• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 8 : Helligånden

[8-2] Kan man virkelig købe Helligånden ved ens egne handlinger? (ApG 8:14-24)

Kan man virkelig købe Helligånden ved ens egne handlinger?(ApG 8:14-24)
”Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes ned til dem. Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden. Men da Simon så, at Ånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han med penge til dem og sagde: ”Giv også mig den magt, at den, jeg lægger hænderne på, får Helligånden”. Peter svarede ham: ”Gid dit sølv må forgå og du selv med, når du tror, at du kan købe Guds gave for penge. Du har hverken lod eller del i denne sag, for dit hjerte er ikke oprigtigt over for Gud. Omvend dig derfor fra din ondskab, og bed Herren om, at du må få tilgivelse for det, dit hjerte pønser på, for jeg ser, at du er fuld af gift og galde og lænket i uretfærdighed”. Men Simon svarede ham: ”Gå i forbøn for mig hos Herren, så der ikke skal ske mig noget af det, I har sagt””. 
 
 
Kan en person modtage Helligånden gennem håndspålæggelse?
Nej. Man skal tro på evangeliet om vandet og Ånden.

Med baggrund i ovenstående afsnit vil jeg viderebringe et budskab, som omhandler spørgsmålet, om ”man kan modtage den iboende Helligånd gennem ens egne handlinger”. På den tidlige kirkes tid modtog apostlene magt fra Gud og blev sendt ud til forskellige steder af Ham. Der er adskillige overnaturlige hændelser i Apostlenes Gerninger, og en af dem er Helligånden, som kommer over folk igennem apostlenes håndspålæggelse på deres hoveder. Bibelen siger, at ”Da apostlene lagde deres hænder på dem, som ikke havde modtaget Helligånden, selvom de troede på Jesus, så modtog de Helligånden”. 
Men hvordan modtog de så Helligånden gennem håndspålæggelsen? På den tid var man stadig i færd med at nedskrive Guds ord, og arbejdet var endnu ikke udført, så Gud gav apostlene specielle evner for at kunne udføre Hans mission. Han var sammen med apostlene og udførte mange mirakler og undere igennem dem. Det var en speciel tid, hvor Gud udførte undere og mirakler, som kunne ses med det menneskelige øje, for at få folk til at tro på, at Jesus Kristus er Guds Søn og Frelseren. Det var en nødvendighed for Gud, sammen med apostlene, på en overbevisende måde at vise Helligåndens gerninger for at bevise, at Jesus Kristus er Gud, og at Han er Guds Søn, Frelseren. Hvis Helligånden ikke havde virket gennem mirakler og undere på den tidlige kirkes tid, så ville ingen have troet på, at Jesus er Frelseren. 
Men det er ikke nødvendigt for os at modtage Helligånden gennem mirakler og synlige undere, for Bibelen er fuldendt. I stedet hviler den iboende Helligånd nu på troen. Med andre ord ved at tro på sandhedens evangelium. Gud giver den iboende Helligånd til dem, som tror på sandhedens evangelium foran Gud. Den iboende Helligånd sker kun for dem, som tror på Guds ord, som det blev opfyldt ved Jesu komme til denne verden og ved Hans dåb og blod. 
I dag lærer mange præster de troende, at det synlige fænomen, de synlige mirakler, er tegn på den iboende Helligånd. Og de får de troende til at modtage Helligånden på samme måde. De narrer folk ved at give dem falsk lærdom, såsom at tungetale er et tegn på Helligåndens komme. Disse præster anser sig selv for at være apostle, som udfører store undere og mirakler, og de tiltrækker opmærksomhed fra religiøse fanatikere, som ønsker at opleve Gud gennem deres følelser.
Denne fanatisme er blevet udbredt til kristne over hele verden, og mange af dem følger deres overbevisning og modtager onde ånder gennem overnaturlige midler. Selv nu tror folk, som er under indflydelse af religiøs fanatisme, at de kan få andre til at modtage Helligånden gennem håndspålæggelse. 
Men på samme måde som Simon er de ofre for selvbedrag og er som magikeren i det ovenstående afsnit. De er bedøvede af selvtilfredshed og kropsligt begær, men alle deres handlinger skaber blot forvirring blandt folk. Denne form for falsk lærdom afviger fra den sande måde at modtage den iboende Helligånd foran Gud. 
Selv i dag udfører mange falske profeter Satans arbejde gennem deres fejlagtige, religiøse metoder og foregiver, at de udfører Helligåndens arbejde. Sande kristne må holde fast ved Guds ord og viden om det, er den eneste måde hvorpå, de kan modtage den iboende Helligånd. Såkaldte tilhængere af Pinsekirken, som lægger stor vægt på den fysiske oplevelse af Helligånden, bør kaste deres absurde overbevisning bort, vende tilbage til Guds ord og tro på sandheden, som sikkert og vist vil føre dem til den iboende Helligånd.
På den tid var Simon en kendt magiker i Samaria. Efter at have set hvordan Jesu disciple fik folk til at modtage Helligånden, forsøgte han at købe Helligånden med penge. Folk med denne form for tro vil uvægerligt blive Satans slaver og vil blive brugt af ham til at gøre hans arbejde. Simon ønskede at modtage Helligånden, men hans ønske var ikke udtryk for andet end grådighed. Vi kan se, at denne form for tro ikke er den sande tro, som vil føre til modtagelse af Helligånden.
Simon forsøgte at købe Helligånden med penge blot for at tilfredsstille sit eget selviske behov for magt. På grund af dette blev han alvorligt skældt ud af Guds tjener Peter. Selvom det blev sagt, at Simon troede på Jesus, var han ikke en mand, som havde modtaget Helligånden gennem syndernes forladelse. Med andre ord troede han, at han kunne modtage den iboende Helligånd ved at give jordisk gods til Gud.
Selvom hans fremtræden antydede, at han troede på Jesus, så var hans indre tanker ikke forbundet med Jesu sande ord. I stedet var han fyldt med grådighed. Peter, som kendte til Simons tanker, skældte ham ud for at forsøge at købe Helligånden, som er Guds gave, med penge. Han sagde til Simon, at han ville forsvinde sammen med sine penge. 
I dag er der mange falske profeter, som er besat af onde ånder, som forsøger at narre folk ved at få dem til at tro, at alle mirakler og undere er Helligåndens gerninger. Vi ser ofte folk, som beundrer denne form for evner og som ihærdigt beder om at modtage Helligånden. Men man bør huske på, at ingen kan modtage Helligånden gennem bønner, som gives på baggrund af jordisk begær. 
Skulle der tilfældigvis også være karismatiske mennesker i din nærhed? Du skal passe på overfor den slags mennesker. De kommer til andre med deres fanatiske tro. De siger, at de kan uddrive dæmoner og endda få folk til at modtage Helligånden gennem håndspålæggelse. Men de besidder ikke Helligåndens magt, men de onde ånders. De, som antager, at de har modtaget Helligånden ved håndspålæggelse, får både dem selv og andre til at modtage onde ånder. 
Den sande iboende Helligånd kommer til dem, som tror på ordene om vandet og Ånden (1 Joh 5:3-7). Selvom evangeliet om vandet og Ånden tydeligt er nedfældet i Bibelen, forsøger mange mennesker at nå Gud gennem overnaturlige kræfter og oplevelser såsom trance, tungetale, clairvoyance og dæmonuddrivelse, fordi de har synd i deres hjerter. Det er derfor, at falske profeter er i stand til at bedrage så mange mennesker til at tro på denne overtroiske kristendom, som stammer fra djævelen. 
Peter skældte Simon ud ved at sige: ”Gid dit sølv må forgå og du selv med, når du tror, at du kan købe Guds gave for penge. Du har hverken lod eller del i denne sag, for dit hjerte er ikke oprigtigt over for Gud. Omvend dig derfor fra din ondskab, og bed Herren om, at du må få tilgivelse for det, dit hjerte pønser på, for jeg ser, at du er fuld af gift og galde og lænket i uretfærdighed. Du er søn af en dæmon”. Vi bør sukke af sorg over det faktum, at der er mange præster som ham i vore dage. De fleste af dem er meget karismatiske mennesker. De forlanger penge af deres menigheder. Vi bør holde afstand til denne form for tro og modtage den iboende Helligånd ved at tro på det sande evangelium om vandet og Ånden (Matt 3:15, 1 Pet 3:21, Joh 1:29, Joh 19:21-23).
 
 

Karismatiske mennesker arbejder gennem håndspålæggelse!

 
Vi bør holde os fra denne form for tro. I dag har mange mennesker den absurde tro, at de kan modtage Helligånden, hvis de modtager håndspålæggelse fra dem, som har fået specielle kræfter. De tror, at eftersom de Hellige Skrifter siger, at mange mennesker modtog Helligånden, da de oplevede håndspålæggelsen fra apostlene, at det kan de også gøre. Nogle falske præster har også den forestilling, at de kan give folk den iboende Helligånd gennem håndspålæggelse af deres egne hænder. Vi bør være opmærksomme på, at sådanne mennesker rent faktisk eksisterer. 
Men vi bør også huske på, at deres tro er meget forskellig fra apostlenes tro på den tidlige kirkes tid. I dag er den mest alvorlige trussel mod nogle kristnes tro, at de ikke tror på det sande evangelium om vandet og Ånden. De siger, at de tror på Gud, men de ærer Ham ikke, og i stedet bedrager de sig selv og andre. Men en synder kan hverken modtage den iboende Helligånd eller få andre til det. Hvis nogen siger, at en Ånd kom til en synder, så var denne ånd ikke den sande Helligånd; i stedet var det Satans ånd, som blot foregiver at være en sand Ånd. 
På den tidlige kirkes tid var apostlene mennesker, som kendte og troede på, at Jesus Kristus var Frelseren, som fjernede hele menneskehedens synd gennem Sin dåb af Johannes Døber og Sin død på korset. De var i stand til at modtage den iboende Helligånd, fordi de troede på sandheden om Jesu dåb og Hans blod på korset. De prædikede også evangeliet om vandet og Ånden til andre, og således hjalp de dem til at modtage Helligånden. 
Men i dag har mange kristne misforståede, fanatiske opfattelser af tro. Er det virkelig muligt nu om dage for en synder at modtage Helligånden gennem håndspålæggelse af en anden syndig præst? Det er absolut nonsens. Der er folk, som siger, at på trods af, at de har synd i deres hjerter, har modtaget den iboende Helligånd. Selv hvis nogen ligner den gode hyrde i sine tilhængeres øjne, så kan han ikke få nogen til at modtage den iboende Helligånd, hvis der er synd i hans hjerte.
Ikke desto mindre er der mange mennesker, som har denne forkerte tro. Det er grunden til, at så mange falske profeter er i stand til at føre folk til helvede. Du bør kende det faktum, at dem, som lærer andre om denne form for tro, er falske profeter. Det er folk, som allerede er blevet fanget af dæmoner.
Hvis en person har synd i hjertet, kan Helligånden så hvile i ham? Svaret er nej. Er det da muligt for en person, som har synd i sit hjerte, at få andre til at modtage den iboende Helligånd? Igen er svaret nej. Hvad får da folk i vore dage til at udføre mirakler og undere i kristendommen, imens de stadig har synd i deres hjerter? Det er onde ånder, som gør det. Helligånden kan aldrig hvile i en synder. Han hviler kun i dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden. Er du sikker på, at den ånd, som er kommet til dig, er Helligånden?
I Joh 3:5 sagde Jesus: ”Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige”. Følgelig kan den iboende Helligånd kun opnås ved at tro på det sande evangelium om vandet og Ånden. Den fejl, som mange kristne begår i dag, er at tro, at de man også kan modtage den iboende Helligånd ved hjælp af håndspålæggelse af syndige præster. Dette er et afgørende fejl. I dag har mange kristne og mange præster den tro og overbevisning, at den iboende Helligånd kommer til dem gennem håndspålæggelse.
 
 

Forholdet mellem sand tilgivelse af synd og håndspålæggelsen

 
”Håndspålæggelse” er et redskab gennem hvilket, man kan overføre noget til en person eller en genstand. Tænk på det på denne måde: hvis vi taler ind i en mikrofon, så føres lyden gennem kabler ind i forstærkeren og kommer så ud gennem højtalerne, så alle kan høre den. På samme måde var det i Det Gamle Testamente, når en synder lagde sine hænder på hovedet af syndofferet, så blev hans synder overført til syndofferet, og han opnåede således tilgivelse. På samme måde blev Guds kraft overført til mennesker, når Hans tjenere lagde deres hænder på dem. På denne måde har håndspålæggelse fået betydningen ”at overføre, at give videre”.
Karismatiske mennesker får ikke folk til at modtage den iboende Helligånd gennem håndspålæggelse, men i stedet får de dem til at modtage onde ånder. Du må huske på, at en person, som er i besiddelse af onde ånders magt, overfører ånderne til andre gennem håndspålæggelse. Når en dæmonbesat person lægger sine hænder på en anden persons hoved, så bliver dæmonen i ham overført til den anden person, fordi Satan virker igennem syndere. Af denne grund må alle tro på evangeliet om vandet og Ånden, hvis de ønsker at modtage den iboende Helligånd. Satan hersker over dem, som er i synden, selvom de tror på Jesus, hvis de ikke opnår syndernes forladelse. 
Hvis man modtager håndspålæggelse fra en dæmonbesat person, vil dæmoner også komme til denne person, og personen vil udføre falske mirakler. Vi må vide, at dæmoner kommer til at hvile i andre gennem håndspålæggelse, og at den iboende Helligånd kun er mulig gennem troen på evangeliet om vandet og Ånden. 
Håndspålæggelse er en metode, som blev fastlagt af Gud ved at overføre noget til noget andet. Men Satan får mange mennesker til at modtage onde ånder gennem håndspålæggelse. Den kendsgerning, at der i dag er mange mennesker, som forsøger at købe Helligåndens magt med penge, er et endnu større problem. 
 
 

De fleste kristne misforstår sandheden om den iboende Helligånd

 
Når man spørger, hvordan man kan modtage den iboende Helligånd, svarer mange mennesker, at det er muligt gennem angrende bønner eller faste. Det er ikke sandt. Kommer Helligånden til dig, når du fremsiger specielle bønner? Nej. Den iboende Helligånd kommer kun til dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden. 
Fordi Gud er sandheden, etablerede Han loven om, hvordan man kan modtage den iboende Helligånd. Kan Helligånden hvile i hjertet hos en person, som er syndig? Svaret er helt entydigt nej. Man kan ikke modtage Helligånden gennem håndspålæggelse. Selv hvis man går til vækkelsesmøder og panisk beder til Gud om, at man må modtage Helligåndens magt, så vil Helligånden være udenfor rækkevidde. Syndere kan naturligvis ikke modtage den iboende Helligånd. Syndere kan modtage den sande iboende Helligånd som en gave, men kun når de opnår syndernes forladelse ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. 
Enhver, som ikke kender evangeliet om vandet og Ånden, kan ikke modtage den iboende Helligånd. I vore dage udbredes evangeliet om vandet og Ånden hurtigt gennem kristen litteratur, kirkemøder, Internettet og selv gennem elektroniske bøger over hele verden. Derfor kan enhver, som søger det sande evangelium, tro på det og modtage den iboende Helligånd. Hvis du endnu ikke har modtaget den iboende Helligånd, bør du erkende at for at gøre dette, må du tro på evangeliet om vandet og Ånden.
 
 
Et godt eksempel på falsk tro!
 
I vore dage når vi undersøger symptomerne hos folk, som modtager falske ånder, kan vi se, at dæmoner rent faktisk eksisterer. ”Vækkelsesmøder for Helligånden” er møder, hvor folk, som desperat ønsker at modtage Helligånden, samles. På disse møder ser vi folk, som klapper og fremsiger angrende bønner, imens de faster og græder. Prædikanten instruerer dem til at fremsige fanatiske bønner og fortæller dem, at Helligånden ikke vil komme til dem medmindre, de gør dette. Så råber folk ”Herre!” og begynder på deres fanatiske bønner. 
Kan disse fanatikere modtage den iboende Helligånd på denne måde? Nej. På sådanne møder vil du se folk skrige og falde frem og tilbage, så ryste over hele kroppen, imens de udstøder underlige lyde. Nogle falder om og ligger rystende på gulvet her og der, og vi ser dem skrige og tale i tunger. Under hele mødet vil der være en, som skriger af sine lungers fulde kraft, og mængden bliver overvældet af følelser. Nogle af dem får anfald, ryster over det hele og taler i tunger. Folk siger, at disse fænomener er beviser på, at Helligånden er kommet over dem. Men tænk på, hvad der sker, når en dæmon udfører sine gerninger. Er dette Helligåndens gerninger? Det er det sandelig ikke.
 
 
Satan bedrager mange kristne 
 
I vore dage lever mange kristne det religiøse liv, som Satan ønsker. Satan bedrager folk ved at fortælle dem, at de skal modtage håndspålæggelse fra en magtfuld præst for at kunne modtage Helligånden. Mange kristne har en tendens til at tro på dette, som om det var en formel doktrin. Satan planter også ideer i hovederne på folk om, at de vil modtage Helligånden, hvis de beder uophørligt. Satan har forsøgt at fordoble endda tredoble antallet af folk, som nærer denne form for tro.
Derfor kender mange mennesker ikke og forsøger overhovedet ikke at lære noget om evangeliet om vandet og Ånden. Vi må kæmpe for at undgå de tanker, som Satan forsøger at plante i vores hoveder og kende og tro på evangeliet om vandet og Ånden. Den iboende Helligånd kommer kun til dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden. Du må tro på dette. 
 
 
Kristnes misforståelser om den iboende Helligånd
 
Først og fremmest er der mange tilhængere af den karismatiske kristendom, som i høj grad har misforstået deres tro. De forsøger at modtage Helligånden med synd i deres hjerter. De tror fejlagtigt, at selvom de har synd i deres hjerter, vil de være i stand til at modtage den iboende Helligånd. Men en person, som ikke har nogen tro overhovedet på evangeliet om vandet og Ånden, kan ikke modtage Helligåndens fuldkommenhed. 
For det andet siges det, at folks arrogance forhindrer dem i at modtage den iboende Helligånd. Betyder det så, at man kan modtage Helligånden, hvis man ikke er arrogant? Er der en eneste person i denne verden, som ikke er den mindste smule arrogant? En arrogant person, som ikke kan opnå tilgivelse hos Gud, er en person, som føjer sine egne tanker til Guds ord. Mange mennesker forsøger at modtage Helligånden gennem deres egne metoder og ignorerer det sande evangelium om vandet og Ånden. Men den iboende Helligånd kommer kun til dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden.
For det tredje siges det, at den iboende Helligånd kommer, når nogen ganske ærligt bekender sine synder til Gud. Så de bliver opfordrede til at bekende deres synder, når de ønsker at modtage Helligånden. Men du må huske på, at den iboende Helligånd ikke kommer, hvis man blot bekender sine synder. De fleste kristne i dag længes inderligt efter den iboende Helligånd og efter Hans fuldkommenhed, men de kan ikke modtage den iboende Helligånd, fordi de stadig har synd i deres hjerter. En person med denne overivrige trang vil blive fanget ind af dæmoner. 
For det fjerde siger nogle, at den iboende Helligånd kan gives til os, når vi indtrængende beder Gud om at give os denne velsignelse. Men man kan ikke opnå den ved at tigge. Det er en misforståelse.
For det femte identificerer nogle den iboende Helligånd som det at besidde åndelige evner. Tungetale bliver betragtet som et almindeligt bevis på den iboende Helligånd. Men Helligånden hviler ikke i en persons hjerte, blot fordi vedkommende er i stand til at uddrive dæmoner i Jesu navn eller kan tale på fremmede tungemål. Synd tilhører Satan. Kan man med synd i hjertet i sandhed sige, at man har modtaget den iboende Helligånd, fordi man besidder nogle besynderlige evner? Endnu engang må man sige, at dette er dæmoners bedrag. 
Evangeliet om vandet og Ånden, som Jesus gav os, er det eneste sande evangelium, som kan føre os til at modtage den iboende Helligånd. Hvis du endnu tror, at du kan modtage Helligånden og syndernes forladelse gennem andre metoder, så tager du dybt fejl. Jeg håber, at du vil gøre dig fri af dine misforståede overbevisninger og i stedet få åndelige tanker og den rigtige tro. 
Det er ingen overdrivelse at sige, at mange kristne i dag er besat af dæmoner. Mange kristne over hele verden kommer i dæmoners vold, fordi de ønsker at modtage den iboende Helligånd gennem særskilte vækkelsesmøder eller ved at modtage håndspålæggelse. De opsøger bestemte mennesker såsom forstandere af bedehuse, ældre kirketjenere, vækkelsesprædikanter eller præster, som siges at have modtaget Helligåndens evner. De opsøger dem i håbet om at modtage Helligånden gennem håndspålæggelsen. Men ingen kan nogensinde modtage den iboende Helligånd gennem denne form for tro, ligegyldigt hvor ihærdigt de tror på Jesus. Med andre ord er der ingen bortset fra Gud, som kan få nogen til at modtage den iboende Helligånd.
Som Simon er der mange mennesker i dag, som forsøger at købe Helligånden. De forsøger at modtage Helligånden ved at tro på verdslig lærdom og ikke på evangeliet. De fleste kristne over hele verden sidder fast i denne tankegang. Helligånden kommer kun til dem, som har de nødvendige kvalifikationer for at kunne modtage Ham. Den eneste opskrift på at modtage Helligånden er at tro på evangeliet om vandet og Ånden, og det er det eneste svar på sandheden (ApG 2:38).
At modtage Helligånden gennem håndspålæggelse var kun muligt i en kort periode på den tidlige kirkes tid. Efter dette kom den iboende Helligånd til folk på samme tid, da de kom til at kende og tro på evangeliet om vandet og Ånden. Derfor er alt andet end Helligåndens gerninger, som sker gennem troen på Guds ord, ikke andet end dæmoners gerninger. Gud siger, at dæmoner er Satans tjenere, og Satan har handlet dygtigt således, at folk ikke kan modtage synders forladelse, selvom de tror på Jesus. Satan lyver for folk ved at sige, at han vil give dem Helligånden, hvis de tror på Jesus og modtager håndspålæggelsen. Satan udvider sit territorium over hele verden gennem denne form for bedrag.
Nu vil vi se på symptomerne hos dem, som er besat af dæmoner. Når vi undersøger symptomerne hos en shaman eller spåmand, som er besat af dæmoner, vil vi først se, at de oplever anfald, som får dem til at ryste, de kommer i trance og besvimer. Så krøller deres tunger, og underlige ord kommer ud af deres mund imod deres vilje. De taler på fremmede tungemål. 
Både troldmænd og kristne, som er blevet besat af dæmoner gennem håndspålæggelse, har gennemgået disse oplevelser. Når en karismatisk vækkelsesprædikant tager sin mikrofon op og råber ”Med ild, med ild, med ild”, bliver menigheden opildnet og mister selvkontrollen. Folk, som ønsker at modtage håndspålæggelsen af ham, stormer op foran. De oplever ukontrollerede anfald, hvor de ryster over det hele, og de taler i tunger. Disse symptomer er dæmoners værk, og de foregiver at gøre Helligåndens arbejde. 
Folk, som er besatte af onde ånder, som kan tilkaldes af shamaner eller troldmænd fra hver eneste primitiv religion, viser de samme symptomer som kristne, som er besat af dæmoner gennem håndspålæggelse. Men folk misforstår dette på trods af dette bevis. Disse kristne er kastet ud i dyb forvirring, fordi de tror, at de har modtaget Helligånden, når de oplever denne form for symptomer. 
 
 
Satan arbejder igennem de kristne som en troldmand 
 
Satan får dæmonbesatte folk til at fremsige profetiske bønner. De profeterer ved at sige: ”Du vil blive en højt agtet leder. Tusindvis af får vil græsse foran dig. Gud vil træne dig i fremtiden og gøre dig til en højt værdsat leder”. Til andre siger de falske ord som: ”Du vil blive Guds værdsatte tjener. Du vil blive en af Guds ærværdige tjenere” for at få folk til at følge dem og leve som dæmoners tjenere gennem hele deres liv. 
Spåmænd fremsiger også profetier om andre folks fremtid. ”I fremtiden skal du være på vagt overfor vand”. ”Du vil tjene mange penge”. ”En nobel herre vil komme fra østen og hjælpe dig”. Dette er eksempler på nogle af de ting, som de siger. Det første symptom, som viser sig hos dæmonbesatte folk, er, at de fremsiger falske profetier. 
Så taler de på tungemål, som de ikke engang selv forstår. De får rystelser, og de viser endda tegn på personlighedsspaltning. Hvis du møder en shaman eller en troldmand, kan du så se, om de lider af personlighedsproblemer? De taler ofte grimt til folk, som er meget ældre end dem selv. 
Men folk, som har den sande iboende Helligånd, har modtaget Ham ved at tro på den bibelske sandhed, som siger, at Jesus rensede al synd i verden bort gennem Sin dåb og døden på korset. Disse mennesker hjælper også andre til at kende og tro på evangeliet om vandet og Ånden og hjælper dem til at modtage syndernes forladelse og den iboende Helligånd. De forsøger selv at leve et retfærdigt liv, og deres personligheder er så behagelige og så rene, at de kan få andre til at opnå Guds velsignede tro og til at få det liv, som Gud ønsker, de skal leve. Nu og da skælder Gud dem ud for at holde dem hellige, når deres tanker er på vej til at vende tilbage til verden. 
De retfærdige, som har modtaget syndernes forladelse, er helt klart anderledes end de folk, hvis personligheder er blevet ødelagt af onde ånder. Sand personlighed bliver levende igen, hvis man modtager syndernes forladelse og derved modtager den iboende Helligånd. I tilgift til dette er de retfærdige dybt bekymrede for andre i ulykkelige omstændigheder, om hvad de virkelig behøver i Guds ord, de beder for dem om at blive udfriet og tilbyder faktisk egne ofre for at hjælpe dem.
På den anden side kan vi se, at personlighederne hos folk, som er besatte af dæmoner, er blevet forfærdeligt ødelagte. Satan kontrollerer dem og får dem til at give efter for hans vilje, fordi de tror, at rystelser og tungetale er Helligåndens gaver. Men disse oplevelser er helt klart ikke Helligåndens gaver. 
Der er så mange præster, som er stolte af deres evner såsom at profetere i Guds navn, at være i stand til at udføre mirakler og tale i tunger. Men hvis de stadig har synd i deres hjerter, så er deres evner det endegyldige bevis på, at de er besat af dæmoner. Derfor kan de ikke give den iboende Helligånd til andre, men kan kun videregive dæmoner. Og fordi Satan er bedragerisk, forsvinder det mirakel, de har udført, i løbet af meget kort tid. 
Der er en tydelig forskel mellem Helligåndens gerning og dæmonens gerning. Selvom det måske ser ud som om, at Helligåndens ikke fører til specielle oplevelser eller fantastiske gaver i begyndelsen, så vil Guds magt vokse i hjerterne hos de retfærdige og som en stigende sol om morgenen tage til.
 
 
Dæmonbesatte Kristne
 
Hvorfor er det, at så mange mennesker bliver besatte af dæmoner, selvom de forsøger at modtage Helligånden?
Fordi de modtager dæmoner gennem håndspålæggelse af falske profeter.

Det er overraskende, at vi ser så mange, som tror på Jesus, hvis kroppe og sjæle går til grunde, fordi de har modtaget dæmoner igennem håndspålæggelse af falske profeter. Disse mennesker har intet at gøre med Gud, for deres tro hviler ikke på Bibelens ord. De har travlt med at anvende deres evner uden at vide, at deres handlinger får mange mennesker til at blive Satans tjenere. Hvorfor har de så travlt med at bruge deres evner i kristendommen? Fordi deres såkaldte evner snart vil forsvinde, hvis de ikke bruger dem. Det er derfor, at de har så travlt. 
De bliver bestandigt nødt til at bede og udøve mirakler og tegn i Jesu navn. Folk, som siger: ”Jeg har modtaget den gave at kunne prædike evangeliet”, bliver nødt til at prædike evangeliet konstant, fordi hvis de ikke gør det, vil deres falske lykke snart forsvinde. Hvis disse mennesker ikke er trofaste imod dæmoners gaver såsom tungetale, healing, synskhed, med andre ord hvis de ikke er loyale overfor Satans gerninger, så vil han måske gøre dem meget syge. Ligesom en shaman eller en spåkone kan blive temmelig syge, hvis de ignorerer rollen som Satans tjenere. Det er derfor, at de ihærdigt må bruge de evner, som de har fået af Satan, ellers bliver de ladt tilbage i elendighed, efter at deres evner er brugt op. 
Engang kendte jeg en person, som brændende troede på Jesus og så ud som om, at han besad mange specielle evner fra Gud. Han opfordrede folk til at modtage Helligåndens fylde og holdt vækkelsesmøder, hvor han uddrev dæmoner ved håndspålæggelse og udførte mirakler såsom tungetale og healing. Han blev genstand for stor misundelse og respekt gennem sine mange undere. Tusinder af troende fulgte ham. Men snart begyndte han at fornægte Jesus og sagde: ”Jesus Kristus er en fiasko. Han er ikke Guds Søn”. Han forbandede Jesus Kristus og hævdede endda, at han selv var Gud. Til sidst dræbte han Jesus Kristus i sit hjerte og i hjerterne hos mange kristne. 
Fok som ham fornægter evangeliet om vandet og Ånden, fordi Satan er deres leder. De får den forkerte tro fra begyndelsen, fordi de lider under den illusion, at de har samme evner som apostlene, til at se deres egne evner, til at få folk til at tale på andre tungemål og uddrive dæmoner gennem håndspålæggelse. De har den faste overbevisning, at den iboende Helligånd er kommet til dem.
De lærer folk metoder til at modtage Helligånden og tror, at det er muligt at modtage ham ved at bede angrende bønner. Men denne metode til at modtage Helligånden er ikke baseret på Guds ord. På trods af dette siger de, at hvis en troende taler i tunger og profeterer, så er det et bevis på, at Helligånden er kommet over ham. Fordi mange mennesker ikke rigtigt forstår begrebet om den iboende Helligånd, tror de, at de kan modtage Helligånden ved at lære og følge falske profeters vejledning. Det er sådan, at Satan var i stand til at fylde kristne med dæmoners ånd og herske over disse mennesker. Alle disse metoder er blot fælder lagt ud af Satan.
Utallige mennesker er blevet besat af dæmoner gennem falske profeters lærdom. Almindelige troende lever et ganske ordinært religiøst liv, men dæmonbesatte folk bruger onde ånders magt og lever tilsyneladende lidenskabelige religiøse liv. Hvad er det for evner, de lægger for dagen? De har evnen til at heale, til at tale i tunger og til at få andre mennesker til at blive besat af dæmoner gennem håndspålæggelse. Vi bør vide, at håndspålæggelse er en metode, hvor man overfører noget til andre, og at dæmonernes rige er blevet voldsomt udvidet gennem disse metoder. 
 
 
Onde ånder virker gennem menneskets grådighed!
 
Satan virker i folk som Simon i hovedafsnittet. Disse mennesker siger, at de kan modtage Helligånden gennem håndspålæggelse uafhængigt af deres tro på evangeliet om vandet og Ånden. I dag bliver mange mennesker narret af Satan og forsøger at modtage Helligånden gennem angrende bønner, faste, selvopofrelse eller håndspålæggelse. Men de er besat af dæmoner og lever forbandede liv.
Vi bør være klar over, at denne formidler kaldet håndspålæggelse, som mange kristne modtager over hele verden, udfører dæmoners gerning. Disse mennesker, som besidder de samme træk som Simon, er falske profeter i Guds øjne. Selv folk, som tror på Jesus, kan blive besat af dæmoner, hvis de har synd i hjertet. Disse mennesker er i stand til at udføre mirakler gennem djævelens handlinger. Satan får folk til at modtage håndspålæggelse fra sine tjenere for at gøre det lettere at få dem besat af dæmoner og derved etablere sit rige over hele verden. I dag anses [2]Pinsekirkens Karismatiske Bevægelse  officielt over hele verden som formel kristen bevægelse. 
 
2Den vestlige kristendom begyndte at svinde bort i den anden halvdel af det 20. århundrede i mødet med den materielle fremgang og masseforbruget. På samme tid, som et resultat af dette, var mange kristne, som ledte efter en vej til at følges tættere med Jesus, utilfredse med kedsommeligheden i deres daværende kirker. Andre blev påvirket af enten mangel på eller langsommelighed fremdrift i det spirituelle, og andre igen blev frustreret over deres manglende evne til at overføre deres tro til en personlig kærlighed til Jesus. 
Pinsekirkens såkaldte Karismatiske Bevægelse opstod under disse omstændigheder. Dem, som fandt vej til denne bevægelse, søgte entusiastiske oplevelser og metoder såsom tungetale, profetier, mirakler og undere, og de beundrede de første hændelser i Pinsekirken. I deres entusiasme hengiver de sig villigt til Helligåndens såkaldte herredømme, men for at sige det ærligt er deres lærdom og metoder ikke baseret på Bibelen.
I udviklingslandene har denne bevægelse udviklet sig enormt. Deres ledere har tiltrukket kristne fra udviklingslandene med løftet om rigdom og sundhed kombineret med religiøs entusiasme. Afvigelser fra bevægelsen såsom den Nye Pinsekirke er også blevet set og har store sammenfald med lærdommen i New Age-bevægelserne. 
 
Som Gud sagde det: ”Det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab”, (Hos 4:6), er der mange sandhedssøgende i dag, som går til grunde, når de i deres uvidenhed bliver vildledt af karismatiske folk. Folk siger, at selv hvis de såkaldte Karismatiske kirker indenfor Pinsekirken blev etableret i ørkenen, så ville folk strømme dertil. Hvorfor er det sådan? Karismatiske folk udvider deres kirker ved at forvirre andre med deres falske evner og fører dem til at blive besat af dæmoner gennem håndspålæggelsen. Et af deres specielle talenter er, at når først folk er blevet besat af dæmoner gennem håndspålæggelse, så bliver de begejstrede for at leve religiøse liv. 
Denne verden nærmer sig langsomt sin afslutning. Hvis vi ønsker at blive født på ny i disse sidste dage, må vi vide, hvordan djævelen arbejder og stå fast imod hans planer. Vi må også frelses fra vores synder én gang for alle og modtage den iboende Helligånd som en gave ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Vi må vende tilbage til sandheden med den fuldendte viden om, hvordan Guds Ånd kommer til os. 
Et andet træk ved karismatiske mennesker er, at de giver store pengesummer til deres kirker og betingelsesløst bliver fanatiske troende. Selv utallige kristne er begejstrede for forkyndelsen med dæmonernes magt, men de kommer helt sikkert i helvede uden at erkende deres egen skæbne. Disse mennesker, som brændende tror på djævelens magt som beviset på deres frelse, ser frem til at komme i himlen og tvivler ikke. Men de har synd i deres hjerter og er dømt til ødelæggelsen.
Hvis de bliver spurgt om det følgende: ”Har du synd i hjertet, selvom du tror på Gud?”, så vil de helt sikkert svare, at det er naturligt for dem at være i synden. De tror, at det er umuligt for en person ikke at have synd i hjertet, selvom man tror på Jesus. 
Folk har en tendens til at tro, at de fortjener at komme i himmerige, selvom de har synd i deres hjerter, fordi de føler sig trygge ved at tro på Jesus og har beviset i deres falske evner. 
Hvor er dette et absurd håb! Grunden til deres faste overbevisning er, at de besidder en form for overnaturlig evne. De har oplevet at tale i tunger, at modtage visioner og at heale de syge, og de tror fuldt og fast på, at de oplevelser stammer fra Helligånden. Derfor siger de til dem selv, at de har helt klart modtaget frelsen og Helligånden gennem disse oplevelser. 
Fordi disse mennesker har en mangelfuld viden om ordene om frelsen, har de ingen tillid til deres frelse, hvis synlige evner ikke kommer til dem. Derfor forsøger disse mennesker af al magt at finde håndgribelige forsikringer om frelsen, og senere ender de med at gøre Satans arbejde. Fordi disse mennesker søger at finde Guds svar gennem angrende bønner eller selvopofrelse i stedet for at tro på evangeliet om vandet og Ånden, ender de til sidst med at modtage onde ånder i stedet for Helligånden. 
Djævelen anklager folk ved at hviske i deres ører: ”Du har syndet, har du ikke?” og fører dem til selvfordømmelse. Jeg kender en person, som nu har modtaget syndernes forladelse og Helligånden. Før han blev født på ny, skete der noget for ham, selvom han brændende troede på Jesus. Denne person talte på mange fremmede sprog og udførte mange mirakler. Selvom han græd og bad angrende bønner hele natten, så fortsatte synden i hans hjerte med at pine ham, selvom han troede på Jesus. På et tidspunkt begyndte Satan at hviske til ham: ”Du har syndet, så det er bedre, at du dør”. Satan kom ofte til ham og anklagede ham, pinte ham og mindede ham om hans synder. Satan førte ham til selvfordømmelse. Men alt, han kunne gøre, var at bekende synden i hjertet. Han kunne ikke befri sig selv for Satans anklager, indtil han kom til at høre og tro på det smukke evangelium. 
Du bør vide, at dem, som ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, bliver djævelens bytte. Tror du, at nogen, som ikke har modtaget syndernes forladelse, er i stand til at afvise djævelen? Enhver, som ikke holder fast ved det sande evangelium om vandet og Ånden, vil blive fanget ind og pint af Satan. Guds evangelium om vandet og Ånden er absolut nødvendigt for at fordrive Satan. Derfor bør alle, som tror på Jesus, tro på evangeliet om vandet og Ånden og også prædike det til alle mennesker i hele verden. Dem, som hører dette, bør adlyde og tro på det.
 
 
Lovløshedens mysterium sker allerede nu i verden!
 
Lige nu er hele verden dækket af dæmonernes aktiviteter. Hvis vi ønsker at prædike evangeliet, som fører folk til at modtage Helligånden, så må vi fjerne de dybe misforståelser om den iboende Helligånd.
Først og fremmest må vi gøre det klart, at det er en løgn, at Helligånden kommer gennem håndspålæggelse. Vi bør tydeligt bevidne, at oplevelser såsom ”at tale på andre sprog efter at have modtaget håndspålæggelse, at føle en brændende fornemmelse gennem anger og faste og at få meddelelser direkte fra Jesus” er djævelens værk. Kun gennem troen på evangeliet om vandet og Ånden kan folk blive befriet fra djævelens bedrag. Kun ved troen kan vi blive frelst fra vores synder gennem evangeliet om vandet og Ånden.
Vi må besejre djævelen, ”løgnens fader”, med evangeliet om vandet og Ånden. Satan har bundet alle mennesker over hele verden fast med selvfordømmelsen, så vi må få disse mennesker tilbage til sandheden ved at få dem til at erkende, at deres vildledte oplevelser og følelser er Satans bedrag.
På denne tid er det mennesker som Simon, Samaritaneren, som forsøgte at købe Helligånden med penge, som leder kirken. Det er de blinde, som fører de blinde. De kan ikke vise folk den sande vej til frelsen, for de kender ikke evangeliet om vandet og Ånden og har synd i deres hjerter. Så de får Satan til at hvile i hjerterne hos deres tilhængere ved at afholde natlige bede-seancer, hvor de tilskynder til angrende bønner og anvender håndspålæggelse. Disse mennesker er faktisk besat af djævelen, og hvis vi ønsker at få dem tilbage til Guds ord, må vi ødelægge Satans arbejde ved at give dem den fuldendte viden om vandet og Ånden. Hvis folk ikke kender til Satans strategier, så vil de ikke have andet valg end at lide i hjælpeløsheden. 
Som jeg har sagt, er det at udføre mirakler såsom at tale i tunger og at profetere efter at have modtaget håndspålæggelsen, blot djævelens aktiviteter. Med andre ord manifesterer karismatiske personers evner sig gennem djævelens gerninger. Vi bør lære dem at ”Det er djævelen, som arbejder i dig, hvis der er synd i dit hjerte. Hvis du tror, at Helligånden hviler i dig, selvom du har synd i hjertet, så er du blevet narret”. 
Apostlenes tro og troen hos folk, som har modtaget håndspålæggelsen i hovedafsnittet i Apostlenes Gerninger 8, er blevet sat i samme kategori, fordi de begge kendte til Jesu Kristi evangelium om vandet og Ånden. Men apostlenes tro var helt anderledes end den tro, de fleste kristne nærer i dag, som blot tror, at håndspålæggelse vil få dem til at modtage Helligånden. 
Modtager en person Helligånden gennem håndspålæggelse af nogen, som har modtaget syndernes forladelse? Nej. Bibelen siger, at Guds Ånd svævede over vandene (1 Mos 1:2). Dette betyder, at for at man kan modtage syndernes forladelse og Helligånden, må man høre og tro på evangeliet om vandet og Ånden. Gud sender Helligånden som en gave til en genfødt kristen, som tror på evangeliet om vandet og Ånden.
Vi bør huske på, at det vil være som at gå imod evangeliet om vandet og Ånden, som Gud har tiltænkt os for at frelse os fra vores synder, hvis vi lærte folk at stræbe efter håndspålæggelse for at kunne modtage Helligånden. At tro, at en person kan give en anden Helligånden, er det samme som at udfordre Gud, og folk med denne form for tro falder let for Satans bedrag. Det bør aldrig have lov at ske. 
Alle vores synder bliver tilgivet, når vi tror på evangeliet om vandet og Ånden, og Helligånden bevidner dette. En, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, har ikke længere synd i hjertet. Det er ikke fordi, at han ikke har syndet, men i stedet fordi at han tror på kraften i evangeliet om vandet og Ånden. Evangeliet om vandet og Ånden bevidner, at han ikke længere har synd i sit hjerte, og Helligånden bevidner også dette. Man kan ikke kalde Jesus sin Frelser uden at have Guds Ånd i sig. 
Dæmonbesatte mennesker kender ikke til evangeliet om vandet og Ånden og gør det heller aldrig til et emne for diskussion. De kender ikke engang evangeliet om vandet og Ånden og er endnu mindre i stand til at skelne sandheden. De siger, at Helligånden kun kommer, når de udfører og modtager håndspålæggelse. Men Helligånden kommer aldrig gennem håndspålæggelse. Du bør indse, at djævelens gerninger lige nu har stor magt over folk i kirker over hele verden med hans falske lærdom. Af denne grund er det altafgørende at modtage den sande iboende Helligånd ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden.