Kernen I Paulus’ Tro: Forening med Kristus efter Døden i Synden

< Romerbrevet 7:1-4 >

“Ved I ikke, brødre - jeg taler jo til mennesker, der kender loven - at loven kun er herre over et menneske, så længe det lever? En gift kvinde er ved lov bundet til sin mand, så længe han lever; men dør han, er hun løst fra den lov, der bandt hende til ham. Hun vil altså stå som ægteskabsbryder, hvis hun bliver en andens, mens hendes mand er i live; men dør han, er hun fri fra loven, så at hun ikke er en ægteskabsbryder ved at blive en andens. Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham, der er opstået fra de døde, og vi bære frugt for Gud.”

Har du nogensinde set et sammenviklet bundt garn? Hvis du forsøger at forstå dette kapitel uden at kende sandheden om Jesu dåb, på hvilken Paulus troede, så vil din tro blot være endnu mere forvirret end før.

I dette kapitel siger Paulus, at fordi alle og enhver er fuldstændigt syndefulde for Guds lov, så kan man gå til Jesus Kristus og blive født på ny, men først efter at man har lidt den åndelige død.

Sandheden som Paulus kom til at indse

I Romerbrevet 7:7 står der: “Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først til at kende gennem loven.” Paulus fortsætter: “Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: “Du må ikke begære!” Og han tilføjer: “Men med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig.” Paulus indså, at han havde forbrudt sig mod alle af Guds 613 påbud. Med andre ord, var han ikke andet end en stor syndig masse, som ikke kunne gøre andet end begå synd, fordi han var efterkommer af det første menneske, Adam, som var blevet skabt af synd og undfanget i synd af sin moder.

Alle, som fødes ind i denne verden, synder lige fra fødsel til grav. Derfor er de ude af stand til at overholde Guds bud. Hvordan skulle disse syndige masser kunne overholde 613 bud og Guds lov? Først når vi indser, at vi er syndige for Guds lov, kan vi gå til Jesus Kristus, Guds retfærdighed, og komme frem til den erkendelse, at vi kan endelig udfries fra synd gennem Kristus Jesus. Jesus Kristus blev Guds retfærdighed. Han bragte denne retfærdighed fra Gud til os gennem Hans dåb af Johannes Døber og Hans blod på korset. Vi må derfor alle vide og tro på Guds retfærdighed. Grunden til, at vi må tro på Jesus, er, at denne Guds retfærdighed findes i Ham.

Kender du og tror du på Guds retfærdighed? Guds retfærdighed er hemmeligheden gemt i evangeliet om vandet og Ånden. Denne hemmelighed er indeholdt i dåben, som Jesus modtog af Johannes Døber i Jordanfloden. Vil du gerne kende denne hemmelighed? Hvis du vil tro på denne sandhed, så vil du modtage Guds retfærdighed igennem din tro.

Før vi fik kendskab til Guds lov og budene, virkede det som om, vi ikke var syndere, selvom vi dagligt begik synder. Men efter vi begyndte at gå i kirke, indså vi, at vi sandelig var meget syndige, og at vi ville opnå den åndelige død på grund af synderne åbenbaret i os. Så derfor, for at lede sjæle til Jesus Kristus, erindrede apostelen Paulus sin fortid, da han nærede en falsk tro, idet han misforstod Guds lov og budene.

Her er et eksempel, som vil hjælpe dig til at forstå den rolle, som Guds lov spiller. Lige nu holder jeg Bibelen i hånden. Hvis jeg gemmer noget vigtigt imellem siderne i denne Bibel, idet jeg siger: “Kig aldrig nogensinde i denne bog for at finde ud af, hvad der er gemt i den” og derefter efterlader den her på bordet sammen med dig i et stykke tid, hvordan vil du så reagere? I det øjeblik du hører mine ord, da vil du føle et ønske om at finde ud af, hvad det er, der er gemt i denne Bibel, og som et resultat af denne nysgerrighed, vil du forbryde dig mod mine instrukser. I det øjeblik du tænker ved dig selv, hvad der mon er gemt i denne Bibel, har du intet andet valg end at finde ud af det. Men havde jeg ikke beordret dig til aldrig at kigge i denne Bibel, så ville du aldrig have følt fristelsen. På samme måde, når Gud beordrer os, så vil de synder, som har været latente i os, manifestere sig selv i henhold til omstændighederne.

Den lov, som Gud har givet til menneskeheden, har til opgave at afsløre synd i menneskenes hjerter. Han gav den ikke til os, for at vi skulle holde og følge den; loven blev snarere givet til os for at afsløre vores synder og derved gøre os til syndere. Vi vil alle forsvinde, hvis vi ikke går til Jesus Kristus og tror på Guds retfærdighed, som findes i dåben, som Jesus modtog af Johannes og blodet, som Han udgød på korset. Vi bør huske på, at lovens rolle er at bringe os til Jesus Kristus og at hjælpe os til at tro på Guds retfærdighed gennem Ham.

Det er derfor, at apostelen Paulus bekendte, at “Men med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig” (Rom 7:8). Gennem Guds lov viste apostelen Paulus os, hvad de fundamentale synder er. Han erkendte, at han grundlæggende havde været syndig, men at han fik evigt liv ved at tro på Guds retfærdighed givet af Jesus Kristus.

Paulus’ jammer og tro

Således sagde Paulus: “Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?” (Rom 7:24).

Paulus anerkendte det faktum, at selv han, som besad Guds retfærdighed, stadig syndede, og som sådan var Guds retfærdighed desto mere nødvendig ikke blot for ham, men også for resten af menneskeheden.

Vi kan opnå Guds retfærdighed ved præcist at kende hemmelighederne, som er gemt i dåben, som Jesus modtog, og ved at tro på den. Du og jeg bør kende og tro på Guds retfærdighed, som findes i Kristi dåb og Hans blod på korset. Først da kan vores sjæl og legeme, som ikke har andet valg end at synde, blive udfriet fra vores synder. Vi må ikke glemme den kendsgerning, at Kristi dåb og Hans blod på korset opfyldte Guds retfærdighed.

De, som ikke kender Guds retfærdighed, kan kun forblive syndere til enden, ligegyldigt hvor hårdt de prøver at overholde Hans lov. Vi må indse, at Guds lov ikke blev givet til os, for at vi skulle overholde den. Men lovrytterne indser ikke, at udfrielsens hemmelighed ligger i “dåben,” som Jesus havde modtaget sammen med Hans blod på korset. Som et resultat af dette misforstår de Guds lov ved at tro, at den blev givet til dem, for at de skulle adlyde, og de bliver ved med at leve i forvirring. Men vi må erkende vores synder gennem loven og leve i vores tro på Guds retfærdighed. Vi må ikke vende os imod Guds retfærdighed for at forfølge vores egen retfærdighed. Vi må snarere tro på Guds retfærdighed opfyldt ved Jesu dåb og Hans blod på korset. Med andre ord må vi lære at takke Vorherre, som har opfyldt Guds retfærdighed.

Det er derfor Paulus, da han kiggede på sit eget legeme, råbte: “Jeg elendige menneske!,” men stadig takkede Gud gennem Jesus Kristus. Grunden til, at Paulus bekendte således, skyldtes, at jo mere han syndede, desto mere opfyldte Jesu dåb og Hans blod på korset Guds retfærdighed. Vi er også i stand til at råbe i glæde og sejr, fordi vi er blevet frelste ved vores tro på Jesus Kristus, selvom vi lever vanskelige liv imellem kødets lov og loven om Guds retfærdighed. Den tro, som Paulus nærede, troede på Jesu Kristi dåb og Hans blod på korset. Sådan kom Paulus til at hvile i sin tro på Guds retfærdighed og ved at tro på denne Guds retfærdighed, kunne han blive den, som priste Ham.

I Romerbrevet kapitel 7 taler Paulus om sin elendige tilstand i gamle dage som kontrast til hans senere sejrrige tro på Guds retfærdighed. Paulus’ tros sejr skyldtes hans tro på Guds retfærdighed.

“Ved I ikke, brødre - jeg taler jo til mennesker, der kender loven - at loven kun er herre over et menneske, så længe det lever?” (Rom 7:1).

Idet han tænkte over den kendsgerning, at før hans udfrielse var hans legeme dømt til døden ved Guds lov, bekendte Paulus ved troen, at han var, ved at tro på Jesus Kristus, død for synden. Før vi mødte Guds retfærdighed - det vil sige, før vi blev født på ny - plejede de af os, som tror på Kristus, at leve under lovens herredømme og forbandelse. Således ville loven have haft herredømme over os, hvis ikke vi var blevet udfriet fra vores synder ved mødet med Jesus Kristus, som bragte Guds retfærdighed til os.

Paulus talte om det åndelige, som ikke nemt forstås af legemet - det vil sige, at de, som er død for synden, er ikke længere under syndens herredømme, ligesom en kvinde, hvis mand er død, er fuldstændigt udfriet fra sin pligt overfor sin mand. Dette afsnit lyder måske enkelt, men det er åndeligt set et meget vigtigt afsnit. Det betyder at, uanset om de kan lide det eller ej, så er de, som ikke har mødt Guds retfærdighed, faktisk dømt til at leve under lovens forbandelse. Dette er fordi, at de endnu ikke har løst problemet vedrørende deres synder.

Romerbrevet 6:23 fortæller os, at “Syndens løn er død,” hvilket betyder, at synden kun forsvinder, når lønnen er blevet betalt. Hvis man tror på Jesus Kristus, men endnu ikke kender Guds retfærdighed givet af Jesus, så lever man stadig i synd og må betale syndens løn. Det er derfor, at vi må møde Guds retfærdighed gennem Jesus Kristus. Kun ved at møde Guds retfærdighed kan vi dø for vores synder, udfriet fra loven, og blive gift med vores nye brudgom, Jesus Kristus.

Vi kan finde Guds retfærdighed gennem Jesus Kristus, men uden at tro på denne retfærdighed af Gud, kan ingen blive udfriet fra loven. Den eneste måde at undslippe lovens forbandelse er at kende og tro på Guds retfærdighed. Har du fundet Guds retfærdighed gennem Jesus? Hvis ikke, så er det på tide, at du tilsidesætter din egen retfærdighed og ydmygt vender tilbage til Guds ord.

Mod Kristus efter at være død for synden

Paulus sagde til sine brødre i Rom: “Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme.” Det er nødvendigt, at du har den præcise forståelse af, hvad det betyder ‘At være gjort døde for loven ved Kristi legeme.’ Ingen kan komme til Kristus uden at blive død for synden gennem Kristi legeme. Vores synder, med andre ord, må dø med Jesu Kristi legeme. Dette er kun muligt, når man tror på Jesu dåb af Johannes Døber og Hans død på korset.

Vi kan dø med Kristus for synden ved at tro på Jesu dåb af Johannes Døber. Fordi Jesus døde med al verdens synd overført til sin krop med dåben af Johannes Døber, så døde også vores synder sammen med Ham, når vi troede på dette. At al verdens synd blev overført til Jesus gennem dåben af Johannes Døber er sandheden. Denne sandhed skal ikke blot være kendt, men skal gemmes i vores hjerter sammen med troen. Vi må beholde denne tro, indtil vi kan stige ind i Guds rige. Det er derfor, at Paulus sagde, at vi blev gjort døde for loven gennem Kristi legeme. De, som tror på denne sandhed, kan komme til Jesus Kristus, leve med Ham, og bære Guds retfærdige frugter.

Så de hellige skrifter fortæller os, at vi skal tjene Gud i Helligåndens nye ånd og ikke efter lovens gamle bogstav (Rom 7:6). Syndere begår faktisk flere synder på grund af loven. Det skyldes, at loven åbenbarer flere synder, som er gemt i loven, og derved gør den menneskene mere vidende om deres synder og tillader dem at synde endnu mere. Lovens primære funktion er at få os til at erkende vores synder, men loven fungerer også ved at åbenbare mere af syndens natur og få os til at begå flere synder. Hvis det ikke var for loven, som Gud gav os, så ville vi ikke vide, at der var så meget synd gemt inden i os. Men Gud gav os Sin lov, og denne lov gør ikke blot synden mere syndefuld, men den får os også til at begå flere og flere synder.

Derfor siger Paulus, at eftersom vi er blevet gjort døde for synden gennem Kristi legeme, må vi nu tjene Herren med den tro, som tror på Guds retfærdighed. Han fortæller os, at vi skal tjene Herren med Helligåndens hjælp og udfrielsens gave, som blev givet til os for den tro, som vi holder dybt i vores hjerter, i stedet for at tjene Ham med blind tro på ordets bogstav. Som Bibelen siger, så “Dræber bogstavet, men Ånden giver liv,” så vi må følge Herren ved at indse den sande mening med evangeliet om vandet og Ånden, som er Guds retfærdighed. Når vi tror på Guds ord, må vi kende og tro på den sande mening gemt i det skrevne ord.

Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke!

Paulus forklarede Guds lov ved at understrege dens funktioner. Dette viser, hvor vigtigt det er at tro med den rette forståelse af lovens funktion. Paulus kiggede på sine egne synder førhen på sin egen måde, og derfor kendte han ikke sine egne synder, men gennem Guds lov blev han i stand til at indse, at han havde et begærligt hjerte.

Jeg håber, at de, som i dag tror på Jesus, også er i stand til at opnå den rette forståelse for loven, som den forståelse Paulus opnåede. Der er nogle mennesker, som, idet de ikke har indset sandheden om loven, forsøger endnu hårdere at leve deres liv efter loven. Og der er mange, som går i kirke, idet de tænker, at hvis de blot forsøger en lille smule hårdere, så vil de blive i stand til at overholde hele loven. Men i virkeligheden vil disse mennesker ikke være i stand til at finde Guds retfærdighed overhovedet.

Disse mennesker har ikke indset den dybere mening med loven givet af Gud og er derfor blevet opslugt af loven. De er hykleriske blinde ude af stand til at se deres egne hjerter, og de går imod Guds retfærdighed i det kristne samfund. Sådanne mennesker er der mange af i nutidens kristendom. De, som ikke vitterligt kender Guds retfærdighed og har accepteret Jesus som deres rette Frelser i den lovbundne tro, vil ikke undgå den evige døds straf.

Paulus erklærede, at gennem Guds bud indså han begærligheden i sit eget hjerte. Da han erkendte sin synd gennem budene, var Paulus stadig bundet til loven og troede, at han skulle overholde Guds lov. Men Guds bud afslørede begærligheden i Paulus’ hjerte og gjorde Paulus’ synder endnu mere syndefulde. Dette er, hvordan Paulus kom til at indse, at han ikke var andet end en forfærdelig synder.

I det menneskelige sind findes der tolv forskellige slags synder. Da Paulus ikke kendte til lovens faktiske funktioner, tænkte han på sig selv som en ærværdig person, idet han ikke indså, hvor syndig han faktisk var. Men resultatet at hans anstrengelser for at leve efter Guds bud viste ham, at han var langt fra at være i stand til at overholde budene, og at disse bud i virkeligheden åbenbarede hans synder endnu mere.

Hvordan er folk, når de tror på Jesus? Da du først begyndte at tro på Jesus, var du måske helt fyr og flamme, men som tiden gik, fandt du de mange synder, som grundlæggende findes i dig. Hvordan fandt du disse synder? Det er gennem den skrevne lov og budene, at vi har fundet ud af, at vores hjerter er fyldt med de tolv forskellige slags synder. Og vi krymper os, når vi ser vore syndige sjæle foran loven. Det er fordi, at igennem loven finder vi ud af, at vi i sandhed er alvorlige syndere.

Det er derfor, at nogle mennesker skabte Retfærdiggørelsens Doktrin for at trøste dem selv. Denne doktrin hævder, at selvom vi har synd i vores hjerter, så blot fordi, at vi tror på Jesus, vil Gud betragte os som retfærdige. Dette er ikke andet end en menneskeskabt doktrin. Folk har skabt og troet på sådanne doktriner for at gemme deres synder og leve i doktrinens bekvemmelighed. Men fordi de stadig er syndere for loven, så vil deres synder veje tungere og tungere i deres sjæl. For at blive udfriet fra al vores synd må vi tro på det evangelium, som indeholder Guds retfærdighed. Dette er den eneste måde, vi kan blive udfriet fra vores synder.

Eftersom Paulus i sin fortid troede, at Gud havde givet os budene, for at vi skulle følge dem, betragtede han det som en naturlig ting, at han ville forsøge at gøre sit bedste for at overholde dem. Men i modsætning til dette fandt han ud af, at disse bud faktisk dræbte hans sjæl på grund af synden. Til sidst indså Paulus, at han havde misforstået og fejlagtigt troet på Guds bud.

Alle har i hjertet de tolv synder, som nævnes i Markusevangeliet 7:21-23: “Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.”

Som Paulus kan alle mennesker erkende deres synder gennem Guds bud. Ved loven kan de erkende deres synder og blive gjort døde for synden, og så vil de opdage Guds retfærdighed gennem Jesus Kristus og tro på den. Hvad er din forståelse af Guds retfærdighed? Forsøger du stadig at overholde alle budene, idet du tror, at du kan overholde dem alle sammen? Gud gav os loven, for at vi kunne erkende vores synder og vende tilbage til Ham - med andre ord skal man for at blive udfriet fra synden tro på Guds retfærdighed. Vi må have den rette forståelse af, hvorfor Gud gav os Sine bud og tro på dem på den rette måde. Når du først har indset denne sandhed, så vil du vide, hvor dyrebart evangeliet om vandet og Ånden er.

De, som tror på Guds bud, kan indse, hvor store syndere de er foran Gud. Folk, som ikke kender betydningen af budene og ikke tror på Guds retfærdighed, vil møde store vanskeligheder i deres religiøse liv og sluttelig blive ført til deres egen ødelæggelse. Dette er fordi, at det simpelthen er umuligt at afholde sig fra at synde, når man lever i en verden, som er fuld af synd. Dette er grunden til, at nogle mennesker afskårer sig fra omverden i afsides liggende bjerge og forsøger at leve asketiske liv. De tror at ved at leve i dybe bjerge og træde tilbage fra al synd i verden, så kan de undgå selv at begå synd, men sådan er det ikke.

Vi må indse, at, selvom det er sandt, at alle i denne verden begår synd og således har synd i hjertet, så kan frelsen fra al synd findes ved at kende og tro på Guds retfærdighed. Selvom vi kunne undgå verden for at undslippe dens synder, så ville vi stadig være ude af stand til at undslippe synden i vores hjerter. Dette er fordi, at synden findes i vores hjerter. For virkelig at komme af med al synd må vi tro på evangeliet om vandet og Ånden. Guds lov og Hans bud gør vores synder endnu mere syndefulde. De, som kender alvoren af deres synder, må også kende og tro på Guds retfærdighed åbenbaret til os gennem evangeliet om vandet og Ånden.

“Budet, som skulle have ført til liv, viste sig at blive min død. For med budet fik synden et påskud og forledte mig og dræbte mig med det” (Rom 7:10-11). Vi må have den rette forståelse af loven. De, som ikke i sandhed har forstået loven, vil tilbringe hele deres liv nedsunket i loven, idet de forsøger at undslippe loven indtil deres sidste dag. Kun de, som kender lovens sande rolle, vil elske og tro på Guds retfærdighed opfyldt af Jesus. Kender du så Guds retfærdighed?

Apostelen Paulus sagde, at fordi han ikke var blevet genfødt i fortiden, havde han tilhørt kødet og var blevet solgt til synden. Han indrømmede også, at selvom han ønskede at leve efter Guds lov, endte han med at gøre det, som han ikke ønskede at gøre - nemlig at synde. Det skyldtes, at han ikke havde Helligånden i sig, eftersom han ikke havde Guds retfærdighed. Derefter tilstod Paulus, at grunden til, at han begik synd imod sin vilje, var, at han havde synden i sit hjerte, for på dette tidspunkt havde han stadig ikke fundet Guds retfærdighed.

Ikke desto mindre erkendte Paulus én lov, og denne lov var syndens lov - hans mest grundlæggende erkendelse var, at mennesket, som har synd i hjertet, kan ikke undgå at synde. Han erkendte også, at den indre person stadig ønskede at leve efter Guds lov altid. Men Paulus bekendte, at ligesom dårlige træer bærer dårlige frugter, så var han en synder, som blot kunne fortsætte med at leve i synd og bære syndens frugter, fordi han ikke havde modtaget syndernes udfrielse, da han ikke havde mødt Jesus Kristus endnu. Det var med andre ord passende, at han skulle dø på grund af sine synder.

Dette er grunden til, at han bekendte, at han var et elendigt menneske, idet han klagede: “Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?” (Rom 7:24) Dette var Paulus’ minde om sig selv, da han var en synder. Du skulle overveje at overføre Paulus’ bekendelse til dig selv. Er du ikke stadig spærret inde i dette dødsens legeme, som ikke kan overholde loven? Vi må tro på Guds retfærdighed. I evangeliet om vandet og Ånden er Guds retfærdighed gemt, og vi kan opnå Hans retfærdighed ved at tro på dette evangelium.

Paulus var i stand til at blive frelst fra al sin elendighed ved at tro på Jesu Kristi dåb og Hans død på korset.

Klimakset i kapitel 7 findes i versene 24 og 25. Paulus skrev: “Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov.”

I Romerbrevet kapitel 6 talte Paulus om troen, som leder os til begravelsen og genopstandelsen i forening med Kristus. Ved at forene os med Hans dåb og Hans død på korset kan vi opnå denne tro.

Paulus indså, at han var et elendigt menneske, hvis kød var så ufuldstændigt, at han brød Guds lov ikke kun før, han mødte Jesus, men også efter sit møde med Jesus. Derfor klagede han: “Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?” Derefter konkluderede han, at han kunne blive udfriet fra dødens krop ved at tro på Guds retfærdighed, og han sagde: “Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!” Paulus blev sat fri fra kødets og sindets synder ved at tro på Guds retfærdighed gennem Kristus og gennem foreningen med Ham.

Paulus’ endelige bekendelse lød: “Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov” (Rom 7:25). Og i begyndelsen af kapitel 8 bekender han: “Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov” (Rom 8:1-2).

Oprindeligt var der to love givet af Gud: syndens lov og livsåndens lov. Livsåndens lov frelste Paulus fra syndens og dødens lov. Det betød, at ved at tro på Jesu dåb og Hans død på korset, som fjernede alle hans synder, forenede han sig med Jesus og blev frelst fra alle sine synder. Vi må alle have den tro, som forener os med Herrens dåb og Hans død på korset.

I kapitel 7 i Romerbrevet bekender Paulus, at tidligere var han på vej til at blive dømt under loven, men gennem Jesus Kristus blev han frelst fra fordømmelsen. Således kunne han tjene Gud gennem Helligånden, som hvilede i ham.

Sandheden, som Paulus indså

Paulus bekendte: “Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først til at kende gennem loven” (Rom 7:7). Han kunne ikke have kendt begærligheden medmindre, loven sagde: “Du skal ikke begære.” Paulus forklarede forholdet mellem loven og synden, idet han sagde: “Men med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig.” Dette betyder, at grundlæggende er menneskenes hjerter fyldt med synd. Fra det øjeblik mennesket bliver undfanget i moderens skød, er de undfanget i synd og vil blive født med de tolv slags synder.

Disse tolv synder er utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod og tåbelighed. Alle begår disse synder, indtil den dag de dør. Hvordan kan nogen i verden adlyde loven og Guds bud, når han/hun fødes ind i denne verden med disse tolv synder? I det selvsamme øjeblik, som vi hører lovens ord og budene, som fortæller os, hvad vi “skal” og “ikke skal” gøre, begynder synden at røre på sig inden i os.

Da vi ikke kendte loven og Guds bud, sov synden inden i os ganske stille. Men efter at vi hørte budene, som fortalte os, hvad vi skulle gøre og ikke gøre, kom disse synder ud og fik os til at synde endnu mere.

Enhver, som ikke er født på ny eller ikke tror på og forstår sandheden om vandet og Ånden, har synd i sig. Denne synd, som er blevet vækket til live ved ordene i budene, producerer så endnu mere synd. Loven, som fortæller folk, hvad de skal gøre og ikke gøre, er som en træner, som forsøger at tæmme synden. Men synden går imod Guds bud og adlyder dem ikke. Når en synder hører budene, bliver synden i hans/hendes hjerte aktiveret og leder ham/hende til at begå stadig flere synder.

Igennem de ti bud kan vi indse, at vi har synd inden i os. Således er lovens rolle at åbenbare synderne i vores hjerter, at få os til at indse, at Guds bud er hellige og vække os til vores syndefuldhed. I alt grundlæggende er vi blevet født med den begærlighed at begære alt, hvad Gud har skabt, også ejendomme eller partnere, som ikke er vores. Så budet, som siger “Du må ikke begære” fortæller os, at vi var født syndige og var bestemt til at komme i helvede fra den dag, vi blev født. Det viser os også det, som var vigtigst for Frelseren, som opfyldte Guds retfærdighed.

Det er derfor, at Paulus bekendte, at synden brugte budene som et påskud til at skabe al slags synd i ham. Paulus indså, at han havde været en stor synder, som brød Guds gode bud, fordi han oprindeligt var født syndefuld og var syndig, før han troede på Guds retfærdighed.

Når vi kigger nærmere på kapitel 7, finder vi ud af, at apostelen Paulus var meget åndelig, havde stor viden om Bibelen og stor åndelig forståelse og erfaring. Gennem loven vidste han klart, at der var synd i ham, som med budenes hjælp skabte al muligt ondt begær. Han kom til den erkendelse, at Guds lov havde den funktion at åbenbare synden inden i ham. Da disse synder blev vækkede, bekendte han også, at det bud, som skulle bringe liv, bragte ham døden.

Hvordan er din tro? Er den som Paulus’? Er der ikke synd i dit hjerte, hvad enten du tror på Jesus eller ej? Hvis der er det, betyder det, at du stadig ikke kender Guds retfærdighed, ikke har modtaget Helligånden og er en synder, som kommer i helvede for at blive dømt for sine synder. Indrømmer du dette? Hvis du gør det, så tro på evangeliet om vandet og Ånden i hvilket, Guds retfærdighed er åbenbaret. Du vil blive frelst fra alle dine synder, opnå Guds retfærdighed og Helligånden vil komme til dig. Vi må tro på evangeliet om vandet og Ånden.

Synd, som brugte budet som påskud, bedrog Paulus

“Budet, som skulle have ført til liv, viste sig at blive min død. For med budet fik synden et påskud og forledte mig og dræbte mig med det” (Rom 7:10-11). Med andre ord bedrog synden Paulus ved at bruge budet som et påskud. Paulus troede på budet, som var godt og retfærdigt, og alligevel var de tolv synder i live og fortærede hans hjerte. Dette betød, at han var blevet narret af synden, fordi han ikke kunne forstå formålet med Guds bud.

Til at begynde med troede Paulus, at Gud gav ham loven, for at han skulle adlyde den. Men senere indså han, at loven ikke blev givet, for at den skulle adlydes, men for at åbenbare synden i menneskenes hjerter, sammen med Guds hellighed, og for at få vantro dømt af Gud. Dette er hvorledes, Paulus troede, at han blev narret af synden, fordi han ikke forstod Guds bud og loven korrekt. De fleste mennesker i dag narres på samme måde.

Vi må indse, at grunden til, at Gud gav os budene og loven, ikke er, at vi skal adlyde, men derimod indse vores egne synder og opnå Guds retfærdighed ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Men eftersom vi forsøger at leve efter loven med vores synder, ender vi med at åbenbare vores syndige natur.

Så en synder indser gennem loven, at selvom loven er hellig, så har han/hun ikke nogen magt eller evne til at leve et helligt liv. I det øjeblik bliver han/hun en synder, som ikke har noget andet valg end at blive sendt i helvede ved loven. Men syndere, som ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, bliver ved med at tro, at Gud gav dem loven, for at de skulle adlyde den. De fortsætter med at forsøge at adlyde loven, men de vil bedrage dem selv og til sidst falde ned i ødelæggelsen.

De, som ikke fødes på ny ved at forblive uvidende om Guds retfærdighed, begår synd, og så forsøger de at blive tilgivet ved at fremsige angrende bønner. Men til sidst forstår de, at de har misforstået formålet med Guds lov og har bedraget dem selv. Synd, som bruger budet som påskud, har narret dem. Guds lov er hellig, men synden inden i dem leder dem til døden.

Paulus sagde: “Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. Blev dette gode da min død? Aldeles ikke! Men det blev synden, for at den kunne fremtræde som synd, og den brugte det gode til at volde min død, for at synden ved at bruge budet skulle vise sig at være syndig ud over alle grænser” (Rom 7:12-13). De, som forstår denne sandhed, indser deres behov for Guds retfærdighed, og følgelig tror de på, at evangeliet om vandet og Ånden er sandheden. En person, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, tror også på Guds retfærdighed. Lad os blive udfriet fra alle vores synder og opnå Guds hellighed ved at tro på Hans retfærdighed. Jeg ønsker, at I alle må blive velsignet af dette evangelium.

Hvordan var Paulus’ sjæl og legeme?

Paulus var fuld af Ånden og havde en dyb forståelse for Guds ord. Men han omtalte sit legeme med de følgende ord: “Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden. For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig” (Rom 7:14-17). Han sagde, at han begik synd, fordi han fra naturen var kødelig. Fordi han var kødelig, så han sig selv søge efter kødets lyster, selvom han ønskede at gøre det gode.

Derefter indså Paulus, at “Jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer” (Rom 7:22-23). Det er derfor, at han beklagede sit legeme, idet han råbte: “Jeg elendige menneske!” (Rom 7:24). Selv efter at Paulus var blevet født på ny, var han stadig fortvivlet, fordi det onde var i ham, selvom han ønskede at gøre det gode. Da Paulus sagde, at det onde var i ham, refererede han til sit eget kød. Han så en anden lov i sine lemmer, som kæmpede imod Helligåndens lov, som fik ham til at tabe til kødet og ledte ham til at begå flere synder. Han kunne blot indrømme, at han ikke havde andet valg end at være underlagt dommen, da han så sit kød vinde kontrollen over ham og synde. Fordi Paulus også var kød, klagede han over de synder, som udsprang af kødet.

Det er derfor, at Paulus erklærede: “Jeg elendige menneske!” Men han takkede også Jesus Kristus for at have opfyldt Guds retfærdighed. Det gjorde han fordi, at han troede på, at Jesus steg ned til jorden, blev døbt og korsfæstet for at give syndernes forladelse til menneskeheden. Han kunne takke Gud af hjertet, for han havde den tro, som forenede ham med Jesu Kristi dåb og blod.

Paulus vidste, at da Johannes Døber døbte Jesus, så blev alle hans synder, og hele menneskehedens synder, overført til Jesus én gang for alle. Han vidste også, at da Jesus døde på korset, døde vi alle for synden. Vi må derfor nære en forenet tro sammen med sandheden om vandet og Ånden. Er dit hjerte forenet med Jesu Kristi dåb og blod? Med andre ord, har du forenet dit hjerte med evangeliet om vandet og Ånden, som opfyldte Guds retfærdighed? Vi må forene vores tro med dåben, som Vorherre modtog af Johannes Døber, og blodet, som Han udgød på korset. Det er meget vigtigt for os at nære den forenede tro, fordi det at forenes med evangeliet om vandet og Ånden er at blive forenet med Guds retfærdighed.

I Romerbrevet 6:3 står der: “Alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død.” Dette betyder, at ved at tro på Jesu dåb er vi også blevet døbt med Ham, og det vil sige, at vi er blevet forenede med Vorherres død. Ved at blive døbt i foreningen gennem troen blev vi åndeligt døbt til Hans død. At blive forenet med Herren er at blive forenet med Hans dåb og at dø i forening med Hans død.

Vi må derfor tro på og forenes med Jesu dåb og Hans død på korset, som opfyldte Guds retfærdighed. Hvis du endnu ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, som indeholder Guds retfærdighed, er du ikke forenet med Jesu dåb og Hans død. Og det er i dette evangelium, at Guds retfærdighed er blevet åbenbaret.

Hvis vores hjerter ikke forenes med Jesu dåb og Hans død på korset, er vores tro blot teoretisk og ubrugelig. Du skal forene dig med Jesu dåb og Hans død på korset og tro på det. Det er sådan, at vi skal tro. En teoretisk tro er ubrugelig. Hvad godt er der for eksempel ved et pænt hus, hvis det ikke er dit? For at gøre Guds retfærdighed til vores må vi kende formålet med Jesu dåb, som var at vaske alle vores synder bort, og at Hans død på korset skete for vores døde kroppes skyld. Gennem vores tro på Guds retfærdighed opfyldt af Herren må vi blive udfriet én gang for alle og vandre i det nye liv.

Gennem vores tro således forenet med Jesu dåb og Hans blod på korset, vil Guds retfærdighed faktisk blive din egen. Vi må forene os med dåben of Jesu død, for hvis vi ikke gør det, betyder vores tro intet.

“Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?” (Rom 7:24). Dette er ikke blot Paulus’ beklagelse, men også vores klage, du og jeg, såvel som alle dem, som stadig er adskilt fra Kristus. Han, som vil udfri os fra denne fortvivlelse, er Jesus, og fortvivlelsen kan kun forsvinde ved at tro på Herren, som blev døbt, korsfæstet og genopstod for os.

Paulus sagde: “Jeg takker Gud - gennem Jesus Kristus Vor Herre.” Dette viser, at Paulus forenede sig selv med Herren. Vi må tro på, at hvis vi forener os med og har troen på Herren, som frelste os fra vores synder gennem Sin dåb og blodet, så vil vi blive tilgivet og modtage det evige liv. Alle dine synder vil blive overført til Jesus Kristus, når du tror på Jesu dåb af et helt hjerte. Du vil dø og genopstå med Ham, efter at du har modtaget troen i forening med Hans død på korset.

Jesus begyndte Sit virke på jorden, da Han var omkring tredive år gammel. Den allerførste ting, Han gjorde på sin mission, var at vaske vores synder bort ved at blive døbt af Johannes Døber. Hvorfor blev Han døbt? Det var fordi, at Han skulle bære hele menneskehedens synd. Derfor, da vi forenede vores hjerter med Guds retfærdighed, opfyldt af Jesus, blev alle vores synder faktisk overført til Jesus gennem Hans dåb. Alle vores synder blev overført til Jesus og vasket bort én gang for alle.

Vorherre kom faktisk ned på jorden og blev døbt for at bære alle vores synder og døde for at betale syndens løn. Jesus sagde til Johannes Døber lige før, at Han blev døbt: “For således bør vi opfylde al retfærdighed” (Matt 3:15). “Al retfærdighed” refererer til Jesu modtagelse af dåben, som vaskede hele menneskehedens synd bort, som var bestemt for helvede, og også til Hans død og genopstandelse. Hvad er denne Guds retfærdighed? Ifølge Guds løfter i Det Gamle Testamente er Jesu dåb og korsfæstelse, som frelste alle syndere, Hans retfærdighed. Grunden til, at Jesus kom ned på jorden i menneskelig skikkelse og modtog dåben, var, at Han skulle tage menneskehedens synd på Sig og vaske dem bort.

Hvorfor døbte Johannes Døber Jesus? For at opfylde Guds retfærdighed ved at fjerne al menneskehedens synd. Vi, som blev døbt til Jesus Kristus, blev også døbt til Hans død og vandrer nu i livets vår, for Han blev rejst fra de døde. At have tro på Guds retfærdighed er at tro og forene vores hjerter med Jesu dåb, Hans død på korset og Hans genopstandelse. Det er meget vigtigt for os at tro på, at Jesus overførte al synd til Sig selv, da Han blev døbt. Vi blev begravede med Ham, da Han døde på korset, fordi vi var forenede med Ham gennem Hans dåb. Det er altafgørende for os at forene vores hjerter med Herren ved at tro på Guds retfærdighed, selv efter at vi er blevet udfriede fra vores synder. Vi kan takke Gud, fordi vi alle døde med Kristus, da Han døde på korset, for Han havde allerede fjernet alle vores synder gennem dåben.

At forenes med Jesus ved troen er nødvendig, selv efter at vi har opnået Guds retfærdighed gennem vores udfrielse. Efter at have modtaget udfrielsens gave kan vores tro forvitre til blot at være en tradition. Men hvis vi forener vores hjerter med Herrens retfærdighed, så vil vores hjerter leve med Gud. Hvis vi forenes med Guds retfærdighed, så vil vi leve sammen med Ham, men hvis vi ikke gør det, så kan vi ikke andet end blive ligegyldige for Ham. Hvis vi ikke forenes med Gud Herren og blot forbliver tilskuere for Ham, som om vi beundrer vores nabos have, så vil vi blive ligegyldige for Gud ved at være adskilt fra Ham. Derfor må vi forenes med Herrens ord og Guds retfærdighed i troen.

Hvis vi tror på foreningen med Jesu dåb og Hans død på korset, så er vi de kristne, som er forenet med Herren

At tro på Guds retfærdighed er at forenes med Herren og nære troen, som anerkender Hans retfærdighed. Hvert aspekt i vores liv skal forenes med Guds retfærdighed. Dette er, hvordan vi bør leve. Hvis vi ikke forener os med Hans retfærdighed, bliver vi slaver af vort eget kød og dør, men i det samme øjeblik vi forener os selv med Guds retfærdighed, vil vores synder blive tilgivet. Kun når vi forener vores hjerter med Herrens retfærdighed, bliver vi Guds tjenere. Alle Guds gerninger vil da blive vedkommende for os, og som sådan vil Hans gerninger og magt blive vores. Men hvis vi ikke forenes med Ham, vil vi forblive irrelevante for Hans retfærdighed.

I kødet er vi usikre og svage, ligesom Paulus var, så vi må forene vores hjerter med Guds retfærdighed. Vi må forene os og tro på, at Jesus blev døbt af Johannes Døber og korsfæstet for at frelse os fra vores synder. Det er denne slags tro, som behager Gud og bringer velsignelsen til vores kroppe og sjæle. Hvis vi med vores hjerter forenet i troen tror på Herrens bestræbelser, så vil alle himlens lovede velsignelser også blive vores. Det er derfor, at vi må forenes med Ham.

På den anden side, hvis vi ikke forener vores hjerter med Guds retfærdighed, så tjener vi Ham ikke. De kristne, som ikke forener deres hjerter med Guds retfærdighed, elsker jordiske goder mere end noget andet. De er ikke anderledes end de ikketroende i verden. De indser først værdien af Guds retfærdighed, når deres ejendele, som de elsker lige så meget som deres egne liv, bliver taget fra dem. Materielle goder har ikke værdi eller magt til at overtage kontrollen med folks liv. Kun Guds retfærdighed kan give os syndernes forladelse, evigt liv og velsignelsen. Materielle goder er ikke mere værd end vores liv. Vi må indse, at hvis vi forenes med Guds retfærdighed, så vil vi, og vores naboer, leve.

Vores hjerter må forenes i Herrens retfærdighed. Vi må leve i troen og forene vores hjerter med Kristus. Tro, som er forenet med Kristi retfærdighed, er smuk. Hvad Paulus siger til slut i kapitel syv er, at vi skal leve vores åndelige liv i forening med Herren.

Har du nogensinde set nogen, som er blevet Guds tjener, uden at hans hjerte er blevet forenet med Hans retfærdighed? Der findes ingen! Har du set nogen, som anerkender evangeliet om vandet og Ånden som den nødvendige betingelse for syndernes forladelse uden at være forenet med Guds retfærdighed? Der findes ingen. Ligegyldigt hvor meget vi ved om Bibelen, så vil vores tro være ubrugelig, hvis ikke vi er forenet med Guds retfærdighed og troen på, at ved at tro på Jesu dåb og Hans blod på korset kan vi blive udfriet fra alle vores synder.

Selvom vi engang har modtaget syndernes forladelse og har gået i kirke, så er vi syndere og har ikke del i Guds plan, hvis ikke vi er forenet med Hans retfærdighed. Selvom vi siger, at vi tror på Gud, så ville vi blive skilt fra Herren, hvis ikke vi var forenet med Hans retfærdighed. Vi må forenes med Guds retfærdighed, hvis vi skal trøstes, hjælpes og ledes af Kristus.

Har du modtaget Guds retfærdighed og syndernes forladelse ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden? Tjener du, som Paulus gjorde, Guds lov med din sjæl, mens dit kød tjener syndens lov hver dag? Vi må forenes med Guds retfærdighed hele tiden. Hvad vil der ske, hvis vi ikke forener os selv med Guds retfærdighed? Vi vil gå til grunde. Men dem, som er forenet med Guds retfærdighed, vil leve livet i forening med Guds kirke.

At tro på Guds retfærdighed betyder at være forbundet til kirken og Guds tjenere. Vi kan kun fortsætte med at leve i troen, når vi er forenede med Guds retfærdighed hver dag. De, som er blevet tilgivet for deres synder ved at tro på Hans retfærdighed, må forenes med Guds kirke hver dag. Eftersom kødet altid vil tjene syndens lov, må vi altid tænke på Guds lov og leve i troen. Vi kan forenes med Herren, hvis vi bliver ved med at meditere og fokusere på Guds retfærdighed.

Vi, som tror på Guds retfærdighed, bør forene os med Guds kirke og tjenere på daglig basis. For at gøre dette må vi altid huske på Guds retfærdighed. Vi må tænke på og forene os med Guds kirke hver dag. Vi må meditere over det faktum, at Herren blev døbt for at bære alle vores synder i vort sted. Når vi er forenet med denne tro og Guds retfærdighed, så vil Gud give os fred og du vil blive fornyet, velsignet og bemyndiget af Ham.

Foren dig selv med Guds retfærdighed. Så vil du finde ny styrke. Foren dig med Jesu dåb i Guds retfærdighed nu. Dine synder vil blive fjernet. Foren dit hjerte med Kristi død på korset. Også du vil dø med Ham. Foren dig med Hans genopstandelse. Også du vil leve igen. Kort sagt, når du forenes med Kristus i dit hjerte, så vil du dø og genopstå med Kristus og således blive udfriet fra alle dine synder.

Hvad sker der, hvis vi ikke forener os med Kristus? Vi er måske forvirrede og spørger: “hvorfor blev Jesus døbt? Den eneste forskel mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente er, at det første taler om “håndspålæggelse” og det andet om dåb. Så hvad er al den snak om?” En vidensorienteret tro eller en teoretisk tro er ikke en sand tro, og til sidst leder den de troende bort fra Gud.

De, som tror på denne måde, er som en studerende, som kun accepterer viden og kundskab af sine lærere. Hvis den studerende virkelig respekterede sine lærere, så ville han også lære af deres noble karakterer, lederskab eller store personlighed. Vi skal ikke acceptere Guds ord som blot endnu et stykke kundskab, men også i hjertet lære af Guds personlighed, kærlighed, barmhjertighed og retfærdighed. Vi må afskaffe ideen om at forsøge at lære Hans ord blot som viden og i stedet forene os med Hans retfærdighed. At blive forenet med Guds retfærdighed leder troende til evigt liv. Foren dig med Herren! En forenet tro er den sande tro. En teoretisk og vidensorienteret tro er ikke en forenet tro, men en hul tro.

Som det synges i en salme er “Guds barmhjertighed som et guddommeligt hav, en bundløs flod.” Når vores hjerter er forenet med Guds retfærdighed, så vil der være bundløs fred som Guds barmhjertighed, som har givet os Hans retfærdighed. Men en teoretisk og vidensorienteret tro, som ikke er forenet med Gud, er som lavt vand. Hvis havet er lavvandet, skummer det let, men de fantastiske blå bølger, hvor havets vand er meget dybt, er ubeskrivelige. Men på lavt vand, når bølger rammer kysten, klumper de sig sammen, brækker, bruser og kastes rundt i forvirring. Den tro, som de der ikke er forenet med Guds retfærdighed, nærer, er som disse bølger på lavt vand.

Hjerterne hos dem, som er forenede med Guds ord, er dybe, centreret omkring Herren, standhaftige og kan under ingen omstændigheder rystes. Deres hjerter bevæger sig hen imod den Allerhøjestes vilje. Men de, hvis hjerter ikke er forenede med Hans retfærdighed, rystes let ved det mindste problem.

Vi må have den tro, som er forenet med Herren. Vi må forenes med Guds ord. Vi må ikke rystes af trivielle småproblemer. De, som er forenet med Herren, er blevet døbt med Kristus, er døde med Kristus og er genopstået igen med Kristus fra døden. Eftersom vi ikke længere tilhører verden, må vi forenes med Guds retfærdighed for at behage Ham, som har accepteret os som retfærdighedens tjenere.

Hvis vi forener os med Guds retfærdighed, vil vi altid have fred med os selv, være glade og fulde af styrke, for Herrens styrke vil blive vores. Når Hans magt og velsignelser er blevet vores, vil vi leve i stor velsignelse. Hvis vi forenes med Jesu dåb og Hans død på korset i troen, så vil al Hans magt blive vores.

Foren dit hjerte med Herren. Hvis du forenes med Herren, så vil du også blive forenet med Guds kirke. Og de, som er forenet med Gud, vil forene sig med hinanden og i deres fællesskab gøre Hans gerninger og vokse i troen på Hans ord.

Men hvis vi ikke forener vores hjerter med Kristus, så vil vi miste alt. Selv hvis vores tro er så lille som et sennepskorn, så har Herren allerede tilgivet vores synder en gang for alle. Vi bør forenes i denne tro hver dag på trods af vores svagheder. Kun en forenet tro vil lade dig leve og takke Gud gennem Jesus Kristus.

Når vi forenes med Herrens retfærdighed, så finder vi ny styrke og vores hjerter bliver standhaftige. Vores hjerter bliver retfærdiggjorte, når vi forenes med Guds ord. Det er umuligt at beslutte at tjene Herren med vores vilje. Når vi forenes med Jesu dåb, Hans kors og genopstandelse vil vores tro vokse og stå fast ved de hellige skrifter.

Vi må forene vores hjerter med Herren. Kun den tro, som er forenet med Ham, er den sande tro; den, som ikke er forenet med Ham, er en falsk tro.

Vi takker Gud for at tillade os at forene vores tro med Herren ved at give os Jesu dåb og Hans blod på korset. Fra denne dag og frem må vi forene vores hjerter med Ham til den allersidste dag, hvor vi igen vil møde Herren. Lad os forene os med Ham.

Vi må forene vores hjerter med Gud, fordi vi er svage overfor Ham. Paulus var også forenet med Gud og blev udfriet fra sine synder. Han blev Guds dyrebare tjener, som prædikede evangeliet over hele verden, ved at kende og tro på evangeliet om vandet og Ånden givet af Jesus Kristus, Guds retfærdighed. Fordi vi er svage og tjener Guds lov med vores vilje, men syndens lov med vores kød, kan vi kun leve ved at forene os med Herren.

Har du nu lært om troen, som forener os med Jesu retfærdighed? Er din tro forenet med Jesu dåb? Nu er tiden kommet, hvor du skal nære en forenet tro, som tror på Jesu dåb og blod. De af jer, hvis tro ikke er forenet med Guds retfærdighed, har fejlet i jeres tro, i jeres frelse og i jeres liv.

Derfor er Herrens retfærdighed det ufravigelige krav for jeres udfrielse. At være forenet med Herren er den velsignelse, som fører os alle til modtagelsen af syndernes forladelse og til at blive Guds børn. Modtag Guds retfærdighed ved at forene jer med og tro på Hans retfærdighed. Så vil Guds retfærdighed blive jeres, og Guds velsignelse vil altid være med jer.

Tak Gud for Jesus Kristus!

Apostelen Paulus sagde, at han takkede Gud gennem Jesus Kristus, Vorherre. Han takkede for Guds retfærdighed, som han havde modtaget gennem troen på Jesus Kristus. Selv efter at Paulus troede på Guds retfærdighed, kunne han blot tjene Guds lov med sin vilje og syndens lov med sit legeme. Men eftersom han troede på Guds retfærdighed af hele sit hjerte, så var der ingen synd i hans hjerte.

Paulus erkendte, at han allerede var dømt ved loven i Jesus Kristus og frelst fra synd gennem troen på grund af Guds retfærdighed. Han sagde også, at de, som så Guds vrede og dommen i øjnene, stadig kunne være i stand til at bære frelsens frugt ved at tro på Guds retfærdighed i deres hjerter. I hjerterne af de genfødte findes Helligåndens ønsker såvel som kødets ønsker. Men en person, som ikke er født på ny, har kun kødets lyster i hjertet. Syndere begærer kun synd, og hvad mere er, gennem deres naturlige instinkter forsøger de at forskønne deres synder i andres øjne.

Vil du vide mere om Romerbrevet? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om Romerbrevet.

De gejstlige og de ældre, som ikke er blevet født på ny, siger som regel: “jeg vil gerne leve dydigt, men jeg ved ikke hvorfor, det er så svært.” Vi må overveje, hvorfor de ikke kan undgå at leve deres liv på denne måde. Det er fordi, at de er syndere, som ikke har modtaget frelsen ved at tro på Guds retfærdighed. I deres hjerter er der synd, fordi Guds retfærdighed ikke findes i dem. Men i de genfødtes hjerter findes både Guds retfærdighed og Helligånden, men ingen synd.

Da Paulus havde synd i sit hjerte, klagede han: “For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?” Men Paulus tilføjede straks: “Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!” (Rom 7:25) Dette betyder, at han modtog frelsen fra alle sine synder ved at tro på Jesus Kristus, som opfyldte Guds retfærdighed.

Hvad Paulus forsøgte at sige i kapitel syv er, at før, da han var religiøs uden at være født på ny, havde han ikke vidst, hvilken rolle loven havde. Men han sagde, at Den, som havde udfriet ham fra denne elendige tilstand skabt af synden, var Jesus Kristus, som havde fuldført Guds retfærdighed. Enhver, som tror på, at Jesus Kristus fuldførte Guds retfærdighed for at udfri os fra synden vil blive frelst.

De, som tror på Guds retfærdighed, tjener Guds lov med viljen, men tjener syndens lov med kødet. Deres kød læner sig stadig opad synden, fordi den endnu ikke er forandret på trods af, at de er blevet født på ny. Kødet begærer synd, men sindet, som tror på Guds retfærdighed, ønsker at følge Guds retfærdighed. På den anden side vil de, som ikke har modtaget syndernes forladelse blive ledt både af deres sind og af deres kød til kun at begå synd, fordi de i deres hjerter grundlæggende er syndige. Men de, som kender og tror på Guds retfærdighed retter sig efter Hans retfærdighed.

Vi takker Gud gennem Jesus Kristus, for Kristus har opfyldt al Guds retfærdighed. Tak til Herren fordi, at Han har givet os Sin retfærdighed og ført os til troen på den.