|
Eksisterer helvede virkelig?
Svaret er "Ja".
Nogle insisterer på, at Gud ikke kan skabe helvede. De hævder, at
Gud er kærlighed, og at helvede ikke harmonerer med ideen om en
elskende Gud. De udfolder muligvis deres sofisme ved at referere
til terminologi og siger: "I dette udtryk for apostlenes tro betyder
ordet "Helvede" blot "Den nedre verden", de dødes
rige. "Sheol" for hebræerne, "Hades" for grækerne
og "Inferno" for latinerne. Det er der, hvor Herren gik hen
efter Sin død for at møde de døde ifølge de samtidige skribenter".
Men Herren Jesus siger klart, at hver eneste synder skal dømmes og komme i helvedes ild på grund af hans/hendes synd (Matt 18:9, Mark 9:43).
Selvfølgelig gav Gud Faderen os Sin ubetingede kærlighed gennem
Sin Søn Jesus. Men denne kærlighed betyder ikke, at det er en blind
kærlighed, men kærligheden til sandheden (2 Thes 2:10).Han elsker
os i Sin sandheds frelse, og det vil sige i evangeliet om vandet
og Ånden. Jesus Kristus havde renset al vores synd bort med Sin
dåb og korsfæstelse. Og nu giver Han evigt liv til alle, som tror
på Jesus med dette sande evangelium. Hans ubetingede kærlighed siger:
"Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.
Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være
træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus
Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger
i kraft af Guds løfte".
Du må være opmærksom på den kendsgerning, at Gud er retfærdig. Han
siger klart: "syndens løn er døden", (Rom 6:23). Du ved selvfølgelig,
at denne "død" betyder den anden død, de evige lidelser i søen af
ild (Åb 20:14). I Lukasevangeliet 16:19-31 lærer Jesus os, at der
er to former for evigt liv efter vores legemlige død. Den ene er
i Himlen, og den anden er den evige lidelse i helvedes ild. Og Johannes'
Åbenbaring kapitel 20 til 22 beskriver også i detaljer alt om helgenernes
første genopstandelse, Tusindårsriget, den anden genopstandelse
for alle syndere på Dommedag og den evige skæbne for de to grupper
af mennesker - Himlen og helvede.
På grund af Adam er alle mennesker født som syndere. Men Gud elskede verden så meget, at Han gav Sin eneste enbårne Søn, så at enhver, som tror på Ham, ikke skulle forsvinde, men have evigt liv. Men til de utaknemmelige, som afviser Guds kærlighed og sandhed med deres stædighed og kolde hjerter, vil Gud den Retfærdige sende dem til den evige død i helvedes ild. De fortjener det.
Så du må huske på dette afsnit: "Frygt ikke dem, der slår legemet
ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der
kan lade både sjæl og legeme gå tabt i Helvede", (Matt 10:28).
Tilbage til Listen
|