[3-1] Den Evige Forløsning (Johannesevangeliet 8:1-12)

 

 

Hvor meget synd udslettede Jesus?

Al verdens synd

 

Jesus gav os evig forløsning. Der er ingen i denne verden, som ikke kan blive forløst, hvis de tror på Jesus som deres frelser. Han forløste os alle. Hvis der er en synder, som plages af sine synder, er det fordi de ikke forstår, hvordan Jesus har befriet dem fra alle synder med sin dåb.

Vi bør alle kende og tro på frelsens hemmelighed. Jesus tog alle vores synder på sig gennem sin dåb og har båret dommen for vores synder ved at dø på korset.

Du bør tro på frelsen i vandet og Ånden, den evige forløsning fra alle synder. Du bør tro på Hans store kærlighed, der allerede har gjort dig til en retfærdig mand. Tro på hvad Han gjorde for din frelse ved Jordanfloden og på korset.

Og Jesus kendte også alle vores skjulte synder. Nogle mennesker har en fejlagtig opfattelse af synd. De tænker, at nogle synder ikke kan forløses. Jesus har forløst alle synder, hver eneste en af dem.

Der er ingen synd i denne verden, som Han ikke har taget bort. Fordi Han har forløst alle synderne i denne verden, er der ikke længere nogen syndere. Kender du evangeliet, der forløste alle dine synder, selv dine fremtidige synder? Tro på det og bliv frelst. Og vend tilbage til Guds herlighed.

 

 

 

Hvor mange mennesker i verden begår ægteskabsbrud?

Alle

 

I Johannesevangeliet 8 er der en kvinde, som blev grebet i ægteskabsbrud. Og vi ser, hvordan hun blev frelst af Jesus. Vi vil gerne dele den nåde, hun modtog. Det er ikke for meget at sige, at alle mennesker begår ægteskabsbrud gennem deres liv. Hver eneste person begår ægteskabsbrud.

Hvis det ikke ser sådan ud, er det kun fordi vi gør det så ofte, at det fremstår som om vi ikke gør det. Hvorfor? Vi lever med så meget ægteskabsbrud i vores liv.

Jeg ser på kvinden og overvejer, om der er én blandt os, som ikke har begået ægteskabsbrud. Der er ingen, der ikke har begået ægteskabsbrud ligesom kvinden, der blev grebet. Vi lader alle bare som om, vi ikke har.

Tror du, jeg tager fejl? Nej, det gør jeg ikke. Se dybt ind i dit eget indre. Alle på jordens overflade har begået ægteskabsbrud. De begår ægteskabsbrud, mens de stirrer på kvinder på gaden, i deres tanker, og i deres handlinger, når som helst, hvor som helst.

De indser bare ikke, at de begår ægteskabsbrud. Der er mange mennesker, som ikke indser før den dag, de dør, at de har begået utallige tilfælde af ægteskabsbrud gennem deres liv. Ikke kun dem, der er blevet grebet, men også alle os, der aldrig er blevet grebet. Alle mennesker begår ægteskabsbrud i deres tanker og i deres handlinger. Er dette ikke en del af vores liv?

Er du oprørt? Det er sandheden. Vi skjuler det bare, fordi vi skammer os. Jeg tror, at folk i disse dage begår ægteskabsbrud hele tiden, men ikke indser, at de gør det.

Mennesker begår, også ægteskabsbrud i deres sjæle. Vi, som blev skabt af Gud, lever på denne jord uden nogensinde at indse, at vi begår ægteskabsbrud i vores sjæle. At tilbede andre guder er åndeligt ægteskabsbrud, fordi Herren er den eneste Ægtemand for hele menneskeheden.

Kvinden, der blev grebet på fersk gerning, var et menneske ligesom resten af os, og hun modtog Guds nåde, ligesom vi, der blev forløst, gjorde. Men de hykleriske farisæere fik hende til at stå midt iblandt dem og pegede fingre ad hende, som om de var dommere, og var ved at kaste sten på hende. De var ved at latterliggøre hende og dømme hende, som om de selv var rene, som om de aldrig havde begået ægteskabsbrud.

Medkristne, de, der kender sig selv som en masse af synd, dømmer ikke andre for Gud. Snarere, fordi de ved, at de også begår ægteskabsbrud hele deres liv, modtager de Guds nåde, som har forløst os alle. Kun de, der indser, at de er syndere, som hele tiden begår ægteskabsbrud, er berettiget til at blive forløst for Gud.

 

 

 

Er det den, der lever rent uden at begå ægteskabsbrud, der modtager Hans nåde, eller er det den uværdige, der indrømmer at være så syndig, der modtager Hans nåde? Den, der indrømmer at være så syndig, er den, der modtager den rige nåde af Hans forløsning. De, der ikke kan hjælpe sig selv, de svage og hjælpeløse, modtager forløsning. De er dem, der er i Hans nåde.

 

Hvem modtager Guds nåde?

Uværdige mennesker

 

De, der tror, at de er uden synd, kan ikke blive forløst. Hvordan kan de modtage nåden af Hans forløsning, når der ikke er noget at forløse?

De skriftkloge og farisæerne slæbte kvinden, der var blevet grebet i ægteskabsbrud, frem for Jesus og stillede hende midt iblandt dem og spurgte Ham: »Og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?« Hvorfor bragte de kvinden frem for Ham og satte Ham på prøve?

De havde selv begået ægteskabsbrud mange gange, men de forsøgte at dømme hende og dræbe hende gennem Jesus og prøvede at lægge skylden på Ham.

Jesus vidste, hvad der var i deres tanker, og kendte alt om kvinden. Så sagde Han: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.« Så forlod de skriftkloge og farisæerne stedet én efter én, begyndende med de ældste til den sidste, og kun Jesus og kvinden var tilbage.

De, der gik, var de skriftkloge og farisæerne, de religiøse ledere. De var ved at dømme kvinden, der var blevet grebet i selve ægteskabsbruddet, som om de selv ikke var syndere.

Jesus proklamerede sin kærlighed i denne verden. Han var kærlighedens Vært. Jesus gav mennesker mad, bragte de døde tilbage, gav livet tilbage til en enkes søn, genoplivede Lazarus, helbredte spedalske og udførte mirakler for de fattige. Og han tog alle synder fra alle syndere og gav dem frelse.

Jesus elsker os. Han er den almægtige, som kan gøre alt, men farisæerne og de skriftkloge anså Ham for at være deres fjende. Det er derfor, de bragte kvinden frem for Ham og satte Ham på prøve.

De spurgte: »Og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?« De troede, at Han ville fortælle dem at stene hende. Hvorfor? Hvis vi skulle dømme i henhold til det, der er skrevet i Guds Lov, ville alle mennesker, der har begået ægteskabsbrud, blive stenet til døde uden undtagelse.

Alle skulle stenes til døde, og alle er bestemt til at gå til helvede. Syndens løn er døden. Jesus sagde dog ikke til dem at de skulle stene hende men sagde i stedet: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.«

 

Hvorfor gav Gud os Lovens 613 artikler?

For at få os til at indse, at vi er syndere

 

Loven medfører vrede. Gud er hellig, og det er Hans Lov også. Denne Hellige Lov kom til os i 613 artikler. Grunden til, at Gud gav os 613 Lovartikler, er for at få os til at indse, at vi er syndere; at vi er ufuldkomne væsener. Den lærer os, at vi må se til Guds nåde for at blive forløst. Hvis vi ikke vidste dette og kun tænkte på det, der var skrevet, ville vi alle skulle stenes til døde lige så sikkert som kvinden, der blev grebet på fersk gerning.

De skriftkloge og farisæerne, som ikke kendte sandheden i Hans Lov, kunne have troet, at de kunne stene kvinden og måske også os. Hvem kan kaste sten på en hjælpeløs kvinde? Selv om hun blev grebet i ægteskabsbrud på fersk gerning, kunne ingen i denne verden kaste sten på hende.

Hvis kvinden og hver enkelt af os blev dømt udelukkende efter Loven, ville vi såvel som kvinden modtage en frygtelig dom. Men Jesus frelste os, vi som er syndere, fra vores synder og fra den retfærdige dom. Med alle vores synder, hvis Guds Lov blev anvendt strengt efter bogstaven, hvem blandt os kunne forblive i live? Hver eneste af os ville ende i helvede.

Men de skriftkloge og farisæerne kendte kun Loven, som den var skrevet. Hvis Guds Lov blev anvendt korrekt, ville den dræbe dem lige så sikkert som den, de fordømte. Faktisk blev Guds Lov givet til mennesker, så de kunne forstå deres synder, men de har lidt, fordi de har misforstået og fejlanvendt den.

Nutidens farisæere, ligesom farisæerne i Bibelen, kender kun Loven, som den er skrevet. De burde forstå Guds nåde, retfærdighed og sandhed. De skal lære frelsens evangelium at kende for at blive frelst.

Farisæerne sagde: »Loven har påbudt os at stene den slags kvinder, hvad siger du?« De spurgte, mens de selvsikkert holdt sten i hænderne. De var sikre på, at Jesus ikke ville have noget at sige til det. De ventede på, at Jesus skulle bide på deres madding.

Hvis Jesus havde dømt i henhold til Loven, ville Han også være blevet stenet af dem. Deres formål var at stene dem begge. Hvis Jesus havde sagt, at de ikke skulle stene kvinden, ville de have sagt, at Jesus havde foragtet Guds Lov, og stenet Ham for blasfemi. Sikke et forfærdeligt plot det var!

Men Jesus bøjede sig ned og skrev på jorden med Sin finger, og de fortsatte med at spørge Ham: »Hvad siger Du? Hvad skriver Du på jorden? Svar blot på vores spørgsmål. Hvad siger Du?« De pegede fingre ad Jesus og blev ved med at chikanere Ham.

Jesus rejste sig og sagde til dem, at den blandt dem, som var uden synd, skulle kaste den første sten på hende. Så bøjede Han sig ned og fortsatte med at skrive på jorden. Da de hørte det, gik de bort én efter én, overbevist af deres samvittighed, begyndende med de ældste og til den sidste. Og Jesus blev ladt alene med kvinden der stod foran Ham.

 

 

 

Hvor er synder optegnet?

På vores hjerters tavle og i Gerningernes Bøger

 

Jesus sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende,« og Han fortsatte med at skrive på jorden. Så begyndte de at gå væk én efter én, begyndende med de ældre. De ældre farisæere, som havde begået flere synder, gik bort først. Og de unge gik også. Lad os forestille os, at Jesus stod blandt os, og vi stod omkring kvinden. Hvis Jesus havde sagt til os, at den af os, der var uden synd, skulle kaste den første sten, hvad ville du så have gjort?

Hvad havde Jesus skrevet på jorden? Gud, som skabte os, skriver vores synder to forskellige steder.

For det første skriver Han vores synder på vores hjerters tavler.

»Judas synd er optegnet med en jerngriffel, ridset med en diamant på deres hjerters tavle og på deres altres horn« (Jeremias’ Bog 17:1).

Gud taler til os gennem Juda. Menneskers synder er indgraveret med en jernpen, med spidsen af en diamant. De er optegnet på vores hjertes tavle. Jesus bøjede sig ned og skrev på jorden, at mennesker er syndere.

Gud ved, at vi synder, og Han indgraverer synder på vores hjertes tavle. Først optegner Han vores gerninger, de synder, vi begår, fordi vi er skrøbelige over for Loven. Når synderne er optegnet i vores hjerter, indser vi, at vi er syndere, når vi ser på Loven. Fordi Han optegnede dem i vores hjerter, i vores samvittighed, ved vi, at vi er syndere for Ham.

Og Jesus bøjede sig ned for anden gang for at skrive på jorden. Skriften siger, at alle vores synder også er optegnet i Gerningernes Bøger for Gud (Johannes’ Åbenbaring 20:12). En persons navn og hans synder er optegnet i Bogen. Og de er også optegnet på personens hjertes tavle. Vores synder er optegnet to gange, i Gerningernes Bog og på vores hjerters tavler.

Synderne er optegnet på alles hjerters tavle, ung som gammel. Det er derfor, de ikke havde noget at sige angående deres synd foran Jesus. De, som ville stene kvinden, var hjælpeløse over for Hans ord.

 

Hvornår bliver vores synder, som er optegnet to steder, slettet?

Når vi i vores hjerter accepterer frelsen gennem Jesu vand og blod.

 

Når du modtager frelse, bliver alle dine synder i Gerningernes Bog dog slettet, og dit navn vil blive indskrevet i Livets Bog. De, hvis navne står i Livets Bog, kommer i Himmeriget. Deres gode gerninger, de ting de har gjort i denne verden for Guds rige og Hans retfærdighed, er også optegnet i Livets Bog. De bliver optaget i Himmeriget. De, som er befriet fra deres synder, går ind i evighedens land.

Ethvert menneskes synder er optegnet to steder. Så ingen kan bedrage Gud. Der findes ikke nogen, som ikke har syndet i deres hjerte, og som ikke har begået ægteskabsbrud i deres hjerte. Vi er alle syndere, og vi er alle ufuldkomne.

De, som ikke har accepteret Jesu frelse i deres hjerte, kan ikke andet end at plages af deres synder. De er ikke selvsikre. De er bange for Gud, bange foran Gud og andre på grund af deres synder. Men i det øjeblik de i deres hjerte accepterer evangeliet om frelsen gennem vandet og Ånden, bliver alle synderne, som er optegnet på deres hjertes tavle og i Gerningernes Bog, visket rene. De bliver befriet fra alle deres synder.

Der er Livets Bog i himlen. Navnene på dem, der tror på frelsen gennem vandet og Ånden, er optegnet i denne bog, og de vil komme i Himmeriget. De kommer i Himmeriget, ikke fordi de ikke har syndet i denne verden, men fordi de er blevet befriet fra alle deres synder ved at tro på frelsen gennem vandet og Ånden. Det er ›troens lov‹ (Romerbrevet 3:27).

Medkristne, de skriftkloge og farisæerne var syndere, ligesom kvinden der blev grebet i ægteskabsbrud.

Faktisk havde de begået flere synder, fordi de foregav og bedrog sig selv med, at de ikke var syndere. De religiøse ledere var tyve med formelle tilladelser. De var sjæletyve, livstyve. De vovede at undervise andre troværdigt, selvom de selv endnu ikke var blevet forløst.

Der er ingen, som er uden synd ifølge Loven. Men et menneske bliver retfærdigt, ikke fordi de ikke synder, men fordi de er blevet forløst fra alle deres synder, og deres navn er optegnet i Livets Bog. Det vigtige er, om ens navn er blevet optegnet i Livets Bog. Fordi mennesker ikke kan leve uden at synde, må de forløses.

Om du vil blive optaget i Himmeriget afhænger af, om du tror på det eller ej. Om du modtager Guds nåde eller ej afhænger af, om du accepterer frelsen i Jesus. Hvad skete der med kvinden, der blev grebet? Hun stod der med lukkede øjne, fordi hun vidste, hun skulle dø. Sandsynligvis græd hun af frygt og omvendelse. Mennesker bliver ærlige over for sig selv, når de står ansigt til ansigt med døden.

»Åh, Gud, det er passende, at jeg skal dø. Tag venligst imod min sjæl i Dine hænder, og forbarm Dig over mig. Forbarm Dig over mig, Jesus.« Hun bønfaldt Jesus om forløsningens kærlighed. »Gud, hvis Du dømmer mig, vil jeg blive dømt, og hvis Du siger, jeg er uden synd, så vil mine synder blive slettet. Det er op til Dig.« Hun sagde sandsynligvis alle disse ting. Alt var overladt til Jesus.

Kvinden, der blev bragt frem for Jesus, sagde ikke: »Jeg gjorde noget forkert, tilgiv mig venligst for mit ægteskabsbrud.« Hun sagde: »Frels mig venligst fra mine synder. Hvis Du forløser mine synder, vil jeg blive frelst. Hvis ikke, vil jeg komme i helvede. Jeg har brug for Din forløsning. Jeg har brug for Guds kærlighed, og jeg har brug for, at Han forbarmer sig over mig.« Hun lukkede øjnene og bekendte sine synder.

Og Jesus spurgte hende: »Hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.«

Og Jesus sagde til hende: »Heller ikke jeg fordømmer dig.« Jesus fordømte hende ikke, fordi Han allerede havde taget alle hendes synder bort gennem Sin dåb i Jordanfloden, og hun var allerede forløst. Nu var det Jesus, ikke kvinden, der skulle dømmes for hendes synder.

 

 

 

Blev hun fordømt af Jesus?

Nej

 

Denne kvinde blev velsignet med frelse i Jesus. Hun blev forløst fra alle sine synder. Vor Herre Jesus fortæller os, at Han forløste alle vores synder, og at vi alle er retfærdige.

Han fortæller os det i Bibelen. Jesus tog vores synder bort med Sin dåb i Jordanfloden, og derefter døde Han på korset for at betale for vores synder. Han fortæller os tydeligt, at Han forløste alle, som tror på forløsningen gennem Hans dåb og dom på korset. Vi har alle brug for Jesu nedskrevne ord og brug for at holde fast ved disse ord. Så vil vi alle blive velsignet med forløsning.

»Gud, jeg har ingen fortjeneste foran Dig. Jeg har intet talent. Jeg har intet at vise Dig andet end mine synder. Men jeg tror, at Jesus er min forløsningens Herre. Han tog alle mine synder bort ved Jordanfloden og sonede dem alle på korset. Han tog alle mine synder bort med Sin dåb og Sit blod. Jeg tror på Dig, Herre.«

Sådan bliver du frelst. Jesus ›fordømmer os ikke‹. Han gav os retten til at være Guds retfærdige børn: Til dem, som tror på forløsningen gennem vandet og Ånden.

Kære venner! Kvinden blev forløst. Kvinden, der blev grebet i ægteskabsbrud, blev velsignet med forløsning foran Jesus. Vi kan også blive velsignet på den måde. Enhver, der erkender sine synder og beder Gud om at forbarme sig over dem, enhver, der tror på forløsningen gennem vandet og Ånden i Jesus, modtager Guds velsignelse af forløsning. De, der indser deres syndighed over for Gud, kan blive forløst. Den, der synder og ikke indser sine egne synder, kan ikke blive velsignet med forløsning.

Jesus tog verdens synder bort (Johannesevangeliet 1:29). Enhver synder i verden kan blive forløst, hvis de tror på Jesus. Jesus sagde til kvinden: »Heller ikke jeg fordømmer dig.« Han sagde, at Han ikke fordømte hende, fordi alle hendes synder allerede tilhørte Ham; Han tog alle vores synder på Sig Selv, og Han skulle dømmes i stedet for os.

 

 

 

Hvad er størst, Guds kærlighed eller Guds dom?

Guds kærlighed

 

Farisæerne, med sten i hænderne, såvel som nutidens religiøse ledere, fortolker Loven bogstaveligt. De tror, at siden Loven fortæller os ikke at begå ægteskabsbrud, vil en, der synder, blive stenet til døde. De ser på kvinder og begærer dem, mens de lader som om, de ikke begår ægteskabsbrud. De kan ikke forløses eller frelses fra deres synder. Farisæerne og de skriftkloge var denne verdens moralister. De var ikke dem, Jesus kaldte på. Disse mennesker hørte aldrig fra Ham: »Jeg vil ikke fordømme dig.«

Kun kvinden, der blev grebet i ægteskabsbrud, hørte disse glædelige ord. Hvis du er ærlig over for Ham, kan du også blive velsignet ligesom hende. »Gud, jeg begår ægteskabsbrud hele mit liv. Jeg begik ægteskabsbrud så ofte, at jeg ikke engang var klar over, at jeg gjorde det. Jeg synder flere gange hver dag.«

Når vi står foran Loven og accepterer det faktum, at vi er syndere, som skal dø, og står ærligt over for Gud og anerkender os selv, præcis som vi er, og siger: »Gud, dette er, hvad jeg er. Frels mig venligst.« Så vil Gud velsigne os med forløsning.

Jesu kærlighed, vandets og Åndens, har sejret over Guds retfærdige dom. »Heller ikke jeg fordømmer dig.« Han fordømmer os ikke, og Han siger: »Du er forløst.« Vor Herre Jesus Kristus er barmhjertighedens Gud. Han har frelst os fra alle verdens synder.

Vor Gud er Retfærdighedens Gud og Kærlighedens Gud. Vandets og Åndens kærlighed er endnu større end Hans dom.

 

 

 

Hvorfor forløste Han os alle?

Fordi Hans Kærlighed er større end Hans retfærdighed.

 

Hvis Gud havde håndhævet Sin dom for at fuldende Sin retfærdighed, ville Han have dømt alle syndere og sendt dem til helvede. Men fordi Jesu kærlighed, som frelser os fra dommen, er større, sendte Gud Sin eneste Søn, Jesus. Jesus tog alle vores synder på Sig og modtog retfærdig dom for os alle. Nu bliver enhver, der tror på Jesus som deres Frelser, Hans barn og retfærdig. Fordi Hans kærlighed er større end Hans retfærdighed, forløste Han os alle.

Vi må takke Gud for, at Han ikke dømmer os kun med Sin retfærdighed. Ligesom Jesus fortalte de skriftkloge, farisæerne og deres disciple, ønsker Gud barmhjertighed og kendskab til Gud, ikke vores ofre. Nogle mennesker dræber en ko eller en ged hver dag og ofrer den for Gud og beder: »Gud, tilgiv mine synder hver dag.« Gud ønsker ikke vores ofre, men snarere vores tro på forløsningen gennem vandet og Ånden. Han ønsker, at vi skal forløses og befries fra synden. Han ønsker at give os Sin kærlighed, og Han ønsker at acceptere vores tro. Forstår I alle dette? Jesus har givet os frelse.

Jesus hader synd, men Han har en brændende kærlighed til mennesker, som blev skabt i Guds billede. Han havde besluttet, selv før tidens begyndelse, at gøre os til Guds børn, og Han udslettede alle vores synder med Sin dåb og blod. Gud skabte os for at forløse os, for at iklæde os i Jesus og for at gøre os til Hans børn. Dette er den kærlighed, Han har til os, Hans skabninger.

Hvis Gud kun dømte os i henhold til Sin retfærdige Lov, ville vi, synderne, alle skulle dø. Men Han frelste os gennem Sin Søns dåb og dom på korset. Tror I på det? Lad os bekræfte det i Det Gamle Testamente.

 

 

 

Hvem var det, der som repræsentant for Israels folk overførte deres synder til den levende buk?

Ypperstepræsten

 

Alle denne verdens synder blev sonet med håndspålæggelsen i Det Gamle Testamente og dåben i Det Nye Testamente. I Det Gamle Testamente blev alle Israels årlige synder sonet gennem ypperstepræsten, som lagde sine hænder på hovedet af den pletfri buk.

»Aron skal lægge begge sine hænder på den levende buks hoved, og han skal bekende al israelitternes synd over den, alle deres overtrædelser og synder; dem skal han lægge på hovedet af bukken og derpå sende den ud i ørkenen med en mand, der står rede« (Tredje Mosebog 16:21).

Sådan blev de sonet i Det Gamle Testamentes dage. For at blive forløst fra de daglige synder, bragte man et lam eller en buk uden fejl til teltboligen og ofrede det på alteret. Han lagde sine hænder på offerdyrets hoved, og hans synder blev overført til offeret. Derefter blev offerdyret slagtet, og præsten smurte dets blod på alterets horn.

Der var horn på alterets fire hjørner. Disse horn symboliserer Gerningernes Bog, som er forklaret i Johannes’ Åbenbaring 20:12. Og det resterende blod blev også stænket på jorden. Jorden repræsenterer menneskets hjerte, fordi mennesket er skabt af støv. Folket sonede deres daglige synder på denne måde.

Men de kunne ikke bringe syndofre dagligt. Så Gud tillod dem at sone en gang om året for et års synder. Dette var på den tiende dag i den syvende måned, Forsoningsdagen. På den dag bragte repræsentanten for hele Israels folk, ypperstepræsten, to bukke og lagde sine hænder på dem for at overføre alle folkets synder til dem og ofrede dem foran Gud for at skaffe soning for Israels folk.

»Aron skal lægge begge sine hænder på den levende buks hoved, og han skal bekende al israelitternes synd over den, alle deres overtrædelser og synder; dem skal han lægge på hovedet af bukken« (Tredje Mosebog 16:21).

Gud havde udnævnt Aron til Israels ypperstepræst. I stedet for at alle skulle lægge deres hænder på offeret individuelt, lagde ypperstepræsten, som repræsentant for alle israelitterne, sine hænder på hovedet af den levende buk for at sone et års synder.

Og han opregnede alle Israels synder for Gud: »O Gud, Dine børn af Israel har syndet. Vi har tilbedt afguder, brudt alle artikler i Din Lov, taget Dit navn forfængeligt, skabt andre afguder og elsket dem mere end Dig. Vi har ikke holdt sabbatsdagen hellig, ikke respekteret vores forældre, dræbt, begået ægteskabsbrud og tyveri... Vi har hengivet os til jalousi og skænderier.«

Han oplistede alle synderne. »Gud, hverken Israels folk eller jeg har været i stand til at overholde nogen af Din Lov. For at blive forløst fra alle disse synder, lægger jeg mine hænder på denne buks hoved og overfører alle disse synder til den.« Ypperstepræsten lagde sine hænder på offeret for alle israelitterne og overførte alle synderne til offerets hoved. Håndspålæggelsen betyder ›at overføre‹ (Tredje Mosebog 1:1-4, 16:20-21).

 

Hvordan blev soningen udført i Det Gamle Testamentes tid?

Gennem håndspålæggelse på syndofferets hoved

 

Gud havde givet Israels folk ritualet med syndofferet, så de kunne overføre alle deres synder og blive forløst. Han specificerede, at der skulle være et syndoffer uden fejl, at Israels folk skulle lægge hænderne på syndofferets hoved for alle deres synder, og at syndofferet skulle dø i stedet for et menneske.

På Forsoningsdagen blev syndofferet dræbt, og dets blod blev bragt ind i Det Hellige og stænket syv gange på nådestolen. Således sonede Israels folk et års synder på den tiende dag i den syvende måned.

Ypperstepræsten gik alene ind i Det Hellige for at bringe offeret, men folk samledes udenfor og lyttede efter lyden af guldbjælderne på efodkjortlen, som skulle ringe syv gange, når blodet blev stænket på nådestolen. Så ville israelitterne juble over, at alle deres synder var sonet. Lyden af guldbjælderne var lyden af det glædelige Evangelium.

Det er ikke sandt, at Jesus kun elsker og forløser visse mennesker. Jesus borttog alle verdens synder én gang for alle med Sin dåb. Han ønskede at frelse os én gang for alle for evigt. Vores synder kunne ikke forløses hver dag; de blev frelst én gang for alle.

I Det Gamle Testamente blev soning givet gennem håndspålæggelse og syndoffer. Aron lagde sine hænder på hovedet af den levende buk foran alle israelitterne og opregnede alle de synder, som folk havde begået i løbet af året. Han overførte synderne til bukken foran alle. Hvor er folkets synder så? Alle synderne blev overført til bukken.

Så blev bukken ført bort af en ›en mand, der står rede.‹ Bukken, med alle Israels synder, blev ført ud i ørkenen, hvor der hverken var vand eller græs. Bukken ville da vandre i ørkenen under den brændende sol og til sidst dø. Bukken døde for Israels synder.

Dette er Guds kærlighed, forløsningens kærlighed. Sådan sonede de et års synder i de dage. Men vi lever i Det Nye Testamentes tid. Det er omkring 2000 år siden, Jesus kom ned til vores verden. Han kom og opfyldte de profetier, som han havde fremsat i Det Gamle Testamente. Han kom og forløste alle vores synder.

 

 

 

Hvad er betydningen af ›JESUS‹?

Frelseren som vil frelse sit folk fra deres synder

 

Lad os læse Matthæusevangeliet 1.

›Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru, for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder«‹ (Matthæusevangeliet 1:20-21).

Vor Fader i Himlen lånte Marias krop for at sende Sin Søn til denne verden for at vaske alle verdens synder bort. Han sendte en engel til Maria og sagde til hende: »Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet JESUS.« Det betød, at Sønnen, der kom gennem Maria ved Helligånden, ville blive Frelseren. Jesus Kristus betyder den, der vil frelse sit folk, med andre ord Frelseren.

Måden, hvorpå Jesus borttog alle verdens synder, var gennem Sin dåb i Jordanfloden. Han blev døbt af Johannes Døberen, og alle verdens synder blev overført til Ham. Lad os læse Matthæusevangeliet 3:13-17.

›Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«‹

Jesus gik til Johannes Døberen for at forløse os alle fra alle vores synder.

Han gik ud i vandet og bøjede sit hoved foran Johannes. »Johannes, døb mig nu. For således er det passende for os at opfylde al retfærdighed. Da jeg skal borttage alle verdens synder og frelse alle syndere fra deres synder, er jeg nødt til at borttage deres synder med dåb. Døb mig nu! Tillad det!«

Således var det passende at opfylde al retfærdighed. Jesus blev døbt af Johannes Døberen. Og lige i det øjeblik blev al Guds retfærdighed, som forløste alle vores synder, opfyldt.

Dette er hvordan Han borttog alle vores synder. Alle dine synder blev også overført til Jesus. Forstår du dette?

Tro på forløsningen gennem Jesu dåb og Ånden og bliv frelst.

 

Hvordan blev al retfærdighed opfyldt?

Gennem Jesu dåb

 

Gud havde først lovet Israel, at alle det israelske folks synder ville blive vasket bort ved håndspålæggelse og ofringen af syndofferet. Men da det var umuligt for alle at lægge hænder på bukkens hoved individuelt, indviede Gud Aron til at være ypperstepræst, så han kunne bringe offeret for hele Israels folk. Således overførte Han alle deres årlige synder til syndofferets hoved på én gang. Dette er Hans Visdom og Forløsningens Kraft. Gud er Vis og Forbløffende.

Han sendte Sin Søn Jesus for at frelse vores verden. Så syndofferet var klar. Der måtte være en repræsentant for alle mennesker, en som ville lægge sine hænder på Jesu hoved og overføre alle verdens synder til Ham. Denne repræsentant var Johannes Døberen. I Matthæusevangeliet 11:11 sendte Gud repræsentanten for hele menneskeheden før Jesus.

Det var Johannes Døberen, menneskets sidste ypperstepræst. Som det står skrevet i Matthæusevangeliet 11:11: »Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber.« Han er menneskehedens eneste repræsentant. Han sendte Johannes som repræsentant for alle skabninger, så han kunne døbe Jesus og overføre alle verdens synder til Ham.

Hvis otte milliarder mennesker på jorden gik til Jesus nu og hver skulle lægge deres hænder på Jesus for at overføre deres synder til Ham, hvad ville der så ske med Hans hoved? Hvis mere end otte milliarder mennesker i denne verden skulle lægge deres hænder på Jesus, ville det ikke være et kønt syn. Nogle entusiastiske mennesker ville måske trykke så hårdt, at alt Hans hår ville falde af. Gud udpegede i Sin visdom Johannes til at være vores repræsentant og overførte alle verdens synder til Jesus én gang for alle.

Det er nedskrevet i Matthæusevangeliet 3:13: »Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham.« Dette var, da Jesus var 30 år gammel. Jesus blev omskåret 8 dage efter Sin fødsel. Og der er få optegnelser om Ham fra da af, indtil Han blev 30 år.

Grunden til, at Jesus måtte vente, til Han var 30 år gammel for at blive den himmelske ypperstepræst, var for at opfylde Det Gamle Testamente. I Femte Mosebog fortalte Gud Moses, at ypperstepræsten skulle være mindst 30 år, før han kunne udføre ypperstepræstens opgaver. Jesus er den himmelske ypperstepræst. Tror du på dette?

I Det Nye Testamente siger Matthæusevangeliet 3:13-14: ›Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?«‹ Hvem er repræsentanten for menneskeheden? Johannes Døberen. Hvem er så repræsentanten for himlen? Det er Jesus Kristus. Repræsentanterne mødtes. Så hvem har den højere autoritet? Selvfølgelig repræsentanten for himlen.

Så Johannes Døberen, som var så dristig, at han råbte til de religiøse ledere i de dage: »Øgleyngel! Omvend jer!« blev pludselig ydmyg over for Jesus. »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?«

På dette tidspunkt sagde Jesus: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Jesus kom til denne verden for at opfylde Guds retfærdighed, og al retfærdighed blev opfyldt, da Han blev døbt af Johannes Døberen.

›Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«‹

Dette er, hvad der skete, da Han blev døbt. Himlens port blev åbnet, da Han blev døbt af Johannes Døberen og tog alle verdens synder bort.

»Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig« (Matthæusevangeliet 11:12).

Alle profeterne og Guds lov havde profeteret indtil Johannes Døberen. »Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig.« Alle, der tror på Hans dåb, kan uden undtagelse træde ind i Himmeriget.

 

 

 

Hvorfor blev Jesus dømt på korset?

Fordi Han tog alle vores synder bort.

 

Jesus blev døbt af Johannes Døberen og tog alle verdens synder bort. Og senere sagde Han til kvinden: »Heller ikke jeg fordømmer dig.« Han fordømte ikke kvinden, fordi Han havde taget alle verdens synder på sig ved Jordan, og Jesus ikke kvinden, måtte dømmes for disse synder.

Jesus udslettede alle verdens synder. Vi kan se, hvor bange Han var for den smerte, Han skulle udholde på korset, fordi ›syndens løn er død‹ (Romerbrevet 6:23). Han bad til Gud tre gange på Oliebjerget om at tage denne dom fra Ham. Jesus havde et menneskes kød, så det er forståeligt, at Han var bange for smerten. Jesus måtte bløde for at opfylde dommen.

Ligesom syndofrene i Det Gamle Testamente måtte bløde for at betale for synderne, måtte Han ofres på korset. Han havde allerede taget alle verdens synder bort, og nu måtte Han give sit liv for vores forløsning. Jesus vidste, at Han måtte dømmes for Gud.

Jesus havde ingen synd i sit hjerte. Men da alle synder blev overført til Ham gennem Hans dåb, måtte Gud nu dømme sin egen Søn. Således blev for det første Guds retfærdighed opfyldt, og for det andet skænkede Han os Sin kærlighed til vores frelse. Derfor måtte Jesus dømmes på korset.

»Heller ikke jeg fordømmer dig; heller ikke jeg dømmer dig.« Alle vores synder, bevidste eller ubevidste, vidende eller uvidende, måtte dømmes af Gud.

Gud dømte ikke os, men dømte Jesus, som havde taget alle vores synder på Sig gennem Sin dåb. Gud ønskede ikke at dømme syndere på grund af Sin kærlighed og Sin medfølelse. Dåben og blodet på korset var Hans forløsende kærlighed til os. »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv« (Johannesevangeliet 3:16).

Sådan kender vi Hans kærlighed. Jesus fordømte ikke kvinden, der blev grebet i ægteskabsbrud.

Hun vidste, at hun var en synder, for hun blev grebet i ægteskabsbrud. Hun havde ikke kun synd i sit hjerte, men bar den også i kødet. Der var ingen måde, hun kunne benægte sin synd på. Men fordi hun troede på, at Jesus tog alle hendes synder bort, blev hun frelst. Hvis vi tror på forløsningen i Jesus, vil vi blive frelst. Tro på det! Det er for vores eget bedste.

 

Hvem er de mest velsignede?

De, som ikke har nogen synd

 

Alle mennesker synder. Alle mennesker begår ægteskabsbrud. Men ikke alle mennesker dømmes for deres synder. Vi har alle syndet, men de, der tror på Jesu Kristi forløsning, er uden synd i deres hjerte. Den, der tror på Jesu frelse, er det lykkeligste menneske. De mest velsignede er de, som er befriet fra alle deres synder, de som nu er retfærdige i Jesus.

Gud fortæller os om lykke i Romerbrevet 4:7: »Lykkelige de, hvis overtrædelser er tilgivet (synder bliver fuldstændig fjernet), og hvis synder er blevet skjult.« Vi synder alle, indtil den tid vi dør. Vi er respektløse over for Gud, og vi er ufuldkomne. Vi bliver ved med at begå synder, selv når vi er bevidste om Hans Lov. Vi er så svage.

Men Gud frelste os med Sin enbårne Søns dåb og blod og fortæller os, dig og mig, at vi ikke længere er syndere, og at vi nu er retfærdige for Ham. Han fortæller os, at vi er Hans børn.

Evangeliet om vandet og Ånden er forløsningens evangelium. Tror du på det? For dem, der tror, anerkender Han dem som retfærdige, frelste og Hans børn. Hvem er det lykkeligste menneske i denne verden? Den, der tror og er blevet frelst. Er du blevet frelst?

Undlod Jesus at tage dine synder? Nej, Han tog alle dine synder med Sin dåb. Tro på det. Tro og bliv forløst fra alle dine synder.

 

 

 

Hvor meget synd tog Jesus bort?

Alle verdens synder

 

Lad os læse Johannesevangeliet 1:29. ›Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd«‹ (Johannesevangeliet 1:29).

»Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd!«

Johannes Døberen overførte alle verdens synder til Jesus ved Jordan. Næste dag bevidnede han, at Jesus var Guds lam, som tog alle verdens synder bort. Jesus tog alle verdens synder på sine skuldre.

Alle verdens synder betyder alle de synder, som mennesker begår i denne verden, verden fra skabelsen indtil den ender. For omkring 2000 år siden tog Jesus alle verdens synder bort og forløste os. Som Guds lam tog Han alle vores synder bort og blev dømt for os.

Enhver synd, som vi mennesker begår, blev overført til Jesus. Og Han blev Guds lam, som tog alle verdens synder bort.

Jesus kom til denne verden som Frelseren, den der ville frelse alle verdens syndere. Vi begår synd, fordi vi er svage, fordi vi er onde, fordi vi er uvidende, fordi vi er letsindige, og fordi vi er ufuldkomne. Alle disse synder blev overført til Jesu hoved gennem Hans dåb i Jordan. Og Han afsluttede det hele med Sin køds død på korset. Han blev begravet, men opstod efter 3 dage.

Som alle synderes Frelser, som den Sejrrige, som Dommeren, sidder Han nu ved Guds højre hånd. Han behøver ikke at forløse os igen og igen, og alt vi skal gøre er at tro for at blive frelst. Evigt liv venter dem, der tror, og ødelæggelse venter dem, der ikke tror. Der er intet andet valg.

Jesus frelste jer alle. I er de lykkeligste mennesker på jorden. Alle de synder, I vil begå i fremtiden på grund af jeres svaghed, tog Han dem alle.

Er der nogen synd tilbage i dit hjerte? ―Nej.―

Tog Jesus det hele? ―Ja! Det gjorde Han.―

Alle i verden er ens. Ingen er helligere end deres næste. Men da så mange mennesker er hyklere, tror de, at de ikke er syndere. Men de er faktisk også syndere. Denne verden er drivhuset, der nærer synden.

Når kvinder går ud af deres huse, tager de rød læbestift på, pudrer deres ansigter, krøller deres hår, klæder sig i pænt tøj og tager høje hæle på. Mænd går også til frisøren for at få klippet deres hår, plejer sig selv, tager rene skjorter og moderigtige slips på og pudser deres sko.

Men mens de måske ser ud som prinser og prinsesser udenpå, er de indeni som de mest beskidte lossepladser.

Gør penge mennesker lykkelige? Gør sundhed mennesker lykkelige? Nej. Kun forløsning gør mennesker virkelig lykkelige. Uanset hvor lykkelig en person ser ud udenpå, er de elendige, hvis de har synd i deres hjerte. De lever i frygt for dom.

En forløst person er modig som en løve, selv i klude. Der er ingen synd i deres hjerte. »Tak, Herre, Du frelste en synder som mig, Du udslettede alle mine synder. Jeg ved, jeg ikke er meget at se på, men jeg priser Dig for at frelse mig. Jeg er for evigt forløst fra mine synder. Ære være Gud!«

Et menneske, der er forløst, er virkelig lykkeligt. Et menneske, der er blevet velsignet med Hans nåde af forløsning, er virkelig lykkeligt.

Da Jesus, ›Guds lam, som bærer verdens synd,‹ har taget alle vores synder bort, er vi uden synd. Han ›fuldbragte‹ frelsen for os på korset. Alle vores synder, inklusive dine og mine, er også inkluderet i ›verdens synd‹, og derfor er vi alle frelst.

 

 

 

Har vi synd i vores hjerter, når vi er i Jesus Kristus?

Nej, vi har ingen synd

 

Kære venner, kvinden, der blev grebet i ægteskabsbrud, troede på Jesu ord, og hun blev frelst. Hendes historie er nedskrevet i Bibelen, fordi hun blev velsignet med forløsning. Men de hykleriske skriftkloge og farisæere flygtede fra Jesus.

Hvis du tror på Jesus, er det Himmeriget, men hvis du forlader Jesus, er det helvede. Hvis du tror på Hans gerninger, er det som Himmeriget, men hvis du ikke tror på Hans gerninger, er det som helvede. Forløsning afhænger ikke af den enkeltes bestræbelser, det er på grund af Jesu frelse.

Lad os læse Hebræerbrevet kapitel 10. ›For da loven kun indeholder en skygge af de kommende goder og ikke selve tingenes skikkelse, kan den aldrig ved hjælp af de gentagne, årlige ofre, som man vedvarende frembærer, føre dem, der kommer med dem, til målet. Ville man ellers ikke være hørt op med at frembære ofre, når de, der dyrker Gud, ikke er sig nogen synd bevidst, eftersom de én gang er blevet renset? Men i ofringerne ligger en årlig påmindelse om synder; for blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort. Derfor siger han, da han træder ind i verden: Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have, men et legeme har du beredt mig; brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. Da siger jeg: ›Se, jeg er kommet — i bogrullen er der skrevet om mig — for at gøre din vilje, Gud.‹ Mens han først siger: »Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke« — og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven — så fortsætter han: »Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.« Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle‹ (Hebræerbrevet 10:1-10).

»Ved Guds vilje« ofrede Jesus sit liv for at tage vores synder én gang for alle og blev dømt én gang for alle og genopstod.

Derfor er vi blevet helliget. »Er blevet helliget« (Hebræerbrevet 10:10) er skrevet i datidens perfektum. Det betyder, at forløsningen ikke behøver at nævnes igen. I er blevet helliget.

»Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd, hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder. For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet« (Hebræerbrevet 10:11-14).

I er alle helliget for evigt. Hvis I synder i morgen, vil I så være syndere igen? Tog Jesus ikke også disse synder bort? Jo, det gjorde Han. Han tog også fremtidens synder bort.

›Det bevidner Helligånden også for os; for efter at have sagt: »Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre. Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud.« Men når synden er tilgivet (synder bliver fuldstændig fjernet), er der ikke længere brug for syndoffer‹ (Hebræerbrevet 10:15-18).

Udtrykket ›når synden er tilgivet (synder bliver fuldstændig fjernet)‹ betyder, at Han sonede alle verdens synder. Jesus er vores Frelser. Min Frelser og jeres Frelser. Vi er blevet frelst ved at tro på Jesus. Dette er forløsningen i Jesus, og dette er den største nåde og største gave fra Gud. I og jeg, som er blevet forløst fra alle synder, er de mest velsignede af alle!