”Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: ”Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham”. Jesus svarede ham: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige”. Nikodemus sagde til ham: ”Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?” Jesus svarede: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd””.

Hvad Er Ifølge Bibelen Betydningen Af At Blive Født På Ny?

I denne verden er der mange, som ønsker at blive født på ny ved at tro på Jesus. Men jeg vil gerne først fortælle jer, at det at blive født igen ikke er op til os. Med andre ord kan genfødsel ikke opnås gennem vores gerninger.

Er det at blive født igen relateret til fysiske følelser og forandring?

Nej. At blive født igen er relateret til åndelig forandring. Det er for en synder, som skal genfødes som et syndfrit menneske.

De fleste kristne begår denne misforståelse. De tror, at de er sikre på at blive født på ny, fordi de har bygget mange nye kirker, fordi nogle hengiver sig til at prædike om Kristus som missionærer blandt fjerne folkeslag, fordi nogle nægter at gifte sig og bruger al deres energi på at gøre det, som de tror, er Guds arbejde.

Og det er ikke alt. Der er også mennesker, som giver mange penge til deres kirke, eller de fejer måske gulvet i kirken hver eneste dag. Alt i alt bruger de deres tid, og alt hvad de har på kirken. Og de tror, at alle disse gerninger vil gøre dem fortjent til livets krone. De håber, at Gud vil anerkende deres gerninger og tillade dem at blive født på ny.

Pointen er, at der mange hengivne mennesker, som ønsker at blive født igen. De findes overalt. De arbejder hårdt og håber på, at en dag vil Gud velsigne dem og give dem lov til at blive født igen. De findes på de steder, hvor man beder, på skoler og på helseklinikker. Det er så ulykkeligt, at de ikke kender sandheden om at blive født på ny.

De tænker alle i baner, som involverer deres gerninger. ”Hvis jeg gør dette helt korrekt, bliver jeg genfødt”. Derfor lægger de alle deres kræfter ind i disse gerninger og tror, at de opbygger det nødvendige grundlag for genfødslen og tænker: ”Også jeg skal genfødes en dag ligesom Pastor Wesley!” Og når de læser Johannesevangeliet 3:8 fortolker de verset til at betyde, at ingen kan sige, hvor velsignelsen om genfødslen kommer fra, eller hvor den går hen.

Derfor kan de kun arbejde hårdt i håbet om, at Jesus vil lade dem alle blive født på ny en dag. Der er mange, som tænker: ”Hvis jeg bliver ved med at forsøge på denne måde, vil Jesus lade mig blive genfødt en dag. Jeg vil blive genfødt helt uden at vide det. En eller anden morgen vil jeg vågne som genfødt og vide, at jeg vil komme i himlen”. Åh, hvor ufrugtbare er deres håb og deres tro!

På den måde kan vi aldrig blive genfødt! Vi kan aldrig blive født på ny ved at holde os fra sprut og cigaretter eller ved flittigt at gå i kirke. Som Jesus sagde, må vi ”fødes igen af vandet og Ånden” for at træde ind i Guds rige. Og vandet og Ånden er Guds eneste betingelser for genfødslen.

Medmindre man fødes igen af vandet og Ånden, er alle éns gerninger for at blive retfærdig foran Jesus spildte. Man kan aldrig fødes på ny gennem ofre, donationer eller hengivenhed. Man tror måske, at fordi kun Gud kender dem, som er født igen, kan man ikke vide, om man er født på ny eller ej.

Det er måske en trøst at tænke på denne måde, men at blive genfødt kan ikke gemmes væk under bordet. Man ville selv helt klart vide det, og andre omkring én ville også føle det.

Vi ville sikkert ikke føle det rent fysisk, men vi ville helt sikkert føle det åndeligt. De sande genfødte er de troende, som er blevet genfødt gennem Guds ord, vandets ord, blodet og Ånden. Men dem, som ikke er blevet født igen, kan ikke forstå det, ligesom Nikodemus ikke kunne det.

Derfor må vi lytte til sandhedens ord, frelsen gennem Jesu dåb og blod. Når vi lytter og lærer om Guds ord, kan vi finde sandheden deri. Derfor er det meget vigtigt, at vi åbner vores sind og lytter omhyggeligt.

”Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden”, (Joh 3:8).

Når en person, som ikke er blevet genfødt, læser dette afsnit, tænker han: ”Aha! Jesus sagde, at jeg ikke kan vide, om jeg er blevet genfødt! Ingen ved det!”. Og tanken trøster ham. Men det er ikke sandt. Vi ved måske ikke, hvor vinden kommer fra eller hvor den går hen, men Gud ved alt.

Selv blandt de genfødte er der nogen, som ikke indser dette i begyndelsen. Det er forståeligt. Men indeni sådan et menneskets hjerte findes evangeliet: ordene om frelsen gennem Jesu dåb og blod.

Det er beviset på, at man er blevet genfødt. Han, som hører dette evangelium og indser: ”Åh, jeg er uden synd. Så jeg er blevet frelst og født på ny”. Når han tror og bærer evangeliet om vandet og Ånden i sit hjerte, så bliver han retfærdiggjort, et barn af Gud.

Nogen bliver måske spurgt: ”Er du blevet født igen?” ”Ja, jeg tror på, at jeg er blevet frelst”. Men han siger faktisk noget selvmodsigende, gør han ikke? Det gør han, fordi han tror, at når en person er blevet født på ny, ændres hans fysiske udseende også.

Sådanne mennesker betragter det at blive genfødt som en radikal forandring i deres måde at leve på. Men sandheden er, at de ikke forstår evangeliet om at blive født igen af vandet og Ånden.

Der er så mange, som ikke forstår betydningen af at blive født på ny. Det er så ærgerligt. Det er ikke blot lægmænd, men også de fleste kirkeledere, som virker under denne vildfarelse. De af os, som er blevet genfødte, sørger over disse mennesker i vores hjerter.

Når vi har det på denne måde, hvor meget mere smerter det så ikke Jesus, vores Gud, i himlen? Lad os alle blive født på ny ved at tro på evangeliet om at blive genfødt af Jesu dåb og hans blod på korset.

At blive født på ny og at blive frelst er en og samme ting. Men der er mange, som ikke kender denne sandhed. At blive født igen betyder, at synden i éns hjerte er blevet vasket bort gennem troen på evangeliet om vandet og Ånden. Det betyder at blive retfærdiggjort gennem troen på Jesu dåb og hans offer på korset.

Før man bliver født igen, er mennesket syndigt, men efter er mennesket fuldstændigt uden synd som et nyt menneske. Mennesket er blevet Guds barn ved at tro på frelsens evangelium.

At blive født igen betyder at være iklædt Jesu dåb, at dø på korset med Jesus og genopstå sammen med ham. Det betyder, at man er blevet retfærdiggjort gennem ordene om dåben og Jesu kors.

Nå man fødes af sin moders skød, er man syndig. Men når man har hørt det sande evangelium om at blive født på ny af vandet og Ånden, fødes man igen og er blevet retfærdiggjort.

Udadtil har man ikke ændret sig, men indeni, i sjælen, er man født igen. Det er det, genfødsel betyder. Men der er så få, som kender denne sandhed; ikke engang en ud af titusind. Er du enig med mig i, at der er så få, som forstår den sande betydning af at blive født igen?

De, som tror på evangeliet om vandet og Ånden og genfødes, kan adskille de sande genfødte fra almindelige kristne.

Det Er Jesus Som Styrer Vinden

Hvem ved, hvem der er frelst?

Kun de genfødte

”Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden”. Jesus talte om dem, som ikke er blevet født igen. De genfødte kender til at blive født igen, men det gjorde Nikodemus ikke. Gud ved, hvem der er født igen, og de genfødte selv ved det også.

Men de, som ikke er blevet genfødte, ved ikke, hvordan et menneske kan genfødes, ligesom de heller ikke ved, hvor vinden kommer fra, og hvor den går hen.

Kan I forstå dette? Hvem bevæger vinden? Det gør Gud. Hvem skabte vinden? Det gjorde Gud i himlen. Hvem styrer klimaet på jorden, leder vinden og vandene? Og hvem puster livets ånd ind i alle levende væsener? Med andre ord, hvem skabte al liv i verden og fik det til at trives? Det var ingen anden end Jesus Kristus. Og Jesus er Gud.

Når vi ikke kender ordene om evangeliet om vandet, blodet og Ånden, kan vi ikke fødes på ny, og vi kan heller ikke belære andre åndeligt. Jesus fortalte os, at medmindre man fødes af vandet og Ånden, kan man ikke blive født på ny.

Vi må tro på evangeliet om vandet og Ånden, det kraftfulde evangelium, som genføder os. Helligånden træder ind og hviler i sindet hos dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden.

Jesus Kristus blev døbt for at fjerne hele menneskehedens synd, og han blødte på korset for at betale for disse synder. Han har indgydt genfødslens frelse i hjerterne hos hele menneskeheden. Når vi tror på dette evangelium, træder Helligånden ind i vores sjæl. Dette er genfødslens frelse. Når vi tror på, at alle syndes vaskes bort gennem Jesu dåb og hans blod, genfødes vi virkelig igen.

I 1 Mosebog 1:2 står der: ”Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene”. Der står skrevet, at Guds ånd svævede over vandene. Guds ånd bevægede sig over jordens overflade.

Det betyder, at Helligånden ikke kan træde ind i syndernes hjerter. Hjertet hos den, som ikke er genfødt, er et kaos fyldt med syndens mørke. Derfor er Guds ånd ikke i stand til at hvile i dette hjerte.

Gud sendte Sit evangeliums lys for at oplyse syndernes hjerter. Gud sagde: ”Der skal være lys!”, og der blev lys. Da, og kun da, kunne Guds ånd hvile i menneskets hjerte.

Derfor er det, at Guds ånd hviler i hjerterne hos de genfødte, som tror på evangeliet om vandet og Ånden. Det er betydningen af deres ”genfødsel”. De er blevet genfødt i deres hjerter, fordi de lyttede til ordene om frelsen igennem vandet og Ånden, og de troede på dem!

Hvordan kan et menneske genfødes? Jesus forklarede det til Nikodemus, farisæeren, da han sagde: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige”. Nikodemus sagde: ”Hvordan kan man fødes igen af vandet og Ånden? Kan vi komme ind i vores moders skød igen og fødes på ny?” Det er åbenlyst, at han tog det bogstaveligt og ikke kunne regne ud, hvordan et menneske skulle kunne fødes igen.

Og Jesus sagde til ham: ”Du er lærer, og du ved ikke engang, hvad det betyder?” Jesus fortalte ham, at medmindre man fødes igen af vandet og Ånden, kan man ikke træde ind i himmerige eller endda se det. Jesus fortalte Nikodemus sandheden om genfødslen.

Det er sandt, at der er mange mennesker, som tror på Jesus uden at være født på ny. De fleste kristne er som Nikodemus ikke genfødte.

Nikodemus var på den tid en af Israels åndelige ledere på samme måde som mange ledere i kirken i dag er det. I moderne begreber kan man sammenligne ham med et folketings-medlem. I religiøse termer var han en lærer, en rabbi blandt hebræerne, han var en af jødernes religiøse ledere. Han var også en anerkendt lærd.

I Israel på den tid var der ingen institution, som kan sammenlignes med skolerne i dag, så alle mennesker gik i templet eller synagogerne for at studere hos ”de lærde mænd”. De var folkets lærere. Ligesom i dag var der mange falske lærere også blandt dem. Og de underviste folk uden selv at være blevet født på ny.

I vore dage er der så mange religiøse ledere, kirkefolk, lærere, prædikanter, ældre og gejstlige, som ikke er blevet genfødte. Som Nikodemus kender de ikke sandheden om at blive født igen. Mange tror endda, at de skal tilbage i deres moders skød for at blive født igen. De ved, at de skal fødes igen, men de ved ikke hvordan.

Og på grund af deres uvidenhed, som en blind mand, der rører elefanten for at opfatte den, er deres lærdom baseret på deres egne personlige følelser og erfaring. De prædiker om verdslige værdier i kirken. Og derfor forhindres mange trofaste mennesker i at blive født igen.

At blive født igen har intet med vores gode gerninger at gøre. Vi fødes på ny gennem troen på ordene om vandet, blodet og Ånden, som Gud gav os. Det er Guds evangelium, som forandrer os fra at være syndige til at være retfærdiggjorte.

Jesus sagde disse ord: ”Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske?” Og folk troede vitterligt ikke, når Jesus fortalte dem sandheden, at tilgivelsen for alle vores synder blev fuldendt gennem hans dåb. Hvad var det, de ikke troede på? De troede ikke på, at deres forsoning var blevet mulig gennem Jesu dåb og hans død på korset. Det er det, han mente, da han sagde, at folk ikke ville tro ham, hvis han fortalte dem om ”det himmelske”.

For at rense os fra al synd blev Jesus døbt af Johannes Døber og døde på korset, og genopstod derefter fra de døde for at bane vejen for synderne, så de kunne fødes på ny.

Derfor forklarede Jesus det til Nikodemus ved at citere Det Gamle Testamente: ”Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham”, (Joh 3:13-15). Som Moses løftede slangen op i ørkenen, således må Menneskesønnen også løftes op for at tillade, at enhver, som tror på ham , skal have evigt liv.

Hvad mente Jesus, da han sagde, ”Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes”? Han citerede dette afsnit fra Det Gamle Testamente for at illustrere, hvordan hans dåb og blod ville bringe forsoning for menneskehedens synd.

For at Jesus kunne dø på korset, for at han kunne blive løftet op, måtte han først fjerne al synd i verden ved at blive døbt af Johannes Døber. Fordi Jesus var uden synd, kunne kan ikke blive korsfæstet på korset. For at han kunne blive korsfæstet, måtte han døbes af Johannes Døber og således fjerne al menneskehedens synd og tage den på sig selv.

Kun ved at tage vores synder på sig og betale for dem med sit blod, kunne han frelse alle syndere fra forbandelsen. Jesus gav os genfødslens frelse ved vandet og Ånden.

Derfor er det, at dem, som tror på Jesus som deres frelser, er iklædt hans dåb, dør med ham og genfødes med ham. Senere kom også Nikodemus til at forstå dette.

Ligesom Slangen Blev Løftet Op

Hvorfor blev Jesus korsfæstet?

Fordi han fjernede al synd gennem sin dåb

Kender I historien om, hvordan Moses løftede slangen af kobber i ørkenen? Historien står skrevet i 4 Mosebog kapitel 21. Den fortæller, at israelitternes mistede tålmodigheden efter udvandringen fra Egypten og fik dem til at tale imod Gud og imod Moses.

Som en konsekvens af dette sendte Herren frygtelige slanger ud blandt folket, og slangerne gled ind i deres telte og bed og dræbte dem. Efter de var blevet bidt, svulmede deres kroppe op, og mange døde.

Da folket begyndte at dø, bad Moses, deres leder, til Gud. ”Herre, vil du ikke nok frelse os?” Gud sagde til ham, at han skulle lave en frygtelig slange af kobber og sætte den på en stang. Han fortalte ham, at enhver, som kiggede på den, ville leve. Moses gjorde, som han fik besked om, og fortalte Guds ord til folket.

Enhver, som troede på hans ord og kiggede på kobberslangen, blev helbredt. På samme måde skal vi helbredes for de giftige sår, som djævelen har påført os. Israels folk lyttede til Moses og så på kobberslangen på stangen, og således blev de raske.

Åbenbaringen om kobberslangen på stangen var, at forbandelsen for alle menneskenes synder blev overført til Jesus Kristus gennem hans dåb og døden på korset. Han tog det på sig selv for at betale bøden for alle synderne i hele verden. Og således fuldendte han dommen for alle vores synder.

Jesus Kristus kom til denne verden for at frelse alle mennesker, som var forudbestemt til at dø på grund af ”slangens gift”, Satans fristelser. For at bøde for alle vores synder måtte han døbes og dø på korset, før han genopstod for at frelse dem, som troede på ham.

Ligesom israelitterne i Det Gamle Testamente blev skånet, da de kiggede på slangen på stangen, vil alle, som i dag tror på Jesus og har troen på, at han har bødet for alle vores synder gennem sin dåb og blodet, blive skånet og født på ny.

Jesus bødede helt og aldeles for al synd i verden gennem sin dåb ved Johannes Døber i Jordanfloden, hans død på korset og hans genopstandelse fra de døde. Nu kan alle dem, som tror på ham, blive velsignet med frelsen gennem hans barmhjertighed.

”Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneske-sønnen”, (Joh 3:13). Som kompensation for vores synder blev Jesus døbt og blødte på korset og åbnede himlens porte for os. ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig”, sagde Jesus i Johannesevangeliet 14:6.

Fordi Jesus blev døbt og korsfæstet på korset for at åbne himlens porte for os, kan alle, som tror på frelsen gennem ham, frelses. Jesus har allerede betalt prisen for vores synd, så enhver, som tror på sandheden om vandet, blodet og Ånden, kan træde ind i himlens rige.

Jesus frelste os med evangeliet om vandet og Ånden. At blive født igen kommer af at tro på dåben og Jesu blod og på det faktum, at han er Gud.

”Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes”, (Joh 3:14). Hvad betyder dette vers? Hvorfor skulle Jesus korsfæstes? Begik han synder ligesom os? Var han lige så svag som os? Var han lige så ufuldendt som os? Nej, det var han ikke.

Hvorfor skulle han så korsfæstes? Det var for at frelse os og kompensere for alle vores synder. Han blev døbt og korsfæstet for at frelse os alle fra alle vores synder.

Dette er sandheden om frelsen, om at blive født igen af vandet og Ånden. Jesus gav nyt liv til alle dem, som troede på hans dåb og hans død på korset, som var kompensationen for vores synder.

Betydningen Af Vandet Og Ånden

Hvad menes der med vandet og Ånden?

Vandet betyder Jesu dåb, og Ånden betyder, at han er Gud

Bibelen fortæller os, at når vi tror på Jesu dåb og Hans blod på korset, er vi blevet født på ny. At blive Guds børn, at blive født på ny, kan opnås gennem Guds skrevne ord, evangeliet om vandet, blodet og Ånden, som er kompensationen for vores synder.

Ifølge Bibelen betyder ”vandet” Jesu dåb (1 Pet 3:21), og ”Ånden” betyder, at Jesus er Gud. Og dette er sandheden om at blive født på ny, at Jesus kom til denne verden i menneske-skikkelse for at betale boden for vores synder gennem sin dåb og blod.

Han fjernede alle vores synder gennem sin dåb og betalte syndens løn ved at dø på korset. Ved at blive døbt og bløde på korset frelste han alle dem, som tror på ham.

Vi må indse, at Jesu dåb og blod repræsenterer vores frelse på den måde, at det frelste os fra alle vores synder. Kun dem, som er blevet født igen af vandet og Ånden kan se og træde ind i himmerige. Jesus frelste os med vandet fra sin dåb, blodet og Ånden. Tror I på dette?

Jesus er himlens ypperstepræst, som kom til denne verden for at betale for synden i verden. Han blev døbt, blødte på korset og genopstod og blev således frelseren for alle dem, som tror på ham.

I Johannesevangeliet 10:7 sagde Jesus: ”Jeg er døren til fårene”. Jesus står ved døren til himlen. Hvem åbner denne dør for os? Det gør Jesus Kristus.

Han vender sit ansigt bort fra dem, som tror på ham uden at kende sandheden om hans frelse. Han tillader ikke dem, som ikke tror på hans dåb, blodet og Ånden, at blive genfødte. Han vender sit ansigt væk fra enhver, som ikke tror på hans skrevne ord, som nægter at acceptere hans hellighed, og som ikke vil anerkende ham som Gud.

Enhver, som nægter at tro på den skrevne sandhed, at han kom til denne verden i kødet, blev døbt og døde på korset for at kompensere for al synd i verden, eller at han døde på korset for at modtage dommen i vort sted, eller at han genopstod på tredjedagen efter korsfæstelsen, vil blive smidt ud af ham og vil forsvinde. Som der står skrevet: ”Syndens løn er døden”.

Men for dem, som tror på frelsens velsignelse gennem hans dåb og blodet, dem, for som er blevet hellige i deres hjerter, er det tilladt at træde ind i himlens rige. Dette er det sande evangelium om genfødslen, evangeliet, som kom til os gennem vandet, blodet og Ånden. At blive født igen af vandet og Ånden er det himmelske evangelium. Kun dem, som tror på Jesu dåb og blod, kan genfødes. Dem, som tror på evangeliet om vandet, blodet og Ånden er uden synd; det er dem, som er blevet født igen.

Men i dag er det sådan, at ligesom Nikodemus ikke var klar over sandheden, tror de fleste mennesker på Jesus uden at kende det sande evangelium. Hvilket fremtrædende medlem af samfundet var Nikodemus ikke! Men han hørte det sande evangelium fra Jesus, og senere, da Jesus var blevet korsfæstet, var han den, som begravede hans krop. På det tidspunkt var Nikodemus begyndt at tro fuldt og fast.

I dag er der alt for mange af os, som ikke kender sandheden om vandet og Åndens betydning for Jesus. Ydermere er der så mange mennesker, som ikke anerkender sandheden, når de får muligheden for at høre det sande evangelium. Det er en skam.

Jesus gjorde det muligt for os alle at blive født på ny. Hvad gjorde, at vi blev født på ny? Det var vandet, blodet og Ånden. Jesus fjernede alle vores synder, da han blev døbt. Han døde på korset og genopstod fra de døde.

Og han giver til dem, som tror på ham, genfødslens velsignelse. Jesus er frelseren, som lader alle dem, som tror på ham, blive genfødte. Bed til, at I vil altid være hos Jesus, han, som skabte himlen og jorden og alt der imellem.

I Johannesevangeliet 3:16 siges det: ”At enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”. Vi har gjort os fortjent til evigt liv ved at tro på Jesus. Vi er blevet født på ny ved at tro på vandet og Ånden. Det er sandheden, at hvis vi tror på frelsens evangelium, Jesu dåb og blod, og at Jesus er frelseren og Gud, så vil vi blive frelst.

Men hvis vi ikke tror på denne sandhed, vil vi blive kastet ned i helvede for al evighed. Det er derfor, at Jesus sagde til Nikodemus: ”Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske?”

Hvad gjorde Gud for os? Frelsen gennem Jesus tillod os at blive født igen. Jesus frelste os fra verden, djævelen og synden i verden. For at frelse synderne i verden fra syndens dom tog han alle vores synder bort gennem dåben, blev korsfæstet på korset og genopstod derefter fra de døde.

Det er vores valg, om vi tror på denne frelse eller ej. Genfødslens frelse kommer fra troen på frelsen gennem dåben og Jesu blod.

Det er blevet sagt, at der er to velsignelser, som Gud kastede over os. Den ene er den almindelige velsignelse, som indeholder alt i naturen både solen og luften. Denne er kendt som den almindelige, generelle velsignelse, fordi den gives til alle mennesker, hvad enten de er syndere eller retfærdiggjorte.

Hvad er så den specielle velsignelse? Den specielle velsignelse er genfødslen af vandet og Ånden, som frelser alle syndere fra syndens død.

Den Specielle Velsignelse

Hvad er Guds specielle velsignelse?

At Han genfødte os igennem sin dåb, korsfæstelse og genopstandelse

I Johannesevangeliet 3:16 står der: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”. Dette beskriver den specielle velsignelse fra Gud: Jesus kom ned til denne verden i menneskeskikkelse og vaskede alle vores synder bort ved at blive døbt og korsfæstet for os. Det er Guds specielle velsignelse, sandheden, at vi er blevet frelst fra alle synder.

Det er et faktum, at Jesus har frelst os og forandret os fra syndere til retfærdiggjorte. I kan få Guds specielle velsignelse blot ved at tro på denne sandhed. Tror I alle?

Al jeres tro vil være forgæves, hvis I afviser denne specielle velsignelse fra Gud, ligegyldigt hvor trofast I lever i hele jeres liv.

Hele tiden prædiker jeg, og jeg har aldrig glemt at prædike om, at troen på Jesu dåb og hans kors er den eneste vej til genfødsel. Enhver bog om Bibelen åbenbarer, at velsignelsen at blive født igen gennem Jesus er den ”specielle velsignelse fra Gud”, som vi taler om. Der er intet, som bedre illustrerer Guds velsignelse, end syndernes frelse gennem Jesu dåb og hans korsfæstelse.

Jesu dåb og hans korsfæstelse er Guds specielle velsignelse. De falske prædikanter i denne verden har intet at sige om dette. De falske prædikanter tager sig ud som lysets engle, bevæbnet med kristendommen og menneskehedens moral. Ja, det er sandt. De mirakler, som de udøver, helbredelsen af de syge, er onde gerninger, hvis de ikke har noget at gøre med den specielle velsignelse.

Det er denne specielle velsignelse fra Gud, som gav os syndere forsoningens evangelium. Med sin specielle velsignelse tillod Gud os at blive født på ny. Han gjorde os nye gennem sin dåb, blodet, døden og genopstandelsen. Han gjorde os til sine børn, frie fra synden.

Tror I på dette? Ja. Er I virkelig blevet velsignede? Ja. Jesu dåb og hans blod, død og genopstandelse er den specielle velsignelse, som Gud gav os gennem vandet og Ånden. Dette er evangeliet om den specielle velsignelse. Pris Herren fordi, at Han har frelst os gennem sin specielle velsignelse.

Det er en stor skam, at mange trofaste kristne i dag ikke er klar over Guds specielle velsignelse, evangeliet om dåben og blodet, om at blive født på ny af vandet og Ånden. De forsøger blindt at finde veje i deres teologiske og religiøse moral. Hvor er de dog uvidende!

Kristendommen har været hos os så længe, og det er næsten 500 år siden reformationen, men alligevel er der så mange i Korea og i resten af verden, som er uvidende om sandheden om genfødslen og om Guds specielle velsignelse.

Men jeg håber og tror, at Han vil lade dem kende sandheden nu, fordi vi lever i en tid, som er tæt på denne verdens ende.

Syndere må fødes på ny og acceptere sandheden om vandet og Ånden for at blive retfærdiggjorte og kunne træde ind i himmerige. Mange kristne forsøger af al magt at blive født på ny.

Men hvis de forsøger uden at kende den virkelige betydning af at blive født på ny, så er deres tro forgæves. De siger, at de må fødes på ny for at træde ind i himmerige, men de har ingen anelse om sandheden om genfødslen.

De antager blot, at eftersom de tror så stærkt, eftersom de føler ilden i deres hjerter, så kan de fødes på ny. Men at forsøge at blive genfødt på baggrund af personlige følelser eller brændende religiøse gerninger kan kun føre til den forkerte tro.

Guds Ord Som Fører Os Til Virkelig At Blive Født Igen

Hvad er forskellen på tro og religion?

Tro er at tro på, hvad Jesus gjorde for at frelse os, mens religion er at stole på éns egne tanker og gerninger

Det står tydeligt skrevet i Første Johannesbrev 5:4-8, at vi kan kun fødes på ny ved at tro på vandet, blodet og Ånden. Hvis vi skal genfødes, må vi huske på, at vi kan kun genfødes gennem Guds skrevne ord, sandhedens ord. Vi bør vide, at syn, at tale i tunger eller mystiske oplevelser aldrig kan føre os til genfødsel.

I Johannesevangeliet kapitel 3 sagde Jesus, at ingen kan træde ind i himmerige, medmindre man er født igen af vandet og Ånden. Hvis man skal fødes på ny, må man helt generelt tro på Jesus to gange. Først har man en tendens til at tro på Jesus på den religiøse måde og genkender éns egne synder gennem Guds lov. Den første gang et menneske tror på Jesus, er det gennem Guds lov og erkendelsen af, hvilken frygtelig synder man virkelig er.

Vi bør ikke tro på Jesus ifølge en af de mange religioner i denne verden. Kristendom er ikke en religion. Det er den eneste måde, man kan opnå evigt liv gennem troen.

Enhver, som tror på Jesus som en religion, vil ende med at være tomhændet. Til sidst vil han blot have et hjerte fyldt med synd, kaos og tomhed. Er det ikke sandt? I ønsker ikke at ende som hyklere på samme måde som farisæerne i Bibelen.

Alle og enhver ønsker at blive en genfødt kristen. Men når man tror på kristen-dommen som en religion, ender man med at være hyklerisk med et syndigt hjerte. Vi må lære sandheden om genfødslen at kende.

Alle, som tror på kristendommen som en religion uden at være født på ny, kan være sikker på at ende med forvirring og tomhed i hjertet. Hvis man tror på Jesus uden at være genfødt, er éns tro ufuldstændig. Derfor ender man med at være falsk og prøver af al magt at virke hellig foran andre, men man mislykkes ganske forfærdeligt.

Så længe I tror på kristendommen som en religion, vil I altid være syndere, hyklere og leve jeres liv, imens I klager over jeres synder. Hvis I ønsker at blive fri for synden, må I tro på den skrevne sandhed, evangeliet om vandet, blodet og Ånden.

At Løse Hemmeligheden Om Frelsen Gennem Jesu Dåb

Hvad genføder os?

Jesu dåb, hans død på korset og hans genopstandelse

Bibelen fortæller os, at alle kan fødes igen gennem Guds ord, som aldrig forandres. Lad os nu se apostelen Peters ord i Første Petersbrev 3:21: ”Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer”.

I Bibelen er det nedfældet, at Jesu dåb er det billede, som frelser os. Alle, som tror på Jesus, bør kende til, ikke vores egen dåb, men Jesu dåb. Jesu dåb giver os syndere nyt liv. Tro på det og I vil blive født på ny og få frelsens velsignelse.

Ved at forstå at frelsen opnås gennem troen på Jesu dåb, kan vi blive frelst, blive retfærdiggjorte og få evigt liv. Med andre ord er det sådan, at når vi tror på sandheden om frelsen gennem Guds ord, vil vores synder blive renset bort for altid.

At blive født igen er at blive født for anden gang. De fleste af os begynder som regel med at tro på Jesus som en religion, og dernæst bliver vi født på ny gennem troen, når vi indser sandheden. ”For han skal frelse sit folk fra deres synder”, (Matt 1:21).

Når vi tror på Jesus og ved præcist, hvad han har gjort for menneskeheden, bliver vi frigjorte fra synden og fødes igen som helt nye mennesker. Til at begynde med tror vi på Jesus som en religion, og dernæst, når vi hører og tror på evangeliet om Jesu dåb og hans blod, fødes vi igen.

Hvad er sandheden, som føder os på ny? Først og fremmest er det Jesu dåb, dernæst er det blodet, som han udgød på korset, og endelig er det hans genopstandelse fra de døde. At blive født igen betyder at tro på Jesus som vores Gud, vores frelser. Lad os se på, hvordan folk i Det Gamle Testamente blev født på ny.

Forsoningen For Synden i Det Gamle Testamente: Håndspålæggelsen og Blodofferet

Hvad er evangeliet om genfødslen i Det Gamle Testamente? Lad os først læse Tredje Mosebog kapitel 1 og se, hvad det siger om genfødslen.

I Tredje Mosebog 1:1-5 står der: ”Herren kaldte på Moses og talte til ham fra Åbenbaringsteltet. Han sagde: Tal til israelitterne og sig til dem: Når nogen af jer vil bringe Herren en gave, skal den gave, I bringer, være et stykke kvæg, enten hornkvæg eller småkvæg. Hvis den gave, han bringer, er et brændoffer, og den tages fra hornkvæget, skal det være et lydefrit handyr. Han skal bringe det hen til indgangen til Åbenbaringsteltet for at opnå velbehag for Herrens ansigt. Han skal lægge sin hånd på brændofferdyrets hoved. Det bringer ham Herrens velbehag og skaffer ham soning. Dernæst skal han slagte tyrekalven for Herrens ansigt, og præsterne, Arons sønner, skal bringe blodet hen og stænke det hele vejen rundt på alteret, som står ved indgangen til Åbenbaringsteltet”.

I Tredje Mosebog fortæller Gud os, hvordan israelitterne kunne blive forenet med Gud gennem offersystemet. Det er sandheden, som vi alle bør kende og forstå. Lad os derfor analysere disse ord.

Gud kaldte på Moses og talte til ham fra Åbenbaringsteltet. Det handlede om israelitternes soning for deres synder. Når israelitterne begik synd, fordi de ikke adlød Guds lov, var de i stand til at sone deres synder ved at ofre lydefrit kvæg til Gud.

Og disse offerdyr måtte udvælges blandt dem, som Gud havde udpeget, og de måtte være lydefri. Og de skulle også ofres i henhold til ritualer, som Gud havde nedfældet. Offermetoden var som følger.

Hvis nogen syndede på Det Gamle Testamentes tid, måtte han ofre til Gud for at opnå syndsforladelse. Først måtte offerdyret være lydefrit, og dernæst skulle synderen lægge sine hænder på det for at overføre sine egne synder til dets hoved.

Efter at dyret var blevet dræbt, skulle dets blod smøres på alteret, og resten blev hældt ud på jorden. Dette var det hellige Tabernakels ritual, som Gud havde givet sit folk som frelsens velsignelse.

Guds lov og påbud består af 613 regler, som beskriver, hvad de ”skulle gøre” og ”ikke gøre”. Gud gav sin lov og sine bud til Israels folk. Selvom folket vidste, at loven og budene var rigtige, kunne de ikke efterleve dem, fordi de alle var født med 12 slags synd, som var nedarvet gennem Adam.

Derfor mistede de evnen til at gøre det rigtige foran Gud. Israelitterne mistede evnen til at blive retfærdiggjorte. I stedet kunne de ikke lade være med at synde, selv når de ihærdigt prøvede at holde sig frie af synden. Det er hele menneskehedens skæbne at være født og dø som syndere.

Men i sin uendelige barmhjertighed gav Gud sit folk offersystemet, gennem hvilket de kunne sone deres synder. Han gav dem det hellige Tabernakels ritual, så at Israels folk og alle mennesker i verden kunne blive udfriet af deres synder. Gennem offersystemet åbenbarede Han sin retfærdige kærlighed til hele menneskeheden. Han viste verden vejen til frelsen.

Gud gav folket offersystemet og påbød Levis slægt at udføre ofrene. Blandt de 12 stammer i Israel var det kun Levis slægt, som blev påbudt at udføre ofrene for Israels folk.

Moses og Aron stammede fra Levis slægt. Og Bibelen nedfælder lovene og reglerne, som bestemte offersystemet i det hellige Tabernakel, forsoningens evangelium ved håndspålæggelse.

Så når vi virkelig forstår Levitternes offersystem, kan vi selv blive født på ny. Det er derfor, at vi skal studere Guds ord om ofrene i det hellige Tabernakel. Det er den vigtigste del i Det Gamle Testamente. Til slut når vi kommer til Det Nye Testamente, får vi velsignelserne ved at blive født på ny gennem vandet og Ånden.

Forsoningen For Synd I Det Gamle Testamente

Hvad er Guds kendetegn?

Retfærdighed og kærlighed

Gud kaldte Moses fra Levis slægt til det hellige Tabernakel og indsatte hans broder Aron som ypperstepræst. Aron skulle overføre folkets synder til forsoningsofrene.

Det er derfor, at Gud sagde til Moses, som der står skrevet i Tredje Mosebog 1:2: ”Tal til israelitterne og sig til dem: Når nogen af jer vil bringe Herren en gave, skal den gave, I bringer, være et stykke kvæg, enten hornkvæg eller småkvæg”. Her specificerer Gud de hellige ofre. Hvis nogen blandt folket søgte forsoning for sine synder, måtte han ofre en tyr eller et får fra sin besætning.

Gud sagde også til dem: ”Hvis den gave, han bringer, er et brændoffer, og den tages fra hornkvæget, skal det være et lydefrit handyr. Han skal bringe det hen til indgangen til Åbenbaringsteltet for at opnå velbehag for Herrens ansigt”, (3 Mos 1:3).

Gud accepterede offeret i stedet for den persons liv, som egentlig skulle dø for sin synd. Israelitterne kunne overføre deres synder ved at lægge deres synder på dyrenes hoveder. De hellige offerdyr måtte ofres ifølge personens egen frie vilje. Lad os nu se på, hvad der står i vers 4.

”Han skal lægge sin hånd på brændofferdyrets hoved. Det bringer ham Herrens velbehag og skaffer ham soning”. Således ville ofret blive anerkendt af Gud. Når en synder lagde sine hænder på brændofferets hoved, blev hans synder overført til dyrets hoved. Derfor måtte en synder lægge sine hænder på hovedet af offeret foran Gud, så at Han ville acceptere det og tilgive synderen.

Derefter dræbte han dyret og smurte blodet på alteret og hældte resten ud på jorden foran alteret. For at sone sin synd og blive udfriet fra den måtte man ofre offerdyret ifølge de love, som Gud havde nedfældet.

Som det står skrevet i 3 Mosebog 1:5: ”Dernæst skal han slagte tyrekalven for Herrens ansigt, og præsterne, Arons sønner, skal bringe blodet hen og stænke det hele vejen rundt på alteret, som står ved indgangen til Åbenbaringsteltet”. Indeni Tabernaklet ved døren stod brændofferalteret med horn på de fire hjørner.

Efter at have lagt sine hænder på hovedet af brændofferet for at overføre synden måtte synderen dræbe offerdyret, og præsten stænkede blodet på alteret. Hornene på alteret hele vejen rundt symboliserer dommen for synden. Så ved at stænke blodet på alteret havde dyret med sit blod betalt for synden på vegne af synderen. Når Gud så blodet på alteret, sonede Han synden hos synderen.

 Hvorfor skulle syndofferet bløde? Fordi ”Syndens løn er død”, (Rom 6:23), og fordi kødets liv er i blodet. Derfor står der i Hebræerbrevet: ”Der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod”, (Hebr 9:22). På denne måde opfyldte blodsudgydelsen fra syndofferet Guds lov, som siger, at syndens løn er død.

Egentlig skulle blodet komme fra synderen, men syndofferdyret blødte i stedet for synderen for forsoningens skyld. Præsten smurte derefter blodet rundt om alteret for at symbolisere, at syndens løn var blevet betalt.

Hvis vi læser Johannes’ Åbenbaring 20:11-15 i Det Nye Testamente, kan vi se, at hornene på alteret repræsenterer Livets Bog. Så at smøre blod på hornene af alteret er det samme som at smøre blod på Livets Bog. Det er for at bevidne, at dommen for al synd blev opfyldt ved håndspålæggelse og ved blodet fra syndofferet.

Synd Nedfældes To Steder

Hele menneskehedens synd foran Gud er nedfældet to steder. Det ene er på tavlerne i hjertet, og den anden er i Livets Bog, som åbnes foran Gud.

I Jeremias’ Bog 17:1 står der skrevet: ”Judas synd er optegnet med en jerngriffel, ridset med en diamant på deres hjerters tavle og på deres altres horn”.

I 3 Mosebog 17:11 står der: ”For kødets liv er blodet”. Blodet er kødets liv, og vores synder kan kun sones med dette blod. Derfor blev blod smurt på alterets horn. Ifølge loven sones næsten alt med blod, og uden blodsudgydelse er der ingen tilgivelse (Hebr 9:22).

”Så skal han flå brændofferdyret og skære det ud; præsterne, Arons sønner, skal lægge stykkerne, også hovedet og nyrefedtet, til rette på brændet over ilden på alteret; indvoldene og skankerne skal han vaske i vand. Præsten skal bringe det alt sammen som brændoffer på alteret, et offer, en liflig duft for Herren”.

Derefter skar præsterne brændofferdyret i stykker og lagde stykkerne på ilden ovenpå alteret. Dette ritual betød, at når folk syndede foran Gud, måtte de dø på denne måde og bløde og blive kastet ned i helvedes flammer. Men dommen blev udført igennem syndofferet, så at alle mennesker kunne sone deres synd.

Brændofferet var dommens ritual ifølge den retfærdige Guds lov. Gud smeltede begge sine love, retfærdighedens lov og kærlighedens lov, sammen til et forsoningsritual for hele menneskeheden.

Fordi Gud er retskaffen, måtte Han dømme dem til døden. Men fordi Han også elskede sit folk, tillod Han dem at overføre deres synder til syndofferet. Fordi Vorherre elskede os så meget, blev Han døbt og korsfæstet i det Nye Testamente for at blive sonofferet for os syndere. Jesu dåb og hans død på korset sonede al synd i verden.

Forsoningen For Én Dags Synd I Det Gamle Testamente

Hvem symboliserer det lydefri sonoffer i Det Gamle Testamente?

Jesus Kristus.

Lad os læse fra Tredje Mosebog 4:27: ”Hvis det er et almindeligt menneske, der synder uforsætligt ved at overtræde et af Herrens bud, som ikke må overtrædes, og pådrager sig skyld, og han så får at vide, at han har begået den synd, skal han som sin gave bringe en lydefri ged for den synd, han har begået. Han skal lægge sin hånd på syndofferdyrets hoved og slagte dyret på det sted, hvor man slagter brændofferdyret. Så skal præsten tage noget af dets blod på sin finger og stryge det på brændofferalterets horn; resten af dets blod skal han hælde ud ved alterets sokkel. Alt dets fedt skal han skære fra, ligesom fedtet skæres fra måltidsofferdyret, og præsten skal brænde det på alteret, en liflig duft for Herren. På den måde skaffer præsten ham soning, så han får tilgivelse”.

Adams efterfølgere, Israels folk, og alle mennesker på jorden, blev født ind i denne verden fulde af synd. Derfor er vores hjerter fyldt med synd. Der er alle former for synd indeni menneskets hjerte: onde tanker, utroskab, hor, mord, tyveri, begær og tåbelighed.

Når en synder ønskede at sone én dags synd, måtte han bringe et lydefrit dyr til Tabernaklet. Derpå måtte han lægge sine hænder på dyrets hoved for at overføre synden til det, dræbe offerdyret og give dets blod til præsterne, som ofrede det til Gud. Så ville præsten bære resten af offerdyret væk, så synderen kunne opnå tilgivelse for sine synder.

Uden Guds lov og bud ville menneskene ikke vide, om de havde syndet eller ej. Når vi ser på os selv gennem loven og Guds bud, genkender vi vores synd. Vores synder dømmes ikke efter vores egen målestok, men efter Guds lov og bud.

Israels folk syndede ikke fordi, at de ønskede at synde, men fordi de var født med alle mulige synder i deres hjerter. Synderne, som mennesket begår på grund af sin svaghed, kaldes overtrædelser. Synd involverer alle mulige overtrædelser og misgerninger, som mennesket begår.

Alle mennesker er ufuldstændige skabninger. Eftersom Israels folk også var ufuldstændige, var de syndere og begik synd. Alle menneskets overtrædelser og misgerninger kan kategoriseres på følgende måde. Når vi tænker onde tanker, kaldes de synder, og når vi udfører dem, kaldes de overtrædelser. Verdens synd inkluderer begge former.

I Det Gamle Testamente blev synd overført til hovedet af syndofferet ved håndspålæggelse. Bagefter var synderen syndfri og skulle derfor ikke dø på grund af sine synder. På denne måde er offersystemet en skygge af den retfærdige dom og Guds kærlighed.

Fordi Gud skabte os af jorden, var vi blot støv i begyndelsen. At smøre blod på alteret og hælde resten ud på soklen ved alteret betød, at israelitterne havde sonet deres synd og fjernet alle synder fra tavlerne i deres hjerter.

”Alt dets fedt skal han skære fra, ligesom fedtet skæres fra måltidsofferdyret, og præsten skal brænde det på alteret, en liflig duft for Herren”. I Bibelen betyder fedtet Helligånden. Derfor er det, at hvis vi skal sone vores synder, må vi gøre det på den måde, som Gud har foreskrevet. Vi skal også tage forsoningen for vores synder ind i vores hjerter på den måde, som Gud anså for passende.

Gud sagde til Israels folk, at syndofrene skulle være et lam, en ged eller en kalv. I Det Gamle Testamente var syndofrene de udvalgte. Kalven er et rent dyr. Grunden til, at syndofrene måtte være lydefri, var, at de åbenbarede Jesus Kristus, som blev undfanget af Helligånden til at blive syndofferet for hele menneskeheden.

Folkene i Det Gamle Testamente overførte deres synder ved at lægge deres hænder på hovedet af det lydefri syndoffer. Præsterne tog sig af offeret for at kompensere for deres synder. Således sonede Israels folk deres synder.

Ritualet På Forsoningsdagen

Hvorfor skulle Israels folk ofre på Forsoningsdagen?

Fordi de blev ved med at synde indtil deres dødsdag. De daglige syndofre kunne ikke retfærdiggøre dem overfor Gud.

Men eftersom de måtte ofre, hver gang de begik en synd, var det umuligt for dem at skaffe alle de ofre, de havde brug for til at sone deres synder. Så gradvist blev de mere og mere forsømmelige. Det forekom dem at være en uendelig opgave at sone for deres synder hver eneste dag, og de kom til at føle, at de blot kunne afskaffe dette ritual.

Ligegyldigt hvor meget vi forsøger, kan vi aldrig ofre nok for vores synder. Derfor må den sande soning for vores synder gives igennem vores dybtfølte tro på frelsens lov, som Gud har givet os.

På grund af vores svaghed er det ligegyldigt, hvor hårdt vi forsøger at efterleve Guds lov, vi bliver kun mere opmærksomme på, hvor ufuldendte og svage vi er. Derfor gav Gud Israels folk en måde at sone deres årlige synder på, alle sammen på én gang (3 Mos 16:17-22).

I Tredje Mosebog står der: ”Dette skal være en eviggyldig ordning for jer: I den syvende måned, på den tiende dag i måneden, skal I spæge jeres legeme, og I må ikke udføre noget arbejde; det gælder både landets egne og de fremmede, der bor som gæst blandt jer. For på den dag bliver der skaffet jer soning, og I bliver renset; I bliver renset for alle jeres synder for Herrens ansigt. I skal holde fuldstændig hvile, og I skal spæge jeres legeme. Det skal være en eviggyldig ordning”, (3 Mos 16:29-31).

Således fik Israels folk fred i sindet en gang om året, når ypperstepræsten sørgede for forsoningsofferet på den tiende dag i den syvende måned for alle synderne, som folket havde begået i løbet af året. Når deres synder var blevet vasket bort, havde deres sjæl fundet ro den dag.

På den tiende dag i den syvende måned måtte ypperstepræsten Aron, som Israels repræsentant, sørge for forsoningsofferet. På den tid kunne de andre præster ikke træde ind i det hellige Tabernakel. Først og fremmest måtte Aron sørge for forsoningsofferet for sig selv og sin slægt, før han kunne gøre det for resten af Israels folk, fordi han og hans slægt også havde syndet.

Han sørgede for folkets offer på følgende måde: ”Så skal han tage de to gedebukke og stille dem frem for Herrens ansigt ved indgangen til Åbenbaringsteltet, og han skal kaste lod om de to gedebukke, det ene lod for Herren og det andet for Azazel. Derefter skal Aron føre den buk frem, som loddet for Herren falder på, og bringe den som syndoffer. Den buk, som loddet for Azazel falder på, skal blive i live for Herrens ansigt, for at Aron kan skaffe soning med den ved at sende den ud i ørkenen til Azazel”, (3 Mos 16:7-10).

Efter at han havde udført forsoningsritualet for sit hus og for sig selv, ”kastede han lod om de to gedebukke”. Det ene lod var for Herren, og det andet lod var for syndebukken ”Azazel”.

Først blev den ene af de to geder ofret til Herren. Her lagde ypperstepræsten sine hænder på gedens hoved på vegne af folket for at overføre deres synder, som de havde begået i løbet af året.

Blodet blev bragt til nådestolen indeni Det Allerhelligste og stænket syv gange. Israels folk blev tilgivet for deres synder igennem hele året. I stedet for at Israels folk skulle dø for deres synder, overførte ypperstepræsten Aron synderne til syndofferets hoved og lod offeret tage al synden på sig. Derefter ofrede han den anden levende ged foran Gud. Dette var ofret for folket.

For Folket

Foran folket lagde Aron sine hænder på den anden ged og bekendte foran Gud. ”Herre, Israels folk har begået mord, utroskab, tyveri, været begærlige, snydt….. og de har tilbedt andre guder. De har ikke holdt sabbatten hellig, de har brugt Dit navn til løgn, og de har forbrudt sig mod alle reglerne i Din lov og alle budene”. Så tog han sine hænder væk. Med dette blev alle folkets synder igennem hele året overført til syndofferet.

Lad os læse Tredje Mosebog 16:21: ”Aron skal lægge begge sine hænder på den levende buks hoved, og han skal bekende al israelitternes synd over den, alle deres overtrædelser og synder; dem skal han lægge på hovedet af bukken og derpå sende den ud i ørkenen med en mand, der står rede”. Syndebukken ville derefter vandre rundt i ørkenen og dø med Israels folks synder på sit hoved. Syndebukken, ”Azazel” på hebraisk, betyder ”at sende ud”. Det betyder, at syndofferet blev sendt væk fra Herren, fra hele Israels folk.

Nuvel, Israels synd blev overført til syndebukken gennem Arons håndspålæggelse. På denne måde fik israelitterne tilgivelse for deres synder. Når de så ypperstepræsten lægge sine hænder på geden og så den blive ført ud i ørkenen, så var alle folk i Israel, som troede på forsoningsritualet, sikre på, at deres synd var blevet tilgivet. Alle ritualerne i Det Gamle Testamente var en skygge af ”evangeliet om at blive født på ny” i Det Nye Testamente.

I Det Gamle Testamente var håndspålæggelsen og blodet fra offeret evangeliet om frelsen fra synd. I Det Nye Testamente forblev det mere eller mindre det samme.

Evangeliet Om Tilgivelsen I Det Nye Testamente

Hvordan blev alle folks synder renset i Det Nye Testamente? I Matthæusevangeliet 1:21-25 står der: ”Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder. Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: ”Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel” - det betyder: Gud med os. Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus”.

Vorherre Jesus kom til denne jord i navnet Immanuel for at frelse hele menneske-heden fra synd. Derfor blev han kaldt Jesus. Jesus kom for at fjerne alle menneskets synder. Han kom i menneskeskikkelse for at blive menneskehedens frelser. Han opfyldte vores frelse og befriede os for altid fra synden.

Evangeliet Om At Blive Født På Ny

Og hvordan befriede Jesus os fra alle vores synder? Det gjorde han gennem dåben. lad os se på Matthæusevangeliet 3:13.

”Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?” Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!””, (Matt 3:13-17).

I Det Nye Testamente da Jesus blev 30, kom han til Johannes Døber ved Jordanfloden. Han blev døbt af ham og fjernede alle syndernes synder. Ved at gøre dette opfyldte han Guds retfærdighed.

Hvorfor Blev Jesus Døbt I Jordanfloden?

Hvad bliver åbenbaret i evangeliet?

Guds retfærdighed

Lad os nu kigge nærmere på den scene, hvor den himmelske præst møder menneskehedens sidste ypperstepræst. Her kan vi se Guds retfærdighed gennem dåben, som sonede al synd i verden.

Johannes Døber, som døbte Jesus, var den største blandt kvindefødte. I Matthæus-evangeliet 11:11 havde Jesus erklæret: ”Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber”. Ligesom folkets synder blev uddrevet, da ypperstepræsten Aron lagde sine hænder på hovedet af syndofferet på Forsoningsdagen, blev alle synder i verden uddrevet i Det Nye Testamente, da Jesus blev døbt af Johannes Døber.

Evangeliet om at blive født på ny er evangeliet om fuldstændig soning for alle synder. Derfor var evangeliet om frelsen igennem Jesu dåb Guds evangelium, som blev skabt for at opfylde Hans retfærdighed, som frelste alle mennesker i verden. Jesus blev døbt på den rette måde for at sone al synd i verden.

Hvad betyder ”al retfærdighed”? Det betyder, at Gud vaskede al synd i verden bort på den rette måde. Jesus blev døbt for at vaske hele menneskehedens synd bort. ”For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro”, (Rom 1:17).

Guds retfærdighed åbenbares i Hans beslutning om at sende sin enbårne søn Jesus til denne verden for at vaske al synd bort gennem dåben af Johannes Døber og hans død på korset.

I Det Nye Testamente blev Guds retfærdighed udtrykt gennem Jesu dåb og hans blod. Vi blev retfærdiggjorte, fordi Jesus fjernede al menneskehedens synd for næsten to årtusind siden i Jordanfloden. Når vi accepterer Guds frelse i vores hjerter, bliver Guds retfærdighed virkelig opfyldt.

”Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!””, (Matt 3:15-17).

Dette afsnit fortæller os, at Gud selv bevidnede det faktum, at Hans søns dåb opfyldte hele frelsens retfærdighed. Han sagde til os: ”Jesus, som blev døbt af Johannes Døber, er nu virkelig Min søn”. Gud bevidnede, at Hans søn blev døbt for at sone hele menneskehedens synd. Det gjorde Han, så at Hans søns hellige arbejde ikke ville være forgæves.

Jesus er Guds søn og også alle synderes frelser i hele verden. ”I ham har jeg fundet velbehag”, sagde Gud. Det er sandt, at Jesus adlød Faderens vilje og fjernede hele menneskehedens synd gennem sin dåb.

Ordet dåb betyder ”at blive vasket, at overføre til, at blive begravet”. Fordi alle vores synder blev overført til Jesus, da Han blev døbt, er alt vi skal gøre at tro på evangeliet for at blive frelst fra al synd i verden.

Opfyldelsen af alle frelsens profetier i Det Gamle Testamente skete gennem Jesu dåb i Det Nye Testamente. Derfor har profetierne endelig fundet deres lige i Det Nye Testamente. Ligesom Israels folk sonede deres synder én gang om året i Det Gamle Testamente, blev folkets synder overført til Jesus og udvisket for evigt i Det Nye Testamente.

Tredje Mosebog 16:29 er et bilede på Matthæusevangeliet 3:15. Jesus blev døbt for at tage hele verdens synd på sig. Takket være hans dåb bliver alle, som tror på hans evige tilgivelse for synden, frelst; alle deres synder bliver visket bort fra tavlerne i deres hjerter.

Hvis I ikke anerkender og i jeres hjerter tror på sandheden om Jesu dåb og hans død på korset, kan I aldrig blive renset for jeres synder, ligegyldigt hvor fromt et liv I lever. Kun gennem Jesu dåb bliver Guds ord opfyldt og vores synder renset. Sand frelse opnås gennem tilgivelsen for alle vores synder, med andre ord gennem Jesu dåb.

Nå, hvad vil I nu gøre? Vil I acceptere denne frelse i jeres hjerter? Eller vil I ikke? Dette er ikke et menneskes ord, men Gud selv. Jesus døde på korset, fordi han havde fjernet alle jeres synder gennem dåben. Er I ikke enige i, at korsfæstelsen var et resultat af hans dåb?

I Romerbrevet 8:3-4 står der: ”Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet; det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden”.

Fordi mennesket ikke kan overholde Guds lov og bud på grund af kødets svaghed, tog Jesus alle kødets synder bort ved at overføre dem til sig selv. Dette er sandheden om Jesu dåb. Jesu dåb forudbestemte hans død på korset. Dette er visdommen i Guds originale evangelium.

Hvis I kun har troet på Jesu død på korset, så vend tilbage nu og anerkend i jeres hjerter evangeliet om frelsen gennem Jesu dåb. Da, og kun da, kan I blive Guds børn.

Det Originale Evangelium

Hvad er det originale evangelium?

Det er evangeliet om vandet og Ånden

Det originale evangelium er evangeliet om syndernes forladelse. Det er evangeliet om Jesu dåb, hans død og genopstandelse, som Gud åbenbarede til os. Jesus Kristus vaskede al synd væk på én gang ved at blive døbt i Jordanfloden, og gennem dette gav han frelsen til alle dem, som tror på denne sandhed. På grund af vores tro er alle vores fremtidige synder også blevet renset.

Nu kan alle, som tror på Jesu dåb og hans blod på korset, blive frelst fra al synd i verden for altid. Tror I? Hvis jeres svar er ”Ja, det gør vi”, så vil I blive retfærdiggjorte.

Lad os nu opsummere de ting, som skete, efter at Jesus var blevet døbt. I Johannes-evangeliet 1:29 står der: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd”.

Johannes Døber bevidnede, at Jesus var Guds lam, som fjernede al synd i verden. Johannes Døber havde overført alle verdens synder til Jesus, da han døbte ham i Jordanfloden. Og fordi Johannes Døber selv havde døbt Jesus, kunne han bevidne: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd”. Jesus blev døbt og fjernede al synd i verden, og dette er evangeliet om at blive født på ny.

”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd”, (Joh 1:29). Jesus fjernede al synd i verden ved sin dåb.

De synder, som I har begået fra fødslen indtil jeres 10-års fødselsdag, er inkluderet i al synd i verden. Tror I på, at disse synder blev overført til Jesus? Ja, det gør vi. Hvad med de overtrædelser, som I begik fra I var 11 til 20? Tror I på, at disse synder også blev overført til Jesus? Ja, det gør vi.

De synder, som I vil begå i fremtiden, er de blandt al synd i verden? Ja, de er også inkluderede. Blev de da alle overført til Jesus? Ja, det gjorde de. Tror I virkelig på, at alle jeres synder blev overført til Jesus? Ja, det gør vi. Tror I på, at al synd i verden blev overført til Jesus gennem hans dåb? Ja, det gør vi.

Ønsker I at blive frelst fra al synd i verden? Hvis I gør, så tro på evangeliet om Jesu dåb og hans blod på korset. Når I tror, vil I blive frelst. Tror I på dette? Det er den sande frelse om genfødslen. Jesu dåb og hans blod er det originale evangelium om genfødslen. Det er velsignelsen fra Gud for alle syndere i verden.

At tro på frelsen ved at blive født på ny gennem Jesu dåb og hans blod på korset, at se op til hans kærlighed - det er at have den rette tro og virkelig blive født på ny. Genfødslens tegn er vandet og Jesu blod. I skal blot acceptere sandhedens ord, som står skrevet i Bibelen.

Religion Og Tro

Hvilket bevis har vi i de genfødtes hjerter?

At Jesus rensede alle vores synder bort med sin dåb og blod

Religion er at tro på Jesus ifølge éns egne tanker og ideer, og man afviser Guds rene ord. Men frelsen fra synd er anderledes end éns egne tanker. Tro er at tro på alle ordene i Det Gamle og Det Nye Testamente og afvise éns egne tanker. Det er at anerkende det, som står i Bibelen, og acceptere frelsen gennem vandet og blodet: Jesu dåb og hans død på korset. Man kan frelses ved at tage visdommen fra det originale evangelium ind i sit hjerte.

Uden Jesu dåb er der ingen overførsel af vores synder, og uden blodsudgydelsen er der ingen tilgivelse for synden. Alle vores synder blev overført til Jesus, før han tog dem med sig til korset og udgød sit blod for os. Når vi tror på Jesu dåb og hans blod på korset, på at blive født igen gennem evangeliet, kan vi blive fri fra al synd i verden.

Sand tro er at tro på, at Jesus Kristus rensede os fuldstændigt fra synden, da han blev døbt; det er at tro på, at han tog dommen for alle vores synder i vort sted på korset. Vi må tro på Guds retfærdige frelse. Gud elskede mennesket så meget, at Han frelste os gennem Jesu dåb og hans blod på korset. Når vi tror på dette evangelium, frelses vi fra alle vores synder, bliver vi fritaget for dommen og bliver retfærdiggjorte foran Gud.

”Herre, jeg tror. Jeg fortjener ikke frelsen, men jeg tror på evangeliet om Jesu dåb, hans korsfæstelse og genopstandelse”. Vi skal blot takke Herren for velsignelsen i evangeliet om genfødslen. At tro på det originale evangelium om genfødslen er den rette tro.

Sandheden om at blive født på ny er denne: ”Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord”, (Rom 10:17). ”Og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie”, (Joh 8:32). Vi må kende sandheden helt præcist, og vi må tro på vandet, blodet og Ånden, som bevidner den (1 Joh 5:5-8).

”Sandheden skal gøre jer frie”. Dette er Jesu ord om vandet og blodet. Er I blevet frie? Er vi de religiøse eller de troende? Jesus ønsker kun dem, som tror på evangeliet om genfødslen af vandet og Ånden.

Hvis I tror på evangeliet om Jesu dåb og hans blod, så har I ikke synd i jeres hjerter. Men hvis I tror på Jesus som en religion, så er I stadig syndige, fordi I ikke har den fuldendte tro på Jesu frelse. Religiøse mennesker forsøger at opnå tilgivelse for deres synd, hver gang de beder i anger.

Således kan de aldrig blive fuldstændigt udfriet fra deres synder. Selvom de angrede hele deres liv, så kunne det aldrig erstatte den fuldendte tilgivelse for synd gennem Jesu dåb og hans død på korset. Lad os blive frelst ved at tro på Jesu evangelium, som vaskede alle synder i verden bort selv de fremtidige synder.

Igen siger jeg til jer, at det at angre hver eneste dag aldrig kan erstatte evangeliet om at blive født på ny. Alle kristne bør nu tro på syndernes forladelse gennem evangeliet om at blive født på ny.

Vi kan aldrig fuldstændigt angre vores synder. Falsk anger kan aldrig føre til Gud, men kun trøste éns sjæl. Falsk anger er en ensidet bekendelse, som aldrig tager højde for Guds vilje. Dette er ikke noget, som Gud forventer af os.

Hvad er sand anger? Det er at vende tilbage til Gud. At komme tilbage til det skrevne ord om frelsen ved Jesus og tro på ordet på den måde, det står skrevet. Evangeliet, som frelser os, er evangeliet om Jesu dåb, hans korsfæstelse og genopstandelse. Når vi tror fuldstændigt på dette evangelium, så er vi blevet frelste og har fået det evige liv.

Dette er visdommen i evangeliet om genfødslen; det er at tro på Jesu dåb og hans blod og på evangeliet om Guds rige, som tillader os at blive født på ny.

Vil du vide mere om evangeliet om vandet og Ånden? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om evangeliet om vandet og Ånden.

Da Jesus sagde til os, at vi skulle fødes igen af vandet og Ånden, mente han, at vi skulle fødes på ny ved at tro på hans dåb og blodet på korset. Da er vi i stand til at træde ind i og hvile i Guds rige. Vi må tro på hans ord. De to ting, som bevidner syndernes forladelse, er Jesu dåb og hans blod på korset, er ordene, som giver os lov til at blive født på ny.

Nuvel, tror I på evangeliet om genfødslen og på syndernes forladelse? Troen på Jesu dåb og hans blod på korset frelser os fra al synd i verden. Vi kan fødes på ny med denne tro. Eftersom Bibelen fortæller os, at Jesus vaskede alle synderne fra hele verdens syndere bort, hvorfor så ikke tro og blive født igen?

Dem, som tror på de to ting, som bevidner vores genfødsel, Jesu dåb og hans korsfæstelse, er de sande genfødte. Og han, som tror på Guds søn, bærer vidnet i sig selv (1 Joh 5:3-10). Når I tror på Jesus, skal I ikke forlade evangeliet om vandet, blodet og Ånden.

Ligesom hærføreren Na’aman vaskede sig syv gange i Jordanfloden for at blive helbredt for spedalskhed (2 Kong kapitel 5), bør vi tro på, at Jesus vaskede al synd væk én gang for alle i Jordanfloden, og derfor gav han os evig frelse.

Fordi Jesus elskede os, kan vi blive frelst fra al synd i verden og få evigt liv ved at tro på evangeliet om syndernes forladelse. Lad os alle tro på evangeliet om genfødslen og opnå Guds frelse.