”Du skal lave alteret af akacietræ; alteret skal være kvadratisk, 5 alen langt og 5 alen bredt og 3 alen højt. Du skal lave horn på dets fire hjørner; hornene skal gå i ét med alteret, og du skal beklæde det med bronze. Du skal lave askespande til at fjerne fedtasken i, skovle, stænkeskåle, gafler og fyrbækkener; alle redskaber til det skal du lave af bronze. Du skal lave et bronzegitter til det i fletværk, og på fletværket skal du lave fire bronzeringe i de fire hjørner. Du skal anbringe det forneden under indfatningen på alteret, og fletværket skal nå halvt op på alteret. Du skal lave bærestænger til alteret, og bærestænger af akacietræ, og du skal beklæde dem med bronze. Bærestængerne skal stikkes ind i ringene, så de sidder på begge sider af alteret, så man kan bære det. Du skal lave det af brædder, og det skal være hult. Som du fik det at se på bjerget, sådan skal de lave det”.

Jeg vil gerne diskutere troen manifesteret i brændofferalteret. Når Israels folk brød nogle af de 613 påbud i Guds lov og budene, som de skulle overholde i deres daglige liv, og når de erkendte deres synder, gav de pletfri offerdyr til Gud ifølge det offersystem, som Han havde etableret. Stedet, hvor de ofrede, var brændofferalteret. Med andre ord modtog Israels folk syndernes forladelse ved at lægge deres hænder på hovedet af et pletfri offerdyr, ved at skære dets hals over og udgyde dets blod, smøre blodet på hornene på brændofferalteret og hælde resten på jorden og brænde kødet af dette offer på alteret.

Brændofferalteret, som målte 2.25 meter(7.5 feet) både i længde og bredde og 1.35 meter(4.5 feet) i højden, var lavet af akacietræ og belagt med bronze. Når som helst israelitterne kiggede på dette brændofferalter, kom de til den erkendelse, at de var dem, som havde været låst fast i deres fordømmelse og ude af stand til at undgå deres egen forbandelse. Og ligesom at offerdyret blev slået ihjel, indså de, at også de ville dø på grund af deres synder. Men de kom også til at tro på, at Messias ville komme til denne jord og rense deres synder bort ved at blive dømt og slået ihjel som det hellige offer på grund af deres synder. 

Brændofferalteret var en skygge af Jesus Kristus, vor frelser. Som de pletfri offerdyr blev ofret ved håndspålæggelsen og ved udgydelsen af blodet, kom Jesus Kristus til os som Guds søn og bar fordømmelsen for alle vores synder. Ligesom de hellige ofre i Det Gamle Testamente måtte acceptere alle synder ved håndspålæggelsen og udgydelsen af deres blod, accepterede Han, at al synd i verden blev overført til Ham ved at blive døbt af Johannes Døber og bar fordømmelsen for disse synder ved at udgyde Sit blod på korset.

På denne måde viser brændofferalteret os, at Jesus Kristus tog alle vores synder på sig selv med Sin dåb, døde på korset, genopstod fra de døde og har derved frelst os.

Når vi ser på kapitel 4 i Tredje Mosebog, ser vi, at når som helst de salvede præster, hele Israels menighed, en hersker eller et af de almindelige mennesker, syndede, så modtog de syndernes forladelse ved at bringe et helligt offer til Gud, lægge deres hænder på dets hoved, dræbe det, udgyde dets blod og tage det til brændofferalteret og ofre det til Gud.

Faktisk var det ved dette brændofferalter, at israelitterne gav deres ofre hver eneste dag, ikke en dag gik, uden at der var travlhed her. Israelitterne, som ønskede at komme af med deres synd, forberedte et pletfrit offerdyr og gav det til Gud på brændofferalteret som deres hellige offer. Syndere overførte alle deres synder til det hellige dyr ved at lægge deres hænder på dets hoved, og, som dommen for disse synder, udgyde dets blod ved at skære halsen over på det. Derefter smurte præster blodet fra det hellige offer på hornene til alteret og brændte dets kød og fedt på alteret. Således modtog Israels folk syndernes forladelse. 

Uanset hvem det var, som syndede, om det var en af Israels folks ledere, ypperstepræst, almindelige præster, hele menigheden eller nogle af de almindelige mennesker, så måtte de modtage syndernes forladelse ved at bringe et helligt offerdyr, såsom en tyr, en ged eller en vædder og give det til Gud som det hellige offer.

Syndere, eller deres repræsentanter, måtte lægge deres hænder på syndofferet, dræbe det, smøre dets blod på hornene af brændofferalteret, hælde resten af blodet ud på jorden og derefter brænde fedtet af deres hellige offerdyr, som ville tilgive dem for deres synder. Derfor måtte mange bringe deres offerdyr til brændofferalteret, lægge deres hænder på offerdyrenes hoveder, udgyde deres blod og give det til præsterne.

Når ofrene blev givet på brændofferalteret, måtte disse hellige ofre være lydefri. Og når syndere ofrede til Gud, så måtte de være sikre på, at det var pletfri dyr, som de bragte til Gud, og kun ved at lægge deres hænder på hovederne af disse lydefri hellige ofre blev synden overført til dem. Så derfor kunne intet udelades, når de hellige ofre blev givet.

Normalt skulle den person, som havde syndet, lægge sine egne hænder på hovedet af sit offerdyr, men når hele Israels menighed var forsamlet, så lagde dets ældste repræsentanter deres hænder på det hellige offer (3 Mos 4:15). Selvfølgelig skulle offerdyret, på hvis hoved hænderne blev lagt, dræbes, ved at dens hals blev skåret over og dets blod udgydt. O til sidst skulle det brændes på brændofferalteret.

Røgen fra det brændende kød, fedtet og træet fyldte derfor altid pladsen omkring brændofferalteret, og dets horn og jorden nedenfor blev gennemblødt af blodet fra offerdyrene. Brændofferalteret var stedet for syndernes forladelse, hvor de hellige ofre blev givet til Gud for at rense Israels folks synder bort.

Dette brændofferalter, hvor røgen aldrig stoppede med at stige op, var et kvadrat, som målte 2.25 meter i længde og bredde, og det var 1.35 meter højt. Et bronzegitter af fletværk var placeret på alteret, og røgen steg ustandseligt op fra ofrene, som blev brændt ved ilden på dette gitter. På denne måde var stedet, hvor ofrene blev brændt og givet til Gud, brændofferalteret.

Brændofferalterets redskaber, som blev brugt til at fjerne aske med, var alle lavet af bronze. Selve brændofferalteret var lavet af akacietræ belagt med bronze, så alteret og dets redskaber var alle lavet af bronze.

Bronzen, som brændofferalteret var lavet af, havde en åndelig betydning. Bronze refererer til syndens dom foran Gud. Så derfor er brændofferalteret et sted, som tydeligt viser os, at de syndige nok skal blive dømt for deres synder. Gud vil helt sikkert dømme folk for deres synder uden at fejle. Stedet, hvor de hellige ofre blev ofret i stedet for synderne ved at blive brændt, var dette brændofferalter, og alteret selv og alle dets redskaber var lavet af bronze; så derfor fortæller disse ting os, at hver eneste synd må vitterligt møde sin dom.

Alteret viser os, at på grund af deres synder er folk bundet til fordømmelsen og døden, men ved at bringe deres hellige offerdyr til brændofferalteret og ofre og give dem til Gud, kan de vaskes rene for synd og derved leve igen. Her fortæller ofrene, som blev ofret på brændofferalteret os, at Jesu Kristi dåb og Hans blodsudgydelse har tilgivet de troendes synd. Så denne tro, som gav det hellige offer på brændofferalteret, fortsatte ind i Det Nye Testamentes tid som troen på Jesu Kristi dåb og blod.

Når vi tror på Jesus Kristus som vores frelser, må vi give vores tro til Gud, som dem, der tror på Jesu dåb og Hans blod som vores tilgivelse for synden. I Det Gamle Testamente er denne tro sporet til den tro, som åbner og træder ind gennem indgangen til Tabernaklets gård vævet af purpurblå, purpurrød, karminrød tråd og fint, vævet stof.

Hvad gjorde Jesus Kristus, da Han kom til jorden? Vi var syndige; vi havde syndet imod Gud og brudt Hans lov og budene. Men for at rense alle vores synder bort blev Jesus Kristus døbt af Johannes Døber og tog al synd i verden på sig, og udgød derefter Sit blod på korset. Ligesom det hellige offer bar israelitternes synd overført til det ved håndspålæggelsen og derefter blev dræbt og brændt på brændofferalteret, kunne Jesus Kristus udgyde Sit blod som offeret og dø på korset i vort sted, fordi Jesus kom til denne jord som det lydefri hellige offer. Ved at blive naglet fast gennem både hænder og fødder og udgyde Sit blod bar Vorherre fordømmelsen for al synd for os i stedet for, at vi skulle fordømmes. Således har Han frelst os fra alle vores synder og fordømmelsen. 

Hvad gjorde Jesus Kristus, som er blevet den sande substans af brændofferalteret, da Han kom til denne jord? Jesus Kristus har frelst os ved at tage alle vores synder på sig selv med Sin dåb, ved at blive korsfæstet og dø på korset og ved at genopstå fra de døde igen. Vorherre kom til denne jord, fuldendte vores sikre frelse og sted igen op til himlens rige.

Der er også en anden betydning af brændofferalteret, som er ”at stige op”. Faktisk synder du og jeg hver eneste dag. Derfor må vi altid give vores hellige ofre til Gud, og på grund af dette stiger røgen fra vores synders fordømmelse altid op til Gud. Er der en eneste dag, hvor du ikke synder, men lever det perfekte liv? Israels folks hellige ofre blev givet ustandseligt, indtil at præsterne var for udmattede af at give disse ofre, som tilgav israelitternes utallige synder, og de ikke længere kunne bære dem ud. Fordi Israels folk brød loven og syndede imod Gud hver dag, måtte de ofre deres hellige ofre hver eneste dag.

Moses, som repræsenterede Israel, forkyndte de 613 påbud i loven og Guds bud til israelitterne: ”Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig. I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig”, (2 Mos 19:5-6).

Da lovede Israels folk: ”Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre”, (2 Mos 19:8). Så Israels folk ønskede at erkende og tro på denne Gud, som trådte frem foran Moses og talte til dem gennem ham som deres sande Gud, og de ønskede, at denne Gud skulle beskytte dem. Ved at overholde alt, som Gud bad dem om, ønskede de også at blive ikke blot en speciel ejendom for Ham, men også et kongerige af præster og en hellig nation, som tilhørte Gud. Så derfor forsøgte de at overholde alle Guds bud, som Han havde givet dem.

Vidste Gud allerede, at israelitterne ville synde? Selvfølgelig gjorde Han det. Det er derfor, at Gud kaldte Moses til bjerget Sinaj, viste ham Tabernaklet i et drømmebillede, forklarede dets udformning i detaljer, bad ham om at bygge det ifølge Hans forskrifter. Og Han etablerede også offersystemet igennem hvilket, ofre blev givet i dette Tabernakel.  

Når Israels folk søgte at give hellige ofre til Gud, måtte de bringe en lydefri tyr, et får, ged, turteldue eller due; og bortset fra et par få undtagelser måtte de være sikre på at overføre deres synd til det hellige offer ved at lægge deres hænder på dets hoved (3 Mos 1:1-3). Og derefter skulle de udgyde dets blod ved at skære dets hals over og give dette blod til præsterne. Deres præster tog så blodet, smurte det på hornene af brændofferalteret, hældte resten på jorden, skar offerdyret i stykker, lagde disse stykker på alteret og ofrede dem til Gud ved at brænde dem.

Således kunne israelitterne blive tilgivet for deres synder. Når offeret var brændt, måtte de brænde ikke kun dets kød, men de måtte også pelse det og brænde fedtet fra indvoldene og leveren. På denne måde tilgav Gud israelitternes synder.

Når vi ser på os selv, kan vi faktisk erkende, at vi ikke kan undgå at synde hele tiden. Vi lever vores liv i evig synd. Vi begår utallige synder af forskellige årsager, hvad enten det er fordi, at vi er for svage, har for mange utilstrækkeligheder, er for grådige eller har for meget magt. Selv blandt dem, som tror på Jesus Kristus, er der ingen, som ikke synder.

Den eneste måde for os, som altid synder, selvom vi tror på Gud, for at blive vasket rene for synd og blive frelst er ved at tro på Jesu Kristi dåb. Han er Gud selv, som kom gennem vandet og blodet (1 Joh 5:6); Han kom til denne jord som brændofferalterets hellige offer gennem den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof. Da denne Jesus tog vores synder på sig selv ved at blive døbt og betalte syndens løn ved at udgyde Sit blod på korset og dø på det, hvordan kunne vi så ikke modtage syndernes forladelse gennem troen? På grund af frelsen gennem vores Messias, Jesus Kristus, kan du og jeg modtage vores synders tilgivelse med det samme gennem troen.

Selvom vi vitterligt synder hele tiden, kan vi blive udfriet fra synden ved dåbens frelse og blodet, som Jesus Kristus opfyldte, da Han kom til denne jord. Vorherre tog vores synder på sig selv med Sin dåb, bar al synd i verden til korset og blev korsfæstet og har derved udfriet os helt fra vores synder. Ved at blive døbt for vores synder, ved at bære fordømmelsen for alle vores synder med Sin korsfæstelse og genopstandelsen fra de døde har Han fuldt og helt frelst os, som tror på denne sandhed. Selvom vi ikke kunne undgå at blive dømt for vores synder, er du og jeg blevet frelst gennem troen på grund af nåden og frelsens kærlighed, som Jesus har givet os gennem den purpurblå, purpurrøde og den karminrøde tråd. Med andre ord har Gud frelst os fra vores synder. Det er ved at tro på Ham, at vi er blevet udfriet fra alle vores synder. Det er det, som brændofferalteret viser os.

Du tror måske, at inden i Tabernaklet var alting smukt, men hvis du var trådt ind i dets gård, ville du have stødt på et uventet og modbydeligt syn. Brændofferalteret af bronze, formet som et rektangel, ville true med at udspy røg og ild når som helst. Bronzealteret ville vente på syndere, jorden ville være gennemblødt af blod, og enhver ville indse, at dette var stedet, hvor synden blev fordømt. Eftersom dette sted var stedet, hvor de hellige ofre blev givet hver eneste dag, ville du blive overvældet af stanken af brændende kød og træ.

Under brændofferalteret ville blodet flyde som en flod. Når israelitterne syndede, bragte de deres hellige offerdyr til Tabernaklet, overførte deres synder til det ved at lægge deres hænder på dets hoved, skære dets hals over, udgyde dets blod og give dette blod til præsterne. Derefter smurte præsterne blodet på brændofferalterets horn og hældte resten på jorden.

Derefter skar de offeret i stykker og sammen med dets nyrer og fedt, lagde de dets kød på gitteret og brændte det hele. Når blodet udgydes er det først ret flydende og flyder rødt. Men efter noget tid størkner det og bliver ret klistret. Hvis du var trådt ind i Tabernaklet, ville du have set dette skræmmende blod.

Når Israels folk brød Guds bud, erkendte de gennem brændofferalteret, at de skulle dø som deres hellige ofre på alteret. Hvorfor? Fordi Gud etablerede Sin pagt med dem med blodet. ”Hvis I overholder Min lov, vil I blive Mit folk og et kongerige af præster, men hvis I undlader at overholde den, så må I dø som disse offerdyr, som bliver slået ihjel”. Således etablerede Gud Sin pagt med blod. Så derfor accepterede Israels folk det som et faktum, at hvis de syndede og brød loven, måtte de udgyde deres blod.

Faktisk var det ikke kun israelitterne, men også dem, som tror på Gud, som også må give ofrenes blod for deres synder. Det viser os, at enhver, som synder foran Gud og derfor har synd i hjertet, uanset hvor stor eller lille synden er, må se fordømmelsen i øjnene for denne synd som resultat af synden. Selvom dommens lov - at syndens løn er død - gælder for alle foran Gud, så er der ikke så mange mennesker, som faktisk er bange for Guds dom, og de forsøger derfor at overholde Guds lov om frelsen manifesteret i Hans offersystem. 

Brændofferalteret fortæller os, at ifølge loven, som sætter syndens løn som døden, har Jesus Kristus frelst os fra vores synder og fordømmelsen gennem den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof manifesteret i indgangen til Tabernaklets gård. For os, som altid synder og må fordømmes for vores synder, kom Kristus til denne jord i menneskeskikkelse, tog hele menneskehedens synd på Sin egen krop ved at blive døbt af Johannes Døber, bar disse verdens synder til korset, blev korsfæstet og udgød Sit blod på det, bar store lidelser og smerte, ofrede sig selv og har derved frelst dig og mig fra alle vores synder.

Det er fordi, at Kristus ofrede Sin egen krop og derved har frelst os, at du og jeg kan udfries fra alle vores synder gennem troen. For dem, som ikke kunne undgå døden på grund af deres synder, har Jesus med andre ord taget alle deres synder på sig med Sin dåb, blev korsfæstet til døden, genopstod fra de døde og har derved frelst dem alle fra deres synder og fordømmelsen.

Når vi ser på dette brændofferalter, så kommer vi til denne tro. Når vi ser, at det hellige offer blev givet hele tiden på alteret, kan vi indse og tro på, at selvom det er os, som skal dø på grund af vores daglige synder, så forvandlede Gud os ikke til Sine hellige ofre, men i stedet kom Herren selv til denne jord og opfyldte vores frelse. Ved at blive døbt, udgyde Sit blod på korset og genopstå fra de døde har Jesus frelst os.

Det er derfor, at Gud Faderen accepterede de hellige ofre fra israelitterne og tilgav deres synder i stedet for at dømme den for at synde. Ved at få Israels folk til at overføre deres synder til et helligt offerdyr ved at lægge deres hænder på dets hoved og ved at få dem til at dræbe det og ofre dets blod, kød og fedt til Ham, tilgav Gud israelitternes synd. Gennem dette hellige offer har Han også renset os for vores synd. Intet andet end dette var Guds medlidenhed og Hans kærlighed. 

Hvis Gud skulle dømme dig og mig og hele Israels folk ifølge Sin lov, hvor mange ville der så være tilbage i live på denne jord? Hvis Gud måler os og dømmer os kun efter loven, så ville ingen af os leve en hel dag. Størstedelen af os ville ikke engang holde i 24 timer, men dø efter et par minutter. Nogle af os dør måske indenfor en time, mens andre måske holder ud i 10 timer, men forskellen er ligegyldig - uanset hvad så ville vi alle dø. Folk ville ikke være i stand til at leve så længe, som de gør nu, hvor de bliver 60, 70, 80 og endnu ældre. På ingen tid ville alle være fordømte.

Tænk på, hvad der skete i morges. Din søn kæmper stadig med at komme ud af sengen, fordi han har været i byen hele natten. Din kone forsøger at vække ham. Der er råben og skrigen; din søn råber af sin moder og skælder hende ud, fordi hun har vækket ham, og din kone skælder din søn ud, fordi han råber af hende - og således begynder morgenens kamp. Til sidst ender både din hustru og din søn med at synde foran Gud, og ingen af dem ville holde ud i en hel dag, for de ville begge blive forbandede for denne synd.

Men Gud har ikke kun taget Sig af os gennem Sin retfærdige lov. ”Han gengælder os ikke vore synder og lønner os ikke efter vor skyld”, (Sl 103:10).

Langt fra at dømme os efter den retfærdige lov har Gud i stedet forberedt det hellige offer, som ville komme i vort sted, for at opfylde denne retfærdige lov. Ved at få os til at overføre vores synder til dette hellige offer ved at lægge vores hænder på det, og ved at få os til at give Ham blodet fra offeret, har Gud accepteret livet fra det hellige offer i stedet for vores eget liv og har tilgivet hele menneskehedens synd, også vores og israelitternes synd, og Han har frelst os fra dem alle og gjort os levende igen. Og ved at frelse de troende fra deres synder har Gud gjort dem til Sit eget folk. Således har Gud gjort Israels folk til præsterne i Guds kongerige.

Her refererer det hellige offer til ingen anden end Jesus Kristus. På grund af vores synder blev Jesus Kristus det hellige offer og for at frelse os, som havde set syndens forbandelse i øjnene, tog Han alle vores synder på sig selv med dåben, udgød Sit blod og døde på korset. For at frelse os fra vores synder kom Guds enbårne søn til denne jord i menneskeskikkelse og blev det hellige offer gennem Sin dåb, alt i fuld overensstemmelse med Faderens vilje. Ved at tage menneskehedens synd på sig selv med dåben, som Han modtog af Johannes Døber, ved at bære disse verdens synder til korset, ved at blive korsfæstet, ved at udgyde Sit blod og derved ofre sig selv og ved at dø og genopstige fra de døde, har Jesus frelst dig og mig fuldstændigt.

Når vi hører ordet om frelsen, som fortæller os, at Jesus, i vort sted, blev døbt, korsfæstet og genopstod fra de døde på tredjedagen, bliver vores hjerter fantastisk inspirerede. Fordi Han, som var syndfri, modtog dåben i stedet for os, dåben, som overførte alle synder til Ham, og som lønnen for disse synder bar Han alle former for forfølgelse, undertrykkelse, smerte og endelig døden, alt dette, som skulle have været vores til del fra begyndelsen. Da Kristus derved har frelst os fra vores synder, kunne intet være mere ondskabsfuldt end at tro på denne sandhed.

Eftersom Jesus bar vores synd og dommen for disse synder gennem dåben for os, og eftersom Han frelste dig og mig fra vores synder ved at ofre sig selv i vort sted, så må vi alle nære den tro, som siger: ”Tak, Herre!”. Selvom mange mennesker let er inspireret eller rørt af kærlighedsromaner, livshistorier eller enhver form for følelsesladet fortælling, så er de kolde som is, når det drejer sig om Guds ubetingede kærlighed. Når Vorherres nåde er så stor, at Han blev døbt og døde på korset for vores skyld, så er der stadig modbydelige mennesker, som ikke kan indse denne nåde og overhovedet ikke takker Ham for det.

Jesus Kristus, Guds søn, kom til denne verden og blev det hellige offer for os. Han accepterede alle vores synder på sig Sin egen krop med Sin dåb og ofrede sig selv ved at opgive Sin krop på korset. Han blev slået, klædt nøgen, forfulgt og undertrykt for vores skyld. Således har Han frelst os. Det er ved at tro på denne sandhed, at vi alle er blevet Guds børn. Dette er den største inspiration for os alle, Guds store nåde, som ord ikke kan udtrykke. Når Kristus således har frelst os, gør det mig meget trist at se, hvor mange mennesker, der stadig ikke tror og takker Ham, efter at de har hørt om det.

Det er fordi, at Jesus kom til denne jord, modtog Sin dåb og ofrede sig selv, at du og jeg er blevet frelst fra vores synder. Derfor står der i Esajas’ Bog 53:5: ”Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt”.

Vi synder gennem hele vores liv. For at frelse os, som ikke kunne andet end blive fordømt, fra alle vores synder, fordømmelsen, ødelæggelsen og forbandelserne, forlod Vorherre tronen i himlens rige og kom hele vejen ned på jorden. Han bøjede Sit hoved foran Johannes Døber og blev døbt, bar disse synder til korset og led ufattelige smerter, udgød al Sit blod i hjertet på jorden, genopstod fra de døde og er blevet den sande Gud over vores frelse.

Tænker du på dette faktum, og holder du det dybt i dit hjerte? Når du hører ordet, er det kun passende, at du skal tro og blive meget inspireret i dit hjerte over, at Jesus Kristus virkelig kom til denne jord i menneskeskikkelse, og at Han blev døbt, korsfæstet til døden og genopstod for at frelse Sit folk fra dets synder. Hvis vi indser, at vi alle er dømt til helvede, så kan vi dybt i vores hjerter indse, hvor inspirerende og hvor storslået denne frelse er. Selvom vi ønskede at tro på Gud og blive Hans folk, så var der ingen måde, hvorpå vi kunne opnå dette. Men dig og mig, som vitterligt søger efter vores synders forladelse, har Han mødt med sandhedens ord, at Kristus kom til jorden, blev døbt, døde på korset og genopstod fra de døde på tredjedagen.

Hvis det ikke var for det offer, som Jesus bragte, hvordan skulle vi så have kunnet modtage vores frelse? Det kunne vi aldrig! Hvis det ikke var for Jesu dåb og blodet på korset, og hvis det ikke var for frelsen i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof manifesteret i Tabernaklet, så ville frelsen kun have været en skærsommernatsdrøm for os. Hvis det ikke var for Hans offer, så kunne vi aldrig være blevet udfriet fra vores synder og undgået deres straf, men ville være blevet kastet ned i helvedes evige ild og lide for altid. Alligevel frelste Kristus os ved at ofre sig selv for vores skyld, ligesom det hellige offer i Det Gamle Testamente.

Mine kære læsere, I må aldrig glemme sandheden om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof brugt i Tabernaklet. Det fint vævede stof er ordet om Det Gamle og Det Nye Testamente, ordet, at Gud lovede for længe siden, at Han selv ville komme til os som vores egen frelser, og i overensstemmelse med dette løfte kom Jesus Kristus til denne jord. Den purpurblå tråd fortæller os, at Kristus, da Han kom til denne jord, tog alle vores synder på sig selv gennem Sin dåb. Han blev med andre ord døbt ifølge det løfte, at Han ville frelse os fra vores synder og udfri os fra fordømmelsen. For at tage vores synder og alles synder i denne verden på sig selv blev Han døbt af Johannes Døber og bar i sandhed al synd i verden på sig selv. Vi må aldrig glemme dette, for hvis vi glemmer, at Jesus kom som vores hellige offer og tog alle vores synder på sig selv gennem dåben, så ville der ingen frelse være.

Som regel lever vi i denne verden med stor fokus på vores egen betydning. Folks hjerter er således indrettet, at de ikke kan tåle at høre andre prale, men alligevel elsker de selv at prale. Men der kom et tidspunkt, hvor jeg begyndte at prale, ikke af mig selv, men af en anden, og da blev jeg så taknemmelig for Jesus, for at Han havde frelst mig gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof. Med andre ord begyndte jeg at prale af Jesus. Nu fortæller jeg om og praler af Jesus, så ofte jeg kan og fortæller, at Jesus kom til denne jord; rensede alle vores synder ved at blive døbt og tage synden på sig selv; at Jesus blev korsfæstet på grund af dåben; og at dette er sådan, at Herren har frelst os. Jeg undlader ikke at prale af denne sandhed, at prædike den og at give Gud al æren.

Alligevel er der alt for mange mennesker, som, selvom de hævder at tro på Jesus, prædiker ordet, mens de udelader Hans dåb eller kun fremhæver dem selv ved at låne Hans navn. Der var en falsk præst, som plejede at hævde, at han kun brugt $300 om måneden til leve-omkostninger. Som om det var en stor bedrift, plejede han at prale af, at han kun brugte $300 om måneden, og at han ikke behøver at tage penge med, når han rejser, fordi hans ledsagere betaler for alle hans udgifter. Men er de troendes penge ikke på en eller anden måde penge? Regner han ikke disse penge for noget eller er det kun hans egne penge, som tæller? Denne kristne leder påstod, at alt han skulle gøre, når han manglede noget, var at bede: ”Gud, hjælp mig med mine udgifter! Jeg tror på Dig, Herre!”. Med denne bøn dukkede der en eller anden helgen op og gav ham en bunke penge, sagde han. Når du ser på sådanne mennesker, som siger disse ting, som om det var noget at prale af, hvilke tanker løber så igennem dit hoved?

I Matthæus 3:13-17 står der: ”Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?” Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”. Dette afsnit beskriver, hvad der skete, da Jesus blev døbt. Da Jesus blev døbt af Johannes Døber ved Jordanfloden og steg op fra vandet, åbnede himlens port sig, og Gud Faderens stemme lød: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”. Da var Johannes Døber lamslået.

Johannes Døber blev lamslået to gange ved Jordanfloden. Først blev Han lamslået, da han så Jesu komme til ham og ønskede at blive døbt af ham, og han blev atter lamslået, da han havde døbt Jesus og himlens porte åbnede sig, og han hørte Gud Faderen sige: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”.

Hvad er grunden til, at Jesus blev døbt af Johannes Døber? I Matthæus 3:15 får vi svaret: Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig”.

Matthæus 3:15 giver os grunden til, at Jesus blev døbt af Johannes Døber. Selvom Jesus var ypperstepræsten i himlens kongerige og Guds enbårne søn, så kom Han ikke desto mindre til denne jord for at frelse os, Sit folk, fra vores synder. Med andre ord kom Jesus til denne jord som det hellige offer, som betaler lønnen for vores synd ved at tage disse synder på sig og blive ofret i vort sted. Det er derfor, at Jesus ønskede at blive døbt af Johannes Døber.

Men hvorfor blev Jesus døbt lige netop af Johannes Døber? Fordi Johannes Døber var menneskehedens repræsentant, fordi han var den største af alle, som var født af en kvinde. I Matthæus 11:11 står der: ”Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber”. Johannes Døber var Guds tjener, som forudsagt i Det Gamle Testamente i Malakias’ Bog: ”Se, jeg sender profeten Elias til jer, før Herrens dag kommer, den store og frygtelige”, (Mal 3:23). Johannes Døber var den selvsamme Elias, som Gud havde lovet at sende.

Hvorfor kaldte Gud Johannes Døber for Elias? Elias var en profet, som omvendte hjerterne hos israelitterne tilbage til Gud. På den tid tilbad Israels folk Ba’al som deres gud, men Elias viste dem tydeligt, hvem den virkelig Gud var, om det var Jehova Gud eller Ba’al. Han var profeten som med sin tro og gennem det hellige offer demonstrerede for Israels folk, hvem der virkelig var den levende Gud, og derved ledte han dem, som havde tilbedt afguder, tilbage til den sande gud. Det er derfor, at Gud til sidst i Det Gamle Testamente lovede: ”Jeg vil sende Elias til jer”. Fordi alle mennesker, som var skabt i Guds billede, dyrkede afguder og dæmontilbedelse, sagde Gud, at Han ville sende Sin tjener til dem, som ville lede dem tilbage til Gud. Den, der ville komme, var Johannes Døber.

I Matthæus 11:13-14 står der: ”For alle profeterne og loven har indtil Johannes været forudsigelser. Og om I vil tage imod det: Han er Elias, som skulle komme”. Denne Elias, som skulle komme, er ingen anden end Johannes Døber. I vers 11-12 står der: ”Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i himmeriget er større end han. Fra Johannes Døbers dage indtil nu er himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig”.

Så når der her står, at ”Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber” betyder det, at Gud oprejste Johannes Døber som menneskehedens repræsentant. Gud planlagde, at Johannes Døber skulle fødes seks måneder før Jesus. Og Gud forberedte ham som den sidste profet og præst i Det Gamle Testamente. Derfor døbte Johannes Døber Jesus Kristus som jordens ypperstepræst, og derved blev alle synder i verden overført til Ham. Med andre ord er grunden til, at Johannes Døber døbte Jesus, at alle synder skulle overføres til Ham. Grunden til, at Jesus Kristus blev døbt af Johannes Døber var, at Han skulle tage hele menneskehedens synd på sig gennem dåben.

Det er derfor, at Jesus i Matthæus 3:15 sagde: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed!”. Fordi denne retfærdighed kun kunne opfyldes, når Jesus modtog dåben af Johannes Døber for at acceptere al synd i verden, sagde Jesus, at således skulle al retfærdighed opfyldes.

Denne dåb, som Jesus modtog fra Johannes Døber, er det samme som Det Gamle Testamentes håndspålæggelse. Sagt på en anden måde var det håndspålæggelse, som skete foran brændofferalteret i Det Gamle Testamente for at overføre éns synder til det hellige offer. Ved at komme til denne jord og blive døbt opfyldte Jesus Kristus løftet med håndspålæggelsen - løftet, som blev givet, hver gang de daglige ofret blev givet, hvor syndere overførte deres synder til det hellige offer ved at lægge deres hænder på dets hoved, og når de årlige ofre blev givet den tiende dag i den syvende måned, forsoningsdagen, hvor ypperstepræsten overførte årets synd for israelitterne til det hellige offer ved at lægge hænderne på dets hoved.

Fordi Jesus accepterede al synd i verden på sig selv ved at blive døbt, vaskede Han alle disse synder bort, og fordi Han tog menneskehedens synd på sig selv, bar Han fordømmelsen for disse synder i vort sted og blev ofret, som Det Gamle Testamentes håndspålæggelse. Sådan kunne Jesus Kristus blive den sande Gud for vores frelse.

Derfor må vi vitterligt erkende, at på grund af vores synder kan vi ikke undgå at se den sikre død i øjnene og blive forbandet. Vi må vide og føle dette. Og vi må indse, at Jesus Kristus, vor frelser, har frelst os ved at komme til denne jord og ved at blive ofret for vores skyld - det vil sige, at gennem gerningerne i dåben, korsfæstelsen og genopstandelsen har Jesus Kristus vasket os rene for synd og frelst os helt og aldeles fra vore synder. Vi må også tro på, at Jesus har givet os frelsens gave, at Han har opfyldt vores frelse og har givet os denne fuldendte frelse som sin gave til os. Jesus har opfyldt al retfærdighed, så hvis man blot ville tro på, og hvis man blot ville acceptere, så ville han/hun ganske sikkert blive frelst.

For at få os til at indse dette blev indgangen til Tabernaklets gård vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint, vævet stof. Det er også grunden til, at vi først vil se brændofferalteret, hvis vi åbner og træder ind i Tabernaklets gård. Ofrene, som blev givet på brændofferalteret, var også en bebudelse frelsesmåden, hvormed Jesus Kristus har frelst os. Ofrene, som blev ofret på brændofferalteret, måtte acceptere synderes overtrædelser på dem selv gennem håndspålæggelsen og bløde til døde i syndernes sted. Blodet fra de hellige ofre blev derefter smurt på alterets horn, og resten blev stænket på jorden. Derefter ofrede de kødet og fedtet fra dyrene på brændofferalteret. Dette var metoden gennem hvilken, de hellige ofre blev givet til Gud. Alle disse karakteristika ved ofringen var præcis de samme som ved den måde, hvorpå Jesus Kristus er blevet vores frelser. Med andre ord har Gud gennem de hellige ofre vist os, at Jesus Kristus ville komme til denne jord og frelse os på denne måde.

Uden at fejle måtte syndernes hænder lægges på hovedet af de hellige offerdyr, som blev ofret ved brændofferalteret. Det er derfor, at Tabernaklet fortæller os om evangeliet om vandet og Ånden. Da Han kom til denne jord, blev Jesus døbt for at tage menneskehedens synd på sig selv. Dåben er billedet på den frelse, som Kristus modtog for at blive det hellige offer for alle syndere i verden foran Gud Faderen.

Gennem dette Tabernakel kan vi nu have den klare tro. Ligesom de hellige ofre accepterede Israels folks synd på forsoningsdagen gennem ypperstepræstens håndspålæggelse, og ligesom at de måtte ofres i deres sted på grund af, at deres synder nu var blevet overført til dem (3 Mos 16), så kom Jesus Kristus til denne jord for at tage vores synd på sig selv og for at blive vores hellige offer for disse synder, og Han blev i sandhed det hellige offer og har derved frelst os fra alle vores synder og forbandelsen. Vi kan nu fuldt og helt tro på denne kærligheds frelse. Det er ved at tro på denne sandhed, at vi kan takke og betale vores gæld tilbage til Gud for denne kærligheds frelse, som Han har givet os. 

Ligegyldigt hvor vidende man er om Tabernaklet, så er al denne viden ubrugelig, hvis man ikke tror. Så derfor må vi erkende, såvel som tro på, hvor vigtig Jesu Kristi dåb virkelig er. Tabernaklet har tre indgange alle vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint, vævet stof. Folk udlægger måske hver indgang til Tabernaklet forskelligt på grund af deres uvidenhed.

I trådenes rækkefølge var den purpurblå tråd den første, som blev vævet, fulgt af den purpurrøde, den karminrøde tråd og det fint vævede stof. Kun ved at fremstille indgangen på denne måde kan den beskrives ordentligt som den virkelige indgang til Tabernaklet, for det er præcis sådan, at Gud beordrede israelitterne til at bygge den på Det Gamle Testamentes tid.

Der var en grund til, at indgangene skulle laves på denne måde. Uanset hvordan Jesus Kristus var blevet født på denne jord som menneskehedens frelser i menneskeskikkelse gennem Jomfru Marias krop, kunne Han ikke være blevet vores sande frelser, hvis ikke Han var blevet døbt og havde taget vores synder på sig. Hvis ikke Han var blevet døbt, så kunne Han ikke være blevet korsfæstet og dø på korset. Så derfor måtte den purpurblå tråd væves først, og dens relative vigtighed var også kritisk.

Derfor må vi tro på Jesus Kristus, som har frelst os fra vores synder. Vi kan i sandhed kun fødes på ny, når vi tror på frelsen, som denne søn af Gud, Jesus Kristus, vor frelser, har givet os. Når vi tror på Guds søn som vores frelses Gud, og når vi tror på sandheden, at Han kom til denne jord, tog vores synder på sig selv med det samme ved at blive døbt for os og bar fordømmelsen på korset, kan vi modtage den sande frelse.

Fordi Jesus Kristus ikke kunne tage vores synder på sig selv på nogen anden måde end gennem Sin dåb, kunne Han kun gå til korset ved at bære vores synder ved denne præcise metode og udgyde Sit blod og dø på korset. Ligegyldigt hvordan Han er Guds søn eller hvordan Han kom til denne jord som vores frelser, kunne vores frelse ikke findes nogetsteds i verden, hvis ikke Han havde taget vores synder på sig selv gennem dåben.

Derfor er det af største betydning for dig at bekræfte de bibelske beviser i detaljer for at være i fuld overbevisning om, at dine synder allerede er blevet renset bort.

Lad os et øjeblik antage at du skylder en betydelig sum væk. Så siger nogen til dig: ”Det skal du ikke bekymre dig om. Jeg vil betale gælden for dig. Du skal bare tage det roligt; det her løser jeg”. Når som helst du møder ham, siger denne her fyr til dig: ”Sagde jeg ikke til dig, at du ikke skal bekymre dig om noget? Jeg sagde jo, at det ville jeg tage mig af!”. Lad os også antage at denne person bliver vred og spørger, hvorfor du ikke tror på ham. Selvom denne person fortæller dig hver eneste dag: ”Jeg har betalt din gæld. Stol blot på mig”, og han så faktisk ikke betaler din gæld, ville du så være fri for din gæld blot ved at tro på ham? Selvfølgelig ikke!

Ligegyldigt hvor meget han siger til dig: ”Hvis du stoler på mig, vil din gæld blive udfriet”, så forbliver din gæld, som den er, hvis han ikke betaler den, og denne person bedrager dig blot. Så du spørger ham igen og igen: ”Har du betalt min gæld?” Derefter siger han til dig igen og igen: ”Hvorfor tvivler du så meget? Tro blot betingelsesløst på mig! Jeg sagde til dig, at jeg ville betale al din gæld. Alt du skal gøre er at tro på mig, og alligevel er du så mistænksom! Lad være med at være sådan!”. Så lad os igen antage at du stoler på ham af hele dit hjerte. Men ligegyldigt hvor meget du tror på ham, så er hans ord blot løgne, hvis han faktisk ikke betaler din gæld for dig.

Nutidens kristne siger: ”Jesus har frelst dig ved at udgyde Sit dyrebare blod på korset. Han bar fordømmelsen for al synd dér. Således har Han frelst dig”. Mange præster prædiker således til deres menigheder. Når nogen blandt menigheden rejser sig og fortæller dem: ”Men jeg er stadig syndig”, siger de: ”Det er fordi, at du har for lidt tro. Du skal bare tro! Det er kun din mangel på tro, som er syndig”. ”Men jeg ønsker virkelig at tro, Hr. Men jeg ved ikke hvorfor, at jeg ikke kan tro”. ”Jeg ved ikke, hvorfor jeg stadig er syndig, for jeg tror. Jeg tror virkelig”. ”I har ikke nok tro. I skal tro mere. Tag op på et bjerg og forsøg at faste. Tro, mens I hopper jeres måltider over”. ”Kan jeg ikke blot tro, mens jeg ikke hopper måltiderne over?” ”Nej, du må forsøge at tro, mens du faster”.

Mange af nutidens præster siger til dig, at du skal tro, men alligevel løser de ikke problemet med dine synder, og de bebrejder dig, fordi du ikke tror, siger de. For dit eget vedkommende forsøger du at tro, og alligevel er det for hårdt at tro eller du tror virkelig blindt, men problemet med din synd forbliver. Hvad er der galt her? Hvad kan forklare dette? Folk kan ikke have den sande og den stærke tro, fordi de ikke ved, at Jesus Kristus tog alle deres synder på sig selv med dåben. Det er fordi, at de tror på illusioner, med hvilke de ikke kan løse problemet med deres synder, ligegyldigt hvor meget de tror. 

Kommer troen ved blot betingelsesløst at tro uden noget endegyldigt bevis? Selvfølgelig ikke! Den fulde tro kommer på én gang, når du ved, hvordan problemet med synden blev løst og tror på det. ”Selvom jeg har tvivlet på dig, er det nu ganske klart, at du allerede har løst problemet med mine synder. Ligegyldigt hvor meget jeg forsøger ikke at tro, kan jeg ikke gøre andet end tro på din frelse, for denne frelse er så sikker. Tak fordi Du har løst mit problem”. Selvom vi måske først tvivler, så kan vi ikke længere tvivle, fordi beviset for vores frelse er så tydeligt. Som symbolet på vores frelse og beviset på denne har Jesus vist os Sin kvittering kaldet evangeliet om vandet og Ånden. ”Jeg har betalt syndens løn for jer på denne måde”. Kun når vi ser på denne kvittering, som viser os, at al vores gæld er blevet betalt, kan den sande tro komme til os.

Når vi ikke har beviset på, hvordan Han har frelst os, og hvordan Han har renset vores synder bort, kan vi ikke tro eller hævde, at vi tror på Gud eller sige, at Jesus Kristus, Gud selv, er vores frelser. Med andre ord kan vi ikke have den faste overbevisning, medmindre vi har set kvitteringen, som viser, at lønnen for vores synd er blevet betalt helt og aldeles. Folk, som tror uden at have set denne kvittering, ser måske ved første blik ud til at have en stærk tro, men deres tro er faktisk blind. Det er ikke mere end en fanatisk tro.

Hvad ville du sige, hvis en fanatisk præst forlangte den samme fanatisme fra alle andre? ”Tro! Modtag ilden! Ild, ild, ild! Helligånden er som ilden; brænd os med ilden! Jeg tror, at Herren vil velsigne jer alle! Jeg tror, at Han vil gøre jer alle rige! Jeg tror, at Han vil helbrede jer!” Når sådan en præst optræder på denne måde, så begynder publikums ører at ringe, og deres hjerter hopper et slag over. Kanaliseret igennem det bedste lydudstyr begynder han at råbe: ”Ild, ild, Ild”, og publikums hjerter slår hårdt ved den majestætiske lyd af hans stemme. Derefter overvældes de af følelser, som om en stærk tro allerede er kommet til dem, og de hyler: ”Kom Herre Jesus! Åh kom Helligånd!”.

På dette tidspunkt fanger præsten igen publikums opmærksomhed ved at sige: ”Lad os bede. Jeg tror, at Helligånden nu stiger ned og fylder os alle”. Orkesteret spiller inspirerende salmer, som følger dette, og folk løfter deres hænder i vejret, vilde af begejstring og deres følelsesladede udbrud når højdepunktet. Her slår præsten til og siger: ”Lad os give vores ofre. Lige netop denne aften vil Gud modtage et særligt offer fra jer. Lad os alle give dette særlige offer til Gud”.

Overvældet af deres følelser ender folk med at tømme deres lommer. Denne falske præst har allerede forberedt en kolossal prædikestol, som er stor nok til, at alle pengene kan stables sammen på den og masser af indsamlingsbøsser står foran prædikestolen. Når orkestret starter med at spille salmer, og folks hjerter er overvældet af deres følelser, sender han de frivillige indsamlere ned blandt folk.

Ved at lyve og sige, at flere ofre betyder flere velsignelser og ved at fremprovokere folks følelser, så får sådanne falske præster tårerne frem i folks øjne og får dem til at åbne deres tegnebøger. Formålet er at få dem til at give deres penge, uden at de overhovedet opdager, at de bliver lænset, ved at få følelserne til at overvælde dem og tage deres fornuft væk. Dette er hverken baseret på Guds ord eller på nogen form for gudstjeneste, men er en fanatisk og blind handling, som grænser til bedrag. På denne måde opflammer præsterne, hvis tro er fanatisk, folks følelser for at opfylde deres egne skjulte motiver.

Hvis vi ved, at Vorherre tog vores synder på sig selv gennem dåben, og hvis vi tror på, at denne Jesus Kristus er vores frelser, så rystes vi ikke, men forbliver rolige. Det eneste, som stille inspirerer os, er, at Jesus bar vores synder med Sin dåb og blev korsfæstet til døden. Når vi tænker på dette, at Jesus, Gud selv, tog vores synder på sig selv med Sin dåb og døde for at betale syndens løn, bliver vi uendelige taknemmelige, og vores hjerter fyldes af stor glæde. Men denne rolige glæde i vores hjerter er langt større end noget andet i denne verden; hverken en romantisk kærlighedserklæring eller at få den mest kostbare diamant i gave kan nogensinde inspirere os mere end dette.

I modsætning til dette varer den følelsesmæssigt inspiration fra de fanatiske ikke længe. Selvom de hviler i denne inspiration i et stykke tid, kan de ikke andet end gemme deres ansigter bort i skam, når de synder hver eneste dag og er fornedret på grund af denne synd. ”Når Jesus bar vores fordømmelse og døde på korset for os, hvorfor synder jeg så hver eneste dag?”. Så de taber ansigt og kan ikke længere blive inspireret som tiden går. Og hvad mere er: på grund af skammen kan de ikke engang gå til Gud.

Det er derfor, at Gud har vist os brændofferalteret. Det hellige offer, som blev givet på dette brændofferalter ifølge offersystemet, var ingen anden end Jesus Kristus vor frelser. Så derfor manifesterer brændofferalteret, at Jesus kom til denne jord og faktisk har frelst os alle på én gang gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof. Gud har fået os til at se dette brændofferalter, og Han ønsker, at vi skal blive frelst ved at tro på det.

Der er mange ting, som vi genfødte skal gøre i denne sidste æra. Først og fremmest må vi prædike evangeliet om vandet og Ånden over hele jorden. Vi må udbrede sandheden til dem, som forbliver uvidende om denne sandhed i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof, og vi må derved hjælpe dem med at blive frelst fra fordømmelsen og helvedes ild. Hvorfor? Fordi der er mange mennesker, som følger Jesus uden at indse og tro på evangeliet om vandet og Ånden manifesteret i Tabernaklet.

For at udbrede denne tro til dem er der stadig meget at gøre. Vi må udgive vores bøger, som sendes ud over hele verden; fra oversættelse, korrektur og redigering til at sikre de nødvendige midler til at trykke dem og sende dem til alle lande over hele jorden, er der virkelig meget at gøre.

Så når vi ser på vores kollegaer og præster, ser vi, hvor travlt de alle har. Fordi alle helgener og Guds kirkes arbejdere har så travlt, går de fysisk igennem en hård tid. Det siges, at en maratonløber når et bestemt punkt på deres 42.175 km lange tur, hvor de bliver så udmattede, at de ikke engang er sikre på, om de løber eller gør noget helt andet. Kort sagt kan ekstrem fysisk udfoldelse gøre dem mentalt tomme. Måske har vi nu nået dette punkt i vores løb for evangeliet. At leve vores liv for evangeliet er ligesom at løbe en lang distance imod vores mål uden at stoppe, som maratonløbere gør. Fordi vi må blive ved med at løbe for evangeliet, indtil den dag, Vorherre kommer, går vi alle trængsler i møde.

Men fordi Vorherre er i os, fordi vi har evangeliet om vandet og Ånden, fordi vores tro tror på, at Herren har frelst os med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof, og fordi vi tror på den absolutte sandhed, kan vi alle modtage ny styrke. Det er fordi, Jesus har givet os frelsens gave, at du og jeg har modtaget denne gave. Så vores fysiske anstrengelser kan ikke bekymre os. Det er snarere sådan, at jo vanskeligere det bliver, des mere styrke finder de retfærdige. Jeg takker inderligt Herren.

Åndeligt, i vores hjerter, i vores tanker, og gennem vores faktiske omgivelser, kan vi føle ny styrke, som Vorherre har givet os, og at Han er hos os. Fordi vi kan føle, at Han hjælper os og holder os, og at Han er med os, takker vi Ham endnu mere. Apostelen Paulus sagde også: ”Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft”, (Fil 4:13). Derfor bekender vi hver eneste dag, at vi intet kan gøre, medmindre Herren giver os styrke. Jesus Kristus blev ikke blot døbt for vores skyld, men Han blev også ofret for os ved at blive korsfæstet, så sin egen død i øjnene, genopstod fra de døde og er derved blevet vores sande frelser. Når som helst vi kigger på brændofferalteret, kommer vi til at tænke på denne sandhed.

Brændofferalteret var lavet af akacietræ, og det var belagt indeni og udenpå med tyk bronze. Dets højde var 1.35 meter, og dets gitter, et fletværk af bronze, var placeret nær dets midte cirka 68 cm i højden. Kødet fra ofrene blev lagt på dette gitter og brændt.

Når vi ser på brændofferalteret, må vi være i stand til at se os selv, som vi er. Vi må også være i stand til at se, at Jesus Kristus tog vores synder på sig selv ved at blive døbt i kødet, og at Han bar fordømmelsen for vores synder ved at udgyde Sit blod på korset. Du og jeg kunne vitterligt ikke undgå at dø foran Gud på grund af vores synder og fordømmelsen. På grund af vores synder og fordømmelsen kunne vi ikke undgå døden og evig forbandelse. Men fordi Jesus Kristus, som kom til denne jord som det evige soningsoffer, blev døbt og døde for os som det hellige offer i Det Gamle Testamente, er vi blevet frelst.

Et offerdyr ser måske sødt ud og er lige til at kæle med, mens det er i live, men hvor grusomt ser det ud, når det bløder til døde med dets hals skåret over, efter at det har accepteret synden gennem håndspålæggelsen? At vi, som fortjente at dø på denne grusomme måde, er undsluppet vores fordømmelse er virkelig en stor velsignelse. Denne velsignelse har været mulig, fordi Herren har givet os frelsens gave. Ligesom det er manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof, kom Jesus til denne jord i menneskeskikkelse, har frelst dig og mig gennem Sin dåb og blodet på korset og har derved givet os frelsens sande gave. Gud har således givet du og jeg frelsens gave - tror du på dette i dit hjerte? Tror du på frelsens gave, Jesu kærlighed? Vi må alle have denne tro.

Når vi ser på brændofferalteret, må vi erkende, at Jesus Kristus har frelst os på denne måde. Han blev ofret på denne måde for at give os frelsens gave. Som hænder blev lagt på det hellige offer, og som dette hellige offer blødte til døde, har Jesus givet os frelsen ved at dø på samme måde. Således har Han frelst os fra vores synder. Vi må erkende dette, tro i vores hjerter foran Gud og takke Ham af hele vores hjerte.

Gud ønsker, at vi skal modtage frelsens gave og kærlighed gennem troen, som Han har givet os. Han ønsker, at vi i vores hjerter skal tro på dåbens frelse og blodet på korset, som Han opfyldte ved at komme gennem vandet og Ånden. Det er mit håb, at I alle vil tro på Vorherres kærlighed i jeres hjerter og virkelig acceptere Hans frelsesgave i hjerterne. Accepterer I virkelig dette i jeres hjerter?

Jeg så engang et hæfte, som bevidnede: ”Hvem vil dø for dig? Hvem mødte du i dag, som trøstede dig? Jesus Kristus blev ofret for dig. Finder du ikke trøst for dit hjerte i dette?”. Hvem vil virkelig bære dine synder ved at blive døbt og dø på korset i dit sted for at rense dine synder bort? Hvem vil udgyde alt sit blod og dø for at kaste sin kærlighed på dig? Hvem vil nogensinde være villig til at se dette offer i øjnene i dit sted? Er det dine familiemedlemmer? Dine børn? Dine forældre?

Ingen af dem! Det er Gud selv, som skabte dig. For at frelse dig fra dine synder kom denne Gud til jorden i menneskeskikkelse, blev døbt for at tage dine synder på sig selv, blev korsfæstet og udgød Sit blod for at bære fordømmelsen for dine synder, er blevet din sande frelser, genopstod fra de døde og lever selv nu og har givet dig Sin frelse og Sin kærlighed som gave. Ønsker du virkelig at modtage denne kærligheds frelse i dit hjerte? Tror du virkelig i dit hjerte?

Hvem som helst der tror vil modtage Herren, og hvem som helst der modtager Ham vil blive frelst. At modtage Ham betyder at acceptere frelsen og kærligheden, som Kristus har givet os. Det er ved at tro i vores hjerter på denne kærlighed, på syndernes forladelse og på, at Han bar synden, at vi bliver frelst. Det er denne tro, som modtager frelsens gave.

Alt i Tabernaklet manifesterer Jesus Kristus. Gud forlanger intet offer af os. Alt, hvad Han beder os om, er, at vi tror på frelsens gave, som Han har givet os i vores hjerter. ”For at give jer frelsens gave kom Jeg til denne jord. Som det hellige offer i Det Gamle Testamente har Jeg accepteret alle jeres synder, og at de er blevet overført til Mig gennem håndspålæggelsen, og som det hellige offer bar Jeg den grusomme fordømmelse for jeres synder for jer. Således har Jeg frelst jer”. Det er dette, som Gud fortæller os igennem Tabernaklet.

Ligegyldigt hvordan Gud har frelst os, har elsket os så meget, har givet os den perfekte frelse som gave, så er alting nytteløst, hvis ikke vi tror. Saltet i dit køkkenskab må først kommes i suppen, for at den kan smage af salt: på samme måde er det, at hvis vi ikke tror i vores hjerter, så bliver selv Hans fuldendte frelse ubrugelig. Hvis vi ikke takker for evangeliet om vandet og Ånden i vores hjerter og accepterer det, så bliver Jesu Kristi offer værdiløst.

Frelsen kan kun blive din, hvis du ved præcist, hvilket offer og hvilken kærlighed Jesus har givet dig; accepter dette i dit hjerte og tak Ham for det. Hvis du ikke accepterer Kristi gave som den perfekte frelse i dit hjerte, men kun forstår den med hovedet, så er det fuldstændigt ubrugeligt.  

Det er ligegyldigt, hvor meget din suppe koger på komfuret; hvis du kun tænker på, at du skal komme salt i, og alligevel ikke gør det, så kan din suppe aldrig komme til at smage af salt. Du kan kun blive frelst ved at acceptere i dit hjerte og tro på, at Vorherre har frelst dig fra dine synder ved at blive døbt og ofret for os ligesom det hellige offer, som blev ofret på brændoffer-alteret. Når Gud giver dig frelsens gave, skal du blot acceptere den i taknemmelighed. Når Vorherre fortæller os, at Han har frelst os fuldstændigt, så er det rigtige for os simpelthen at tro på det.  

Er den kærlighed, som Gud har givet dig, kun halvhjertet? Selvfølgelig ikke! Guds kærlighed er perfekt. Med andre ord har Vorherre frelst dig og mig fuldstændigt. Fordi Han tog vores synder på sig med Sin dåb og døde på korset, kan vi ikke nære nogen tvivl om denne kærlighed. Han har frelst os fuldstændigt og givet os frelsens gave. Vi må alle acceptere denne frelsesgave, som Gud har givet os.

Lad os et øjeblik antage at jeg holder et meget værdifuldt smykke lavet af de fineste ædelsten i min hånd. Hvis jeg giver det til dig som en gave, så er alt, du skal gøre, at tage imod det helt automatisk. Er det ikke sådan? Hvor enkelt og let er det for dig at gøre smykket til dit? For at du kan få dette smykke, skal du blot række hånden ud og gribe fat i det. Det er det hele.

Hvis du blot vil åbne dit hjerte og overføre alle dine synder til Jesus gennem Hans dåb, så kan du lige så let modtage syndernes forladelse og fylde dit tomme hjerte med sandheden. Således har Herren sagt, at Han ville give os frelsen som en gratis gave. Frelsen kan blive din blot ved at række hånden ud og gribe fat i den.

Vi har modtaget vores frelse som en gave uden at betale en eneste øre for den. Og fordi Gud er Den, som er glad for at kunne give denne gave til enhver, som ønsker at modtage gaven, så er de velsignede, dem, som har modtaget gaven i taknemmelighed. Dem, som accepterer Guds kærlighed i glæde, er iklædt Hans kærlighed, og det er dem, som elsker denne giver for ved at acceptere den, har de glædet Hans hjerte. At tage imod denne gave er det rigtige at gøre. Det er kun, når du accepterer den perfekte frelse som gave, som Gud har givet dig, at denne sande frelse kan blive din. Hvis du ikke accepterer den i dit hjerte, så kan frelsens gave aldrig blive din, ligegyldigt hvor meget du forsøger. 

Også jeg har modtaget denne frelses gave. ”Åh! Herren blev døbt på denne måde for mig. Ved således at blive døbt har Han båret fordømmelsen for mine synder. Han blev døbt for min skyld. Tak Herre!”. Dette er, hvad jeg kom til at tro på. Derfor er jeg nu uden synd. Jeg har modtaget den fuldendte tilgivelse for synden. Hvis også du ønsker at modtage syndernes forladelse og blive frelst, skal du tage imod den lige nu.

Vil du vide mere om Tabernaklet? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om Tabernaklet.

Jeg har tænkt på denne frelsesgave lige siden. Selv nu, når jeg tænker på den igen, indser jeg, at der intet andet er for mig at gøre end at takke Herren for min frelse. Fordi denne kærlighed til frelsen er i mit hjerte, kan jeg aldrig glemme den. Da jeg først modtog syndernes forladelse ved at acceptere og tro på evangeliet om vandet og Ånden, sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof, var jeg uendelig taknemmelig overfor Gud. Og selv nu, efter adskillige år er gået, har jeg stadig det samme taknemmelige hjerte, og jeg fornyr min tro hver dag.

Det er ganske vist, at Jesus kom til denne jord for at frelse mig, blev døbt for at tage alle mine synder på sig selv og døde på korset for at bære fordømmelsen for mine synder. Da jeg indså, at alle disse ting blev gjort for mig, accepterede jeg dem med det samme og gjorde dem til mine. Jeg indser hele tiden, at dette var det bedste, jeg nogensinde havde gjort, den klogeste handling overhovedet. Jeg tror derfor på, at Herren vitterligt elsker mig og bekymrer sig for mig, og jeg tror også og bekender, at Han gjorde alle disse ting, fordi Han elskede mig. ”Herre, jeg giver dig al min tak. Ligesom du elsker mig, elsker jeg Dig”. At bekende på denne måde er en stor glæde for de genfødte.

Vorherres kærlighed er uforanderlig og evig. Ligesom at Hans kærlighed til os ikke ændres, kan vores kærlighed til Ham heller aldrig forandres. Nogle gange, hvor vi ser trængsler i øjnene og lider, kan vores hjerter måske komme på afveje, og vi ønsker måske endda at glemme og forråde Hans kærlighed. Men selv da, når vi er overvældet af vores smerte, og vores samvittighed forråder os, og selv når alt, vi kan tænke på, er vores egen smerte, så holder Gud stadig fast ved os, så at vores hjerter aldrig vil glemme Hans kærlighed.   

Gud elsker os for altid. At Vorherre kom til denne jord som en skabning for vores skyld var fordi, at Han elskede os til Sin egen død. Nu opfordrer jeg jer til at tro på Guds kærlighed for jeres egen skyld. Og tag imod den i jeres hjerter. Tror I nu?

Jeg takker Herren, fordi Han har frelst os fuldstændigt fra vores synder med denne kærlighed.