< Mark 7:8-9 >,

”I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering. Og Han sagde til dem: ”Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering”,

< Mark 7:20-23 >.

”Og Han sagde: ”Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent”.

Først vil jeg gerne definere, hvad synd er. Der findes synder, som er defineret af Gud, og der findes synder, som er defineret af menneskeheden. På græsk betyder ordet synd ”at ramme forbi målet”. Det betyder ikke at gøre tingene rigtigt. Det er en synd, hvis vi ikke følger Guds befalinger korrekt. Lad os begynde med at se nærmere på de synder, som er defineret af menneskeheden.

Vi bedømmer synd i forhold til vores samvittighed. Med andre ord er en synd ikke et brud på Guds befalinger, men synden bliver bedømt i forhold til éns baggrund, hjerte og samvittighed.

Synden bliver bedømt af hvert eneste individ. Derfor er den samme handling ikke altid en synd, det kommer an på den individuelle bedømmelse og standard. Det er derfor, at Gud har givet os 613 forordninger, som skal anvendes som en bedømmelsesstandard.

Dette diagram illustrerer menneskelig synd.

Derfor skal vi aldrig etablere vores standard i forhold til vores samvittighed. Vores samvittigheds synd er aldrig i overensstemmelse med det, som Gud har defineret som synd. Derfor skal vi ikke lytte til vores samvittighed, men i stedet basere vores handlinger på Guds befalinger.

Vi har alle vores egen idé om, hvad synd er. Nogle anser synd for at være deres manglende formåen, andre betragter synd som forkvaklede livsholdninger. Lad mig give et eksempel: i Korea dækker folk deres forældres grav med græs og betragter det som deres pligt at klippe græsset og holde gravstedet pænt, indtil de selv dør. Men i Papua på Ny Guinea ærer stammerne deres døde forældre ved at dele kødet fra kroppene med resten af familiemedlemmerne for derefter at spise det (jeg er ikke helt sikker på, om de tilbereder kødet, før de spiser det eller ej). Formålet synes at være at forhindre kroppen i at blive spist af orm. Disse traditioner illustrerer, at menneskeskabte begreber om synd kan variere betydeligt.

Sådan er det med både det, der er godt, og det, der er synd. Men Bibelen fortæller os, at det er en synd ikke at adlyde Hans befalinger. ”I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering. Og Han sagde til dem: ”Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering”, (Mark 7:8-9). Gud ser ikke på, hvordan vi ser ud på overfladen. Han ser ind i vore hjerters inderste kamre.

Lad mig fortælle jer, hvad Gud anser for at være en synd. Det er at undlade at leve efter Hans vilje. Det er ikke at tro på Hans Ord. Gud sagde, at det er en synd at leve som farisæerne, som afviste Guds bud og lagde mere vægt på deres traditionelle lærdom. Og Jesus anså farisæerne for hyklere.

”Hvilken Gud tror I på? Ærer og respekterer I virkelig Mig? I praler af Mit navn, men ærer I mig virkelig?” Folk kigger kun på det ydre og ser bort fra Hans Ord. Og dette er for Gud en synd. Den mest alvorlige synd er at se bort fra Hans Ord. Er I klar over det? Dette er synden over alle synder.

Vores svagheder er blot fejl, blot forseelser. De fejltagelser og uretmæssigheder, vi begår på grund af vores utilstrækkelighed, er ikke fundamentale synder, men fejl. Gud skelner mellem synder og fejl. De mennesker, som ignorerer Hans Ord, er syndere, selvom de ikke har nogle fejl. For Gud er de store syndere. Det er derfor, Jesus irettesatte farisæerne.      

I Pentateuken fra Genesis til Deuteronomium er der bud, som fortæller os, hvad vi skal gøre og ikke skal gøre. De er Guds Ord, Guds befalinger. Vi er måske ikke i stand til at følge dem 100% eller vi er måske ikke i stand til at overholde dem alle, men vi bør anse dem for at være Hans befalinger. Han har givet dem til os fra begyndelsen, og vi må acceptere dem som sådanne. 

”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden”. Og Han sagde: ”Lad der blive lys og der blev lys”. Han skabte alt. Og Han skabte Loven.

”Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os (og Han er Ordet)”, (Joh 1:1,14). Hvordan viser Gud sig så for os? Han viser sig for os igennem budene. Gud er Ordet, og Han viser sig igennem budene. Gud er Ånden. Hvad kalder vi Bibelen? Vi kalder den Guds Ord.

Det er blevet sagt her, at ”I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering”. Der er 613 forordninger i Hans Lov. Gør dette, men gør ikke dette, ær dine forældre etc.

I Tredje Mosebog siges det, at kvinder skal gøre således og mænd sådan, og hvad man skal gøre, hvis et husdyr falder ned i en grøft....  Der er 613 sådanne forordninger, Hans Lov.

Men netop fordi det ikke er menneskeskabte ord, skal vi overvej dem igen og igen. Vi bør adlyde Gud, og selvom vi ikke er i stand til at overholde alle Hans Love, bør vi i det mindste anerkende dem.

Er der et eneste af Guds ord, som ikke er sandt? Farisæerne tilsidesatte Guds bud. De anerkendte menneskenes traditioner over Hans befalinger. Deres ældstes ord var vigtigere end Guds ord. Således var det, da Jesus blev født. Det, Jesus brød sig mindst om, var, når folk ikke anerkendte Guds ord.

Gud har givet of 613 bud i Loven for at lære os, at Han er Sandheden. At Han er vores Gud, hvad vores synder er for Ham og for at vise os Hans Hellighed. Defor, fordi vi for Gud alle er syndere, bør vi tro på Jesus, som blev sendt til os fra Gud på grund af Hans kærlighed til os, og vi bør leve igennem troen.  

De, som tilsidesætter Hans Ord, de, som ikke tror, er syndere. De, som ikke er i stand til at overholde Hans Ord er også syndere, men det er den ultimative synd at tilsidesætte Hans Ord. Det er dem, som vil ende i Helvede. Ikke at tro er at synde imod Gud.

Hvad er grunden til, at Gud gav os Loven? For at få os til at erkende vores synder og vende tilbage til Hans arme. Han gav os Lovens 613 forordninger, for at vi kunne erkende vores synder og blive frelst igennem Jesus. Dette er grunden til, at Gud gav os Loven. 

I Romerbrevet 3:20 siges følgende: ”For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse”. Derfor ved vi, at grunden til, at Gud gav os Loven, ikke er at tvinge os til at leve efter den.     

Hvad er så den viden, som vi får fra Loven? Det er, at vi er for svage til at adlyde Loven i dens helhed, og at vi er alle syndere i Guds øjne. Og hvad erkender vi som følge af Hans Lovs 613 bud? Vi indser vores begrænsninger, vores manglende evne til at leve efter Hans Lov. Vi erkender, at vi, Guds skabninger, er afmægtige væsener. Vi erkender, at vi er syndere foran Gud, og ifølge Hans Lov burde vi alle ende i Helvede.

Når vi erkender vores synder og også vores afmægtighed, hvad gør vi så? Forsøger vi at blive perfekte skabninger? Nej. Hvad vi må gøre er at indrømme, at vi er syndere, tro på Jesus, blive forløste igennem Hans frelse af vandet og Ånden og takke Ham. 

Grunden til, at Han gav os Loven, er at få os til at erkende vores synder og straffen for disse synder, så at vi ved, at vi ikke kan blive frelst fra Helvede uden Jesus. Hvis vi tror på Jesus som vores Frelser, så vil vi blive frelste. Han gav os Loven for at redde os.

Han gav os Loven for at få os til at indse, hvor totalt syndefulde vi er og for at frelse vores sjæle fra synd. Han gav os Loven, og Han sendte Jesus for at redde os. Han sendte Sin egen Søn, for at han skulle påtage Sig vores synder igennem Sin dåb. Derfor kan vi blive frelste ved at tro på Ham.

Vi må erkende, at vi er håbløse syndere, som bliver nødt til at tro på Jesus, så vi kan blive befriet fra synd, blive Hans børn og vende tilbage til Guds herlighed.

Vi bør forstå Hans Ord. Alle begyndelser stammer fra Ham. Vi bør også begynde med Hans Ord og forstå frelsens sandhed igennem Hans Ord. Vi bør tænke og bedømme igennem Hans Ord. Dette er den rigtige og den sande tro. 

Tro bør begynde med Hans Ord, og vi bør tro på Gud igennem Hans Ord. Hvis ikke vil vi fejle. Det ville være at følge den forkerte og den usande tro.

Da farisæerne og de skriftkloge så Jesu disciple spise brød med uvaskede hænder, kunne de ikke have bebrejdet dem, hvis de havde set det igennem Guds Ord. Ordet fortæller os, at ligegyldigt hvad, der kommer ind i en mand udefra, kan det ikke besudle ham, fordi det kommer ind i hans mave, ikke i hans hjerte, og derefter forlader det kroppen igen.

Som det siges i Markus evangeliet 7:20-23: ”Og Han sagde: ”Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent”. Han har sagt, at mænd er syndere, fordi de er født med synd.

Forstår I, hvad dette betyder? Vi nedstammer alle fra Adam. Vi kan ikke se sandheden, fordi vi hverken accepterer eller tror på alle Hans Ord. Hvad er der indeni en mands hjerte?

Lad os se på Markus evangeliet 7:21-22. ”For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed”. Alt dette kommer fra det menneskelige hjerte og gør hende eller ham, såvel som andre, urene.

I Salmernes Bog fortælles der, at ”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?”, (Sl, 8:3-5).

Hvorfor tager Han sig af os? Det gør Han, fordi Han elsker os. Han skabte os, elskede os og havde medlidenhed med os som syndere. Han fjernede vores synder og gjorde os til Sit folk. ”Oh Herre, oh Herre, hvor strålende er Dit navn på jorden såvel som i himlen”, sang Kong David i Det Gamle Testamente, da han indså, at Gud ville blive alle synderes Frelser.

Og i Det Nye Testamente sagde apostlen Paulus det samme. Det er fantastisk, at vi, Guds skabninger, kan blive Hans børn. Dette sker udelukkende gennem Hans medfølelse for os. Dette er Guds kærlighed.

At forsøge at leve i overensstemmelse med Guds Lov er på en måde at udfordre Ham. Og det er også en idé, som stammer fra vores ignorance. Det er ikke korrekt at leve udenfor Hans kærlighed, imens man kæmper for at holde Loven og bede. Det er Guds vilje, at vi skal indse, at vi er syndere igennem Loven og tro på vandets og blodets (Helligåndens) frelse.

Hans Ord er skrevet i Markus 7:20-23: ”Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent”.

Jesus sagde, at det, der kommer fra et menneske, ville synden indeni gøre urent. Den føde, som Gud giver os, kan ikke besmitte et andet menneske. Alle skabninger er rene, men kun de ting, som kommer fra et menneske, og det vil sige vores synder, kan besmitte andre. Vi er alle fødte efterkommere af Adam. Hvordan er vi så født? Vi er født med 12 forskellige slags synder. Er dette ikke sandt?

Er det så muligt at leve uden synd? Vi vil fortsætte med at synde, for vi er født syndige. Kan vi forhindre os selv i at synde, blot fordi vi kender Loven? Kan vi leve op til budene? Nej. 

Jo mere vi forsøger, desto sværere bliver det. Vi bør erkende vores begrænsninger og give op. Dernæst, med ydmygt sind, kan vi acceptere dåben og Jesu blod, som redder os.

Alle 613 forordninger i Loven er sande og retfærdige. Men mænd er syndere fra den tid, de blev undfangede i deres mødres skød. Når vi indser, at Guds lov er sand, men at vi er fødte syndere, som aldrig kan blive retfærdiggjorte i kraft af os selv, så indser vi også, at vi behøver Guds omsorg og har brug for at blive frelst igennem Jesu forsoning i vandet, blodet og Helligånden. Når vi erkender vores begrænsninger, at vi ikke kan retfærdiggøre os selv, og at vi vil komme i helvede for vores synder, ja så kan vi ikke andet end stole på Jesu forsoning.

Så derfor på denne måde kan vi blive udfriede. Vi bør vide, at vi ikke kan være sande eller gode for Gud alene i kraft af os selv. Defor bør vi indrømme overfor Gud, at vi er syndere, som er bestemt til at komme i Helvede, og vi kan kun bede om Hans omsorg ”Gud, red mig fra mine synder og hav medlidenhed med mig”.

Vi har en tendens til at se på Davids bøn som Guds skrevne Ord. ”Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer”,  (Sl, 51:5).

Han vidste, at han var fuld af synd, at han var ond nok til at blive smidt i Helvede, men han indrømmede dette for Gud. ”Hvis Du kalder mig en synder, så er jeg en synder. Hvis Du kalder mig retfærdig, så er jeg retfærdig. Hvis Du frelser mig, så vil jeg blive frelst. Og hvis Du sender mig til Helvede, så vil jeg ende i Helvede”.

Dette er den korrekte og den sande tro. Sådan bliver vi frelst. Dette er, hvordan vi skal være, hvis vi skal gøre os noget håb om at blive klar til at tro på Jesu frelse.

Eftersom vi alle er efterkommere af Adam, har vi alle begæret i vores hjerter. Dog, hvad er det Gud fortæller os? Han fortæller os, at vi ikke må bedrive hor. Vi har mord i vores hjerter, men hvad fortæller Gud os? Han fortæller os, at vi ikke må slå ihjel. Vi afskyr alle vores forældre i vores hjerter, men Han fortæller os, at vi skal ære vores forældre. Vi må indse, at alle Hans Ord er sande og gode, og at vi alle har synd i vores hjerter. 

Er dette sandt eller ej? Hvad er det så, vi må gøre for Gud? Vi må indrømme, at vi er fulde af synd, håbløse syndere. Det er ikke korrekt at tænke, at vi var retfærdige i går, da vi udførte gode handlinger, og syndere i dag, fordi vi begår synder i dag. Vi er fødte syndere. Ligegyldigt hvad vi gør, så er vi stadig syndere. Det er defor, at vi skal frelses igennem Jesu dåb.

Vi er ikke syndere på grund af vores handlinger: hor, mord, tyveri... men vi er syndere, fordi vi er fødte syndere. Vi blev født med tolv forskellige slags synder. Fordi vi i Guds øjne er fødte syndere, kan vi aldrig blive gode igennem vores handlinger. Vi kan kun foregive at være gode.

Vi er født med vores sind fuldt af synd som mord, tyveri osv....... Så hvordan kan vi blive retfærdige, blot fordi vi rent faktisk ikke begår disse synder? Vi kan aldrig blive retfærdige for Gud alene i kraft af os selv. Hvis vi hævder at være retfærdige, er det hykleri. Jesus kaldte farisæerne og de skriftkloge ”de hykleriske farisæere og skriftkloge”. Mennesker er fødte syndere. Igennem hele deres liv synder de foran Gud. 

Enhver, som hævder, at de aldrig har hverken slået nogen eller stjålet så meget som en nål fra nogen i hele deres liv, lyver, fordi mennesker er fødte syndere. De er løgnere, syndere og hyklere. Sådan ser Gud dem.

Du er født synder. Selvom du ikke begår en eneste syndig handling, vil du ende i Helvede. Selvom du generelt har overholdt Loven og de fleste af budene, vil du stadig være en synder bestemt for Helvede.

Så i lyset af en sådan skæbne, hvad kan vi da gøre? Vi bliver nødt til at bede om Hans omsorg og stole på Ham for at blive frelst fra vores synder. Hvis ikke Han frelser os, kan vi intet andet end komme i Helvede. Det er vores skæbne.

De, som accepterer Hans Ord, indrømmer også, at jo, de er syndere. De ved også, at de er de retfærdige. Derfor ved de, at tilsidesættelse af Hans Ord, uden at acceptere Hans Ord, er en synd. De, som accepterer Hans Ord, er de retfærdige, selvom de førhen var syndere. De er blevet født igen af Hans Ord og modtager Hans nåde. De er de mest velsignede.

Lad os kigge på Galaterbrevet 3:10 og 11. ”For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet: ”Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lovbogen, og følger det”. Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven, er klart, for ”den retfærdige skal leve af tro”.

Det er sagt, at ”Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lovbogen, og følger det”. De, som tror på Jesus, men forsøger at blive retfærdige igennem deres handlinger er forbandede. Hvor er de, som forsøger at blive retfærdige igennem deres handlinger? De er under Guds forbandelse.

Hvorfor gav Gud os Loven? Han gav os Loven, for at vi skulle erkende vores synder (Romerbrevet 3:20). For at få os til at indse, at vi udelukkende er syndere, og at vi er bestemt for Helvede.

Derfor er det, I skal gøre, at tro på Jesu dåb og Guds Søn og blive genfødt af vandet og af Helligånden. Så vil I blive frelst fra jeres synder, blive retfærdig, få evigt liv og komme i Himlen. Tro på jeres hjerter.

Intet andet end at tro på Gud tæller. Vi er velsignede i vores tro på Hans velsignelse. Han besluttede at frelse dem, som tror på Hans Ord.

Men i dag, blandt troende, er der mange, som forsøger at leve efter Hans Lov. Mange kristne er sådan. Det er anbefalelsesværdigt, at de forsøger at leve efter Hans Lov, men hvordan er det muligt?

Vi bliver nødt til at indse, hvor tåbeligt det er at forsøge at efterleve Hans Lov. Jo mere vi prøver, desto sværere bliver det. Han sagde: ”Tro kommer gennem hørelse, og hørelse gennem Guds Ord”. Vi må forkaste vores hovmodighed for at blive frelst.

Hvordan kan mennesker blive frelste? Det kan de ved at erkende, at de er syndere. Der er mange, som ikke er blevet frelste, fordi de ikke kan opgive deres falske overbevisninger og handlinger.

Gud siger, at de som holder fast ved Loven er forbandede. De, som tror, at de gradvist kan blive retfærdiggjorte, samtidig med at de fortsætter med at tro på Jesus og forsøger at efterleve Loven, er under Hans forbandelse. De tror på Gud, men de tror stadig, at de skal leve efter Loven for at blive frelste.

Kære Ven, kan vi blive retfærdige alene gennem vores handlinger, imens vi er i live? Vi kan kun blive retfærdige ved at tro på Jesu ord og først da, er vi frelste. Kun ved at tro på Jesu dåb, Hans blod og at Jesus er Gud, er vi frelste.

Det er derfor, at Gud har skabt troens lov til os som en vej til at blive retfærdige. Vandets frelse og Helligånden ligger ikke i mænds handlinger, men i troen på Guds Ord. Og Gud udfriede os fra denne tro. Dette er således, at Gud har planlagt det og således, at Han har færdiggjort det.

Hvorfor blev de, som troede på Jesus, ikke frelste? Fordi de ikke accepterede ordene om vandets frelse og Helligånden. Men vi, som er lige så mangelfulde som dem, er blevet frelste på grund af vores tro på Guds ord.

Hvis to mennesker arbejder på en slibesten, vil han, som bliver ladt tilbage, fortsætte med at arbejde på stenen, selv efter den ene af dem er taget. Den ene, som er ladt tilbage, er ham som ikke er blevet frelst, og han bliver nødt til at fortsætte med at forsøge at blive udfriet. Hvorfor bliver den ene taget og den anden ladt tilbage?

Grunden er, at den ene lyttede og troede på Guds Ord. Den anden, som arbejdede hårdt for at overholde Loven, blev til sidst kastet ned i Helvede. Han forsøgte at kravle op til Gud, men Gud rystede ham væk, som vi ryster et insekt af os, når det forsøger at kravle op ad vores ben. Hvis en mand forsøger at kravle op til Gud ved at forsøge at overholde Loven, så vil han ganske sikkert blive kastet ned i Helvede.

Vil du vide mere om at blive født på ny af vandet og Ånden? ? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om at blive genfødt af vandet og Ånden.

Det er derfor, at vi skal søge frelsen igennem troen på vandet og på Helligånden.

”For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet: ”Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lovbogen, og følger det”. Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven, er klart, for ”den retfærdige skal leve af tro”. ”For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro - som der står skrevet: ”Den retfærdige skal leve af tro”, (Gal 3:10-11, Rom, 1:17).

Ikke at tro på Guds Ord er en synd i Guds øjne. Det er også en synd at tilsidesætte Hans Ord ifølge éns egne standarder. Vi menneskelige skabninger kan ikke leve efter Hans Lov, fordi vi alle er fødte syndere. Og vi fortsætter med at synde hele vores liv. Vi synder lidt her, synder lidt der og alle steder, hvor vi kommer. Vi bliver nødt til at indse, at vi er kød og kan intet andet gøre end synde.

Et menneske er som en stor spand gødning. Hvis vi forsøger at slæbe den rundt, ender vi med at spilde indholdet hele vejen. Sådan er vi. Vi bliver ved med at spilde synd, hvorhen vi går. Kan I forestille jer det?

Vil I stadig foregive jer at være hellige? Hvis I kunne se jer selv klart, så ville I opgive denne forgæves stræben på at blive hellige og i stedet tro på vandet og Jesu blod.

Vi bliver nødt til at kaste vores stædighed bort og indrømme, at for Gud er vi alle syndere. Derefter må vi vende tilbage til Hans Ord og genopdage, hvordan Han frelste os med vand og Helligånden.