Copyright © 2001 - 2019 New Life Mission. Alle rettigheder er forbeholdt.


 

  • Menneskehedens Repræsentant
  • Da Han talte om Johannes Døber, sagde Jesus: "Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber", (Matt 11:11). Dette betyder, at Johannes Døber er den største af alle mennesker på jorden født af en kvinde. Johannes Døber, født af Zakarias og Elisabeth, Arons efterkommere, var en mand fra Arons slægt. Ifølge Loven i Det Gamle Testamente skulle præster komme fra Arons slægt, og det var blandt disse præster, at ypperstepræsten blev indviet og tjente i Tabernaklet.

    Den vigtigste handling af alle de handlinger, som ypperstepræsten udførte, var at ofre det offer, som sonede hele Israels folks synd, én gang om året på Forsoningsdagen. På Forsoningsdagen lagde ypperstepræsten, som repræsentanten for hele Israels folk, sine hænder på hovedet af en ged og overførte derved alle deres synder til geden. På samme måde overførte Johannes Døber, en mand af Arons slægt som blev indviet af Gud som ypperstepræst, hele menneskehedens synd til Jesus Kristus ved at døbe Ham, og det var også en form for håndspålæggelse. Jesus ophøjede Johannes Døber til menneskehedens repræsentant. Hvorfor? Fordi Johannes Døber var en af ypperstepræsten Arons efterkommere, Elias som skulle komme, om hvem profeten Malakias havde profeteret, og profeten, som overførte al menneskehedens synd til Jesus. Jesus var kommet til denne verden som Guds Lam for at frelse menneskeheden fra al synd i verden, og derfor måtte der være en repræsentant for menneskeheden, en ypperstepræst fra Arons slægt. Denne var ingen anden end Johannes Døber.


    Copyright © 2001 - 2019 New Life Mission. Alle rettigheder er forbeholdt.