Prædikener om vigtige emner af Pastor Paul C. Jong

”Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort”.

Den teologiske doktrin om prædestinationen og guddommelig udvælgelse, som er en af de fundamentale teologier, som udgør den kristne doktrin, har ført mange, som ønsker at tro på Jesus, til at misforstå Guds ord. Denne misforståede teori har skabt meget forvirring.

Hvad den usande teologi siger om prædestinationen er, at Gud udvalgte de folk, som Han elsker, imens Han fordømmer dem, som Han ikke kan lide. Det betyder, at dem, som er blevet udvalgt, er blevet født på ny af vandet og Ånden og accepteret i himlen, mens de andre, som ikke blev udvalgt, er dømt til at brænde op i helvede.

Hvis Gud rent faktisk udvælger nogle af os, kan vi ikke lade være med at bekymre os over dette spørgsmål. ”Blev jeg udvalgt til frelsen?” Hvis vi ikke var blevet udvalgt, så ville det være ubrugeligt for os at tro på Jesus. Således har denne teori gjort mange mennesker mere interesserede for, om de var udvalgt af Gud, end for selve troen.

Hvis vi tror på dette, hvordan kan vi så være uden tvivl og blot tro på Gud? Hvordan sikrer vi os, at Gud virkelig udvalgte os? Han ville i så fald kun være Gud for de udvalgte, selvom Han siger til os: ”Eller er Gud måske kun jødernes Gud og ikke også hedningernes? Jo, også hedningernes”, (Rom 3:29).

Fordi mange mennesker misforstår betydningen af prædestinationen og guddommelig udvælgelse, frygter de, at de vil gå til grunde, selvom de tror på Jesus.

Efeserbrevet 1:3-5 siger: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus”.

Derfor bør vi revurdere begreberne teologisk prædestination og guddommelig udvælgelse. Vi bør først forstå, hvad Bibelen siger om prædestinationen og guddommelig udvælgelse og styrke vores tro på frelsen gennem vandet og Ånden.

Hvad fortæller Romerbrevet os? Nogle teologer udviklede den udokumenterede påstand om ”betingelsesløs udvælgelse”. Er teologi så Gud? Teologi i sig selv er ikke Gud.

Selv før verden blev skabt, udvalgte Gud hele menneskeheden i Jesus Kristus og besluttede sig for at redde os alle sammen ved at gøre os retfærdige. Jesus elskede os betingelsesløst. Gør Ham ikke til en diskriminerende Gud. Ikketroende tror på deres egne tanker, men troende lægger grunden til deres tro i Guds skrevne ord.

I Første Mosebog 25:21-26 læser vi om Isaks to sønner, Esau og Jakob. Gud udvalgte Jakob, imens Isaks to sønner stadig var i deres moders skød.

Dem, som misforstår Guds ord, betragter dette afsnit om grundlaget for teorien om betingelsesløs udvælgelse. Det er som at blande en skæbnens gud ind i kristendommen.

Hvis vi tror på, at Gud vælger os på baggrund af ”betingelsesløs udvælgelse” og ikke i Jesus Kristus, så er det det samme som at tilbede en skæbnens gud eller andre afguder. Hvis vi skulle tro på en skæbnens gud, så ville vi fornægte Guds plan med os og falde i Satans fælde.

Hvis mennesket ikke adlyder Guds vilje, så er han som dyrene, som forgår. Eftersom vi troende ikke er dyr, bør vi blive sande troende, som læser og tror på sandheden, som den står skrevet i Bibelen. Ikke først at tænke over den skrevne sandhed i Bibelen er at overgive sig selv til Satan.

For at have den sande tro bør vi først tænke over den skrevne sandhed i Bibelen og følge troen hos dem, som er genfødt i Kristus.

Calvinismen insisterer på den begrænsede frelse. Dette betyder, at Guds kærlighed og Hans frelse ikke passer på alle. Kan dette være sandt?

Bibelen siger: ”Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses”, (1 Tim 2:4). Hvis frelsens velsignelse kun passer på nogle, vil mange mennesker opgive at tro på Jesus. Og helt ærligt, hvem vil tro på sådan en snæversynet Gud?

Vi må have tillid til, at vores Gud ikke er snæversynet. Han er Sandhedens Gud, Kærlighedens og Retfærdighedens Gud. Vi må tro på Jesus og evangeliet om at blive født på ny af vandet og Ånden og således blive frelst fra alle vores synder. Jesus er frelseren for alle, som er blevet født igen af vandet og Ånden.

Hvis man tog ti mennesker, så ville nogle af dem ifølge Calvinismen blive frelst af Gud, mens andre ville være overladt til at brænde i helvedes flammer. Dette er ikke sandt.

Det giver ingen mening at sige, at Gud elsker nogle og forkaster andre. Forestil jer, at Gud er her sammen med os i dag. Hvis Han besluttede at udvælge dem, som sidder til højre, imens Han beslutter sig for at sende alle dem, som sidder til venstre, til helvede, ville vi så behandle Ham som Gud?

Ville dem, som bliver forkastet, ikke hæve stemmen i protest? Alle skabninger ville råbe: ”Hvordan kan Gud være så uretfærdig?” Tilfældig udvælgelse er usand, for Gud udvalgte hele menneskeheden i Jesus Kristus.

Derfor vil enhver, som Gud kalder på i Kristi navn, være udvalgt. Men hvorfor kalder Gud på os? Han kalder på syndere ikke på de retfærdiggjorte. Gud kalder ikke på dem, som anser sig selv for at være retfærdiggjorte.

Guds velsignelse i frelsen er for syndere, og dem, som er dømt til helvede. Udvælgelse betyder, at Gud kalder på synderne for at gøre dem til Sine retfærdiggjorte sønner.

Gud er retfærdig. Han er ikke en Gud, som tilfældigt elsker nogle få udvalgte. Han kalder på synderne i Guds navn. Uden frelsen gennem Jesu Kristi udfrielse og hans tilgivelse af vores synder, hvordan kunne vi da kende Guds kærlighed og frelse? Gør aldrig Gud til en uretfærdig Gud.

Prøv at find ud af, hvad der mangler i Efeserbrevet 1:3-5: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig”. Hvad mangler der? De manglende ord er ”ved Jesus Kristus”.

Betingelsesløs udvælgelse i Calvinismen harmonerer ikke med ordene i Bibelen. Bibelen siger: ”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed…. i Kristus”.

Gud udvalgte hele menneskeheden i Kristus til at blive født på ny af vandet og Ånden. Dem, som ikke kan undgå at blive født syndige, kan blive frelst fra synden og blive Hans børn. Han inkluderede hele menneskeheden på listen over dem, som skal frelses, og udvalgte dem i Jesus Kristus.

Fordi mange teologer, som insisterer på betingelsesløs udvælgelse, siger, at kun nogle er udvalgte, bliver mange mennesker fanget i dette kaos af ufornuftige doktriner. Disse falske teologer siger, at Gud vælger nogle og forkaster andre gennem den betingelsesløse udvælgelse, imens sandheden om Hans ord er, at Gud udvalgte alle syndere i Jesus. Mange mennesker bliver ofre for usande doktriner på grund af deres overtro.

Men hvis vi anerkender, at Gud besluttede at frelse hele menneskeheden i Jesus, og at syndernes forladelse er ment for alle, som tror på Jesus, kan vi blive frelst fra alle vores synder, blive Guds børn, blive retfærdiggjorte mennesker, få det evige liv og have tillid til, at Gud er Retfærdig.

I Første Mosebog 25:19-28 kæmper Jakob og Esau indeni deres moder Rebekkas skød. I 1 Mos 25:23 sagde Gud: ”To folk er i dit moderliv, to folkeslag skal udgå af dit skød. Det ene folk skal være stærkere end det andet, den ældste skal trælle for den yngste”.

Syndere forvandlede disse ord til en teoretisk teologisk doktrin om prædestinationen og guddommelig udvælgelse og efterlod mange, som troede på Jesus, forvirrede over, om de nu var udvalgt eller ej! Når de betragter sig selv som udvalgte, tror de, at de er frelste og taber interessen i at blive genfødt af vandet og Ånden.

Begrebet om betingelsesløs udvælgelse har vendt mange mennesker, som troede på Jesus, væk fra frelsen og dømt dem til helvede. Det har også fået Gud til at fremstå som uretfærdig.

Fordi så mange teologer prædiker falske doktriner, som stammer fra deres egne tanker, er mange, som tror på Jesus, blevet usikre og spekulerer på, om de er blevet udvalgt eller om deres skæbne er forudbestemt.

Hvem valgte Gud af Jakob og Esau? Han valgte Jakob i Jesus Kristus. I Romerbrevet 9:10-11 står der, at Gud kaldte på Jakob i stedet for hans bror, selvom de begge var undfanget af den samme mand, stadig var ufødte og intet havde at gøre med hverken godt eller ondt.

Guds formål var at vælge Jakob, ikke på grund af hans gerninger, men på grund af Sin udvælgelse. Bibelen fortæller os også, at Jesus kom for at kalde på synderne, ikke på dem, som havde levet retfærdige liv.

Mennesker er, som Adams efterkommere, født syndige. David sagde, at han var syndig fra den tid, hvor han var i sin moders mave, og at han blev født skyldig. ”I skyld har jeg været, fra jeg blev født; i synd, fra min mor undfangede mig”, (Sl 51:7).

Mennesket er født syndigt på grund af forfædrenes synder. Så enhver, som er født ind i denne verden, er uforvarende blevet en synder, opfører sig som en synder og bærer syndens frugt.

Et barn, som endnu ikke har begået nogen synd, er allerede syndig, fordi det er født med syndens sæd. Det har onde tanker, utroskab, hor og mord i hjertet. Det blev født med forfædrenes synder. Mennesket er syndigt selv før fødslen.

Grunden til, at Gud gjorde os utilstrækkelige, er som følger. Mennesket er Guds skabelse, men Herren havde planer om at gøre os til Sine børn ved at frelse os fra synden. Derfor tillod Han Adam at synde.

Da mennesket som konsekvens af dette alle blev syndige, sendte Gud Jesus til denne verden og tillod Sin enbårne søn at fjerne hele menneskehedens synd gennem hans dåb.

Guds hensigt var at frelse menneskeheden gennem Jesu dåb og hans blod på korset og give dem magten til at blive Hans børn ved at tro på Jesus. Han lod Adam synde mod at love at vaske al synden bort gennem Kristus.

Syndere, som tror på den falske doktrin, siger: ”Se på Jakob og Esau. Han valgte den ene og forkastede betingelsesløst den anden”. Gud udvalgte os ikke betingelsesløst, men udvalgte os i Jesus Kristus. I Romerbrevet 9:10-12 står der: ”Men ikke nok med det; sådan også, da Rebekka skulle have barn med én mand, vor fader Isak: Endnu inden de var født, endsige havde gjort noget godt eller ondt, blev der - for at Guds beslutning om udvælgelse skulle stå fast, ikke på grund af gerninger, men fordi han selv kalder - sagt til hende: ”Den ældste skal trælle for den yngste””.

Gud valgte Jakob i Jesus. Jakob var et billede på syndere, som var uværdige og frataget deres egen retfærdighed. Efeserbrevet 1:4 siger, at Gud har udvalgt os i Ham.

Hvem kaldte Gud på? Han kaldte på Jakob, fordi Han vidste, at han var syndefuld og uretfærdig i Guds øjne, og han stolede på Gud. Han kaldte på Jakob i Sin egen søns navn Jesus og frelste ham med evangeliet om vandet og blodet for at gøre ham til Sit barn. Så Gud kaldte på Jakob og velsignede ham med frelsen.

Han kaldte på syndere for at gøre dem retfærdige gennem frelsen i Jesus. Det er Guds plan.

For nylig læste jeg en bog baseret på en historie om betingelsesløs udvælgelse. En ung mand havde en drøm. En gammel kvinde dukkede op i drømmen og sagde til den unge mand, at han skulle gå hen til et bestemt sted, og den unge mand tog afsted. Så fortalte den gamle kvinde ham, at han var blevet valgt af Gud.

Han spurgte den gamle kvinde, hvordan Gud kunne have valgt ham, når han ikke engang troede på Gud? Hun fortalte ham, at Gud betingelsesløst havde valgt ham på trods af hans troløshed.

Dette er ikke sandt. Hvordan kan Gud tilfældigt udvælge nogle mennesker til helvede og nogle andre til frelsen? Gud valgte alle og enhver i Jesus.

Teologiske udvælgelsesteorier er falske. De er ikke sande. Men mange teologer insisterer på, at Gud kun udvalgte nogle få af os. Det er ikke sandt. Gud ønsker at frelse os alle i Jesus. Kun dem, som ikke tror på frelsen igennem vandet og Ånden i Jesus, vil ikke blive frelst.

Gud prædestinerede hele menneskeheden til frelsen gennem Sin søn, Jesus, og havde til hensigt at gøre os til Sine børn, selv før Han skabte verden. Han planlagde at frelse menneskeheden fra al synd i verden gennem frelsen i Jesus Kristus. Det er sandheden, som den står skrevet i Bibelen.

De retfærdiggjorte, som er genfødt i Kristus, er de udvalgte. Men teologer insisterer på, at kun nogle af os er udvalgt af Gud. For eksempel siger de, at buddhistiske munke er blandt dem, som Gud ikke udvalgte. Men Gud udvalgte også dem i Jesus.

Hvis Gud betingelsesløst valgte nogle uden Jesus, havde vi ikke brug for at prædike evangeliet. Hvis Gud havde planlagt at udvælge nogle uden Jesus, ville syndere ikke have brug for at tro på Jesus. Hvordan kunne Hans ord om Kærlighed, Sandhed og Udfrielse så blive opfyldt?

Ville der være nogen grund for Guds tjenere til at prædike evangeliet i denne verden? Giver det nogen mening, at Gud allerede betingelsesløst udvalgte de frelste og de forbandede uden Jesus?

Grunden til, at Gud valgte Jakob i Jesus, og grunden til, at Han elskede Jakob og hadede Esau, var, at Han allerede vidste, selv før de blev født, at Jakob ville tro på Jesus, og Esau ikke ville tro på Ham.

Der er mange syndere i denne verden, som tror på Jesus. Nogle af dem er som Esau og andre som Jakob.

Hvorfor elskede Gud Jakob? Jakob var uretfærdig og kendte til sin egen værdiløshed. Derfor indrømmede han, at han var en synder i Guds øjne og bad om nåde. Det er derfor, at Gud frelste Jakob.

Men Esau stolede mere på sig selv end på Herren og tørstede ikke efter Guds nåde. Så Gud sagde, at Han elskede Jakob, men hadede Esau. Det er sandhedens ord.

Gud prædestinerede os alle for frelsen i Jesus. Alt, hvad synderne skal gøre, er at tro på Jesus. Så vil Guds sandhed og retfærdighed blive indgydt i deres hjerter. Vi syndere kan intet gøre end tro med hele vores hjerte på at blive frelst gennem Jesus. Alt, vi skal gøre, er at tro på frelsen gennem Jesus.

Satan bedrager syndere med teorien om den gradvise helliggørelse, så de ikke kan blive frelst fra deres synder. Gradvis helliggørelse betyder, at syndere gradvist bliver hellige, efter de er begyndt at tro på Jesus.

Teorien er som følger. Syndere kan ikke blive retfærdige én gang for alle, men bliver kun frelst fra arvesynden, når de tror på Jesus. De faktiske synder vaskes væk gennem daglige bønner, og mennesket bliver gradvist helliggjort.

Sagens kerne i denne teori er den gradvise helliggørelse. Det lyder fantastisk, at et menneske kan tro på Jesus og gradvist blive en bedre kristen. Denne teori har igennem årene bedraget mange kristne og fået dem til at føle sig sikre. Det er grunden til, at der er så mange helligere-end-dig kristne i kristendommen.

De tror, at en eller dag vil de simpelthen forandre sig og ikke mere synde. Men de lever deres liv som syndere og vil blive dømt som syndere foran Gud, efter at de dør.

Læs de sande ord i Bibelen. Romerbrevet 8:30 ”Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort”.

Og i vers 29: ”For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre”. Til at begynde med virker det som om, der er flere skridt på vejen til at blive retfærdiggjort. Men Ordet fortæller os, at retfærdiggørelse blev givet én gang for alle.

”Og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige”. Jesus kaldte på synderne og gjorde dem retfærdige igennem Sin dåb i Jordanfloden og hans død på korset.

Derfor vil den, som tror på Jesu frelse, blive et af Guds helliggjorte børn. Det er Guds nåde at udfri syndere og helliggøre dem i Hans navn.

Det er det, som Gud fortæller os. Men nogle kristne siger til os, at vi skal kigge på Romerbrevet 8:30. ”Der er forskellige skridt på vejen mod helliggørelsen. Betyder det ikke, at vi forandrer os gradvist?” Således bedrager de. Med understregning af fremtiden fortæller de folk, at en synder vil blive retfærdiggjort med tiden.

Men Bibelen bruger ikke udtryk om fremtiden, men udtrykker sig i datid og siger, at vi er blevet retfærdiggjorte én gang for alle. Der er en klar forskel mellem et fremtidigt begreb og et datidigt begreb.

Vi bør tro fuldt og fast på Bibelen. Ifølge det, der står skrevet, kan vi blive Guds børn én gang for alle. Det er fuldstændigt anderledes end teorien om den gradvise helliggørelse.

Teorien om den gradvise helliggørelse siger, at kun arvesynden bliver tilgivet, når vi tror på Jesus. Dette antyder, at vi bør føre et religiøst liv og angre vores synder hver eneste dag, så at vi, når vi står foran Gud, vil blive retfærdiggjorte.

Fordi mange mennesker tro på denne teori, forbliver de syndere, selv efter at de er begyndt at tro på Jesus. Det er derfor, at den gradvise helliggørelse ikke er sand.

Bibelen fortæller os klart, at vi bliver retfærdiggjorte og Guds børn gennem troen. Ligesom børn kommer til verden, så bliver Guds børn også helliggjorte, så snart de erkender og tror på Jesu frelse. Den falske teori om gradvis helliggørelse udspringer af løgne.

Romerbrevet 8:1-2: ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov”. Dette fortæller os, at Gud har gjort alle syndere retfærdige og udfriet alle, som kom til Jesus, fra syndens og dødens lov.

Bibelen fortæller os om den absolutte udfrielse i Hebræerbrevet 9:12: ”Og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i Det Allerhelligste og vandt evig forløsning”. Dette betyder, at os, som tror på Jesus, er frelst og har fået adgang til himlen.

Vi hørte og troede på evangeliet om frelsen af vandet og Ånden i Kristus Jesus og fik tilgivelse for alle vores synder. Men syndere, som tror, at de kun fik tilgivelse for arvesynden, kan ikke blive frelst. For at blive tilgivet for synder, som de begår, efter at de har fået troen på Jesus, føler de, at de skal angre hver eneste dag.

Deres misforståede tro fører dem til helvede. Deres misforståede opfattelser får dem til at angre hver eneste dag for at befri dem selv fra alle deres overtrædelser. Dette er ikke den sande tro, som frelser os fra helvede.

Hvis de havde troet på Jesus og var blevet udfriet for evigt, var de blevet retfærdig-gjorte og Guds børn. Sand frelse gør de troende retfærdige og forvandler dem til Guds børn én gang for alle.

Selvom troende er udfriet fra al synd i verden, forandrer deres kød sig ikke, indtil den dag de dør. Men deres hjerter er gennemvædet af Guds retfærdighed. Vi må aldrig misforstå denne kendsgerning.

Bibelen fortæller os, at vi bliver helliggjorte og retfærdige, når vi tror på evangeliet.

Lad os kigge på Hebræerbrevet 10:9-14 for at se det sande evangelium. ”Så fortsætter han: ”Se, jeg er kommet for at gøre din vilje”. Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle. Enhver anden præst står dag efter dag of forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd, hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder. For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet”.

”Efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle”. Læg mærke til, at dette er skrevet i førnutid og ikke med fremtidsverber.

For at blive fuldstændigt udfriet må mennesket tro på frelsen af vandet og Ånden, som Jesus gav os.

Hvis vi tror på den evige frelse i Jesus, bliver vi retfærdige med det samme. Bibelen siger: ”Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold”, (1 Thess 5:16-18).

Vær altid glade. Hvordan kan man være glad hele tiden? Den, som modtager evig frelse én gang for alle, kan være uendeligt glad. Fordi man er fri fra synden, er man sikker i visheden om, at Jesus fjernede alle synderne i Jordanfloden. Man er blevet ydmyg overfor Ham og taknemmelig for Hans nåde og kan derfor glæde sig uendeligt.

”Lykkelige de, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult”, (Rom 4:7). Dette betyder ikke, at et menneskes synder er blevet skjult på trods af den kendsgerning, at synden stadig eksisterer i hjertet. Hjertet er blevet renset. Jesus vaskede alle synderne væk helt og fuldt og frelste mennesket for altid.

I Det Nye Testamente henvises der til den evige frelse. Da Jesus blev døbt, sagde han: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”, (Matt 3:15).

Ligesom geder eller får fjernede menneskenes synder gennem håndspålæggelse i Det Gamle Testamente, fjernede Jesus al synd i verden og gjorde menneskeheden ren på den mest korrekte måde.

”For således bør vi opfylde al retfærdighed”, sagde Jesus. Jesus blev døbt på den mest korrekte måde og tog hele menneskehedens synd på sig selv, og således frelste han os.

I Matthæusevangeliet 3:15 står der skrevet, at Jesus fjernede al synd i verden. Guds retfærdighed var fuldendt. Vi skal ikke forsøge at forstå denne evige frelse. Vi bør blot tage det som Hans løfte om frelsen. ”Lykkelig er den, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult”, (Sl 32:1).

Alle synderne i hjertet og i kødet vaskede Jesus væk, da han blev døbt af Johannes Døber i Jordanfloden. Han blev dømt for de synder, vi begår i denne korrupte og depraverede verden. Efter at han havde fjernet alle vores synder, døde han på korset.

Enhver, som tror på denne udfrielse fra synden, bliver retfærdiggjort og syndfri én gang for alle. Fordi Jesus lever for evigt, så forbliver enhver, som tror på Kristi frelse, retfærdiggjort.

Vi kan nu stå med selvtillid foran Gud og sige: ”Hvordan har du det Herre? Jeg tror på Din enbårne søn, Jesus Kristus, og jeg er også Din søn. Tak Fader. Tak, fordi Du har accepteret mig som Din søn. Det er ikke igennem mine egne gerninger, men kun gennem min tro på at blive født på ny af vandet og Ånden i Jesus. Du frelste mig fra al synd i verden. Jeg tror på, hvad Du sagde: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”, (Matt 3:15). Gennem Jesu dåb og hans kors er jeg blevet Din søn. Derfor er jeg taknemmelig overfor Dig”.

Har I overført al jeres synd til Jesus? Blev alle jeres synder fjernet af ham? Bibelen fortæller os, at takket være Jesu dåb og hans død på korset, kan syndere blive helliget blot ved at tro på det.

Forestil jer en mand, som lever som synder, selvom han tror på Jesus og beder i kirken; ”Kære Gud, vær god at tilgive mig for de synder, som jeg begik i sidste uge. Tilgiv mig de sidste tre dages synder. Åh Herre, tilgiv mig for de synder, som jeg har begået i dag. Jeg tror på Jesus”.

Lad os antage, at denne mand får tilgivelse for de daglige synder gennem denne bøn. Men bagefter vender han tilbage til hverdagen og synder igen. Så vil han atter blive syndig.

Jesus blev Guds lam og fjernede alle syndernes synder gennem sin dåb og frelste dem alle ved at blive korsfæstet. For at blive frelst skal syndere tro på det følgende.

Al synd blev fjernet af Jesus, da han blev døbt af Johannes Døber og således opfyldte Guds retfærdighed. Al synd i verden blev vasket bort. Enhver, som tror på denne sandhed, er frelst.

Som det står skrevet i Matthæusevangeliet 3:13-17 ”for således” blev Jesu døbt af Johannes Døber og blev frelseren for alle troende.

Sandhedens evangelium fortæller os, at Jesus fjernede al synd i verden én gang for alle. Men den falske teologi fortæller os, at vi bliver frelst hver eneste dag. Hvad skal vi tro på? Bliver vi frelst én gang for alle, eller skal vi frelses hver eneste dag?

Det er indlysende, at Jesus frelste os én gang for alle. Den sande tro er troen på frelsen gennem vandet og Ånden én gang for alle. Dem, som tror på, at vi skal frelses hver eneste dag, vil aldrig blive frelst.

De bør vide, at sand frelse kommer af at tro på, at Jesus udfriede os én gang for alle gennem sin dåb og døden på korset. Alt, vi skal gøre, er at takke Gud og tro på dette sande evangelium.

Men dem, som er vildledte i deres tro, siger, at vi kun er blevet frelst fra arvesynden, at vi skal frelses hver eneste dag fra vores nuværende synder, og at vi ”gradvist” kan blive retfærdiggjorte. Det er forkert.

Jesu dåb og hans død på korset fuldendte syndernes tilgivelse én gang for alle. Det er sandheden. Vores synder skulle overføres til Jesus gennem Johannes Døber, og Jesus måtte dø på korset for at frelse os.

At sige ”tilgiv mig” efter at vi har syndet, passer ikke Guds retfærdighed. Guds lov siger, at syndens lov er døden. Vi bør vide, at Gud er Retfærdig og Hellig.

Dem, som beder til Gud og siger: ”Jeg er ked af det. Vær venlig at tilgive mig”, efter at de har syndet, kender ikke Retfærdighedens Gud. De beder om tilgivelse, men kun for at berolige deres egen samvittighed. Er det korrekt, at man synder hver eneste dag og trøster éns egen samvittighed ved igen og igen at angre éns overtrædelser? Den eneste måde, man kan blive tilgivet, er ved at tro på Jesu dåb og hans blod på korset. Vi bør tro på det med hele vores hjerte. Det er den eneste måde, vi kan undgå Guds dom.

Lad os tænke nærmere over udfrielsen fra synden. Hebræerbrevet 9:22 siger: ”Ja, efter loven bliver næsten alt renset med blod, og der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod”.

Ifølge Guds retfærdige lov skal synd renses med blod, og uden blodsudgydelse er der ingen tilgivelse. Dette er Guds retfærdige lov. Uden at betale syndens løn kan der aldrig blive tilgivelse.

Guds lov er retfærdig. Jesus blev døbt af Johannes Døber og blødte på korset for at udfri os syndere. Han fjernede alle vores overtrædelser gennem sin dåb og blødte på korset for at betale alle vores synder. Han betalte syndens løn for os.

I Matthæusevangeliet 3:15, da Jesus blev døbt på den mest korrekte måde, vaskede han al synd bort gennem sin dåb og døde på korset for at udfri os fra al synd i verden.

At bede om tilgivelse hver eneste dag ville være det samme som at bede Ham fjerne alle vores synder og dø igen og igen. Vi må virkelig forstå Guds retfærdige lov. Jesus behøver ikke at dø igen og igen for at udfri os fra synden.

Gud betragter det som meget uforskammet af dem, som tror på Jesus, at de igen og igen beder om tilgivelse for nuværende synder. ”Disse uforskammede fjolser! De beder Min søn, Jesus, om at blive døbt endnu en gang og dø endnu en gang på korset! De tror på frelsen gennem Jesus og alligevel kalder de stadig sig selv for syndere! Jeg vil dømme dem med Min retfærdige lov og sende dem alle ned i det brændende helvede. Er du villig til at dræbe din egen søn to gange? I beder Mig om at dræbe Min søn igen for jeres synders skyld. Jeg har allerede dræbt Min søn for at frelse jer én gang for alle fra al synd i verden. Så lad være med at gøre mig rasende ved at bede Mig om at tilgive jeres aktuelle synder igen og igen, tro blot på evangeliet om frelsen gennem vandet og Ånden”.

Jesus siger til dem, som forbliver syndere, at de skal gå i en kirke, hvor det sande evangelium prædikes, og give slip på den falske tro og modtage frelsen ved at overvinde løgnen med tro.

Nu er tiden kommet, hvor I skal frelses ved at tro med jeres hjerter. Tror I?

Selv syndere, som tror på Jesus, men som ikke er blevet udfriet, kan brillere i 3-5 år. I begyndelsen er de entusiastiske, men med tiden bliver deres tro mindre og mindre. Hvis I tror på Jesus gennem jeres gerninger, vil jeres begejstring også snart forsvinde.

De blinde kan ikke se. Så de stoler på deres andre sanser og opbygger på denne måde deres viden. Når de føler tårerne presse sig på, tror de fejlagtigt, at det er et tegn på udfrielse. Sand udfrielse er ikke en følelse.

De åndeligt blinde søger at genfinde deres første kærlighed ved forfængeligt at gå til vækkelsesmøder, men de kan ikke få den følelse tilbage. Ligeledes er syndernes forladelse umulig at opnå. Hvis de havde troet på den rette måde fra begyndelsen, ville frelsen og Hans nåde havde skinnet stærkere som dagene gik.

Men falsk udfrielse skinner kun i begyndelsen og taber dets glød derefter. Begejstringens glød forsvinder snart, fordi de åndeligt blinde forsømte at lytte til det sande evangelium fra begyndelsen.

Hykleriske skriftkloge og farisæere bærer Bibelen under armen og lærer Herrens bøn udenad og apostlenes trosbekendelse og beder hele tiden. De bliver forfremmet i kirken og følelsesmæssigt oplivet, men deres synder hober sig op, og til slut bliver de afvist af Gud. På ydersiden er de dækket af den religiøse ildhus hvide gips, men indeni rådner deres sjæl op af synden. Det er et resultat af at tro ikke på sandheden, men på en religion baseret på gerninger.

Lad os læse Hebræerbrevet 10:16-18: ”Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre. Jeg husker ikke længere på deres synd og deres lovbrud. Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer”.

Nu da vi er blevet frelst gennem vandet fra Jesu dåb og hans blod på korset, behøver vi ikke længere at sone synden. Det lyder måske underligt, når man først hører det, men det er i overensstemmelse med ordene i Bibelen. Er de ord menneskenes ord? Bibelen er målestokken og lodsnoren for at måle alt.

”Når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre”. Hvordan føler I det, efter at I er blevet frelst? Når jeres hjerter er blevet fri af synden, vil I føle jer opfrisket. I er blevet retfærdiggjorte personer og kan leve i lyset.

Og i Hebræerbrevet 10:17 siger Herren: ”Jeg husker ikke længere på deres synd og deres lovbrud”. Han fortæller os, at Han ikke længere vil huske på de frelstes synder og lovbrud. Hvorfor? Fordi Jesus blev døbt på den mest korrekte måde, ”For således”. Efter at han havde fjernet al synd, blev Jesus dømt på vegne af dem, som troede på ham.

Nu da han har betalt for alle vores synder, kan vi måske huske dem, men vi behøver ikke at føle os skyldige på grund af dem. Vi behøver ikke længere at dø for vores synder, fordi Jesus vaskede dem alle bort og blødte på korset for os.

 I Hebræerbrevet 10:18 står der: ”Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer”. Dette betyder, at han rensede al synd i verden. Det betyder også, at dem, som er genfødt i Jesus, ikke længere behøver at frembringe syndofre.

”Åh Gud, tilgiv mig. Grunden til, at jeg tror på Jesus og alligevel stadig lever i elendighed, er, at jeg endnu ikke er blevet frelst. Jeg er kristen, men min sjæl er fuldstændig rådden af synd”. Vi behøver ikke at bede på den måde.

Syndere begår synd uden at anerkende det som sådan. De ved ikke, hvad synd er, fordi de ikke kender Guds lov om sandheden. De ved kun i deres samvittighed, at de ikke bør synde, men de ved ikke, hvad det vil sige at synde i Guds øjne. Gud viste os, at det er en synd ikke at tro på Jesus.

I Johannesevangeliet 16:9 siger Han, hvad det vil sige at synde foran Gud. ”Om synd: at de ikke tror på mig”. Det er en synd foran Gud ikke at tro på Ham. Johannesevangeliet 16:10 siger, hvad retfærdighed er. ”Om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere”. Med andre ord har Jesus allerede udfriet denne verden fra synden, og derfor behøver han ikke at udfri os igen med en anden dåb og døden på korset.

Han kaldte på dem, som tror på ham, for at helliggøre dem og gøre dem retfærdige. Udfrielsen i denne verden blev fuldendt gennem hans dåb og døden på korset. Ingen anden frelse er nødvendig for at udfri synderne.

”Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved”, (ApG 4:12). Jesus steg ned til denne verden, blev døbt af Johannes Døber og blødte på korset for at udfri alle syndere. Tro på dette i jeres hjerter og bliv frelst. Jesus helliggjorde jer med vandet og Ånden.

Jesus fejede alle synderne fra jeres kød væk gennem vandet og Ånden. Vi bliver frelst med troen. Hvis vi tror på denne sandhed, hvis vi tror på evangeliet gennem Jesus Kristus, bliver vi retfærdiggjorte én gang for alle. Jesu dåb og hans død på korset er den grundlæggende sandhed.

1 Joh 1:9 siger: ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed”.

Det ville være rart, hvis vi kun behøvede at bekende vores synder for at blive tilgivet. Med dette for øje kom nogle teologer på en glimrende idé til en ny doktrin. De insisterer på, at hver gang man bekender sine synder, kan man blive tilgivet. Er det ikke meget bekvemt? Men Jesus sagde aldrig, at vi ville blive tilgivet, hver gang vi bekender os selv til Gud.

Kan vi virkelig opnå tilgivelse blot ved at bekende vores synd, eller er vi allerede blevet frelst? Hvad tror I på? Folk, som taler for denne falske doktrin, tror, at de bliver tilgivet, hver gang de bekender deres synder, men faktisk forbliver synden i deres hjerter, fordi de ikke kender de sande ord om frelsen. Det giver ingen mening, at syndere, som tror på Jesus, bliver tilgivet, hver gang de beder om tilgivelse for deres nuværende synder.

Af denne grund bør vi lytte til Hans ord om frelsen og skelne mellem sandheden og falskheden, uanset hvad vi har fået fortalt.

Syndere misforstår 1 Joh 1:9. Fejlagtigt tror de, at det handler om tilgivelse for de daglige synder. Lad os læse denne vejledning meget omhyggeligt. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Tror I, at vi kun frelses fra arvesynden, og at vi må bekende vores nuværende synder for Ham, for at Han kan være retfærdig og trofast og tilgive os? Dette er kun vildledte tanker, som skyldes vores legemes skrøbelighed.

Vi indser, at dette ikke er sandt, når vi tror på Jesu dåb og blod. Al synd blev vasket bort med hans dåb og blodet på korset for længe, længe siden.

At tro ifølge Ånden og at tro ifølge vildledte tanker er to meget forskellige ting. Dem, som tror ifølge deres egne tanker, føler behovet for at vaske deres synder bort hver dag, men dem, som tror på frelsen gennem vandet og blodet, ved, at de blev udfriet én gang for alle gennem Jesu Kristi dåb og blod.

Dem, som tror, at de skal bekende hver dag for at blive frelst igen, begår faktisk den synd ikke at tro på frelsen gennem Jesu dåb og blod.

Er I blevet frelst én gang for alle gennem Jesu dåb og blod? Dem, som ikke er blevet frelst, forsøger at vinde frelsen ved at bekende deres synd hver eneste dag. Det efterlader stadig problemet med, hvad man skal gøre ved de synder, man vil begå i fremtiden.

De forsøger måske at bekende deres fremtidige synder i forvejen. Men ved at gøre dette udviser de en mangel på tro på Jesus. Disse mennesker er blinde for evangeliet om frelsen. Jesus udfriede os fra al synd én gang for alle med sin dåb og sit blod og tog dommen på sig selv. Vi bliver udfriet ved simpelthen at tro på ham.

Hvis I tror, at I må bekende selv jeres fremtidige synder for at blive frelst, så er I ikke anderledes end ikketroende, som intet aner om at blive født på ny af vandet og Ånden. Syndere kan ikke blive frelst gennem bekendelse.

Derfor, hvis I ærligt bekender: ”Jeg er en synder, som endnu ikke er frelst”, og hvis I så lytter og tror på evangeliet om hans dåb og død på korset, så vil Gud udfri jer fra alle jeres synder.

Men hvis I ikke tror på evangeliet om frelsen og kun gemmer jer bag angrende bønner, så vil I se en frygtelig dom i øjnene, når Jesus igen kommer til denne verden som den sidste Dommer.

Dem, som ikke tror på evangeliet om frelsen af vandet og Ånden, vil blive dømt. Hvis de gemmer sig bag deres bekendelser, vil de stå ansigt til ansigt med dommen. Så vent ikke på Dommedag. Tro nu på det velsignede evangelium om vandet og Ånden.

Gud frelste os alle én gang for alle. Her er et eksempel fra det virkelige liv, som vil illustrere, hvad jeg forsøger at sige. Lad os antage, at en nordkoreansk spion kommer til Sydkorea. Han ser, hvor velhavende vi er og indser, at han er blevet narret og beslutter at overgive sig.

Efter at han er gået hen til den nærmeste politistation, vil han måske gå til bekendelse på følgende måde: ”Jeg er en spion fra Nordkorea” eller ”Jeg er kommet til Sydkorea for at slå den og den ihjel, sprænge det og det i luften, og jeg har allerede sprængt det og det i luften, men nu overgiver jeg mig. Derfor er jeg faktisk ikke længere spion”.

Er det en korrekt bekendelse? Hvis han virkelig ønsker at bekende, er alt, han skal sige ”Jeg er en spion”. Denne enkle udtalelse rummer alt; at han er en dårlig person og skal dømmes. Med denne enkle udtalelse, uanset den opgave han skulle udføre, ville han blive frikendt.

På samme måde er det, hvis en synder bekender til Gud: ”Jeg er en synder, som endnu ikke er blevet frelst. Jeg er dømt til at komme i helvede og skal dømmes. Frels mig” og tror på Jesus, så vil han blive frelst. Jesus blev døbt og udgød blod for os, og alt, vi skal gøre, er at tro på frelsen gennem ham og blive frelst.

Johannes’ Åbenbaring 2:17 siger: ”Jeg vil give ham en hvid sten og indskrevet på stenen et nyt navn, som ingen kender undtagen den, der får det”. Bibelen siger, at kun den, som modtager det sande evangelium, vil kende Jesu navn. Kun den, som er frelst én gang for alle, kender hemmeligheden om at blive retfærdig.

Han, som ikke kender den, vil stadig være syndig på trods af daglige angrende bønner. At bekende betyder ikke at bede om tilgivelse hver dag. Selv hvis man havde været kristen i 10 år, ville man stadig være syndig, hvis man bad om Guds tilgivelse hver dag. Man ville endnu ikke være en af Guds sønner.

For at blive frelst må man bekende, at man er syndig og tror på Jesu frelse. Det er den sande tro.

Kan en tyv eller morder bekende sine synder og blive frelst? Syndere kan ikke blive frelst blot ved at bekende deres synder. De kan kun blive frelst gennem det velsignede evangelium om genfødslen gennem vandet og Ånden i Jesus. Nogle vildledte kristne bekender på denne måde.

”Kære Gud, jeg har skændtes med nogen igen i dag. Jeg har syndet. Jeg har narret nogen. Jeg stjal noget”.

Hvis han fortsatte således, ville Gud sige ”Vær stille din synder! Og hvad så?”

”Vær venlig at blive ved med at lytte til mig Gud. Du sagde til os, at vi skal bekende vores synder. Jeg beder om Din barmhjertighed”.

Denne form for bøn er ikke, hvad Gud gerne vil høre. Han ønsker at høre bønner fra dem, som tror på frelsen gennem vandet og Ånden: Dem, som bekender deres synder og tror på evangeliet om virkelig at blive født på ny.

Augustin sagde, at han angrede at have diet ved sin moders bryst. Han troede, at den form for bekendelse ville føre ham til himmerige. Vi kan kun le af dette. Blot at bekende éns synder er ikke nok.

Gud siger: ”Vær stille og fortæl mig blot, om I har syndet. Hvis I har, så hold op med at tale om det. Indtil nu har I troet på den forkerte måde, så gå i den kirke, hvor sandheden bliver prædiket. Tro på evangeliet om frelsen og blive frelst. Hvis ikke, vil jeg komme og dømme jer”.

Angrende bønner om tilgivelse og alle andre forsøg på at blive frelst gennem bekendelse antyder, at man nærer den vildledte og usande tro.

I 1 Joh 1:9 står der, at når vi bekender alle vores synder, så vil evangeliet om vandet og blodet udfri os fra al synd.

Kristne syndere har misforstået troen og praktiseret lovbrud foran Jesus. ”Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige til dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” (Matt 7:22-23).

Forestil jer, at en person, som tror på usandheden, dør og træder frem foran Gud og siger: ”Hvordan har du det Gud? Du virkede så vidunderlig, da jeg tænkte på Dig dernede, men Du ser endnu mere vidunderlig ud heroppe. Tak Herre. Du frelste mig. Jeg tror på, at du ser mig som syndfri, selvom jeg har synd i mit hjerte. Jeg er kommet herop, fordi Du lovede at tage mig til himmels. Nu vil jeg gå derover, hvor blomsterne vokser i fuldt flor. Farvel, jeg håber at se dig igen heroppe”.

Han begynder at gå hen imod haven, men Jesus stopper ham. ”Vent! Lad os se, om denne mand har synd i sit hjerte. Er du syndig?”

”Selvfølgelig er jeg syndig. Men har jeg da ikke troet på Dig?”

”Er du syndig, selvom du tror på Mig?”

”Ja, naturligvis er jeg syndig”.

”Hvad? Er du syndig? Giv mig Livets Bog. Og giv mig også Gerningernes Bog. Slå hans navn op. Se hvilken bog hans navn er i”.

Det er helt sikkert, at hans navn er i Gerningernes Bog.

”Så bekend de synder, du har begået på jorden”.

Manden forsøger ikke at gøre det, men Gud tvinger ham til at åbne sin mund og bekende sine synder.

”Ja, jeg har begået disse synder…”

Han er meget forvirret og kan ikke tie stille.

”Ok, så er det nok! Han har gjort mere end nok til at komme i helvede. Han er mere end kvalificeret! Send ham ned i det brændende hul”.

Han bliver ikke sendt derhen, hvor blomsterne er i fuldt flor, men til det sted, som er fyldt med ild og brændende sten. Han skærer tænder, mens han bliver sendt ned i helvede.

”Jeg troede på Dig, jeg profeterede i Dit navn, prædikede i Dit navn, solgte mit hus for at tjene Dig, hjalp de forældreløse, gik igennem så meget i Dit navn, bad ved morgengry, tog mig af de syge…… Jeg fortjener at komme i himlen”.

Han skærer tænder, så de bliver helt slidt ned. Da han ankommer til helvede, ser han alle de kristne, som ikke kendte den sande mening med frelsen i Jesus. Dem, som misforstår evangeliet om frelsen, bliver vist bort af Ham.

Om vi tror på Jesus eller ej, så ødelægger Gud dem, som har synd i hjertet. Hvis Han finder blot den mindste smule synd i en persons hjerte, så er den person dømt til helvede, når dommedag kommer. Gud råder syndere, som endnu ikke er blevet frelst, til at bekende, at de ikke er blevet frelst, hvis de ønsker at opnå frelsen.

En synders synd er optegnet i hans hjerte. Dem, som er blevet født på ny af vandet og Ånden, kan måske godt huske deres synd, men den er slettet fra deres hjerter. De er de retfærdiggjorte.

Men dem, som ikke er blevet født på ny, har synd i deres hjerter. Derfor er de syndere foran Gud. Når som helst de knæler for at bede, vil deres synd adskille dem fra Gud og forhindre Ham i at høre deres bønner. De beder om dit og dat, men deres synd er der stadig. De ender med at bekende deres synder og angrer synder, som blev begået for 10 år siden, 11 år siden, ja, selv for 20 år siden.

Skal de virkelig angre igen og igen i deres bønner? Hvorfor gør de det? De ønsker ikke at gøre det, men når som helst de begynder at bede, husker de, at de er skyldige i Guds øjne. Så de føler, at de må sone deres synder, før de virkelig kan bede.

Gud skrev deres synder med en jerngriffel på deres hjerters tavle, så at deres synder aldrig kunne slettes. Derfor føler de, at de må bekende deres synder, hver gang de træder frem foran Gud. Så dem, som kun tror på halvdelen af det fuldendte evangelium fra Jesus, må leve i elendighed som syndere og ender i helvede.

I Jeremias’ Bog 17:1 står der: ”Judas synd er optegnet med en jerngriffel, ridset med en diamant på deres hjerters tavle og på deres altres horn”.

Juda er navnet på den kongelige stamme blandt Israels folk. Bibelen bruger Juda som et billede på hele menneskeheden, så Juda betyder alle mennesker.

Judas synd er skrevet med en jerngriffel og ridset med en diamant, som kan skære igennem stål. En diamant er det skarpeste materiale i verden. Med en jerngriffel og en diamant står vores synder skrevet.

Når de først er indgraverede, kan de ikke slettes. De vil ikke blive slettet, medmindre vi tror på sandheden i vandet og Ånden.

Det er til ingen nytte at blive frelst i tankerne, at tro på kristne doktriner, at huske teologi udenad og at hengive sig til kirken, hvis der stadig er synd i hjertet.

Eftersom deres synder aldrig kan slettes uden Jesu dåb, bliver synderne ved at huske på dem og siger: ”Herre, jeg er syndig”, når de beder. De har stadig synd i hjertet, uanset hvordan de forsøger at opnå et fællesskab med Gud, og de påtager sig meget ansvar i kirken og studerer teologi og doktriner.

Så de går op i bjergene, forsøger forgæves at tale i tunger og leder efter åbenbaringer om flammende ild, men det er alt sammen nytteløst. Hvis synden forbliver i jeres hjerte, så vil I aldrig finde fred.

Vores synd er, som der står skrevet i Jeremias’ Bog 17:1, ridset på altrenes horn. I himlen findes Livets Bog og Gerningernes Bog. Syndernes synd er opført i Gerningernes Bog, og således kan synderne aldrig undslippe deres overtrædelser. Gud nedfælder dem i Gerningernes Bog og på vores samvittigheds tavler og viser dem til os gennem Sin lov.

Vi bør viske disse tavler rene ved at tro på Jesu dåb og det blod, som han udgød for os, for at blive frelst. Så vil vi være klar til det evige liv, og vores navne vil blive skrevet i Livets Bog.

Det er vigtigt, at jeres navne er opført i Livets Bog. Hvis jeres navne ikke er heri, hvad nytter det så at tro på Jesus? For virkelig at blive frelst skal man tro på at blive født på ny af vandet og Ånden.

Jesus kom til denne verden, blev døbt, da han var 30 år gammel og vaskede al synd i verden bort og døde på korset for at udfri os. Som der står skrevet i Matthæusevangeliet 3:15, blev Jesus ”således” døbt og korsfæstet. Vi må tro på dette for at få vores navne indskrevet i Livets Bog.

Når folk dør og står frem foran Gud, så siger Gud: ”Se efter om denne mands navn er i Livets Bog”.

”Det er det, Herre”.

”Ja, du har lidt og udgydt tårer på jorden for Min skyld, nu vil jeg gøre det sådan, at du aldrig behøver gøre det igen”.

Gud giver ham retfærdighedens krone som belønning.

”Tak Herre, jeg er Dig evigt taknemmelig”.

”Engle, sæt en krone på denne mands hoved”.

”Herre, det er mere end nok, at Du har frelst mig. Kronen vil være alt for meget for mig. Tak. Jeg er så taknemmelig for, at Du har frelst mig. Jeg er mere end tilfreds med blot at leve i Din nærhed”.

”Engle, knæl og bær denne min søn ud af titusinde sønner, på jeres ryg”.

Englene svarer: ”Ja Herre”.

”Hop op på min ryg”.

”Hvor er det behageligt. Gør jeg det her rigtigt? Lad os komme afsted”.

Englen tager nogle forsigtige skridt.

”Kunne du tænke dig at gå en tur?”

”Nej, hvor er her smukt. Hvor stort er det her sted?”

”Jeg har været her i mange milliarder år, men jeg har endnu ikke været over det hele”.

”Er det sandt? Jeg må være alt for tung for dig. Du må godt sætte mig ned nu”.

”Heroppe løber vi aldrig tør for kræfter”.

”Tak, men jeg vil gerne stå på jorden i himmerige. Hvor er alle de retfærdiggjorte, som kom før mig?”

”De er derovre”.

”Lad os gå derover”.

Halleluja. De omfavner hinanden og smiler og lever lykkeligt i al evighed.

Forestil jer nu, at en mand, som tror på Jesus, men stadig er syndig, dør og træder frem foran Gud. Han siger også, at han tror på Jesus og indrømmer, at han er syndig.

Gud siger: ”Se efter om denne mands navn står i Livets Bog”.

”Det er ikke i Bogen, Herre”.

”Så kig i Gerningernes Bog”.

”Hans navn og hans synder står heri”.

”Så send denne mand til det sted, hvor man aldrig behøver at bekymre sig om prisen på brændsel og lad ham leve der for altid”.

”Åh Herre, det er så uretfærdigt…….”

Han siger, at det er uretfærdigt. Hvorfor skal han sendes til helvede, når han nu troede så inderligt på Jesus?

Grunden er, at han blev narret af Satan, og han lyttede kun til halvdelen af sandheden om evangeliet. Hvis vi misforstår den sande mening om frelsen i Jesus, så vil vi også komme i helvede.

Denne mand troede på Jesus, og alligevel blev han narret af Satan og troede, at han var syndig. Hvis han havde hørt det sande evangelium, så ville han have indset, at hans tro var forkert. Men han forsømte at tro på grund af sin selviske tilknytning til sine egne misforståede opfattelser.

Hvis I ønsker at komme i himmerige, så må I tro på genfødslen af vandet og Ånden. Som der står skrevet i Matthæusevangeliet 3:15 ”For således” tog Jesus al synd i verden bort. I må tro på frelsen af vandet og blodet.

Hvis I vælger at tro på hvad som helst, som godhjertede personer, som aldrig afviser andres krav, så ender I måske i helvede. Der er mange godhjertede mennesker i helvede, men i himlen er der kun sande kæmpere, som kæmpede for det, de troede på.

Dem, som er i himlen, vidste, at de var syndere, som var dømt til at komme i helvede, og de troede taknemmeligt på, at deres synder blev vasket bort gennem Jesu dåb og blod.

Det siges, at der er dynger af ører og munde i himlen. Fordi mange mennesker kun tror på Jesu frelse med deres ører og mund, har Gud kastet resten af deres kroppe ned i de brændende bål af svovl.

Forestil jer, at en person, som tror på Jesus, men stadig har synd i hjertet, står foran Gud og siger: ”Herre, folk kaldte mig retfærdig, fordi jeg troede på Jesus, selvom jeg stadig har synd i hjertet. Jeg troede, at Du også ville opfatte mig som syndfri. Det er det, som jeg har lært, og det, som jeg troede på. Jeg troede blot, som så mange andre gjorde. Det var den mest accepterede tro, der hvor jeg kommer fra”.

Herren svarer: ”Jeg kan ikke tilgive dem, som har synd i deres hjerter. Jeg vaskede alle dine synder bort med velsignelsen om genfødslen af vandet og Ånden. Men du nægtede at tro på det. Engle! Før denne uforskammede mand ned i helvedes flammer”.

Enhver, som tror på Jesus, men stadig tror, at han har synd i sit hjerte, vil ende i helvede. Lyt til det sande evangelium om frelsen og bliv udfriet af synden. Ellers vil I brænde op i helvede.

At sige, at I er syndfri, når I har synd i hjertet, er at bedrage Gud. Vi kan se, hvor stor forskel mellem synderne og de retfærdiggjorte til slut. I vil indse, hvorfor jeg beder jer om at blive frelst.

I vil se forskellen mellem dem, som tror på den fuldstændige frelse (Jesu dåb og hans død på korset) og dem, som ikke gør, når I står ved korsvejen til himlen og helvede. Det vil gøre en stor forskel. Nogle vil træde ind i himmerige, mens andre vil komme i helvede.

Tror I på Jesus, men er I stadig syndige? Så må I indse, at I bør fødes på ny af vandet og Ånden. Gud sender dem, som har synd i deres hjerter til helvede. Kun dem, som tror på den fuldstændige tilgivelse af synd, kan træde ind i himmerige.

Gør det med det samme. Hvis I udsætter det, er det måske for sent. Vær parat på forhånd. Før I ender i helvede, så tro på frelsen i vandet og Ånden og blive helliggjorte.

Ære være vor Herre Jesus! Vi takker Ham for Hans nåde, for at Han har gjort os syndere retfærdige. Halleluja!

Lad os læse 1 Joh 2:1-2: ”Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder”.

Forstår I det? Er der er nogen, som tror, men som stadig har synd i sit hjerte? Hvis I har synd i hjertet, men siger til Gud, at I ikke har, så bedrager I ham. Og I bedrager også jer selv.

Men hvis I virkelig forstår Jesus og tror på det, som Han gjorde for at vaske synden bort i Jordanfloden, så vil I være fuldstændig frie af synden. Så kan I sige: ”Herre, jeg blev født igen af vandet og Ånden i Dig. Jeg er uden synd. Jeg kan stå foran Dig uden at skamme mig”.

Så vil Herren svare: ”Ja, du har ret. Som Abraham troede på Mig og troede, at han selv var retfærdig, således er du også retfærdig, fordi jeg har vasket alle dine synder bort”.

Men tænk på en mand, som stadig har synd i sit hjerte, selvom han tror på Jesus. Han siger: ”Fordi jeg tror på Jesus, vil jeg komme i himlen, selvom jeg har en smule synd i hjertet”.

Han ønsker så inderligt at komme ind i himlen, at han forsøger at stå imod, mens han står overfor dommersædet, men han ender i helvede. Hvorfor? Han kendte ikke evangeliet om genfødslen af vandet og Ånden.

Alle bør erkende, at man er syndig, mens man endnu er på jorden. ”Jeg er en synder. Jeg vil komme i helvede. Frels mig”. En synder kan ikke opnå tilgivelse gennem angrende bønner. Han må indrømme, at han er syndig og acceptere frelsen af vandet og Ånden for at blive udfriet. Han kan kun blive retfærdiggjort gennem frelsen i vandet og Ånden.

Det er et falsk evangelium at insistere på, at kun arvesynden tilgives ved Jesus, og at vi bør angre vores nuværende synder for at opnå frelsen. Dette vil føre os direkte i helvede. Så mange troende dømmer sig selv til helvede ved at tro på dette falske evangelium, og denne tendens hersker endnu mere i disse dage.

Ville I vide det, hvis I troede på det forkerte evangelium? Kan I stadig være skyldnere, selv efter at jeres gæld er blevet betalt? Tænk over det. Hvis I stadig betragter jer selv som syndere, imens I tror på Jesus, kan man så sige, at I tror på ham på den rigtige måde? Er I troende eller syndere, eller er I troende og retfærdiggjorte mennesker?

I kan selv vælge. I kan enten tro på, at alle jeres synder er blevet tilgivet, eller I kan tro på, at I skal angre jeres synder hver eneste dag. Jeres valg vil bestemme, om I kommer i himlen eller i helvede. I må lytte efter evangelisterne, som fortæller jer det sande evangelium.

Dem, som tror på det falske evangelium, beder stadig om tilgivelse for deres synder ved hvert eneste morgenbønnemøde, ved hver onsdagsgudstjeneste, ved hver fredags aftenbønne-møde i et forsøg på at vaske deres synder bort.

”Herre, jeg har syndet. Jeg har syndet i denne uge”, siger de. Så husker de nogle synder, de begik for mange år siden, og beder igen om Hans tilgivelse. Det er det samme som at afvise det velsignede evangelium om genfødslen af vandet og Ånden.

Vores synder må sones med blod. Hebræerbrevet 9:22 siger: ”Der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod”. Hvis I tror, at I er syndige, beder I så Ham om at bløde for jeres skyld igen? Dem, som ikke tror på den fuldstændige udfrielse, er skyldige i at gøre Jesu frelse til en løgn. De insisterer faktisk på, at Jesus ikke udfriede os én gang for alle, og at Han er løgner.

For at blive frelst ved Jesus må I tro på sandheden om frelsen af vandet og Ånden. Kan I virkelig opnå tilgivelse for synden ved hjælp af hundrede, tusinde, millioner bønner? Det sande evangelium frelser os én gang for alle. Bliv retfærdiggjort, gå til himmerige og lev et retfærdiggjort liv i al evighed.

”Jeg lever et nyt liv i Jesus. Fortiden er ovre og jeg er blevet et nyt menneske. Den forspildte fortid er ovre. Åh Jesus er mit sande liv. Jeg lever et nyt liv i Jesus”.

I lever et nyt liv i Jesus. Uanset om du ikke er så smuk, som du gerne vil være, om du er for lav, eller lidt for tyk om livet, så vil dem, som er velsignet med evangeliet om genfødslen af vandet og Ånden, leve et lykkeligt liv. Hvad betyder det, om din næse ikke har den ideelle form, eller om du er lidt for lav? Fordi vi ikke er perfekte, bliver vi frelst ved at tro på genfødslen af vandet og Ånden i Jesus. Men dem, som er indbildske, ender i helvede.

Tak Herre. Jeg vil altid takke Herren. Fordi vi tror på genfødslen af vandet og Ånden, vil vi altid være velkomne i himlen.

Usandheden siger til os, at vi skal angre hver dag for at blive tilgivet, men evangeliet om vandet og Ånden fortæller os, at vi allerede er blevet fuldstændigt tilgivet, og alt, vi skal gøre, er at tro på det.

Hvad er sandheden? Skal vi angre hver eneste dag? Eller er det korrekt at tro på, at Jesus udfriede os, da han blev døbt på den mest korrekte måde for at fjerne alle vores synder? Sandheden er, at Jesus fjernede alle vores synder én gang for alle, og på denne måde tilbød han os frelsen.

Vi må overvinde usandheden i den åndelige krig. Mange mennesker følger usandheden: ”Og skriv til englen for menigheden i Pergamon: Dette siger han, som har det skarpe tveæggede sværd: Jeg ved, hvor du bor: dér hvor Satans trone står”, (Åb 2:12-13).

”Den, der sejrer, vil jeg give af den skjulte manna og give ham en hvid sten og indskrevet på stenen et nyt navn, som ingen kender, undtagen den, der får det”, (Åb 2:17).

Hvor utallige onde ånder holder til, og hvor usandheden foregiver at være sandheden, der træder Satan frem, som om han var en lysende engel. Gud kan ikke hjælpe enhver, som hører og kender sandheden om frelsen af vandet og Ånden, men ikke tror på den. Han vil ende i helvede.

Enhver må selv beslutte, om han vil tro på Jesu frelse. Ingen knæler ned foran jer og tigger jer om at tro og blive frelst.

Hvis I ønsker at blive frelst fra synd, så tro på frelsen gennem vandet og Ånden. Hvis I føler jer taknemmelige for Hans kærlighed i frelsen og Hans nåde, som frelser os, så tro på det. Hvis I er syndere dømt til at komme i helvede så tro på vandet og Ånden, Jesu dåb og hans død på korset. Så vil I blive retfærdiggjorte.

Hvis I tror, I ikke er syndere, så behøver I ikke at blive frelst ved at tro på Jesus. Kun syndere kan udfries fra alle deres synder ved at tro på evangeliet om genfødslen af vandet og Ånden. Jesus er syndernes Frelser og Trøsteren, som trøster de sørgende. Han er Skaberen. Han er Kærlighedens Herre.

Jeg beder jer indtrængende om at tro på evangeliet om at blive født på ny af vandet og Ånden. Tro på det. I kan være sikre på, at Jesus vil være Frelser, Ven, Hyrde og Gud for jer. Syndere skal tro på Jesus. Hvis I ikke ønsker at komme i helvede, så må I tro på det. Gud tigger os ikke om at tro på frelsens evangelium.

Ønsker I at få adgang til himlen? Så tro på evangeliet om genfødslen af vandet og Ånden. Jesus siger: ”Jeg er vejen, sandheden og livet. Tro på Mig”. Siger I, at I ønsker at komme i helvede? Så lad være med at tro. Han siger, at Han allerede har en plads til jer i helvede.

Gud tigger ikke. En købmand byder ukritisk folk indenfor, fordi han vil sælge sine varer, men Gud giver kun himmerige gratis til dem, som er blevet udfriet. Gud er retfærdig.

Folk siger, at verdens undergang er nær. Ja, det tror jeg også. Og det er tåbeligt ikke at tro på det sande evangelium om genfødslen af vandet og Ånden.

Tro på frelsen i det velsignede evangelium om genfødslen af vandet og Ånden. Lad os sammen gå til himmerige. Vil I ikke gå sammen med mig til Jesu hjem?

Lad os læse Romerbrevet 8:1-2: ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov”.

Jesus fjernede alle vores synder gennem sin dåb og sin død på korset. Han frelste alle syndere, som skulle dømmes for deres synder.

Vil du vide mere om evangeliet om vandet og Ånden? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om evangeliet om vandet og Ånden.

Guds frelse består af to ting. Den ene er loven, og den anden er Hans kærlighed. Loven lærer os, at vi er syndere. Ifølge loven er syndens løn døden. Vi kan ikke blive frelst ved loven. Den lærer os kun vores syndige natur og skæbne at kende. Den lader os vide, at vi er syndere.

For at betale syndens løn kom Jesus ned på jorden, tog alle vores synder bort og betalte for dem med sit liv for at frelst os fra dommen. Det er Guds kærlighed, som frelste os fra al synd.

Vi må overvinde usandheden. Gud giver velsignelsen i genfødslen af vandet og Ånden til dem, som overvinder usandheden.

Vi bliver frelst ved at tro på Jesus. Ved at tro på hans ord opnår vi retfærdighed og forstår sandheden. Tro på sandheden om genfødslen af vandet og Ånden i jeres hjerter, og I vil blive frelst.

Tilbage