”Du skal lave forgården til boligen. På sydsiden, mod syd, skal omhænget til forgården være af tvundet, fint linned, 100 alen langt på den ene side. Der skal være tyve stolper med tyve fodstykker af bronze, mens stolpernes kroge og tværstænger skal være af sølv. Ligeledes skal der på nordsiden i hele længden være omhæng, 100 alen langt, med tyve stolper og med tyve fodstykker af bronze, mens stolpernes kroge og tværstænger skal være af sølv. På forgårdens vestlige side skal der være et omhæng på 50 alen med ti stolper og ti fodstykker. Forgårdens østlige bredside, mod øst, skal være 50 alen; til den ene side skal der være et omhæng på 15 alen med tre stolper og tre fodstykker, og til den anden side et omhæng på 15 alen med tre stolper og tre fodstykker. Til forgårdens portåbning skal der være et forhæng på 20 alen af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og tvundet, fint linned i broget vævning med fire stolper og fire fodstykker. Alle forgårdens stolper hele vejen rundt skal være forbundet med tværstænger af sølv; de skal have kroge af sølv og fodstykker af bronze. Forgården skal være 100 alen lang og 50 alen bred og 5 alen høj, og omhænget skal være af tvundet, fint linned, og fodstykkerne skal være af bronze. Alle redskaber til alt arbejdet på boligen, alle dens pløkke og alle forgårdens pløkke skal være af bronze. Du skal give israelitterne besked om at skaffe dig ren olie af knuste oliven til lysestagen, så man altid kan sætte en lampe på. I Åbenbaringsteltet uden for forhænget foran Vidnesbyrdet, skal Aron og hans sønner sørge for, at den fra morgen til aften kan brænde for Herrens ansigt. Det skal være en eviggyldig ordning, slægt efter slægt, hos israelitterne”.

Den rektangulære forgård til Tabernaklet målte 100 alen i længden. I Bibelen blev en alen betragtet som længden fra albuen til fingerspids, og ifølge nutidig målestok vil det sige omkring 45 cm. Det vil så sige, at når der står, at forgården målte 100 alen i længden, så betyder det, at den målte ca. 45 meter, og at dens bredde var 50 alen betyder, at den var omkring 22,5 meter bred. Dette var altså størrelsen på den bolig, som Gud boede i blandt Israels folk på Det Gamle Testamentes tid.

Har du tilfældigvis set en model af Tabernaklet på et billede eller et maleri? I det store og hele var Tabernaklet delt i to dele med forgården og Tabernaklet selv, Guds hus. I Guds hus, Tabernaklet, var der en lille konstruktion kaldet Det Hellige. Det Hellige var gemt bag fire forskellige slags dække: et dække af fint vævet linned og purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof; et andet bestod af hår fra en ged; et tredje af lammeskind farvet rødt og et fjerde af grævlingeskind.

På østsiden af Tabernaklets forgård var dens portåbning, et forhæng vævet af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint vævet linned. Når man kom ind igennem porten, ville man have set brændofferalteret og vaskebækkenet. Idet man gik forbi vaskebækkenet, ville man have set selve Tabernaklet. Tabernaklet var opdelt i Det Hellige og Det Allerhelligste, hvor Guds Pagtens Ark befandt sig. Tabernaklets forgård var omgærdet af 60 søjler, hvorfra fint, hvidt linned var hængt op. Tabernaklet selv var bygget af 48 stolper og 9 søjler. Vi må i det mindste have en idé om Tabernaklets ydre for at forstå, hvad det er, Gud siger til os igennem dets form.

Gud boede indeni Tabernaklet bygget af 48 stolper. Gud manifesterede sig for Israels folk igennem røgsøjlen om dagen og ildsøjlen om natten over Tabernaklet. I Det Hellige, hvor Gud selv boede, fyldte Guds storhed rummet. Indenfor befandt skuebrødsbordet sig, lystestagen, røgelsesofferalteret, og indeni Det Allerhelligste stod Vidnesbyrdets Ark og Nådestolen. Almindelige mennesker i Israel kunne ikke træde ind i disse rum: kun præsterne og Ypperstepræsten kunne ifølge Tabernaklets regler træde herind. Der står skrevet: ”Således er dette indrettet, og i det forreste rum går præsterne til stadighed ind, når de gør tjeneste; men i det andet rum går kun ypperstepræsten ind og kun én gang om året og ikke uden at have blod med, som han frembærer for sine egne og folkets uvidenhedssynder”, (Hebr 9:6-7). Dette fortæller os i dag, at kun dem, som har troens guld, som tror på evangeliet om vandet og Ånden kan leve sammen med Gud, mens de tjener Ham

Stedet, hvor de som modtog syndernes forladelse bor, er indeni helligdommen. Helligdommen blev bygget af 48 bjælker, som alle var belagt med guld. Prøv lige at tænke over det. Når du ser på den gyldne væg konstrueret ikke blot af en håndfuld, men af 48 gyldne bjælker, hvor fantastisk ville det så ikke skinne? Eftersom det indre af helligdommen og alle dens redskaber var lavet af det pureste guld, skinnede det fantastisk.

Brændofferalteret og vaskefadet i Tabernaklets forgård var lavet af bronze, og hegnet, som omkransede forgården var lavet af søjler belagt med sølv og fint hvidt linned. I modsætning til dette var alle redskaber i helligdommen lavet af guld; lystetagen var af guld, og det var skuebrødsbordet også. Eftersom alle tingene i helligdommen og dets tresidede vægge var lavet af det pureste guld, skinnede helligdommens indre fantastisk i gylden glans.

At helligdommens indre således skinnede fantastisk i gylden glans, fortæller os, at de frelste helgener lever deres liv i troen indeni Guds kirke. De helgener, som lever i deres tro på evangeliet om vandet og Ånden, er som det pure guld i helligdommen. Det liv, som sådanne helgener lever indeni helligdommen, er det velsignede liv, som hviler i kirken, næres af Guds ord, beder til Ham og priser Ham og står frem foran Guds trone og er iklædt Hans nåde hver eneste dag, alt igennem kirken. Dette er troens liv i helligdommen. Du må tage det til dit hjerte, at kun de retfærdiggjorte, som er blevet frelst gennem evangeliet om vandet og Ånden, kan leve dette værdifulde liv indeni helligdommen.

Som de fleste huse har et hegn, havde Tabernaklets gård også et hegn lavet af 60 stolper og omgærdet af forhæng af det fineste hvide linned. Til østsiden var der en port med et forhæng lavet af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint vævet linned placeret, så alle kunne se den, og den målte 9 meter i bredden.

Når vi studerer Tabernaklet, må vi indse, hvad det er for en fantastisk tro, som Gud ønsker af os, hvilken slags tro de frelste nærer, og, gennem materialerne brugt til Tabernaklet, må vi erkende, hvordan Herren har frelst os. For at lære, hvad der er den storslåede og den gyldne tro centreret i Tabernaklet, må vi først omhyggeligt se på vaskefadet, brændofferalteret og hegnet, som var placeret i Tabernaklets ydre gård, og materialerne, som blev brugt til disse. Ved at gøre dette kan vi finde ud af, med hvilken tro vi kan træde ind i den fantastisk gyldne og strålende helligdom.

Hvad var det i Tabernaklets ydre gård? Der var vaskefadet og brændofferalteret. Og den var omgærdet af 60 træsøjler, og på disse søjler var der ophængt fint vævet linned, som fungerede som gårdens hegn. Søjlerne i dette hegn var lavet af akacietræ, som på trods af dets hårdhed er meget let. Søjlerne lavet af dette træ var præcis 2,25 meter høje og gjorde det stort set umuligt for de fleste mennesker af normal højde at kigge ind i Tabernaklet fra den anden side af den ydre forgård. Hvis noget var placeret med vilje, så man kunne træde op på det, så kunne man muligvis se ind i gården, men uden sådanne hjælpemidler var det umuligt at kigge ind. Dette fortæller os, at gennem vores egne menneskelige anstrengelser kan vi aldrig træde ind i Guds rige.

For foden af disse træsøjler i den ydre gård var fodstykkerne lavet af bronze, og deres øverste del var af sølv. Eftersom søjlerne ikke kunne stå af dem selv, blev tværstænger af sølv placeret mellem de tilstødende søjler. Og for at støtte søjlerne i tværgående retninger blev sølvkrogene, placeret i de øverste stykker ligeledes af sølv, bundet til bronzefodstykkerne ved hjælp af barduner (2 Mos 35:18).

Materialerne, som blev brugt til forhænget til porten ind til Tabernaklets gård, var purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint vævet linned. Højden på porten var 2,25 meter(7.5 feet), og dens bredde var omtrent 9 meter(30 feet). Det var en skærm vævet af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint vævet linned, som blev hængt på fire søjler. Derfor kunne enhver, som forsøgte at træde ind i gården nemt finde dens port.

Det purpurblå, purpurrøde og karminrøde stof og det fint vævede stof brugt til forhænget til porten i Tabernaklets gård manifesterer, at Gud ville frelse os fra alle vores synder gennem Sin Søns, Jesus, fire gerninger. Alle de 60 træsøjler og det fint vævede stof til Tabernaklets ports forhæng manifesterer også klart på hvilken måde, Gud vil frelse dig og mig fra vores synder gennem Sønnen Jesus.

Med andre ord åbenbarer Gud for os frelsens mysterium gennem portens forhæng til Tabernaklets forgård. Lad os endnu engang kigge på de materialer, som blev brugt til forhænget til porten til Tabernaklets gård: purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint vævet linned. Disse fire tråde er essentielle for os, så vi kan blive frelst ved at tro på Jesus. Hvis disse materialer ikke var vigtige, ville Bibelen ikke have beskrevet dem så detaljeret.

Alle materialerne, som blev brugt til portåbningen til Tabernaklets forgård, var absolut nødvendige for Gud for at frelse dig og mig. Men det faktum, at forhænget blev vævet af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og det fint vævede linned, er af yderste vigtighed for Gud for at frelse syndere, for disse fire tråde var åbenbaringen af Guds fuldendte frelse. Således besluttede Gud. Det er derfor, at Gud viste en model af Tabernaklet til Moses på Sinaj-bjerget og sagde til ham, at han skulle lave porten til Tabernaklets forgård på denne måde.

Forhænget til helligstedet blev vævet af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint vævet linned, og sløret mellem Det Hellige og Det Allerhelligste var ligeledes vævet af disse fire tråde. Ikke blot dette, men også efoden og ypperstepræstens brystskjold var også vævet af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint vævet linned. Hvad er det, at det purpurblå, purpurrøde og karminrøde stof og fint vævede linned fortæller os? Hvad er det helt præcist, at det purpurblå, purpurrøde og karminrøde stof og fint vævede linned, som er absolut nødvendigt for vores Herre for at frelse os, siger til os? Vi må være sikre på, at vi undersøger dette emne grundigt.

For det første fortæller det purpurblå stof os om Jesu Kristi dåb. De, som er uvidende om betydningen af dåben, ved ikke, at den purpurblå tråd refererer til Jesu dåb. Derfor er det sådan, at de, som ikke er blevet født på ny, generelt hævder, at betydningen af den purpurblå tråd er, ”at Jesus Kristus er Gud selv, og Han kom til denne verden i menneskeskikkelse”. Men der er andre, som hævder, at ”den purpurblå tråd betyder blot Ordet”. Men Bibelen fortæller os, at den purpurblå tråd betyder ”Jesu dåb igennem hvilken Han accepterede verdens synder som Sine, efter at Han kom til denne verden”. De hellige skrifter viser os ganske klart, at den purpurblå tråd refererer til vanddåben, som Jesus modtog af Johannes Døber. Da jeg læste ordene om Tabernaklet, indså jeg ”aha, Gud ønsker at vise os vigtigheden af vores tro på Jesu dåb”.

Kappen, som blev båret af ypperstepræsten, imens han ofrede, blev også vævet af purpurblå tråd. En plade af guld blev sat på turbanen, som ypperstepræsten bar på sit hoved, og en purpurblå snor bandt pladen til turbanen. Og på denne plade af guld var sætningen ”Hellig for Herren” indgraveret. Vi kan se, at den purpurblå snor, som bandt guldpladen til ypperstepræstens turban, klart manifesterer Jesu dåb, som giver hellighed til Herren.

På denne måde, gennem den purpurblå snor, som bandt guldpladen til turbanen, taler Gud til os om den sande frelse. Men andre ord er det, som hele hans plan står og falder med og giver os hellighed, purpurblå, og dette er Jesu dåb. Selvom farven blå generelt minder os om den blå himmel, refererer blå ikke kun til Gud. Af det purpurblå, det purpurrøde og det karminrøde stof og det fint vævede linned betyder den purpurblå tråd ganske givet Jesu Kristi dåb. Sagt på en anden måde fortæller den purpurblå tråd os, at Jesus Kristus påtog sig alle synderes synder i denne verden ved at blive døbt (Matt 3:15). Hvis Jesus ikke havde taget alles synder på sig ved at blive døbt, ville vi troende ikke være i stand til at give ”hellighed for Herren”. Hvis det ikke var for dåben, som Jesus modtog, ville vi aldrig blive iklædt hellighed foran Gud.

Kender du den åndelige betydning af Guds ordre om at væve forhænget til Tabernaklets forgård af purpurblå tråd ifølge modellen, som blev vist til Moses? Portens forhæng til forgården, som ledte ind til Tabernaklet, hvor Gud boede, refererer til Jesus Kristus. Forhænget til gårdens port, som refererer til Jesus, var vævet af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint vævet linned, fordi Gud ønskede at åbenbare sandheden, som leder os til vores egen frelse. Den purpurrøde tråd henviser til Helligånden, som fortæller os, at ”Jesus er kongernes konge”. Den karminrøde tråd henviser til det blod, som Jesus udgød på korset. Den purpurblå tråd, som jeg lige har nævnt, henviser til dåben, som Jesus modtog af Johannes Døber.

Den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd fortæller os derfor om Jesu dåb, Guds legemliggørelse og Hans død på korset. Jesu gerninger manifesteret i disse tre tråde giver os troen, som gør os i stand til at træde frem foran Jehova i hellighed. At Jesus, Gud selv, kom til denne verden i menneskeskikkelse, påtog sig alle syndernes overtrædelser på Sin egen krop ved at blive døbt og som stedfortræder bar alle syndernes dom og forbandelser ved at udgyde Sit eget blod - dette er det åndelige mysterium bag den purpurblå, den purpurøde og den karminrøde tråd.

Måske er det sådan, at du indtil nu kun har tænkt på den purpurblå tråd som et udtryk for Gud eller Hans ord. Men nu må du vide, at den purpurblå tråd rent faktisk refererer til Jesu Kristi dåb. Dåben, gennem hvilken Jesus accepterede, at alle vores synder blev overført til Ham, er utrolig vigtig og kan ikke udelades fra Hans gerninger; således fortæller Gud os om dåbens vigtighed gennem Tabernaklet i Det Gamle Testamente.

Søjlerne til Tabernaklets hegn var lavet af akacietræ. Fodstykker af bronze blev placeret for foden af disse søjler, og topstykker af sølv blev lagt på toppen af dem. Dette fortæller os først, at syndere skal dømmes for deres synder. Kun dem, som er blevet dømt for deres synder, kan frelses. De, som endnu ikke er blevet dømt, og derfor ikke er frelste, kan ikke undgå at blive dømt til at bære den evige straf for deres synder, når de træder frem foran Gud.

Som der står skrevet: ”syndens løn er død”, (Rom 6:23), vil syndere helt sikkert blive underlagt Guds frygtindgydende dom for deres synder. De må derfor dømmes for deres synder én gang og så leve igen ved at blive iklædt Hans nåde. Det er dette, som genfødslen handler om. Den purpurblå tro, at Jesus Kristus påtog sig alle vores synder gennem dåben, og troen på den karminrøde tråd, at Jesus har udfriet alle syndere ved at blive dømt på korset - ingen anden end denne tro er den, som får os til at dø én gang for vores synder og blive født på ny. Du må indse, at kun den evige dom venter dem, som på grund af deres fejlagtige tro ikke kan gå igennem troens dom.

Jesu dåb var det middel igennem hvilket, Kristus bar alle vores synder for at frelse os fra vores synder. Jesus blev døbt af Johannes Døber for at tage alle vores synder på Sig selv. Jesus er Gud selv, og alligevel, for at frelse os, kom Han til denne verden i menneskeskikkelse, tog alle syndernes overtrædelser på Sig ved at blive døbt af Johannes Døber, menneskehedens repræsentant, og blev dømt i syndernes sted ved at give Sin egen krop på korset og udgyde vand og blod. Forhænget til porten til Tabernaklets gård fortæller os i udførlige detaljer om de gerninger, som Jesus opfyldte som vores Frelser. Gennem porten til Tabernaklets gård fortæller Gud os tydeligt, at Jesus er blevet syndernes Frelser.

Det fint vævede stof refererer til ordene i Det Gamle og Det Nye Testamente, som er så detaljerede, og som passer til hinanden. Hvor kompliceret ville være enkelt tråd blive vævet for at skabe dette fint vævede stof? Gennem det fint vævede stof fortæller Gud os i detaljer om, hvordan Han har frelst os.

Når vi ser på tæpper, ser vi, at de er knyttet, ved at forskellige tråde er vævet sammen. På samme måde bad Gud israelitterne om at lave forhænget til porten til Tabernaklets gård ved at væve purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråde på fint vævet stof. Dette fortæller os, at Jesus, som kom til os gennem vandet (dåben), blodet (korset) og Helligånden (Jesus er Gud), som er gemt i Guds forunderlige ord, er den sande dør til vores frelse. Ved at have den rette tro på Jesus Kristus, som er åbenbaret i Guds forunderlige ord og ved at være iklædt Hans kærlighed, er vi nu blevet frelst helt og aldeles gennem troen.

Jesus Kristus frelste os ikke helt tilfældigt. Dette kan vi se, når vi ser på Tabernaklet. Jesus har møjsommeligt frelst synderne. Vi kan indse, hvor møjsommeligt Han har frelst os, når vi blot ser på søjlerne i hegnet. Hvorfor, af alle tal, er antallet af søjler 60? Det er fordi, at tallet 6 refererer til mennesket, mens tallet 3 refererer til Gud. I Johannes’ Åbenbaring kapitel 13 optræder tallet 666, og Gud fortæller os, at dette er dyrets tegn, og at de vise kender mysteriet bag dette tal. Derfor betyder tallet 666, at mennesket optræder som Gud. Hvad er menneskehedens ønske? Er det ikke at blive det perfekte guddommelige væsen? Hvis vi virkelig ønsker at blive et guddommeligt væsen, så må vi blive født på ny ved at tro på Jesus og blive Guds børn. De 60 søjler henviser til denne møjsommelige indgriben.

Men i stedet for at nære denne tro begår mennesker den pralende, onde synd, idet de forsøger at blive en del af den guddommelige natur gennem deres egne handlinger. Ingen anden grund end denne ligger bag det faktum, at folk genfortolker alle ordene ifølge menneskets behov og tror på deres egne menneskeskabte tanker, for de har ikke troen, men blot lysten, som går imod Gud. På grund af denne kødets lyst forsøger mange at blive hele mennesker og opnå deres køds fuldendelse, og de ender med at have bevæget sig meget langt væk fra Guds ord.

For at Jesus Kristus kunne frelse synderne og trække dem med ind i helligdommen var alle redskaberne og materialerne i Tabernaklet nødvendige. Brændofferalteret var nødvendigt, vaskefadet var nødvendigt, og søjlerne, bronzefodstykkerne, sølvtoppene, krogene og tvær-stængerne af sølv var alle nødvendige. Alle disse ting er redskaber fundet udenfor helligdommen, og deres materialer var alle nødvendige for at gøre en synder retfærdig.

Alle disse ting var nødvendige for at gøre syndere i stand til at træde ind i og leve i Guds rige, men det vigtigste af dem alle var den purpurblå tråd (Jesu dåb). Den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd blev brugt til at skabe forhænget til porten til Tabernaklets gård. Disse tråde henviser til Jesu tre gerninger, som er nødvendige for os, når vi tror på Gud. For det første kom Jesus til denne jord og tog alle vores synder på Sig med Sin dåb; for det andet er Jesus Gud (Ånd); og for det tredje døde Jesus på korset for at bære dommen over alle synderne, som Han accepterede at påtage Sig gennem Johannes Døber ved Jordanfloden. Dette er den sande tros rette orden, som syndere har brug for for at blive frelste og blive de retfærdige.

Når vi læser Bibelen, kan vi erkende, præcis hvor forunderlig Vorherre er. Vi kan tydeligt finde ud af, at den, der har frelst os så møjsommeligt, tråd for tråd som fint vævet stof, er ingen anden end Gud selv. Desuden fik Gud israelitterne til at etablere forhænget til porten til Tabernaklets gård ved at væve purpurblåt, purpurrødt og karminrødt tråd på fint vævet stof, som var så langt som 9 meter. Gud sikrede, at enhver, som kiggede på Tabernaklet, selv langt fra, kunne skelne porten til Tabernaklets gård.

Draperingerne af det fine hvide linned hang over søjlerne i Tabernaklets gård og manifesterer Guds hellighed. Som sådan kan vi erkende, at syndere ikke tør at nærme sig Tabernaklet, og at de kun kan træde ind i Tabernaklet, når de er blevet frelst ved at tro på Jesu gerninger manifesteret i den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd vævet ind i forhænget til porten til Tabernaklets gård. På denne måde har Gud gjort syndere i stand til at vide, at Jesus Kristus har renset alle deres synder bort og frelst dem gennem vandet, blodet og Helligånden.

Ikke blot dette, men materialerne brugt til alle tingene, som udgør Tabernaklet, inklusive forhænget til dens gård, viser os også det forunderlige ord, som Gud behøvede for at gøre syndere til retfærdige. Fordi Gud bad israelitterne om at gøre porten til Tabernaklets gård så stor, at alle kunne finde den, og fordi dette forhæng blev lavet ved omstændigt at væve purpurblåt, purpurrødt og karminrødt tråd på fint linned, gjorde Gud alle i stand til klart at forstå, hvor vigtigt ordet, som kan gøre syndere til retfærdige, er.

Porten til Tabernaklets forgård fortæller os, at Gud har frelst os helt og aldeles, os, som var som akacietræ, fra synden gennem den purpurblå tråd (Jesu dåb), den purpurrøde tråd (blodet på korset) og den karminrøde tråd (Jesus er Gud). Gud har bestemt, at kun de, som klart tror på dette, kan komme ind i helligdommen, Guds hus.

Gud fortæller os, at for at leve det gyldne, fantastisk skinnende liv i troen, må vi vaskes rene for alle vores synder gennem Jesu dåb og træde frem foran Herren. Det er derfor, at Gud selv viste modellen af Tabernaklet til Moses, byggede det igennem Moses og fik Israels folk til at modtage syndernes forladelse gennem Tabernaklets institution. Lad os kort gengive den tro, som tog os gennem Tabernaklets gård og ind i helligdommen. Gennem Tabernaklets gård fortsætter Gud med at tale til os om vores tro på sandheden, at Jesus har frelst os gennem vandet, blodet og Helligånden. Troen på gårdens port, som er forhænget vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd, på ypperstepræstens håndspålæggelse på offerlammet og offerlammets blodsudgydelse og troen med hvilken ypperstepræsten vaskede sine hænder og fødder i vaskefadet - alle disse ting lader os vide, at kun vores tro på evangeliet om vandet og Ånden er troen af det pureste guld, som gør os i stand til at træde ind i helligdommen og leve dér i glans.

Gennem Tabernaklet har Gud tilladt os alle at modtage frelsens nåde og velsignelsen. Gennem Tabernaklet kan vi kende velsignelserne, som Gud har kastet ned over os. Vi kan erkende og tro på frelsens nåde, som har gjort os i stand til at træde frem foran Guds trones nåde og blive frelste alle på én gang. Kan du erkende dette? Gennem Tabernaklet kan vi se, hvor omstændigt Vorherre har frelst dig og mig, hvor omhyggeligt Han har planlagt vores frelse, og hvor Han har opfyldt den ifølge denne plan og har gjort os, de syndige, til de retfærdige.

Har du tilfældigvis blot troet en smule på Jesus hele tiden? Troede du, at farven blå blot betød himlen? Kendte du kun til troen på den purpurrøde og den karminrøde farve, at Jesus Kristus, kongernes konge, kom til denne verden og frelste os på korset, og troede du på dette? Hvis du gjorde dette, så er tiden kommet, hvor du skal finde den rette tro. Jeg håber, at I alle kender Jesu dåb, troen på den purpurblå farve, og derigennem vil indse og tro på den uendelige frelses nåde, som Gud har givet jer.

Gud har ikke blot frelst os igennem blodet og Helligånden. Hvorfor? Fordi Gud tydeligt taler til os om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde farve, og igennem disse tre tråde fortæller Han os klart, hvordan Jesus har frelst os. Gennem Tabernaklet har vores Gud detaljeret vist os Jesu gerninger for frelsen. Efter at Han havde bedt Moses om at bygge Tabernaklet, lovede Gud gennem dette Tabernakel, at Han ville frelse os på denne måde. Som lovet kom Jesus Kristus i menneskeskikkelse og tog vores synder på Sig selv ved at blive døbt i vandet (det blå) i Jordanfloden. Gennem Sin dåb frelste Jesus synderne fra al synd. Hvor forunderlig, hvor ganske præcis og hvor sikker er da vores frelse!

Når vi træder ind i Det Hellige, kan vi se lystetagen, skuebrødsbordet og brændofferalteret. Før vi træder ind i Det Allerhelligste, skal vi leve et stykke tid i Det hellige, som skinner fantastisk i guld, og vi fodres med ordets brød til vores hjerters fylde. Hvor velsignet er dette? Før vi træder ind i Guds rige, lever vi i Hans kirke som dem, der er blevet frelst helt og aldeles ved at blive født på ny gennem evangeliet om vandet og Ånden. Guds kirke, som giver os livets brød, er Det Hellige.

I Det Hellige - det vil sige Guds kirke - var der en lystetage, skuebrødsbordet og brændofferalteret. Lysestagen med dens fod, arme, bægre, dekorerede vulster og blomster, var lavet af rent guld hamret af ét helt stykke. Lysestagen, som blev lavet af ét helt stykke rent guld, fortæller os, at vi, de retfærdige, må forenes med Guds kirke.

På bordet med skuebrød var det lagt usyret brød, som symboliserede brødet fra Guds rene ord, som er fri for verdens onde og beskidte lærdom. Guds helligdom - det vil sige Guds kirke - prædiker Guds rene ord, som er uden syre og lever ved den rene tro uden at gøre ondt foran Gud.

Foran forhænget til Det Allerhelligste stod brændofferalteret. Brændofferalteret var dér, hvor man bad til Gud. Gennem redskaberne i helligdommen fortæller Gud os, at når vi træder frem foran Ham, så må vi være forenede, tro på Hans rene ord og bønner. Kun de retfærdige kan bede, for Gud lytter kun til de retfærdiges bønner (Es 59:1-2). Og kun de, som beder foran Gud, kan møde Ham.

På denne måde fortæller Det Hellige os, hvor fantastisk det er for os at blive frelst i Guds kirke. Nøglematerialerne, som blev brugt til Tabernaklet – den purpurblå tråd (Jesus blev døbt), den karminrøde tråd (da Han tog alle vores synder på Sig igennem dåben, døde Han på korset og bar fordømmelsen for alle vores synder), den purpurrøde tråd (Jesus er Gud) –refererer til den tro, som vi absolut ikke kan fejle i. Disse tre udgør hele vores tro. Når vi tror på, at Jesus er Guds søn og Gud selv i selve essensen, og at Han har frelst os, da kan vi træde ind i Det Hellige, som skinner af guld, hvor Gud bor. Hvis vi ikke tror på Jesu gerninger, som er manifesteret i disse tre tråde, så kan vi aldrig træde ind i Det Hellige ligegyldigt, hvor indgående vi tror på Jesus. Ikke alle kristne kan træde ind i Det Allerhelligste.

I dag er der mange kristne, som er ude af stand til at træde ind i Det Hellige, selvom de hævder deres tro. Der er med andre ord mange mennesker, som forsøger at blive frelst gennem deres blinde tro. Ingen anden end dem, som tror, at de kan blive frelst blot ved at tro på Jesu Kristi blod, og at Han er Gud selv og kongernes konge, er præcis sådanne mennesker. De tror på Jesus på den simple måde. Ved kun at tro på Jesu blod står de foran brændofferalteret og beder i blindhed: ”Herre, jeg er stadig en synder i dag. Tilgiv mig, Herre. Jeg takker Dig, Herre, for at Du er blevet korsfæstet, og for at Du døde i mit sted. Åh Herre, jeg elsker Dig”.

Efter at de om morgenen har gjort dette, går de tilbage til deres liv og vender så igen tilbage til brændofferalteret om aftenen og beder på samme måde. Folk, som hjemsøger brændofferalteret hver morgen, aften og måned, kan ikke fødes igen, men falder for den fristelse at tro på deres egen måde ifølge deres egne tanker.

De lægger offergaven på brændofferalteret, som brænder med røde flammer, og giver deres offer igennem ilden. Fordi kødet brændes dér i flammerne, spredes lugten af brændt kød, og sort og hvid røg fortsætter med at stige op. Brændofferalteret er ikke et sted, hvor vi græder og beder Gud om at få vores synder til at forsvinde, men det er faktisk et sted, som minder os om, hvor forfærdende helvedes ild er.

Men alligevel kommer folk her om morgenen og om aftenen og siger: ”Herre, Jeg har syndet. Tilgiv mig mine synder”. Så går de hjem igen, ganske veltilfredse, som om deres synder virkelig er blevet tilgivet. De er måske endda så glade, at de synger: ”♫Jeg er blevet tilgivet, ♪Du er blevet tilgivet, ♫Vi er alle blevet tilgivet”. Men sådanne følelser er blot forbigående. På ingen tid synder de igen og finder dem selv foran brændofferalteret endnu en gang, hvor de bekender: ”Herre, jeg er syndig”. De, som går frem og tilbage mellem brændofferalteret hver dag, er, uanset deres påståede tro på Jesus, stadig syndere. Sådanne mennesker kan aldrig træde ind i Guds hellige rige.

Hvem kan så virkelig modtage syndernes forladelse og træde ind i Guds helligdom? Det kan de, som kender og tror på mysteriet om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd fastlagt af Gud. De, som tror på dette, kan gå forbi brændofferalteret gennem deres tro på Jesu død. De, som accepterer, at deres synder er blevet overført til Ham, som vasker deres hænder og fødder i vaskefadet og minder dem selv om, at alle deres synder blev overført til Jesus gennem Hans dåb, de kan træde ind i Guds helligdom.

Jeg håber, at I alle vil indse og tro på, at den bibelske betydning af den purpurblå tråd er Jesu dåb. Der er mange i dag, som hævder, at de tror på Jesus, men der er få, som kommer så vidt, at de tror på vandet (den purpurblå tråd), Jesu dåb. Dette er et dybt bedrøveligt fænomen. Det er grunden til stor frustration, at så mange mennesker udelukker den vigtigste del af troen, dåben, fra deres kristne tro, selv da Jesus ikke blot kom til denne jord som Gud og blot døde på korset. Jeg håber og beder om, at I alle nu kender og tror på troen om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og derigennem bliver dem, som kan træde ind i Guds rige.

Vorherre har frelst dig og mig. Når vi ser på Tabernaklet, kan vi se med hvilken udførlig metode, Gud har frelst os. Vi kan ikke takke Ham nok for dette. Hvor er vi taknemmelige for, at Herren har frelst os igennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, og at Han også har givet os den tro, som tror på disse purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråde!

Syndere kan aldrig træde ind i Det Hellige uden at være iklædt Guds nåde og uden at være gået igennem Hans frygtelige dom over deres synder. Hvordan kan nogen, som ikke er blevet dømt for deres synder, nogensinde åbne døren til Tabernaklet og træde ind i Det Hellige? Det kan de ikke! Når sådanne mennesker træder ind i Det Hellige, vil de blive forbandet med blindhed ved det første glimt. ”Hold da op, det er så lyst herinde! Åh, hvorfor kan jeg ikke se noget? Da jeg var udenfor, troede jeg, at jeg kunne se alt i Det Hellige, hvis jeg blot kunne træde ind i det. Hvorfor kan jeg overhovedet ingenting se, og hvorfor er det fuldstændigt mørkt herinde? Jeg kunne sagtens se, da jeg var udenfor Det Hellige… Jeg har fået at vide, at Det Hellige er meget lyst: hvorfor er det så så mørkt?” De kan ikke se, fordi de er blevet åndeligt blinde, for de har ikke troen på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. På denne måde kan syndere aldrig træde ind i Det Hellige.

Vorherre har gjort os i stand til ikke at blive blændet i Det Hellige, men kan modtage velsignelserne ved at leve i Det Hellige for altid. Gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof, som findes overalt i Tabernaklet, har Gud fortalt os præcis, hvordan Han har frelst os, og ifølge profetiens ord har Han virkelig frelst os fra alle vores synder.

Vorherre har frelst os gennem vandet, blodet og Helligånden (1 Joh 5:4-8), så at vi ikke skulle blive blinde, men leve for altid i Hans skinnende nåde. Han har frelst os gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof. Vorherre lovede os med Guds forunderlige ord, og Han har fortalt os, at Han har frelst os ved at opfylde dette løfte.

Tror du på, at du og jeg er blevet frelst gennem Jesu forunderlige gerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof? Ja! Er vi blevet frelst helt tilfældigt? Nej! Vi kan ikke blive frelst uden at tro på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.

Den purpurblå tråd henviser ikke til Gud. Den henviser til Jesu dåb med hvilken, Han fjernede al synd i verden i Jordanfloden.

Det er muligt at stå foran brændofferalteret uden at tro på den purpurblå tråd, Jesu dåb. Folk kan endda nå så langt som til vaskefadet, som står ved siden af brændofferalteret, men de kan ikke træde ind i Det Hellige, hvor Gud bor. De, som kan åbne døren til Tabernaklet og træde ind i Det Hellige, er dem, som er Guds børn, som har modtaget syndernes forladelse ved fuldt og helt at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Men de syndige, ligegyldigt hvem, kan aldrig træde ind i Det Hellige. Hvor langt skal vi da træde ind for at modtage vores frelse? Vi er ikke frelste ved blot at træde ind i Tabernaklets gård, men når vi træder ind i Det Hellige, hvor Gud er, er vi frelste.

Tabernaklets brændofferalter og vaskefadet i forgården var begge lavet af bronze, og hegnet var lavet af træ, sølv og bronze. Men når vi træder ind i Tabernaklet, er materialerne helt forskellige. Et centralt element i beskrivelsen af Tabernaklet er, at det er ’et hus af guld’. De tresidede vægge var bygget af 48 stolper af akacietræ, alle belagt med guld. Skuebrødsbordet og røgelsesalteret var også lavet af akacietræ og belagt med guld, og lysestagen var lavet ud af et helt stykke guld. Alle redskaberne i Det Hellige var lavet af eller belagt med rent guld.

På den anden side, hvad var soklerne under stolperne lavet af? De var lavet af sølv. Mens soklerne til søjlerne i hegnet omkring Tabernaklets gård var lavet af bronze, var soklerne til stolperne i Tabernaklet lavet af sølv. Og mens stolperne til hegnet omkring gården var lavet af træ, var stolperne i Tabernaklet lavet af akacietræ belagt med guld. Men soklerne til de fem søjler i døren til Tabernaklet var lavet af bronze.

Selvom soklerne til stolperne i Tabernaklet var lavet af sølv, var soklerne til dørstolperne ind til Tabernaklet støbt i bronze. Hvad betyder dette? Det betyder, at enhver, som træder ind i Guds nærvær, skal dømmes for sine synder. Hvordan kan vi da træde frem foran Gud, når vi er blevet dømt og slået ihjel? Hvis vi selv dør, er vi ikke i stand til at træde frem foran Gud.

Gennem bronzen til soklerne i de fem søjler i Tabernaklets dør fortæller Gud os, at selvom vi var nødt til at blive dømt for vores synder, så tog Jesus vores synder på Sig selv gennem dåben og blev dømt for disse synder i vores sted. Det var os, som skulle dømmes for vores synder. Men en anden bar alle vores synders forbandelse for os. I stedet for os døde en anden for os. Den, som blev fordømt i vort sted og døde i stedet for os, er ingen anden end Jesus Kristus.

Troen, som er manifesteret i den purpurblå tråd, er den tro, som tror på, at Jesus Kristus accepterede, at alle vores synder blev overført til Ham gennem Hans dåb, og Han har tilgivet os alle vores synder. Eftersom Gud tog Jesu Kristi liv for vores synders fordømmelse, som blev overført til Ham gennem Hans dåb og har derved forløst os fra alle vores synder, ser vi ikke længere fordømmelsen for vores synder i øjnene. Troen manifesteret i den karminrøde tråd er troen på Jesu blod, som Han udgød på korset. Denne tro tror på, at Jesus Kristus i vort sted bar fordømmelsen for vores synder, som vi selv burde have stået overfor.

Kun dem, som har overført alle deres synder til Jesus ved at tro på Hans dåb og er blevet dømt for deres synder ved at tro på blodet, som Jesus udgød på korset med Hans køds død på grund af alle disse synder, kan træde ind i Det Hellige. Dette er grunden til, at soklerne på døren til Tabernaklet er af bronze. Derfor må vi tro på Kristi blod, som tog alle vores synder på Sig selv ved dåben og blev dømt i vort sted.

Gud har besluttet, at kun dem, som er overbeviste om det faktum, at Jesus Kristus, som har frelst dem, er Gud selv (den purpurrøde tråd), om Jesu dåb (den purpurblå tråd) og om den sandhed, at Jesus blev dømt i deres sted for deres synder (den karminrøde tråd), vil være i stand til at træde ind i Det Hellige. Gud har kun tilladt dem, som er blevet dømt én gang for deres synder ved at tro på Jesus, og som tror på, at Jesus har frelst dem fra alle deres synder, at træde ind i Det Hellige.

Soklerne på søjlerne i Tabernaklets dør var lavet af bronze. Bronzesoklerne har den åndelige betydning, at Gud har tilladt syndere, som er født som efterkommere af Adam, at træde ind i Det Hellige i Hans bolig, men kun når de, ligegyldigt hvem de er, har troen på den purpurblå tråd (Jesu dåb), den karminrøde tråd (Jesu dom i syndernes sted) og den purpurrøde tråd (Jesus er Gud selv). At de fem sokler på søjlerne til døren var lavet af bronze fortæller os om Guds evangelium, som der står skrevet i Romerbrevet 6:23: ”Syndens lod er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre”. Jesus har tilgivet alle vores synder med vandet, blodet og Helligånden.

At tro på Jesus betyder ikke, at du så er frelst betingelsesløst. At du går i kirke betyder heller ikke, at du nødvendigvis er blevet født på ny. I Johannes Evangeliet kapitel 3 siger Vorherre, at kun dem, som er blevet født igen af vandet og Ånden, kan se og træde ind i Guds rige. Jesus sagde bestemt til Nikodemus, en af jødernes ledere og en trofast troende i Gud: ”Du er lærer for jøderne, og alligevel ved du ikke, hvordan man bliver født på ny? Kun når man er blevet født igen af vandet og Ånden, kan han/hun se og træde ind i Guds rige”. Folk, som tror på Jesus, kan kun blive født igen, når de har den purpurblå tråds tro (Jesus tog alle vores synder på Sig på én gang, da Han blev døbt), den karminrøde tråd (Jesus døde for vores synder) og den purpurrøde tråd (Jesus er frelseren, Gud selv og Guds søn). Gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, som findes i ethvert hjørne af Tabernaklet, må alle syndere tro på, at Jesus er syndernes frelser.

Det er fordi, at mange mennesker tror på Jesus uden at tro på denne sandhed, at de hverken er i stand til at blive født på ny eller at kende ordet om genfødslen. Vorherre har ganske klart fortalt os, at selvom vi hævder, at vi tror på Jesus, så kan vi ikke træde ind i Det Hellige, Faderens rige, hvis vi ikke er genfødte, og vi kan heller ikke leve et ordentligt liv.

I vores menneskeskabte tanker tænker vi måske over, hvor dejligt det ville være, hvis alle kristne blev godkendte til at blive født på ny, ligegyldigt hvad de tror på. Hvis vi kunne blive frelste blot ved at sige Jesu navn og bekende vores tro på Ham blot med ord helt uden at kende detaljerne omkring, hvad Han gjorde for at frelse menneskeheden, så ville folk finde det utroligt let at tro på Jesus. Vi må takke Ham, hver gang vi møder en kristen og synge: ”♫ Jeg er blevet tilgivet; ♪ Du er blevet tilgivet; ♫ Vi er alle blevet tilgivet”. ”Eftersom der er så mange troende, hvad er så meningen med at bevidne? Det er godt, som det er. Er det ikke bare fantastisk?” Hvis det virkelig var sådan, så ville folk tage frelsen alt for let, eftersom enhver, der kalder på Jesus, kan blive frelst, og deres frelse ville ske, uanset hvilken måde de lever deres liv på. Men Gud fortalte os, at vi aldrig kan blive født på ny med sådan en blind tro. Tværtimod fortalte Han os, at dem, som hævder at være blevet frelst uden blot at kende evangeliet om vandet og Ånden, alle praktiserer lovløshed.

Jesus blev et menneske, kom til denne jord og har frelst os gennem evangeliet om vandet og Ånden. Josef, Jesu fader i kødet, var tømrer (Matt 13:55), og Jesus tjente Sin familie under Sin tømrer fader og arbejdede selv som tømrer i de første 29 år af Sit liv. Men da Han blev 30, måtte Han begynde Sit guddommelige arbejde, og det vil sige, udføre Sin mission.

Som Jesus således havde både en guddommelig og en menneskelig natur, således har vi genfødte retfærdige også to forskellige naturer. Vi har både kødet og ånden. Men selvom én hævder at tro på Jesus, selvom hans/hendes sjæl ikke er blevet født på ny, så er denne person ikke genfødt - det vil sige, at han/hun ingen genfødt sjæl har. Hvis man forsøger at tro på Jesus uden at være genfødt i ånden, så er denne person blot én, som forsøger at blive født på ny i kødet som Nikodemus, og det er en person, som aldrig vil blive genfødt. Selvom Jesus var Gud selv i Sin substans, så var Han ikke desto mindre også en mand fyldt med svagheder. Så derfor er det, at når vi siger, at vi er blevet født på ny, så betyder det, at vores ånd er blevet født igen, ikke vores kød.

Hvis alle dem, som hævder at tro på Jesus, på en eller anden måde var genfødte, så ville jeg have forsøgt at blive kendt som en godgørende præst. Hvorfor? Fordi jeg ikke ville have været så fortvivlet over alle dem, som ikke tror på sandheden, og derfor ville jeg ikke have været så ligefrem i mine prædikener i mit håb om, at de ville komme til at kende sandheden. Jeg ville blive kendt som den eksemplariske, høflige, noble, godgørende, følsom og morsomme præst, som forklarer folk, hvordan de kan blive hellige i kødet. Selvfølgelig kan jeg forskønne mit images til at blive sådan, men det gør jeg ikke. Det er ikke fordi, at jeg ikke har evnen til at plante indtrykket i jeres bevidsthed at ”Denne præst ligner virkelig det hellige og barmhjertige i Jesus”. Det er fordi, at menneskets kroppe ikke kan forandres, og fordi det at være en smule venlig, godgørende og barmhjertig i kødet ikke betyder, at denne person er blevet genfødt som retfærdig. Ingen kan fødes på ny i kødet. Det er ånden, et andet menneskeligt element, som må fødes på ny ved at tro på Guds ord.

Når du tror på Jesus, må du kende sandheden: ” I skal lære sandheden at kende og sandheden skal gøre jer frie”, (Joh 8:32). Kun Guds sandhed kan gøre, at vi bliver født på ny, kan fri vores sjæle fra syndens åg og gøre os, de genfødte, til de retfærdige. Kun når vi kender, tror på og prædiker Bibelen på den rette måde, kan vi træde ind i Det Hellige og leve vores liv i den rette tro og også træde frem foran Nådestolen i Det Allerhelligste. Evangeliet om vandet og Ånden, som føder vores sjæle på ny, er sandheden, og vores tro på dette har tilgivet os alle vores synder og tillader os at leve i troens rige med Gud. Evangeliet om vandet og Ånden, som er i vores hjerter, gør os i stand til at leve som Guds genfødte børn i det åndelige og det skinnende rige med Herren i lykken.

At tro blindt på Jesus er ikke den rette tro. Set fra et menneskeligt synspunkt har jeg mange skavanker. Jeg siger ikke blot dette med mine læber, men når som helst jeg gør noget, indser jeg faktisk, at jeg har mange skavanker. For eksempel når jeg forbereder mig til en bibellejr, så at de helgener, som deltager, og de nyankomne trygt kan høre ordet, blive inspirerede i deres hjerter ved Guds nåde, modtage velsignelsen ved at blive født på ny og tage hjem udhvilede i krop og sjæl, så finder jeg ud af, at der er så mange ting, som jeg har glemt at tænke på og forberede i forvejen. Ting, som nemt kunne være klaret ved blot at være lidt mere opmærksom, dukker altid op, når forberedelsen er omme, og lejren er ved at gå i gang. Jeg undrer mig over, hvorfor jeg ikke havde tænkt på disse ting før og forberedt mig på dem for længe siden, når hvis blot jeg havde været lidt mere opmærksom på det i min planlægning af bibellejren, så ville helgenerne og de nye sjæle være blevet frelst, have hørt ordet og haft et godt ophold. Og selv når jeg arbejder hele dagen, så er der mange gange, hvor resultatet ikke matcher mine anstrengelser på grund af mine manglende evner. Jeg er selv ganske bevidst om det faktum, at jeg har alt for mange fejl.

”Hvorfor kan jeg ikke gøre dette? Hvorfor tænkte jeg ikke på det? Det eneste, jeg skal gøre, er at være en smule mere opmærksom, og alligevel kan jeg ikke gøre dette?” Når jeg tjener evangeliet, støder jeg ofte på mine utilstrækkeligheder. Så anerkender jeg mig selv og indrømmer. ”Dette er, hvem jeg er. Så utilstrækkelig er jeg altså”. Jeg siger ikke blot dette med mine læber, men jeg er faktisk en person, som ikke kan afslutte selv små sager ordentligt, men handler på må og få. Når jeg ser på mig selv, ser jeg virkelig mine mangler.

Når folk ser på dem selv, føler de, at de kan gøre alt fejlfrit. Men når de så har en opgave i hænde, ser man tydeligt deres sande evner og utilstrækkelighed. De finder ud af, at de vitterligt er utilstrækkelige, og at de ikke kan lade være med at synde og begå andre fejltagelser. Og når folk tror, at de egentlig gør det helt godt, narrer de dem selv og tror, at de kommer i Guds rige, fordi deres tro er så god.

Men kødet ændrer sig aldrig. Der er intet kød uden utilstrækkeligheder, og det gør altid alting forkert og åbenbarer dets utilstrækkeligheder. Hvis du tilfældigvis tror, at du kan komme ind i Guds rige på grund af det gode, som dit kød har gjort, så må du indse, at ligegyldigt hvad det er, dit kød har gjort, som er godt, så er det absolut ubrugeligt for Gud. Det eneste, som gør dig i stand til at træde ind i Guds rige, er vores tro på sandhedens ord – den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, at Herren har frelst os. Fordi vores Herre har frelst os gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, kan vi træde ind i Det Hellige, men kun hvis vi tror på dette.

Hvis Gud ikke havde frelst os gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, så ville vi aldrig have været i stand til at træde ind i Det Hellige. Ligegyldigt hvor stærk vores tro end måtte være, så kan vi aldrig træde derind. Hvorfor? Fordi hvis dette var tilfældet, så ville det betyde, at troen på vores kød må være god hver eneste dag, for at vi kan træde derind. Hvis vi kun kan træde ind i Guds rige, når vores tro er god nok hver eneste dag, hvordan kan vi, som er så svage i kødet, nogensinde gøre vores tro god nok til, at vi kan træde derind? Når der ikke er nogen måde, hvorpå vi kan modtage syndernes forladelse ved os selv, og når vi ingen tro har til at vende rundt hver eneste dag, når vi synder, hvordan kan vi da nogensinde gøre vores tro god nok til at træde ind i Guds rige? Vores kroppe måtte da være hellige kroppe, som ikke er syndige fra begyndelsen af, eller vi ville blive nødt til at bede angrende bønner og faste hver dag, men hvis krop er nogensinde hellig, og hvem kan nogensinde gøre dette?

Hvis Gud ikke havde frelst os gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, så ville ingen af os være i stand til at træde ind i himlens rige. Vi er skabt sådan, at det ene øjeblik er vores tro god, og det næste øjeblik er den forsvundet. Når vores tro bliver god for så blot at forsvinde igen og igen, bliver vi forvirrede, om vi har troen eller ej, og vi ender med at miste den tro, som vi havde til at begynde med. Til sidst bliver vi endnu mere syndige længe efter, at vi begyndte at tro på Jesus Kristus. Men Jesus har ifølge sin plan om frelsen manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde, den karminrøde tråd og det fint vævede linned givet os den perfekte frelse, os de utilstrækkelige troende. Han har tilgivet os vores synder.

Kun når vi har dette bevis, kan vi sætte den gyldne plade ”Hellig for Herren” på vores turban som ypperstepræsten (2 Mos 28:36-38). Derefter kan vi udføre vores præstegerning. De, som kan bevidne deres ”Hellig for Herren” til folk, mens de tjener Ham som Hans præster er dem, som har beviset i deres hjerter, at de har modtaget syndernes forladelse gennem evangeliet om vandet og Ånden.

En gylden plade blev hæftet på ypperstepræstens turban, og det, som bandt denne guldplade til turbanen, var også en purpurblå snor. Hvorfor sagde Gud, at turbanen skulle sættes fast med denne purpurblå snor? Hvad Vorherre behøvede for at redde os var den purpurblå tråd, og denne blå tråd refererer til dåben, som Jesus modtog for at tage alle vores synder på sig selv. Hvis Herren ikke havde renset vores synder bort ved at tage dem på sig selv i Det Nye Testamente gennem dåben, den samme metode som Det Gamle Testamentes håndspålæggelse, kunne vi ikke modtage hellighed fra Jehova ligegyldigt, hvor meget vi tror på Jesus. Det er derfor, at den gyldne plade blev hæftet fast med en purpurblå snor. Og enhver, som ser ypperstepræsten med den gyldne plade på hvilken, der står ”Hellig for Herren”, kan minde sig selv om, at de må være hellige foran Gud ved at modtage syndernes forladelse. Og det får folk til at tænke på, hvordan de kan være hellige foran Gud.

Også vi må huske på, hvordan vi er blevet de retfærdige. Hvordan er vi blevet de retfærdige? Las os læse Matthæus evangeliet 3:15 igen: ”Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Så føjede han ham”. Jesus har frelst os alle fra vores synder ved at blive døbt. Fordi Jesus tog alle vores synder på sig selv med dåben, er de, som tror på dette, syndfri. Hvis Jesus ikke var blevet døbt, hvordan kunne vi så turde sige, at vi er syndfri? Modtog du syndernes forladelse blot ved at bekende din tro på Jesu død på korset med oprigtige tårer i øjnene? Der er så mange mennesker, der som, når de finder det svært at græde over Jesu død, én som de slet ikke har noget forhold til, forsøger at tvinge tårerne frem ved at tænke på deres bedsteforældre og deres problemer, da de blev syge eller den modgang, de har haft i deres fortid. Om du foregiver at græde på denne måde eller om du oprigtigt bliver ked af det, når du tænker på Jesu korsfæstelse, er det ligegyldigt, for dine synder kan aldrig blive renset på denne måde.

Eftersom guldpladen med teksten ”Hellig for Herren” var bundet fast til ypperstepræstens turban med den purpurblå snor, så er det, som renser vores synder og gør os hellige, Jesu dåb. Vores hjerter modtog syndernes forladelse, fordi Jesus tog al synd i verden på sig med dåben, fordi Jehova bebyrdede Ham med alle vores synder, og fordi al synd i verden blev overført til Jesus gennem Hans dåb. Ligegyldigt hvor blottede for følelser hvor hjerter end må være, og ligegyldigt hvor utilstrækkelige vore handlinger end er, så er vi blevet de retfærdige og er blevet fuldstændigt frelste ved ordet om den purpurblå tråd, som der står skrevet om i Bibelen. Når vi betragter vores egen krop, så kan vi aldrig blive ophævede, men på grund af troen på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd i vores hjerter – det vil sige, fordi vi har det perfekte evangelium om vandet og Ånden, som fortæller os, at Jesus tog alle vore synder på sig selv gennem dåben og bar vores fordømmelse på korset – så kan vi åbent og frygtløst tale om evangeliet. Det er fordi, at vi har evangeliet om vandet og Ånden, at vi kan leve i troen som de retfærdige og også prædike denne retfærdige tro til folk.

Vi kan ikke takke nok for Vorherres nåde. Eftersom vores frelse ikke skete tilfældigt, er vi endnu mere taknemmelige for det. Frelsen, som vi modtog, er ikke en almindelig frelse, som stort set enhver kan modtage, selvom man ikke tror på den rigtige måde. At kalde på Herren efter éns eget forgodtbefindende, hvor man siger ”Herre, Herre”, betyder ikke, at enhver, som gør dette, bliver frelst. Fordi vi i vores hjerter har beviset på, at vores synder er forsvundet gennem evangeliet om vandet og Ånden, at Herren har frelst os fuldstændigt med den purpurblå, den purpurrøde, den karminrøde tråd og det fint vævede stof, så er vi så taknemmelige for denne fantastiske frelse.

Bibelen fortæller os, at alle, som tror på Jesus Kristus, Guds søn, har vidnet i sit hjerte (1 Joh 5:10). Hvis der intet vidne er i vores hjerter, ville vi gøre Gud til løgner, så derfor må vi alle have det endegyldige bevis i vores hjerter. Derfor er der ingen grund til at vige tilbage, når nogen udfordrer jer og forlanger: ”Vis mig beviset på, at I er blevet frelst. I siger, at når folk modtager syndernes forladelse, modtager de Helligånden som en gave, og at det er det klare bevis på frelsen. Vis mig dette bevis”. I kan trygt vise dette bevis og sige: ”I mig har jeg evangeliet om vandet og Ånden med hvilket, Jesus har frelst mig fuldstændigt. Fordi jeg er blevet frelst fuldstændigt af Ham, er jeg syndfri”.

Hvis I ikke har beviset på jeres frelse i jeres hjerter, så er I ikke blevet frelst. Ligegyldigt hvor flittigt folk tror på Jesus, er dette i sig selv ikke nok til at udgøre deres frelse. Det er blot en uigengældt kærlighed. Det er en kærlighed, som ikke ænser, hvordan den anden person måske føler det. Når nogen, som vi ikke kan elske, har et uroligt hjerte, forventer noget af os, føler kærlighed og ser på os, som om han/hun tørster efter at blive elsket, betyder det ikke, at vi også skal elske denne person. På samme måde omfavner Gud ikke alle dem, som ikke har modtaget syndernes forladelse, blot fordi deres hjerter længes efter Ham. Intet andet end dette er syndernes uigengældte kærlighed til Gud.

Når vi elsker Gud, må vi elske Ham ved at tro på Hans ord i sandheden. Vores kærlighed til Ham må ikke være ensidig. Vi må fortælle Ham om vores kærlighed til Ham, og vi må først finde ud af, om Han virkelig elsker os eller ej, før vi elsker Ham. Hvis vi giver al vores kærlighed til en person, som ikke virkelig elsker os, så er alt, vi ender med, et ulykkeligt hjerte.

Vorherre har iklædt os frelsens glans fra vores synders tilgivelse, så at vi ikke ville blive dømt for dem. Han har tilladt os at træde ind i Guds kongerige og leve sammen med Gud, og Han har givet os den gave, som gør os i stand til at modtage syndernes forladelse gennem Guds nåde. Guds frelse har givet os utallige åndelige velsignelser fra himlen. Med andre ord er den frelse, som Gud har givet os, det eneste, som har gjort os i stand til at modtage alle disse velsignelser fra Ham.

Vorherre har frelst os gennem den purpurblå, den purpurrøde, den karminrøde tråd og det fint, vævede stof. Han har givet os frelsen lavet af tre forskellige tråde. Frelsen i den purpurblå, den purpurrøde, den karminrøde tråd og det fint, vævede stof er ingen anden end frelsens gave givet af Gud. Det er denne gave, som gør os i stand til at træde ind i og leve i Det Hellige.

Evangeliet om vandet og Ånden har gjort du og jeg til de retfærdige. Det tillod os at komme ind i Guds kirke og leve et liv i renheden. Og det sande evangelium gjorde os også i stand til at leve af Guds åndelige ord og modtage Hans nåde. Det har også tilladt os at gå frem foran Guds nådes trone og bede og derved givet os troen med hvilken, vi kan tage Guds overvældende nåde til os som vores egen. Alene ved vores frelse har Gud gjort sådanne vidunderlige velsignelser til vores. Det er derfor, at frelsen er så værdifuld.

Jesus sagde til os, at vi skulle bygge vores tro på klippen (Matt 7:24). Denne klippe er intet andet end vores frelse, som kommer gennem evangeliet om vandet og Ånden. Så derfor må vi alle leve vores liv i troen ved at blive frelst – blive de retfærdige ved at blive frelst, nyde evigt liv ved at blive frelst og træde ind i himlen ved at blive frelst.

De sidste tider for denne verden nærmer sig. Derfor har folk, som lever i denne tid, endnu mere grund til at blive frelst af det præcise ord. Der er nogle mennesker, som siger, at man kan blive frelst blot ved at tro mere eller mindre på Jesus uden at kende troen om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, og at der ingen grund er til at tale om troens liv, for det er nok at blive frelst på denne måde.

Men grunden til, at jeg igen og igen siger dette, er fordi, at kun dem, som har modtaget syndernes forladelse i deres hjerter, kan leve deres liv i troen, som Gud anerkender. Fordi hver eneste helgens hjerte, som modtog syndernes forladelse, er det hellige tempel, hvor Helligånden bor, må han/hun leve sit liv i troen for ikke at tilsmudse denne hellighed.

Hvordan de retfærdige lever deres liv er i en helt anden dimension end syndernes liv. Fra Guds synspunkt er den måde, hvorpå synderne lever, fuldstændigt under Hans standard. Deres liv er fyldt med hykleri. De forsøger meget hårdt at efterleve loven. De sætter deres egne normer for, hvordan de skal gå, hvordan de skal leve deres liv, hvordan de skal tale og hvordan de skal le.

Men dette er langt fra livet i troen, som de retfærdige lever. Gud siger til de retfærdige: ”Elsk Herren, jeres Gud, af hele jeres hjerte og styrke og elsk jeres naboer, som I elsker jer selv”. Dette er den livsfilosofi, som Gud har givet til de retfærdige. Det er passende for os, de retfærdige, at leve vores liv ved at elske Gud af hele vores hjerte og ved at følge Hans vilje med al vores styrke og vilje. For at frelse vores naboer må vi investere utallige gange i Hans gerninger. Dette er de kristnes liv.

Hvis vi forbliver på et niveau, hvor vi mener, at alt, der betyder noget, er at vi selv ikke synder, så kan vi ikke følge de genfødte kristnes trofaste liv. Før jeg blev født på ny, levede jeg et lovlydigt liv i troen i en konservativ presbyteriansk sekt, og så vidt som loven angik, så forsøgte jeg at overholde den, så godt jeg kunne. I dag er der en tendens til, at folk ikke forsøger at gøre dette, men fordi jeg har levet et religiøst liv i meget lang tid, så har jeg været ret god til at overholde loven i dagligdagen. Jeg adlød loven så meget, at jeg ikke arbejdede på Herrens dag, eftersom loven befaler, at man skal komme hviledagen i hu og holde den hellig, og det kom så vidt, at jeg aldrig tog bilen om søndagen. Hvis jeg skulle befale, at I skulle leve på den måde, så ville der faktisk ikke være nogen, som kunne leve et så regelfast liv. Så lovlydigt havde mit liv været, før jeg blev født på ny. Men ligegyldigt hvor fromt jeg havde tilbragt mine religiøse dage, så havde det intet at gøre med Guds vilje og kunne absolut ikke bruges til noget som helst.

Læsere, har I troen på den purpurblå, den purpurrøde, den karminrøde tråd og det fint, vævede stof? Fordi Jesu frelse er indeholdt i disse tre tråde, kan vi træde ind i Det Hellige ved vores tro. Vores frelse blev opfyldt for 2000 år siden. Jesus Kristus tog alle vores synder på sig, selv før vi kendte Ham, ved at blive døbt og bar fordømmelsen for vores synder ved at dø på korset.

Når de, som ikke er født på ny, træder ind i Tabernaklet, træder de ikke ind gennem indgangen til gården, men de kravler ulovligt over hegnet. De siger: ”Hvorfor er det fine linned over hegnet så hvidt? Det er så irriterende. De skulle have farvet det rødt og blåt. Det er det, som er smart i vore dage. Men det her hegn er bare alt for hvidt! Det skriger for meget i øjnene. Og hvorfor er det så højt? Det er jo over 2.25 meter. Min egen højde er ikke engang 2 meter; hvordan i alverden skal jeg komme indenfor, når hegnet er så højt? Nå, men jeg kan da kravle over, hvis jeg bruger en stige!”.

Sådanne mennesker forsøger at træde indenfor gennem deres gode gerninger. De klatrer op ad hegnet i Tabernaklets gård med deres ofre, deres velgørende handlinger og tålmodighed, og de hopper ned fra hegnet, idet de siger: ”Jeg kan sagtens hoppe 2.25 meter ned”. Så når de har kravlet ind i gården til Tabernaklet, ser de sig tilbage og ser brændofferalteret og ser hen imod Det Hellige, og det første, de ser, er vaskefadet, som står foran det.

Højden på søjlerne til hegnet omkring Tabernaklets gård er 2.25 meter, men højden på søjlerne og skærmen til døren til Det Hellige, hvor Gud bor, er 4.5 meter. Folk kan træde ind i Tabernaklets gård ved deres egen vilje, hvis de er beslutsomme nok. Men selv om de kravler over det 2.25 meter høje hegn og træder ind i Tabernaklets gård, vil de støde på de 4.5 meter høje søjler og skærm til indgangen til Det Hellige, når de forsøger at træde derind, hvor Gud bor. Folk kan af egen kraft kravle over 2.25 meter. Men de kan ikke hoppe over 4.5 meter etableret af Gud. Dette er deres grænse.

Dette betyder, at når vi tror på Jesus i begyndelsen, kan vi blot tro på det som en religion. Og nogle mennesker kan tro på Jesus som deres frelser af deres egen vilje og tro på, at frelseren blot er en af de fire vise mænd. Uanset hvordan folk tror, de kan have hvilken som helst tro de vil, men de kan ikke blive født på ny igennem en sådan tro.

For virkelig at blive født på ny må de gå igennem indgangen med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd ved deres tro. Vi bliver født igen foran Gud ved at tro på, at Jesus er vores frelser og døren til sandheden, og at Han har frelst os gennem vandet, blodet og Ånden. Troen, som tror på Jesu gerninger manifesteret i de tre tråde, er ingen anden end troen på vandet, blodet og Ånden. Folk er frie til at tro på noget andet, men der er absolut ikke noget positivt bevis på, at de kan blive frelst og velsignet ved at tro på noget andet. Kun med vores tro på evangeliet om vandet og Ånden kan vi modtage Guds anerkendelse og den store nåde og velsignelserne fra Guds frelse. Målet med troen på evangeliet om vandet og Ånden er at blive iklædt Guds nåde.

Anser du Tabernaklet for blot at være en rektangulær gård med et hus i midten? Dette kan ikke bibringe noget godt til din tro. Tabernaklet fortæller os om den hele tro, og du må vide, hvad denne tro er.

Når du ikke kender Tabernaklet så godt, tror du måske, at højden på Tabernaklet er omtrent det samme som dets hegn, 2.25 meter. Men sådan hænger det ikke sammen. Selvom vi ikke kunne træde ind i gården, men kun se Tabernaklet fra udenfor hegnet, så ville vi være i stand til at se, at Tabernaklet er dobbelt så højt som hegnet. Selvom vi ikke kunne se bunden af Tabernaklet, så kunne vi tydeligt se døren, som fortæller os, at Tabernaklet står højere end gårdens hegn.

De, som har modtaget syndernes forladelse ved at tro på Jesus og derved er trådt ind i Tabernaklets gård, må bekræfte den rette tro ved brændofferalteret og vaskefadet og så træde ind i Det Hellige. For at træde ind i Det Hellige må man fornægte sig selv uden at fejle. Redskaberne inden i Det Hellige må adskilles fra redskaberne, som findes udenfor Det Hellige.

Ved du, hvad Satan hader mest? Han hader grænsen mellem det, som er indenfor, og det, som er udenfor Det Hellige. Fordi Gud arbejder blandt dem, som deler det indvendige fra det udvendige i Det Hellige, hader Satan, at der findes en sådan grænse og forsøger at forhindre folk i at træde over grænsen. Men husk på dette: Gud arbejder igennem dem, som trækker denne grænse for troen. Gud er tilfreds med sådanne mennesker, som trækker grænsen, og at Han kaster Sine velsignelser ned over dem, så at de kan leve indeni Det Hellige med deres fremragende tro.

Tro på, at alle redskaberne i den ydre gård til Tabernaklet og alle materialerne brugt til dem er blevet bestemt og forudbestemt af Gud, så at folk kan modtage syndernes forladelse. Og når du træder ind i Det Hellige ved at tro på dette, vil Gud kaste endnu større velsignelse og nåde ned over dig.

I Det allerhelligste strækker to keruber deres vinger og ser ned fra låget, som dækker Pagtens Ark. Afstanden mellem de to keruber kaldes nådestolen. Nådestolen er der, hvor Gud kaster Sin nåde ud over os. Dækket til Pagtens Ark blev stænket af blod, da ypperstepræsten stænkede blodet fra offeret for alle Israels folks synder på nådestolen adskillige gange. Gud steg så ned til nådestolen og kastede Sin nåde ud over Israels folk. For dem, som tror på dette, begynder Guds velsignelse, beskyttelse og vejledning. Fra da af vil de blive Guds sande folk og er i stand til at træde ind i Det Hellige.

Blandt de mange kristne i denne verden er der nogle, hvis tro har tilladt dem at træde ind i Det Hellige, mens andre ikke har en sådan tro med hvilken, de kan træde ind i Det Hellige. Hvilken tro har du? Vi har brug for den tro, som kan trække frelsens klare linie og træde ind i Guds Hellige sted, for kun ved at gøre dette kan vi blive velsignet af Gud.

Men det er ikke så let at have denne slags tro. Fordi Satan hader det, når folk trækker frelsens klare linie, forsøger han konstant at forplumre denne linie. ”Du behøver ikke at tro på den måde. Ikke alle tror på det der, så hvorfor synes du, at det er så vigtigt og bliver ved med at gentage det for dig selv? Tag det roligt og flyd med strømmen”. Satan siger sådanne ting og forsøger at skjule frelsens klare linie. Og Satan åbenbarer vores kødelige svagheder og forsøger at skabe problemer for os gennem kødet. Vil du være en af dem, som lytter til Satans bedrageriske ord og forsøger at adskille os fra Gud? Eller vil du leve dit liv ved dagligt at huske på din frelse og forene dig med kirken og følge Guds ord, leve et liv i bøn og modtage Guds nåde, som Han begaver dig med?

Faktisk kan dem, som har modtaget syndernes forladelse, godt lide at minde dem selv om deres frelse. De elsker at hvile ved evangeliet om vandet og Ånden igen og igen. Meditation over evangeliet er godt og meget vigtigt for dig. Er du sådan? ”Ih altså, det er den samme historie igen, hvornår er vi blevet frelst? Det kan godt være, at plottet og formen er anderledes, men i bund og grund er det den samme gamle historie. Jeg er ved at være så træt af den!”.

Er der nogen, som måske siger dette? Jeg ville være ked af det, hvis jeg skulle fortælle den samme historie om mig selv hver eneste dag, men når Bibelen siger, at vi skal tænke over vores frelse hver eneste dag, hvad kan jeg så gøre? Når både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente taler til os om evangeliet om vandet og Ånden, så er det ondskab overfor Gud at prædike om noget andet end dette. Alle ordene i Bibelen taler om evangeliet om vandet og Ånden. ”Frelse, troens liv, tro, åndeligt liv, kamp mod Satan, himlen, ære, nåde, velsignelse, genopstandelse, evigt liv, håb og Helligånden” – alle disse kernebegreber for helgenerne er forbundet med det sande evangelium. At tale om noget andet end dette er intet andet end kætteri og falsk lærdom. Evangelier, som ser ens ud på overfladen, men er forskellige i indhold fra evangeliet om vandet og Ånden, er blot falske religioners pseudoevangelier.

Hvor vidunderligt er det ikke, at Guds kirke udbreder ordet om Gud hver eneste dag og ikke falske religioners bedrageriske ord? Det er en velsignelse, at vi er forenet i Guds kirke, at vi hører og tror på Guds rene ord. Ved altid at prædike evangeliet om vandet og Ånden gør Guds kirke helgenerne i stand til at tænke på Guds nåde hver eneste dag, at bede til Ham, at tilbede Ham og til at leve et liv, som ikke stræber efter det onde. Er du ikke lykkelig for, at du igen har hørt og tror på ordet om sandheden, som tillader dig at modtage syndernes forladelse? Også jeg er meget lykkelig.

Vil du vide mere om Tabernaklet? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om Tabernaklet.

Hvis jeg skulle blive tvunget til at prædike noget andet end dette evangelium om vandet og Ånden, så ville jeg lide under det. Hvis jeg blev tvunget til at udbrede, ikke ordet om frelsen, men nogle menneskeskabte læresætninger, så ville jeg forsøge at undslippe. Selvfølgelig er det ikke fordi, at jeg ikke har andet at snakke om. Der er masser af andre humanistiske emner, som jeg kan tage op, men disse er alle unødvendige og er blot korrupte præsters lærdom for dem af os, som er blevet født på ny.

Kun dette evangelium om vandet og Ånden, gennem hvilket Jesus, Gud selv, har frelst os, er Guds dyrebare ord, som smager sødt, hver eneste gang vi tygger på det. Der er så mange andre historier, som jeg kunne fortælle jer, men jeg kan bedst lide, når jeg taler om evangeliet om vandet og Ånden, som frelser os. Så bliver jeg mest opløftet. Jeg er lykkeligst, når jeg taler om denne frelse, for da kan jeg huske gamle minder, huske mig selv på, hvordan Herren har frelst mig, takke Ham igen og atter smage frelsens brød.

Jeg er sikker på, at også du bedst kan lide at høre ordet om frelsen. Måske klager du over, at det er den samme historie hver eneste dag, men dybt inde i dig selv tænker du: ”Nu da jeg hører det igen, bliver det bedre. Til at begynde med var det ikke så fantastisk, men når jeg bliver ved med at høre det, kan jeg se, at der ikke findes nogen anden historie, som det er værd at lytte til. Jeg troede, at historien i dag ville blive anderledes, men konklusionen fortæller mig, at det var den samme historie igen. Men alligevel er jeg lykkelig”. Jeg er sikker på, at det er sådan, du føler det, i dit hjerte.

Brødre og søstre. Hvad jeg prædiker her er ordet om Jesus. Prædikanter må prædike ordet om Jesus. At prædike om, hvad Jesus har gjort for os og at udbrede sandheden om vandet og Ånden gennem det skrevne ord, er intet andet end det, Guds kirke skal gøre. Vi lever nu vores liv i troen i kirken. At træde ind i Det Hellige, at tænde den syvarmede stage lavet af det reneste guld, at spise brød i huset af det pureste guld, at bede ved røgelsesalteret, at gå i Guds tempel, at tilbede Ham og at leve i dette hus af guld – det er vores liv i troen.

Du og jeg lever nu vores liv i troen, som blev givet af Gud. At modtage syndernes forladelse og leve troens liv er, hvad livet indeni Guds gyldne hus handler om. ”For selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag”, (2 Kor 4:16). Med vores tro på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof manifesteret i Tabernaklet lever vores sjæle i Guds strålende hus, som skinner i guld.

Jeg takker Gud for altid for, at Han har frelst os fra alle vores synder og fordømmelsen. Halleluja.