< Joh, 8:1-12 >

”Men Jesus gik ud til Oliebjerget. Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem. Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud, de stiller hende foran ham og siger til ham: ”Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?”. Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: ”Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende”. Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham.

Jesus rettede sig op og sagde til hende: ”Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?”. Hun svarede: ”Nej, Herre, ingen”. Så sagde Jesus: ”Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere”.

Atter talte Jesus til dem og sagde: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”.

Jesus gav os den evige frelse. Der er ingen i denne verden, som ikke kan frelses, hvis han tror på Jesus som sin frelser. Han frelste os alle. Hvis der er en synder, som pines over sine synder, så er det fordi, at han ikke forstår, hvordan Jesus har frelst ham fra al synd gennem Sin dåb.

Vi bør alle kende og tro på frelsens hemmelighed. Jesus har taget al vores synd på Sig med Sin dåb, og Han har båret dommen for vores synd, og Han døde på korset for os.

I skal tro på vandets frelse og på Helligånden; den evige frelse fra al synd. I skal tro på Hans store kærlighed, som allerede har gjort jer retfærdige. Tro på det, Han gjorde for jeres frelse ved Jordanfloden og på korset.

Og Jesus kendte også alle vores skjulte synder. Nogle mennesker har en fejlagtig opfattelse af synd. De tror, at nogle synder ikke kan forløses. Jesus har forløst alle synder, hver eneste af dem.

Der findes ikke den synd i verden, som Han har udeladt. Fordi Han har forløst al synd i verden, finder der ingen syndere længere. Kender I evangeliet, som forløser alle jeres synder, selv de synder I vil begå i fremtiden? Tro på det og bliv frelst. Og vend tilbage til Guds herlighed.

I Johannes evangeliet kapitel 8 er der en kvinde, som blev opdaget i at begå utroskab. Og vi ser, hvordan hun blev frelst af Jesus. Vi vil gerne have del i den nåde, som hun fik. Det er ikke for meget at sige, at alle mennesker begår utroskab hele deres liv. Hver eneste sjæl begår utroskab.

Hvis det ikke ser sådan ud, så er det kun fordi, at vi gør det så ofte, at det forekommer os, at vi ikke gør det. Hvorfor? Vi lever med så meget utroskab i vores liv.

Jeg ser på kvinden og overvejer, om der er én blandt os, som ikke har begået utroskab. Der er ingen, som ikke har begået utroskab på nøjagtig samme måde som kvinden, der blev opdaget. Os alle sammen. Vi foregiver blot, at det har vi ikke.

Tror I, at jeg tager fejl? Nej, det gør jeg ikke. Se omhyggeligt ind i jer selv. Alle, som går på jordens overflade, har gjort det. De begår utroskab, når de kigger efter kvinder på gaden, i deres tanker og i deres handlinger, hele tiden, hvor som helst.

De indser blot ikke, at de gør det. Der er mange, som ikke indser, før den dag de dør, at de har begået utroskab utallige gange igennem hele deres liv. Ikke bare dem, som bliver opdaget, men alle os, som aldrig er blevet opdaget. Alle mennesker gør det i tankerne og i handlingerne. Er dette ikke en del af vores liv?

Er i oprørte? Dette er sandheden. Vi fortrænger den bare, fordi vi skammer os. Jeg tror, at folk i dag begår utroskab hele tiden, men indser ikke, at de gør det.

Folk begår også utroskab i deres sjæl. Vi, som blev skabt af Gud, lever på denne jord uden nogensinde at erkende, at vi begår utroskab i vores sjæl. At tilbede andre guder er spirituel utroskab, fordi Herren er menneskehedens eneste ægtemand.

Kvinden, som blev opdaget i færd med at begå utroskab, var et menneske ligesom os andre, og hun modtog Guds nåde ligesom alle vi andre, som blev frelste, gjorde det. Men de hykleriske farisæerne tvang hende til at stå midt iblandt dem, og de pegede fingre af hende, som om de var dommere og var lige ved at kaste sten på hende. De var i færd med at latterliggøre hende og dømme hende, som om de selv var uden skyld, som om de aldrig havde begået utroskab.

Kristne venner, de, som ved, at de blot er syndige masser, dømmer ikke andre for Guds ansigt. Men snarere, fordi de ved, at de også selv begår utroskab hele deres liv, modtager de Guds nåde, som har frelst os alle. Kun de, som erkender, at de er syndere, som begår utroskab hele tiden, er kvalificerede til at blive frelst af Gud.

Modtager den person, som lever hele livet uden at begå utroskab Hans nåde, eller gør den uværdige, som begår utroskab, det? Den, som gør det, er ham, som modtager Hans frelses uendelige nåde. De, som ikke kan lade være, de, som er svage og hjælpeløse, modtager frelsen. Det er dem, som er i Hans nåde.

De, som anser sig selv for syndfrie, kan ikke frelses. Hvordan skulle de kunne modtage Hans nåde, når der ikke er noget at forløse?

De skriftkloge og farisæerne trak den kvinde, som var blevet opdaget i færd med at begå utroskab, hen til Jesus, satte hende i midten og spurgte Ham: ”Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?”. Hvorfor bragte de kvinden hen til Ham, og hvorfor prøvede de Ham?

De havde også selv begået utroskab utallige gange, men de forsøgte at dømme hende og dræbe hende igennem Jesus og forsøgte at give Ham skylden.

Jesus vidste, hvad de havde i sinde og vidste alt om kvinden. Så Han sagde: ”Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende”. Så gik de skriftkloge og farisæerne, én for én; de ældste gik først og til sidst var kun kvinden og Jesus tilbage.

De, som gik, var de skriftkloge og farisæerne, de religiøse ledere. De var i færd med at dømme kvinden, som var blevet opdaget midt i handlingen, som om de ikke selv var syndere.

Jesus kundgjorde Sin kærlighed i denne verden. Han var kærlighedens vært. Jesus gav mennesker mad, kaldte de døde tilbage til livet, gav livet tilbage til enkens søn, genoplivede Lazarus, hjalp spedalske og udøvede mirakler for de fattige. Og Han tog alle synderes synd på Sig og gav dem frelsen.

Jesus elskede os. Han er den Almægtige, som kan gøre alt, men farisæerne og de skriftkloge troede, at Han var deres fjende. Det er derfor, at de bragte kvinden foran Ham og testede Ham.

De spurgte: ”Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?”. De troede, at Han ville sige til dem, at de skulle stene hende. Hvorfor? Hvis vi skulle dømme efter, hvad der står skrevet i Guds lov, så skulle alle mennesker, som har begået utroskab, stenes til døden uden undtagelse.

Alle skal stenes til døde, og alle kommer i helvede. Syndens dom er døden. Men Jesus sagde ikke til dem, at de skulle stene hende, men sagde i stedet:  ”Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende”.

Loven bringer vrede. Gud er hellig og således også Hans Lov. Hans hellige Lov gav os 613 forskrifter. Grunden til, at Gud gav os 613 påbud i Loven, er, at Han vil få os til at indse, at vi er syndere; at vi er ufærdige skabninger. Den lærer os, at vi skal søge Guds nåde for at blive frelst. Hvis vi ikke ved dette og kun tror på det skrevne ord, så skulle vi alle stenes til døde ligesom kvinden, som blev opdaget i færd med at begå utroskab.

De skriftkloge og farisæerne, som ikke kendte sandheden om hans Lov, troede måske, at de kunne stene kvinden og måske også os. Hvem kan kaste sten på en hjælpeløs kvinde? Selvom hun blev opdaget midt i akten, så kunne ingen i denne verden kaste sten på hende.

Hvis kvinden og hver eneste én af os kun blev dømt på baggrund af Loven, så ville vi, såvel som kvinden, modtage en forfærdelig dom. Men Jesus reddede os, vi, som er syndere, fra vores synd og fra den retfærdige dom. Med alle vores synder, hvem af os ville så overleve, hvis Loven blev fulgt til punkt of prikke? Hver eneste af os ville ende i helvede.

Men de skriftkloge og farisæerne kendte kun Loven, som den var skrevet. Hvis Hans Lov blev fulgt korrekt, så ville den dræbe ham, der udøvede loven, ligeså sikkert som ham, der er blevet dømt af den. Faktisk blev Guds Lov givet til menneskene, for at de kunne forstå deres synder, men de har lidt, fordi de har misforstået den og brugt den forkert.

Nutidens farisæere, ligesom farisæerne i Bibelen, kender kun Loven, som den er skrevet. De burde forstå nåden, retfærdigheden og Guds sandhed. For at blive frelst skal de lære frelsens evangelium.

Farisæerne sagde: ”I loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?”. De holdt stenene i hænderne, sikre i deres sag. De troede helt sikkert, at Jesus ikke ville have noget at sige til det. De ventede på, at Jesus skulle tage imod deres lokkemad.

Hvis Jesus havde dømt ifølge Loven, så ville også Han være blevet stenet af dem. Deres formål var at stene dem begge. Hvis Jesus havde sagt, at de ikke skulle stene kvinden, så ville de have sagt, at Jesus havde foragt for Loven og stenet Ham for blasfemi. Sikke en forfærdelig sammensværgelse!

Men Jesus satte sig på jorden og skrev med sin finger, og de blev ved at spørge Ham: ”Hvad siger Du? Du skriver på jorden? Svar blot på vores spørgsmål. Hvad siger Du?”. De pegede fingre ad Ham og vedblev at genere Ham.

Jesus rejste sig og sagde til dem, at den, der var uden synd iblandt dem, kunne kaste den første sten. Så satte Han sig igen ned og fortsatte med at skrive på jorden. De, som hørte det, blev dømt af deres egen samvittighed og gik ud én efter én; den ældste først og den yngste sidst. Og til sidst var der kun Jesus tilbage med kvinden stående i Hans tilstedeværelse.

Jesus sagde til dem: ”Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende”, og Han blev ved med at skrive på jorden. Så begyndte et par af de ældre at gå væk. De ældre, som havde begået flere synder end de yngre, gik først. De yngre gik også. Lad os forestille os, at Jesus stod iblandt os, og vi stod omkring kvinden. Hvis Jesus havde sagt til os, at den af os, som var uden synd, skulle kaste den første sten, hvad ville I så have gjort?

Hvad var det, Jesus skrev på jorden? Gud, som skabte os, skriver vores synder ned to steder.

Først skriver Han vores synder på vores hjerters tavle. ”Judas synd er optegnet med en jerngriffel, ridset med en diamant på deres hjerters tavle og på deres altres horn”, (Jer 17:1).

Gud taler til os gennem Judas, som er vores repræsentant. Menneskehedens synd er indgraveret med en jerngriffel, med en diamant. Den er nedskrevet på vores hjerters tavle. Jesus satte Sig ned og skrev på jorden, at alle mennesker er syndere.

Gud ved, at vi synder, og Han indgraverer synderne på vores hjerters tavle. Først nedskriver Han vores gerninger, de synder, som vi begår, fordi vi er skrøbelige foran Loven. Idet synderne bliver nedskrevet i vores hjerter, indser vi, at vi er syndere, når vi ser på Loven. Han nedskrev dem i vores hjerter, i vores samvittighed; vi ved, at foran Gud er vi alle syndere.

Og Jesus satte Sig for anden gang ned og skrev på jorden. De hellige skrifter siger, at alle vores synder også er nedskrevet i Gerningernes Bog foran Gud (Åb 20:12). En mands navn og hans synder er nedskrevet i Bogen. Og de er også nedskrevet på mandens hjertes tavle, ung eller gammel. Det er derfor, at de ikke havde noget at sige foran Jesus med hensyn til deres egen synd. De, som forsøgte at stene kvinden, var hjælpeløse foran Hans ord.

Men når I modtager frelsen, vil alle jeres synder i Gerningernes Bog blive visket ud, og jeres navne vil blive skrevet ind i Livets Bog. De, hvis navne optræder i Livets Bog, kommer i himlen. Deres gode handlinger og de ting, som de har gjort i denne verden for Guds rige og Hans retfærdighed, er også skrevet ned i Livets Bog. Og de kommer i himlen. De, som bliver forløst af deres synd, kommer ind i evighedens land.

Hver eneste mands synder er nedskrevet to steder. Så ingen kan narre Gud. Der findes ikke nogen, som ikke har syndet i sit hjerte, og som ikke har begået utroskab i sit hjerte. Vi er alle syndere, og vi er alle ufuldkomne.

De, som ikke har accepteret Jesu frelse i deres hjerter, kan kun pines over deres synder. De har ikke tillid. De er bange for Gud, bange foran Gud og deres medmennesker på grund af deres synd. Men i det øjeblik de accepterer vandets og Helligåndens frelse i deres hjerter, så vil alle deres synder nedskrevet på tavlen i deres hjerter og i Gerningernes Bog være renset bort. De er forløste fra alle deres synder. 

Livets Bog er i himlen. Navnene på dem, som tror på frelsen igennem vandet og Helligånden, er nedskrevne i bogen, og de vil komme i himlen. De kommer i himlen, ikke fordi de ikke har syndet i denne verden, men fordi de er blevet udfriet fra al synd ved at tro på frelsen igennem vandet og Helligånden. Dette er ”Troens Lov”, (Rom 3:27).

Kristne venner, de skriftkloge og farisæerne var syndere ligesom kvinden, som begik utroskab.

Faktisk var de mere syndefulde, fordi de foregav og narrede dem selv til at tro, at de ikke var syndere. De religiøse ledere var røvere med formel tilladelse. De var sjælerøvere, livsrøvere. De lærte hinanden hæderlighed, endskønt de selv ikke var blevet frelste.

Der er ingen, som ifølge Loven, er syndfri. Men mennesket bliver retfærdiggjort, ikke fordi han ikke synder, men fordi han er blevet frelst fra alle synder, og fordi hans navn er skrevet ned i Livets Bog. Det vigtige element er, hvorvidt éns navn er skrevet ned i Livets Bog. Fordi mennesket ikke er i stand til at leve uden synd, må han frelses.

Om I vil blive godkendt til at komme i himlen, afhænger af, om I tror eller ej. Om I modtager Guds nåde afhænger af, om I accepterer frelsen i Jesus. Hvad skete der med kvinden, som blev opdaget? Hun stod der med lukkede øjne, fordi hun vidste, at hun skulle dø. Formentlig græd hun af angst og anger. Når folk ser døden i øjnene, bliver de ærlige overfor dem selv.

”Åh Gud, det er passende, at jeg skal dø. Vil Du ikke nok tage min sjæl i Dine hænder og hav medlidenhed med mig. Hav medlidenhed med mig, åh Jesus”. Hun bønfaldt Jesus om frelsens kærlighed. ”Gud, hvis Du dømmer mig, så vil jeg blive dømt, og hvis Du siger, at jeg er syndfri, så vil mine synder blive visket bort. Det er op til Dig”. Hun sagde sikkert disse ting. Alt var op til Jesus.

Kvinden, som var blevet bragt hen til Jesus, sagde ikke: ”Jeg handlede forkert. Tilgiv mig for at have begået utroskab”. Hun sagde: ”Frels mig fra mine synder. Hvis Du forløser mine synder, bliver jeg frelst. Hvis ikke, kommer jeg i helvede. Jeg har brug for Din frelse. Jeg har brug for Guds kærlighed, og jeg har brug for Hans medlidenhed”. Hun lukkede sine øjne og bekendte sine synder.

Og Jesus spurgte hende: ”Hvor er dine anklagere? Har ingen dømt dig?”. Og hun svarede: ”Nej Herre, ingen”.

Og Jesus sagde til hende: ”Heller ikke jeg fordømmer dig”. Jesus dømte hende ikke, fordi Han havde allerede fjernet hendes synder igennem Sin dåb i Jordanfloden, og hun var allerede frelst. Nu skulle Jesus, ikke kvinden, dømmes for hendes synd.

Denne kvinde blev velsignet med frelsen i Jesus. Hun blev forløst fra al synd. Vores Herre Jesus fortæller os, at Han har forløst al vores synd, at vi er retfærdiggjorte.

Således fortæller Han det til os i Bibelen. Han døde på korset for at betale for vores synder, som Han fjernede med Sin dåb i Jordanfloden. Han fortæller os klart, at Han frelste alle, som troede på Hans dåbs frelse og dommen på korset. Vi behøver alle Jesu skrevne ord, og vi har brug for at holde fast ved disse ord. Så vil vi alle blive velsignet med frelsen.

”Gud, jeg er værdiløs foran Dig. Jeg har ingen evner. Jeg har ingenting at vise Dig bortset fra mine synder. Men jeg tror, at Jesus er min frelses Herre. Han fjernede alle mine synder ved Jordanfloden og sonede dem på korset. Han fjernede alle mine synder ved Sin dåb og Sit blod. Jeg tror på Dig, Herre”.

Således kan I frelses. Jesus ’fordømmer’ os ikke. Han gav os retten til at være Guds børn: for dem, som tror på vandets og Helligåndens frelse, fjerner Han alle deres synder og kalder dem retfærdige.

Kære venner! Kvinden blev frelst. Kvinden, som blev fanget i at begå utroskab, blev velsignet med frelsen af Jesus. Vi kan også blive velsignede. Enhver, som kender sine egne synder og beder Gud have medlidenhed med ham, enhver, som tror på frelsen gennem vandet og Helligånden i Jesus, modtager frelsens velsignelse fra Gud. De syndige bliver frelst. Én, der synder og ikke indser sin synd, kan ikke blive velsignet med frelsen.

Jesus fjernede al synd i verden (Joh 1:29). Enhver synder i verden kan frelses, hvis han tror på Jesus. Jesus sagde til kvinden: ”Heller ikke jeg fordømmer dig”. Han sagde, at Han ikke fordømte hende, fordi alle hendes synder tilhørte allerede Ham. Han tog alle vores synder på Sig, og Han blev fordømt i vores sted.

Farisæerne med sten i deres hænder, såvel som nutidens religiøse ledere, fortolker Loven bogstaveligt. De tror, at eftersom Loven fortæller os, at vi ikke må begå utroskab, skal den, som overtræder Loven, stenes til døde. De ser på kvinder og eftertragter dem, imens de foregiver ikke at begå utroskab. De kan ikke frelses eller forløses. Farisæerne og de skriftkloge var denne verdens moralister. Det var ikke dem, Jesus kaldte på. Disse mennesker hørte aldrig fra Ham, ”Heller ikke jeg vil fordømme jer”.

Kun den kvinde, som blev opdaget i at begå utroskab, hørte disse glædelige ord. Hvis I er ærlige overfor Ham, kan I også blive velsignet ligesom hende. ”Gud, jeg begår utroskab hele tiden. Det ser blot ud som om, jeg ikke gør det, fordi jeg gør det ustandselig. Jeg synder adskillige gange hver dag”.

Når vi accepterer Loven og det faktum, at vi alle er syndere, som skal dø, og vi ser Gud åbent og ærligt i ansigtet og anerkender os selv, som dem vi er, ved at sige: ”Gud, dette er, hvad jeg er. Frels mig”, så vil Gud velsigne os med frelsen.

Jesu kærlighed, vandet og Helligånden har vundet over Guds retfærdige dom. ”Heller ikke jeg fordømmer dig”. Han fordømmer os ikke, og Han siger: ”I er frelst”.Vores Herre Jesus er medlidenhedens Gud. Han har udfriet os fra al synd i verden.

Vores Gud er retfærdighedens Gud og Kærlighedens Gud. Vandets og Helligåndens kærlighed er større end Hans fordømmelse.

Hvis Gud havde gennemtvunget Sin dom for at fuldende Sin retfærdighed, så ville Han have fordømt alle syndere og sendt dem i helvede. Men fordi Jesu kærlighed, som frelste os fra dommen, er større, sendte Gud Sin eneste Søn, Jesus. Jesus tog alle vores synder på Sig og modtog den retfærdige dom for os alle. Enhver, som tror på Jesus som sin frelser, bliver Hans barn og et retfærdiggjort menneske. Fordi Hans kærlighed er større end Hans retfærdighed, frelste Han os alle.

Vi må takke Gud for, at Han ikke dømmer os kun med Sin retfærdighed. Som Jesus fortalte de skriftkloge, farisæerne og deres disciple, så ønsker Gud barmhjertighed, og at vi kender Gud, ikke vores ofre. Nogle mennesker dræber en ged eller en ko hver dag og ofrer den til Gud og beder: ”Gud, tilgiv mine synder hver dag”. Gud vil ikke have vores offergaver, men hellere vores tro på vandets og Helligåndens frelse. Han vil have, at vi skal forløses og frelses. Han ønsker at give os Sin kærlighed, og Han ønsker at acceptere vores tro. Kan I se dette? Jesus har givet os frelsen.

Jesus hader synd, men Han nærer en brændende kærlighed for mennesker, som blev skabt i Guds billede. Selv før tidernes begyndelse havde Han besluttet at gøre os til Guds børn, og Han rensede alle vores synder med Sin dåb og med Sit blod. Gud skabte os for at frelse os, for at vi skulle iklæde os Jesus og gøre os til Hans børn. Dette er den kærlighed, Han nærer for os, Hans skabninger.

Hvis Gud kun dømte os efter Hans retfærdige Lov, så ville vi, synderne, dø. Men Han frelste os igennem dåben og Hans Søns dom på korset. Tror I? Lad os bekræfte det i Det Gamle Testamente.

Alle synderne i denne verden blev uddrevet med ordinationen af Det Gamle Testamente og Det Nye Testamentes dåb. I Det Gamle Testamente blev alle Israels årlige synder sonet, ved at ypperstepræsten lagde sine hænder på hovedet af den syndfrie ged.

”Aron skal lægge begge sine hænder på den levende buks hoved, og han skal bekende al israelitternes synd over den, alle deres overtrædelser og synder; dem skal han lægge på hovedet af bukken og derpå sende den ud i ørkenen med en mand, der står rede”, (3 Mos 16:21).

Dette er, hvorledes synd blev sonet på Det Gamle Testamentes tid. For at blive forløst fra de daglige synder bragte man et lam eller en ged uden synd til Tabernaklet og ofrede det på alteret. Synderen lagde sine hænder på offerets hoved, og hans synder blev overført til offerdyret. Så blev offerdyret dræbt, og dets blod blev af præsten smurt på alterets horn.

Der var horn på alterets fire hjørner. Disse horn symboliserer Gerningernes Bog, som beskrevet i Johannes’ Åbenbaring 20:12. og det blod, der var tilbage, blev stænket på jorden. Jorden repræsenterer menneskets hjerte, fordi mennesket er skabt af støv. Folk sonede deres daglige synder på denne måde.

Men de kunne ikke bringe soningsofre dagligt. Derfor tillod Gud dem, at de sonede alle deres synder én gang om året. Dette skete på den tiende dag i den syvende måned, Forsoningsdagen. På denne dag bragte repræsentanten for alle Israels folk, ypperstepræsten, to geder og lagde sine hænder på dem for at overføre alle synderne til dem, og dernæst ofrede han dem til Gud for at skabe forsoning for Israels folk.

”Og Aron lagde begge sine hænder på hovedet af den levende ged og bekendte overfor den alle Israels synder, alle deres fejltrin, alt overførte han til gedens hoved”.

Gud havde udpeget Aron, Israels ypperstepræst som repræsentanten. I stedet for at alle skulle lægge deres hænder på offerdyret individuelt, så lagde ypperstepræsten, som folkets repræsentant, sine hænder på hovedet af den levende ged som tilgivelse for et års synder.

Og han ville berette om alle Israels synder foran Gud. ”Åh Gud, Israels børn- Dine børn - har syndet. Vi har tilbedt gudebilleder, brudt alle Dine bud, vi har taget Dit navn forfængeligt, skabt andre guder og tilbedt dem mere end Dig. Vi har ikke holdt Sabbatten hellig, ikke respekteret vores forældre, vi har dræbt, begået ægteskabsbrud og røveri... vi har fortabt os selv i jalousi og skænderier”.

Han lyttede til alle synderne. ”Gud, hverken Israels folk eller jeg selv har været i stand til at overholde Din Lov på nogen måde. For at blive forløst fra disse synder, lægger jeg nu mine hænder på hovedet af denne ged og overfører alle vores synder til den”. Ypperstepræsten lagde sine hænder på hovedet af offerdyret. Ordination eller håndspålæggelse betyder ”at overføre” (3 Mos 1:1-4, 16:20-21).

Gud havde givet sonoffer ritualet til Israels folk, så de kunne overføre alle deres synder og blive forløste. Han specificerede, at det skulle være et skyldfri, et lydefri, sonoffer, og at dette sonoffer skulle dø i stedet for et menneske.

På Forsoningsdagen  blev sonofferet dræbt og dets blod taget med ind i Helligdommen, hvor det blev stænket på nådestolen syv gange. Således sonede Israels folk deres synder én gang om året på den tiende dag i den syvende måned.

Ypperstepræsten gik ind i Helligdommen alene for at ofre, men folk samledes udenfor og lyttede efter lyden af de gyldne klokker, som var fastspændt på præstens ærmer. Klokkerne skulle ringe syv gange, idet blodet blev stænket på nådestolen. Så ville folk glæde sig over, at deres synder var blevet sonet. Lyden af gyldne klokker var lyden af det glade budskab.

Det er ikke sandt, at Jesus elsker udvalgte folk og kun frelser dem. Jesus fjernede hele verdens synd på én gang med Sin dåb. Han ønskede at udfri os alle på én gang. Vores synder kunne ikke sones hver dag: de blev sonet alle sammen på én gang.

I Det Gamle Testamente blev forsoning givet gennem ordination og ofring. Aron lagde sine hænder på hovedet af den levende ged foran alle menneskene og lyttede til alle de synder, som de havde begået i årets løb. Han overførte al synden til geden foran folkene. Hvor er synden så blevet af? Den blev overført til geden.

Så blev geden ført bort af en ”Mand, der står rede”. Geden, med al Israels synd, blev ført ud i ørkenen, hvor der var hverken vand eller græs. Så skulle geden vandre rundt i ørkenen under den brændende sol og til slut dø. Geden døde for Israels synder.

Dette er Guds kærlighed, frelsens kærlighed. Dette er, hvordan de sonede ét års synd på den tid. Men vi lever i Det Nye Testamentes tid. Det er omtrent 2000 år siden, at Jesus kom ned til vores verden. Han kom og opfyldte den profeti, som han havde givet i Det Gamle Testamente. Han kom og udfriede os fra alle vores synder.

Lad os læse Matthæus evangeliet kapitel 1: ”Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: ”Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder”, (Matt 1:20-21).

Vores Fader i himlen lånte jomfruen Marias krop for at sende Sin Søn ned til denne verden for at vaske menneskehedens synd væk. Hans endte en engel til Maria og sagde til hende: ”Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus”. Det betød, at Marias søn skulle blive Frelseren. Jesus Kristus betyder ham, som vil frelse Sit folk, med andre ord, Frelseren.

Gennem Sin dåb i Jordanfloden fjernede Jesus al verdens synd. han blev døbt af Johannes Døberen, og alle jordens synder blev overført til Ham. Lad os læse Matthæus evangeliet kapitel 3:13-17.

”Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?”. Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag”.

Jesus gik til Johannes Døberen  for at frelse os alle fra vores synder.

Han gik ned i vandet og sænkede Sit hoved foran Johannes. ”Lad det nu ske. For således bør vi opfylde al retfærdighed. Eftersom det er meningen, at jeg skal fjerne al synd i verden og udfri alle syndere fra deres synder, bliver jeg nødt til at fjerne deres synd igennem dåben. Døb mig nu! Lad det ske!”.

Således var det defor passende at opfylde retfærdiggørelsen. Jesus blev døbt af Johannes Døberen. Og præcis i det øjeblik blev al Guds retfærdiggørelse, som forløste alle vores synder, opfyldt.

Sådan fjernede Jesus alle vores synder. Også alle jeres synder blev overført til Ham. Forstår I dette?

Tro på Jesu dåbs frelse og på Helligånden og bliv frelst.

Gud havde først lovet Israel, at alle menneskenes synder ville blive renset ved håndspålæggelse og ved sonofferet. Men eftersom det var umuligt for alle og enhver at lægge deres hænder på hovedet af geden, indviede Gud Aron som ypperstepræst, så at han kunne ofre på vegne af hele folket. Således overførte han på én gang alle deres årlige synder til hovedet af sonofferet. Dette er Hans Visdom og frelsens Kraft. Gud er den Vise og den Overraskende.

Han sendte Sin Søn Jesus for at frelse verden. Så sonofferet var rede. Så måtte en repræsentant for hele menneskeheden lægge sine hænder på Jesu hoved og overføre al verdens synd til ham. Denne repræsentant var Johannes Døberen. I Matthæus evangeliet kapitel 11:11 sender Gud menneskehedens repræsentant til Jesus.

Det var Johannes Døberen, menneskehedens sidste ypperstepræst. Som der står skrevet i Matthæus evangeliet kapitel 11:11: ”Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber”. Han er menneskehedens eneste repræsentant. Han sendte Johannes som den eneste repræsentant for hver eneste skabning, så han kunne døbe Jesus og overføre alle menneskehedens synd til Ham.

Hvis seks billioner mennesker på hele jorden nu gik til Jesus, og hver eneste af dem skulle lægge sine hænder på Jesu hoved for at overføre deres synd til Ham, hvad ville der så ske med Hans hoved? Hvis mere end seks millioner mennesker i verden lagde deres hænder på Hans hoved, så ville det ikke være et kønt syn. Nogle overbegejstrede mennesker ville måske presse så hårdt, at alt hans hår faldt af. I Sin visdom udnævnte Gud Johannes Døberen til at være vores repræsentant og overførte al menneskehedens synd til Jesus én gang for altid.

Der står i Matthæus evangeliet kapitel 3:13-17: ”Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham”. Dette skete, da Jesus var 30 år gammel. Jesus blev omskåret 8 dage efter Sin fødsel. Og der er meget få optegnelser om Ham fra den tid, indtil Han blev 30.

Grunden til, at Jesus måtte vente, indtil Han blev 30 med at blive himlens ypperstepræst, var, at Han skulle opfylde Det Gamle Testamente. I Femte Mosebog fortæller Gud Moses, at ypperstepræsten skal være mindst 30, før han kan administrere ypperstepræst embedet. Jesus er den himmelske ypperstepræst. Tror I på dette?

I Det Nye Testamente, i Matthæus evangeliet kapitel 3:13-15 siges det: ”Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?”. Hvem er menneske-hedens repræsentant? Johannes Døberen. Hvem er så himlens repræsentant? Repræsentanterne mødtes. Hvem er så den største? Selvfølgelig himlens repræsentant.

Så Johannes Døberen, som var så modig at råbe til den tids religiøse ledere ”Øgleslægt! I skal angre!” blev pludselig ydmyg overfor Jesus: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?”.

Så sagde Jesus: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Jesus kom til verden for at opfylde Guds retfærdighed, og den blev opfyldt, da Han blev døbt af Johannes Døberen. ”Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag”.

Dette er det, der skete, da Han blev døbt. Himlens port åbnede sig, da Han blev døbt af Johannes Døberen og tog al verdens synd bort.

”Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig”, (Matt 11:12).

Alle profeterne og Guds Lov havde forudsagt tiden indtil Johannes Døberen. ”Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig”. Alle, som tror på Hans dåb, kan komme ind i himlens rige uden undtagelse.

Jesus blev døbt af Johannes Døberen og fjernede al synd i verden. Og senere sagde Han til kvinden ”Heller ikke jeg fordømmer dig”. Han fordømte ikke kvinden, fordi Han fjernede al verdens synd ved Jordanfloden og Jesus, ikke kvinden, skulle dømmes for disse synder.

Jesus rensede al verdens synd. Og vi kan se, hvor bange Han var for den smerte, som Han skulle udstå på korset, fordi ”Syndens lod er døden”. Han bad tre gange til Gud på Oliebjerget om at tage denne straf fra Ham. Jesus var kød og blod som et menneske, så det er forståeligt, at Han var bange for smerten. Jesus måtte bløde for at opfylde dommen.

Ligesom sonofringerne i Det Gamle Testamente måtte bløde for at betale for synden, således måtte Han ofres på korset. Han havde allerede fjernet verdens synd, og nu måtte Han give Sit liv for vores frelse. Han vidste, at Han skulle dømmes foran Gud.  

Jesus havde ikke synd i Sit hjerte. Men eftersom al synd blev overført til Ham gennem Hans dåb, blev Gud nødt til nu at dømme Sin egen Søn. Således blev først og fremmest Guds retfærdighed opfyldt, og dernæst skænkede Han os Sin kærlighed igennem frelsen. Defor skulle Jesus dømmes på korset.

”Heller ikke jeg fordømmer dig”. Alle vores synder, hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige, bevidste eller ubevidste, alle skulle dømmes af Gud.

Gud dømte ikke os, men dømte Jesus, som havde taget alle vores synder på Sig gennem dåben. Gud ønskede ikke at dømme syndere på grund af Sin kærlighed og Sin medlidenhed. Dåben og blodet på korset var Hans forløsende kærlighed for os. ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”, (Joh 3:16).       

Således kender vi til Hans kærlighed. Jesus dømte ikke kvinden, som begik utroskab.

Hun vidste, at hun var syndig, for hun blev opdaget midt i akten. Hun havde ikke blot synd i sit hjerte, men også i kødet. Hun kunne på ingen måde benægte sin synd. Men fordi, at hun troede på, at Jesus tog alle hendes synder på sig, blev hun frelst. Hvis vi tror på frelsen gennem Jesus, vil vi blive frelst. Tro på det! Det er for jeres eget bedste.

Alle mennesker synder. Alle mennesker begår utroskab. Men ikke alle mennesker bliver dømt for deres synder. Vi har alle syndet, men de, som tror på Jesu Kristi frelse, er uden synd i deres hjerter. Han, som tror på Jesu frelse, er den lykkeligste mand af alle. Den mest velsignede mand er ham, som er blevet forløst fra al synd, han, som er blevet retfærdiggjort i Jesus.

Gud fortæller os om lykke i Romerbrevet kapitel 4:7: ”Lykkelige de, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult”. Vi synder alle, indtil vi dør. Vi viser ikke Gud respekt, og vi er ufuldendte. Vi bliver ved med at synde, selvom vi er bevidste om Hans Lov. Vi er så svage.

Men Gud forløste os med Sin enbårne Søns dåb og blod og fortæller os, du og jeg, at vi ikke længere er syndere, og at vi nu er retfærdiggjorte i Hans øjne. Han fortæller os, at vi nu er Hans børn.

Vandets og Helligåndens evangelium er frelsens evangelium. Tror I på det? Dem, som tror, kalder Han retfærdige, frelste og Hans børn. Hvem er det lykkeligste menneske i verden? Han, som tror og er blevet frelst. Er I blevet frelst?

Undlod Jesus at tage jeres synder på Sig? Nej, Han tog alle jeres synder på Sig igennem dåben. Tro på det. Tro og bliv forløst fra al jeres synd. Lad os læse Johannes evangeliet kapitel 1:29.

”Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd”, (Joh 1:29).

”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd!”.

Johannes Døber overførte al verdens synd til Jesus, da han døbte Ham i Jordanfloden. Den næste dag så han, at Jesus var Guds lam, som bar på al synd i verden. På sine skuldre bar Han hele verdens synd.

Hele verdens synd betyder, alle de synder, mennesker begår i denne verden - fra verdens skabelse til dens undergang. Omkring 2000 år siden tog Jesus alle verdens synder på Sig og frelste os. Som Guds lam tog Han alle vores synder på Sig og modtog dommen i stedet for os.

Enhver synd, som vi mennesker begår, blev overført til Jesus. Og Han blev Guds lam, og Han fjernede al synd i verden.

Jesus kom til denne verden som en ydmyg mand, som Ham, der skulle redde alle syndere i verden. Vi begår synd, fordi vi er svage, fordi vi er onde, fordi vi er uvidende, fordi vi er overfladiske, og fordi vi er ufuldstændige. Alle disse synder blev fejet væk og sat på Jesu hoved med Hans dåb i Jordanfloden. Og Han afsluttede det hele med Sit køds død på korset. Han blev begravet, men genopstod på tredjedagen.

Som alle synderes frelser, som sejrherren, som dommeren, sidder Han nu ved Guds højre hånd. Han behøver ikke at frelse os igen og igen og alt, vi skal gøre, er at tro for at blive frelst. Evigt liv venter de, som tror, og ødelæggelse venter de, som ikke tror. Der er ikke andre muligheder.

Jesus frelste jer alle. I er de lykkeligste mennesker på jorden. Alle de synder, som I vil begå i fremtiden på grund af jeres svaghed, har Han fjernet - alle sammen.

Er der synd tilbage i dit hjerte? Nej. Fjernede Jesus al synd? Ja, det gjorde Han.

Alle mennesker er ens. Ingen er helligere end den anden. Men siden så mange mennesker er hyklere, tror de, at de ikke er syndere. Men de er sandelig også syndere. Denne verden er drivhuset, som nærer synd.

Når kvinder går ud i byen, tager de rød læbestift på, de pudrer deres ansigter, krøller deres hår, tager pænt tøj på og bærer højhælede sko.... Mænd går også til frisør for at blive klippet, plejer dem selv, tager rene skjorter på, smarte slips, og pudser deres sko.

Men alt imens de måske ser ud som prinser og prinsesser på overfladen, så er de som de mest beskidte lossepladser indeni.

Gør penge mennesker lykkelige? Gør et godt helbred? Nej. Kun frelse kan virkelig gøre mennesker lykkelige. Ligegyldigt hvordan et menneske ser ud udenpå, så er han eller hun elendig, hvis der er synd i hjertet. De lever i angst for dommen.

En frelst mand er så modig som en løve selv i pjalter. Der er ingen synd i hans hjerte. ”Tak Herre, du har frelst en synder som jeg, du har fejet al min synd væk. Jeg ved, at jeg ikke ser ud af meget, men jeg takker dig for at have frelst mig. Jeg er for evigt forløst fra mine synder. Ære være Gud!”.

En mand, som er blevet forløst, er virkelig en lykkelig mand. En mand, som er blevet velsignet med Hans frelses nåde er vitterlig en lykkelig mand.

Idet Jesus ”Guds lam, som bærer verdens synd” har fjernet alle vores synder, er vi uden synd. Han ’færdiggjorde’ vores frelse ved at dø for os på korset. Alle vores synder, både dine og mine, er hele verdens synd, og derfor er vi alle frelste.

Kære venner, kvinden, som begik utroskab, troede på Jesu ord, og hun blev frelst. Hendes historie er nedskrevet i Bibelen, fordi hun blev velsignet med frelsen. Men de hykleriske skriftkloge og farisæerne løb væk fra Jesus.

Hvis I tror på Jesus, er himlen forude, men hvis I forlader Jesus, venter helvede. Hvis I tror på Hans gerninger, så er det ligesom himlen, men hvis I ikke tror på Hans gerninger, er det ligesom helvede. Forløsningen afhænger ikke af den enkeltes stræben, men af Jesu frelse.

Lad os læse Hebræerbrevet kapitel 10.

”For da loven kun indeholder en skygge af de kommende goder og ikke selve tingenes skikkelse, kan den aldrig ved hjælp af gentagne, årlige ofre, som man vedvarende frembærer, føre dem, der kommer med dem, til målet. Ville man ellers ikke være hørt op med at frembære ofre, når de, der dyrker Gud, ikke er sig nogen synd bevidst, eftersom de én gang er blevet renset? Men i ofringerne ligger en årlig påmindelse om synder; for blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort. Derfor siger han, da han træder ind i verden: slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have, men et legeme har du beredt mig; brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. Da siger jeg: ”Se, jeg er kommet - i bogrullen er der skrevet om mig - for at gøre din vilje, Gud”. Mens han først siger: ”slagtoffer og afgrødeoffer , brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke” - og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven - så fortsætter han: ”Se, jeg er kommet for at gøre din vilje”. Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle”, (Hebr 10:1-10).

”Ved Guds vilje” ofrede Jesus Sit liv for at tage vores synder på Sig én gang for alle og blev dømt og genoplivet på samme gang.

Vil du vide mere om at blive født på ny af vandet og Ånden? ? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om at blive genfødt af vandet og Ånden.

Derfor er vi blevet helliget. ”Er vi blevet helliget” er skrevet i datid. Det betyder, at frelsen, udfrielsen ikke behøver at ske igen. I er blevet helliget.

”Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd, hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder. For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet”, (Hebr 10:11-14).

I er alle for evigt helliget. Hvis I synder i morgen, vil I så atter være syndere? Fjernede Jesus ikke også de synder? Det gjorde Han. Han fjernede også fremtidens synder.

”Det bevidner Helligånden også for os; for efter at have sagt: ”Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem, når de dage kommer, siger Herren: ”Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre. Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud”. Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer”, (Hebr 10:15-18).

Udtrykket når ”synden er tilgivet” betyder, at Han udryddede al synd i verden. Jesus er vor frelser. Min frelser og jeres frelser. Vi er alle blevet frelst ved at tro på Jesus. Dette er frelsen i Jesus, og dette er den største nåde, den største gave fra Gud. Du og jeg, som er blevet frelst fra al synd, er de mest velsignede af alle.