• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 8 : Helligånden

[8-3] Modtog du Helligånden da du troede? (ApG 19:1-3)

2021.05.15 104
Modtog du Helligånden da du troede?(ApG 19:1-3)
”Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple og spurgte dem: ”Fik I Helligånden, da I kom til at tro?” De svarede: ”Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd”. Paulus spurgte: ”Hvilken dåb blev I da døbt med?” De svarede: ”Med Johannes’ dåb””. 
 
 
Hvorfor siger Bibelen: ”Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig?”
Fordi mennesker kan tage himmeriget ved troen på det smukke evangelium, som siger, at Jesus rensede al synd i verden bort gennem Sin dåb ved Johannes Døber og Sit blod på korset. 

Hvilken form for evangelium prædikede Paulus? Han prædikede evangeliet om Jesu dåb og Hans blod. ApG 19:1 siger: ”Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple og spurgte dem: ”Fik I Helligånden, da I kom til at tro?””. Men disse mennesker troede på Jesus samtidig med, at de udelod betydningen af Jesu dåb. De kendte ikke det smukke evangelium, som fører til den iboende Helligånd. Det er derfor, at Paulus’ spørgsmål: ”Fik I Helligånden, da I kom til at tro?” var et meget usædvanligt spørgsmål for nogle disciple i Efesos. Andre mennesker ville have spurgt dem: ”Troede I på Jesus?” Men Paulus stillede spørgsmålet på denne usædvanlige måde, så de kunne modtage Helligånden ved at forny deres tro på det smukke evangelium. Paulus’ menighed var at prædike det smukke evangelium om Jesu dåb og Hans blod. Paulus, Peter og Johannes bevidnede også Jesu dåb af Johannes Døber. 
Lad os kigge på apostlenes vidne om evangeliet om dåben. Først bevidnede Paulus: ”Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død?”, (Rom 6:2-3) og ”Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus”, (Gal 3:27).
Apostelen Peter bevidnede også evangeliet om Jesu dåb i 1 Pet 3:21, idet han sagde: ”Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse, han som er faret op til himlen og sidder ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og magter er blevet underlagt ham”. 
Apostelen Johannes bevidnede også det smukke evangelium i 1 Joh 5:5-8, idet han sagde: ”Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn? Han er den, der er kommet gennem vand og blod, Jesus Kristus. Han kom ikke kun med vandet, men med vandet og blodet; og det er Ånden, som vidner, fordi Ånden er sandheden. For der er tre, som vidner: Ånden og vandet og blodet, og de tre bliver til ét”. 
Johannes Døber spillede en afgørende rolle i fuldendelsen af det smukke evangelium. Bibelen fortæller følgende om Johannes Døber i Malakias’ Bog 3:1-3 og i Matthæusevangeliet 11:10-11. Johannes Døber var menneskehedens repræsentant, og han var den profeterede Elias, som skulle komme, som der stod skrevet i Det Gamle Testamente. I Det Gamle Testamente blev et syndoffer dræbt og dets blod udgydt, efter at et menneskes synder var blevet fjernet gennem håndspålæggelse. Men i Det Nye Testamente var Jesus syndofferet, som fjernede al synd i verden gennem Sin dåb og døden på korset for at betale syndens løn. Jesus frelste menneskeheden, fordi Johannes Døber overførte al synd i verden til Ham gennem dåben i Jordanfloden. 
Gud planlagde to store gerninger for at frelse menneskeheden fra deres synder, og Han fuldførte dem begge. Den første var at sende Jesus til denne verden gennem Jomfru Marias krop og dernæst få Ham døbt og korsfæstet for at fjerne al synd i verden. Den anden gerning var at få Johannes Døber født gennem Elisabet. Gud fik disse to begivenheder til at ske for at frelse menneskeheden fra dens synd. Dette var gerningen, som Gud planlagde gennem Treenigheden. Gud sendte Johannes Døber til denne verden seks måneder før Jesus, så sendte Han Jesus Kristus, menneskehedens Frelser, til denne verden for at befri menneskeheden fra dommen over deres synd. 
Jesus bar vidne til Johannes Døber i Matthæusevangeliet 11:9: ”Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet”. Og da Johannes Døber, som overførte al synd i verden til Jesus, så Ham den næste dag, bar han vidnesbyrd ved at sige: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd”, (Joh 1:29).
Bibelen har mange optegnelser om Johannes Døber, som døbte Jesus, og vi bør stræbe efter at få en mere uddybende viden om ham. Johannes Døber kom til denne verden før Jesus. Hans rolle var at opfylde det smukke evangelium, som var Guds plan. Bibelen siger, at Jesus accepterede al synd i verden fra Johannes Døber, og at Johannes Døber overførte dem til Ham for at opfylde Guds vilje. 
Vi kalder ham Johannes Døber, fordi han døbte Jesus. Hvilken betydning har Jesu dåb af Johannes Døber egentlig? Ordet ”dåb” betyder ”at blive vasket”. Eftersom al synd i verden blev overført til Jesus gennem Hans dåb, er den blevet vasket bort. Jesu dåb har samme betydning som den ”håndspålæggelse”, som syndofferet modtog i Det Gamle Testamente. Den åndelige betydning af dåben er ”at overføre”, ”at blive vasket” eller ”at blive begravet”. Jesu dåb af Johannes Døber var en frelsegerning, som skulle fjerne synden hos alle mennesker i verden. 
Jesu dåb har samme signifikans som håndspålæggelsen, som var fremgangsmåden i Det Gamle Testamente, når man overførte synd til syndofferet. Med andre ord overførte Israels folk deres årlige synder til syndofferet på Forsoningsdagen gennem håndspålæggelse af ypperstepræsten. Dette offer i Det Gamle Testamente har den samme funktion som Jesu dåb og Hans død på korset. 
Gud udpegede Forsoningsdagen som den tid, hvor israelitternes synd skulle fjernes. På den tiende dag i den syvende måned overførte ypperstepræsten alle folkets årlige synder til hovedet af syndofferet ved at lægge sine hænder på hovedet af offeret for at sone sit folks synd. Det var det offersystem, som Gud havde etableret. Det var den eneste måde, hvorpå man kunne overføre folkets synd til syndofferet, og overførelse af synd gennem håndspålæggelse var den evige lov, som Gud havde etableret.
”Aron skal lægge begge sine hænder på den levende buks hoved, og han skal bekende al israelitternes synd over den, alle deres overtrædelser og synder; dem skal han lægge på hovedet af bukken og derpå sende den ud i ørkenen med en mand, det står rede. Bukken skal bære alle deres synder ud i ødemarken, og manden skal slippe den løs i ørkenen”, (3 Mos 16:21-22).
I Det Gamle Testamente lagde en synder sine hænder på hovedet af syndofferet og overførte sine synder til den for at opnå tilgivelse. Og på Forsoningsdagen lagde Aron, ypperstepræsten, som israelitternes repræsentant, sine hænder på hovedet af offeret for at overføre Israels synd. Så blev offeret dræbt, efter at det have påtaget sig deres synder. 
Det har den samme åndelige betydning som dåben (Baptisma på græsk betyder ”at blive vasket, at blive begravet, at overføre”), som Jesus modtog af Johannes Døber i Det Nye Testamente. Ligesom ypperstepræsten i Det Gamle Testamente lagde sine hænder på syndofferet for at overføre synden hos Israels folk, så blev hele menneskehedens synd overført til Jesus gennem Hans dåb af Johannes Døber. Jesus døde da på korset for at sone alle vores synder. Dette er det smukke evangelium om sandheden. 
Ligesom Aron, ypperstepræsten, ofrede syndofferet i israelitternes sted, så udførte Johannes Døber, en af Arons efterkommere, opgaven som menneskehedens repræsentant ved at døbe Jesus og derved overføre hele menneskehedens synd til Ham. Gud beskrev Sin kærligheds vidunderlige plan i Bibelen, som det står skrevet i Salmernes Bog 50:4-5: ”Han indkalder himlen deroppe og jorden, han vil holde dom over sit folk. Kald mine trofaste sammen hos mig, dem der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer”. Amen, halleluja. 
Kirkens historie fortæller, at der var ingen jul i de to første århundreder på den tidlige kirkes tid. De kristne på den tidlige kirkes tid og Jesu apostle havde kun fejret 6. januar som ”Dagen for Jesu Dåb” i Jordanfloden af Johannes Døber. Hvorfor tillagde de Jesu dåb så stor betydning i deres tro? Svaret er selve nøglen til kristendommen i den apostolske tradition. Men jeg håber, at du ikke vil blande det sammen med de troendes dåb i vand og Jesu Dåb. 
Dåben af troende, som den eksisterer i dag, har en meget anderledes betydning end den dåb, som Jesus modtog af Johannes Døber. Derfor skal vi alle have den samme tro som Jesu disciple, hvis vi ønsker at modtage den iboende Helligånd. Vi skal alle modtage den iboende Helligånd ved at tro på Jesu Kristi dåb, som Han modtog af Johannes Døber og Hans blod på korset.
Hvis den tidlige kirke så på dåben som et overordentligt vigtigt ritual, så var det på grund af dens ophøjede tro på Jesu dåb, og i vore dage bør vi også anse Jesu dåb af Johannes Døber for et uerstatteligt element i vores frelse. Og vi må også række ud og holde fast i den rette tro, som indeholder den fuldendte viden, som siger, at Jesus blev nødt til at blive korsfæstet på grund af dåben af Johannes Døber. Vi bør huske på, at Helligånden begynder at hvile i os, når vi tror på, at Jesus blev døbt, døde på korset og genopstod for at blive vores Frelser. Jesu dåb af Johannes Døber og Hans blod på korset har således en speciel betydning i det smukke evangelium.
Den ufejlbarlige metode for os til at modtage Helligånden er at tro på det smukke evangelium om Jesu dåb og blod. Jesu dåb rensede hele menneskehedens synd med det samme. Det var frelsens dåb, som fører os til at modtage Helligånden. Eftersom nogle mennesker ikke kan erkende kraften i Jesu dåb, anser de den blot for at være en ceremoni. 
Jesu dåb er en del af det smukke evangelium, som fortæller os om, hvordan Han fjernede al synd i verden og accepterede dommen for dem ved at udgyde Sit blod på korset. Enhver, som tror på ordene i det smukke evangelium, bliver medlem af den kirke, som er en af Herrens besiddelser, og som nyder Helligåndens velsignelse. Helligånden er en gave fra Gud til dem, som har opnået tilgivelse for deres synder. 
Med Sin dåb blev Jesus ”Guds lam, som bærer verdens synd bort”, (Joh 1:29). I Joh 1:6-7 står der: ”Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham”. For at tro på Jesus som vores Frelser, som fjernede alle vores synder, må vi forstå Johannes’ menighed og vidnesbyrd, som det står skrevet i Bibelen. Så vil vi være i stand til at tro på Jesus Kristus som vores Frelser. For at modtage Helligånden må vi forstærke vores tro ved hans vidnesbyrd. Derfor må vi tro på Jesu dåb af Johannes Døber og Hans blod på korset for at fuldende det smukke evangelium om sandheden. 
I Matthæusevangeliet 11:12 står der skrevet at ”Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig”. Dette afsnit er kendt som et af de mest vanskelige afsnit i Bibelen. Men vi skal være meget opmærksomme på den sætning, som lyder ”fra Johannes Døbers dage”. Den fremhæver tydeligt, at Johannes Døbers menighed var direkte forbundet med Jesu menighed for at frelse os. 
Jesus ønsker, at vi skal træde ind i himlen ved vores modige tro, så modig som fremadstormende mænd. Vi synder hver dag, vi er skrøbelige, men Han tillader os at træde ind i Sit rige ved vores modige tro, uanset at vi er onde. Så dette afsnit betyder, at folk kan rive himmeriget til sig ved troen på det smukke evangelium, som siger, at Jesus fjernede alle vores synder gennem Sin dåb af Johannes Døber og Sit blod på korset. Med andre ord betyder det, at himlen kan tages gennem den modige tro på dette smukke evangelium om Jesu dåb og blod.
Jesu dåb fjernede alle vores synder, og vores tro på den garanterer, at vi vil modtage den iboende Helligånd. Vi må prædike dette evangelium til vores naboer, familier, bekendte og til alle andre i hele verden. Vi må tro på det smukke evangelium, som siger, at al synd i verden blev overført til Jesus gennem Hans dåb. Gennem vores tro vil vi opnå frelsens velsignelse og den iboende Helligånd.
Jesu dåb fjernede alle vores synder, og Hans blod var syndens dom. Vi må forklare ikke-troende om det smukke evangelium om vandet og Ånden. Kun ved at gøre dette vil de komme til at tro på evangeliet og modtage Helligånden. Jeg ønsker, at du skal tro på det. Kun ved at tro på Jesu dåb af Johannes Døber og Hans blod på korset kan mennesket opnå tilgivelse for sine synder og modtage den iboende Helligånd.
Enhver kan blive Herrens søn, i hvem Helligånden hviler, og en af vores søstre og brødre ved at tro på det smukke evangelium om vandet og Ånden. Du bør have den samme tro på det smukke evangelium, som Paulus havde. Jeg takker Herren for, at Han har givet os dette smukke evangelium, og jeg priser Ham. Amen.