- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Emne 3: Evangeliet om Vandet og Ånden
[3-7] Det Forandrede Præstedømme (Hebræerbrevet 7:1-28)
”For denne Melkisedek, Salems konge og præst for Gud den Højeste - det var ham, som gik Abraham i møde, da han vendte tilbage efter sejren over kongerne, og velsignede ham, og som Abraham gav tiende af det alt sammen - han er for det første, når hans navn oversættes, Retfærdighedskonge, dernæst er han Salems konge, det vil sige Fredskonge; han er uden far, uden mor og uden stamtræ, har hverken begyndelse på sine dage eller afslutning på sit liv, men er gjort til et billede på Guds søn og forbliver præst for bestandig. Se dog, hvor stor han er, han som patriarken Abraham gav det bedste af byttet som tiende. De af Levis sønner, der bliver præster, skal efter lovens bestemmelse tage tiende af folket, det vil sige af deres brødre, skønt også de nedstammer fra Abraham. Men han, som ikke er af deres slægt, har taget tiende af Abraham og velsignet ham, som havde Guds løfter. Men det kan ikke benægtes, at det er det ringere, som velsignes af det stærkere. Ellers er det dødelige mennesker, der tager tiende, men her er det en, om hvem det bevidnes, at han forbliver i live. Og så at sige har også Levi, som ellers er den, der tager tiende, selv givet tiende gennem Abraham; for skønt endnu ikke født var han i sin stamfader, da Melkisedek gik ham i møde. Hvis nu målet kunne nås gennem det levitiske præstedømme - og på grundlag af det fik folket sin lov - hvorfor måtte der så komme en anden, der er præst på Melkisedeks vis, og tales om én der ikke er præst som Aron? Når der sker en forandring med præstedømmet, sker der nødvendigvis også en forandring af loven. For han, der her er tale om, tilhører en anden stamme, hvorfra ingen har gjort tjeneste ved alteret. Det er jo en kendt sag, at vor Herre er af Judas stamme, og Moses har ikke sagt noget om præster af denne stamme. Det bliver endnu tydeligere, når der fremstår en anden slags præst, som ligner Melkisedek, og som ikke er blevet præst i medfør af en lov, der kræver en bestemt kødelig afstamning, men i medfør af et uophørligt livs kraft. Det er bevidnet om ham: Du er præst for evigt på Melkisedeks vis. Der er altså tale om, at et tidligere bud ophæves, fordi det var svagt og nytteløst - loven førte jo ikke til målet - men der indføres i stedet noget bedre, nemlig det håb, hvori vi kommer Gud nær. Dette er ikke sket uden at være bekræftet med en ed, for mens de levitiske præster er blevet præster uden ed, er han blevet det i kraft af en ed fra Gud, der sagde til ham: Herren har svoret og angrer det ikke: Du er præst for evigt, og dermed er Jesus blevet garant for en bedre pagt. Mens de andre præster har været flere efter hinanden, fordi døden hindrede dem i at fortsætte, har han et uforgængeligt præstedømme, fordi han selv er til for evigt. Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem. For en sådan ypperstepræst trængte vi til, en der er hellig, uskyldig, ren, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene, en der ikke som de andre ypperstepræster er nødt til hver dag at bringe ofre, først for sine egne synder og så for folkets; for det har han gjort én gang for alle, da han bragte sig selv som offer. For loven indsætter skrøbelige mennesker som ypperstepræster, men edsordet, der er nyere end loven, indsætter en søn, som for evigt er nået til målet”.
Jesus Ledte Det Himmelske Præstedømme
Hvem er den øverste, ypperstepræsten, Melkisedek, eller den verdslige ypperstepræst fra Arons slægt?
Ypperstepræsten Melkisedek.
I Det Gamle Testamente var der en ypperstepræst ved navn Melkisedek. På Abrahams tid tog Kedorlaomer og de konger, som var i alliance med ham, alle ejendele og alt spiseligt fra Sodoma og Gomorra og drog bort. Abraham mønstrede sine våbenføre mænd og førte dem i krig.
Dér slog han Kedorlaomer, kongen over Elam, og kongerne allierede sig med ham og bragte hans nevø Lot og alle hans ejendele tilbage. Efter at Abraham vendte tilbage, da han havde besejret sine fjender, bragte Melkisedek, kongen af Salem og præst for Gud den Højeste, brød og vin og velsignede Abraham. Og Abraham gav ham tiende af alting (Første Mosebog kapitel 14).
I Bibelen er ypperstepræsten Melkisedeks storhed og ypperstepræsterne i hans menighed beskrevet meget detaljeret. Ypperstepræsten Melkisedek var ”fredskonge” og ”retfærdighedskonge” uden fader, uden moder, uden slægt. Idet han ingen begyndelse havde og ingen afslutning, men var som Guds søn, forblev han præst i al evighed.
Bibelen fortæller os, at vi skal tænke nøje over Jesu Kristi storhed, som var ypperstepræst i Melkisedeks menighed, ved at sammenligne Jesu præstedømme i Det Nye Testamente og ypperstepræsten Arons i Det Gamle Testamente.
Levis efterkommere blev præster og indsamlede tiende fra folket, og det vil sige fra deres brødre, selvom de nedstammede fra Abraham. Men da Abraham gav tiende til ypperstepræsten Melkisedek, var Levi stadig i sin faders lænd.
Var præsterne i Det Gamle Testamente større end Jesus? Det er forklaret i Bibelen. Er Jesus større end de jordiske ypperstepræster? Hvem skal velsignes af hvem? Forfatteren til Hebræerbrevet talte om dette fra begyndelsen. ”Men det kan ikke benægtes, at det er det ringere, som velsignes af det stærkere”. Abraham blev velsignet gennem ypperstepræsten Melkisedek.
Hvordan skal vi leve i vores tro? Skal vi stole på Guds bud gennem offersystemet i det hellige Tabernakel i Det Gamle Testamente, eller skal vi stole på Jesus Kristus, som kom til os som den himmelske ypperstepræst gennem sit offer af vandet og Ånden?
Vi er enten velsignet eller forbandet, afhængigt af det valg vi foretager. Lever vi ifølge Guds ord og ofrer hver eneste dag, eller vælger vi at tro på frelsen, som Jesus har givet os ved at ofre sig selv én gang for alle med vandet og blodet? Vi må vælge den ene af de to.
På Det Gamle Testamentes tid så Israels folk op til Aron og Levis efterkommere. På Det Nye Testamentes tid, hvis vi bliver spurgt om, hvem der er størst, Jesus eller præsterne i Arons orden, så vil vi uden tvivl svare, at Jesus er den største. Men selvom der er mange mennesker, som kender dette svar, så er det kun få, der følger deres tro.
Bibelen giver os et definitivt svar på dette spørgsmål. Den fortæller os, at Jesus, som kom fra en anden stamme fra hvilken ingen nogensinde havde tjent ved alteret, overtog det himmelske præstedømme. ”Når der sker en forandring med præstedømmet, sker der nødvendigvis også en forandring af loven”.
Gud gav Israels folk budene og 613 detaljerede paragraffer i loven gennem Moses. Moses sagde til folket, at de skulle leve i overensstemmelse med loven og budene, og folket indvilligede i at gøre dette.
Hvorfor tilsidesatte Gud den første pagt og etablerede den anden?
Fordi mennesket var for svagt til at leve i overensstemmelse med den første pagt.
I Bibelen svor Israels folk, at de ville leve i overensstemmelse med Guds lov i Pentateuken: Genesis, Exodus, Leviticus, Numeri og Deuteronomium. Gud opremsede hvert enkelt bud for dem, og de sagde ”ja” til hvert eneste bud uden at tøve.
Men vi kan se, at efter Deuteronomium, fra Josvabogen af, levede de aldrig i overensstemmelse med Guds bud. Og fra Dommerbogen til Kongebøgerne 1 og 2 begyndte de at kritisere deres ledere, og derefter var de gået så meget i forfald, at de havde ændret offersystemet i det hellige Tabernakel.
Og til slut i Malakias’ Bog bragte de upassende dyr som ofre på trods af Guds befalinger om at ofre lydefri dyr. De sagde til præsterne: ”Vær venlige at se gennem fingre med det og accepter dette dyr”. I stedet for at ofre ifølge Guds lov, ændrede de den helt tilfældigt.
Israels folk havde aldrig overholdt Guds lov fuldstændigt selv ikke på Det Gamle Testamentes tid. De glemte og ignorerede simpelthen frelsen, som blev åbenbaret i systemet. Derfor måtte Gud ændre offersystemet. I Jeremias’ Bog sagde Gud: ”Jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus”.
Lad os se på Jeremias’ Bog 31:31-34: ”Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren; Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: ”Kend Herren!” For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd”.
Gud sagde, at Han ville slutte en ny pagt. Han havde allerede sluttet en pagt med Israels folk, men de undlod at leve efter Guds ord. Derfor besluttede Han at slutte en ny frelsespagt med Sit folk.
De havde svoret en ed foran Gud. ”Vi vil kun tilbede dig og leve ifølge dit ord og dine bud”. Gud havde sagt til dem: ”I skal ikke have andre guder end mig”, og Israels folk havde sagt: ”Selvfølgelig vil vi aldrig tilbede en anden gud. Du er vores eneste Gud. Der kan aldrig være andre guder for os”. Men de overholdt ikke deres ed.
Kernen i loven består af ti bud: ”I må ikke have andre guder end mig. I må ikke lave afgudsbilleder og dyrke dem eller knæle for dem. Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I må ikke bruge Herrens navn til løgn. Ær jeres far og mor. I må ikke begå drab. I må ikke bedrive hor. I må ikke stjæle. I må ikke vidne falsk mod jeres næste. I må ikke begære jeres næstes hustru”, (Anden Mosebog kapitel 20).
Budene er også opdelt i 613 detaljerede paragraffer, som skulle overholdes hele livet igennem. ”Hvad man ikke måtte gøre mod døtre, og hvad man ikke måtte gøre mod sønner, hvad man skulle gøre mod stedmødre….”. Guds lov påbød dem kun at gøre gode ting og ikke gøre onde ting. Dette er de ti bud og de 613 detaljerede paragraffer.
Men blandt hele menneskeheden har der ikke været en eneste, som kunne overholde alle paragrafferne i Hans lov. Derfor måtte Gud fastlægge en anden vej for dem, så de kunne blive frelst fra alle deres synder.
Hvornår ændredes præstedømmet? Efter Jesus kom til denne verden, ændredes præstedømmet. Jesus overtog præstedømmet fra alle præsterne i Arons orden. Han tilsidesatte ofrene i Tabernaklet, som var den nedarvede rettighed for de levitiske præster. Kun han udøvede det himmelske præstedømme.
Han kom til denne verden, ikke som Arons efterkommer, men som Judas efterkommer, kongernes hus. Han ofrede sig selv som offer gennem sin dåb og hans blod på korset og frelste hele menneskeheden fra dets synd.
Ved at ofre sig selv gjorde han det muligt for os at løse problemet med synden. Han vaskede hele menneskehedens synd væk gennem sin dåb og sit blods offer. Han ofrede for altid det evige syndoffer.
Sammen Med Ændringen I Præstedømmet Skete Der Også En Ændring Af Loven
Hvad er frelsens ændrede lov?
Jesu Kristi evige offer.
Kære venner, præstedømmet i Det Gamle Testamente blev ændret i Det Nye Testamente. På Det Gamle Testamentes tid ofrede ypperstepræsten blandt Arons efterkommere fra Levis slægt offeret for at sone israelitternes synd i det forgangne år. Ypperstepræsten trådte ind i Det Allerhelligste. Han trådte frem foran nådestolen med blodet fra det ofrede dyr. Kun ypperstepræsten kunne træde ind bag forhænget, som var Det Allerhelligste.
Men efter Jesu komme blev Arons præstedømme overført til ham. Jesus overtog det evige præstedømme. Og han tjente det evige præstedømme ved at ofre sig selv, så at hele menneskeheden kunne frelses fra deres synder.
I Det Gamle Testamente måtte ypperstepræsten også sone sine egne synder ved at lægge sine hænder på hovedet af tyren, før han kunne betjene sit folk. Han overførte sine synder ved håndspålæggelsen og sagde: ”Gud, jeg har syndet”. Så dræbte han dyret og stænkede dets blod på og foran nådestolen syv gange.
Hvis ypperstepræsten Aron ikke selv var fuldendt, så kan I forestille jer, hvor ufuldstændige folket var. Som søn af Levi var ypperstepræsten Aron selv syndig, så han måtte ofre for at sone sine egne synder og sin families synder.
I Jeremias’ Bog kapitel 31 sagde Herren: ”Jeg vil bryde pagten. Jeg har sluttet pagten med jer, men I har ikke overholdt den. Jeg vil tilsidesætte pagten, som ikke kunne retfærdiggøre jer og give jer en ny frelsespagt. Jeg vil ikke længere frelse jer gennem Mine bud, men i stedet give jer frelsen gennem evangeliet om vandet og Ånden”.
Gud gav os den nye pagt. Da tiden kom, kom Jesus til denne verden i menneskeskikkelse, ofrede sig selv for at fjerne al synd i verden og blødte på korset for at frelse os, som tror på Ham. Han fjernede hele menneskehedens synd gennem sin dåb.
Guds lov blev sat til side og erstattet. Israels folk kunne være blevet frelst, hvis de havde levet i overensstemmelse med Guds lov, men de undlod at gøre det. ”Det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse”, (Rom 3:20).
Gud ønskede, at israelitterne skulle indse, at de var syndere, og at loven ikke kunne frelse dem. Han frelste dem gennem frelsens lov ved vandet og Ånden, ikke gennem deres gerninger. I Sin uendelige kærlighed gav Gud os en ny pagt ved hvilken, vi kan blive frelst fra al synd i verden gennem Jesu dåb og blod.
Hvis I tror på Jesus uden at kende meningen med hans dåb og blod, så er jeres tro forgæves. Når I gør det, bliver I mere fortvivlede, end da I overhovedet ikke troede på Jesus.
Gud sagde, at Han blev nødt til at slutte en ny pagt for at frelse menneskeheden fra dets synder. Derfor er vi nu frelste ikke ved loven om vores gerninger, men ved den retfærdige lov om frelsen gennem vandet og blodet.
Han lovede det og opfyldte Sit løfte til os, som tror på Jesus. Og Han fortalte os om Jesu storhed. Han fortalte os, hvor stor han er ved at sammenligne ham med præsterne i Arons orden i Det Gamle Testamente.
Vi bliver noget særligt ved at tro på frelsen gennem vandet og Jesu blod. Tænk på det. Ligegyldigt hvor belæst og hvor veltalende jeres præst er, hvordan kan han så være større end Jesus? Det kan han på ingen måde. Vi kan kun blive frelst gennem evangeliet om vandet og blodet, aldrig ved blot at adlyde Guds bud. Fordi præstedømmet blev ændret, blev loven ligeledes ændret.
Guds Kærligheds Overlegenhed
Hvad er mest overlegen – Guds kærlighed eller Guds lov?
Guds kærlighed.
Vi kan kun blive frelst, når vi tror på Jesus. Når vi ved, hvordan Jesus frelste os, og hvor stor Guds kærlighed er til os. Hvad er da forskellen mellem troen på budene og troen på Guds storslåede kærlighed?
Legalisterne lægger mere vægt på deres egne sekteriske doktriner og personlige erfaringer end på Guds ord. Mens åndelig tro på Jesus er at tro på frelsens storhed opfyldt gennem vandet og Ånden.
Selv i dag er der mange mennesker, som siger, at arvesynden er blevet tilgivet, men at de må angre hver dag for deres daglige synder. Mange mennesker tror på dette og forsøger at leve deres liv i overensstemmelse med budene i Det Gamle Testamente. De er stadig ikke opmærksomme på overlegenheden i Jesu frelse, som kom gennem vandet og Ånden.
I Det Gamle Testamente måtte israelitterne leve efter Guds lov for at blive frelst fra deres synder, men de kunne ikke blive frelst. Fordi Herren kender vores svagheder og ufuldstændigheder, satte Han sine egne bud til side. Vi kan aldrig blive frelst gennem vores gerninger. Jesus sagde, at han ville frelse os gennem sit evangelium om vandet og Ånden. Han sagde: ”Jeg skal selv udfri jer alle fra jeres synder”. Gud profeterede det i Første Mosebog.
”Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen”, (1 Mos 3:15). Efter Adam og Eva havde syndet, lavede de klæder af figenblade i et forsøg på at skjule deres syndefuldhed for Gud. Men Gud kaldte på dem og lavede klæder til dem af skind, som et symbol på frelsen. Første Mosebog taler om to slags frelsesklæder. Det ene var lavet af figenblade og det andet af skind. Hvilket tror I er det bedste? Selvfølgelig er klæderne af skind bedre, fordi et dyrs liv var blevet ofret for at beskytte mennesket.
Klæder af figenblade forgår hurtigt. Som I ved, ligner et figenblad en hånd med fem fingre. Så at iklæde sig figenblade betyder at gemme éns synder bag gode gerninger. Hvis I tog klæder af figenblade på og satte jer ned, så ville alle bladene snart gå i stykker. Da jeg var lille, plejede jeg at lave rustninger af pilerødder, når jeg legede soldat. Men ligegyldigt hvor forsigtig jeg var, gik de altid i stykker sidst på dagen. På samme måde gør menneskets skrøbelige kød helliggørelsen umulig.
Men frelsen af vandet og blodet, Jesu dåb og hans død på korset, frelste mere end nok syndere til at bevidne Guds kærligheds storhed. Så overlegen er Guds kærlighed over Guds lov.
Dem Som Stadig Tror På Guds Lov
Hvorfor iklæder legalisterne sig nye klæder hver dag gennem deres gerninger?
Fordi de ikke ved, at deres gerninger ikke kan gøre dem retfærdige.
Dem, som skaber deres klæder af figenblade, fører et liv ifølge loven. Disse vildledte troende må ændre deres klæder regelmæssigt. Hver søndag, når de går i kirke, må de tage nye klæder på. ”Kære Gud. Jeg har syndet så meget i sidste uge. Men Herre, jeg tror på, at Du frelste mig på korset. Herre, vil du ikke nok vaske mine synder bort med blodet på korset!” Lige der, med det samme, syr de sig nye klæder. ”Åh pris Herren. Halleluja!”
Men når de kommer hjem, må de snart sy nye klæder. Hvorfor? Fordi deres gamle allerede er slidt. ”Kære Herre, jeg har syndet igen i de sidste tre dage. Tilgiv mig!” De syr og går med angerens klæder igen og igen.
I begyndelsen kan klæderne måske holde i mange dage, men efter et stykke tid har de brug for et nyt sæt hver eneste dag. Eftersom de aldrig kan leve ifølge Guds lov, skammer de sig over sig selv. ”Åh, det er så pinligt. Herre, åh Herre, jeg har syndet!” Og de skal atter sy nye klæder i deres anger. ”Åh Herre, det er så svært at sy klæder af figenblade hver dag”. De arbejder så hårdt med at sy et nyt sæt.
Når sådanne mennesker kalder på Herren, er det for at bekende deres synder. De bider sig i læben og kalder på Gud, ”Guuud”! Og bliver ved med at sy nye klæder hver dag. Hvad sker der så, når de bliver rigtigt trætte af det?
En eller to gange om året går de op på bjerget og faster. De forsøger at lave virkelig stærke klæder. ”Herre, vær venlig at vaske mine synder bort. Skab mig igen som ny. Jeg tror på Dig, Herre”. De tror, at det er bedre at bede om natten. Så de hviler sig hele dagen, og så snart mørket falder på, holder de fast i træerne af al deres kraft, eller de går ind i mørke huler og kalder på Gud. ”Herre, jeg tror!” ”Jeg angrer og fylder mit hjerte med en sønderknust sjæl”. De beder højlydt og råber ”Jeg tror”. På denne måde skaber de særlige klæder, som de håber vil vare længe, men det gør de aldrig.
Åh, hvor var det styrkende at komme ned efter at have bedt på bjerget! Som en forfriskende brise eller som forårsregn over træ og blomster bliver deres sjæl fyldt med fred og Den Almægtiges nåde. Når de føler sig renere end bjergenes ånd, kan de se verden i øjnene med deres nye klæder.
Men så snart de kommer tilbage til deres huse og kirker og begynder at leve igen, bliver deres klæder beskidte og begynder at forgå.
Deres venner spørger: ”Hvor har du været?”
”Jamen, jeg har været væk et stykke tid”.
”Du ser ud som om, at du har tabt dig!”
”Nå ja, men det er en anden historie”.
De røber aldrig, at de har fastet, de går bare i kirke og beder. ”Jeg skal aldrig begære kvinder. Jeg vil aldrig lyve. Jeg skal aldrig begære min næstes hus. Jeg skal elske alle mennesker”.
Men i det øjeblik de ser en barmfager kvinde med slanke ben, så forvandles helligheden i deres hjerter med det samme til rent begær. ”Prøv at se, hvor kort den nederdel er! Nederdele bliver kortere og kortere! Jeg bliver nødt til at se de ben igen! Åh! Nej! Åh, Herre! Jeg har syndet igen!”
Folk, som følger loven, virker fromme, men I skal vide, at de bliver nødt til at sy nye klæder hver eneste dag. Lovtrældom er troen på klæder af figenblade, den forkerte tro. Mange mennesker forsøger så hårdt at leve fromt ifølge Guds lov. De råber af deres lungers fulde kraft på bjergene, så deres stemmer begynder at lyde ganske fromme.
I kirken ser legalisterne meget imponerende ud, når de leder bønnemøderne i kirken. ”Hellige Fader i himlen! Vi har syndet i den forgangne uge. Tilgiv os…”. De bryder sammen i gråd, og resten af menigheden følger trop. De tænker ved sig selv: ”Han må have tilbragt meget tid på bjergene med at bede og faste. Han lyder så from og så troende”. Men fordi hans tro er legalistisk, så bliver hans hjerte fyldt med arrogance og synd, selv før bønnen er slut.
Når folk laver nye klæder af figenblade, holder de måske to eller tre måneder. Men før eller senere bliver klæderne til pjalter, og de må lave nye sæt og fortsætte deres hykleriske liv. Dette er de lovlydiges tro, som forsøger at leve op til loven for at blive frelst. De må ustandseligt lave nye klæder af figenblade.
Lovlydigheden er troen på figenblade. De lovlydige siger til jer: ”I har alle syndet i den forgangne uge, har I ikke? Så skal I angre”.
De råber til jer med høje stemmer: ”I skal angre! I skal bede!”
En lovlydig ved, hvordan han skal få sin stemme til at lyde hellig. ”Herre! Jeg er ked af det. Jeg efterlevede ikke loven. Jeg overholdt ikke Dine bud. Tilgiv mig Herre, tilgiv mig igen”.
De kan aldrig leve ifølge loven, selvom de modigt forsøger at gøre det. Faktisk udfordrer de Guds lov og Gud selv. De er arrogante i Guds øjne.
Folk Som Ligner Chudal Bae
Hvorfor tilsidesatte Gud loven?
Fordi den ikke kunne bruges til at frelse os fra synden.
Engang var der en ung mand ved navn Chudal Bae. I 1950, under Koreakrigen, kom de kommunistiske soldater og beordrede ham til at feje gården på hviledagen i et forsøg på at tage hans faste religiøse tro fra ham og gøre ham til en kommunist. Men denne religiøse unge mand nægtede at følge deres ordrer. De insisterede, men den unge mand nægtede igen.
Til sidst bandt soldaterne ham til et træ og pegede på ham med deres geværer. ”Hvad vælger du, at feje gården eller at blive skudt?”
Da han blev nødt til at træffe en beslutning, sagde han: ”Jeg vil hellere dø end arbejde på hviledagen”.
”Du har truffet dit valg, og vi vil hellere end gerne efterkomme dit ønske”.
Og de skød ham. Senere udnævnte de kirkelige ledere ham til gejstlig for at mindes hans urokkelige religiøse tro.
Men hans religiøse tro var vildledt. Hvorfor kunne han ikke have fejet gården og prædiket evangeliet for disse soldater? Hvorfor skulle han være så stædig, at han måtte dø for det? Ville Gud prise ham, fordi han ikke havde arbejdet på hviledagen? Nej.
Vi bør lede et åndeligt liv. Ikke vores gerninger, men vores tro er vigtig i Guds nærvær. Lederne i kirken ønsker at fejre personer som Chudal Bae, fordi de ønsker at prale af deres overlegenhed og ortodoksien i deres egen sekt. Det er ligesom de hykleriske farisæere, som udfordrede Jesus.
Vi kan intet lære af de lovlydige. Vi bør lære om åndelig tro. Vi må spekulere over, hvorfor Jesus måtte døbes og bløde på korset, og spørge ind til essensen i evangeliet om vandet og Ånden.
Vi bør først forsøge at finde svarene på disse spørgsmål og så derefter forsøge at udbrede evangeliet til alle folk i verden, så at de kunne fødes igen. Vi bør hengive vores liv til åndelige gerninger.
Hvis en prædikant siger til jer: ”Vær som denne unge mand Chudal Bae. Hold hviledagen hellig”, så forsøger han blot at få jer til at komme i kirke om søndagen.
Her er en anden historie. Der var en kvinde, som måtte gå gennem mange prøvelser for at komme i kirke om søndagen. Hendes svigerforældre var ikke kristne, og de forsøgte ihærdigt at få hende til at holde op med at gå i kirke. De sagde til hende, at hun skulle arbejde om søndagen. Men hun gik ud på markerne lørdag nat og arbejdede i måneskinnet, så familien ikke ville have nogen undskyldning for at forhindre hende i at gå i kirke om søndagen.
Selvfølgelig er det vigtigt at gå i kirke, men er det nok at komme i kirke hver søndag for at bede og vise, hvor troende vi er? Den sande troende blev født igen af vandet og Ånden. Sand tro begynder, når man fødes på ny.
Kan I blive frelst fra jeres synder ved at efterleve Guds lov? Nej. Jeg siger ikke til jer, at I skal ignorere loven, men vi ved alle, at det ikke er menneskeligt muligt at overholde alle paragrafferne i loven.
Jakobs Brev 2:10 siger: ”Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle”. Derfor skal I først tænke på, hvordan I kan fødes på ny af evangeliet om vandet og Ånden. Dernæst skal I gå i kirke, hvor I kan høre evangeliet. I kan leve et trofast liv, efter at I er blevet født på ny. Så når Herren kalder på jer, kan I træde frem foran Ham med glæde.
Spild ikke tiden med at gå i falske kirker, spild ikke jeres penge på vildledte indsamlinger. Falske præster kan ikke forhindre jer i at komme i helvede. Hør først evangeliet om vandet og Ånden og bliv født på ny.
Tænk på grunden til at Jesus kom til denne verden. Hvis vi kunne træde ind i himlens rige ved at leve i overensstemmelse med loven, så ville han ikke have været nødt til at komme til denne verden. Efter han kom ændredes præstedømmet. Lovlydigheden tilhørte fortiden. Før vi blev frelst, troede vi, at vi kunne blive frelst ved at leve ifølge loven. Men dette er ikke længere et tegn på sand tro.
Jesus frelste os fra al synd i verden med sin kærlighed, med vandet fra sin dåb, med sit blod og Ånden. Han opfyldte vores frelse gennem sin dåb i Jordanfloden, sit blod på korset og sin genopstandelse.
Gud tilsidesatte de tidligere regler, fordi de var svage og ubrugelige. ”Loven førte jo ikke til målet - men der indføres i stedet noget bedre, nemlig det håb, hvori vi kommer Gud nær. Dette er ikke sket uden at være bekræftet med en ed”, (Hebr 7:19-20). Jesus svor en ed og frelste os fra alle vores synder med sin dåb og blodet. Martyrdom, som stammer fra de lovlydiges tro, er en ufrugtbar død, og den eneste sande tro er at tro på evangeliet om vandet og Ånden.
Vi må nære den frugtbare tro. Hvad tror I, at der er godt for jeres sjæl? Ville det være bedst at gå i kirke regelmæssigt og leve efter loven, eller ville det være bedre at gå i Guds kirke, hvor evangeliet om vandet og Ånden bliver prædiket, så at I kan fødes på ny? Hvilken kirke og hvilken prædikant ville være den bedste for jeres sjæl? Tænk på det og vælg så den, som vil være den bedste for jeres sjæl.
Gud frelser jeres sjæl gennem en prædikant, som har ordene om evangeliet om vandet og Ånden. Enhver må tage ansvar for sin sjæl. En sand troende er en, som hengiver sin sjæl til Guds ord.
Jesus Blev Præst Gennem En Ed
Blev efterkommerne af Levi præster gennem en ed?
Nej. Kun Jesus blev præst gennem en ed.
Hebr 7:20-21: ”Dette er ikke sket uden at være bekræftet med en ed, for mens de levitiske præster er blevet præster uden ed, er han blevet det i kraft af en ed fra Gud, der sagde til ham: Herren har svoret og angrer det ikke: Du er præst for evigt”.
Og Salmernes Bog 110:4 siger: ”Herren har svoret og angrer det ikke: ”Du er præst for evigt på Melkisedeks vis””. Herren svor en ed. Han lavede en pagt med os og viste os den gennem det skrevne ord. ”Jeg skal blive den evige ypperstepræst på Melkisedeks vis. Melkisedek er de retfærdiges konge, fredskongen og ypperstepræsten for altid. Jeg skal blive den evige ypperstepræst i Melkisedeks orden til jeres frelse”.
Jesus kom til denne verden og blev garant for en bedre pagt (Hebr 7:22). I stedet for blodet fra tyre og geder opgav han sig selv som offer ved at blive døbt og ved at bløde på korset for at vaske alle vores synder bort.
På Det Gamle Testamentes tid når en ypperstepræst døde, så overtog sønnen præstegerningen, når han blev 30. Når en ypperstepræst blev gammel, og hans søn fyldte 30, så overførte han præstegerningen til sin søn.
Der var så mange efterkommere efter ypperstepræsterne. Så David etablerede et system igennem hvilket, de alle påtog sig embedet efter tur. Eftersom alle Arons efterkommere blev udnævnt som præster, havde de retten til og forpligtelsen til at udføre præstegerningen. Lukasevangeliet beretter: ”I Abijas skifte var der en præst ved navn Zakarias…. Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte….”
Jesus kom til denne verden og overtog præstedømmet for altid. Han blev præst for de gode ting, som skulle komme. Han opfyldte genfødslens frelse ved at blive født på ny af vandet og Ånden.
Arons efterkommere var svage og ufuldstændige. Hvad skete der, når en ypperstepræst døde? Hans søn overtog embedet som ypperstepræst, men sådanne ofre kunne aldrig være nok til at sikre menneskehedens frelse. Tro gennem mennesket kan aldrig være fuldendt.
På Det Gamle Testamentes tid kom Jesus til denne verden. Men han havde ikke brug for hele tiden at ofre, fordi han lever for evigt. Han tog vores synder bort for altid med sin dåb. Han ofrede sig selv og blev korsfæstet for at gøre alle, som tror på ham, fuldstændig rene for synd.
Nu er han i live og sidder ved Guds højre hånd for at tale vores sag. ”Kære Fader, de er muligvis stadig ufuldstændige, men de tror på mig. Fjernede jeg ikke alle deres synder for længe siden?” Jesus er den evige præst for vores frelse.
De jordiske præster var aldrig perfekte. Når de døde, overtog deres sønner præstegerningen. Vor Herre lever for altid. Han opfyldte den evige frelse for os ved at komme til denne verden, blive døbt af Johannes Døber og derefter bløde på korset for alle vores synder.
”Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer”, (Hebr 10:18). Jesus vil bevidne vores frelse til dommedag. Er I blevet født igen af vandet og Ånden?
”For en sådan ypperstepræst trængte vi til, en der er hellig, uskyldig, ren, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene”, (Hebr 7:26). ”For loven indsætter skrøbelige mennesker som ypperstepræster, men edsordet, der er nyere end loven, indsætter en søn, som for evigt er nået til målet”, (Hebr 7:28).
Hvad jeg gerne vil sige til jer er, at Jesus Kristus, som var uden synd, vaskede vores synder bort én gang for alle gennem vandet fra sin dåb og blodet på korset. Han frelste os fra alle vores synder ikke gennem gerningernes lov, men ved at fjerne alle vores synder og blive dømt for altid.
Tror I på, at han frelste os fra alle vores synder gennem den evige frelse? Hvis I gør, er I frelst. Men hvis I ikke gør, har I stadig meget at lære om Jesu evige frelse.
Sand tro kommer fra evangeliet om vandet og Ånden, som er strengt baseret på de hellige skrifter. Jesus Kristus, den evige himmelske ypperstepræst, blev vores evige frelser gennem sin dåb og blodet på korset.
Vi Må Forstå Vores Tro Fuldstændigt
Hvad betyder det ”at tro på Jesus”?
Det betyder at tro på Jesu dåb og hans død på korset.
Vi må tænke over, hvordan vi kan tro på Jesus på den rette måde og korrigere vores tro derefter. Hvordan kan vi tro på Jesus på den rette måde? Det kan vi gøre ved at tro på evangeliet om Jesu dåb og hans blod på korset.
Den korrekte tro er at tro på Jesu gerninger, hans dåb og blodet, uden at tilføje éns egne misforståede opfattelser. Tror I? Men hvordan er jeres åndelige tilstand? Stoler I på jeres egne gerninger og handlinger?
Der er ikke gået lang tid, siden jeg begyndte at tro på Jesus, men på grund af lovlydigheden led jeg i 10 år. Men til sidst blev jeg træt af den form for liv. Jeg har ikke engang lyst til at minde mig selv om den tid. Min hustru sidder her nu. Hun ved, hvor forfærdeligt det var for os.
Om søndagen ville jeg sige: ”Skat, lad os hygge os i dag”.
”Men det er søndag i dag!”
Hun vaskede ikke engang tøj om søndagen. En søndag gik mine bukser i stykker. Men hun bad mig vente til mandag. Faktisk insisterede jeg endnu mere på, at vi overholdt hviledagen. Men det var så svært. Vi hvilede aldrig om søndagen, for det var så svært at overholde hviledagen på den rigtige måde. Jeg husker stadig de dage.
Kære venner, for virkelig at tro på Jesus må vi tro på, at han sonede vores synder gennem sin dåb og blodet på korset. Sand tro er at tro på Jesu guddommelighed og menneskelighed og alle de ting, som han gjorde på jorden. Den sande troende tror på alle hans ord.
Hvad menes der med ”At tro på Jesus”? Det er at tro på Jesu dåb og hans blod. Hvor er det enkelt. Alt, vi skal gøre, er at se i Bibelen og tro på evangeliet. Vi bør alle tro på den korrekte måde.
”Tak Herre. Jeg ser nu, at det ikke kan lade sig gøre gennem mine handlinger! Det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse (Rom 3:20). Jeg forstår det hele nu. Jeg troede, at fordi loven er god, fordi det er Guds bud, skulle jeg forsøge at efterleve den. Indtil nu har jeg prøvet virkelig ihærdigt, men nu ser jeg, at det var forkert at tro, at jeg kunne leve i overensstemmelse med loven. Jeg ser nu, at jeg aldrig kan overholde Guds bud! Derfor indser jeg nu, gennem Guds lov, at mit hjerte er fyldt med onde tanker og overtrædelser. Jeg forstår nu, at loven er blevet givet til os for at gøre os opmærksom på synden. Åh tak Herre. Jeg misforstod Din vilje og forsøgte så hårdt at overholde loven. Det var utroligt arrogant af mig blot at forsøge. Jeg angrer. Jeg ved nu, at Jesus blev døbt og blødte for min frelses skyld! Jeg tror!”
I må tro rent og troskyldigt. I skal kun tro på Bibelens skrevne ord. Det er den eneste måde, I kan blive fuldstændigt genfødte på ny.
Hvad er det at tro på Jesus? Er det noget, vi skal færdiggøre over et vist stykke tid? Er vores tro en religion, som I skal arbejde for? Folk har skabt guder, og de har fået religionerne til at passe til de guder. Religion er en proces, som mennesket arbejder sig igennem for at nå et mål - menneskets godhed.
Men hvad er så troen? Det betyder at tro på Gud og se op til Ham. Vi ser op til Jesu frelse og takker ham for denne velsignelse. Dette er den sande tro. Dette er forskellen mellem tro og religion. Når I kan skelne mellem de to, får I 100 point for jeres forståelse af tro.
Teologer, som ikke er født på ny, fortæller os, at vi skal tro på Jesus og leve et fromt liv. Kan man være troende blot ved at være from? Selvfølgelig skal vi være gode. Hvem leder mere fromme liv end dem af os, som er født på ny?
Men pointen er, at de fortæller dette til synderne. Der er 12 slags synd indeni en gennemsnits synder. Hvordan kan han leve et fromt liv? Naturligvis kan han hjerne opfatte, hvad det er, han skal gøre, men hans hjerte kan ikke udføre det. Når en synder træder ud af kirken, bliver det fromme liv blot til en teori, og hans instinkter leder ham til synd.
Derfor må vi i vores hjerter beslutte, om vi skal leve ifølge loven eller blive frelst ved at tro på Jesu dåb og hans blod på korset, ved at tro på den evige ypperstepræst i himmerige.
Husk på, at Jesus er den sande ypperstepræst for dem, som tror. Lad os alle blive frelst ved at kende og tro på den sande frelse gennem Jesu dåb og hans blod på korset.
De Genfødte Er Ikke Bange For Jordens Undergang
Hvorfor er de genfødte ikke bange for jordens undergang?
Fordi deres tro på evangeliet om vandet og Ånden gør dem frie af synden.
Når I virkelig er blevet født på ny, behøver I ikke at være bange for jordens undergang. Mange kristne i Korea hævdede, at jorden ville gå under den 28 oktober 1992. Sikken forfærdelig og kaotisk dag, det vil blive, sagde de. Men alle deres påstande viste sig at være falske. De sande genfødte lever et fromt liv og udbreder evangeliet til det sidste øjeblik. Når denne verden engang er slut, skal vi blot prædike evangeliet om vandet og Ånden.
Når brudgommen kommer, kan de brude, som virkelig er blevet født på ny af vandet og Ånden, møde Ham med glæde og sige: ”Åh, endelig er Du kommet! Mit legeme er stadig ufuldstændigt, men Du elskede mig og frelste mig fra alle mine synder. Så der er ingen synd i mit hjerte. Tak Herre. Du er min Frelser!”
Jesus er alle de retfærdiggjortes brudgom. Ægteskabet finder sted, fordi brudgommen elsker bruden og ikke omvendt. Jeg ved, at det nogle gange sker på denne måde i denne verden, men i himlen er det brudgommen, som bestemmer, om ægteskabet skal finde sted. Det er brudgommen, som vælger at blive gift baseret på hans kærlighed og frelsesoffer, uden at involvere brudene. Således skabes et himmelsk ægteskab.
Brudgommen ved alt om brudene. Fordi hans elskede brude var syndere, fik han medlidenhed med dem og frelste dem fra al synd ved at blive døbt og bløde på korset.
Vorherre Jesus kom ikke til denne verden som en af Arons efterkommere. Han kom ikke til denne verden for at ofre et jordisk offer. Der var mange Levitter, Arons efterkommere, som kunne gøre det arbejde.
Faktisk var den vigtigste person i alle ofrene i Det Gamle Testamente ingen anden end Jesus selv. Hvad skete der så med hans skygge, da den virkelige person kom til denne verden? Skyggen blev tilsidesat.
Da Jesus kom til denne verden, ofrede han aldrig på samme måde som Aron. Han ofrede sig selv for menneskeheden ved at blive døbt og ved at bløde for syndernes frelse. Han opfyldte frelsen på korset.
For dem, som tror på Jesu dåb og hans blod på korset, er frelsen ikke blot et flydende begreb. Jesus sonede ikke vores synder på en utydelig måde. Han gjorde det ganske klart: ”Jeg er vejen og sandheden og livet”, (Joh 14:6). Jesus kom til denne verden og frelste os med sin dåb, sin død og sin genopstandelse.
Det Gamle Testamente Er Et Billede På Jesus
Hvad var grunden til at etablere en anden pagt?
Den første pagt var skrøbelig og ubrugelig.
Det Gamle Testamente er en skygge af Det Nye Testamente. Selvom Jesus aldrig ofrede som ypperstepræsterne i Det Gamle Testamente, tjente han et bedre præstedømme, det evige himmelske præstedømme. Fordi folk i denne verden er syndige fra fødslen, bliver de syndere, og de kan aldrig blive retfærdige gennem Guds lov. Derfor etablerede Gud en anden pagt.
Vorfader i himlen sendte Sin enbårne søn til denne verden, og til gengæld bad Han os om at tro på Hans dåb, Hans blod og Hans genopstandelse. Dette er Guds anden pagt. Den anden pagt kræver, at vi tror på evangeliet om vandet og Ånden.
Herren beder ikke længere om gode gerninger. Han fortæller os ikke, hvordan vi skal leve for at blive frelst. Han beder os blot om at tro på frelsen gennem Sin søn. Han beder os om at tro på hans dåb og hans blod på korset over alt andet. Og vi må sige ja.
I Bibelen forblev Judas hus royale. Alle Israels konger blev født ind i slægten Juda indtil Kong Salomo. Selv efter at kongeriget blev delt, forblev slægten Juda på tronen i det sydlige rige, indtil det kollapsede i 586 f.Kr. Så slægten Juda er det samme som israelitterne. Levis slægt bestod af præster. Hver stamme i Israel havde sin egen rolle. Gud lovede Judas stamme, at Jesus ville komme fra denne slægt.
Hvorfor lavede Han en pagt med Judas stamme? At lave denne pagt var det samme som at lave pagten med alle mennesker i verden, fordi israelitterne er det samme som alle mennesker i verden. Jesus opfyldte den nye pagt, som var menneskehedens frelse gennem hans dåb, hans død på korset og hans genopstandelse.
Menneskets Synder Kan Ikke Vaskes Bort Gennem Anger
Kan menneskets synder vaskes bort gennem anger?
Nej.
I Jeremias’ Bog 17:1 står der skrevet, at menneskets synd er nedfældet to steder. ”Judas synd er optegnet med en jerngriffel, ridset med en diamant på deres hjerters tavle og på deres altres horn”.
Vores synder er optegnet i vores hjerter. Sådan ved vi, at vi er syndere. Før man begynder at tro på Jesus, er man ikke klar over, at man er syndig. Hvorfor? Fordi man ikke har Guds lov i hjertet. Så når nogen tror på Jesus, erkender han, at han er en synder i Guds øjne.
Nogle indser først, at de er syndige 10 år efter, at de er begyndt at tro på Jesus. ”Åh nej! Jeg er syndig! Jeg troede, at jeg var blevet frelst, men på en eller anden måde er jeg stadig syndig!” Denne erkendelse kommer en dag, hvor man endelig ser sig selv, som man er. I 10 år er man så glad, men så indser man pludselig sandheden. Ved I hvorfor? Man kommer til denne erkendelse, fordi man endelig er i stand til at se éns synder og overtrædelser gennem Guds lov. Man har troet på Jesus i 10 år uden at være blevet født på ny.
Eftersom man ikke kan viske synden bort, fortsætter man med at være syndig foran Gud. For nogle går der 5 år, inden man kommer til denne erkendelse, for andre 10 år. Nogle når til erkendelsen efter 30 år, nogle efter 50 år, og nogle erkender aldrig sandheden, før det er for sent. Kære Gud. Før jeg hele tiden tænkte på budene, var jeg god. Jeg havde tillid til, at jeg overholdt budene, men nu indser jeg, at jeg har syndet hver eneste dag. Ligesom apostelen Paulus sagde det: ”Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, og jeg døde”, (Rom 7:9). Jeg er syndig, selvom jeg tror på Kristus.
Det er jeres egne synder, som forhindrer jer i at leve efter Guds ord. Jeres synder er nedfældet i jeres hjerter. Fordi Gud nedfælder jeres synder dér, kommer alle jeres synder op til overfladen, når I bøjer jeres hoved for at bede. ”Se her! Jeg er den synd, I har begået”.
”Men jeg sonede den synd for 2 år siden. Hvorfor kommer du lige pludselig tilbage? Hvorfor er du ikke forsvundet?”
”Åh, lad nu være! Jeg står i dit hjerte. Ligegyldigt hvad du tror, er du stadig syndig”.
”Nej! Nej!”
Så man angrer igen for de synder, som man begik for 2 år siden. ”Tilgiv mig Herre. Jeg pines stadig af de synder, som jeg begik før. Jeg har angret mine synder, men de er hos mig endnu. Tilgiv mig, for jeg har syndet”.
Men forsvinder synden, fordi man angrer? Fordi menneskets synder er nedfældet i hjertet, kan de aldrig forsvinde uden evangeliet om vandet og Ånden. Kun gennem evangeliet om vandet og Ånden kan den sande soning opnås. Vi kan kun blive frelst ved vores tro på Jesu sande evangelium.
Jeg Vil Være Jeres Frelser
Hvordan skal vi besvare den nye pagt?
Vi må tro på den i vores hjerter og prædike den over hele verden.
Vorherre i himlen lavede en ny pagt med os. ”Jeg vil være jeres frelser. Jeg vil gøre jer fuldstændigt frie af al synd i verden gennem vandet og blodet. Jeg vil velsigne alle, som tror på Mig”.
Tror I på denne nye pagt med Gud? Vi kan frelses fra alle vores synder og blive født på ny, når vi tror på sandheden i Hans pagt og Hans frelse gennem vandet og blodet.
Vi stoler ikke på en læge, hvis han ikke stiller den rette diagnose. En læge må først undersøge sine patienter grundigt, før han udskriver medicin til dem. Der er alle mulige slags medicin, men han må vide helt nøjagtigt, hvilken medicin han skal bruge. Når en læge har stillet den rigtige diagnose, er der mange forskellige slags medicin, som kan kurere sygdommen. Men med den forkerte diagnose kan alle de rigtige medicinske præparater kun gøre sygdommen værre.
På samme måde er det, når I tror på Jesus, så må man også stille en diagnose på baggrund af Guds ord for éns sjæls åndelige tilstand. Når I undersøger jeres sjæl med Guds ord, kan I se nøjagtigt, hvordan jeres sjæl har det. Åndens Læge kan helbrede alle patienter uden undtagelse. De kan alle fødes på ny.
Hvis I siger: ”Jeg ved ikke, om jeg er blevet frelst”, betyder det, at I ikke er blevet frelst. Hvis en præst er en af Jesu sande disciple, må han være i stand til at løse problemerne omkring synden for sine tilhængere. Derefter kan han løse problemerne omkring troen og åndeligt lede dem. Han må være i stand til at se den nøjagtige åndelige tilstand hos sine tilhængere.
Jesus kom til denne verden for at fjerne al synd i verden. Han kom og blev døbt og døde på korset. Da han sonede al synd, udelod han da dine synder? Ordet om vandet og Ånden renser alle de troendes synder.
Evangeliet er som dynamit. Det sprænger alt fra høje bygninger til bjerge. Jesu gerninger er på nøjagtig samme måde. Han udrenser synden for alle dem, som tror på ham med hans evangelium om vandet og Ånden. Lad os se på evangeliet om vandet og Ånden, som det står udtrykt i Bibelen.
Evangeliet Om Håndspålæggelse I Det Gamle Testamente
Hvad var formålet med håndspålæggelse i Det Gamle Testamente?
Formålet var at overføre synden til syndofferet.
Lad os se på sandheden om frelsens evangelium i Tredje Mosebog 1:3-4: ”Hvis den gave, han bringer, er et brændoffer, og den tages fra hornkvæget, skal det være et lydefrit handyr. Han skal bringe det hen til indgangen til Åbenbaringsteltet for at opnå velbehag for Herrens ansigt. Han skal lægge sin hånd på brændofferdyrets hoved. Det bringer ham Herrens velbehag og skaffer ham soning”.
Dette afsnit fortæller os, at brændofferdyret skal ofres ved indgangen til Tabernaklet foran Herren ved at lægge hænderne på hovedet af offerdyret, og offerdyret skal være et levende lydefrit dyr.
På Det Gamle Testamentes tid lagde en synder sine hænder på offeret for at sone sine daglige synder. Han dræbte syndofferet foran Herren, og præsten tog noget af blodet og smurte det på brændofferalterets horn. Derefter hældte han resten af blodet ud ved foden af alteret, og synderen blev tilgivet for én dags synd.
Om et helt års synder står der i Tredje Mosebog 16:6-10: ”Aron skal føre sin egen syndoffertyr frem og skaffe soning for sig selv og for sit hus. Så skal han tage de to gedebukke og stille dem frem for Herrens ansigt ved indgangen til Åbenbaringsteltet, og han skal kaste lod om de to gedebukke, det ene lod for Herren og det andet for Azazel. Derefter skal Aron føre den buk frem, som loddet for Herren falder på, og bringe den som syndoffer. Den buk, som loddet for Azazel falder på, skal blive i live for Herrens ansigt, for at Aron kan skaffe soning med den ved at sende de ud i ørkenen til Azazel”. Som man kan se i Bibelen, betyder syndebuk ”at sende væk”. Så et års synder blev sendt væk på den tiende dag i den syvende måned.
I Tredje Mosebog 16:29-30 står der: ”Dette skal være en eviggyldig ordning for jer: I den syvende måned, på den tiende dag i måneden, skal I spæge jeres legeme, og I må ikke udføre noget arbejde; det gælder både landets egne og de fremmede, der bor som gæst blandt jer. For på den dag bliver der skaffet jer soning, og I bliver renset; I bliver renset for alle jeres synder for Herrens ansigt”.
Det var på denne dag, at israelitterne sonede et års synd. Hvordan kunne det ske? Først måtte ypperstepræsten Aron være til stede ved ofringerne. Hvem repræsenterede Israels folk? Aron. Gud udnævnte Aron og hans efterkommere som ypperstepræster.
Aron ofrede en tyr for at sone sine egne og sit hus synder. Han dræbte tyren og stænkede noget af dets blod på og foran sonedækket syv gange. Først og fremmest måtte han sone sine egne og sin slægts synder.
At sone betyder at overføre sine synder til syndofferet og at lade syndofferet dø i stedet for én selv. Synderen selv burde egentlig dø, men han kan sone sine synder ved at overføre dem til syndofferet og lade det dø i stedet.
Efter at hans synder og slægtens synder var blevet sonet, ofrede han en gedebuk for Gud, imens han sendte en anden gedebuk ud i ørkenen som syndebuk i overværelse af Israels folk.
En ged blev ofret som syndoffer. Aron lagde sine hænder på hovedet af syndofferet og bekendte: ”Åh Gud, Dit folk Israel has forbrudt sig imod alle de ti bud og de 613 regler i Din lov. Israelitterne er blevet syndere. Jeg lægger nu mine hænder på denne ged for at overføre alle vores årlige synder til den”.
Han skar halsen over på geden og trådte med dens blod ind i Det Allerhelligste indeni Tabernaklet. Derefter stænkede han noget af blodet på og foran sonedækket syv gange.
Indeni Det Allerhelligste findes pagtens ark. Overstykket til arken kaldes sonedækket, og i den er der to tavler af sten, som indeholder pagten, den gyldne gryde med manna og Arons stav, som havde blomstret.
Arons stav symboliserer genopstandelse, de to tavler af sten med pagten er Hans retfærdighed og den gyldne gryde med manna er Hans ord om livet.
Der er et sonedække til pagtens ark. Blodet blev stænket foran sonedækket syv gange. Eftersom der var små klokker hæftet til sømmen på ypperstepræstens kappe, ringede de hver gang han stænkede blodet.
I Tredje Mosebog 16:14-15 står der: ”Så skal han tage noget af tyrens blod og stænke det på sonedækkets forside med sin finger, og foran sonedækket skal han med sin finger stænke noget af blodet syv gange. Så skal han slagte folkets syndofferbuk og bringe dens blod ind bag forhænget og gøre med det, ligesom han gjorde med tyrens blod; han skal stænke det på sonedækket og foran sonedækket”.
Klokkerne ringede, hver gang han stænkede noget af gedens blod, og alle israelitterne, som samledes udenfor, ville høre lyden. Eftersom soningen for deres synder måtte ske gennem ypperstepræsten, betød lyden af klokkerne, at deres synder var blevet tilgivet. Det var lyden af velsignelsen for alle folk i Israel.
Når klokkerne ringede syv gange, sagde de: ”Nu er jeg så lettet. Jeg har været meget bekymret over hele årets synd, og nu føler jeg mig fri”. Og folk gik tilbage til deres liv og følte sig syndfrie. På den tid var lyden af klokker det samme som de gode nyheder om genfødslen gennem vandet og Ånden.
Når vi hører evangeliet om frelsen af vandet og Ånden og tror på det med vores hjerter og erkender det med vores mund, så er det det hele evangeliet om vandet og Ånden handler om. Da klokkerne ringede syv gange, blev alle israelitternes årlige synder renset bort. Deres synder blev vasket væk foran Gud.
Efter at have ofret en gedebuk for israelitterne tog ypperstepræsten den anden gedebuk og gik ud til folket, som ventede udenfor Tabernaklet. Imens de så på, lagde ypperstepræsten Aron sine hænder på den anden geds hoved.
Tredje Mosebog 16:21-22: ”Aron skal lægge begge sine hænder på den levende buks hoved, og han skal bekende al israelitternes synd over den, alle deres overtrædelser og synder; dem skal han lægge på hovedet af bukken og derpå sende den ud i ørkenen med en mand, der står rede. Bukken skal bære alle deres synder ud i ødemarken, og manden skal slippe den løs i ørkenen”.
Ypperstepræsten Aron lagde sine hænder på hovedet af den anden gedebuk (syndebukken) og bekendte alle israelitternes årlige synder foran Gud. ”Åh Gud, israelitterne har syndet. Vi har forbrudt os imod de ti bud og de 613 regler i Din lov. Åh Gud, hermed overfører jeg alle israelitternes årlige synder til hovedet af denne ged”.
Ifølge Jeremias’ Bog 17:1 er synden nedfældet to steder. Det ene er i Gerningernes Bog, og den anden er på vores hjerters tavler.
Så hvis folk skal sone deres synd, skal synden slettes fra Gerningernes Bog og fra tavlerne i hjertet. På Forsoningsdagen var den ene ged for synden skrevet i Gerningernes Bog, og den anden var for synden optegnet på tavlerne i deres hjerter.
Hvad viste Gud israelitterne gennem offersystemet i Det Gamle Testamente?
At Frelseren ville komme og rense alle deres synder bort én gang for alle på den mest korrekte måde.
Ved at lægge sine hænder på hovedet af geden viste ypperstepræsten folket, at deres årlige synder blev overført til geden. Når synden var blevet lagt på gedens hoved, førte en mand geden ud i ørkenen.
Palæstina er en ørken. Geden, som fjernede alle israelitternes årlige synder, blev ført af en mand, som var udnævnt til opgaven, til ørkenen, hvor der var hverken vand eller græs. Folk stod og så på, mens syndebukken blev ført ud i ødemarken.
De sagde til dem selv: ”Jeg burde være død, men geden dør for mine synders skyld. Syndens løn er døden, men geden dør i stedet for mig. Tak ged. Din død betyder, at jeg kan leve”. Geden blev ført langt ud i ørkenen, og israelitterne blev tilgivet for deres årlige synder.
Når synden i jeres hjerter bliver overført til syndofferet, er I blevet renset. Det er såre enkelt. Sandheden er altid enkel, når først vi forstår den.
Geden forsvandt i horisonten. Manden kom tilbage alene, efter at han havde sat den fri. Alle israelitternes årlige synder var væk. Geden vandrede i ørkenen uden vand eller græs, og den døde alene med israelitternes årlige synd.
Syndens løn er død, og Guds retfærdighed var sket fyldest. Gud ofrede geden, så israelitterne kunne leve. Alle israelitternes overtrædelser gennem året var blevet renset.
Eftersom en dags synd og et års synder blev tilgivet i Det Gamle Testamente, var det Guds pagt, at vores synder på samme måde skulle tilgives én gang for alle. Det var Hans pagt, at Han ville sende Messias og udfri os fra alle vores livslange synder. Pagten blev udført gennem Jesu dåb.
At Blive Født På Ny Af Vandet Og Ånden I Det Nye Testamente
Hvorfor blev Jesus døbt af Johannes Døber?
For at opfylde al retfærdighed ved at fjerne al synd i verden. Jesu dåb i Det Nye Testamente var det selvsamme som håndspålæggelse i Det Gamle Testamente.
Lad os læse Matthæusevangeliet 3:13-15: ”Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?” Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Så føjede han ham”.
Jesus tog til Jordanfloden og blev døbt af Johannes Døber, og ved at gøre dette opfyldte han al retfærdighed. Han blev døbt af Johannes Døber. Johannes Døber var den største blandt kvindefødte.
Matthæusevangeliet 11:11-12 siger: ”Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet”.
Johannes Døber blev udvalgt af Gud som menneskehedens repræsentant og blev sendt afsted seks måneder før Kristus. Han var en af Arons efterkommere og den sidste ypperstepræst.
Johannes Døber sagde til Jesus, da Jesus kom til ham: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?”
”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Hans formål var at befri menneskeheden fra synden, så de kunne blive Guds børn. Jesus sagde til Johannes Døber: ”Vi må fuldende evangeliet om genfødslen af vandet og Ånden. Så døb mig nu”.
Johannes Døber døbte Jesus. Det var korrekt, at Jesus skulle døbes for at fjerne al synd i verden. Fordi han blev døbt på den mest korrekte måde, blev vi fuldstændigt frelst fra alle vores synder. Jesus blev døbt, så alle vores synder kunne blive overført til ham.
Jesus kom til denne verden og blev døbt, da han var 30. Det var hans første præste-embede. Jesus opfyldte al retfærdighed ved at rense al synd i verden bort, og således helliggjorde han alle mennesker.
Jesus kom til denne verden og blev døbt på den mest korrekte måde for at udfri os fra alle vores synder. ”For således” blev al retfærdighed opfyldt.
Gud sagde: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”, (Matt 3:17). Jesus Kristus vidste, at han skulle fjerne menneskehedens synd og bløde til døden på korset, men han adlød sin faders vilje, idet han sagde: ”Ikke som jeg vil, men som du vil”, (Matt 26:39). Faderens vilje var at vaske hele menneskehedens synd bort og således tilbyde frelsen til alle mennesker i verden.
Så den lydige søn, Jesus, adlød sin faders vilje og blev døbt af Johannes Døber.
Johannesevangeliet 1:29: ”Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd””. Jesus fjernede al synd og blødte på korset på Golgata. ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd”, bekendte Johannes Døber.
Er I syndige eller ej? Er I retfærdiggjorte mænd eller syndere? Sandheden er, at Jesus fjernede al synd i verden og blev korsfæstet for vores skyld.
Hvornår blev alle synderes synd i denne verden overført til Jesus?
Jesus tog vores synd på sig, da han blev døbt af Johannes Døber i Jordanfloden.
Efter at vi bliver født ind i denne verden, synder vi, selv fra vi er mellem 1 og 10. Jesus fjernede alle disse synder. Vi synder også mellem 11 og 20. De synder, vi begår i vores hjerter og i vores handlinger, fjernede han.
Vi synder også mellem 21 og 45. De synder fjernede han også. Han fjernede al synd i verden og blev korsfæstet for det. Vi synder fra den dag, vi bliver født, til den dag vi dør. Men han fjernede dem alle.
”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd!” Àlle synder, fra det første menneske på jorden, Adam, til den sidste mand på jorden, som synder, hvor de end må være. Han tog dem alle. Han valgte og vragede ikke mellem hvis synder, han ville fjerne.
Han besluttede sig ikke for kun at elske nogle af os. Han kom i menneskeskikkelse og tog al synd i verden på sig og blev korsfæstet på korset. Han modtog Dommen for os alle og rensede synden i denne verden bort for altid.
Ingen blev udelukket fra hans frelse. ”Al synd i verden” inkluderer alle vores synder. Jesus tog dem alle.
Med sin dåb og blod rensede han al synd i verden. Han fjernede dem alle gennem sin dåb og blev dømt for vores synder på korset. Før Jesus døde på korset, sagde han: ”Det er fuldbragt!”, (Joh 19:30), og dermed mente han, at menneskehedens frelse var fuldendt.
Hvorfor blev Jesus korsfæstet? Fordi kødets liv er i blodet, og blodet skaffer soning for éns liv (3 Mos 17:11). Hvorfor skulle Jesus døbes? Fordi han ønskede at påtage sig hele verdens synd.
”Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: ”Jeg tørster””, (Joh 19:28). Jesus døde velvidende, at alle Guds pagter i Det Gamle Testamente var blevet opfyldt gennem hans dåb i Jordanfloden og hans død på korset.
Jesus vidste, at frelsen var blevet opfyldt igennem ham og sagde: ”Det er fuldbragt!” Han døde på korset. Han helliggjorde os, genopstod fra de døde på tredjedagen og steg til himmels, hvor han nu sidder ved Guds højre hånd.
Rensningen af alle synder gennem Jesu dåb og hans død på korset er det velsignede evangelium om genfødslen af vandet og Ånden. Tro på det og alle jeres synder vil blive tilgivet.
Vi kan ikke sone vores synder ved at bede om tilgivelse hver eneste dag. Frelsen blev kun givet én gang for alle gennem Jesu dåb og hans død på korset. ”Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer”, (Hebr 10:18).
Nu er alt, vi skal gøre, at tro på frelsen gennem Jesu dåb og hans korsfæstelse. Tro og I vil blive frelst.
Romerbrevet 5:1-2: ”Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds kærlighed”.
Der er ikke nogen anden måde, man kan blive retfærdiggjort end ved at tro på det velsignede evangelium om genfødslen gennem vandet og Ånden.
Formålet Med Guds Lov
Kan vi blive helliggjorte ved loven?
Nej, det kan vi ikke. Loven kan kun få os til at erkende vores synder.
I Hebræerbrevet 10:9 står der: ”Så fortsætter han: ”Se, jeg er kommet for at gøre din vilje”. Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft”. Vi kan ikke blive helliggjorte ved loven. Den gør os kun til syndere. Gud mente ikke, at vi skal overholde loven.
Romerbrevet 3:20 siger: ”Det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse”. Gud gav israelitterne loven gennem Moses, efter at 430 år var gået, siden Abraham havde modtaget pagten. Han gav dem loven, så at de kunne vide, hvad der menes med at synde i Guds øjne. I fraværet af Guds lov ville menneskeheden ikke have nogen viden om synden. Gud gav os loven, så vi kan komme til en forståelse af, hvad synd er.
Så det eneste formål med loven er at lade os vide, at vi alle er syndige foran Gud. Gennem denne viden skal vi vende tilbage til Jesus ved at tro på det velsignede evangelium om genfødslen gennem vandet og Ånden. Dette er formålet med den lov, som Gud gav os.
Herren Er Kommet For At Udføre Guds Vilje
Hvad skal vi gøre foran Gud?
Vi må tro på Guds frelse gennem Jesus.
”Se, jeg er kommet for at gøre din vilje. Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft”, (Hebr 10:9). Fordi vi ikke kan blive helliggjorte gennem loven, udfriede Gud os ikke med sin lov, men med sin fuldendte frelse. Gud frelste os med sin kærlighed og retfærdighed.
”Of efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle. Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, men denne præst har frembåret ét eneste eviggyldigt offer for synder og har derved taget sæde ved Guds højre hånd”, (Hebr 10:10-12).
Han satte sig ved Guds højre hånd, fordi hans frelsesarbejde var fuldendt, og der var ikke mere for ham at gøre. Han vil hverken blive døbt eller ofret igen for at frelse os.
Nu da al synd i verden er blevet vasket bort, er alt, han skal gøre, at give evigt liv til dem, som tror på ham. Han besegler nu dem, som tror på frelsen af vandet og Ånden, med Helligånden.
Jesus kom til denne verden og fjernede al synd i verden og døde på korset, og således fuldendte han sit arbejde. Nu da Herrens arbejde er færdigt, sidder han ved Guds højre hånd.
Vi må tro på, at vor Herre Jesus frelste os fra synden i al evighed. Han gjorde os fuldendte for altid med sin dåb og sit blod.
Dem Som Bliver Guds Fjender
Hvem er Guds fjender?
Dem, som tror på Jesus, men har synd i deres hjerter.
I Hebræerbrevet 10:12-13 står der: ”…Har taget sæde ved Guds højre hånd, hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder. For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet”. Han sagde, at han ville vente indtil dommedag med at beslutte deres skæbne.
Hans fjender siger stadig: ”Gud, vil du ikke nok tilgive mig for mine synder?” Satan og hans tilhængere tror ikke på evangeliet om vandet og Ånden og fortsætter med at bede om hans tilgivelse.
Vorherre Gud vil ikke dømme dem nu. Men på den dag, hvor Jesus kommer igen, vil de blive dømt og forbandet til helvede for altid. Gud tolererer dem indtil den dag i håbet om, at de vil angre og blive retfærdiggjorte gennem frelsen.
Vorherre Jesus fjernede alle vores synder og døde for os, som tror på ham. En dag vil Jesus åbenbare sig for anden gang for at frelse alle dem, som tror på ham. ”Åh Herre, kom til os snart, vi beder dig”. Han vil ganske sikkert komme for anden gang for at tage de syndfri med sig til at leve sammen med ham for altid i himmerige.
Dem, som insisterer på, at de er syndige, når Herren vender tilbage, vil ikke få en plads i himlen. På dommedag vil de blive dømt og smidt ned i helvedes flammer. Denne dom venter dem, som nægter at tro på genfødslen af vandet og Ånden.
Vorherre Jesus betragter dem, som tror på løgnen, som sine fjender. Det er derfor, at vi må kæmpe imod denne løgn. Det er derfor, at vi må tro på det velsignede evangelium om genfødslen af vandet og Ånden.
Vi Må Tro På Evangeliet Om Vandet Og Ånden
Er der nogen grund til at sone vores synder, nu da al vores skyld (synd) er blevet betalt fuldt og helt?
Nej, overhovedet ingen.
I Hebræerbrevet 10:15-16 står der: ”Det bevidner Helligånden også for os; for efter at have sagt: ”Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre””.
Efter han rensede alle deres synder bort, sagde han: ”Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem”. Hvad er denne pagt? ”Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre”. Vi forsøgte først at leve et liv ved loven, men vi kunne ikke frelses ved loven.
Senere kom vi til den erkendelse, at Jesus allerede har frelst dem, som i deres hjerter tror på det velsignede evangelium om genfødslen af vandet og Ånden. Enhver, som tror på Jesu dåb og blod, er frelst.
Jesus er frelsens herre. ”Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved”, (ApG 4:12). Jesus kom til denne verden som vores frelser. Fordi vi ikke kan blive frelst gennem vores gerninger, frelste Jesus os og skrev på tavlerne i vores hjerter, at han frelste os med sin kærligheds lov og frelse.
””Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud”. Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer”, (Hebr 10:17-18).
Nu husker han ikke længere på vores lovbrud. Nu da han har fjernet al vores synd, har vi troende ikke mere synd, som vi skal tilgives for. Vores skyld blev betalt fuldt og helt, og der er ikke noget tilbage at betale. Mennesker frelses gennem troen på Jesu gerning, som frelste os gennem sin dåb og blodet på korset.
Nu er alt, vi skal gøre, at tro på vandet og blodet fra Jesus. ”Og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie”, (Joh 8:32). Tro på Jesu frelse. At opnå frelsen er nemmere end at trække vejret. Alt I skal gøre er at tro på tingene, som de er. Frelse er blot at tro på Guds ord.
Tro på, at Jesus er vores frelser (på Jesu dåb og hans død på korset) og hav blot troen på, at frelsen er jeres. Fornægt jeres egne tanker og tro blot på Jesu frelse. Jeg beder for, at I virkelig vil tro på Jesus og er klar til at blive ført ind i det evige liv sammen med ham.
Copyright © 2021 by The New Life Mission
