|
Er én, som er blevet frelst, frelst for altid?
Altså, du ved måske, at vores frelse kommer fra vores tro på evangeliet om vandet og Ånden. Med andre ord kan vi blive født på ny og blive retfærdiggjorte, når vi tror på Jesu dåb og Hans Kors.
Det vigtigste er, om vi virkelig tror på sandheden i vores hjerte
eller ej, som der står skrevet: "For med hjertet tror man til
retfærdighed, med munden bekender man til frelse", (Rom 10:10).
Og Helligånden hviler i vores hjerte i det øjeblik, at vi inderligt
bekender vores tro på det sande evangelium. Og Han passer på os
fra da af.
Og så længe du ikke fornægter det sande evangelium, kan du ikke miste din frelse. Men hvis nogen, som er blevet født igen, på en eller anden måde fornægter evangeliet, så begår han "den synd, som fører til døden", (1 Joh 5:16). Det vil være umuligt for de virkeligt genfødte helgener at fornægte det sande evangelium, fordi det er for indlysende til, at man kan blive forvirret.
Og dog siger Bibelen, at i de sidste tider vil et sådant forræderi
mod troen finde sted (2 Thes 2:3). Og i Matthæusevangeliet 13:3-9
står der: "Og han talte meget til dem i lignelser og sagde: "Se,
en sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen,
og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på en klippegrund, hvor
der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun
var et tyndt lag jord; men da solen kom højt på himlen, blev det
svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem
tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. Men noget faldt
i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive
fold. Den, der har ører, skal høre!"".
Dette afsnit fortæller os, at dem, som har mistet deres tro på evangeliet
om vandet og Ånden til slut, selvom de har hørt og troet på det
tidligere, vil til allersidst miste deres frelse. Bibelen siger:
"Men den, der holder ud til enden, skal frelses", (Matt 24:13).
Vores frelse vil ikke blive annulleret, så længe vi anerkender det
sande evangelium og ser det som det mest værdifulde i denne verden,
og vi forsvarer vores tro på evangeliet og giver ethvert offer til
enden. Vær venlig at kigge på Ezekiel 33:12-16.
Derfor er din frelse komplet, så længe du tror på det sande evangelium.
Det er derfor, at Gud Herren siger: "Den retfærdige skal leve
af tro", (Rom 1:17, Hab 2:4). Jeg håber, at du vil være tilfreds
med mit svar og stå fast på evangeliet om vandet og Ånden.
Tilbage til Listen
|