|

Hegnet i den rektangulære gård i Tabernaklet målte 100 alen i længden. I Bibelen svarede en alen til den afstand, som er imellem éns albue til éns fingerspids ca. 45 cm (1,5 fod) i nutidens målestok. Så derfor betyder det, at hegnet til Tabernaklets gård målte cirka 45 meter (150 fod), og at dens bredde var 50 alen betyder, at den var cirka 22,5 meter bred (75 fod).
Tabernaklet var delt mellem gården og Tabernaklet selv, Guds Hus. I dette Guds Hus, Tabernaklet, var der en lille opstilling, som blev kaldt Helligdommen. Helligdommen var dækket af fire forskellige stykker dækken: et dække vævet af fint vævet stof og purpurblå, purpurrød og karminrød tråd; et andet af gedehår; vædderskind farvet rødt; og et dække af delfinskind.
På østsiden af Tabernaklets gård var dens indgang, hvor forhænget var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet stof. Hvis vi trådte ind gennem dette forhæng, ville vi have set brændofferalteret og vaskefadet. Når vi gik forbi vaskefadet, ville vi have set selve Tabernaklet. Tabernaklet var inddelt i det Hellige og det Allerhelligste, hvor Vidnesbyrdets Ark befandt sig. Indhegningen til Tabernaklets gård var bygget af 60 søjler, hvorfra fint tvundet linned hang ned. Men Tabernaklet selv var bygget af 48 brædder og 9 søjler.
Tilbage til listen - Læs den næste
|