• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 8 : Helligånden

[8-1] Helligånden har sit virke indenfor Guds ord om løftet (ApG 1:4-8)

2021.05.15 132
Helligånden har sit virke indenfor Guds ord om løftet(ApG 1:4-8)
”Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet – ”om det har I hørt mig sige: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage”. Mens de nu var sammen, spurgte de ham: ”Herre, er det nu, du vil genoprette riget for Israel?” Han svarede: ”Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende””. 
 
 
Er den iboende Helligånd en gavefra Gud eller gives den på grund af ens egne handlinger?
Det er en gave, som gives til en person, som modtager syndernes forladelse, og den indeholder meningen med opfyldelsen af Guds løfte.

Engang havde jeg en oplevelse af at modtage noget, der lignede Helligåndens flammer, gennem bøn. Men disse flammer varede ikke længe og døde hurtigt ud ved synet af al min opsparede synd. Men nu ønsker jeg at vise dig sandheden om Helligånden, som vil hvile i os i al evighed, ikke gennem den falske Ånd, som så let slukkes ved synden, men gennem det sande evangelium. Den Helligånd, som jeg vil nu præsentere for dig, er ikke noget, som du kan modtage gennem bønner, men kun gennem troen på evangeliet om vandet og Ånden. 
Jeg ønsker at føre dig til at modtage [1]den iboende Helligånd gennem denne bog. Du vil indse, at Helligånden har inspireret den besked, som jeg overgiver til dig. Det er Guds absolutte ønske for os, at vi skal modtage den iboende Helligånd i disse tider. Du kan lære om den iboende Helligånd og modtage den gennem denne ene bog. Hvis denne bog ikke er tilstrækkelig for dig, vil jeg råde dig til at læse de to andre bøger, som jeg tidligere har udgivet. Gennem disse bøger vil du modtage den fuldendte tro foran Gud. 
 
1Helligånden hviler i de genfødtes hjerter, som er blevet tilgivet ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Når Han træder ind i en helgen, bor Han i ham for altid og forlader ham aldrig, så længe at han tror på evangeliet. Han giver overbevisningen til helgenerne, fører dem til at kende Guds vilje i Bibelen, giver dem styrke til at overkomme fristelserne og besværlighederne, som er i denne verden, og lader dem bære Åndens frugter i overflod. Gud ophøjer helgenens legeme til Guds tempel gennem den iboende Helligånd (ApG 2:38-39, Joh 14:16, 16:8-10, 1 Kor 3:16, 6:19, Gal 5:22-23). 
 
Mange kristne forsøger at modtage Helligånden, som Han steg ned til Jesu disciple på Pinsedag. Mange mennesker har tjent store summer på at udnytte denne metode. De foregiver, at Helligånden er noget, som man kan opnå gennem menneskets anstrengelser. De vil have åbenbaringer, de vil udføre mirakler, høre Jesu egen stemme, tale i tunger, heale sygdomme og uddrive dæmoner. Men de har synd i deres hjerter og er under indflydelse af onde ånder (Ef 2:1-2). Selv nu fortsætter mange mennesker med at leve uden at vide, at de er i onde ånders magt. Det er derfor, at Satan narrer og bedrager folk ved at bruge alle mulige kneb såsom undere og mirakler, som alle virkelig blot er illusioner. 
Jesus beordrede Sine disciple ”at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet”, (ApG 1:4). Modtagelsen af Helligånden, som det er åbenbaret i Apostlenes Gerninger sker ikke gennem ”oplevelse”, ”hengivenhed” eller ”angrende bønner”, men gennem ”at vente på det, som Faderen havde lovet”, nemlig at give dem Helligånden. Det, vi skal lære af dette afsnit, er, at den iboende Helligånd ikke sker gennem desperate mænds bønner. Det er Guds gave, som kun kan fås gennem den fuldendte tro på det smukke evangelium om vandet og Ånden, som Gud Faderen og Jesus Kristus gav til menneskeheden. Den sande iboende Helligånd sker gennem troen på det evangelium, som Jesus Kristus gav os. Gud gav os sandheden om vandet og Ånden, så at vi kunne modtage den iboende Helligånd (1 Joh 3:3-5). 
Udtrykket ”Helligåndens Løfte” optræder mange gange i Det Nye Testamente. I sin prædiken (ApG 2:38-39) siger Peter om Helligåndens dåb Pinsedag: ”Det er Guds løfte at give Helligånden til dem, som modtager syndernes forladelse som et resultat af deres tro på det smukke evangelium”.
Den iboende Helligånd er en gave, som gives til dem, som modtager tilgivelsen for deres synder og opnår meningen med opfyldelsen af Guds løfte. Helligånden i Det Nye Testamente er ikke noget, som kan opnås gennem et kompromis mellem Gud og mennesket, men det er en gave, som Gud har lovet. Derfor er den iboende Helligånd, som åbenbaret i Apostlenes Gerninger, ikke noget, som kan opnås gennem bøn (ApG 8:19-20).
Helligånden kommer kun over dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, som Jesus har givet os. Jesus lovede Sine disciple at sende Helligånden, så at de kunne få den iboende Helligånd. ”Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage”, (ApG 1:5). Så Hans disciple ventede for opfyldelsen af Guds løfte.
Ved at kigge på troen hos dem i Bibelen, som modtog den iboende Helligånd, så indser vi, at det ikke skete ved deres gerninger, men ved Guds vilje. Den iboende Helligånd, som kom over disciplene i Apostlenes Gerninger, skete ikke på baggrund af menneskelige gerninger eller åndelig formåen. 
Helligåndens komme til Hans disciple, som der står skrevet om i Apostlenes Gerninger, skete snart. Det var ligesom, Jesus havde sagt ”om ikke mange dage”. Dette var den første velsignelse på den tidlige kirkes tid. Ved at kigge på de Hellige Skrifter kan vi se, at Guds løfte ikke blev opfyldt gennem faste, bønner eller selvopofrelse, men gennem troen på Jesus. Efter Jesu’ himmelfart modtog troende syndernes forladelse og den iboende Helligånd på samme tid. 
 
 

Helligånden Kom Pludseligt til Jesu Disciple fra Himlen!

 
”Da Pinsedagen kom, var de alle forsamlet”, (ApG 2:1). Jesu disciple samledes, mens de ventede på opfyldelsen af Guds løfte om at sende Helligånden til dem. Og Helligånden kom endelig til dem. 
”Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige”, (ApG 2:2-4).
Helligånden kom til dem ”pludseligt fra himlen”. Her betyder ordet ”pludseligt”, at det ikke skete gennem den menneskelige vilje. Tilmed forklarer udtrykket ”fra Himlen”, hvor Helligånden kom fra og går også imod den idé, at den iboende Helligånd kan opnås gennem menneskelig vilje eller anstrengelse. Udtrykket ”fra himlen” viser, at det at sige at Helligånden kan opnås gennem bønner er en svigagtig påstand. 
Med andre ord betyder det at sige, at Helligånden pludseligt kom fra Himlen, at den iboende Helligånd ikke sker gennem jordiske handlinger såsom tungetale eller selvopofrelse. Til at begynde med talte Jesu disciple i tunger for at prædike evangeliet til folk fra alle nationer. Grunden til dette var at tillade dem at prædike evangeliet til jøder, som talte fremmede sprog, på deres eget sprog gennem Helligåndens hjælp. Folk fra alle nationer hørte disciplene tale i tunger på deres eget sprog, selvom de fleste af disciplene stammede fra Galilæa. 
”Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden”, (ApG 2:3-4). Her skal vi især lægge mærke til udtrykket, at Helligånden ”satte sig på hver enkelt af dem”. Disciplene, som ventede på Helligåndens komme på samme sted, troede allerede på evangeliet om at blive født på ny af vandet og Ånden. 
I dag misforstår mange kristne denne del af afsnittet og tror, at Helligåndens komme sker med lyden af viden, som blæser, imens de beder. Men det er en misforståelse om Helligånden, som stammer fra uvidenhed og forvirring. Laver Helligånden lyde, når Han kommer over folk? Nej, det gør Han ikke. 
Hvad folk hører med deres ører er lyde, som Satan laver, når han fortærer folks sjæle. Han laver disse lyde, når han arbejder med illusioner, mimer stemmer og falske mirakler i et forsøg på at gøre folk forvirrede ved at foregive at være Helligånden. Folk tager fejl af dette og ser det som bevis på Helligåndens komme. Folk tror også, at Helligånden kommer med en ”Suihhh-” lyd som fra en stærk vind. De bliver narrede af dæmoner. Helligåndens komme, som der står skrevet i Apostlenes Gerninger, blev kun opfyldt gennem troen på det smukke evangelium. 
 
 

Peters Tro (1 Pet 3:21) var så fuldendt at han kunne modtage den iboende Helligånd

 
Ved at trykke hændelserne på den første Pinsedag i Apostlenes Gerninger 2 ønskede Gud at understrege den sandhed, at Helligånden kom til dem, fordi de allerede troede på evangeliet om vandet og Ånden. Men folk tænker sædvanligvis på ”Pinsedag”, som den dag, hvor Helligånden stiger ned fra himlen med overnaturlige tegn og tumultagtig spektakel. 
Det er derfor, at man nu om dage på vækkelsesmøder tror, at man kan modtage Helligånden gennem vanvittige bønner, faste eller håndspålæggelse. Fænomener såsom dæmonbesættelse, at besvime, at komme i trance i flere dage eller at ryste ukontrollabelt er ikke Helligåndens gerninger.
Helligånden er et fornuftigt væsen og overser ikke menneskets personlighed. Han opfører sig ikke sårende overfor mennesket, fordi Han er den Personlige Gud, som er i besiddelse af intelligens, følelser og vilje. Han kommer kun til folk, når de tror på ordene i evangeliet om vandet og Ånden (ApG 2:38).
Peter bevidnede, at Helligånden var kommet over disciplene, som profeten Joel forudsagde det. Det var opfyldelsen af Guds løfte, som sagde, at Helligånden ville komme over dem, som modtog syndernes forladelse. Med andre ord gives den iboende Helligånd til dem, som tror på den sandhed, at Jesus blev døbt af Johannes Døber og korsfæstet for at frelse hele menneskeheden fra dets synd. Peters prædiken sammen med Joels profeti viser os, at vi må vide, hvorfor Jesus blev døbt, og hvorfor vi må tro på det. At kende denne sandhed fører kristne til at modtage Helligånden. 
Tror du på det smukke evangelium, som Peter bevidner? (1 Pet 3:21). Eller har du stadig ubrugelige og overnaturlige overbevisninger, som er uden betydning for det smukke evangelium? Prøver du at modtage Helligånden gennem dine egne handlinger på trods af Guds plan? Selv hvis man tror på Gud og beder angrende bønner i håbet om at vaske synden bort, så er der ingen anden måde, hvorpå man kan modtage den iboende Helligånd end ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden.
Venter du stadig på den iboende Helligånd, selvom du ikke har kendskab til evangeliet om vandet og Ånden? Kender du den sande betydning af Jesu dåb og Hans blod på korset, som får Helligånden til at bo i dit hjerte? Du bør vide, at den iboende Helligånd kun er mulig, når du tror på evangeliet om vandet og Ånden. Den sande iboende Helligånd kan kun komme til dem, som tror på det smukke evangelium om vandet og Ånden. Vi takker Gud, fordi Han har givet os Sit evangelium om vandet og Ånden, som tillader os at modtage den iboende Helligånd.