”Derfor er Herrens ord til dem: ”Savlasav, savlasav, kavlakav kavlakav, lidt her og lidt der”, for at de ikke må snuble og falde bagover, lemlæstes og fanges i snaren. Men hør nu Herrens ord, I spottere, I der hersker over dette folk, som er i Jerusalem”.

Der er mange falske nyhedsskribenter i disse dage specielt i udviklingslandene. Det er dem, som foregiver at være nyhedsskribenter, men som sædvanligvis presser penge ud af deres ofre og truer med at afsløre noget, som deres ofre har gjort. Falskhed er noget, som ser ægte ud, men som ikke er det. Med andre ord refererer det til noget, som udadtil er helt anderledes end det indeni.

Ordene ”kætter” og ”falsk” bruges temmelig ofte specielt i kristne kirker.

Men der er få tydelige definitioner på, hvad en kætter er, og på hvad der kan betragtes som ”falsk”, og der er heller ikke mange, som underviser i disse begreber i fuldstændig overensstemmelse med Bibelen.

Under disse omstændigheder føler jeg en pligt til at afsløre, hvad Bibelen definerer som ”kætteri” og kaste lys over emnet. Jeg vil også understrege nogle eksempler på kætteri i det virkelig liv og således få os til sammen at tænke over det. Enhver, som tror på Gud, må tænke på kætteri i hvert fald én gang i livet.

Paulus’ Brev til Titus 3:10-11 definerer en kætter som en beslutsomt menneske, som er kommet på afveje og har syndet og derved dømt sig selv. En kætter er en person, som dømmer sig selv som synder. Derfor er det, at dem som tror på Jesus, men har synd i deres hjerter, er kættere i Guds øjne.

Jesus fjernede alle synder med sin dåb. Men kættere nægter at tro på det sande evangelium, som giver frelse til syndere, og således dømmer de dem selv til at være blandt synderne.

Er I kættere? Vi må tænke over dette, hvis vi ønsker at leve et oprigtigt liv i troen.

Dømmer I ikke jer selv som syndere, selvom I tror på Jesus, hvis I ikke har hørt evangeliet om vandet og Ånden? Hvis I betragter jer selv som syndere, så udøver I misgerninger imod Jesus ved at afvise hans perfekte frelse og evangeliet om vandet og Ånden.

At sige foran Gud at man er syndig er at indrømme, at man ikke er Guds søn. Dem, som bekender: ”Herre, jeg er syndig”, må revurdere deres egen tro.

Hvordan kan I tro på Jesus og stadig hævde at være syndige, når Jesus fjernede al synd i verden og frelste jer fuldstændigt fra den evige fordømmelse? Hvordan kan I nægte at tage imod hans gratis frelsesgave og betegne jer selv som syndere, når Jesus fjernede alle jeres synder gennem sin dåb og blev dømt fuldstændigt for dem på korset?

Sådanne mennesker er kættere, fordi de frivilligt vil være syndere og fjerner sig fra Guds ord. I må kende evangeliet om vandet og Ånden for at undgå at begå kætteri foran Gud.

Enhver, som tror på Jesus, men ikke er blevet genfødt, er en kætter, fordi han stadig har synd i hjertet.

Fordi Gud fjernede al synd i verden og også vores egne synder, er vi kættere i Guds øjne, hvis vi ignorerer denne frelsesvelsignelse. Fordi Gud er hellig, er vi kættere, hvis vi har synd i vores hjerter. Hvis vi virkelig ønsker at blive retfærdiggjorte, må vi tro på evangeliet om Jesu dåb og hans blod på korset.

Lad os kigge på Første Kongebog 12:25-26: ”Jeroboam befæstede Sikem i Efraims bjergland og bosatte sig dér. Senere forlod han den og byggede Penuel. Jeroboam tænkte: ”Nu vender kongemagten nok tilbage til Davids hus””. Jeroboam var en af Salomos undersåtter. Da Salomo på sine ældre dage blev korrupt, gjorde Jeroboam oprør imod kongen, og senere blev han konge over Israels ti stammer på Rehabeams tid, Salomos søn.

Jeroboams første bekymring, da han blev konge over Israel, var, om hans folk ville vende tilbage til Judæa, hvis der var et tempel.

Så han fandt på en idé for at forhindre, at det skete. Han fremstillede to guldkalve i Betel og Dan og beordrede hans folk til at tilbede dem. 1 Kong 12:28 siger: ”Kongen holdt derfor råd og lod fremstille to tyrekalve af guld”. Den ene opstillede han i Betel og den anden i Dan og beordrede sit folk at tilbede dem på trods af det faktum, at det var en forfærdelig synd. Han udnævnte oven i købet helt tilfældigt de præster, som skulle lede dyrkelsen.

”Heller ikke efter denne begivenhed vendte Jeroboam om fra sin onde vej. Han fortsatte med at udpege offerhøjspræster af folket selv; alle, der ønskede det, indsatte han til offerhøjspræster”, (1 Kong 13:33). Dette er kætteriets oprindelse.

Selv i dag indsætter kættere alle og enhver, som frivilligt ønsker at gøre Guds arbejde, som præster. Enhver, som får en grad fra et præsteseminarium, kan blive præst, en evangelist, missionær eller gejstlig, selvom han ikke er blevet født igen af vandet og Ånden.

Hvordan kan en person, som ikke er blevet genfødt, blive præst? Hvis sådan en person bliver udnævnt til præst, bliver kirken, som udnævner ham en fabrik, som fremstiller kættere.

Lad os igen tænke på kætteriets oprindelse. Først erstattede Jeroboam Gud med de gyldne kalve for at bibeholde sin politiske magt. Dernæst udnævnte han alle og enhver, som ønskede at blive præst. Med andre ord udnævnte han ganske almindelige mennesker som præster. Det samme sker i disse dage.

Efter Jeroboams tid fortsatte kætteriets historie. De, som ikke er blevet født på ny af vandet og Ånden, bør aldrig kunne udnævnes til præster.

Kan enhver, som bliver uddannet fra et præsteseminarium blive præst eller evangelist? Er det acceptabelt, at de skal tjene Gud på trods af det faktum, at de aldrig er blevet anerkendt af Gud? Aldrig. Kun dem, som er blevet anerkendt af Gud, bør kunne udnævnes til at blive Hans tjenere. De, som er blevet anerkendt af Gud, er dem, som er blevet født på ny af vandet og Ånden.

Der står skrevet i 1 Kong 12:25-26 og 1 Kong kapitel 13, at Jeroboams synd fremprovokerede Guds vrede. Vi bør alle kende denne historie, og hvis nogen ikke kender den, bør han gå tilbage i Bibelen og lære den at kende.

Tænk jer om en ekstra gang, hvis I erstatter Gud med de gyldne kalve i jeres menighed. Er det muligvis sådan, at I lægger vægt på verdslige velsignelser, for at jeres tilhængere ikke skal vende tilbage til evangeliet om vandet og Ånden?

Fortæller I jeres tilhængere, at de kan blive helbredt for alverdens sygdomme, hvis de tror på Jesus? Fortæller I dem, at de vil blive materielt velsignede? Udnævner I dem, som ikke er blevet født på ny, til præster eller medlemmer af staben i jeres kirke, og hævder I, at jeres menighed er den eneste ortodokse menighed? I så fald begår I Jeroboams synd i Guds øjne og fremprovokerer Hans vrede.

Selv i dag er der så mange kættere, som tilbeder gyldne kalve. De siger, at Gud velsignede Salomo, da han ofrede et tusind brændofre til Gud. I 1 Kong 3:3-5 står der: ”Salomo elskede Herren, så han fulgte sin far Davids forordninger; dog bragte han slagtofre og tændte offerild på offerhøjene. Kongen tog til Gibeon for at ofre, for dér var den store offerhøj; tusind brændofre bragte Salomo på alteret dér. I Gibeon viste Herren sig for Salomo i en drøm om natten. Gud sagde: ”Sig, hvad jeg skal give dig!””

De narrer masser af penge fra deres tilhængere under det tvivlsomme løfte om ”Salomos tusind brændofre”. Disse tåbelige tilhængere bliver franarret deres penge. Og dem, som tilbeder gyldne kalve som deres Gud, mister deres penge, som bliver brugt til bidrag til at bygge uhyrlige kirkebygninger. Det er ikke fordi, at deres kirker er for små, men fordi de ønsker at presse penge ud af deres tilhængere.

At opstille gyldne kalve i menighederne var blot en undskyldning, kætterne fandt på for at fravriste dem penge. Vi, som tror på Gud, skal aldrig regnes for fjolser. Hvis I tilbyder jeres penge i tilbedelsen af gyldne kalve, så bliver de ikke tilbudt til Gud, men ender i lommerne på de falske præster, som ligesom Jeroboam er fulde af grådighed. I skal aldrig falde i sådanne kætteres fælde.

Men hvorfor var Gud så glad for de tusind brændofre, som Salomo bragte? Fordi Salomo kendte sine egne synder, anerkendte, at han måtte dø for dem og ofrede derfor i overensstemmelse med troen. Han ofrede et tusind brændofre i taknemmelighed for Guds frelse. Salomo ofrede et tusind brændofre hver dag, idet han tænkte på frelsen igennem vandet og Ånden.

Nu skal I huske på de sande betydning af kætteri, så at I aldrig vil blive narret af falske præster.

Der findes dem, som lærer andre om at blive født på ny, men som ikke selv er blevet genfødt i troen. De er alle kættere. De fortæller andre, at de skal fødes igen, når de selv er ude af stand til at opnå genfødsel, fordi de ikke kender til evangeliet om vandet og Ånden. Vi kan blot le.

Falske præster prædiker et falsk evangelium og fordrejer evangeliet om vandet og Ånden. De fortæller folk, at de hver eneste dag skal vaske deres synder bort.

De siger: ”Gå op og bed i bjergene, forsøg at faste, hengiv jer til Guds arbejde, bed ved daggry, adlyd, giv en masse penge til bygninger, kirker, men tag jer selv af jeres egne synder”.

Engang hørte jeg en person bekende, at han var genfødt. Han sagde, at i en drøm stod han i en kø, og da det blev hans tur, hørte han Jesus kalde hans navn. Han sagde, at det var bevis på, at han var blevet født på ny. Men er hans overbevisning korrekt? Det sagde Jesus ikke.

I Johannesevangeliet 3 siges det: ”Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige”. Gud siger, at kun dem, som er blevet født igen af vandet og Ånden, kan blive sande præster. Enhver, som tror på, at han er født af drømme, fantasier, åndelig ekstase eller angrende bønner, er en kætter.

I disse dage er der mange mennesker, som ikke tror på Guds skrevne ord, og som opretholder deres sekteriske doktriner i stedet for at blive født på ny af vandet og Ånden. Dem, som nægter at prædike evangeliet om at blive født på ny af vandet og Ånden, er falske kristne og kættere.

Hvornår blev de kristne menigheder dannet? Hvornår begyndte de forskellige menigheder såsom presbyterianerne, metodisterne, baptisterne, lutheranerne, helligheden og det fuldstændige evangelium? Reformationen skete for blot 500 år siden.

De tidlige kristne var dem, som fulgte Jesus, da han levede i denne verden. ”Kristne” betyder ”dem som følger Kristus”.

De første kristne var apostlene og deres disciple. Apostlene og kirkens fædre fulgte det sande evangelium indtil år 313. Men efter Konstantin den Stores Milano Edikt begyndte kristne og hedninge at blande sig, og det resulterede i den mørke middelalder, som varede i mere end 1000 år.

Senere i det tidlige 16. århundrede proklamerede Martin Luther Reformationen og sagde: ”Kun de retfærdiggjorte skal leve ved troen”. Lidt senere mellem 1500 og 1600 ledte reformatorer som John Calvin og John Knox bevægelsen væk fra katolicismen. Dette var alt, som Reformationen opnåede.

Reformationen skete simpelthen for at etablere nye kirker adskilt fra den romersk-katolske kirke. Reformatorerne fornægtede ikke selve katolicismen.

Deres formål var ikke at fremme troen på genfødslen af vandet og Ånden, men at befri dem selv fra undertrykkelsen og korruptionen i den romerskkatolske kirke. Den romerskkatolske kirke kaldte denne bevægelse protestantismen. Det betyder dem, som protesterer.

På den tid opfordrede den romerskkatolske kirke folk til at købe sig til tilgivelse og sagde, at de kunne sende deres døde slægtninge til himlen, når de i dyre domme betalte for afladsbreve. Luther indså ikke, at katolicismen tog fejl. Han forsøgte blot at forhindre den romerskkatolske kirke i at sælge afladsbreve til at finansiere opførelsen af Peterskirken.

Som en konsekvens af dette kan vi se mange aspekter i den katolske kirke i den moderne protestantiske kirke: barnedåben, de angrende bønner, som ligner bekendelsen i den romerskkatolske kirke, de hellige ritualer, udelukkende anerkendelse af dem, som udgår fra præsteseminarerne, som præster, majestætiske og storslåede kirker. Alt dette stammer fra den romerskkatolske kirke.

Hvis man regner fra Reformationen i begyndelsen af 1500-tallet, er protestantismens historie kun omkring 500 år gammel. I år er det 481-året for Reformationen. I forstår måske ikke, at det kun er 481 år siden, at Martin Luther protesterede mod sin moderkirke. I betragtning af sin relative ungdom kan protestantismen således ikke hævde sin enerådende legitimitet. Kristendommens reformation sker stadig. Og den skal fortsætte med det.

Men der er én ting, vi skal huske på. Vi må aldrig glemme, at kun dem, som fødes på ny af vandet og Ånden, kan træde ind i himmerige. Og lad os bede for det! Prædiker I evangeliet om Jesus, evangeliet om genfødslen af vandet og Ånden? Hvis ikke, er I ikke Guds tjenere. Det er evangeliet om ”at blive født på ny af vandet og Ånden”, som Gud ønsker, at vi skal tro på. Det er det, som Jesus lærte Nikodemus i Johannesevangeliet kapitel 3.

Taler Bibelen kun om evangeliet om at blive født på ny af vandet og Ånden, eller taler den om andre ting, såsom at arbejde for det gode i samfundet eller at leve et helligt liv? Selvfølgelig er det sidste også vigtigt. Men det kan I gøre, efter at I er blevet genfødte af vandet og Ånden. Guds vilje er, at vi skal tro på evangeliet.

Hvornår begyndte den falske kristendom, den kætterske tro, at få fremgang i verden?

Israels folk tilbad én Gud, indtil de blev delt i to riger på Jeroboams tid, som det står beskrevet i 1 Kong kapitel 12 og 13. Fra den tid, før Kristus kom til denne verden, begyndte den kætterske tro at blomstre. Og i denne tid er der mange kættere.

I Esajas’ Bog kapitel 28 og Paulus’ Brev til Titus 3:10-11 taler Bibelen om de kætterske kristnes lærdomme. Bibelen siger, at kættere er dem, som tror på Jesus, men stadig har synd i hjertet. Enhver, som er sådan, er kætter.

Som der står i Esajas’ Bog 28:9-10, lærer de: ”Hvem kan han give kundskab, hvem kan han få til at fatte et budskab? Børn, der lige er vænnet fra, lige er taget fra brystet? Han siger jo: Savlasav, savlasav, kavlakav kavlakav, lidt her og lidt der!”

Kættere tilføjer lidt efter lidt, sætning på sætning. Hvad betyder disse ord? De betyder ”Pas på, pas på, pas på dem, som siger, at de er blevet født igen gennem deres tro på Jesus”. De fortæller jer blot, at I skal passe på uanset hvad. De fortæller jer, at I ikke skal lytte, ikke skal gå, for ellers bliver I ofre for kætteriet.

Men hvis de er så sikre på, at deres er den ortodokse tro, hvorfor kan de så ikke tilbagevise dem, som siger, at deres tro afviger fra Guds ord? Det er så ynkeligt. De hævder at være ortodokse kristne, men de har ikke ordene til at overvinde det, som de kalder kætteri. De sande kristne kan overvinde enhver kætter med Guds ord.

I disse dage er der mange såkaldte kristne, som afviser de genfødte som ”kættere”, blot fordi deres tro er anderledes. Hvordan kan vi være kættere, sår vi tror på evangeliet om vandet og Ånden?

Hvis dem, som kaldes kættere, prædiker evangeliet om vandet og Ånden, er de de sande ortodokse kristne. På samme måde er såkaldte ortodokse kristne kættere, hvis de ikke prædiker evangeliet om vandet og Ånden.

Forskellen mellem ”ortodoksi” og ”kætteri” ligger i, om de prædiker evangeliet om vandet og Ånden, og om de tror på Jesus og har synd i deres hjerter eller ej. Hvordan kan de være kættere, hvis de tror på Guds ord og er blevet født igen af vandet og Ånden?

Er det kætteri at tro på Jesu dåb og hans blod på korset og være fuldstændigt renset for synd? Er det ”ortodokst” ikke at tro på evangeliet om vandet og Ånden?

Der er så mange menigheder, som er gledet væk fra Bibelen og alligevel hævder at være ”ortodokse” kristne. De glider væk fra genfødslen gennem vandet og Ånden, som det står beskrevet i Bibelen, fordi de kun prædiker om blodet på korset og benægter Jesu dåb (vandet).

Hvad er forskellen på den romerskkatolske kirke og den protestantiske kirke nu om dage? Ligesom reformatorerne gjorde oprør imod den romerskkatolske kirke, ligesom de forlod den romerskkatolske kirke og etablerede protestantismen, skal vi gøre oprør imod blinde kristne og falske præster. Kun da kan vi åbne vores øjne for det sande evangelium, have den sande tro og blive fuldstændigt frelst gennem evangeliet om vandet og Ånden.

Bibelen fortæller os, at kun dem, som tror på evangeliet om Jesu dåb og hans blod på korset, følger den sande tro. Det sagde Jesus til Nikodemus i Johannesevangeliet 3:1-12.

Kættere opfordrer altid deres tilhængere til at være oprigtige i deres tro. De tilskynder dem til at bede ved solopgang og til at arbejde hårdere. Det er som at få blinde mænd til at løbe.

Ligegyldigt hvor meget I beder, er det omsonst, hvis I ikke er født igen af vandet og Ånden. Når vi siger, at dem, som er født igen af vandet og Ånden, er de retfærdiggjorte, svarer kættere igen med Romerbrevet 3:10: ”Der er ingen retfærdig, ikke en eneste”. Med dette vers mærker de troende som kættere.

Men de er kættere. De sande mening med verset er ikke så enkel, som det lyder. Disse kættere har ikke læst hele Bibelen. Apostelen Paulus sagde, at der ikke findes et eneste retfærdigt menneske på jorden. Han citerede blot et vers fra Det Gamle Testamente, som siger, at der ikke var et eneste retfærdigt menneske i verden, før Jesus Kristus kom og udfriede menneskeheden fra dets synder med Guds frelse. Men dem, som er blevet frelst af Jesus, er blevet retfærdige.

Vi kan se sandheden, hvis vi læser hele kapitlet. Kættere advarer blot deres tilhængere om at være på vagt overfor dem, hvis tro er anderledes fra deres. Bortset fra kirker, som de anser for ortodokse, forbyder de deres tilhængere at tilbede andre steder. Så deres menigheder tør ikke at komme i kirker, som prædiker evangeliet om vandet og Ånden.

De bliver døve for det sande evangelium og kan ikke fødes på ny. Dette er de falske læreres lærdom, som opdrager helvedets sønner. Og de vil blive dømt af Gud. Kætterne må vende tilbage til Gud.

Hvem er kætterne? Er det dem, som er blevet frelst ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, eller er det dem, som hævder at tro på Jesus, men som ikke bliver født igen af vandet og Ånden?

Paulus’ Brev til Titus 3:11 siger, at dem, som tror på Jesus, men som ”har dømt sig selv” er kættere.

De lærer deres tilhængere ikke at gå til vækkelsesmøder, hvor evangeliet om vandet og Ånden bliver prædiket, og siger, at det er farligt. Hvordan kan ”de ortodokse” være bange for andre trosretninger? De er bange, fordi de ikke har sandheden på deres side. ”Savlasav, savlasav, kavlakav kavlakav, lidt her og lidt der!” Kætternes lære er sådan.

Kætterske præster citerer en smule fra en bog, og lidt fra en anden bog, fra filosoffers ord, fra litteratur, og blander det hele med deres egne tanker og får det hele til at lyde godt.

De anser deres tilhængere for at være uvidende, og de forsøger at uddanne dem med verdslig lærdom. Den sande kirke prædiker Guds ord og uddanner de troende med Guds ord. Folk går ikke i kirke for at blive undervist i livet i verden. De kommer i kirke, fordi de vil høre om det himmelske, som ikke findes i verden. De kommer for at høre ordet om Jesus.

Folk træder ind i kirken som syndere, men de ønsker at gå ud af kirken som retfærdige troende, som er uden synd. Men hvad lærer de kætterske præster dem? De siger til deres tilhængere, at de ikke må gå til vækkelsesmøder, hvor Guds tjenere prædiker det sande evangelium. De forhindrer deres tilhængere i at blive født igen af vandet og Ånden.

Det er så tåbeligt. De er måske i stand til at narre deres tilhængere, men de kan aldrig narre Gud.

Kættere, hvis I er Guds sande tjenere, kan I så ikke høre Helligånden bebrejde jer? I må vende tilbage. I bør holde op med at forhindre jeres tilhængere i at gå til vækkelsesmøder, hvor Guds sande tjenere prædiker evangeliet om at blive født igen af vandet og Ånden.

Kættere underviser deres tilhængere udelukkende med teologi, så når de støder på andre teorier, må de give op. Det er så ynkeligt. Falske præster er gode til at prædike uden Guds ord. De prædiker, konsulterer udelukkende på baggrund af deres egne misledte overbevisninger. Dem, som prædiker uden Guds ord, er kættere og lejesvende (Joh 10:13).

Falske præster er kættere, fordi deres sjæl udadtil og indadtil er forskellige. Nogle mennesker definerer kirker, som ikke passer ind i de etablerede menigheder, som kætterske kirker. Men nogle af de kirker ønsker ikke at tilhøre en bestemt menighed eller retning, fordi de fleste kirker er langt væk fra Bibelen.

Kættere siger til deres tilhængere, at de skal frelses, på trods af at de selv aldrig har løst problemet omkring synden. De begår Jeroboams synd. Hvis der er nogen, som forsøger at gøre Guds arbejde, men stadig har synd i sit hjerte, så må han indse, at hans synder og Guds hellighed ikke kan arbejde sammen. Han skal vide, at han er en kætter.

Derfor er det, at hvis man stadig er syndig og har pligter eller prædiker i en kirke, så må man erkende, at man er en kætter. Man er en kætter, fordi man ikke kender evangeliet om Kristi frelse, evangeliet om genfødslen af vandet og Ånden. Hvis man lærer Bibelen af en kætter og lærer andre på samme måde, så bliver man en kætter.

Vi kan kende træet på dets frugter. Dem, som er blevet retfærdige ved at tro på Jesu dåb og hans blod, kan kun bære de retfærdige frugter, mens dem, som stadig er syndere, er dømt til at bære syndens frugter. ”Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter”, (Matt 7:17).

Falske præster er på vagt overfor det ene og det andet. Hvorfor så forsigtig! De må være påpasselige, så deres løgne ikke afsløres, fordi de ikke har den rette tro på genfødslen af vandet og Ånden.

Kættere tager lidt her og lidt der. De bedrager folk og underviser dem uden at kende den sande betydning af evangeliet.

”Savlasav, savlasav, kavlakav kavlakav, lidt her og lidt der!”, (Es 28:13).

Lidt her og lidt der - de siger: ”Øh, dette ord betyder det og det på græsk, og det og det på hebraisk. Og der findes de og de teorier”. De advarer også folk om at være forsigtige, hvis de støder på en teori om frelsen udtrykt i enkle begreber. De siger: ”Martin Luther sagde dette, og John Calvin sagde noget andet, imens John Knox sagde sådan, og vi tror, at de alle har ret på deres egen måde”.

De aner ikke, hvad de taler om, eller hvad de tror på. Den, som har den sande tro, kan udtrykke den i enkle begreber. Sande troende kan tydeligt forklare forskellen mellem de genfødte, og dem, som ikke er født igen. Vi prædiker ganske tydeligt evangeliet om genfødslen af vandet og Ånden.

Men kættere befinder sig i et kaos. Deres tro er som en flagermus. Ligesom en flagermus foretrækker at være inde i hulen om dagen og at være udenfor om natten, kan kættere lide den og den teori, tror på dit og dat. De ved aldrig, hvad sandheden er. Når en kættersk præst kommer i helvede, vil hans tilhængere gøre ham selskab til den bitre ende. Så mange mennesker ender i helvede, fordi de tror på falske profeter.

Er jeres præst blevet født på ny af vandet og Ånden? Prædiker han ordene om evangeliet om genfødslen, som de står skrevet i Bibelen? Hvis han gør dette, er I virkelig heldige, og hvis ikke han gør, vil I være fordømte. Hvis I ikke er genfødte, må I lytte til evangeliet om vandet og Ånden, læse bøgerne, som forklarer det og blive født på ny.

Kættere bryder sig ikke om evangeliet om vandet og Ånden. De prædiker: ”Jesus Kristus kom for at rense vores synder bort, og det gjorde han. Han renser stadig vores synder bort i dag og vil fortsætte med dette også i fremtiden”. Hvordan kan dette være sandt? De siger, at de er retfærdige, men de fortsætter med at synde. Det ene øjeblik er de retfærdige, og det næste øjeblik er de syndige.

Deres tro er en falsk teologi. Den er uægte. Enhver, som nu er retfærdig og en synder senere, er en kætter, en falsk profet. Enhver, som dømmer sig selv, som fordærver sig selv, er ligesådan.

Kættere er ikke vedholdende. Derfor kan de ikke føre deres tilhængere til genfødslen af vandet og Ånden, når deres tilhængere kommer til dem og spørger dem om hvordan, de kan blive født på ny. I stedet giver de deres tilhængere den tåbelige idé, at mennesket kan fødes på ny af fantasien, og at man ikke kan være klar over, hvornår man er blevet født på ny. Det er så tåbeligt.

I kapitel 3 i Johannesevangeliet sagde Jesus: ”Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige”. Men i disse tider kaldes retfærdige mennesker, som er blevet født igen, for anmassende kættere.

Kætterske præster siger, at de ikke kan kalde dem selv for retfærdige, fordi de er så ydmyge. De siger til deres tilhængere: ”Gå ikke til vækkelsesmøder, hvor prædikanten har i sinde at tale om velsignelsen ved at blive genfødt af vandet og Ånden. Hvis I er født igen, vil I blive kættere. I vil blive fordømt af denne kirke. Hvis I ønsker at blive sammen med os, må I forblive syndere, og Gud vil gøre jer retfærdige, når tiden er inde”. Det er, hvad de siger. Hvad de virkelig mener er, at det er op til jer at beslutte, om I vil genfødes eller ej.

Kættere siger til deres tilhængere: ”I må blive hos os, men at blive født på ny er ikke jeres ansvar. Så forsøg bare på egen hånd. Forbliv som I er og træd frem foran Gud, når tiden kommer, så vil I finde ud af sandheden. Jeg ved ikke, hvad der vil ske bagefter. Men dette er en ortodoks kirke, så I skal blive hos os”. Tror I, at det er sandt?

Disse kætterske præster tager lidt hist og lidt pist og danner en teori. Så bliver den den eneste sandhed for dem. De kender ikke til Guds ord, som fortæller os om vandet og Ånden.

Kættere fortolker Bibelen ifølge deres egen overbevisning. Vi må fortolke Bibelen ifølge ordene, som de er, men de fortolker dem på deres egen måde. Det er derfor, at der er så mange teologer og retninger i kristendommen.

Fordi der er så mange kætterske bevægelser og teologer, er der et utal af kætterske bøger. Falske præster citerer en smule fra en bog og en smule fra en anden, når de prædiker. Men sande præster prædiker kun fra Bibelen.

Kættere afkræver penge af deres tilhængere på mange snedige måder. De spiser og lever godt i denne verden og ender i helvede, fordi de ikke er blevet født på ny. Det er afslutningen, som Gud har forberedt til dem.

I begyndelsen holder Gud dem ud. Men dem, som stædigt bliver ved med at nægte at acceptere genfødslens velsignelse af vandet og Ånden, sender Han til helvede.

Gud vil dømme kættere. Kættere tror inderligt på Gud, og i begyndelsen læser de utallige mængder af kommentarer til Bibelen og adskillige teologiske værker. Men så lidt efter lidt begynder de at prædike fra menneskets synspunkt, så at deres tilhængere aldrig kan blive født igen.

Kættere lægger mere vægt på deres handlinger. Enhver præst, som ikke prædiker evangeliet om at blive født på ny af vandet og Ånden, er en kætter i Guds øjne.

De lægger konstant pres på deres tilhængere. De tvinger dem til at deltage i 40 dages bøn hele natten igennem, 100 dage hvor man beder ved daggry, bedeseancer på bjergene, at faste regelmæssigt, at give tilskud til kirkebygninger, et tusind brændofre, tilskud til vækkelsesmøder… og de tegner endda et diagram, så man kan se, hvor meget hver enkelt troende har bidraget med. Blot ved at se på frugterne af deres gerninger, kan vi se, at de er kættere.

Guds forbandelse vil også falde over deres tilhængere. Præster, som prædiker uden at være genfødte og deres tilhængere, er alle under Guds forbandelse.

Kætterske præster græder hver dag. De må være sikre på at gøre deres ældre gejstlige og diakonisser, ældre, almindelige diakoner og selv lægmænd tilfredse. Sådan er det hver eneste dag.

De opfører sig som hyklere hver eneste dag. ”Hellige og Barmhjertige…”. De er fulde af synd, men de skal sige hellige ting, så de bliver mere og mere hykleriske dag for dag.

En prædikant sagde engang: ”Det er en forbandelse at prædike uden Ånden indeni”. Hvad dette betyder er, at det er kættersk at udføre Guds arbejde uden at være blevet frelst; det er et forbandet liv. Hvis I er blandt disse kættere, må I fødes på ny af vandet og Ånden.

Enhver, som tror på Jesus, men som ikke er født igen er en kætter. Og enhver må vende tilbage til evangeliet om genfødslen ved vandet og Ånden. Kun de retfærdiggjorte, som er født igen af vandet og Ånden, kan prædike evangeliet til andre.

I Esajas’ Bog 28:14-15 står der: ”Men hør nu Herrens ord, I spottere, I, der hersker over dette folk, som er i Jerusalem. I siger jo: ”Vi har sluttet pagt med døden, med dødsriget er vi gået i forbund. Når flodbølgen vælter frem og stiger, når den os ikke; for vi har gjort løgn til vores tilflugt, vi skjuler os i falskhed””.

Hvem er spotterne her? Det er dem, som prædiker Guds ord og blander deres egne misforståede overbevisning i. Ligegyldigt hvad en prædikant tænker, hvad teologien siger, må han give den rette fortolkning af Bibelen. Men kætterske præster prædiker Bibelen på den måde, de finder passende. De er spotterne.

”Vi har sluttet pagt med døden, med dødsriget er vi gået i forbund. Når flodbølgen vælter frem og stiger, når den os ikke”.

Kætterne siger, at flodbølgen ikke vil nå dem. De siger til folk, at de ikke skal bekymre sig. Ødelæggelse og helvede venter dem, men de siger, at de ikke skal være bekymrede, for ødelæggelse og helvede eksisterer ikke for dem. Så hvis I ønsker at leve, skal I blive væk fra dem.

Kættere siger, at man ikke behøver at blive født på ny af vandet og Ånden, er det sandt? Nej, absolut ikke. Man kan ikke træde ind i himmerige, medmindre man er blevet født på ny af vandet og Ånden.

Er det i orden ikke at træde ind i himmerige? Det er det samme som at spørge, om det er i orden at brænde op i helvede. Det er unødvendigt at sige, at svaret på begge spørgsmål er nej. Lad os alle tro på evangeliet om genfødslen af vandet og Ånden og træde ind i himmerige sammen.

Kætterske præster forfører folk og siger, at fordi de tror på Jesus, er det i orden, at de forbliver syndere, og at de ikke vil komme i helvede.

Tager Jesus sig af jer, selvom I er syndige? Kan en synder komme i himlen? Kan man undgå helvede, selvom man er syndig? Står der skrevet i Bibelen, at man ikke kommer i helvede, når man tror på Jesus, selvom man har synd i hjertet?

Kætterne siger, at de har indgået en pagt med døden, så døden ikke vil komme til dem. De siger, at en troende kan undgå at blive dømt til helvede, selvom man har synd i hjertet. Tror I virkelig, at det sker på denne måde?

Kættere inspirerer folk med deres selvtillid og siger, at døden og helvede ikke venter dem. Kættere udnævner dem, som ikke er blevet født igen, til diakoner, ældre gejstlige og præster. Men de må vide, at de vil ende i helvede, fordi de ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden. Hvad de burde gøre var at bibringe deres tilhængere troen på evangeliet om vandet og Ånden.

Kan troende, selvom de er syndere, stadig få adgang til himmerige? Kan en synder komme i himlen? Siger Bibelen, at syndere kan komme i himlen? Nej. Findes der et retfærdigt menneske, som også er syndigt? Nej. Dette er lærdommen fra kætteri og falsk teologi.

Bibelen siger: ”Syndens løn er død”, (Rom 6:23). Det er Guds lov. Han sender alle syndere til helvede. Men alle dem, som er født igen af vandet og Ånden, er velkomne i himlen.

”Når flodbølgen vælter frem og stiger, når den os ikke; for vi har gjort løgn til vores tilflugt, vi skjuler os i falskhed”. Kætterske præster fremsiger ord om dette og tror fuldt og fast på, at de ikke vil komme i helvede, selvom de har synd i deres hjerter. Fordi de gemmer sig bag falsk teologi, kan Gud intet gøre for at hjælpe dem. De tror kun på deres teologi. Fordi de tror på deres teologi i stedet for at tro på Guds ord, er de kættere og syndere, som er dømt til helvede. Hvor er det trist, at der er så mange af dem.

Kættere og falske præster er kun interesserede i penge. De er begærlige. ”Hvor mange penge vil denne mand tilbyde, hvis han kommer til min kirke?” De tænker på det tiende, han vil betale. Det svarer fuldstændigt til tilbedelsen af guldkalvene. ”Vær god at give mig succes, giv mig en masse penge, Herre”. Falske præster lærer folk at bede på denne måde.

De siger: ”Hvis du tror på Jesus, vil du få en masse penge, du vil blive gravid, selvom du ikke kan få børn, og du vil få masser af succes i dit arbejde”.

Så mange mennesker bliver narret af disse falske præster, og de bliver franarret deres penge og kommer i helvede for deres anstrengelser. Hvor er det uretfærdigt! Hvis en, som er fortryllet af kætteriet, vågner op og kommer til fornuft, vil han blive overrasket ved at se, hvor mange penge han har givet til sine bedragere. Han vil bebrejde sig selv for sin tåbelighed ved at følge og arbejde så hårdt for dem.

Kættere er yderst inderlige i deres dyrkelse af, hvad de anser for at være en legitim religion. Deres tilhængere hengiver sig til tidlige morgenbønner, bedestunder på bjerge, usædvanlige donationer, tiende og ugentlige indsamlinger. Der er så mange grunde til at tage penge fra deres tilhængere.

Deres tilhængere arbejder så hårdt, men der er stadig synd i deres hjerter, fordi ingen har lært dem om evangeliet om vandet og Ånden. Nogle spørger om det, men de får aldrig et svar. Enhver, som ikke er blevet født på ny af vandet og Ånden, er en kætter.

”Åh, I ynkelige kættere! I arbejder for jeres egen frelse!” Det altovervejende tegn på kættersk tro er dyrkelsen af Jeroboams guldkalve. Det første kætterne gjorde på Det Gamle Testamentes tid var at bygge et tempel og fylde det med guldkalve (1 Kong 12:25-33).

I disse dage bygger de kæmpestore kirker og tvinger penge ud af deres tilhængere. De beder deres tilhængere om at tage lån i banken for at give pengene til bygningen af enorme kirker. De opildner følelserne i deres menighed og sender indsamlingsbøsserne rundt. Penge, ringe, guldur fylder på ingen tid indsamlingsbøsserne. Kættere arbejder på denne måde. Det er det samme i hver eneste kættersk kirke.

Udadtil virker de til at være interesseret i det åndelige, men i virkeligheden er de kun interesserede i penge. Jeg råder jer til at holde jer væk fra kirker, som kun bryder sig om penge. Vær venlige ikke at gå i kirker, hvor kun de rige bliver behandlet med høflighed. Det er forkert at opremse hvert eneste medlems bidrag, fordi de gør det i håbet om at skaffe flere penge.

Kættere siger fristende ord til deres tilhængere.

”I vil blive velsignede, når I tror på Jesus”.

”Hengiv jer til Guds arbejde. Jo mere I gør, jo mere velsignede vil I blive”.

”Hvis I arbejder for kirken, vil I blive materielt velsignede”.

Så deres tilhængere kappes med hinanden om at arbejde for kirken. Hvis der ikke var en belønning, hvem ville så arbejde for kirken? Og man forventes også at bidrage med penge.

De bliver udvalgt på baggrund af, hvor inderligt de tror på menighedens doktrin, hvor agtværdige de er i samfundet, og på hvor meget de kan tilføre til kirken rent økonomisk? Det er sandt.

Kættere interesserer sig kun for penge. De er interesserede i at bygge store kirker. De er ligeglade med, om deres tilhængere kommer i helvede, så længe de kan bidrage med masser af penge.

Kættere er dem, som arbejder for brød. De narrer deres tilhængere med smarte titler. De giver tilfældige titler til deres tilhængere (Ezekiels Bog 13:17-19). Meningen er at binde dem til kirken og forøge dens rigdom. Kættere prædiker ikke evangeliet om vandet og Ånden. De forsøger blot at gøre sig selv rigere.

 Selv en person, som kun er kommet i kirken i nogle få måneder, kan blive kirketjener. Og ydermere, hvis han er velbevandret i doktrinen og har en fornuftig økonomisk baggrund, kan han endda blive udnævnt til senior. Dette er alt sammen i den skamfulde tradition fra Jeroboams synd, som erstattede Gud med en guldkalv.

Kættere tilbeder guldkalve. De får ikke deres tilhængere til at blive født på ny. De tager blot deres tilhængeres penge ved at friste dem med løfter om sekulære velsignelser. De er ligeglade med, om deres tilhængere bliver dømt til helvede, så længe deres kirke hviler på en fornuftig økonomisk grund.

Kættere ynder ofte at sige ”højst sandsynligt” eller ”måske”, fordi de mangler overbevisning i det, de siger. De har ikke troen på Guds ord, og de tror ikke virkelig på, hvad de prædiker. Deres trossystem ligger ikke indenfor troen på Guds ord. De siger: ”Det kunne være at…”. De taler aldrig tydeligt og med overbevisning. Det ville være bedre, hvis de ikke lærte deres tilhængere noget som helst i stedet for at lære dem løgne.

Kættere kan ikke føre folk til genfødslen af vandet og Ånden. De fordømmer blot flere mennesker til helvede.

Matthæusevangeliet kapitel 7 fortæller os om dem, som tror på Jesus og ender i helvede. På den sidste dag vil kættere protestere foran Gud. Som der står skrevet i Bibelen: ”Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!”, (Matt 7:22-23).

De tror ikke på, at Jesus vaskede alle menneskets synder bort; de tror ikke på evangeliet om vandet og Ånden.

De praktiserer lovbrud. Hvad betyder det? Det betyder, at de fortæller folk, at de skal tro på Jesus, selvom de stadig har synd i hjertet. I undrer jer måske over, hvad der er så forkert i dette, men det er en alvorlig synd imod Gud.

Når en synder prædiker til andre nødvendigheden af at tro på Jesus, så kan han ikke føre dem til genfødslen, fordi han ikke selv er blevet født på ny af vandet og Ånden. Derfor kan kættere kun frembringe syndere, som tror på Jesus. Det er en synd imod Helligånden at praktisere lovbrud.

Kættere tror hverken på Guds ord eller prædiker evangeliet, som det står skrevet. De presser bare penge ud af deres tilhængere. De er syndere på trods af, at de tror på Jesus. De forsøger at lede andre, når de ikke engang selv er genfødte. På denne måde praktiserer de lovbrud.

Lad jer ikke narre af de falske præster, som siger, at de er syndere. Giv dem ikke jeres penge. Giv ikke jeres hårdt tjente penge til de syndere.

Hvorfor skulle I give penge til disse præster, som ikke kan hjælpe jer med jeres synder? Hvis I ønsker at give jeres penge til en kirke, så vent i det mindste til jeres synder er renset bort gennem evangeliet om vandet og Ånden.

Ligesom der findes efterligninger indenfor kunstens verden, så findes der også efterligninger i livet. Der er for eksempel efterlignende religioner, som ikke kan vaske al synden i hjertet væk. Hvordan kan man identificere en efterlignende religion? En efterligning er noget, som udadtil ser ægte ud, men som faktisk er langt fra den ægte vare.

I må selv finde ud af det. Hvem er de sande præster? Hvem er kætterne? Hvad er den ortodokse tro? De ortodokse tror på Jesus og hans frelsende magt. De har ingen synd i deres hjerter. Men kættere har synd i deres hjerter.

Men er alle sådanne mennesker så kættere? Sådan er det måske. Men lad os gå tilbage i Bibelen. Enhver, som tror på Jesus og ikke er blevet født på ny, er en kætter. Det er klart, at de genfødte er de ortodokse. Så dem, som ikke er blevet født på ny, er kættere. Kættere er dem, som tror på Jesus, men stadig har synd i hjertet.

Kættere er efterligninger af de retfærdiggjorte. De ved måske, at måden at blive helliggjort på er ved at tro på Jesus, men uheldigvis har de stadig synd i hjertet. De tror selv, at de er syndere. De hævder, at de stadig kan komme i himlen og siger, at de tilbeder Gud. Det lyder virkelig som om, at de retfærdiggjorte, men lad os ikke blive narret af efterligninger.

”Derfor siger Herren, Hærskarers Herre, Israels Mægtige: Ve dem! Jeg gør gengæld mod mine fjender og tager hævn over mine modstandere. Jeg vender min hånd imod dig; jeg udrenser dine slagger med lud og udskiller alt dit bly. Jeg giver dig dommere som før og rådsherrer som tidligere; så skal du kaldes retfærdigheds by, den trofaste stad. Zion skal udfries med ret, dens indbyggere med retfærdighed. Men ulykke skal ramme lovbrydere og syndere, og de, der har svigtet Herren, går til grunde. Skam skal I få af de ege, I elsker, skændsel skal I få af de haver, I har valgt jer! For I bliver som en eg, hvis blade visner, som en have, der ikke får vand; den stærke skal blive til blår og hans værk til en gnist; sammen går de op i luer, som ingen kan slukke”, (Es 1:24-31).

Gud fortæller os, at hvis vi tror på mennesket, skal vi græmmes på grund af mennesket. Han fortæller os, at vi skal græmmes over de kirker, som vi selv har valgt for os, og denne skam vil blive som et træ, hvis blade forgår, og som en have, der ikke får vand.

Han fortæller os, at falske præster og deres tilhængere, som tror mere på menneskets udsagn end på Guds ord, vil blive til gnister, og deres gerninger vil gå op i flammer. Begge vil brænde op i helvede. Falske præster og kættere, som ikke er blevet frelste, såvel som syndere og de retfærdiggjortes fjender vil blive dømt med Guds flamme.

Kirker, som kun er bygget på teologi, ser udadtil storslåede ud, men der er ingenting indeni. Alle kirker, som ikke er funderet på troen på Guds ord og evangeliet om genfødslen af vandet og Ånden, er som haver uden vand.

Det er måske nok et træ, men det er et dødt træ, som ikke er i stand til at bære frugt. Når en brønd er tømt for vand, er den ikke længere en brønd.

”Den stærke skal blive til blår og hans værk til en gnist; sammen går de op i luer, som ingen kan slukke”. Dem, som ikke har Ånden, ser måske stærke ud i andres øjne, men i Guds øjne er de som blår dømt til helvedes flammer.

Herren spørger: ”Vægter, hvornår er natten gået?”, (Es 21:11). De retfærdige, som har evigt liv, bør prædike evangeliet om vandet og Ånden midt om natten.

Gud er lys og Satan mørke. Gud fører folk til retfærdighed, og Satan fører folk til falske templer med kaos og falsk teologi.

På profeten Esajas’ tid var folks tro lige så kaotisk, som den er nu. De blandede Guds ord sammen med teologier og menneskets egne tanker. De vildledte Israels folk med kaotiske menneskeskabte produkter i sådan en grad, at Gud besluttede at skille sig af med dem alle sammen.

”Jeg udrenser dine slagger med lud og udskiller alt dit bly. Jeg giver dig dommere som før og rådsherrer som tidligere”. Ofrene, som aldrig vil blive accepterede af Gud, er som slagger, en blanding af Guds sandhed og menneskeskabte teorier.

Gud vil aldrig acceptere blandede ofre. For det menneskelige øje ser de måske rene ud, men hvis de er blandede med menneskenes misforståede opfattelser, er de blandet med urenheder og således ikke acceptable for Gud.

Gud bebrejdede Israels folk specielt kætterne, de falske præster og synderne.

Hvis vi læser Anden Mosebog eller Fjerde Mosebog kan vi se, at i begyndelsen bebrejdede Gud dem ikke. Gud hjalp Israels folk og kastede sine velsignelser over dem. Men efter Josvas død, fra Dommerbogen, blev Israels folk invaderet.

Men de besluttede at gå deres egne veje. På den tid sendte Gud profeten Jeremias og beordrede Israel til at overgive sig til Babylon.

Jeremias sagde til folk, at de skulle overgive sig til Babylon. Dette har en åndelig betydning, idet det symboliserer det faktum, at de retfærdige fortæller dem, som følger kætterne, at de skal overgive sig til evangeliet om vandet og Ånden.

Hvorfor skældte Guds tjenere ud på Israels folk? Fordi de ændrede offersystemet, udnævnte almindelige mennesker til præster og ændrede offerdagene.

De ændrede Forsoningsdagen fra den tiende dag i den syvende måned til den femte dag i den ottende måned og udnævnte præster fra andre stammer end Levitterne. På den måde blokerede de vejen til genfødslen.

Gud skældte ud på de kætterske præster. Dem, som tilbad gyldne kalve i stedet for Gud, blev kætterske præster.

Faktisk bebrejdede Gud dem ikke kun, at de tilbad afguder. Dyrker I og jeg ikke også indimellem afguder? Vi synder så ofte, men vores overtrædelser bliver ikke betragtet som alvorlige synder, fordi vi er i Guds nåde. Men at erstatte Gud med guldkalve kan ikke tilgives. Og det samme er tilfældet for ændring af offersystemet og for at udnævne almindelige mennesker til præsteskabet.

Hvor er det dog frygtelige synder! Det er de mest alvorlige synder. Hvordan kan man blive tilgivet for at erstatte Gud med guldkalve! I Bibelen står der, at det var Jeroboams synd, som fremprovokerede Guds vrede.

Ligesom Gud viste sin vrede i Det Gamle Testamente, ødelægger Han nu syndere, som er imod Ham. Gud sagde til Israel, at Han ville forbande dem, som ikke holdt på med at tilbede de gyldne kalve.

Israels konger og kætterske præster var imod Gud, og de udnævnte dem, som så bort fra offersystemet til præsteskabet. Jeroboam, kongen med det forkvaklede sind, udnævnte nogen, som ikke stammede fra Levitternes slægt som præst.

Kun dem, som stammede fra Levitternes slægt, kunne blive præster og arbejde i Tabernaklet. For at være endnu mere præcis kan man sige, at præsterne skulle stamme fra Arons slægt. Dette var Guds evige lov. Men Jeroboam udnævnte præster udenfor Levitternes slægt og fik dem til at ofre til guldkalvene. Vi bør vide, hvordan dette frembragte Guds vrede.

Selv i dag kan dem, som ikke er blevet født på ny, blive præster, gejstlige og kirketjenere i kirken. Dette går imod Gud og opfordrer til Hans vrede. Er Gud tilfreds med illegitime ofre? Kættere må ødelægge deres guldkalve og vende tilbage til Gud og blive født på ny.

I Esajas’ Bog 1:10-17 står der: ”Hør Herrens ord, Sodomas stormænd, lyt til vor Guds belæring, Gomorras folk! Hvad skal jeg med jeres mange slagtofre? siger Herren. Jeg er mæt af brændofre af væddere af fedtet af fedekvæg; blod af tyre, lam og bukke vil jeg ikke have. Når I kommer for at se mit ansigt, hvem kræver så af jer, at mine forgårde bliver trampet ned? Bring ikke flere tomme afgrødeofre, røgelsesoffer væmmes jeg ved. Nymånedag og sabbat, festforsamling - jeg kan ikke udholde festdag og ondskab; jeg hader jeres nymånedage og fester, de er blevet en byrde, jeg ikke kan bære. Når I rækker hænderne frem imod mig, lukker jeg øjnene; hvor meget I end beder, hører jeg det ikke. Jeres hænder er fulde af blod, vask jer, rens jer! Fjern jeres onde gerninger fra mine øjne, hold op med at handle ondt, lær at handle godt! Stræb efter ret, hjælp den undertrykte, skaf den faderløse ret, før enkens sag!”

Hvis vi læser dette afsnit omhyggeligt, kan vi se, at Israels religiøse ledere var meget oprigtige. Men på trods af deres oprigtighed blev de ødelagt, fordi de ofrede de forkerte ofre og adlød ikke Guds lov.

Vi kan se, at de hverken fulgte Guds lov, når de bragte deres ofre, eller adlød Guds ord. Disse ledere var så oprigtige, at de bragte utallige ofre til Gud. Bibelen siger, at blodet flød som en lind strøm fra Tabernaklet.

Men når Gud så på, hvad de gjorde, sagde Han, at det var som Gomorras synd. Han så, at de bragte ofre til Ham, men faktisk syndede de. Han sagde, at det var bedre slet ikke at ofre. Han ønskede ikke ofrene.

Eftersom de ofrede til de gyldne kalve, kunne Gud ikke tilgive deres synder. Han kunne ikke længere holde det ud. Han sagde til dem, at de skulle bringe ofre i overensstemmelse med de regler, som Han havde fastlagt. Hvis ikke, ville det være bedre, hvis de slet ikke ofrede.

Deres ofre blev ikke bragt til Gud på den korrekte måde, og som et resultat af dette syndede præsterne imod Gud. I bør vide, at at tjene Gud og gøre Hans arbejde uden at være vasket ren for synd er en alvorlig synd foran Ham.

Udadtil ser kættere hellige ud. Når de træder op på prædikestolen, ser de så imponerende ud, at mange bliver narret af deres fremtoning. De lyder så logiske. Og de afslutter altid deres prædikener med at råde folk til at være gode. Hvilken form for prædiken er det? Hvad er forskellen på deres prædikener og på skolelæreres undervisning? er den sande kirke. Guds sande kirke forsøger ikke at lære folk, hvordan de skal opføre sig overfor Gud. Præsten i den sande kirke prædiker evangeliet om vandet og Ånden. Ligegyldigt hvor vaklende I er, så har Gud vasket alle jeres synder bort.

Kætterske præster siger til deres tilhængere: ”Gør dit og gør dat” og pålægger dem store byrder, men de er ikke selv villige til at løfte en finger for at hjælpe dem.

En kættersk præst køber en dyr violin til sit barn og sender det til udlandet for at studere. Hvordan kan en præst få råd til det? Hvor får han pengene fra? Hvis han har så mange penge, burde han så ikke bruge pengene på evangeliet? Bør en præst køre rundt i en dyr bil? Skal han absolut køre i en luksusbil for at virke ophøjet? En præst, som kører rundt i en dyr bil, er en tyv. Når hans tilhængere ikke engang kan få råd til at købe en ganske almindelig bil, hvordan kan det så være rigtigt, at han skal have en luksus model? Vi kan skelne de kætterske præster blot ved at se på deres handlinger.

De kætterske præster beder om store pengegaver. Nogle kirker betaler deres præster mere end 10.000 dollar om måneden. Og det er kun det officielle tal. De får undervisningsbidrag, tilskud til bøger, tilskud til børnepasning, tilskud til hjemmebesøg blot for at nævne et par stykker.

Og alligevel beklager nogle af dem sig over, at de ikke bliver betalt nok. De får 10.000 dollar om måneden, og så beder de om flere penge. Er 10.000 dollar blot småpenge? En præst burde være tilfreds med at tjene så meget, at han kan klare dagen og vejen, når han prædiker evangeliet om vandet og Ånden.

En sand præst får trøst og fred fra Gud. Men en kættersk præst, som ikke har fred med sig selv, beder om økonomisk kompensation. Sådanne præster tilbeder faktisk guldkalve.

Guds kirke kaldes indimellem Zion. Der findes ingen kirke så smuk som Zion. Guds kirke er det sted, hvor evangeliet om vandet og Ånden bliver prædiket.

I Esajas’ Bog 1:21 står der: ”Tænk, at hun skulle blive skøge, den trofaste by! Engang var den fuld af ret, retfærdighed boede i den, nu bor der mordere”. Esajas beskriver Guds kirke: ”Engang var den fuld af ret”.

Gud er retskaffen og retfærdig. Fordi vi er ufuldstændige, fordi vi er Adams efterfølgere og født til synden, kom Jesus til denne verden for at vaske vores synder bort med vandet og Ånden. Så retfærdig er Gud.

Når folk i Det Gamle Testamente vidste, at de var ufuldstændige, kom de til Gud og bragte ofre. ”Jeg handlede forkert i den og den sag. Jeg tog fejl”. Så fik de tilgivelse for deres daglige synder, og de var også i stand til at opnå tilgivelse for deres årlige synder på én gang på Forsoningsdagen.

På samme måde i Det Nye Testamente kom Jesus Kristus til denne verden og blev døbt og korsfæstet for at vaske menneskehedens synd bort én gang for alle.

Men ved nytårsgudstjenesten græder mange mennesker og angrer. ”Kære Gud, tilgiv mig mine synder, som jeg begik sidste år. Og velsign mig i det nye år”. Disse mennesker er kættere.

Hvad er da sandheden om at blive født på ny af vandet og Ånden? Jesus kom til denne verden for cirka 2000 år siden, vaskede hele menneskehedens synd bort én gang for alle og frelste os således fra synden for altid. Han frelste os fra al synd i verden med vandet og blodet. Men hvis vi beder om tilgivelse hver eneste dag, hvad ville Han så sige?

”Tænk, at hun skulle blive skøge, den trofaste by! Engang var den fuld af ret, retfærdighed boede i den, nu bor der mordere”. Enhver, som kalder sig selv en synder, er en kætter.

Vores Gud kalder dem, som tror på Ham og beder om tilgivelse, for mordere. Eftersom de beder om tilgivelse og også siger, at de er syndere, forventer de så, at Jesus vender tilbage og dør for deres synder endnu en gang? Jesu dåb og korset er frelsens virkelighed.

I Første Petersbrev 3:21 står der, at Jesu dåb er et billede på frelsen. Jesus Kristus døde én gang for at frelse menneskeheden fra synd. Han vaskede menneskehedens synder bort én gang for alle og genopstod tre dage senere. Nu sidder han ved Guds højre hånd.

Jesus Kristus blev døbt én gang og blev korsfæstet én gang for at frelse os for altid fra synden. Han blev døbt af Johannes Døber, da han var 30. Han døde én gang for at frelse os alle fra al synd i verden. Betyder det ikke, at dommen blev givet for altid?

Hvis kættere siger, at de stadig er syndere, så beder de ham om at komme ned på jorden for anden gang og blive korsfæstet igen. Faktisk ville han blive nødt til at gøre dette, hver gang de beder ham om tilgivelse.

Dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden i deres hjerter, er for altid fri for synden, er blevet retfærdiggjorte, kommer i himlen for at modtage Guds velsignelse og evigt liv. Enhver, som møder de retfærdiggjorte, kan blive frelst gennem vandet og Ånden og blive en af Guds velsignede. Enhver, som beder om den retfærdige frelse foran Gud, skal velsignes.

Lad os læse Esajas’ Bog 1:18-20: ”Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld. Hvis I er villige og lydige, skal I fortære landets goder; men hvis I er modvillige og genstridige, skal I fortæres af sværdet. Herren selv har talt”.

Gud fortæller os, at hvis vi adlyder evangeliet om vandet og Ånden, skal vi fortære landets goder, men hvis vi nægter og gør oprør, skal vi blive fortæret af sværdet.

Vorherre sagde: ”Kom, lad os gå i rette med hinanden. Lad os tale sammen. Er I ufuldstændige? Er I uretfærdige? Elsker I jer selv for meget? Kan I ikke efterleve budene? Kan I ikke gøre det, som loven siger? I kender den, men kan ikke praktisere den? Så kom til Mig. Selvom jeres synder er som skarlagen, så skal de blive så hvide som sne; selvom de er røde som purpur, skal de blive som uld”. Dette betyder, at Gud frelste synderne retfærdigt og gjorde dem retfærdige.

Da Gud skabte Adam og Eva, var der ingen synd. Men snart trådte Satan ind på scenen. Han fristede dem til at være ulydige mod Gud og gjorde hele menneskeheden til syndere ved at skabe synden til dem. Satan var skyld i menneskets fald. I begyndelsen var Adam og Eva ikke syndere i Guds øjne. De levede sammen med Gud i Edens Have. Men de blev syndere. Så nu kalder Gud på os. Kom og lad os gå i rette med hinanden. Lad os gå i rette med hinanden!

”Hvor meget synd har I begået i denne verden? Og hvor meget synd vil I begå, før I dør?”

”Åh Gud. Det er umuligt ikke at synde. Vi kan ikke blive helliggjorte ligegyldigt, hvor meget vi prøver”.

”Men hvor meget synd har I begået indtil nu?”

”Altså Herre, vi kan ikke huske det hele, men der er nogle få synder, som har sat sig fast i hukommelsen. Kan du huske dengang? Du ved, hvad vi taler om… og der er også den anden gang, du ved….”.

Så siger Gud: ”Fortsæt bare og fortæl Mig det hele. Tror I, at det er alt? Ved I, hvor mange synder der er foruden dem? Men alle de synder, I husker, alle de synder, som I har glemt, og alle de synder, som I vil begå i fremtiden, alle sammen har jeg vasket bort for altid. Og ikke blot jeres, men også jeres børns og deres børns - faktisk alle jeres efterkommeres synder. Jeg er den retfærdige Gud. Jeg har vasket jeres synder bort én gang for alle”.

Gud, som vaskede hele menneskehedens synd bort fra Adams synd til det sidste menneske på jorden, er Alfa og Omega, begyndelsen og enden.

”Jeg er frelseren og den Almægtige Gud”.

”Jeg er Jehova, den Barmhjertige Gud”.

”Jeg vil have medlidenhed med dem, som fortjener medlidenhed, og jeg vil være barmhjertig overfor dem, som fortjener barmhjertighed”.

Hvis vi beder om Hans nåde og er ærlige overfor Ham, kan vi få Guds barmhjertighed. Vorfader ønsker at velsigne os alle sammen. Han ønsker, at vi alle sammen skal blive retfærdiggjorte. I Hans kærlighed og omsorg ønsker Han at gøre os alle til Sine børn.

Han ønsker, at vi skal være så hvide som sne. Jesus vaskede hele menneskehedens synd bort én gang for alle gennem sin dåb og sit blod. Hvis en kirke ikke kan løse problemet omkring synden og livet for alle de troende, kan den ikke kaldes Guds sande kirke.

Folk kommer hen til præster og spørger: ”Jeg er syndig. Hvad skal jeg gøre? Jeg angrer og har angret så mange gange, men mine synder forsvandt ikke. Jeg kan ikke klare det mere. Jeg tror ikke, at jeg kan fortsætte mit religiøse liv”. Hvis en præst ikke kan give ham det rette svar på hans problemer, så er han en kætter. Han siger måske: ”Det er op til dig. Gå op i bjergene og bed. Prøv at faste i 40 dage”.

Kætterske præster eller religiøse ledere er så fuld af urenheder, at de ikke engang kender evangeliet om vandet og Ånden. De ved ikke, om deres sjæle vil ende i helvede eller i himlen.

Vil du vide mere om evangeliet om vandet og Ånden? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om evangeliet om vandet og Ånden.

Disse ledere er ikke rigtige i Guds øjne. De er falske og kættere. De ser udadtil ud som om, de tror på Jesus, men deres hjerter er stadig fulde af synd. De er ikke blevet vasket rene for synd. De kan ikke prædike evangeliet om vandet og Ånden, som kan vaske alle synder bort. Lad os ikke blive narret af dem.

I Paulus’ Brev til Titus 3:10-11 står der om kættere: ”Et kættersk menneske skal du vise bort efter en første og en anden advarsel. Du ved jo, at sådan et menneske er kommet på afveje; det synder, og det har dømt sig selv”. Fordi de tror på Jesus, men ikke er blevet født på ny, dømmer de dem selv som syndere. De ignorerer og tramper på evangeliet om vandet og Ånden og siger, at de er syndere, som kun kan komme i helvede.

De er kætterne i kristendommen. Enhver, som tror på Jesus og er syndig, er en kætter. Kættere afviger fra Gud. Gud er hellig. Men de er ikke hellige. Dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, er blevet renset fra al deres synd. så enhver, som tror på Jesus, men er syndig, er en kætter. Vi må holde os væk fra dem, som siger, at de tror på Gud, men stadig er syndere.

Lad os prædike evangeliet til dem, som ikke har hørt det endnu, og til dem, som ønsker at tro, men som ikke kan, fordi de ikke kender det. Lad os hjælpe dem til at blive født på ny. Lad os afvise dem, som står i vejen for evangeliet om vandet og Ånden.

Vi må prædike evangeliet om at blive født på ny af vandet og Ånden over hele verden. Amen!