< Matthæus evangeliet kapitel 3:13-17 > 

”Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?”. Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag”.

Vores Gud, Herren, har befriet os fra syndens lænker. Alle de, som er underlagt synden, er slaver. Med sin forsoning fjernede Herren lænkerne fra os. Han fjernede al vores synd. Er der stadig nogen, der lider af synd?

Vi må forstå, at vores kamp imod synden er tilendebragt. Vi skal aldrig igen lide af synd. Vores trældom til synden endte, da Jesus frelste os; alle synder sluttede med dette. Alle vores synder er blevet uddrevet af Hans Søn. Gud betalte for alle vores synder igennem Jesus, som satte os fri for evigt.

Ved I, hvor meget folk lider under deres synder? Det startede med Adam og Eva. Menneskeheden lider under de synder, som er blevet nedarvet igennem Adam.

Men vores Gud sluttede en pagt med os, og den er nedskrevet i 1 Mosebog kapitel 3:15, og den pagt betød, at han ville frelse alle syndere. Han sagde, at menneskene skulle frelses igennem Jesu Kristi offer og ved vandet og Helligånden. Og når tiden var inde, ville Han sende Frelseren, Jesus, for at leve iblandt os.

Han lovede også at sende Johannes Døberen før Jesus, og Han holdt Sit ord.

I Markus evangeliet kapitel 1:1-8 står der: ”Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn. Som der står skrevet hos profeten Esajas: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej. Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne! -således trådte Johannes Døber frem i ørkenen og prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse. Og hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder. Johannes gik klædt i kamelhår og havde et læderbælte om livet, og han levede af græshopper og vildhonning. Og han prædikede: ”Efter mig kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bøje mig ned og løse hans skorem. Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden”.

De, som tror på Jesus, er blevet døbt. Dåben betyder: ”at blive vasket, at blive begravet, at blive nedsænket, at give videre til”. Da Jesus blev døbt, blev Guds retfærdiggørelse opfyldt. ”Retfærdiggørelse” hedder på græsk ”dikaiosune”, som betyder ”at være retfærdig” og det betyder også ”det mest passende” og ”det rigtige at gøre”.

For Jesus var det at blive døbt at blive Frelseren på den mest passende og den mest rigtige måde. Derfor modtager de, som tror på Jesus, frelsens gave fra Gud ved at tro på dåben, på korset, på vandet og Helligånden.

I Det Nye Testamente er Johannes Døberen den sidste ypperstepræst i Det Gamle Testamente. Lad os kigge på Matthæus kapitel 11:10-11. De hellige skrifter fortæller, at Johannes Døberen er menneskehedens repræsentant. Og som ypperstepræst i Det Nye Testamentes æra, overførte han al verdens synd til Jesus. På den måde udfyldte han Det Gamle Testamentes præsteembede.

Jesus havde selv bevidnet Johannes’ identitet: ”For alle profeterne og loven har indtil Johannes været forudsigelser. Og om I vil tage imod det: Han er Elias, som skulle komme”.

Således er Johannes Døberen, som døbte Jesus, en efterkommer af ypperstepræsten Aron og den sidste ypperstepræst. Bibelen bevidner også, at Johannes Døberen er en efterkommer af Aron i Det Gamle Testamente (Lukas evangeliet 1:5 og 2 Krøn 24:10).

Men hvorfor levede Johannes så i vildmarken alene og klædt i kamelhår? For at påtage sig ypperstepræst embedet. Johannes Døberen kunne ikke leve blandt mennesker. Så han råbte ud til folket: ”I skal angre, i øgleslægters afkom!” og døbte dem for angerens frugt, som bragte dem tilbage til Jesus, som ville fjerne alle deres synder. Johannes Døberen overførte verdens synd til Jesus for vor frelses skyld.

Johannes Døberen døbte folk og siden Jesus. Den første dåb var ”angerens dåb”, som kaldte synderne tilbage til Gud. Mange mennesker, som hørte Guds ord igennem Johannes kastede deres afguder bort og vendte tilbage til Gud.

Den anden dåb var Jesu dåb. Dåben, som overførte al synd i verden til Jesus. Johannes Døberen døbte Jesus for at opfylde Guds retfærdiggørelse. Jesus blev døbt af Johannes Døberen for at redde alle mennesker fra deres synder. (Matthæus 3:15).

Hvorfor blev Johannes nødt til at døbe Jesus? For at rense al verdens synd blev Gud nødt til at lade Johannes overføre al synd til Jesus, så at de mennesker, som troede på Jesus, kunne frelses. 

Johannes Døberen var Guds tjener, og hans arbejde var at hjælpe alle mennesker med at vaske deres synder bort, og han var menneskehedens repræsentant, som bevidnede evangeliet om frelse. Defor måtte Johannes Døberen leve alene i vildmarken. På Johannes Døberens tid var alle folk i Israel korrupte og gennemrådne.

Så i Det Gamle Testamente, i Malakias’ Bog 3:23-24 sagde Gud: ”Se, jeg sender profeten Elias til jer, før Herrens dag kommer, den store og frygtelige. Han skal vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerter til deres fædre, så jeg ikke skal komme og slå landet med forbandelse”.

I Guds øjne var alle de mennesker i Israel, som tilbad Jehova, korrupte. Ingen var retfærdig overfor ham. Templets religiøse ledere, for eksempel, præster, lovkyndige og de skriftkloge var rådne helt ind i hjerterne. Israel og præsterne ofrede ikke ifølge Guds lov.

Præsterne havde forkastet håndspålæggelsen og ritualet med at ofre blod, som Gud havde lært dem for deres synders forladelses skyld. Der står skrevet, at på Malakias’ tid havde præsterne forkastet offeret, håndspålæggelse og blodets ritual. Defor kunne Johannes Døberen ikke bo hos dem. Så han gik ud i ørkenen og råbte højt. Hvad råbte han?

Der står skrevet i Markus evangeliet 1.2 med profeten Esajas’ ord: ”Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej. Der er en, der råber i ørkenen: Ban herrens vej, gør hans stier jævne!”.

Stemmen i vildmarken råbte til folk og fortalte om omvendelsens dåb. Hvad er ’omvendelsens dåb’, som Bibelen taler om? Det er den dåb, som Johannes Døberen råbte om; den dåb, som kalder folk tilbage til Jesus, så at de kunne tro på Jesus, som ville fjerne alle deres synder så de kunne blive frelste. Omvendelsens dåb ville lede dem til frelsen.

”Omvend jer og bliv døbt og Jesus vil blive døbt på samme måde for at fjerne alle jeres synder”. Råbet fra Johannes Døberen lød, at Jesus ville fjerne hele verdens synd og blive dømt for det på korset for at frelse alle mennesker, så at de måske ville vende tilbage til Gud.

”Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden”. ”Døbe jer med Helligånden” betyder at vaske alle jeres synder bort. At døbe betyder ”at vaske”. Jesu dåb ved Jordanfloden fortæller os, at Guds Søn blev døbt og tog alle vores synder på Sig for at redde os.

Defor skal vi vende ryggen til synden og tro på Ham. Han er lammet, som fjerner alle menneskers synd. Og dette er omvendelsens evangelium, som Johannes Døberen bevidnede.

Profeten Esajas havde profeteret ”Tal til Jerusalems hjerte, råb til hende, at hendes hoveri er til ende, at hendes skyld er betalt; for af Herrens hånd har hun fået dobbelt straf for sine synder”, (Es 40:2).

Jesus tog alle dine og alle mine synder væk uden undtagelse; arvesynden, de nuværende synder og selv fremtidige synder blev vasket væk gennem Hans dåb. Han frelste os alle. Vi burde alle kende til frelsen.

Idet at vi er blevet frelst fra al synd, burde vi vide, at vi skal tro på det evangelium, som siger, at Johannes Døber overførte alle synder til Jesus gennem dåben.

Vi skal ikke misforstå, idet vi tænker: ”Eftersom Gud er kærlighed, kan vi komme i himlen blot ved at tro på Jesus, selvom der er synd i vores hjerter”.

For at blive udfriet fra alle vores synder, bliver vi nødt til at tro på Hans dåb igennem hvilken, Johannes Døberen overførte al synd i verden til Jesus og korset. Det er igennem ”vand”, at Johannes Døberen overførte alle menneskehedens synder til Jesus.

Det første, Gud gjorde for at frelse os, var at sende Johannes Døberen til denne verden. Guds budbringer, Johannes Døberen, blev sendt ud som Kongens ambassadør, som overførte alle synder i verden til Jesus igennem dåben. Og han besad menneskehedens højeste præsteembede.

Gud fortalte os, at Han sendte sin budbringer Johannes Døberen til os. ”Jeg sender min engel foran dig”. ”Foran dig” betyder før Jesus. Hvad er grunden til, at Han sendte Johannes før Jesus? Det var for at overføre alle verdens synder til Jesus, Guds Søn, igennem dåben. ”Han vil bane vejen foran dig”. Dette er, hvad Han mente.

Hvem er det, som forberedte vejen, så vi kunne blive frelst og komme i himlen? Johannes Døberen. ”Dig” betyder Jesus, og ”Min” betyder Gud selv. Derfor, når Han siger ”Jeg sender min engel foran dig, han skal bane vejen foran dig”, hvad betyder det så?

Hvem er det, som skal forberede vejen, så vi kan komme i himlen? Johannes Døberen overførte alle vores synder til Jesus, så at vi ville tro, at Jesus vaskede al vores synd bort for os; hans arbejde var at overføre synden, at døbe Jesus Kristus. Det var Jesus og Johannes Døberen, som gjorde det muligt for os at tro på sandheden og blive frelste.

Og hvad afhænger vores frelse af? Den afhænger af, om vi tror på Jesu gerninger, Guds Søn, og det faktum, at Guds budbringer overførte al verdens  synd på Ham. Vi bør alle kende evangeliet om syndernes forladelse. Gud Faderen sendte Sin budbringer i forvejen, ham, som skulle døbe Hans Søn, og gjorde ham til menneskehedens repræsentant. Han fuldendte frelsens arbejde for os.

Gud sendte sin tjener Johannes Døberen for at døbe Hans Søn, så at Johannes Døberen kunne forberede vejen til frelsen for de, som troede på Hans Søn. Dette er grunden til Jesu dåb. Jesu dåb ved Johannes Døberen var frelse gennem hvilken, alle menneskehedens synder blev overført til Jesus, for at alle mennesker skulle tro på Jesus og komme i himlen.

Selv menneskehedens kommende synder blev overført til Jesus gennem Hans dåb. Sammen forberedte Jesus og Johannes Døberen vejen til himlen for os. På denne måde åbenbarede Gud frelsens hemmelighed igennem Johannes Døberen.

Som repræsentant for hver eneste af os døbte Johannes Døberen Jesus, så at vi kunne tro på vores frelse og komme i himlen. Han overførte al synd til Jesus igennem dåben. Dette er frelsens glade budskab, evangeliet.

I Malakias’ Bog 3:1 står der: ”Se, jeg sender min engel, han skal bane vejen for mig”. I skal læse Bibelen omhyggeligt. Hvorfor sendte Gud sin budbringer til os? Hvorfor blev Johannes Døberen født seks måneder før Jesus?

Vi må forstå, hvad Bibelen egentlig handler om. I Det Gamle Testamente er der et kapitel om ypperstepræsten Arons præsteskab. Aron var Moses’ ældste broder. Han og hans sønner var blevet præsteindviede af Gud. De andre levitter arbejdede for dem, hentede forskellige redskaber til dem, æltede dejen til brød og lignende, imens Arons sønner ofrede inde i det hellige Tabernakel.

Så Arons sønner var blevet salvede til at dele det daglige arbejde ligeligt iblandt dem, men på Forsoningsdagen, den tiende dag i den syvende måned, ofrede ypperstepræsten alene syndofferet for sit folk.

I Lukas evangeliet 1:5 er der en historie om Johannes Døberens slægt. Vi bliver nødt til fuldt og helt at forstå baggrunden for Guds budbringer for at forstå Jesus korrekt. Vi har en tendens til at tænke meget på Jesus, men ignorerer det meste omkring Johannes Døberen, som kom før Jesus. Jeg vil gerne hjælpe jer med at forstå.

”Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn. Som der står skrevet hos profeten Esajas: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej”. Himlens evangelium begynder altid med Johannes Døberen.

Når vi fuldt og helt forstår Johannes Døberen, kan vi forstå og tro på evangeliet om Jesu frelse. Det er det samme som at lytte til de ambassadører, som vi har sendt ud i verden, for at vi kan forstå alle nationers situation. Når vi ved alt om Johannes Døberen, kan vi ligeledes udemærket forstå Guds frelse.

Men hvor er det en skam, at så mange kristne i disse dage ikke ser Johannes Døberens betydning. Gud sendte ikke Johannes, fordi Han kedede Sig og ikke havde andet at lave. Alle de fire evangelier i Det Nye Testamente taler først om Johannes Døberen, før de taler om Jesu frelse.

Men nutidens evangelister ignorerer ham totalt og fortæller folk, at det er nok kun at tro på Jesus for at blive frelst. Faktisk leder de folk til at leve som syndere hele deres liv, og så ender de i helvede. Hvis I kun tror på Jesus uden at forstå Johannes Døberens rolle, bliver kristendommen blot endnu en religion for jer. Hvordan kan I blive udfriet fra jeres synder, hvis I ikke kender sandheden? Det er umuligt.

Frelsens evangelium er hverken så enkelt eller så let. Så mange mennesker tror, at frelsen ligger i vores tro på korset, fordi Jesus døde på korset for os. Men hvis I kun tror på korsfæstelsen, uden at kende sandheden om syndernes overførelse, vil ingen mængde af tro føre til fuldstændig frelse.

Derfor sendte Gud Johannes Døberen for at lade verden vide, hvordan frelsen skulle  opnås, og hvordan Jesus ville fjerne hele verdens synd. Kun hvis vi kender sandheden, kan vi forstå, at Jesus er Guds søn, som påførte Sig selv alle vores synder.

Johannes Døberen fortæller os om frelsens sandhed. Han fortæller os, hvordan det gik til, at han bevidnede Jesu guddommelighed; hvordan folk ikke ville modtage Ham, da Lyset kom ned til denne verden. I Johannes evangeliet kapitel 1 fortæller han også, at det var ham, som forberedte frelsens evangelium ved at døbe Jesus Kristus.

Hvis ikke vi havde Johannes Døberens vidnesbyrd om frelsen, hvordan kunne vi så tro på Jesus? Vi har aldrig set Jesus, og eftersom vi kommer fra vidt forskellige kulturer og religioner, hvordan er det så muligt at tro på Jehova?

Med så forskellige religioner i hele verden, hvordan skulle vi så kunne kende Jesus Kristus? Hvordan kunne vi vide, at Jesus rent faktisk er Guds søn, som frelste os ved at tage al verdens synd på sig?

Derfor bliver vi nødt til at vende os mod Det Gamle Testamente for fra begyndelsen at finde frelsens ord for at komme frem til den forståelse, at Jesus er vores frelser. Vi bliver nødt til at opnå den rette viden for at tro korrekt. Vi kan intet gøre uden den viden. For at tro på Jesus og for at blive frelst, må vi kende frelsens evangelium, som Johannes Døberen bevidnede og hans rolle i det evangelium. For at have den komplette tro på Jesus Kristus, må vi kende sandheden om frelsen.

Derfor, som Jesus sagde: ”Og I må kende sandheden, og den sandhed vil sætte jer fri”, må vi kende sandheden om frelsen i Jesus.

Lad os starte ud med at undersøge alle frelsens beviser i Bibelen. Lad os finde ud af, hvad de fire evangelier fortæller om Johannes Døberen, om hvem han var, hvorfor han blev kaldt ”menneskehedens repræsentant” eller ”den sidste ypperstepræst”, hvordan hele verdens synd blev overført til Jesus igennem ham, og om Jesus tog alle synder til sig eller ej.

Alle fire evangelier begynder med Johannes Døberen. Johannes evangeliet kapitel 1:6 fortæller os om det vigtigste aspekt i evangeliet. Det fortæller os, hvem der udførte den opgave at overføre hele verdens synd til Jesus. ”Der kom et menneske udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham”, (Joh 1:6-7).

Der siges ”For at alle skulle komme til tro ved ham”, og at han skulle ”Aflægge vidnesbyrd om lyset”. Lyset er Jesus Kristus. Det betyder, at Johannes skulle bevidne Jesus, så at alle måtte komme til at tro gennem ham. Godt, lad os kigge nærmere på Matthæus evangeliet.

I Matthæus evangeliet 3:13-17 står der: ”Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?”. Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag”.

Johannes Døberen døbte Jesus. I Lukas evangeliet 1:7-8 opnåede Jesus alle syndernes forladelse ved at lade sig døbe af Johannes. Lad os se på det.

Lukas 1:1-14: ”Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os, sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere, har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus, for at du kan vide, hvor pålideligt det er, som du er blevet undervist i.

I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene.

Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet, og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted. Da viste Herrens engel sig for ham, stående til højre for røgelsesofferalteret. Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og han blev grebet af frygt. Men englen sagde til ham: ”Frygt ikke, Zakarias. For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel”.

Lukas fortæller os detaljeret om Johannes’ slægt. Lukas, en af Jesu disciple, fortæller om Johannes’ slægt fra begyndelsen. Lukas havde berettet om evangeliet til en mand, som hed Theofilus, som var fra en anden kultur og ikke kendte til Herren.

Så for at lære ham om Jesus, syndernes frelser, mente Lukas, at han blev nødt til detaljeret at forklare Johannes Døberens slægt.

I Lukas evangeliet 1:5-9 står der: ”I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene. Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet, og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted”.

Imens Zakarias tjener Gud ifølge præsteembedets forskrifter indtræffer en begivenhed. Og Lukas beretter tydeligt, at Zakarias var en efterkommer af Aron. Men hvilket skifte tilhørte Zakarias? Dette er et meget vigtigt spørgsmål.

Han forklarede: ”mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte”. Vi forstår, at Lukas kender så meget til Zakarias, at han forklarer om frelsens evangelium igennem Zakarias og Elisabeth.

Eftersom vi også er vantro fra forskellige racer, kan vi ikke forstå Jesu frelse, hvis den ikke forklares i detaljer, trin for trin. Lad os finde disse detaljer. Johannes Døberen blev født til Zakarias og hans kone Elisabeth, som var en af Arons døtre. Lad os se på Zakarias’ og Johannes’ slægt.

For at forstå Johannes Døberens slægt må vi læse Første Krønikebog 24:1-19 i Det Gamle Testamente:

”Arons sønner var også inddelt i skifter. Arons sønner var: Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar. Nadab og Abihu døde før deres far; de havde ingen sønner. Eleazar og Itamar gjorde præstetjeneste. David og Sadok, der hørte til Eleazars sønner, og Akimelek, der hørte til Itamars sønner, inddelte dem i embedsskifter til deres tjeneste. Det viste sig, at Eleazars sønner havde flere overhoveder end Itamars, og de delte dem således: Eleazars sønner fik seksten overhoveder for fædrenehuse, og Itamars sønner fik otte. De delte begge parter ved lodkastning, for der var hellige fyrster og gudsfyrster både blandt Eleazars sønner og blandt Itamars sønner. Skriveren Shemaja, Netan’els søn, en af levitterne, skrev dem op i nærværelse af kongen, stormændene, præsten Sadok, Akimelek, Ebjatars søn, og overhovederne for præsternes og levitternes fædrenehuse. Der blev hver gang udtaget to fædrenehuse fra Eleazar og ét fra Itamar.

Det første lod faldt på Jojarib, det andet på Jedaja, det tredje på Harim, det fjerde på Seorim, det femte på Malkija, det sjette på Mijjamin, det syvende på Kos, det ottende på Abija, det niende på Jeshua, det tiende på Shekanja, det ellevte på Eljashib, det tolvte på Jakim, det trettende på Huppa, det fjortende på Jesheb’ab, det femtende på Bilga, det sekstende på Immer, det syttende på Hezir, det attende på Happisses, det nittende på Petakja, det tyvende på Ezekiel, det enogtyvende på Jakin, det toogtyvende på Gamul, det treogtyvende på Delaja og det fireogtyvende på Ma’azja. Det var embedsskifterne til deres tjeneste, når de gik ind i Herrens tempel i overensstemmelse med den forordning for dem, som deres far Aron havde givet, sådan som Herren, Israels Gud, havde befalet ham”.  

Lad os læse vers 10 igen. ”Det syvende på Kos, det ottende på Abija”. Det, David gjorde her, var at uddele lodder til alle Arons sønner. Så at ofringerne fandt sted i en bestemt orden. (Som I alle ved, var Aron Moses’ ældste broder. Gud udnævnte Moses til sin mellemmand og Aron til ypperstepræst for det hellige Tabernakel for Israels folk).

Alle andre levitter blev underlagt præsterne, og Aron og hans sønner var ansvarlige for alle ofringer til Gud. Før David tildelte lodder, måtte præsterne, Arons efterfølgere, hver gang trække lod, og det havde foranlediget megen forvirring.

Defor organiserede David systemet ved at sætte hver afdeling i orden. Der var 24 afdelinger arrangeret i en opdeling, som stammede fra Arons børnebørn, og den ottende var Abija.

Og det er sagt : ”Og en hvis præst ved navn Zakarias fra Abijas afdeling”. Så Zakarias var en præst fra Abijas afdeling, og de var begge efterkommere af Aron, ypperstepræsten.

Det var Zakarias, en præst i Abijas afdeling, som var fader til Johannes Døberen. Vi ved fra Bibelen, at det var skik at gifte sig indenfor familien.

Som I ved, giftede Jakob sig med sin onkels datter på sin mors side. Og denne forklaring vedrørende slægten er af stor vigtighed. Det siges at: ”En præst ved navn Zakarias fra Abijas afdeling”.

Han var uden tvivl en af Arons efterkommere. Hvem? Zakarias, Johannes Døberens fader. Dette er et vigtigt element, når man forklarer om Jesu forsoning og Johannes Døberens præstegerning og om overførelsen af al verdens synd til Jesus.

Hvor I Bibelen er det uddybet, at Arons sønner skulle tjene som præster? Lad os se på det.

I Fjerde Mosebog 20:22-29: ”Så brød israelitterne op fra Kadesh, og hele israelitternes menighed kom til bjerget Hor. Og ved bjerget Hor på grænsen til Edom sagde Herren til Moses og Aron: ”Aron skal gå til sin slægt; han må ikke komme ind i det land, jeg har givet israelitterne, for I trodsede Herrens befaling ved Meribas vand. Tag Aron og hans søn Eleazar og før dem op på bjerget Hor. Tag så klæderne af Aron, og giv hans søn Eleazar dem på. Dér skal Aron gå til sin slægt og dø”. Moses gjorde, som Herren havde befalet; de gik op på bjerget Hor for øjnene af hele menigheden. Moses tog klæderne af Aron og gav hans søn Eleazar dem på. Dér, på toppen af bjerget, døde Aron, og Moses og Eleazar gik ned fra bjerget. Da hele menigheden så, at Aron var død, græd hele Israels hus over ham i tredive dage”.

I Anden Mosebog er Guds lov nedskrevet, og den fortæller, at sønnerne af ypperste-præsten skal påtage sig det højeste præsteembede, ligesom deres fædre gjorde, da de blev gamle nok. I anden Mosebog 28:1-5 står der: ”Lad din bror Aron og hans sønner træde frem for dig ud af israelitternes midte for at gøre præstetjeneste for mig, Aron og hans sønner Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar. Du skal lave hellige klæder til din bror Aron til ære og pryd, og du skal give besked til alle kyndige mænd, som jeg har fyldt med kundskabs ånd, om at lave klæder til Aron for at hellige ham til at gøre præstetjeneste for mig. Dette er de klæder, de skal lave: brystskjold, efod, kappe, mønstret kjortel, turban og skærf; de skal lave hellige klæder til din bror Aron og hans sønner, så de kan gøre præstetjeneste for mig. De skal bruge guld, purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint linned”.

Det er helt klart, at Gud udnævnte Aron, Moses’ broder, til at gøre præstetjeneste. Præstegerningen var ikke tilgængelig for nogen anden mand. Derfor beordrede Gud Moses til at indvie Aron som ypperstepræst og til at lave en passende dragt til ham, som beskrevet af Gud. Vi må aldrig glemme Guds ord.

Også i Anden Mosebog 29:1-9: ”Sådan skal du gøre ved dem for at hellige dem til at gøre præstetjeneste for mig: Tag en tyrekalv og to væddere, alle sammen lydefri, samt usyrede brød, usyrede ringbrød, rørt op med olie; du skal lave dem af fint hvedemel. Du skal lægge brødene i en kurv og bringe dem i kurven tillige med tyren og de to væddere. Så skal du lade Aron og hans sønner træde frem ved indgangen til Åbenbaringsteltet og vaske dem med vand. Du skal tage klæderne og iføre Aron kjortlen, efod-kappen, efoden og brystskjoldet, og fastgøre det på ham med efodens bælte. Du skal sætte turbanen på hans hoved  og fæstne det hellige diadem på turbanen. Du skal tage salvningsolien og hælde den over hans hoved og slave ham. Så skal du lade hans sønner træde frem; du skal iføre dem kjortler, binde skærf om dem, om Aron og hans sønner, og binde huer på dem. De skal have præstetjenesten som en eviggyldig ordning”.

Bind skærf om dem, Aron og hans sønner, og bind huer på dem..... præstetjenesten skal være deres til evig tid. Sådan skal du indvie Aron og hans sønner.... Gud gjorde det klart, at kun Aron og hans sønner skulle indvies til at tjene som præster til evig tid. Da Han udtrykkeligt sagde ”som en eviggyldig ordning” stod det til troende, selv efter at Jesus var kommet ind i denne verden.

Derfor er det, at Lukas så omhyggeligt forklarer, at Zakarias var en af Arons, ypperstepræstens, efterkommere. Da Zakarias var Guds tjener i Herrens tempel, åbenbarede en engel sig for ham og fortalte ham, at hans bøn var blevet hørt; at hans hustru Elisabeth ville føde ham en søn.

Zakarias kunne ikke tro det og sagde: ”Min hustru er højt oppe i årene, hvordan skulle hun kunne føde en søn?”. Fordi han tvivlede, gjorde Gud ham i et stykke tid stum for at vise, at Hans ord var sande.

Hans kone blev gravid og efter nogen tid blev Maria, en jomfru, også gravid. Begge hændelser var Guds forberedende arbejde for vores frelse. For at frelse den fordærvede menneskehed, blev Han nødt til at sende sin tjener Johannes og sin enbårne søn Jesus til denne verden.

Derfor fik Han sin søn døbt af Johannes, for at alle verdens synder kunne overføres til ham, så at de, som troede på Ham, kunne frelses.

Jesus Kristus var menneskehedens frelser. Han, som blev født af Jomfru Marias krop. Maria var trolovet med Josef, som var en af Judas’ efterkommere. Jesus blev nødt til at blive født igennem Judas’ efterkommer for at opfylde Guds pagt, ligesom Johannes Døberen måtte fødes ind i ypperstepræsten Arons hus.

Gud forberedte disse to til at fødes ind i denne verden, Johannes før Jesus. Johannes blev født, for at han skulle døbe Jesus og overføre al verdens synd til ham. En efterkommer af ypperstepræsten måtte ofre forsoningsofferet for at opfylde Guds pagt, som han havde lovet det i Det Gamle og Det Nye Testamente: for at alle ville tro på evangeliet om Jesu frelse og forsoning og udføre det korrekt.

I Anden Mosebog gav Gud sin lov og sine pagter til Israel; Guds lov og loven, som tilrettelagde offerpræstens gerning i Tabernaklet, til præsternes dragter, detaljer vedrørende offeret og præsteembedets arvefølge til præsternes sønner. Gud udnævnte Aron og hans efterkommere til det højeste præsteembede i al evighed.

Derfor kunne alle Arons efterkommere ofre, og ypperstepræsterne kunne kun komme fra Arons hus. Forstår I sammenhængen?  

Men blandt mange af Arons efterkommere valgte Gud en bestemt præst ved navn Zakarias og hans hustru Elisabeth. Han havde sagt: ”Se, jeg sender min engel foran dig”. Da Gud fortalte Zakarias, at han ville gøre Elisabeth i stand til at få en søn, og at han skulle hedde Johannes, blev han så forbløffet, at han på Guds ordre blev stum, indtil hans søn var født og navngivet.

Og ganske sikkert, en søn blev født i hans hus. I Israel blev den nyfødte ifølge traditionen navngivet efter sin fader.

”Så kom tiden, da Elisabeth skulle føde, og hun fødte en søn. Og hendes naboer og slægtninge hørte, hvor stor en barmhjertighed Gud havde vist hende, og de glædede sig med hende. Den ottende dag kom de for at omskære drengen, og de ville opkalde ham efter hans far, Zakarias. Da sagde hans mor: ”Nej, han skal hedde Johannes”. De sagde til hende: ”Men der er ingen af det navn i din slægt”, og med tegn spurgte de faderen, hvad han ville have, at barnet skulle hedde. Han bad om en tavle og skrev: ”Johannes er hans navn”. Og alle undrede sig. I det samme fik han atter mund og mæle, og han talte og lovpriste Gud. Alle de omkringboende blev grebet af frygt, og i hele Judæas bjergland talte man om alt dette. Og alle, der høret det, tog det til hjerte og sagde: ”Hvad skal den dreng mon blive til?”. For Herrens hånd var med ham”, Lukas evangeliet 1:57-66.

Zakarias var stum. Da det blev tid at navngive barnet, foreslog familien, at barnet skulle hedde Zakarias. Men hans mor insisterede på, at hans navn skulle være Johannes. Derpå sagde familien, at der ikke var nogen i familien, som hed dette, og at barnet skulle opkaldes efter sin fader. Da Elisabeth vedblev at insistere på navnet, gik familien til Zakarias og spurgte, hvad barnet skulle hedde. Idet Zakarias endnu ikke kunne tale, bad han om en tavle og skrev ”Johannes”. Alle familiemedlemmerne undrede sig over dette usædvanlige navn.

Men efter navngivningen åbnede Zakarias’ mund sig med det samme. Han priste Gud, og han blev fyldt med Helligånden og profeterede.

Lukas fortæller om Johannes Døberens fødsel ind i Zakarias’ slægt. ”Der var en bestemt præst ved navn Zakarias, fra Abijas afdeling”. Med Guds særlige forsyn blev Johannes Døberen, menneskehedens repræsentant, født til Zakarias, en af Arons efterkommere.

Og igennem Johannes Døberen og Jesus Kristus opnåede Gud menneskehedens frelse. Vi er frelst fra alle vores synder ved at tro på frelsens arbejde udført af Johannes og Jesus Kristus.

Johannes Døberen bevidnede, at Jesus var Guds søn, og han tog alle vores synder bort. Han var Johannes Døberen, Guds tjener, som bevidnede vores frelse. Dette betyder ikke, at Gud ikke selv fortæller os, at Han er vores frelser. Gud arbejder igennem Sine tjenere i kirken og igennem mundene på de af Hans folk, som er blevet frelst.

Gud siger: ”Græsset tørrer ind, blomsterne visner, men vor Guds ord forbliver til evig tid. Råb til hense, at hendes hoveri er til ende, at hendes skyld er betalt; for af Herrens hånd har hun fået dobbelt straf for alle sine synder”, Esajas’ Bog 40:2, 8.

”I er ikke syndere mere. Jeg har sonet alle jeres synder, og hoveriet er til ende”. Således bliver stemmen fra frelsens evangelium ved med at råbe til os. Dette er det forberedte evangelium.

Når vi forstår Johannes Døberens handlinger, når vi vitterligt forstår, at al verdens synd blev overført til Jesus igennem Johannes Døberen, så kan vi blive udfriet af vores synd.

Alle fire evangelier fortæller os om Johannes Døberen, og den sidste profet i Det Gamle Testamente fortæller også om Johannes Døberen, Guds tjener. Og Det Nye Testamente begynder med Johannes Døberens fødsel og overførslen af synd igennem ham.

Hvorfor er det så, at vi kalder ham Johannes Døberen? Det er fordi, at han døbte Jesus. Hvad betyder dåb? Det betyder ”at overføre, at blive begravet, at bliv renset” - det samme som håndspålæggelse i Det Gamle Testamente.

I Det Gamle Testamente, når en mand havde syndet, så overførte han sin synd til hovedet af syndofferet, det lydefrie syndoffer, og dermed døde offeret med de synder. Håndspålæggelsen betød ”at overføre til”. Derfor er ”håndspålæggelse” og ”dåb” èn og samme ting blot med to forskellige betegnelser.

Hvad betyder så Jesu dåb? Hans dåb var den eneste måde at opnå forsoning indenfor Guds ordination.

I Det Gamle Testamente måtte syndere lægge deres hænder på hovedet af syndofferet for at overføre deres synd til dets hoved. Derefter skulle de skære halsen over på offerdyret, og præsterne smurte blodet på brænofferalterets horn. Dette var måden, hvorpå man sonede dagligdags synder.

Men hvordan sonede de så de årlige synder?

Aron, ypperstepræsten, ofrede for alle Israels folk. Fordi Johannes Døberen blev født til Arons hus, var det passende for ham at blive ypperstepræst, og Gud forudbestemte ham til at blive den sidste ypperstepræst ifølge Hans løfte om frelse.

Johannes Døberen var hele menneskehedens repræsentant og den sidste ypperstepræst af menneskeslægten, fordi Det Gamle Testamente endte, da Jesus Kristus blev født. Hvem anden end Johannes Døberen overførte al verdens synd til Jesus i Det Nye Testamente på samme måde, som Aron havde sonet hans folks synder i Det Gamle Testamente? Som den sidste ypperstepræst i Det Gamle Testamente og repræsentanten for hele menneskeheden overførte Johannes Døberen al synd i verden til Jesus med Jesu dåb.

Fordi Johannes overførte al synd til Jesus, kan vi opnå frelse ved at tro på evangeliet om vandet og Helligånden. Jesus blev lammet for at redde alle syndere, og dermed udførte Han frelsens arbejde, som Gud havde planlagt det. Jesus fortalte os, at Johannes Døberen var den sidste profet, den sidste ypperstepræst, som overførte al synd i verden til Ham.

Hvorfor kunne Jesus ikke selv gøre det? Hvorfor havde Han brug for Johannes Døberen? Der var en grund til, at Johannes Døberen kom seks måneder før Jesus. Det var for at opfylde loven i Det Gamle Testamente, for at gøre Det Gamle Testamente fuldstændigt.

Jesus blev født til Jomfru Maria og Johannes Døberen til en gammel kvinde ved navn Elisabeth.

De var Guds produkter, og Han planlagde, at de skulle frelse alle syndere. For at redde os fra krigen mod synden og hele den syndefulde menneskeheds lidelse, sendte Han sin tjener, Johannes, og så Sin egen Søn Jesus. Johannes Døberen blev sendt som menneskehedens repræsentant, den sidste ypperstepræst.     

Lad os se på Matthæus evangeliet 11:7-14: ”Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: ”Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: ”Se, jeg baner min engel foran dig, han skal bane din vej for dig”. Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i Himmeriget er større end han. Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig. For alle profeterne og loven har indtil Johannes været forudsigelser. Og om I vil tage imod det: Han er Elias, som skulle komme”.

Folk gik ud i vildmarken for at se Johannes Døberen, som råbte til dem: ”Anger, I øgleyngel!”.Og Jesus sagde: ”Hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene”.

Jesus selv bevidnede Johannes’ storhed. ”Hvad gik I ud for at se? En barbar klædt i kamelhår, som skriger af sine lungers fulde kraft? Han må have været iklædt kamelhår. Hvad gik I ud for at se? En mand klædt i smukke klæder? De, som bærer smukke klæder, bor i kongeslotte. Men han er større end kongen”, sagde Jesus. ”Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet”.

I de gamle dage var profeter større end konger. Forstår I? Men Johannes Døberen var mere end en konge og mere end en profet. Han var mere end alle profeterne tilsammen i Det Gamle Testamente. Faktisk var Johannes, den sidste ypperstepræst og menneskehedens repræsentant, mere end Aron, den første ypperstepræst. Jesus selv bevidnede Johannes’ storhed.

Hvem er menneskenes repræsentant? Bortset fra Jesus Kristus, hvem er så den største mand på jorden? Johannes Døberen. ”Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane vejen foran dig”.

Johannes Døberen erklærede, at krigen imod synden var slut. ”Se, Guds lam, som fjerner al synd i verden”. Det var Johannes Døberen, som bevidnede, at Jesus fjernede al synd i verden.

I Matthæus evangeliet 11:11 står der: ”Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber”. Har der været nogen større mand end Johannes Døberen blandt de, som er født af kvinder?

Hvad betyder ”født af kvinder”? Det betyder alle mænd. Bortset fra Adam så var alle mænd født af kvinder. Ja, iblandt de, som er født af kvinder, er ingen steget højere end Johannes Døberen. Derfor er han den sidste ypperstepræst og menneskehedens repræsentant. Johannes Døberen var ypperstepræst, profeten og vores repræsentant.

I Det Gamle Testamente blev Aron og hans sønner ordineret af Gud til tjene i al evighed. Alle synder måtte vaskes bort igennem Aron og hans sønner. Det var det, Gud havde befalet.

Hvis nogen anden blandt levitterne havde turdet at stå frem og havde blandet sig, så ville han ganske sikkert være blevet dræbt. Alt, de kunne gøre, var at samle træ til ilden på alteret, flå dyrene, rense indvoldene og tage fedtet ud. Hvis de havde været overmodige nok til at prøve at gøre præsternes arbejde, så ville de blot være blevet dræbt. Det er Guds lov. De ville ikke gå over grænsen.

På jorden har der ikke været noget større menneske end Johannes Døberen. Han var den største blandt dødelige. ”Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig”.

Menneskets frelse blev opnået, da Johannes Døberen døbte Jesus, og de, som tror på Jesus, kan komme i himlen. De bliver retfærdige. Lad os se, hvordan Johannes’ fader bevidnede sin søn.

Lad os læse Lukas evangeliet 1:67-80: ”Hans far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede: Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk. Han har oprejst os frelsens horn i sin tjener Davids hus, sådan som han fra gammel tid har forkyndt ved sine hellige profeters mund: at frelse os fra vore fjender og fra alle dem, som hader os, at vise barmhjertighed mod vore fædre og huske på sin hellige pagt, den ed, han tilsvor vor fader Abraham: at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage. Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej. Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel”. 

Zakarias profeterede to ting. Han profeterede, at Kongen over alle folk var kommet. Fra vers 68 til 73 profeterer han med glæde, at Gud ikke glemte Sine løfter, og at Jesus, som Gud lovede Abraham, blev født til Jomfru Maria for at redde Hans efterkommere fra deres fjenders hånd.

Og så fra vers 74: ”At fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt”. Dette er en påmindelse om Guds løfte til Abraham og Israels folk, og han profeterede ”og give os at tjene ham uden frygt”.

Fra vers 76 profeterer han til sin søn: ”Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej”.

Her sagde han: ”Og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse”. Ved hvem sagde han, at lærdommen om frelsen skulle gives? Johannes Døberen. Kan I se dette? Johannes Døberen, igennem Guds ord, skulle give os lærdommen om, at Jesus er Guds søn, som fjernede al synd i verden.

Nuvel, lad os kigge på Markus evangeliet: ”Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn. Som der står skrevet hos profeten Esajas: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej. Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne! -således trådte Johannes Døber frem i ørkenen og prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse. Og hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder”, Markus 1:1-5.

Folk vendte sig imod hedningernes idoldyrkelse og blev døbt af Johannes Døberen. Men Johannes erklærede: ”Jeg døber jer med vand så at I må vende tilbage til Gud. Men Guds søn vil komme og blive døbt af mig, så at alle jeres synder bliver overført til ham. Og hvis I tror, idet I bliver døbt af mig, så vil alle jeres synder blive overført til ham, ligesom at alle synder blev overført ved håndspålæggelse i Det Gamle Testamente”. Det var, hvad Johannes erklærede.

Det faktum, at Jesus blev døbt i Jordanfloden betyder, at Han blev døbt i dødens flod. Ved begravelser synger vi: ”I det søde herefter, vil vi mødes ved den smukke bred. Vi skal mødes ved den smukke bred”. Når vi dør, krydser vi Jordanfloden. Jordanfloden er dødens flod. Jesus blev døbt i dødens flod.

I Matthæus evangeliet 3:3-17 læser vi: ”Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?”. Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag”.

Jesus kom til Jordanfloden og blev døbt af Johannes Døberen. ”Døb mig”. ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?”. Himlens og jordens ypperstepræster mødtes.

Ifølge Hebræerbrevet er Jesus Kristus den evige ypperstepræst efter Melkizedeks orden. Han har ingen genealogi. Han er ikke Arons efterkommer, heller ikke nogen anden mands på jorden. Han er Guds Søn, vores skaber. Han er Ham, Han er. Derfor har Han ingen genealogi. Men Han kastede himlens storhed væk og kom ned på jorden for at redde Sit folk.

Grunden til, at Han steg ned til denne verden, var for at redde alle syndere, som led under Satans bedrag. Og Han fjernede al synd i verden ved at blive døbt af Johannes Døberen. ”Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Så føjede han ham”.

”Lad det nu ske!”. Lad det nu ske! Jesus gav Sin ordre til menneskehedens repræsentant og bøjede Sit hoved. I Det Gamle Testamente, når et offer blev præsenteret for Gud, lagde enten synderen eller ypperstepræsten sine hænder på offerets hoved og overførte al synd til offeret. ”At lægge sine hænder på” betyder at ”overføre”.

Jesus blev døbt af Johannes Døberen. Det betyder det samme som håndspålæggelsen i Det Gamle Testamente. ”At overføre”, ”at blive begravet”, ”at blive renset” og ”at ofre” er altså det samme. Det Nye Testamente er virkeligheden, mens Det Gamle Testamente er dets skygge.

Når en synder lagde sine hænder på et lam i Det Gamle Testamente, blev hans synd overført til lammet, og lammet døde. Når lammet var dødt, blev det begravet. Synden fra den, som lagde sine hænder på lammet, blev overført til lammet, således at lammet døde med synden! Når synden blev overført til lammet, var så han, som ofrede lammet, uden synd?

Lad os sige, at dette lommetørklæde er synden, og at denne mikrofon er lammet. Og når jeg lægger mine hænder på mikrofonen, bliver denne synd overført til mikrofonen, til lammet. Gud selv besluttede, at det skulle være sådan. ”Læg dine hænder på”. Så for at blive frelst fra synd, skal man lægge sine hænder på. Efter det er man uden synd. Jesu dåb er det samme som at vaske, at begrave at lægge synden på Ham. Det er lige præcis det, det betyder.

Så da Jesus blev døbt for at fjerne al synd i verden, blev den så virkelig overført til Ham? Al synd i verden blev overført til Jesus, og alle mennesker blev frelst. Det er det samme som at overføre synd til offerdyrene i Det Gamle Testamente. Jesus kom ned til denne verden, og ved Jordanfloden sagde Han: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”, (Matt 3:15).

Derefter tillod Han Sig selv at blive døbt. Jesus sagde til Johannes Døberen, at de skulle opfylde al retfærdighed ved Hans dåb. ”Al retfærdighed” betyder ”det mest korrekte og det mest passende”. For således bør vi opfylde al retfærdighed. Det betyder, at det var rigtigt af Johannes at døbe Jesus, og rigtigt for Jesus at blive døbt af Johannes for at al synd skulle overføres til Ham.

Gud opfylder frelsen på baggrund af Jesu dåb, Hans offer og vores tro. ”Alle mennesker lider af synd og bliver pint og plaget af djævelen på grund af deres synder. For at de skal frelses og komme i himlen, skal du, som menneskehedens repræsentant og Arons efterkommer, døbe mig for alle menneskers skyld. Jeg skal døbes af dig. Så vil frelsens arbejde blive opfyldt”.

”Jeg forstår”.

Så Johannes døbte Jesus. Han lagde sine hænder på Jesu hoved og overførte al verdens synd til Jesus. Jesus var frelseren, som vaskede vores synd bort. Vi bliver frelst ved at tro på Hans syndsforladelse. Tror I?

Efter dåben ved Jordan gennem menneskehedens repræsentant begyndte Jesus sit offentlige arbejde som præst. Med al verdens synd på Sit hoved rejste Han i tre og et halvt år, imens Han prædikede evangeliet.

Han fortalte kvinden, som var blevet opdaget i færd med at begå utroskab at ”Heller ikke jeg dømmer dig”. Han kunne ikke dømme hende, fordi Han havde taget al hendes synd på Sig selv og skulle snart dø på korset for dem. Imens Han prædikede ved et sted kaldet Getsemane, bad Han tre gange Herren om at tage bægeret fra Ham, men Han gav snart op og sagde: ”Ske ikke min vilje, men din”.

I Johannes evangeliet 1:29 står der. ”Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd!”. Johannes Døber døbte Jesus. Og den næste dag kom Jesus hen imod ham og han sagde til folk: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd!”.

Det var hans vidnesbyrd.

Guds søn kom til denne verden og fjernede al synd i verden. Johannes Døberen bevidnede igen. I Johannes evangeliet 1:35 står der: ”Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: ”Se, dér er Guds lam”.

Guds lam betyder, at Han er den sande eksistens af offeret i Det Gamle Testamente, som døde for Israels synder. For dig og mig kom Guds Søn, vores skaber, ned til denne verden og tog alle vores synder bort; alle synder fra verdens skabelse til den dag, den ender; fra arvesynden til alle vores uretfærdigheder; fra vores ufuldkommenheder til vores fejl. Han frelste os alle med Sin dåb og blod på korset.

Jesus tog alle vores synder bort og gav os syndsforladelse. Forstår I dette? ”Guds lam, som fjerner al synd i verden”.

Hvilket år taler vi om? Vi taler om år 2000. Det betyder, at omkring 2000 års synd har fundet sted, siden Han steg ned til denne verden. Og i år 30 e.Kr. tog Jesus al synd i verden bort. De siger, at det var år 1 e.Kr., at Jesus blev født. Vi kalder tiden før Jesus Kristus f.Kr. Så næsten 2000 år er gået, siden Jesus kom til denne verden.

I år 30 e.Kr. blev Jesus døbt af Johannes Døberen. Og den næste dag råbte Johannes til folket: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd! Se!”. Han sagde til folk, at de skulle tro på Jesus, som fjernede alle deres synder. Han bevidnede, at Jesus var Guds lam, Ham, som frelste os fra alle vores synder.

Jesus fjernede vores synd og endte vores krig. Vi er nu syndfrie, for Guds Søn tog vores synd på sig. Johannes Døberen bevidnede, at han fjernede alle vores synder, jeres og mine synder. ”Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til at tro ved ham”, (Joh 1:7).

Uden Johannes’ vidnesbyrd, hvordan kunne vi så have vidst, at Jesus fjernede al vores synd? Bibelen fortæller os ofte, at Han døde for os, men kun Johannes Døberen bevidnede, at Han fjernede alle vores synder.

Mange gav deres vidnesbyrd efter Jesu død, men kun Johannes vidnede, imens Han var i live. Selvfølgelig vidnede Jesu disciple også om Jesu frelse. De bevidnede, at Jesus tog vores synder væk, og at Han er vores frelser.

Jesus fjernede hele verdens synd. I er endnu ikke fyldt 100 år, vel? Jesus fjernede alle verdens synder, da han var 30 år gammel. Prøv at se på dette diagram:

Lad os sige, at der gik 4000 år, inden Jesus kom. Det er stadig væk ikke 2000 år, siden Jesus levede. Vi ved ikke, hvor lang tid, der går, men enden kommer ganske vist. ”Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden”, (Åb 22:13).

Så enden vil ganske sikkert komme. Og vi er ved det punkt indikeret af år 1999. Kristus fjernede vores synd i år 30 e.Kr., og det var tre år før, Han døde på korset.

”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd!”. Han fjernede verdens synd, dine og mine synder. Vi er så langt fra Jesu fødsel, omkring 2000 år. Vi lever nu vores liv omkring 2000 år efter Jesus fjernede vores synder. Og på denne tid og dette sted lever vi stadig med synden. Jesus er Guds lam, som bar verdens synd på sine skuldre. Vi begynder at leve i denne syndige verden fra den dag, vi bliver født.

Synder vi alle fra det øjeblik, vi bliver født eller gør vi ikke? Det gør vi. Lad os gennemgå det hele. Fra den dag vi bliver født, til vi er 10 år gamle, synder vi eller ej? Det gør vi. Blev disse synder så overført til Jesus eller ej? Det gjorde de. Fordi alle synder blev overført til Jesus. Han er vores frelser. Hvis ikke synderne blev overført til Ham, hvordan kunne Han så være vores frelser? Alle vores synder blev overført til Jesus.

Fra alderen 11 til 20, synder vi så? Vi synder i vores hjerter, i vores handlinger... og vi er meget gode til det. Vi har lært, at vi ikke skal synde, men vi gør det så let alligevel.

Og Gud fortæller os, at disse synder blev overført til Jesus. Han vidste, hvad vi var, så Han fjernede disse synder i forvejen.

Og hvor længe lever vi almindeligvis i denne verden? Lad os sige omkring 70 år. Hvis vi lægger alle de synder sammen, som vi har begået i disse år, hvor tungt ville det så være? Hvis vi læssede dem på en 8 tons tung lastbil, så skulle vi højst sandsynligt bruge mere end 100 lastbiler.

Bare prøv at forestille jer, hvor meget synd vi begår i vores levetid. Er disse verdens synder eller er de ikke? De er verdens synder. Vi synder mellem 20 og 30, og de synder er også verdens synder.

Jesus fortæller os, at Han vaskede disse synder væk. Jesus kunne ikke selv sige ”Døb mig”, så Gud sendte sin tjener Johannes i forvejen, menneskehedens udvalgte repræsentant. ”Hans navn vil blive kaldt vidunderligt, rådgiver, mægtige Gud” af Ham selv, af Hans visdom, af Hans råd, Han sendte menneskehedens repræsentant i forvejen, og Ham selv, Guds Søn, steg ned til verden i kød og blod og fjernede al synd i verden igennem Ham. Er det ikke en vidunderlig frelse?

Det er vidunderligt, er det ikke? Så, bare én gang, ved at blive døbt af Johannes Døberen, vaskede Han al menneskehedens synd væk og udfriede alle fra synd ved at blive korsfæstet. Han udfriede os alle. Tænk på det. Alle jeres synder fra 20 til 30, 30 til 40, 40 til 60, 60 til 100 og så er der jeres børns synder. Udviskede Han jeres synder eller gjorde Han ikke? Ja, det gjorde Han. Han er Jesus Kristus, menneskehedens frelser.

Fordi Johannes Døberen overførte al vores synd til Jesus, og fordi Gud havde planlagt det, kan vi frelses ved at tro på Jesus. Er I og jeg syndere? Blev alle vores synder overført til Jesus eller ej? Vi er ikke længere syndere, og vores synder blev overført til Jesus.

Hvem vover at sige, at der er synd i denne verden? Jesus fjernede hele verdens synd. Han vidste, at vi ville synde og fjernede derfor alle fremtidige synder. Nogle af os er endnu ikke fyldt 50, og nogle har endnu ikke levet halvdelen af deres liv, men vi omtaler os selv, også jeg, som om vi har levet altid.

Der er så mange af os, som lever turbulente liv. Lad mig forklare det på denne måde. Hvor meget er halvdelen af en døgnflues liv? 12 timer.

”Du godeste! Jeg mødte denne her mand, og han slog efter mig med en fluesmækker, og jeg blev næsten slået ihjel og ved du...”. Fluen havde kun levet 12 timer og kunne ikke holde op med at snakke. Men da var allerede halvdelen af dens liv gået. Omkring klokken syv eller otte om aftenen er den i dets livs tusmørke, og kort efter er den død. Nogle overlever i 20 timer, og nogle lever til den modne alder af 24 timer. De taler måske om deres livserfaring, men hvad ligner det for os? Eftersom vi lever, til vi er 70 eller 80 år gamle, så kan vi sige ”få mig ikke til at le”. Deres livserfaring er intet værd i vores øjne.

Gud er evig. Han lever i al evighed. Han beslutter begyndelsen og enden. Og eftersom Han lever for evigt, lever Han i en evig tidsramme. Han ser på os i sin evighed.

Engang fjernede Han al synd i verden, døde på korset og sagde: ”Det er fuldbragt”. Han genopstod efter tre dage og steg til himmels. Nu er Han i al evighed. Nu ser Han ned på hver af os.

Og en mand siger: ”Åh, jeg har syndet så meget. Selvom jeg kun har levet i 20 år, har jeg syndet så meget”. Og en anden mand siger: ”Jeg har levet i 30 år, og jeg har syndet så meget. Alt for meget. Hvordan kan jeg nogensinde blive tilgivet?”.

Men Herren i sin evighed ville sige: ”Få mig ikke til at le. Jeg har ikke blot sonet jeres synder indtil nu, men også jeres forfædres synder og kommende generationers synd, jeres efterkommere, som vil leve efter, at I er døde”. Han siger dette til jer fra evigheden. Tror I dette? Tro det. Og modtag frelsens gave, som bliver givet til jer. Og træd ind i himlens rige.

Tro ikke på jeres tanker, men på Guds ord. ”For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Al retfærdighed blev allerede opfyldt af Guds lam, som fjernede al synd i verden. Jesus fjernede al synd i verden. Gjorde Han eller gjorde Han ikke? Det gjorde Han.

Jesus Kristus fjernede al verdens synd, blev dømt til døden af Pontius Pilatus og blev korsfæstet.

”Så tog de Jesus med sig; han bar selv korset og gik ud til det sted, som kaldes Hovedskalsted, og som på hebraisk hedder Golgata, hvor de korsfæstede ham, og sammen med ham to andre, én på hver side, med Jesus i midten. Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød: ”Jesus fra Nazaret, jødernes konge”. Den indskrift læste mange af jøderne, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den var skrevet på hebraisk, latin og græsk”, (Joh 19:17-20).

Lad os se på, hvad der skete efter, at Han var blevet korsfæstet. ”Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: ”Jeg tørster”. Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: ”Det er fuldbragt”. Og han bøjede hovedet og opgav ånden”, (Joh 19:28-30).

Efter at Han havde modtaget eddiken, sagde Han: ”Det er fuldbragt” og bøjede Sit hoved og opgav ånden. Han var død. Og Jesus Kristus genopstod tre dage efter og steg til himmels.

Lad os læse Hebræerbrevet 10:1-9. ”For da loven kun indeholder en skygge af de kommende goder og ikke selve tingenes skikkelse, kan den aldrig ved hjælp af de gentagne, årlige ofre, som man vedvarende frembærer, føre dem, der kommer med dem, til målet. Ville man ellers ikke være hørt op med at frembære ofre, når de, der dyrker Gud, ikke er sig nogen synd bevidst, eftersom de én gang er blevet renset? Men i ofringerne ligger en årlig påmindelse om synder; for blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort.

Derfor siger han, da han træder ind i verden: Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have, men et legeme har du beredt mig; brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. Da siger jeg: ”Se, jeg er kommet - i bogrullen er der skrevet om mig - for at gøre din vilje, Gud”. Mens han først siger: ”Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke” - og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven - så fortsætter han: ”Se, jeg er kommet for at gøre din vilje”. Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft”.

Loven var blot en skygge af de kommende goder. Det Gamle Testamentes ofringer af får og geder åbenbarede for os, at Jesus ville komme og fjerne vores synder på samme måde for at rense al synd væk.

Alle i Det Gamle Testamente, David og Abraham og alle de andre, kendte og troede på offersystemet. Det åbenbarede, at Messias, Kristus (Kristus betyder frelseren), ville komme en dag og vaske alle deres synder væk. De troede på deres frelse og blev frelst af deres tro.

Loven var en skygge af de kommende goder. Ofring for deres daglige synder dag efter dag kunne aldrig fuldstændig frelse os. Derfor måtte det fuldendte og evige væsen, ham uden synd, Guds Søn, komme til jorden.

Og Han sagde, at Han var kommet for at udføre Sin Faders vilje, som det står skrevet i den bog, som er skrevet af Ham. ”Se, jeg er kommet for at gøre din vilje”. ”Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft”. Vi er udfriet fra vores synder, fordi Jesus Kristus fjernede vores synder, som det står skrevet i Det Gamle Testamente, og fordi vi tror på Ham.

Lad os læse Hebræerbrevet 10:10. ”Og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle”. Og efter Hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle. Er vi blevet helliget eller ej? Det er vi.

Hvad betyder dette? Gud Faderen sendte Sin Søn og overførte al vores synd til Ham igennem dåben og dømte Ham én gang for alle på korset. Således udfriede Han alle os, som led af synd. Det var Guds vilje.

For at udfri os ofrede Jesus Sig selv én gang for alle, for at vi kunne blive helliget. Vi er blevet helliget. Jesus ofrede Sig selv for alle vores synder, og Han døde i stedet for os, så vi ikke behøvede at blive dømt.

Det Gamle Testamentes offer blev ofret hver dag, fordi alle nye synder behøvede et offer for at blive renset bort.

I Johannes evangeliet kapitel 13 er der en historie, hvor Jesus vasker Peters fødder. Han vaskede Peters fødder for at vise ham, at Peter ville synde i fremtiden og for at lære ham, at Han havde allerede sonet disse synder. Jesus vidste, at Peter ville synde igen i fremtiden, så Han hældte vand i et kar og vaskede hans fødder.

Peter forsøgte at afslå, men Jesus sagde: ”Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det”. Det betyder følgende: ”Du vil synde igen efter dette. Du vil fornægte mig og synde igen og igen efter, at jeg har vasket alle dine synder bort. Du vil synde selv efter min opstandelse. Derfor vasker jeg dine fødder for at advare Satan om ikke at prøve dig, fordi jeg har allerede vasket dine fremtidige synder bort”.

Tror I, at Han vaskede Peters fødder for at fortælle os, at vi skal angre hver dag? Nej. Hvis vi skulle angre hver dag for at blive frelst, ville Jesus ikke have fjernet vores synder én gang for alle.

Men Jesus sagde, at Han gjorde os hellige én gang for alle. Hvis vi skulle angre hver eneste dag, kunne vi ligeså godt vende tilbage til Det Gamle Testamentes tid. Hvem kunne så blive retfærdiggjort? Hvem kunne så blive fuldkommen frelst? Selv hvis vi troede på Gud, hvem kunne så leve et syndfrit liv?

Hvem kunne blive helliget ved anger? Vi synder ustandseligt hver dag, så hvordan kan vi bede om tilgivelse for hver eneste synd? Hvordan kunne vi blive så tykhudede, at vi belemrer Ham hver dag med bønner om frelse? Vi glemmer ofte den synd, vi begik om morgenen, når vi er henne på eftermiddagen, og aftenens synder har vi glemt næste morgen. Det er umuligt for os fuldstændigt at angre hver eneste synd.

Derfor blev Jesus døbt én gang, ofret på korset én gang så at vi kunne blive helliget én gang for alle. Kan I forstå dette? Vi blev frelst fra vores synder én gang for alle. Vi frelses ikke, hver gang vi angrer.

Vi er alle blevet frelst fra vores synder ved at tro på, at Jesus tog alle vores synder bort, jeres synder og mine synder.

”Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd, hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder. For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet. Det bevidner Helligånden også for os; for efter at have sagt: ”Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre. Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud”. Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer”, (Hebr 10:11-18).

Hvad betyder ”Når synden er tilgivet?” I kapitel 10:18 betyder det, at synden selv, enhver synd, blev udvisket for altid uden undtagelse. Gud har tilgivet dem. Tror I på dette? ”Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer”.

Lad os repetere dette. Hvis Johannes Døberen ikke havde lagt sine hænder på Jesus, med andre ord, hvis ikke han havde døbt Jesus, kunne vi så frelses? Det kunne vi ikke. Lad os tænke baglæns. Hvis ikke Jesus havde valgt Johannes Døberen som menneskehedens repræsentant og fjernet alle vores synder igennem ham, kunne Han så have vasket al vor synd bort? Det kunne Han ikke.

Guds lov er retfærdig. Den er retfærdig. Han kunne ikke bare sige, at Han var vores frelser, at Han tog alle vores synder bort. Han var nødt til fysisk at fjerne vores synder. Hvorfor kom Jesus, Gud, til os i kød og blod? Fordi Han kendte alle menneskenes synder, hjertets synder og kødets synder og for at fjerne menneskehedens synder måtte Han, Guds søn, komme til os i kød og blod.

Hvis Jesus ikke var blevet døbt, så ville vores synder være blevet. Hvis Han var blevet korsfæstet uden først at have fjernet vores synder, så ville Hans død have været meningsløs. Den ville ikke have haft noget at gøre med os. Fuldstændig meningsløs.

Så da Han begyndte sit offentlige præsteembede som 30 årig, kom Han til Johannes Døberen ved Jordanfloden for at blive døbt. Hans offentlige præsteembede begyndte, da Han var 30 og endte, da Han var 33. Han var 30 år, da Han kom til Johannes Døberen for at blive døbt. ”Lad det nu ske, så retfærdigheden kan blive opfyldt, så at alle mennesker kan blive frelst og blive retfærdiggjorte. Døb mig!”. Ja, Jesus Kristus blev døbt for alle menneskers frelses skyld.

Fordi Jesus blev døbt og tog alle vores synder væk, og fordi alle vores synder blev overført til Ham igennem Johannes Døberens hænder, vendte selv Gud blikket væk, da Jesus døde på korset. Selvom Jesus var Hans enbårne Søn, blev Han nødt til at lade Sin Søn dø.

Gud er kærlighed, men Han måtte lade sin Søn dø. Så i tre timer var der mørke over hele landet. Jesus råbte, lige før Han døde: ”Eli, Eli, lama sabaktani?”, og det betyder: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”. Jesus bar vores synd på Sine skuldre og modtog dommen på korset for os. Således frelste Ha