(Første Petersbrev 3:20-22)
»Det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand. Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse, han, som er faret op til himlen og sidder ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og magter er blevet underlagt ham.«
| Gennem hvad blev vi retfærdige? |
| Gennem Guds nåde |
Vi blev født på denne jord, men før det kendte Gud os allerede. Han vidste, at vi ville blive født som syndere og frelste alle os troende gennem Sin dåb, som tog alle verdens synder bort. Han frelste alle troende og gjorde dem alle til Sit folk.
Alt dette er resultatet af Guds nåde. Som det står i Salmernes Bog 8:4: »Hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn.« De, som er frelst fra alle synder, er modtagere af Hans særlige kærlighed. De er Hans børn.
Hvad var vi, før vi blev Guds børn, før vi blev retfærdige, blev frelst og fik retten til at kalde Ham Far, når vi kun troede på Hans blod og Helligånden? Vi var syndere, blot syndere som var født til at leve i denne verden i 60-70 år eller 70-80 år, hvis vi er sunde.
Før vi blev vasket for vore synder, og før vi havde troen på evangeliet om Jesu dåb og Hans blod, var vi uretfærdige mennesker, som med sikkerhed ville gå fortabt.
Apostlen Paulus sagde, at det var takket være Hans nåde, at han var det, han var. Det er takket være Hans nåde, at vi er det, vi er nu. Vi takker Ham for Hans nåde. Skaberen kom ned til denne verden og frelste os, gjorde os til Hans børn, Hans folk. Vi takker Ham for nåden i frelsen ved vandet og Helligånden.
Hvad er grunden til, at Han tillader os at være Hans børn, de retfærdige? Er det fordi vi er smukke at se på? Er det fordi vi er så værdige? Eller er det fordi vi er så gode? Lad os tænke over det og takke, hvor det er på sin plads.
Grunden er, at Gud skabte os for at gøre os til Sit folk og lade os leve i Himmeriges rige sammen med Ham. Gud gjorde os til Sit folk for at lade os leve evigt sammen med Ham. Der er ingen anden grund til, at Gud velsignede os med evigt liv. Det er ikke sandt, at han gjorde os til sit folk, fordi vi ser bedre ud, er mere værdige eller lever et renere liv end nogen anden af hans skabninger. Den eneste grund er, at han elsker os.
»Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer« (Første Petersbrev 3:21). »Få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand« (Første Petersbrev 3:20).
Kun meget få blev reddet, én fra en by, to fra en familie. Er vi bedre end andre? Nej, slet ikke. Ingen af os er så specielle, men alligevel blev vi frelst gennem troen på vandet og Helligånden.
Det er et mirakel blandt mirakler, at vi er blevet frelst, og det er en ubetinget gave og velsignelse fra Gud, at vi kan kalde Ham vores Fader, vores Herre. Vi kan aldrig benægte dette. Hvordan kunne vi kalde Ham vores Fader eller vores Herre, hvis vi stadig var syndere?
Når vi tænker over det faktum, at vi er blevet frelst, ved vi, at vi er elsket af Gud. Vi ville være blevet født og døde uden nogen mening og alle være gået til helvede, hvis det ikke havde været for Hans kærlighed, Hans velsignelser. Vi takker Gud igen og igen for Hans velsignelser og den kærlighed, som gjorde os til Hans børn og værdige i Hans øjne.
Den Dyrebare Frelse Givet til Os gennem Jesu Dåb
| Hvorfor gik menneskene på Noas tid til grunde? |
| Fordi de ikke troede på vandet (Jesu Dåb). |
»Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer.« Det står skrevet i Første Petersbrev, at kun otte sjæle blev frelst gennem vand. Hvor mange mennesker mon der var på Noas tid? Vi har ingen måde at vide, hvor mange der var, men lad os antage, at der var omkring en million. Kun 8 mennesker i Noas familie ud af en million blev frelst.
Forholdet ville være omkring det samme i dag. De siger, at der er mere end 8 milliarder mennesker på jorden lige nu. Hvor mange mennesker har fået deres synder fuldstændig fjernet blandt dem, som tror på Jesus i dag? Hvis vi kun ser på én by, vil antallet være meget lille.
I en by med omkring 250.000 mennesker, hvor mange af dem ville være dem, som er frelst fra deres synder―måske 200? Hvad ville andelen så være? Det betyder, at ikke engang én ud af tusind har modtaget frelsens velsignelse.
Det anslås, at der er omkring 12 millioner kristne i Korea, inklusive katolikker. Hvor mange af dem er blevet født på ny af vand og Helligånden? Vi skal huske på, at der kun var 8 frelste ud af hele jordens befolkning på Noas tid. Vi skal vide og tro, at Jesus vaskede synderne væk for alle dem, der tror i hans dåb, hvorigennem han fjernede al synd.
Der er ikke mange, der tror på, at Jesus forløste os alle med sin dåb og sit blod på korset. Se på det berømte billede af ›Jesu opstandelse.‹ Hvor mange opstandne mennesker er der? Hvor mange blandt dem er teologer?
I dag er der mange teologer i verden, men vi finder så få, som kender og tror på forløsningens dåb. Nogle teologer siger, at grunden til, at Jesus blev døbt, var at Han var ydmyg, og nogle siger, at Han blev døbt for at blive mere som andre mennesker.
Men det står skrevet i Bibelen, at alle apostlene, inklusive Peter og Johannes, vidnede om overførelsen af vore synder til Jesus gennem Hans Dåb, og vi tror det også.
Apostlene vidner i Skrifterne om, at vore synder blev overført på Jesus med Hans Dåb. Det er et vidunderligt bevis på Guds nåde, og hvis vi blot tror på det, kan vi blive frelst.
Der er Intet ›Måske‹ ved Forløsningens Dåb
| Hvem modtager Guds grænseløse kærlighed? |
| Den, som tror på Jesu Dåb og Hans blod |
Alle kirkesamfund er sikre på deres frelse i deres tro, og mange tænker, at Jesu dåb blot er en doktrin i det kristne samfund. Men det er ikke sandt. Blandt de tusinder af bøger, jeg har læst, har jeg ikke kunnet finde nogen bog om frelse, som specificerer forholdet mellem forløsningen i dåben og Jesu blod og frelsen.
Kun 8 blev frelst på Noas tid. Jeg ved ikke, hvor mange der ville blive frelst i dag, men sandsynligvis ikke mange. De, som vil blive frelst, er dem, som tror på Jesu dåb og blod. Når jeg besøger mange kirker, erkender jeg igen og igen, at der ikke er nogen, som forkynder evangeliet om Jesu dåb, som er sandhedens evangelium.
Hvis vi ikke tror på forløsningen ved Jesu dåb og blod, er vi stadig syndere. (Det er ligegyldigt, hvor trofast vi går i kirke). Vi kan trofast gå i kirke hele vores liv. Men hvis vi stadig har synd i vores hjerter, er vi stadig syndere.
Hvis vi har gået i kirke i 50 år, men stadig har synd i vore hjerter, er 50 års tro intet andet end en løgn. Det er langt bedre at have blot én dag med sand tro. Blandt dem som tror på Jesus, vil kun de, som korrekt tror på betydningen af Jesu Dåb og Hans blod, blive lukket ind i Himmeriget.
Sand tro er troen på det faktum, at Guds Søn steg ned til denne verden og blev døbt for at tage alle verdens synder bort. Det er denne tro, som leder os til Himmeriget. Vi bør også tro, at Jesus blødte på korset for dig og for mig. Vi bør også vide dette for at takke Ham.
Hvad er vi? Vi er Guds sønner, som Han frelste med Sin dåb og blod. Hvordan kan vi ikke takke Ham? Jesus blev døbt i Jordan, da Han var 30 år gammel, for at frelse os. Derved tog Han alle vore synder bort og modtog dommen for os på korset.
Når vi tænker over det, kan vi ikke andet end ydmygt takke Ham. Vi bør vide, at alt hvad Jesus gjorde i denne verden var for vores frelse. Først kom Han ned til denne verden. Han blev døbt, blev korsfæstet på korset, opstod fra de døde efter 3 dage, og sidder nu ved Guds højre hånd.
Guds forløsning er for hver enkelt af os uden undtagelse. Jesu frelse er for dig og mig. Vi priser Gud for Hans kærlighed og Hans velsignelser.
Vi kender en gospelsang, der lyder sådan her. »♫Der er en smuk historie. Blandt så mange mennesker i verden, er jeg den som har Hans kærlighed og frelse. Åh, hvor fantastisk er Hans kærlighed! Hans kærlighed til mig, Hans kærlighed til mig. Der er en smuk historie. Blandt så mange mennesker i verden, er vi dem som er frelst, som blev Hans folk. Vi er klædt i Hans kærlighed. Åh, Guds kærlighed, Guds nåde. Åh, hvor fantastisk er Hans kærlighed! Hans kærlighed til mig.♫«
Jesus kom ned for at frelse dig og mig, og forløsningen i Hans dåb er også for dig og mig. Evangeliet er ikke bare et eventyr, det er den sandhed, der løfter os ud af vores trælse liv og ind i Guds smukke rige. Troen er forholdet mellem Gud og mig selv.
Han kom ned til denne verden for at frelse os. Han blev døbt og modtog korsets dom for at vaske vore synder bort.
Hvilken velsignelse er det ikke, når de troende kan kalde Gud deres Fader! Hvordan kan vi tro på Jesus som vores Frelser og blive frelst fra synd med vores tro? Det er alt sammen muligt på grund af Hans grænseløse kærlighed til os. Vi er blevet frelst på grund af Ham, som elskede os først.
Jesus Vaskede Alle Vore Synder Bort Én Gang For Evigt
»For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud« (Første Petersbrev 3:18). Jesus Kristus blev døbt for vores forløsning og døde én gang på korset for at frelse dig og mig, de uretfærdige.
| Bliver vi frelst én gang for alle eller gradvist? |
| En gang for alle tid |
For at fjerne behovet for, at vi skal stå foran Gud til vores dom, døde Han én gang på denne jord. For at vi kan leve i Himmeriget foran Gud, kom Han ned til denne verden i kødet og vaskede helt og fuldstændigt alle vore synder bort én gang for alle med Sin Dåb, Sin død på korset og Sin opstandelse.
Tror du på, at Jesus Kristus frelste os fuldstændigt med Sin Dåb og blod? Hvis du ikke tror på evangeliet om Hans Dåb og blod, kan du ikke blive frelst. Fordi vi er så svage, kan vi ikke blive født på ny, hvis vi ikke tror, at Jesus helt og fuldstændigt vaskede alle vore synder bort én gang for alle med Sin Dåb og blod.
Han blev døbt for at tage alle vore synder bort og blev dømt på korset for os én gang for alle. Jesus vaskede alle synderes synder bort én gang for evigt med forløsningen i Sin Dåb og blod.
Det ville være umuligt for os som mennesker at blive forløst, hvis vi skulle angre hver gang vi syndede, være gode og velgørende hele tiden, og tilmed ofre mange ting til kirken.
Derfor er troen på Jesu Dåb og blodet på korset en nødvendighed for vores frelse. Vi må tro på vandet og blodet. Vi kan ikke blot gøre gode gerninger for at blive født på ny.
Det ville ikke gøre noget godt at købe fine jakkesæt til de fattige eller at servere lækker mad for pastorer. Jesus frelser kun dem, som tror på Hans Dåb og Hans blod. Hvis vi tror, at Gud frelste os gennem Jesus med Hans Dåb og Hans blod én gang for alle, vil vi blive frelst.
Nogle tænker måske, at selvom Gud sagde dette i Bibelen, må de tænke nærmere over det. Det må de selv om. Men vi bør tro på Hans Ord, som det er skrevet.
I Hebræerbrevet 10:1-10 står der skrevet, at Han frelste os én gang for alle. Det er sandt, at Gud frelste dem, som troede på Jesu dåb og blod, én gang for alle. Vi bør også tro det således. »♫Han døde én gang for alle og frelste os én gang for alle. Brødre, tro og bliv forløst. Læg jeres byrder ned under Jesu dåb.♫« Jesus frelste os fra al uretfærdighed og synder én gang for alle ved at blive døbt én gang, bløde én gang.
»For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges« (Første Petersbrev 3:18). Jesus er den syndfri Gud og har aldrig nogensinde begået synd. Han kom til os i kødet for at frelse mennesker fra synd. Han blev døbt og tog alle de uretfærdiges synder bort. Han frelste os fra synd og uretfærdighed.
Alle menneskers synder fra deres fødsel til død blev overført på Jesus, da Han blev døbt, og alle blev frelst fra dommen, da Han blødte og døde på korset. Han blev døbt for syndere og døde i synderes sted.
Dette er forløsningen i Hans Dåb. Jesus frelste alle os, som var syndere, én gang for alle. Hvor svag er ikke hver af os! Jesus forløste alle vore synder fra vores fødsel til død og ofrede Sig selv for korsets dom. Vi som tror på Jesus bør tro, at Han frelste os én gang for evigt med Sin dåb og blod.
Vi er svage, men Jesus er det ikke. Vi er ikke trofaste, men Jesus er. Gud frelste os én gang for alle. »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv« (Johannesevangeliet 3:16). Gud gav os Sin enbårne Søn. Han lod Sin Søn døbe for at overføre alle verdens synder på Ham, så Han kunne modtage dommen for alle mennesker.
Hvilken fantastisk frelse dette er! Hvilken fantastisk kærlighed dette er! Vi takker Gud for Hans kærlighed og frelse. Gud frelser dem, som tror på Jesu vand og blod: Jesu dåb og det faktum, at Jesus er Guds Søn.
Derfor kan de, som tror på Jesus, blive frelst ved at tro på sandheden om Jesu dåb og blod og have evigt liv som retfærdige. Vi må alle tro det.
Hvem frelste os? Var det Gud, som frelste os, eller var det en af Hans skabninger, som frelste os? Det var Jesus, som er Gud, der frelste os. Vi blev frelst, fordi vi troede på Guds forløsning, og dette er forløsningens frelse.
Jesus Er Frelsens Herre
| Hvad er betydningen af ›Kristus‹? |
| Præsten, kongen og profeten |
Jesus Kristus er Gud. Jesus betyder Frelseren, og Kristus betyder ›en, der er salvet‹. Som Samuel salvede Saul i Det Gamle Testamente, blev konger salvet, præster blev salvet, og for at en profet kunne virke som profet, måtte han salves.
Jesus kom til denne verden og blev salvet til tre opgaver: som Præst, Konge og Profet. Som den himmelske Præst blev Han døbt for at tage menneskets synder på Sig.
I lydighed mod Sin Faders vilje, fremstillede Han Sig selv som syndoffer for Faderen. »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig« (Johannesevangeliet 14:6). Jesus frelste os, som tror på Ham, ved at tage alle vore synder bort gennem Sin dåb og ved at blive korsfæstet.
»For kødets liv er blodet« (Tredje Mosebog 17:11). Jesus blødte på korset efter sin dåb og ofrede dermed sit liv for Gud som løn for vores synder, så vi troende kunne blive frelst.
Han opstod tre dage efter Han døde på korset, og Han prædikede evangeliet til ånderne indespærret i fængsel. De som endnu ikke er forløst er som åndelige fanger i syndens fængsel, og til dem prædiker Jesus sandhedens evangelium, evangeliet om vandet og blodet. Gud har givet os evangeliet om vandet og Helligånden for at frelse os. Enhver som tror på det bliver født på ny.
Jesu Dåb og Blod Frelser Syndere
| Hvordan kan vi have en god samvittighed over for Gud? |
| Ved at have tro på Jesu dåb og blod |
Jesus Kristus er vores Frelser, og det er bevidnet i Første Petersbrev 3:21: »Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse.« Vandet fra Jesu dåb er en nødvendighed for synderes frelse.
Jesus vaskede alle synderes synder bort ved at tage disse synder på Sig gennem Sin dåb. Tror du på Jesu dåb? Tror du på, at vore hjerter er vasket rene fra alle synder gennem Jesu dåb? Vore hjerter er vasket rene fra alle synder, men vores kød synder stadig.
›En person er forløst‹ betyder ikke, at han ikke vil synde igen. Vi synder. Men vore hjerter forbliver rene fra synd på grund af vores tro på Hans dåb. Det betyder: »Ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud« (Første Petersbrev 3:21).
Når Jesus vaskede mine synder bort, og når Gud modtog dommen for mig, hvordan kan jeg så ikke tro på Ham? Når jeg ved, at Jesus, som er Gud, frelste mig gennem Sin dåb og blod, hvordan kan jeg så ikke tro på Ham? Vi blev frelst for Guds åsyn, og nu er vore samvittigheder rene. Vi kan ikke længere sige foran Gud, at Jesus ikke fuldstændigt har vasket vores synder bort, eller at Gud ikke elsker os.
Vores samvittighed er yderst følsom, og den fortæller os, når vi gør noget forkert. Hvis vores samvittighed generes bare en smule, kan vi ikke blive helt fri for synd uden at tro på Jesu dåb. Det er den eneste måde, vi kan have en god samvittighed på.
Når vores samvittighed plager os, betyder det, at noget er galt. Vandet fra Jesu dåb renser bort al syndens smuds. Jesus tog alle vore synder bort med Sin dåb og vaskede os rene. Når vi virkelig tror på dette, kan vore samvittigheder også blive sandt renset. Hvordan kan vores samvittighed blive renset? Ved at tro på Jesu dåb og blod. Alle har en ond og uren samvittighed fra fødslen. Men hvis vi tror, at alle vore synder blev overført til Jesus, kan vi udslette alle vore synder.
Dette er troen hos dem, som er født på ny. Det er ikke noget, du bevidst indrømmer. Er din samvittighed ren? Er du ren, fordi du har levet et godt liv, eller fordi alle dine synder er blevet overført til Jesus, og du tror på Ham? Det er kun gennem denne tro, at du kan opnå en ren samvittighed.
Der er ord med liv og ord uden liv. Hvordan kan alle menneskers samvittighed blive renset? Den eneste måde, vi kan blive retfærdige og have en ren samvittighed på, er at tro på den fuldstændige forløsning gennem Jesus.
Når vi bliver helliggjort ved at tro på hans dåb, betyder det ikke, at vi fjerner kødets snavs, men at vi får en god samvittighed over for Gud. For det kom Han, blev døbt, døde på korset, opstod fra de døde og sidder nu ved Guds højre hånd.
Når tiden kommer, vil Han komme til denne verden igen. »Vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham« (Hebræerbrevet 9:28). Vi tror, at Han vil komme for at hente os, som venter på Ham, og som tror på hans dåb og blod.
Et Klinisk Eksperiment med Tro
| Kan vi blive frelst uden Jesu dåb? |
| Aldrig |
Vi endte uventet med at udføre et lille klinisk forsøg i en af vore kirker.
Præst Park fra denne kirke fortalte parret, at der ikke var synd i verden, uden at nævne betydningen af Jesu dåb. Ægtemanden plejede at sove under prædikenerne, når han havde været i andre kirker, fordi alle præsterne prædikede evangeliet uden at nævne forløsningen gennem Jesu dåb, og derfor tvang ham til at angre hver dag.
Men i den kirke lyttede han til prædikenen med vidt åbne øjne, da han hørte, at alle hans synder var blevet givet videre til Jesus. Det gjorde det nemt for hans kone at overtale ham til at tage med i kirke.
En dag sad han i kirken og hørte Romerbrevet 8:1. »Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.« Da tænkte han straks: ›Ah, hvis man tror på Jesus, er man uden synd. Siden jeg tror på Jesus, er jeg også uden synd.‹
Så ringede han til sin svoger og mange af sine venner én efter én og sagde: »Har du synd i dit hjerte? Så er din tro ikke rigtig.« Ved dette var Præst Park rådvild. Ægtemanden kendte ikke til Jesu Dåb, men han insisterede over for alle på, at han nu var uden synd.
Så begyndte parret at få problemer. Hustruen plejede at være mere trofast end sin mand, men hun havde stadig synd i sit hjerte, mens hendes mand sagde, at han var uden synd. Ægtemanden gik kun i kirke få gange, men han sagde, at han allerede var uden synd.
Hustruen var sikker på, at de begge stadig havde synd i deres hjerter. De begyndte at skændes om det. Ægtemanden insisterede på, at han var uden synd fordi »Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.« Og hustruen argumenterede for, at hun stadig havde synd i sit hjerte.
Så en dag var hans hustru så vred over det, at hun besluttede at gå til sin pastor og spørge, hvad han mente, da han sagde, at alle synder var overført til Jesus.
Så en dag efter aftensgudstjenesten sendte hun sin mand hjem og konfronterede Pastor Park med spørgsmålet. Hun sagde: »Jeg ved, du prøver at fortælle os noget, men jeg er sikker på, der er en vigtig del, som er skjult. Fortæl mig venligst, hvad det er.« Og Pastor Park fortalte hende om at blive født på ny af vand og Helligånden.
Så forstod hun med det samme, hvorfor der stod i Romerbrevet 8:1: »Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.« Hun troede med det samme og blev frelst. Hun indså endelig, at alle vore synder var blevet overført til Jesus gennem Hans dåb, så de som er i Kristus ikke skulle fordømmes.
Hun begyndte at forstå det skrevne Ord. Hun opdagede endelig, at nøglen til forløsning var Jesu dåb, og at vi kunne blive retfærdige gennem dåbens forløsning.
Ægtemanden gik ikke hjem, men ventede på hende udenfor. Han spurgte: »Er du forløst nu?«
Men han lyttede til, hvad hans pastor fortalte hans hustru, og blev selv forvirret. Han havde aldrig hørt om evangeliet om Jesu dåb før. Han var sikker på, at han ikke længere havde synd i sit hjerte, selv uden Jesu dåb. Så derhjemme skændtes de igen.
Denne gang var situationen omvendt. Hustruen spurgte manden om, hvorvidt han havde synd i sit hjerte eller ej. Hun spurgte ham, hvordan han kunne være uden synd, når han ikke troede på Jesu dåb. Hun opfordrede ham til at se nærmere på sin samvittighed. Han indså ved at undersøge sin samvittighed, at han stadig havde synd i sit hjerte.
Så kom han til Pastor Park og bekendte, at han havde synd i sit hjerte. Og han spurgte: »Når de lagde deres hænder på syndebukken, var det før de dræbte den, eller efter de dræbte den.« Han havde aldrig hørt om evangeliet om vandet og Helligånden. Så han var frygteligt forvirret.
Det var pointen med dette åndelige eksperiment. Jesus måtte døbes for at få alle verdens synder overført til Sig. Kun da kunne Han dø på korset, fordi syndens løn er død.
»Lagde de deres hænder på syndofferets hoved før eller efter det blev dræbt?« Han spurgte om dette, fordi han var forvirret over håndspålæggelsen og Jesu dåb. Så forklarede Pastor Park ham forløsningen gennem Jesu dåb.
Den dag hørte ægtemanden for første gang evangeliet om vand og Helligånden og blev forløst. Han blev frelst ved at høre evangeliet kun én gang.
Det var eksperimentet med at udelade Jesu dåb. Vi kan måske sige, at vi ikke har synd, men vi har helt sikkert stadig synd i vore hjerter uden Jesu dåb. Folk siger normalt, at Jesus rensede al synd ved at dø på korset, men kun de som tror på Jesu dåb og blod kan sige, at de ikke har synd for Gud.
Pastor Park beviste med dette ægtepar, at vi ikke kan blive fuldstændigt forløst fra vore synder uden forløsningen gennem troen på Jesu dåb.
Frelsens Arketype: Jesu dåb
| Hvad er frelsens arketype? |
| Jesu Dåb |
»Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer.« Jesus kom ned til vor verden for at vaske alle verdens synder bort, for at gøre vor samvittighed hvid som sne. Vi er renset for alle synder, fordi Jesus tog dem alle på Sig gennem Sin dåb. Han frelste os med Sin dåb og blod. Derfor bør hele menneskeheden knæle for Ham.
Vi er frelst ved at tro på Jesus. Vi bliver Guds børn og kommer i himlen ved at tro på Jesus. Vi bliver retfærdige ved at tro på Jesus. Vi er det kongens præsteskab. Vi kan kalde Gud vor Fader. Vi lever i denne verden, men vi er konger.
Tror du virkelig på, at Gud frelste os, som tror på forløsningen gennem vand og Helligånden? Vor forløsning kan aldrig blive fuldkommen uden Jesu dåb. Den sande tro, som Gud og Jesus anerkender, er at tro på evangeliet om, at Jesus frelste os med sin dåb, sit kors og sin Helligånden. Dette er den eneste sande tro.
Da Jesus påtog Sig vores synder med dåben, blev alle vores synder vasket bort, og da Han blødte på korset, blev alle vores synder betalt. Kristus Jesus frelste os med vandet og Helligånden. Ja! Vi tror!
Denne prædiken er også tilgængelig i e-bogsformat. Klik på bogens forside nedenfor.