”Herren talte til Moses og sagde: ”Du skal lave et bronzebækken og et bronzefodstykke til det til afvaskning, og du skal stille det mellem Åbenbaringsteltet og alteret og komme vand i. Aron og hans sønner skal vaske deres hænder og fødder i det; når de går ind i Åbenbaringsteltet, skal de vaske sig med vand, så de ikke dør, og når de nærmer sig alteret for at gøre tjeneste og bringe ofre til Herren, skal de vaske deres hænder og fødder, så de ikke dør; det skal være en eviggyldig pligt for dem, for ham og hans efterkommere i slægt efter slægt”.

Materiale: lavet af bronze og altid fyldt med vand.

Åndelig betydning: bronze betyder dommen over hele menneskehedens synd. For at bære fordømmelsen for hele menneskehedens synd tog Jesus al synd i verden på sig selv ved at blive døbt af Johannes Døber. Så derfor er betydningen af bækkenet, at vi kan vaskes fri for synd ved at tro på, at vores synder blev overført til Jesus gennem Hans dåb.

Præsterne, som tjente i Tabernaklet, vaskede også deres hænder og fødder i bækkenet, før de trådte ind i Tabernaklet, og derved undgik de deres død. Bronze henviser til alle synders dom, og vandet i bækkenet henviser til dåben, som Jesus modtog af Johannes Døber, gennem hvilken Han tog al synd i verden på sig selv. Med andre ord fortæller bækkenet os, at Jesus accepterede, at alle synder blev overført til Ham, og Han bar fordømmelsen for disse synder. Vandet i bækkenet betyder i Det Gamle Testamente den purpurblå tråd, og i Det Nye Testamente betyder det den dåb, som Jesus modtog af Johannes Døber (Matt 3:15, 1 Pet 3:21).

Så bækkenet refererer til Jesu dåb, og det er det sted, hvor vi bekræfter vores tro på det faktum, at Jesus bar alle vores synder, også vores aktuelle synder, og vaskede dem væk med det samme gennem dåben, som Han modtog fra Johannes Døber for over 2000 år siden.

Der er de retfærdige i denne verden, som er blevet født på ny ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Det er dem, som har modtaget syndernes forladelse for deres synder ved at tro på, at alle deres synder blev tilgivet gennem Jesu gerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof. Men fordi selv de retfærdige, som har modtaget syndernes forladelse, er utilstrækkelige i kødet, kan de ikke undgå at synde hver eneste dag, og sådanne synder kaldes de aktuelle synder. Stedet, hvor de retfærdige, som har modtaget syndernes forladelse, kommer for at løse problemet med den aktuelle synd, er intet andet end dette bækken. Når de retfærdige begår synd, kommer de til bækkenet i Tabernaklets gård og vasker deres hænder og fødder, og de kan derved bekræfte det faktum, at Jesus allerede har tilgivet alle deres aktuelle synder ved at tro på Guds skrevne ord.

I Bibelen bliver vand nogle gange brugt til at henvise til Guds ord, men den vigtigste betydning af vand er Jesu dåb. I Efeserbrevet 5:26 står der: ”For at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet” og i Johannesevangeliet 15:3 står der: ”I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer”. Bækkenet gør de hellige helgener, som har modtaget syndernes forladelse, i stand til at eje beviset på, at Herren har tilgivet deres synd med vand, ligegyldigt hvor utilstrækkelige deres kroppe end er.

Første Petersbrev 3:21 og 22 siger: ”Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse, han som er faret op til himlen og nu sidder ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og magter er blevet underlagt ham”. Lige før disse vers forklarer Peter den åndelige betydning af vandet på Noas tid. Selvom Noa havde advaret syndere, med andre ord sjælene som var indkapslet af synden, om syndfloden, som ville rense al snavs i den første verden væk, så blev kun 8 frelst gennem vandet. Vandet fra syndfloden på den tid udryddede alle dem, som aldrig havde troet på Guds ord. Og nu udleder Peter fra eksemplet med syndfloden, at Jesu dåb er et billede på dette vand. Derfor er bækkenet stedet, hvor vi bekræfter vores frelse igen foran Gud både når og efter, at vi er blevet frelst.

Helgenerne, som er blevet frelst fra deres synder ved troen, er iklædt Guds nåde ved at tro på vandet i bækkenet (Jesu dåb), bronze (Guds dom over alle syndere), og at Jesus har udfriet dem fra deres synder. Selvom vi er så fulde af fejl og svagheder, at vi knapt nok kan se os selv som de retfærdige, kan vi i hvert fald bekræfte, at vi er fuldstændig retfærdige ved igen at bekræfte vores tro på Jesu dåb (syndsovertagelsen, vandet) og Hans blodsudgydelse på korset (fordømmelsen for synden, bronze). Fordi vi tror på dette ord fra Gud, som allerede har frelst os fra alle vores synder og fordømmelsen for disse synder, kan vi altid blive de retfærdige, som er syndfri.

Guds ord, på hvilket vi tror, fortæller os, at Jesus tog vores synder på sig gennem dåben, som Han modtog fra Johannes Døber, ved at udgyde Sit blod på korset for at bære fordømmelsen for synden i vort sted, og derved har Han frelst os fuldstændigt fra vores synder. Gud placerede bækkenet i Tabernaklets gård, for at vi kunne bekræfte med vores tro, at vi er, ligegyldigt under hvilke omstændigheder, dem, som er blevet frelst fuldstændigt fra alle deres synder.

Efter at have delt det usyrede brød og vinen med Sine disciple under den Sidste Nadver, før Han døde på korset, ønskede Jesus at vaske Peters og de andre disciples fødder med vand. Fordi Jesus allerede havde fjernet alle Sine disciples synder gennem dåben, som Han modtog af Johannes Døber, ønskede Han at lære dem sandheden om vaskebækkenet. Jesus fortalte dem, at efter at Han var blevet døbt, så ville Han, Påskelammet, betale syndens løn (døden) ved at blive hængt på et træ. Så derfor blev Jesu tolv disciple aldrig syndige igen, efter at de havde troet på Ham, selvom de var ufuldstændige.

På samme måde bekræftede det faktum, at Jesus vaskede deres fødder, hvad det var ordet om sandheden betød - at Jesus allerede havde vasket al synd i verden væk. Således kunne disciplene altid prædike til folk i verden, at Jesus er frelseren og udbrede evangeliet om vandet og Ånden, som Han allerede havde opfyldt (Hebr 10:1-20). På denne måde tillod vaskebækkenet de retfærdige, som var blevet frelst fra alle deres synder ved at tro på sandheden, at huske på Jesu dåb. Det giver dem også frelsens overbevisning, at Gud selv har udfriet dem.

Mens størrelserne på alt andet i Tabernaklet er nedfældet, så står der intet om størrelsen på vaskebækkenet. Dette viser os det faktum, at Jesus, Guds søn, tog vores synder på sig med Sin dåb, og at dette er grænseløst stort. Det fortæller os også, at Jesu kærlighed, som har frelst os fra vores synder og fordømmelsen, er ubegrænset. Bækkenet manifesterer Guds store kærlighed, som ikke kan måles. Mennesker er dømt til at synde, så længe de lever. Men ved at tage al synd i verden på sig selv gennem dåben, som Han modtog af Johannes Døber og ved at blive korsfæstet og ved at udgyde Sit blod på korset, har Jesus renset alle vores synder bort for altid.

Bækkenet blev lavet ved at smelte bronzespejle, som kvinderne, som tjente i Tabernaklet, ejede (2 Mos 38:8). Dette betyder, at Guds ord lyser frelsens lys over synderne og fjerner deres mørke. Vi må indse, at Gud lavede bækkenet, så at Han selv kunne vaske alle vores synder bort. Dette sandhedens ord har lyst på folks synder, som var gemt dybt i deres hjerter, har vasket deres synder væk for altid, har givet dem syndernes forladelse og har derved gjort dem retfærdige. Med andre ord spiller bækkenet den rolle, at det tydeligt bevidner sandheden, at Jesus Kristus har frelst os syndere fuldstændigt med Guds ord.

Ved du, hvad betydningen af bronzen, som blev brugt til at lave dette vaskebækken, er? Bronze refererer til intet andet end syndens forbandelse, som vi må se i øjnene. For at være mere præcis kan vi sige, at det fortæller os, at Jesus bar alle vores synder til korset med Sin dåb og blev dømt i vort sted. Det var os, som faktisk skulle være dømt for vores synder, men gennem vandet i bækkenet kan vi igen bekræfte, at alle vores synder er blevet vasket rene. De, som tror på dette, bliver dem, som er blevet dømt gennem troen, og derfor ser de nu ikke længere nogen dom i øjnene.

Bækkenet fyldt med vand fortæller os: ”Gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof har Jesus allerede vasket dine synder bort og har frelst dig fuldstændigt fra dine synder. Han har renset dig”. Med andre ord er bækkenet beviset for de retfærdige, som har modtaget syndernes forladelse, at de er blevet renset for deres synder og er frelste.

Brændofferalteret betyder dommen for synden, imens bækkenet, som relaterer til den purpurblå tråd blandt materialerne i Tabernaklet, fortæller os, at Jesus tog vores synder på sig selv med Sin dåb i Det Nye Testamente.

Vi kan kun træde ind i Det Hellige, når vi åbner og træder ind gennem indgangen til Tabernaklets gård, passerer brændofferalteret og dernæst vaskebækkenet. De, som kan træde ind i Tabernaklet, hvor Gud bor, er kun dem, som tydeligt er gået igennem brændofferalteret og vaskebækkenet igennem troen. Kun dem, som har modtaget syndernes forladelse ved at tro på sandheden om bækkenet i Tabernaklets ydre gård, kan træde ind i Det Hellige.

Når nogen forsøger at træde ind i Tabernaklet gennem sin egen styrke, vil ild strømme ud fra Det Hellige for at fortære denne person. Selv Arons sønner var ikke undtaget dette, og faktisk var der nogle af dem, som døde (3 Mos 10:1-2). De, som er uvidende om Guds retfærdige byrde bestående af synden og dommen, og som ignorerer denne sandhed, vil blive dræbt på grund af deres synder. Folk, som forsøger at træde ind i Gud rige ved at tro ifølge deres egne ideer i stedet for at tro på Hans uovertrufne frelse fra synden, vil ganske sikkert se ildens dom i øjnene på grund af deres synder. På grund af den uundgåelige dom over synden så er alt, der venter dem som en konsekvens af dette, helvede.

Jesus fuldendte vores frelse fra synden med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof, så at vi ville være i stand til at træde ind i Det Hellige. Det er ved at tro på denne sandhed, at vi er fuldstændigt frelste fra alle vores synder. Gud havde etableret Sin plan for at frelse menneskeheden fra synd selv før skabelsen, og igennem sandheden om den purpurblå tråd (Jesu dåb), den karminrøde tråd (Jesu død på korset) og den purpurrøde tråd (Gud blev et menneske) i Bibelen lod Gud os kende Hans vilje i detaljer. Og ifølge denne plan har Han i sandhed frelst alle syndere fra deres synder og overtrædelser gennem Jesu gerninger manifesteret i disse purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråde.

Første Johannes’ Brev 5:4 siger: ”Og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro”, og dette følges af vers 10, som siger: ”Den, der tror på Guds søn, har vidnesbyrdet i sig”. Hvad er dette vidnesbyrd om frelsen? Sandhedens evangelium, som har givet os vores frelse gennem vandet, blodet og Ånden, er vidnesbyrdet om vores tro på Guds søn (1 Joh 5:6-8). Med andre ord er det kun evangeliet om vandet og Ånden, på hvilket vi tror, som er beviset på, at Gud har vasket os rene for synd og gjort os til Sit eget folk. Denne eneste måde, vi kan blive frelst, er ved at træde ind i Det Hellige, leve af livets brød, som Gud har givet os, og at leve i Hans nåde er at tro på intet andet end dette evangelium om vandet og Ånden. Ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, som renser vores synder bort, skal vi nu frelses og leve vores liv i troen ved at forene os med Guds kirke.

Det er ved sandheden i evangeliet om vandet og Ånden, at vi kan leve af Guds ord i Hans kirke, være forenet med den, og leve som de retfærdige, hvis bønner høres af Gud. Når vi tror på denne sandhed, kan vi blive de retfærdige, som har troen på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og som lever iklædt Guds nåde i Hans nærvær. Troens liv, som kun kan leves af Guds folk, kommer kun ved at tro på vandet, blodet og Ånden. Vi kan blive frelst fra alle vores synder ved at tro med vores hjerter på Jesu dåb, Hans blodsudgydelse og død, og at Jesus er Gud selv. Troen, som har gjort dig i stand til at leve i Guds kirke, er troen på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof.

I dag er der mange mennesker, som siger: ”Alt vi skal gøre er at tro på Jesus; så hvorfor bekymre sig om alle disse detaljer? Lad os ikke spilde vores tid med unyttig snak og blot tro på det, som vi finder rigtigt”. For sådanne mennesker ser vi måske ud til blot at være kristne ballademagere, men hvad der er absolut klart er, at hvis man tror på Jesus uden at have modtaget syndernes forladelse, så ser han/hun evig fordømmelse i øjnene. Ikke at tro fuldstændigt på evangeliet om vandet, blodet og Ånden er en falsk og fejlagtig tro. Faktisk tror man ikke på Jesus som frelseren.

Hvis jeg, for at vinde en eller anden fremmeds velvilje, skulle sige til denne fremmede: ”Jeg tror på dig”, ville denne person så være overbevist om ”At ham her tror da virkelig på mig” og være glad for det? Tværtimod ville han snarere sige: ”Kender du mig? Jeg tror ikke, at jeg kender dig”. Hvis jeg så igen siger til ham: ”Men jeg tror på dig alligevel” og ser på ham med et insisterende blik i et forsøg på at få ham til at føle sig tilpas, ville han så være glad for det? Det er meget mere sandsynligt, at han vil betragte mig som en ryggesløs spytslikker, som blot forsøger at læse hans tanker og indsmigre sig.

Gud er heller ikke glad for mennesker, som blot tror blindt på Ham. Når vi siger: ”Jeg tror på Gud. Jeg tror på, at Jesus er syndernes frelser”, så må vi bekende vores tro på Ham efter, at vi har fundet ud af og tror på, hvordan Jesus har taget alle vores synder of overtrædelser på sig. Hvis vi tror blindt eller uden at tænke os om, som om vi ingen karakter har overhovedet, så kan vi aldrig blive frelst. Vi bliver kun frelst, når vi tror ved først at vide, hvordan Jesus har fået vores synder til at forsvinde. Når vi siger, at vi tror på nogen, så lægger vi vores sande tillid på denne person, fordi vi kender ham/hende godt nok og betragter denne person som troværdig. At sætte sin lid til nogen, som vi ikke kender ret godt, kan kun betyde, at vi lyver eller at vi er fjolser, som snart bliver narret. Når vi hævder, at vi tror på Jesus, så må vi vide helt klart, hvordan Jesus har fået alle vores synder til at forsvinde. Kun da vil vi ikke blive forladt af Vorherre i det sidste øjeblik og kan træde ind i himlen som Guds genfødte børn.

Den sande tro, som kan føre os til himlen, er troen på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof. Med andre ord er den sande tro at tro på evangeliet om vandet og Ånden, som har frelst os gennem vandet (Jesu dåb), blodet (Jesu død) og Helligånden (Jesus er Gud). Vi må vide, hvor stor Vorherres nåde er, som har frelst os og tro på den, for troen på denne sandhed vil føre os til vores frelse.

Om éns tro er hel eller ej bestemmes af, om man kender sandheden eller ej. Du kan kun tro på Jesus som din frelser, når du tror på evangeliet om vandet og Ånden af hele dit hjerte. Og denne tro på Jesus som frelseren, som har givet os syndernes forladelse gennem evangeliet om vandet og Ånden, er den sande tro, som har frelst os fra alle vores synder.

Bækkenet blev fyldt med vand. Det var placeret lige foran Det Hellige. Bækkenet er det sted, hvor vi husker os selv på, at vi har modtaget synderes forladelse og bekræfter dens modtagelse gennem troen. Det er en bekræftelse af det faktum, at Gud har renset synden hos alle troende bort. Ligesom præsterne, som tjente i Det Hellige, vaskede deres hænder og fødder i bækkenet, når de blev beskidte, så vasker dem, som har modtaget syndernes forladelse, også synden væk, hver gang de har syndet, ved at minde dem selv om og bekræfte gennem Guds ord, at Jesus allerede har renset disse synder bort, som har gjort dem beskidte og sonet dem såvel som blevet dømt for dem i vort sted.

Vi bliver tilsmudsede, fordi vi ikke kan lade være med at synde, mens vi lever i denne verden. Med hvad skal vi rense alle disse synder, som gør os beskidte? Vi vasker dem væk ved at tro på, at Jesus Kristus, kongernes konge, kom til denne jord for mere end 2000 år siden i menneskeskikkelse for at redde syndere, tog deres synder på sig gennem Sin dåb, udgød Sit blod på korset og har derved tilgivet synderne for alle deres synder. Vi kan modtage syndernes forladelse og vaske vores nutidige synder væk ved at tro på sandheden, at Jesus tog alle synderne på sig selv ved at blive døbt. Vi kan kun renses for vores aktuelle synder ved at tro på denne sandhed, at Gud allerede har vasket alle vores synder bort gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.

Uden troen på bækkenet kan vi aldrig træde ind i Det Hellige, hvor Gud bor. Vores gerninger kan ikke altid være perfekte. Fordi vi er utilstrækkelige, synder vi ind imellem. Men frelsen, som Gud har givet os, er ikke desto mindre perfekt, for Guds ord er perfekt. Fordi Gud har vasket alle vores utilstrækkeligheder bort med Sin perfekte frelse, kan vi modigt træde ind i Det Hellige gennem troen. De, som ikke går gennem bækkenet, kan aldrig træde ind i Det Hellige. Vi har fået adgang til Det Hellige gennem vores tro på sandheden, at Jesus kom til denne jord for 2000 år siden og rensede al synd i verden væk med evangeliet om vandet, blodet og Ånden profeteret gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Uden at tro på, at Herren allerede har renset alle vores synder og gjort os syndfrie, kan vi ikke træde ind i Det Hellige.

Eftersom vi ikke kan træde ind i Guds helligdom uden at tro på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, kan vi heller ikke nyde velsignelsen at gå frem imod Guds nådes trone ved at tro på Hans ord i Hans kirke, eller bede til Ham og modtage Hans nåde og leve sammen med Hans tjenere og helgener, hvis vi ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden. Vi kan leve vores liv i Guds kirke med vores trosfæller og høre og tro på Hans ord og bede til Ham, hvis vi tror på, at Gud allerede har frelst os fra alle vores synder gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.

Vaskebækkenet er den endelige bekræftelse af vores frelse fra synden. Gud placerede bækkenet lige foran Det Hellige og fyldte det med vand for at give troens bekræftelse til dem, som tror på evangeliet om syndernes forladelse. Dette bækken renser de retfærdiges beskidte samvittighed, de retfærdige, som tror.

Lad os læse Første Johannes’ Brev 2:1-2: ”Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand for Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder”. Amen.

Hvis vi synder, har vi en advokat for Faderen, Jesus Kristus den retfærdige. Jesus vasker de retfærdiges beskidte hjerter rene med vand. Dagen før Han blev korsfæstet, samlede Jesus Sine disciple sammen under den sidste nadver i påsken. Til Peter, som nægtede at få sine fødder vasket, sagde Jesus: ”Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det”, (Joh 13:7). Jesus ønskede at blive den fuldendte frelser for dem, som virkelig tror på evangeliet om vandet og Ånden. For dem, som tror på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, er Jesus blevet deres evige frelser.

Bækkenet blev brugt til at vaske snavset af præsterne, når de arbejdede i Tabernaklet med at ofre til Gud. Det var nødvendigt at vaske al smudset bort, som præsterne fik på sig, når de dræbte de hellige ofre, udgød deres blod og skar dem i stykker for at give ofrene til Gud, som ville sone Israels folks synder. Når præsterne blev beskidte, mens de ofrede, måtte de vaskes med vandet, og bækkenet var det sted, hvor alt det beskidte blev vasket bort.

Når vi synder, åndeligt eller kødeligt, og når vi tilsmudser os selv ved at bryde Guds bud, må vi vaske vores snavs bort med vandet fra dette bækken. Præsterne måtte vaske de beskidte dele af deres kroppe med vandet, hver gang deres kroppe berørte noget urent eller beskidt, hvad enten de ville eller ej.

På samme måde er det, at når som helst dem, der tror på Gud, kommer i kontakt med noget beskidt eller urent, så bruges vandet fra bækkenet til at vaske denne urenhed bort. Kort sagt blev bækkenets vand brugt til at rense de genfødtes snavs bort. Så derfor indeholder bækkenet Guds barmhjertighed. Betydningen af bækkenet er ikke et valgfrit objekt, som vi kan vælge at tro på eller ej, men det er en nødvendig del og absolut essentiel for dem, som tror på Jesus.

Gud bestemte størrelsen for alle andre dele i Tabernaklet og specificerede, hvor mange alen de skulle være i højden, længden og bredden. Men Han specificerede ikke størrelsen på vaskefadet. Dette er et specielt karakteristika, som kun gælder bækkenet. Dette manifesterer den uendelige kærlighed, som Messias har givet os, som begår synd hver eneste dag. I Messias’ kærlighed fandtes dåben, en form for håndspålæggelse, som vasker alle vores synder bort. Eftersom en del vand skulle bruges, når præsterne blev beskidte, mens de udførte deres pligter, måtte bækkenet altid være fyldt med vand. Så størrelsen på bækkenet afhang af dette behov. Fordi bækkenet var lavet af bronze, kom præsterne til at tænke på syndens dom, hver gang de vaskede sig med dets vand.

Præsterne, som tjente i Tabernaklet, måtte vaske al snavset af deres hænder og fødder med vandet fra bækkenet. Hvis bronze manifesterer Guds dom, så manifesterer vandet, at synden bliver vasket bort. I Hebræerbrevet 10:22 står der: ”Og med legemet badet i rent vand” og Titusbrevet 3:5 siger: ”Badet, der genføder og fornyer ved Helligånden”. Som disse afsnit fortæller ordet i Det Nye Testamente os også meget om at vaske snavset bort med vandet fra dåben.

Hvis præsterne vaskede snavset bort med vandet fra bækkenet, så kan vi, de genfødte kristne i dag, også vaske alle vores aktuelle synder begået i vores liv bort ved at tro på Jesu dåb. Vandet i bækkenet i Det Gamle Testamente viser os, at Messias kom til denne jord og har vasket al synd i verden bort med dåben, som Han modtog af Johannes Døber.

Gennem Bibelen fortæller Gud os, at ikke blot synden begået af Israels folk, men også synderne begået af alle mennesker i hele menneskets historie blev overført til Jesus med dåben, som Han modtog fra Johannes Døber. Da Jesus blev døbt af Johannes Døber, sagde Han ifølge Matthæus 3:15:”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Ved at modtage Sin dåb, den samme form for håndspålæggelse fra Johannes Døber, menneskehedens repræsentant, accepterede Jesus al synd i verden på Sin egen krop.

Derfor ved at tro på den kendsgerning, at alle vores synder blev overført til Jesus, Messias, gennem Hans dåb, kan vi alle blive vasket rene for de beskidte synder i vores hjerter. Fordi vi allerede overførte alle vores synder til Jesus ved at tro på denne sandhed, er alt vi skal gøre at tro på, at Guds søn bar al synd i verden til korset, blev korsfæstet og udgød Sit blod og derved blev menneskehedens perfekte sonoffer og har udfriet os fra alle vores synder. Tror du på dette i dit hjerte? Dem, som virkelig tror på, at Messias blev vort eget sonoffer, er frelst for evigt.

Fortæller Bibelen os, hvordan vi kan vaske alle vores aktuelle synder væk? Som præsterne vaskede deres urenhed væk med vandet i vaskebækkenet i Det Gamle Testamente, kan vi i Det Nye Testamente modtage tilgivelsen for alle vores aktuelle synder ved at tro på, at Jesus har opfyldt Guds retfærdighed ved at tage al synd i verden på sig gennem dåben, som Han modtog af Johannes Døber. Til sidst vaskes alle synder bort ved at tro på denne sandhed.

Når Israels folk gav syndofre til Gud, bragte de et lydefrit offerdyr til Tabernaklet, et får eller en ged, bekendte deres synder over det og overførte alle synderne til dyret ved at lægge deres hænder på dets hoved, og de dræbte dette hellige offer, som accepterede deres synder. Så skar de halsen over på det og udgød dets blod, smurte blodet på brændofferalterets horn og hældte resten ud på jorden (3 Mos 4). Selv et helt års synder blev tilgivet med det samme ved troen gennem syndofferet på forsoningsdagen (3 Mos 16). Til slut modtager vi vores tilgivelse for synden på den samme måde som syndofferet i Det Gamle Testamente - det vil sige ved at tro på Messias’ dåb, som kom for at rense vores synder bort og på blodet på korset.

Det Gamle Testamentes håndspålæggelse er det samme som dåben, som Jesus modtog i Det Nye Testamente. Vores Messias tog og vaskede vores synder bort ved at blive døbt af Johannes Døber og korsfæstet. Når det er igennem Messias’ dåbs gerninger og Hans blod på korset, at Gud fuldstændigt har frelst os fra alle vores synder, hvad skal vi så gøre mere for at blive tilgivet for vores synder? Hvad vi må huske på og tro på er, at selv når vi synder i vores daglige liv på grund af vores svaghed, så er alle disse synder blevet vasket væk af Jesus Kristus, som kom gennem vandet og blodet. Selvom vi tror på Gud, falder vi stadig for vores svaghed på grund af vores utilstrækkelighed. Men vores Gud, som ved alt dette, har frelst os ved at sende Messias til denne jord, ved at få Ham til at tage menneskehedens synd på sig selv gennem dåben og ved at ofre Ham.

Ved at placere brændofferalteret og vaskebækkenet i Tabernaklets gård har Gud tilladt os at vaske alle vores aktuelle synder bort, som vi begår dagligt, før vi træder ind i helligdommen, Guds hus. Men dette betyder ikke, at vi skal vaske vores daglige synder bort gennem angrende bønner. Tværtimod er det vores tro på Messias’ dåb og Hans blod på korset, som renser alle vores synder bort. Gud har besluttet, at når de retfærdige begår fejl og begår synd og overtrædelser, efter at de har fået troen på Jesus, så skal de vaskes rene for sådanne synder ved at tro på dåben, som Messias, vaskebækkenets Herre, modtog.

Mange mennesker er tilbøjelige til at se den kendsgerning, at Jesus bar synden, og at Han blev dømt for dem, som det samme. De knytter dem blindt sammen i et stort bundt. Men fordi vi dagligt begår synd på grund af vores utilstrækkelighed, så må afvaskelsen af synden og dommen for synden adskilles i to dele. Dåben, som Jesus modtog af Johannes Døber og Hans død på korset, skete, for at Han kunne bære alle synderne selv, for at Han skulle dømmes for denne synd og fuldstændigt frelse os fra den. I denne tro kan vi således modtage dommen for vores synd med det samme. Derfor må problemet med vores daglige synder løses ved at tro på Messias’ dåb. Det er ved at forene disse to dele, dåben og korset, at den eneste, fuldstændige frelse kan nås. Dette er sandheden om den fuldstændige tilgivelse for synden. Hvad angår løsningen til problemet med vores synd, så må vi tænke på og tro på det ved at adskille Jesu dåb og korset fra hinanden.

Når præsterne dræbte de hellige offerdyr i Tabernaklet, blev de snavsede på grund af alt blodet. Vi kan ikke forestille os, hvor beskidte de blev. Præsterne måtte vaske al denne urenhed bort, men hvis der ikke havde været noget vand i bækkenet i Tabernaklets gård, så ville de ikke have været i stand til at gøre dette. Ligegyldigt om det var en ypperstepræst eller en almindelig præst, som var blevet tilgivet for et års synd, så kunne denne person ikke gøre andet end leve med urenheden, hvis ikke denne urenhed blev vasket bort med det samme med vandet fra bækkenet.

Selvom ypperstepræsten var møgbeskidt, kunne Han altid vaske sig ren, for der var vand i bækkenet i Tabernaklets gård. Selvom en præst havde fået sine synder for et helt år tilgivet fuldstændigt, så var det stadig ved at vaske de daglige synder bort, at denne person blev renset. Gud besluttede, at præsterne, som ofrede til Ham, således skulle vaske al deres urenhed bort gennem vaskebækkenet. Vi kan dermed indse, hvorfor Gud placerede bækkenet i Tabernaklets gård. Vi kan også vide, hvorfor dette bækken var placeret mellem brændofferalteret og helligdommen.

Sandheden, som ligger implicit i bækkenet, er åbenbaret i Johannesevangeliet 13. Under påsken efter den sidste nadver med Sine disciple ønskede Jesus at vaske deres fødder, og Han begyndte med Peter. Da Jesus forsøgte at vaske hans fødder, bad Han Peter om at stikke fødderne frem, så Han kunne vaske dem. Men Peter nægtede og sagde: ”Jeg burde vaske dine fødder; hvordan kan du, Herre, vaske mine fødder?” .

Peter nægtede, fordi han ikke mente, at det var passende for en lærer at vaske sine egne disciples fødder. ”Hvordan kan jeg vove at bede min lærer om at vaske mine fødder? Det kan jeg ikke”.

Peter blev ved med at nægte Jesu tjeneste. Hvad Jesus sagde til Peter er af allerstørste betydning.

”Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det”, (Joh 13:7). Det, som Jesus sagde, betyder: ”Du kan ikke nu forstå, hvorfor Jeg må vaske dine fødder. Men dette vil være nøglen til at løse problemet med dine nuværende synder. Du vil begå mange synder fra i dag af, men Jeg har allerede taget dine synder i fremtiden på Mig, og på grund af disse synder må Jeg nu udgyde Mit blod på korset. Du må derfor vide og tro på, at Jeg er Messias, som tog sig af selv dine nuværende synder og dem i fremtiden”.

For Peter så det simpelthen uetisk ud, at Messias skulle vaske hans fødder, og det er derfor, at han nægtede at få dem vasket. Men Jesus sagde til Peter: ”Du vil vide det efter dette” og vaskede hans fødder.

”Først når Jeg vasker dine fødder, kan du få en forbindelse til Mig. Nu forstår du ikke, hvorfor Jeg vasker dine fødder. Men efter at Jeg er blevet korsfæstet og er steget til himmels, vil du vide, hvorfor Jeg vaskede dine fødder. Fordi Jeg er din Messias, har jeg allerede båret dine fremtidige synder med Min dåb og ved at blive det hellige offer for dine synders skyld er Jeg blevet din frelser”.

Som Vorherre sagde, forstod Peter ikke noget på dette tidspunkt, men efter Herrens genopstandelse kom Han til erkendelsen. I sandhed var dette hændelsen, som rensede selv hans aktuelle synder.

”Fordi jeg ikke kan andet end synde i denne verden, har Herren vasket mine fødder, så at jeg ville tro på, at Jesus, Messias, tog selv disse nutidige synder på sig selv med Sin dåb fra Johannes Døber! Messias’ dåb tog sig af selv de fremtidige synder! Jesus tog alle disse synder på sig selv med Sin dåb, bar disse synder til korset og bar fordømmelsen for synden ved at blive korsfæstet! Og ved at genopstige fra de døde har Han sandelig og fuldstændigt frelst os fra alle vores synder!”.

Først senere efter at han havde forrådt Herren tre gange, kom Peter til denne erkendelse og til troen på det. Det er derfor, at han sagde i Første Petersbrev 3:21: ”Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse”. Her betyder ”billede på dåben” ”en, som er forudsagt eller identificeret med et tidligere symbol eller figur såsom en skikkelse i Det Nye Testamente, som har sit modstykke i Det Gamle Testamente”. Så den forudgående tekst fortæller klart, at Jesu dåb er et billede på ”vandet” i Det Gamle Testamente.

I Det Gamle Testamente, når syndofferet på forsoningsdagen blev givet til Gud for at modtage tilgivelsen for et års synder, måtte ypperstepræsten, Israels folks repræsentant, lægge sine hænder på det hellige offer og bekende de synder, som israelitterne havde begået, for at overføre deres synder til offerdyret. Denne metode med håndspålæggelse var den samme form som Jesu dåb. I Det Gamle Testamente måtte syndofferet bløde til døde, fordi det havde accepteret alle israelitternes synder. Dets hals blev skåret over, og snart udgød det alt sit blod. Præsterne pelsede derefter dyret, skar det i stykker og ofrede dets kød til Gud ved at brænde det med ild.

Messias, som er det virkelige indhold af det hellige offer i Det Gamle Testamente, kom til denne jord, accepterede vores synder gennem håndspålæggelsen, blødte på korset og døde i vort sted. Derfor har du og jeg i dag modtaget tilgivelsen for alle vores synder gennem Jesu Kristi dåb og Hans død på korset. Og vi må vaske vores aktuelle synder bort, som vi begår hver dag i vores liv, ved at tro på, at disse synder allerede er blevet renset væk ved dåben, som Vorherre modtog og blodet, som Han udgød på korset. Vi må kende denne sandhed og tro på den. Vi kan kun udfris fra vores aktuelle synder, når vi tror på, at Jesus tog alle vores synder på sig selv og vaskede dem alle væk gennem dåben. Med andre ord må vi, når som helst vi synder, bekræfte vores tro på evangeliet om vandet og Ånden. Og ved at tænke over denne sandhed, at selv disse aktuelle synder allerede blev renset bort af Jesus Kristus med dåben og korset, kan vi ikke miste vores frelse og kan genetablere den med det samme, når vores hjerter bliver angrebet af skyldfølelse.

Fordi Jesus allerede har renset selv de daglige synder begået af de retfærdige, som har modtaget syndernes forladelse i deres daglige liv, har Gud givet vaskebækkenet til dem, så at disse retfærdige, hvis tilgivelse for synden kom gennem vandet, blodet og Ånden, ville blive vasket rene for deres aktuelle synder gennem deres tro på evangeliet om vandet og Ånden.

Det er derfor, at Gud lavede bækkenet ved at indsamle og smelte spejlene fra de kvinder, som gjorde tjeneste i Tabernaklet, for disse spejle er et billede på selvet. Når vi begår aktuelle synder og er fortvivlede på grund af vores svagheder, må vi gå til bækkenet og vaske vores hænder og fødder. Bækkenets rolle er at minde os om, at Jesus tog hele menneskehedens synd på sig med det samme, da Han blev døbt af Johannes Døber. Det var for at lære de retfærdige om denne sandhed, som har modtaget syndernes forladelse, at Vorherre fik israelitterne til at fremstille bækkenet ved at smelte disse kvinders spejle, fylde det med vand og tillade præsterne at rense alt det beskidte på deres hænder og fødder væk med dette vand.

Vi tror på, at Jesus er Guds søn, skaberen og menneskehedens frelser. Og vi må huske på, at Messias kom til denne jord i menneskeskikkelse og accepterede, at alle vores synder blev overført til Hans egen krop gennem dåben, som Han modtog af Johannes Døber - det vil sige, at når vi begår synd i denne verden, falder for fristelerne eller vores svagheder åbenbares, må vi endnu mere huske på, at Messias kom i kødet, blev døbt og korsfæstet og har derved allerede renset alle vores synder bort.

Hvis vi ikke husker på dette og tror på det, selvom vi har modtaget syndernes forladelse, så ville vi igen blive bundet af vores aktuelle synder og vende tilbage til vores gamle, syndige jeg. Så derfor må vi hver eneste dag tro på, at alle vores synder begået på grund af vores svagheder og utilstrækkelighed allerede er blevet overført til Jesus gennem Hans dåb. Hver dag må vi huske, tro igen og bekræfte, at Messias tog alle vores synder på sig selv med dåben, som Han modtog af Johannes Døber og har vasket dem alle bort.

Der er ingen på jordens overflade, som kan modtage syndernes forladelse ved at tro på Jesus uden også at tro på, at Han bar al synd i verden ved at blive døbt af Johannes Døber og ved at udgyde Sit blod. Og selvom folk har modtaget syndernes forladelse, er der ikke en eneste, som ikke begår synd. Så derfor ville alle være syndige, hvis de ikke troede på Jesu dåb, og Guds vilje ville aldrig være blevet opfyldt for alle. Det er derfor, at Gud gav os Sin søn, fik Ham døbt af Johannes Døber og opgav Ham på korset så Han kunne bløde.

Hvis vi tror på Jesus Kristus som vores Messias, må vi tro på, at alle vores synder blev overført til Ham gennem dåben, som Han modtog af Johannes Døber, og at Han bar vores fordømmelse ved at bære al synd i verden til korset, blive korsfæstet og udgyde Sit blod. Vi modtager vores tilgivelse for synd ved at tro på Jesu dåb og Hans blod. Alle vores synder er blevet renset bort ved at tro på denne sandhed. Vi har modtaget retfærdiggørelsen ved at tro på Guds kærlighed af hele vores hjerte. Vores hjerter er nu syndfrie, rene og pletfri. Men i kødet er der stadig svagheder. Det er derfor, at vi må huske på Jesu dåb hver eneste dag og altid minde os selv om denne tro. Når vores svagheder og utilstrækkeligheder åbenbares, når onde tanker dukker op, og vi er blevet urene, og når vores handlinger er på afveje, så er Vorherre kun tilfreds, når vi husker på, at Jesus tog alle disse synder på sig selv med Sin dåb, som Han modtog fra Johannes Døber, og vi renser vores hjerter ved igen at tro på denne sandhed.

Når vi begår synd, så må vi først indrømme vores synder overfor Gud. Dernæst må vi igen tro på, at alle disse synder allerede er blevet overført til Jesus gennem Hans dåb. Vi, som er blevet rensede ved gerningerne gennem Jesu dåb, må rense vores daglige synder bort hver dag ved at tro på Hans gerninger. Det er derfor, at vi absolut må huske og tro på den kendsgerning, at vi kan vaske alle vores synder bort gennem Jesu Kristi dåb.

Vi har nu undersøgt, hvorfor Gud placerede vaskebækkenet mellem brændofferalteret og Tabernaklet. Gud placerede vaskebækkenet mellem brændofferalteret og Tabernaklet, så at når vi træder frem foran Ham, vil vores kroppe og hjerter være rene. Selv efter at vi er blevet de retfærdiggjorte, som har modtaget den perfekte tilgivelse for synden gennem Jesu dåb og korset, er vores hjerter stadig i stand til at blive urene, når vi synder, hvad enten det er frivilligt eller ufrivilligt. Det er derfor, at vi må rense alt det beskidte væk ved bækkenet, når vi går forbi brændofferalteret og træder frem foran Gud. Fordi vi ikke kan træde frem foran Gud, hvis blot vi har den mindste synd på os, placerede Gud vaskebækkenet mellem brændofferalteret og Tabernaklet, så at vi kan være i stand til at træde frem i Guds nærvær i renhed ved at have vasket os selv med vandet fra bækkenet.

Første Petersbrev 3:21 beskriver også Jesu dåb som ”En god samvittigheds pagt med Gud”. Her er ”en god samvittighed” den, som tror på, at Jesus vaskede hele menneskehedens synd, også de synder som vi begår hver eneste dag, væk med dåben, som Han modtog fra Johannes Døber i Jordanfloden. For at tage vores synder på sig selv blev Vorherre døbt af Johannes Døber og accepterede dermed vores synder på Sin egen krop. Fordi Jesus bar alle vores synder på Sin egen krop, måtte Han dø på korset. Hvis vi ignorerer og ikke tror på det, Han gjorde, så kan vores samvittighed kun blive ond. Foran Gud må alle have en god samvittighed. Selvom vi måske ikke er i stand til at leve 100% perfekt i vores kød, så kan vi i det mindste i vores samvittighed være gode foran Guds åsyn, og det skal vi være.

Omkring et halvt århundrede siden, da Korea tabte alt i ruinerne fra Koreakrigen, strømmede en flod af hjælp ind i landet for at afhjælpe situationen. Selvom børnehjem skulle modtage denne hjælp først, så var der nogle skruppelløse mennesker, som stak pengene i deres egne lommer og opbyggede deres egen rigdom. De havde ingen samvittighed. Når andre lande donerede pulvermælk, mel, tæpper, sko, tøj og anden form for nødhjælp, så sendte landene det, for at de nøgne og sultne i den hårde nød skulle få tøj på kroppen og mad; de kunne dårligt forestille sig, at nogle onde embedsmænd og svindlere ville tage denne nødhjælp til dem selv.

Folk med gode samvittigheder ville have uddelt nødhjælpen ligeligt blandt de fattige. Dem som, i stedet for at opfatte nødhjælpen som en mulighed for at berige sig selv, fordelte hjælpen ligeligt blandt de fattige, som var ved at dø af sult, ville ikke have haft noget at skamme sig over overfor Gud, for de ville have levet med god samvittighed. Men dem, som ikke gjorde dette, ville være blevet anklaget for tyveri ved deres egen samvittighed. Selvfølgelig kan disse tyves samvittighed selv nu vaskes ren, hvis de omvender sig og tror på Jesu dåb.

For at tage vores synder på sig selv og rense alle vores aktuelle synder bort kom Jesus til denne jord og blev døbt. Efter således at være blevet døbt af Johannes Døber vaskede Jesus alle vores synder bort med det samme. Jeg vil gerne skælde dem, som ikke tror på Hans døb, ud ved at sige: ”Hvordan kan du så være så stolt over det, som du tror på, når du ikke tror på Hans dåb? Med hvilken tillid tror du? Er du god nok til at træde ind i riget uden at have troen på Hans dåb?”.

Hvis vi virkelig ønsker at være dem, som har en god samvittighed, så må vi vaske alle vores aktuelle synder bort med dåben, som Jesus modtog af Johannes Døber. For at gøre dette må vi tro i vores hjerter på, at Jesus tog al den synd, som vi begår gennem hele livet, på sig selv og har vasket den bort. Det er derfor, at Jesus vores Messias blev døbt af Johannes Døber, før Han gik til korset.

Jesus sagde til kvinden, som blev grebet i utroskab: ”Jeg dømmer heller ikke dig, jeg dømmer heller ikke dig”. Hvorfor? Fordi Jesus allerede havde taget denne kvindes synd ved utroskaben på sig, og fordi Jesus selv ville bære fordømmelsen for denne synd. Han sagde: ”Det er Mig, som skal dømmes for jeres synder. Men bliv vasket rene for synden ved at tro på Min dåb. Derfor: bliv frelst fra syndens fordømmelse ved troen og vær vasket rene for synd. Lad jeres samvittighed blive vasket ren og drik vandet fra Mig, som aldrig vil lade jer tørste igen”.

I dag tror du og jeg på, at Han er den, som har frelst os fra vores synder. Tror du virkelig på, at Jesus tog alle dine synder på sig selv med dåben og vaskede dem alle bort? Vorherre rensede din synd ved at blive døbt. Nu kan vi gå til Gud med god samvittighed. Hvorfor? Fordi Vorherre tog alle vores synder på sig selv og vaskede dem væk ved at blive døbt, ved at bære disse synder til korset, blev dømt i vort sted ved at blive korsfæstet og genopstå fra de døde. For længe siden kom Jesus Kristus til denne jord, og gennem sit 33-årige liv tog Han alle vores synder på sig selv og vaskede dem alle væk med Sin dåb.

Ved at tage selv vores nutidige synder på sig selv og vaske dem væk har Vorherre gjort os i stand til at gå til Gud og blive de retfærdige og til at blive dømt for alle vores synder gennem Jesu Kristi offer. Det er ved at tro på denne Herre, at vi kan kalde Gud for vores fader og træde frem i Hans nærvær. Så derfor kan de, som tror på Jesu gerninger gennem vandet, blodet og Ånden, være dem, som har god samvittighed. I modsætning hertil er den onde samvittighed, som ikke tror på Herrens retfærdige handlinger, Hans dåb og korsfæstelse.

Mange løgnere, som kaster Guds ord bort, som om det blot var et ornament, prædiker kun, at vi skal gøre gode gerninger med vores tro for at komme ind i himlens rige. Og når det kommer til frelsen, taler de kun om blodet på korset og tror fejlagtigt, at de skal kravle op på et eller andet bjerg for at bede eller faste for at møde Gud gennem deres oplevelse i kødet. Selvom intet kunne være mere forkert end denne tro, er de helt sikre på den. De siger: ”Jeg blev pint af mine synder, så jeg blev oppe hele natten og bad ”Gud, jeg har syndet. Jeg tror på dig Herre”. Den samme dag blev jeg stadig pint, men efter at jeg blev oppe hele natten og bad, følte jeg pludselig, da morgen lyset kom, at ild strømmede igennem mig, og lige netop da blev mit sind renset - alle synderne i mit hjerte blev vasket hvide som sne. Så det var da, at jeg blev født igen. Halleluja!”.

Sådanne tanker er blot menneskeskabte, uvidende og fjollede tanker, som gør Guds ord ubrugeligt. Du må huske på, at Gud vil straffe dem, som udtaler sådant mystisk nonsens, og derved bedrager de folk og leder andre til helvedes ild.

”Mine ører går så ondt. Men jeg troede på det, som Herren sagde, at vi ville blive frelst, hvis vi tror, så jeg holdt min smerte ud, idet jeg sagde: ”Herre, jeg tror!” Da jeg sagde dette, forsvandt smerten!”.

”Jeg havde mavesår, så hver gang jeg spiste noget, fik jeg en frygtelig mavepine. Så før jeg spiste, bad jeg: ”Herre, det gør ondt, men Du sagde, at Du ville høre på det, som vi beder om gennem troen. Jeg tror stadig på Dit ord”. Og ganske rigtigt: nu har jeg ingen problemer med fordøjelsen!”.

Hvad er det her for noget? Disse er tilfælde, hvor folk ikke mødte Herren gennem ordet. Disse eksempler illustrerer falskheden i deres tro, som ikke tror ved ordet. Disse er ikke svarene på deres bønner modtaget gennem troen, men blot deres mystiske tro. De tror ikke på Gud ved ordet, men ved deres misforståede forvirring baseret på deres egne følelser og oplevelser. Hvad der er så beklageligt og trist er, at der er så mange mystikere blandt nutidens kristne.

På samme måde er det, at tilsidesættelse af Guds ord og blind tro på Jesus baseret på følelser og oplevelser, kun er en overnaturlig tro. Folk, som hævder, at de tror på Jesus, selvom de ikke tror på ordet, har brug for at se godt på dem selv og finde ud af, om de er besat af dæmoner eller ej.

”Jeg mødte Jesus, mens jeg bad. Jesus optrådte i min drøm. Jeg bad flittigt, og min sygdom blev helbredt”. Enhver kan fremsætte sådanne påstande, men det er klart, at dette ikke er den tro, som Gud har givet os, men at det er den falske tro givet af Satan.

Gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof har Vorherre åbenbaret sig selv for os. Åbenbarer Vorherre sig for os på nye og anderledes måder i nutidens æra? Optræder Han virkelig foran os i en illusion eller en drøm? Han trækker tunge kæder efter sig og er indsmurt i blod, har en tornekrans på hovedet og siger: ”Ser I, så meget har jeg lidt for jer. Nå, hvad vil I gøre for mig?” - er det sådan, at Vorherre åbenbarer sig for os? Det er blot nonsens!

Men der er alligevel mange mennesker, som efter at have haft sådan en slags drøm, giver Gud et løfte: ”Herre, jeg vil blive Din tjener og tjene Dig af hele mit hjerte resten af livet. Jeg vil bygge et bedehus her. Jeg vil bygge en kirke der. Jeg vil bære korset på min ryg resten af livet og bevidne Dig overalt i hele landet og hele verden”.

Faktisk støder vi let på sådanne hengivne præster på gaderne eller andre offentlige steder. Uden undtagelse er de alle mystikere, som siger, at de besluttede sig for at leve sådan, efter at de havde set Jesus i deres drømme eller hørt Guds stemme, mens de bad. Men Herren åbenbarer kun sig selv gennem ordet; Han taler ikke til os i drømme, eller mens vi beder, specielt ikke i denne æra, hvor alle Hans ord er blevet givet til menneskeheden. Drømme stammer blot fra menneskets komplicerede underbevidsthed. Disse mennesker har denne slags drømme, fordi de har alle mulige forestillinger om Jesus i deres uigengældte kærlighed og de tænker simpelthen for meget.

Når éns tanker hviler dybt ved et emne, før man falder i søvn, er det meget sandsynligt, at man også beskæftiger sig med dette emne i drømme. Drømme skabes af under-bevidstheden. Det er derfor, at når vi tænker alt for meget, får vi underlige drømme. De har ikke noget med troen at gøre, men er blot refleksioner af psykiske forandringer i vores underbevidsthed.

Det er derfor, at hvis folk tænker meget over Jesus, som bløder på korset, så optræder Han i deres drømme med en tornekrans på hovedet. Der er egentlig ikke noget galt med sådan en drøm. Men at tage denne drøm for alvorligt er en stor fejl. Hvad vi Jesus træder frem foran dem, blødende og faktisk siger: ”Hvad vil I gøre for mig? I skal leve resten af jeres liv som asketer. For Min skyld skal I intet eje”? Der er mange tåbelige mennesker, som faktisk vil opgive alt, de ejer, så de kan leve sådan. Er der nogen, som blev slået af angst på grund af en drøm, som tog den alvorligt eller hvis liv blev ændret på grund af den? Det er blot mysticisme.

Gud møder os gennem ordet. Han er ikke nogen, som vi kan møde i en drøm eller en vision i vores bøn. Guds ord står skrevet i Det Gamle og Det Nye Testamente, og det er, når vi hører dette ord prædiket til os og accepterer det i vores hjerter, at vores ånd kan møde Ham gennem ordet. Det er med andre ord gennem ordet og kun gennem ordet, at din ånd kan møde Gud.

Det er fra ordet, at vi kom til at vide, at Jesus tog alle vores synder på sig selv med Sin dåb; det er ved at høre dette ord, at vi er kommet til at tro af hele vores hjerte. Svaret på spørgs-målet, hvorfor Jesus måtte dø på korset, findes også i ordet. Det er fordi, at Jesus tog vores synder på sig selv ved at blive døbt, at Han døde på korset og har frelst os. Ved ordet kom vi til at kende Gud, og ved dette ord kom vi til at tro på Ham. At Jesus Kristus er Gud tror vi også kun på gennem ordet.

Hvis Guds ord ikke fandtes, hvordan skulle vi så have mødt og troet på Jesus, som har fået alle vores synder til at forsvinde? Hvis Guds ord ikke fandtes, ville vores tro være ingenting. ”Dette er, hvad jeg tror” - vi kan godt formulere vores tanker højt, men dette er ikke sandheden, og når vores hjerter fyldes af noget, som ikke er sandt, så kan den virkelige sandhed ikke komme ind i vores hjerter. Det rigtige at sige er ikke: ”Dette er, hvad jeg tror”, men dette: ”Dette er, hvad Bibelen siger”. Når vi læser Bibelen, kommer sandheden talt af Gud ind i vores hjerter og retter vores tidligere tankers fejl.

Hvad er din tro på evangeliet om vandet og Ånden lavet af? Er den lavet af dine egne tanker? Eller blev du født på ny ved at kende og tro på det ved at høre ordet? Det er gennem ordet, at vi er kommet til at tro på og møde Gud i vores hjerter. Det er derfor, at indgangen til Tabernaklets gård var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og det fint vævede stof.

Vandet i bækkenet symboliserer dåben gennem hvilken, Jesus Kristus tog al vores synd på sig. ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”, (Matt 3:15). Gennem Guds ord kom vi til at kende dåben med hvilken, Jesus fjernede al synd i verden. Fordi det er fra ordet, at vi kom til at kende Jesu dåb, som tog alle de synder, som du og jeg begår gennem hele livet, på sig, har dette ord fået os til at have troen på dåben i vores hjerter. Det er gennem ordet, at vi fandt sandheden manifesteret i vaskebækkenet.

Fra Guds ord kan vi finde ud af, at bækkenet var lavet af bronze, og bronze betyder dom. Så derfor er betydningen af bronzebækkenet, at når vi ser på os selv gennem loven, som er en slags spejl, som reflekterer os selv, så er vi alle dømt til ødelæggelse. Det er derfor, at bækkenet var lavet af de spejle, som tjenestepigerne i Tabernaklet havde på sig. Herren har frelst os, som ikke kunne undgå fordømmelsen på grund af vores synder, ved at komme til denne jord, blive døbt og dø på korset. Gennem Guds skrevne ord kom vi til den erkendelse, at det var fordi, at Jesus blev døbt, at Han tog al synd på sig selv, gik til korset og bar fordømmelsen for synd. Og det er ved at acceptere denne sandhed og tro på den i vores hjerter, at vi er blevet frelst. Hvad med dig? Hvordan er du blevet frelst?

Det er en særlig slags trosretning, som følger mysticismen. De hævder, at deres medlemmer må kende den præcise dato for deres frelse, i hvilken måned og på hvilken dag de blev frelst. Og en præst i en sådan menighed siges at have bevidnet foran mange troende, at han troede på Jesus og blev frelst, da han kravlede op på et bjerg for at bede og fandt ud af, at han var ingenting. Han hævdede stolt, at han aldrig havde glemt det præcise tidspunkt, hvor han blev genfødt. Dette har sandelig intet at gøre med det fint vævede stof, men er blot følelser. Denne præsts tro har intet at gøre med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof. Frelsen, som den bliver undervist af denne menighed, har intet at gøre med den sande frelse skabt af Guds ord, men er deres egen selvskabte frelse.

Det er faktisk muligt at hypnotisere sig selv. Hvis folk insisterer på, at de er syndfri og tænker på dette igen og igen, ender de med at hypnotisere sig selv og bliver syndfrie på egen hånd. Hvis de bliver ved med at fremsige denne trylleformular, så føler de det faktisk som om, at de er blevet syndfrie, men sådanne følelser varer aldrig længe. Så på ingen tid må de atter hypnotisere sig selv og fremsige: ”Jeg er syndfri. Jeg er syndfri”. Hvor selvoptaget, falsk, uvidende og overtroisk er denne tro ikke!

Det fint vævede stof betyder Guds ord i Det Gamle og Det Nye Testamente. At indgangene til Tabernaklet, til Det Hellige og til Det Allerhelligste alle var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint, vævet stof fortæller os, at Jesus er blevet døren til vores frelse og vores frelser præcist, som det står skrevet i Det Gamle og Det Nye Testamente. Jeg takker derfor Gud fordi denne frelse, som Gud har talt til os om, er så sikker!

Det er derfor, at når jeg beder, forsøger jeg ikke at appellere til følelser eller stiller et stort show op. Jeg beder blot og overlader alt til Gud og stoler på Ham. ”Fader, hjælp os venligst. Få os til at prædike evangeliet over hele verden. Beskyt og hold hånden over alle mine præster og helgener. Giv os de arbejdere, som kan tjene evangeliet, og tillad at dette evangelium udbredes og får de troende til at erkende og tro på Dit ord”. Dette er alt, jeg siger, når jeg beder; jeg beder ikke i forsøget på at opildne følelser og gråd, og der er ikke noget af dette hokuspokus i mine bønner.

Når nogle mennesker slet ikke kan få deres følelser i kog, ligegyldigt hvor hårdt de prøver, så begynder de at tænke på deres far og mor, som er døde for længe siden, for at fremtvinge en tåre, og de foregiver at bede for at blive taget alvorligt af andre. Sådanne opfundne bønner er som en stor bunke affald, som ville få Gud til at kaste op. Folk opildner også deres følelser ved at tænke på Jesu korsfæstelse, og de råber i blinde: ”Jeg tror på Dig, Herre!”.

Men betyder det virkelig, at sådanne menneskers tro er stærk? Hvis du tænker på dine synder og forsøger at blive følelsesladet ved at sige: ”Herre, jeg har syndet. Hjælp mig med at leve et retfærdigt liv”, så er det faktisk muligt at bringe dine følelser i kog. Fordi en sådan følelsesladet omgang og en tudetur kan lette meget på trykket, tror mange mennesker fejlagtigt, at det er det, som troen handler om, fordi de har det bedre bagefter. Selvom der er mange problemer i deres liv, så får sådanne følelsesudbrud dem til at få det bedre i et stykke tid, så de fortsætter med at leve deres religiøse liv på denne måde.

Vorherre kom til os gennem ordet. Derfor skal du ikke tjene dine sanser, men må lytte til, hvad Guds ord siger til dig. Det der er vigtigt er, om du tror i dit hjerte på Guds ord eller ej. Når du beder, så prøv ikke at koncentrere dig om dine følelser, men forsøg at holde dem nede på et passende niveau. Hvorfor? Fordi der er mange løgnere i denne verden, som vil komme hen til dem, som bliver følelsesladede, og de bliver inspirerede til at drage fordel af disse følelsesladede personer. Fordi folk så ofte mister deres forstand ved at søge efter deres egne følelser, når vækkelsesmøder afholdes under banneret ”Den Store Åndelige Vækkelse”, er målet oftest at opildne de deltagendes følelser.

Men nu da jeg er blevet født på ny, kan jeg ikke afholde et sådant vækkelsesmøde, selvom jeg skulle prøve, for at prædike Guds ord er ikke at vække folks følelser som på disse store åndelige vækkelsesmøder over hele verden. Fordi jeg er blevet født på ny gennem sandhedens ord, har jeg for længst sagt farvel til mit følelsesmæssige aspekt, som plejede at gribe ind i mit åndelige liv.

Vi, de retfærdiggjorte som hører Guds ord, som bruger vores intellekt og tror i vores hjerter, kan ikke lide at blive følelsesmæssigt opbragte. Vi tror på sandheden ved hurtigt at indse, om nogen taler Guds ord til os, som det er, eller ej, og ved at finde ud af, om denne person, som taler til os, tror på det eller ej. Fordi vi, som kender og tror på sandheden i den purpurblå, den purpurøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof, har Helligånden i vores hjerter, indser vi alle, at følelsesladet stemning er langt fra sandheden, og vi accepterer kun den rigtige sandhed i vores hjerter.

Jesus kom til os gennem den purpurblå, den purpurøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof. Hvor fantastisk er denne sandhed ikke? Hvor fantastisk er Vorherres kærlighed, som har frelst dig? Gennem Jesu firefoldige gerninger skrevet i Guds ord er vi alle kommet til troen på, at Jesus tog alle vores synder på sig selv med Sin dåb, døde på korset og har derved frelst dig med opfyldelsen af al retfærdighed.

Tror du på denne sandhed i dit hjerte? De, som prædiker evangeliet, må udbrede det indenfor det fint vævede stof, og det vil sige Guds ord i Det Gamle og Det Nye Testamente, og dets indhold må være den purpurblå, den purpurøde og den karminrøde tråd. Og de, som hører det, må acceptere det i deres hjerter og tro på det af hele deres hjerte.

Gennem Sin dåb tog Jesus alle vores synder på sig og vaskede dem alle væk. Jesu dåb henviser til vandet i bækkenet; det har renset os, som alle var fordømt til helvede på grund af vores synder og gjort os i stand til at træde frem foran Gud. Fordi Jesus accepterede alle vores synder på sig selv gennem Sin dåb, kunne Han gå til korset og vaske dem alle væk ved at blive korsfæstet til døden. Både Jesu dåb og korset bevidner, at Jesus bar fordømmelsen for alle vores synder. Gennem dåben og korset har Jesus opfyldt vores frelse.

Angrende bønner kan aldrig rense os for vores synd. Det er fordi, at Jesus allerede tog vores synder på sig med Sin dåb, at vores synder er blevet vasket bort. Det er ved at høre dette ord og tro på det, som Jesus har gjort for os, at vi kan blive udfriet fra fordømmelsen for vores synder. Takket være fordømmelsen, som Jesus bar, har vi allerede båret syndens fordømmelse gennem vores tro på Hans dåb. Vi er i sandhed blevet frelst gennem troen. På en måde er frelsen meget enkel. Hvis vi tror på frelsens gave og kærlighed, kan vi blive frelst, men hvis vi ikke tror, kan vi ikke blive frelst.

Vi kan intet gøre for vores frelse overhovedet, hvis det ikke var for Gud. Eftersom Vorherre besluttede at frelse os på denne måde selv før skabelsen og opfyldte denne frelse, så afhænger alt af, hvordan Gud beslutter sig. Gud Faderen besluttede at frelse os gennem Sin søn og Helligånden, og da den fastlagte tid kom, sendte Han Sin eneste søn til denne jord. Da Jesus blev 30, og tiden kom, hvor Han skulle opfylde frelsesgerningen, fik Faderen Kristus døbt, og Han døde på korset og genopstod og har derved frelst os. Vi er blevet frelst ved at lære om og vide, hvad Herren har gjort for os, gennem ordet i Det Gamle og Det Nye Testamente og ved at tro på det i vores hjerter. At blive frelst ved at tro i vores hjerter er intet andet end at acceptere sandheden i vores hjerter.

Tror du på, at Bibelens ord er Guds ord? Intet andet end Bibelen er Gud selv, som har eksisteret siden begyndelsen, og Hans ord. Gennem ordet i Det Gamle og Det Nye Testamente, Guds ord, kan vi kende og møde Gud. Og gennem ordet i Det Gamle og Det Nye Testamente kan vi erkende og tro på, at Han har frelst os gennem den purpurblå, den purpurøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof. Fordi dem, som faktisk tror på denne sandhed, er blevet frelst, kan de også bevidne, at dette ord sandelig har magt. Vi skal ikke dømme og måle Guds ord med vores egen snæversynede tanker, men vi må hellere indse fra det, hvordan det er, at Gud har frelst os.

Fra Det Gamle og Det Nye Testamente håber og beder jeg om, at alle nu vil høre og tro på ordet om den purpurblå tråd (Jesu dåb), den purpurrøde tråd (Jesus er kongernes konge), den karminrøde tråd (korset) og det fint vævede stof (Guds ord i Det Gamle og Det Nye Testamente). Hvis I lægger Guds ord til side og dømmer Hans ord med jeres egen målestok i resten af jeres liv, så vil I aldrig blive frelst.

 Hvis I selv erkender, at I ikke kender Guds ord særlig godt, så må I lytte omhyggeligt til, hvad troens forgængere siger. Om de er præster, arbejdere eller lægmænd, så skal I blot erkende, at det er rigtigt og tro på det i jeres hjerter, når I lytter til Guds ord, som de prædiker, og når det, de prædiker i sandhed er rigtigt foran Gud.

De, som udbreder ordet, udbreder det ikke, fordi det er så let, men fordi det, de udbreder, er rigtigt i Guds øjne. Det er derfor, at de prædiker den sande viden foran Gud - og det vil sige evangeliet om vandet og Ånden, sandheden i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof. Uanset hvem vi hører det fra, så er der intet andet, vi kan gøre, end at acceptere det med et ”ja”, hvis det er Guds sande ord, for der er ikke et eneste komma eller udråbstegn, som er forkert i Guds ord.

Vi må tro på Guds ord. Hvad betyder ”at tro”? Det er at acceptere. Det er at stole på. Med andre ord overlader vi alle vores utilstrækkeligheder til Jesus og stoler på Ham, fordi Han blev døbt for vores skyld. ”Frelste Herren mig virkelig ved at gøre dette? Jeg stoler og tror på Dig”. At tro således er den sande tro.

Blandt teologerne i denne verden er det meget svært at finde nogen, som kender og tror på den korrekte måde. Selv før de når hen til vaskebækkenet, sidder de fast ved indgangen til Tabernaklets gård ude af stand til blot at træde ind i Tabernaklet. Når de holder prædikener om Tabernaklet, gør de sig store anstrengelser for at slippe udenom at tale om indgangen til Tabernaklet, og når de udgiver bøger om Tabernaklet, udelader deres illustrationer den store port, som fyldte mere end 9 meter af gårdens indhegning.

Ind imellem er der nogle, som modigt prædiker om indgangen til Tabernaklets gård, men fordi de ikke kender sandheden om den purpurblå tråd, så siger de, at ”Blå er himlens farve”. Så de hævder, at den purpurblå farve er himlens farve, som manifesterer, at Jesus er Gud selv, og at den karminrøde tråd henviser til blodet, som Jesus udgød på korset, mens Han var på denne jord, og derved skøjter de meget snedigt henover sandheden om indgangen til Tabernaklets gård. Hvad med den purpurrøde farve? Den purpurrøde farve fortæller os, at Jesus er kongernes konge og Gud selv. Jesu guddommelighed er allerede perfekt indeholdt i den purpurblå tråd, så der er ingen grund til at gentage sandheden med endnu en farve tråd.

Sandheden om den purpurblå tråd er, at Jesus kom til jorden og tog alle menneske-hedens synder på sig med det samme ved at blive døbt af Johannes Døber. Men teologerne i denne verden, som ikke anerkender Jesu dåb, kan hverken prædike om den eller kende den, og alt de siger er nonsens. De, som ikke er blevet født på ny ved at tro på Jesus, som kom gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof, ved ikke, at Jesus tog al synd på sig selv gennem dåben og bar fordømmelsen. De er blevet åndeligt forblændede og er ude af stand til at løse ordet, og derfor har de anerkendt Guds ord ved at fortolke det helt tilfældigt baseret på deres egne tanker. De siger: ”Tro på Jesus. Så vil I blive frelst. Og vær gode og ydmyge fra nu af”. De har forvandlet troen på Jesus Kristus til en religion, som kun understreger deres fromme gerninger.

Fordi folk godt ved, at de ikke kan være gode, ligegyldigt hvor hårdt de forsøger, så bliver de let narret af sådanne ord, som kalder på menneskehedens vilje til at forsøge at være god. Religioner følger det samme gamle mønster. ”Hvis I forsøger, så kan I klare det” eller ”Gør jeres bedste for at blive hellige”. Det overordnede tema, som karakteriserer alle religioner, er, at de lægger stor vægt på de anstændige tanker, gerninger og menneskehedens vilje. Hvad med buddhisme for eksempel? Buddhisme understreger menneskehedens uendelige anstrengelser og viljen og lærer tilhængerne at forsøge at blive mere hellige af dem selv, og de siger: ”Slå ikke ihjel; søg sandheden og vær god”. På nogle områder er dens lærdom meget lig de kristne doktriner. Grunden til, at kristendom og buddhisme ser ud til at være så tæt forbundet på trods af at være så langt fra hinanden, er, at de begge blot er religioner.

Religion og tro er fuldstændigt forskellige fra hinanden. Den sande tro er at anerkende og acceptere den gave, som Herren, som har frelst os fuldstændigt gennem Guds retfærdighed, har givet os i hjertet. Tro er at modtage syndernes forladelse ved at tro i vores hjerter på, at Herren kom til denne jord og blev døbt for at tage vores synder på sig, og at Han bar fordømmelsen for synden ved at blive korsfæstet. At tro på, at Herren har udfriet os fra alle vores synder og fordømmelsen ved at frelse os gennem vandet og Ånden, er tro. Tror du? Vi må i sandhed tro i vores hjerter.

Alt, hvad vi skal gøre, er blot at tro på dette i vores hjerter og acceptere det. Dette er, hvad Guds børn, som i sandhed adlyder Ham, skal gøre foran Ham, og alt andet er ikke så vigtigt. Fordi Gud har elsket dig, sendte Han Sin enbårne søn til denne jord, fik Ham til at tage dine synder på sig selv ved at få Ham døbt, fik Ham korsfæstet og til at bløde, slog Ham ihjel ved at dømme Ham, fik Ham til at genopstå og har derved frelst dig fra alle dine synder.

Hvis du så ikke tror på denne sandhed, hvordan ville Gud så føle det? Hvis du ønsker at blive Hans adlydende sønner og døtre, som gør Hans hjerte tilfreds, så må du tro på, at Gud har renset alle dine synder bort og frelst dig fra dem gennem Sin søn. Hvis I tror i jeres hjerter og i taknemmelighed, så må I bekende med jeres munde. Ønsker I også at tro på Ham, men virker det til at være for svært at tro i jeres hjerter? Så prøv at bekende jeres tro tydeligt med jeres mund. Når I således bekender, at I tror, så vil troen blive plantet og gro lidt efter lidt. Troen tilhører dem, som modigt tager den til sig.

Lad os for et øjeblik antage, at jeg har en ægte diamantring. Lad os også antage, at jeg vil give den til jer, men en af jer nægter at tage imod den og siger, at han/hun ikke kan tro, at ringen er lavet af en ægte diamant. Selvom ringen er en ægte diamantring, er det ikke en diamant for ham/hende, fordi denne person ikke tror, så han/hun har forspildt sin chance for a få en ægte diamantring.

Således er det også med troen. Hvis en anerkendt geolog skriftligt beviste overfor folk, at denne ring er lavet af en ægte diamant, så ville de tro på det. Igennem Sit skrevne ord har Gud i detaljer fortalt os, at frelsen, Han har givet os, er sand. Og dem, som tror på Hans frelse, fordi Hans ord bevidner dette, er troens folk. ”Det er svært for mig at tro, at det faktisk er sandt, men eftersom Du, den absolutte, siger, at det er sandt, så tror jeg på det”. Når folk tror på den måde, kan de blive troens folk, og den mest værdifulde gave bliver deres, som det blev lovet.

På den anden side er der også en anden slags tro. Lad os antage, at en svindler forfalskede en diamantring, og at nogen, fortryllet af dens fantastiske farver, købte den, overbevist om, at den var ægte. Denne person er fuldstændigt overbevist om, at han/hun har truffet et klogt valg, men faktisk er han/hun blevet snydt. Når folk tror på falske vidner, som hævder, at ringen er ægte, når den ikke er det, så er denne falske diamant den samme som den ægte diamant for disse folk, for de tror blindt på, at ringen er lavet af en ægte diamant. Men selvfølgelig er det, de har, en falsk kopi. På samme måde er der folk, som har den falske tro. Selvom de er overbevist om deres tro, er den falsk, ufunderet og mystisk, for den kom ikke fra Guds ord.

Gud sagde: ”Tilbed ikke andre guder end mig”. Ordet fra Gud er Gud selv, og ordet fortæller os, at medmindre vi genfødes af vandet og Ånden, kan vi ikke se Guds rige (Joh 3:5). Gud fortæller os, at uden først at have gået igennem indgangen til Tabernaklets gård vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint, vævet stof kan vi ikke træde ind i Tabernaklets gård, og at dem, som ikke først vasker deres hænder og fødder rene i bækkenet, kan ikke træde ind i Tabernaklet. Eftersom kun dette ord er sandheden, er alt andet end dette falsk.

Kun troen på sandheden er den rette tro, og troen på alt andet er falsk. Ligegyldigt hvor dybt folk har troet, så er det, som ikke er Guds ord, aldrig Guds ord. Når Jesus siger til jer, at Han har fået jeres synder til at forsvinde med Sin dåb og blodet på korset, er alt, I skal gøre, blot at tro. Eftersom Den, der siger, at Han har gjort dette, er Gud selv, er troen på dette ord virkelig. Hvis Vorherre ikke har gjort dette, så er det Hans fejl, og jeres tro i sig selv er ikke forkert. På den anden side, hvis Herren virkelig har gjort dette, og I alligevel ikke troede og derfor ikke blev frelst, så er det helt klart jeres eget ansvar. Det er derfor, at vi må tro. Vi må tro på, hvad Gud taler til os gennem Sin kirke. Tror I?

Hvad er ordet talt gennem kirken? Det er ordet om Jesus Kristus, som kom til os gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof. Kirken udbreder alle Guds ord, at Jesus tog vores synder på sig selv gennem dåben, at Jesus er Gud selv, og at Han bar fordømmelsen for alle vores synder på korset. Troen på denne sandhed, at Jesus således har frelst os, er troen på den ægte diamant, som Gud har sagt god for.

Når vi først kender Guds vilje og de åndelige betydninger manifesteret i Tabernaklet og taler om dem, så er det meget enkelt. Men hvis vi skulle efterstræbe overnaturlig viden om Tabernaklets ydre format, uden at kende til det, og hvis vi skulle undersøge de hebraiske ord om det eller den historiske baggrund, så ville vi intet få ud af det andet end en hovedpine.

Vil du vide mere om Tabernaklet? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om Tabernaklet.

Tro på Jesu dåb. Jesus modtog dåben, som renser alle de mørke, beskidte synder væk, som stadig er i vores hjerter. Dåben betyder at vaske synden væk, at overføre, at begrave, at give videre og at dække. Det er fordi, at Jesus modtog en sådan dåb, at Han tog alle vores synder på sig selv. De, som ikke nu tror på dette, vil blive dræbt og kastet i helvede. ”Du skal lave et bronzebækken og et bronzefodstykke til det til afvaskning…… de skal vaske sig med vand, så de ikke dør. Det skal være en eviggyldig pligt for dem, for ham og hans efterkommere i slægt efter slægt”, (2 Mos 30: 18, 21). Ikke at tro er at være forbandet. Ikke at tro er at blive kastet ned i helvede. Hvis I ikke tror, vil Jehovas forbandelse og ødelæggelse ramme jer, og I vil blive kastet ned i den evige ild.

”De skal vaske sig med vand, så de ikke dør”. Gud sagde dette til ypperstepræsten og sagde, at dette er en evig lov, som han og hans efterkommere i alle generationer må adlyde. Enhver, som ønsker at tro på Jesus som hans/hendes frelser, må tro på Hans dåb og Hans blod på korset. Tro tilhører dem, som modigt tager imod den. Frelsen bliver jeres, når I accepterer den i jeres hjerter ved at tro. Sandheden kan kun komme os til gode, når vi tror på den. Vi må tro på, hvad Gud har fortalt os. Der er ingen større hindring for et hjerte end manglende tro.

Gud sagde, at når præster træder frem foran Ham, må de først vaske deres hænder og fødder rene i bronzebækkenet, og alligevel er der for mange mennesker, som ikke tror på, at de skal vaske deres hænder og fødder med vandet fra bækkenet. Enhver, som ikke har denne tro manifesteret i bækkenet vil blive dræbt foran Gud. Tro på evangeliet om vandet og Ånden i jeres hjerter og bliv vasket rene, og træd derved frem foran Gud, undgå døden og modtag Hans kongerige som jeres gave. Ligegyldigt hvor meget du argumenterer og insisterer foran Gud, så vil du ganske sikkert blive dømt for ikke at have troet, da du fik muligheden for det. Jeg håber og beder for, at ingen blandt jer vil se døden i øjnene, fordi I ikke troede på denne sandhed.

Hvis I ikke tror på sandheden om frelsen, som har renset alle jeres synder bort med Jesu dåb og Hans blod på korset, vil I komme til stor skade. Tror I? Vi må takke Gud, fordi Han har frelst os fra vores synder og fordømmelsen igennem vaskebækkenet.

Den resterende del af Tabernaklet vil blive diskuteret i fortsættelser til denne bog. Jeg håber, at I alle vil få det privilegium at blive Guds børn gennem meddelelserne i disse bøger.