(Markusevangeliet 7:8-9)
»I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering. Og han sagde til dem: ›Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering.‹«
(Markusevangeliet 7:20-23)
»Og han sagde: ›Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.‹«
Først vil jeg gerne definere, hvad synd er. Der er synder defineret af Gud, og der er synder defineret af mennesker. Ordet synd, på græsk, betyder at ›ramme ved siden af målet‹. Det betyder, at man ikke gør det rigtigt. Det er en synd, hvis vi ikke følger Guds befalinger korrekt. Lad os først se på synder, som de er defineret af menneskeheden.
| Hvad er synd? |
| Det er at være ulydig mod Guds befalinger. |
Vi måler synd i forhold til vores samvittighed. Med andre ord er det ikke en overtrædelse af Guds bud, men bedømmes ud fra ens baggrund, hjerte og samvittighed.
Det bedømmes af hvert enkelt individ. Derfor kan den samme handling betragtes som en synd eller ej, afhængigt af hver persons egne standarder. Det er grunden til, at Gud har givet os 613 Lovartikler, der skal bruges som standard for bedømmelse.
Diagrammet nedenfor illustrerer menneskehedens synder.
National lov, civilret
| Menneskets samvittighed
Moral, sociale normer |
|
Derfor bør vi aldrig sætte vores standarder ud fra vores samvittighed.
Synderne i vores samvittighed er ikke i overensstemmelse med, hvad Gud har defineret som synd. Derfor bør vi ikke lytte til vores samvittighed, men i stedet basere standarderne for synd på Guds bud.
Hver af os har vores egen idé om, hvad synd er. Nogle betragter det som deres mangler, og andre betragter det som forvrængede holdninger.
For eksempel betragtes det i Korea som børns pligt at dække deres forældres grave med græs, slå græsset og passe godt på gravene, indtil de selv dør. Men i tilfældet med en primitiv stamme i Papua Ny Guinea ærer de deres døde forældre ved at dele kroppen blandt familiemedlemmerne og spise den. (Jeg er ikke sikker på, om de tilbereder den eller ej, før de spiser den.) Det synes at forhindre kroppen i at blive spist af orme. Disse skikke illustrerer, at menneskelige begreber om synd kan variere meget.
Sådan er det med både det, der er godt, og det, der er synd. Men Bibelen fortæller os, at det er en synd at være ulydig mod Hans befalinger. ›I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering. Og han sagde til dem: »Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering«‹ (Markus 7:8-9). Gud er ligeglad med, hvordan vi ser ud på ydersiden. Han ser ind i kernen af vores hjerter.
Ens Egne Kriterier Er En Synd For Gud
| Hvad er den mest alvorlige synd? |
| Det er at tilsidesætte Guds Ord. |
Lad mig fortælle dig, hvad en synd er over for Gud. Det er at undlade at leve efter Hans vilje. Det er ikke at tro på Hans Ord. Gud sagde, at det er en synd at leve som farisæerne, der afviste Guds bud og lagde større vægt på deres traditionelle lære. Og Jesus betragtede farisæerne som hyklere.
»Hvilken Gud tror du på? Ærefrygten og respekterer du virkelig Mig? Du praler af Mit navn, men ærer du virkelig Mig?« Folk ser kun på det ydre og tilsidesætter Hans Ord. Og det er en synd for Hans åsyn. Den mest alvorlige synd er at tilsidesætte Hans Ord. Er du klar over dette? Det er den mest alvorlige synd af alle synder.
Vores svagheder er kun fejl, blotte overtrædelser. De fejl, vi begår, og de forkerte handlinger, vi udfører på grund af vores ufuldkommenhed, er ikke grundlæggende synder, men fejl. Gud skelner mellem synder og fejl. De, der tilsidesætter Hans Ord, er syndere, selv hvis de er uden fejl. De er store syndere for Gud. Det er derfor, Jesus skældte farisæerne ud.
I Mosebøgerne fra Første Mosebog til Femte Mosebog er der bud, der fortæller os, hvad vi skal gøre eller ikke gøre. De er Guds ord, Hans bud. Vi kan aldrig overholde dem 100%, men vi bør anerkende dem som Hans bud. Han har givet dem til os fra begyndelsen, og vi må acceptere dem som sådan.
»I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud« (Johannesevangeliet 1:1). Så sagde Han: »›Der skal være lys!‹ Og der blev lys« (Første Mosebog 1:3). Han skabte alt. Og Han fastsatte Loven.
»Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og Ordet var Gud« (Johannesevangeliet 1:1, 14). Hvordan viser Gud sig så for os? Han viser sig for os gennem sine bud. Gud er Ordet, og Han viser sig gennem budene. Gud er Ånden. Og hvad kalder vi Bibelen? Vi kalder det Guds Ord.
Det siges her: »I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering.« Der er 613 artikler i Guds Lov. Gør dette, men gør ikke det; ære dine forældre osv. I Tredje Mosebog står der, at kvinder skal gøre således, og mænd skal gøre således, og hvad man skal gøre, når et husdyr falder i en grøft osv. Der er 613 sådanne artikler, Guds Lov.
Men fordi de ikke er et menneskes ord, bør vi tænke over dem igen og igen. Vi bør adlyde Gud, og selv om vi ikke er i stand til at overholde alle Hans Love, bør vi i det mindste anerkende dem.
Er der et eneste af Guds Ord, som ikke er rigtigt? Farisæerne tilsidesatte Guds bud. De holdt menneskers overlevering over Hans bud. Deres ældres ord blev anset for vigtigere end Guds Ord. Sådan var det, da Jesus blev født. Jesus kunne mindst lide, når folk ikke anerkendte Guds ord.
Gud har givet os 613 lovartikler for at lære os, at Han er Sandheden, Han er vores Gud, hvad vores synder er over for Ham, og for at vise os Hans Hellighed. Derfor, fordi vi alle er syndere for Ham, bør vi tro på Jesus, som blev sendt til os fra Gud på grund af Hans kærlighed til os, og vi bør leve i tro.
De, der tilsidesætter Hans Ord, og de, der ikke tror, er syndere. De, der ikke er i stand til at overholde Hans Ord, er også syndere, men det er den ultimative synd at tilsidesætte Hans Ord. Det er dem, der vil ende i helvede. Ikke at tro er at synde over for Ham.
Grunden Til At Gud Gav Os Loven
| Hvorfor gav Gud os Loven? |
| For at få os til at indse vores synder og straffen for dem |
Hvad er grunden til, at Gud gav os Loven? For at indse vores synder og vende tilbage til Hans arme. Han gav os 613 Lovartikler, så vi kunne indse vores synder og blive frelst gennem Jesus. Dette er grunden til, at Gud gav os Loven.
Det siges i Romerbrevet 3:20: »Det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse.« Så vi ved, at grunden til, at Gud gav os Loven, ikke er for at tvinge os til at leve efter den.
Hvad er så den viden, vi får fra Loven? Det er, at vi er for svage til at adlyde Loven i sin helhed, og at vi er syndere for Ham. Og hvad indser vi fra de 613 artikler i Guds Lov? Vi indser vores mangler, vores manglende evne til at leve efter Hans Lov. Vi indser, at vi, Guds skabninger, er magtesløse væsener. Vi indser, at vi er syndere for Ham, og at vi alle burde ende i helvede ifølge Hans Lov.
Når vi indser vores synder og også vores magtesløshed, hvad gør vi så? Prøver vi at blive fuldkomne væsener? Nej. Hvad vi skal gøre er at indrømme, at vi er syndere, tro på Jesus, blive frelst gennem Hans frelse af vandet og Ånden og takke Ham.
Grunden til, at Han gav os Loven, er at få os til at indse vores synder og straffen for disse synder, så vi ved, at vi ikke kan blive frelst fra helvede uden Jesus. Hvis vi tror på Jesus som vores Frelser, vil vi blive forløst. Han gav os Loven for at frelse os.
Han gav os Loven for at få os til at indse, hvor fuldstændigt syndige vi er, og for at frelse vores sjæle fra synd. Han gav os Loven og sendte Jesus for at frelse os. Han sendte sin egen Søn for at tage over vores synder gennem sin dåb. Og vi kan blive frelst ved at tro på Ham.
Vi må indse, at vi er håbløse syndere og tro på Jesus, så vi kan blive befriet fra synd, blive Hans børn og give æren tilbage til Gud.
Vi bør forstå Hans Ord. Alle begyndelser er fra Ham. Vi bør også begynde med Hans Ord og forstå sandheden om forløsning gennem Hans Ord. Vi bør tænke og dømme gennem Hans Ord. Dette er den rette og sande tro.
Hvad er der i et Menneskes Hjerte?
| Hvad skal vi gøre foran Gud? |
| Vi skal erkende vores synder, og bede Gud om at frelse os. |
Troen bør starte med Guds Ord, og vi bør tro på Gud gennem Hans Ord. Hvis ikke, vil vi falde i fejl. Det ville være den forkerte og usande tro.
Da farisæerne og skriftkloge lærde så Jesu disciple spise brød med urene hænder, kunne de ikke have irettesat dem, hvis de havde set på det gennem Guds Ord. Ordet fortæller os, at hvad der end kommer ind i et menneske udefra, ikke kan besmitte ham, fordi det går ind i hans mave, ikke ind i hans hjerte, og så går det ud.
Som det siges i Markusevangeliet 7:20-23: ›Og han sagde: »Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.«‹ Jesus sagde, at folk er syndere, fordi de er født med synd.
Forstår du, hvad dette betyder? Vi er født som syndere, fordi vi alle er Adams efterkommere. Men vi kan ikke se sandheden, fordi vi hverken accepterer eller tror på alle Hans Ord. Hvad er der i et menneskes hjerte?
Lad os se på Markusevangeliet 7:21-22. »For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed.« Alle disse kommer ud af et menneskes hjerte og gør ham eller hende uren såvel som andre.
Det er skrevet i Salmernes Bog: »Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?« (Salmernes Bog 8:3-4).
Hvorfor tager Han sig af os? Han tager sig af os, fordi Han elsker os. Han skabte os, elskede os og fik medlidenhed med os syndere. Han udslettede alle vores synder og gjorde os til Sit folk. »Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du, som har bredt din pragt ud på himlen!« (Salmernes Bog 8:1) Kong David sang i Det Gamle Testamente, da han indså, at Gud ville blive synderes Frelser.
I Det Nye Testamente sagde apostlen Paulus det samme. Det er sådan en fantastisk ting, at vi, Guds skabninger, kan blive Hans børn. Det sker kun gennem Hans barmhjertighed mod os. Dette er Guds kærlighed.
At forsøge at leve fuldstændigt efter Guds Lov er på en måde at udfordre Ham. Og det er også en tanke, der kommer ud af vores uvidenhed. Det er ikke rigtigt at leve udenfor Hans kærlighed, mens man kæmper for at holde Loven og bede. Det er Guds vilje, at vi skal indse, at vi er syndere gennem Loven og tro på forløsningen af vandet og blodet (Ånden).
Hans Ord er skrevet i Markusevangeliet 7:20-23: »Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.«
Jesus sagde, at det, der kommer ud af mennesker, synderne indefra, gør dem urene. Den mad, som Gud giver os, kan ikke gøre mennesker urene. Alle skabninger er rene, men kun de ting, der kommer ud af en person, det vil sige hans synder, gør ham uren. Vi er alle født som Adams efterkommere. Hvordan er vi så født? Vi er født med tolv slags synder.
Kan vi så leve uden synd? Vi vil fortsætte med at synde, for vi er født med synd. Kan vi stoppe os selv fra at synde, bare fordi vi kender Loven? Kan vi leve op til budene? Nej.
Jo mere vi prøver, jo sværere bliver det. Vi bør indse vores begrænsninger og give op. Så kan vi med ydmyge sind acceptere Jesu dåb og blod, som frelser os.
Alle 613 artikler i Guds Lov er rigtige og retfærdige. Men mennesker er syndere fra det øjeblik, de undfanges i deres mødres liv. Når vi indser, at Guds Lov er rigtig, men at vi er født som syndere, der aldrig kan blive retfærdige af os selv, indser vi også, at vi har brug for Guds barmhjertighed og har brug for at blive frelst med Jesu forløsning i vandet, blodet og Ånden. Når vi indser vores begrænsninger, at vi ikke kan være retfærdige af os selv, og at vi vil komme i helvede for vores synder, har vi ikke andet valg end at forlade os på Jesu forløsning.
Vi skal vide, at vi ikke kan være rigtige eller gode over for Gud af os selv. Derfor bør vi indrømme overfor Gud, at vi er syndere, der er bestemt til at gå til helvede, og vi kan bede om Hans barmhjertighed: »Gud, vær venlig at frelse mig fra mine synder og have medlidenhed med mig.« Så vil Gud helt sikkert møde os i Sit Ord. På denne måde kan vi blive frelst.
Vi har en tendens til at se Davids bøn som Guds skrevne Ord. »Så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer« (Salmernes Bog 51:4).
David vidste, at han var en ond masse af synd, der var ond nok til at blive kastet i helvede, men han indrømmede det over for Gud. »Hvis Du kalder mig en synder, er jeg en synder; hvis Du kalder mig retfærdig, er jeg retfærdig; hvis Du frelser mig, vil jeg blive frelst; og hvis Du sender mig til helvede, vil jeg ende i helvede.«
Dette er den rette tro. Dette er hvordan vi bliver frelst. Sådan bør vi være, hvis vi håber at blive klar til at tro på Jesu forløsning.
Vi Bør Vide Præcis, Hvad Vores Synder Er
Da vi alle er efterkommere af Adam, har vi alle begær i vores hjerter. Men hvad siger Gud til os? Han siger, at vi ikke skal begå ægteskabsbrud. Vi har mord i vores hjerter, men hvad siger Gud til os? Han siger, at vi ikke må slå ihjel. Vi trodser alle vores forældre i vores hjerter, men Han siger, at vi skal ære vores forældre. Vi bør indse, at alle Hans Ord er rigtige og gode, og at vi alle har synd i vores hjerter.
Er dette korrekt eller ej? Det er absolut korrekt. Hvad skal vi derfor gøre over for Gud? Vi må indrømme, at vi er en masse af synd, håbløse syndere. Det er ikke rigtigt at tænke, at vi var retfærdige i går, fordi vi gjorde gode gerninger, og syndere i dag, fordi vi har begået synder i dag. Vi er født som syndere. Uanset hvad vi gør, vil vi stadig være syndere. Derfor bør vi blive forløst gennem Jesu vand og blod.
Vi er ikke syndere på grund af vores handlinger, såsom at begå ægteskabsbrud, mord, tyveri osv., men vi er syndere, fordi vi er født som syndere. Vi blev født med tolv slags synder. Fordi vi er født som syndere i Guds øjne, kan vi aldrig blive gode ved vores egne anstrengelser. Vi kan kun lade som om vi er gode.
Vi er født med sind fulde af synder som mord, tyveri osv. Så hvordan kan vi være retfærdige, bare fordi vi ikke faktisk begår disse synder? Vi kan aldrig være retfærdige overfor Gud af os selv. Hvis vi hævder at være retfærdige, er det hykleri. Jesus kaldte farisæerne og de skriftkloge for ›de hykleriske farisæere og skriftkloge‹. Mennesker er født som syndere. De synder for Guds ansigt gennem hele deres liv.
Enhver, der hævder, at de hverken har kæmpet eller slået nogen eller stjålet så meget som en nål fra nogen i hele deres liv, lyver, fordi mennesker er født som syndere. Den person er en løgner, en synder og en hykler. Sådan ser Gud dem.
Du er en født synder. Selv hvis du ikke begår en eneste synd, vil du komme i helvede. Selv hvis du generelt overholdt Loven og de fleste af budene, ville du stadig være en synder bestemt til at komme i helvede.
Hvad skal vi så gøre i lyset af sådan en skæbne? Vi må bede om Hans barmhjertighed, og stole på Ham for at blive frelst fra vores synder. Hvis Han ikke frelser os, kan vi ikke andet end at komme i helvede. Dette er vores skæbne.
De, der accepterer Hans Ord, indrømmer også, at de virkelig er syndere. Og de ved også, at de er retfærdige. Derfor ved de, at det er en synd at tilsidesætte Hans Ord uden at anerkende det. De, der accepterer Hans Ord, er retfærdige, selvom de før var syndere. De er blevet født på ny af Hans Ord og modtager Hans nåde. De er de mest velsignede.
De, Der Prøver at Blive Forløst Gennem Deres Gerninger, Er Stadig Syndere
| Hvem er stadig syndere, selv efter de tror på Jesus? |
| De, der prøver at blive forløst gennem deres gerninger |
Lad os se på Galaterbrevet 3:10 og 11. ›For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet: »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lovbogen, og følger det.« Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven, er klart; for »den retfærdige skal leve af tro.«‹
Det siges, at enhver, der ikke fortsætter med at gøre alt, hvad der står skrevet i lovbogen, er forbandet. De, der tror på Jesus, men forsøger at blive retfærdiggjort ved deres gerninger, er forbandede. Hvor er de, der forsøger at blive retfærdiggjort ved deres gerninger? De er under Guds forbandelse.
Hvorfor gav Gud os Loven? Han gav os Loven, for at vi kunne indse vores synder (Romerbrevet 3:20). For at vi kunne indse, at vi er fuldkomne syndere og bestemt til at gå til helvede.
Tro på Jesu dåb, Guds Søn, og bliv født på ny af vand og Ånden. Så vil du blive frelst fra dine synder, blive retfærdig, få evigt liv og komme i Himmeriget. Hav tro i jeres hjerter.
Den Mest Arrogante Synd i Verden
| Hvad er den mest arrogante synd i verden? |
| At forsøge at leve efter Loven |
Der er intet vigtigere end at tro på Gud. Vi er velsignede ved at have tro på Hans velsignelse. Gud besluttede at frelse dem, der har tro på Hans Ord.
Men i dag er der blandt de troende mange, der forsøger at leve efter Hans Lov. De fleste kristne er sådan. Det er prisværdigt, at de forsøger at leve efter Loven, men hvordan er det muligt?
Vi må indse, hvor tåbeligt det er at forsøge at leve op til Hans Lov. Jo mere vi prøver, jo sværere bliver det. Han sagde: »Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord« (Romerbrevet 10:17). Vi må aflægge vores arrogance for at blive frelst.
Vi Må Give Afkald På Vores Egne Standarder For At Blive Frelst
| Hvad skal vi gøre for at blive frelst? |
| Vi må give afkald på vores egne standarder. |
Hvordan kan et menneske blive frelst? Det er kun muligt, når de erkender sig selv som syndere. Der er mange, som ikke er blevet frelst, fordi de ikke kan opgive deres forkerte tro og bestræbelser.
Gud siger, at de, der klynger sig til Loven, er forbandede. De, der tror, at de gradvist kan blive retfærdige, mens de fortsætter med at tro på Jesus og forsøger at leve op til Loven, er under Hans forbandelse. De tror på Gud, men de tænker stadig, at de må leve efter Loven for at blive frelst.
Kære venner, kan vi blive retfærdige gennem vores gerninger, mens vi stadig er i live? Vi bliver kun retfærdige ved at tro på Jesu Ord, og kun da er vi forløst. Kun ved at have tro på Jesu dåb, Hans blod og på at Jesus er Gud, bliver vi forløst.
Det er derfor, Gud har forberedt troens lov for os som en vej til at blive retfærdige. Forløsningen gennem vand og Ånden ligger ikke i menneskers gerninger, men i troen på Guds Ord. Og Gud udfriede os for den tro. Det er sådan, Gud planlagde det, og sådan Han har fuldført det.
Hvorfor bliver nogle mennesker, der tror på Jesus, ikke frelst? Fordi de ikke accepterede ordet om forløsningen gennem vand og Ånden. Men vi, som er lige så ufuldkomne som dem, er blevet forløst på grund af vores tro på Guds Ord.
»To kvinder skal male på samme kværn: den ene tages med, og den anden lades tilbage« (Matthæusevangeliet 24:41). Den, der bliver efterladt, er den, der ikke er blevet forløst. Hvorfor vil den ene blive taget og den anden efterladt?
Årsagen er, at den ene var den, der lyttede til og troede på Guds ord. Den anden, som arbejdede hårdt for at holde Loven, blev til sidst kastet ned i helvede. Han forsøgte at kravle op til Gud, men Gud rystede ham af sig, ligesom vi ryster en bug af, når den forsøger at kravle op ad vores ben. Hvis en person forsøger at kravle op til Gud ved at forsøge at holde Loven, vil de helt sikkert blive kastet i helvede.
Det er derfor, vi skal blive forløst ved tro på vandet og Ånden.
›For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet: »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lovbogen, og følger det.«‹ ›Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven, er klart; for »den retfærdige skal leve af tro«‹ (Galaterbrevet 3:10-11, Romerbrevet 1:17).
Ikke at tro på Guds Ord er en synd foran Gud. Derudover er det også en synd at tilsidesætte Guds Ord efter ens egen standard. Vi mennesker kan ikke leve efter Hans Lov, fordi vi alle er født som syndere. Og vi fortsætter med at synde hele vores liv. Vi synder lidt her, lidt der og overalt hvor vi går. Vi må indse, at vores kød ikke kan lade være med at synde.
Et menneske er som en stor spand med gødning. Hvis vi forsøger at bære den rundt, ender vi med at spilde indholdet undervejs. Vi er sådan. Vi spilder synd overalt, hvor vi går. Kan du forestille dig det?
Ville du stadig lade som om, du var hellig? Hvis du kunne se dig selv klart, ville du opgive at forsøge forgæves at være hellig og tro på Jesu vand og blod.
Vi skal kaste vores stædighed bort og indrømme, at vi er syndere for Gud. Derefter må vi vende tilbage til Hans Ord og opdage, hvordan Han frelste dem med vandet og Ånden.
Denne prædiken er også tilgængelig i e-bogsformat. Klik på bogens forside nedenfor.