(1 Joh 1:1-10)
”Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord—og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os—det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus. Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen. Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os”.
Hvad er en essentiel forudsætning for at få en følelse af fællesskab med Helligånden?
Vi må først kende og tro på evangeliet om vandet og Ånden og rense os for alle vores synder gennem troen.
Hvis du ønsker at få et fællesskab med Helligånden, må du først og fremmest vide, at selv den mindste synd i Herrens øjne gør et sådant fællesskab umuligt. Du tror måske: ”Hvordan kan et menneske undgå at indeholde blot den mindste lille synd foran Herren?” Men hvis du virkelig ønsker et fællesskab med Herren, så må der ikke være nogen form for mørke i dit hjerte. Derfor må du vide, at du skal tro på frelsens evangelium og rense dig selv for alle synder for at få et fællesskab med Herren.
Hvis du vitterligt ønsker at få et fællesskab med Helligånden, så må du først kende og tro på evangeliet om vandet og Ånden og rense dine synder gennem troen. Hvis du ikke kender evangeliet om vandet og Ånden og ikke tager det ind i dit hjerte, så skal du slet ikke tænke på at have et fællesskab med Herren. At have et fællesskab med Helligånden er kun muligt, når alle dine synder er renset bort fra dit hjerte gennem evangeliet om vandet og Ånden.
Alle synder kan blive renset bort fra ens tanker med sandheden om Hans vand og Ånd. Herren velsigner dig med Helligånden, når du tror på det smukke evangelium om vandet og Ånden. Ønsker du virkelig at have et fællesskab med Helligånden? Så erkend dine synder og tro på det smukke evangelium for at rense dig selv for synd. Efter dette kan du i sandhed have et fællesskab med Herren.
Hvis du ønsker at have et fællesskab med Herren, må du tro på den dåb, som Jesus modtog af Johannes Døber i Jordanfloden og også tro på Hans blod på korset. Hvis folk virkelig ønsker at få et fællesskab med Helligånden, skal de vide, hvem Helligånden er. Helligånden er den Hellige. Og derfor kan Han kun hvile i dem, som tror på det smukke evangelium.
Lad os se på en bekendelse fra en person, hvis synder blev renset bort ved at tro på Jesu dåb af Johannes Døber og på Hans blod, og som nu har et fællesskab med Helligånden.
”Der er mange forskellige mennesker i denne verden, og alle lever med deres egne tanker og levemåder. Jeg var ligesådan. Jeg havde et ganske almindeligt liv, og helt fra barndommen fulgte jeg med min mor i kirken og kom helt naturligt til at tro på Gud. Min far var ateist og kritiserede mig ofte for min tro, men resten af min familie gik alle i kirke. At gå i kirke var en stor del af mit liv.
Men igennem min ungdom fik jeg mange tanker om livet og døden, himlen og helvede, fordi min far var bundet til sin sygeseng. De fleste mennesker sagde, at hvis jeg troede på Gud, ville jeg være i stand til at komme i himlen og blive Hans barn, men det var jeg aldrig helt sikker på. Jeg var aldrig sikker på, at jeg ville blive Hans barn. Jeg havde lært, at hvis jeg gjorde gode gerninger på jorden, så ville jeg komme i himlen, så derfor forsøgte jeg at hjælpe dem, som var i nød.
Men i den ene del af mit hjerte, vidste jeg, at jeg havde syndet. Jeg så måske ud til at være en god person i andres øjne, men jeg kunne ikke andet end føle mig skyldig over mine synder. På den tid gjorde jeg det til en vane at gå i kirke og bede: ”Vil Du ikke nok gøre mig til Dit barn. Lad mig kende sandheden”. Imens jeg bad, udviklede jeg en ny trang i mit hjerte. Når som helst jeg lyttede til læren om Hans ord, kunne jeg ikke forstå eller se ordene. Jeg var udmattet af tomheden i mit liv, min synd, døden osv.
Jeg tænkte tanker såsom ”Jeg ønsker at blive født på ny. Hvis jeg kan blive født på ny, vil jeg ikke leve på denne måde”. Men på trods af disse tanker kom jeg mindre og mindre i kirken, og mine ungdomsår forsvandt. Nu skulle jeg finde et job, men det var mere vanskeligt, end jeg havde troet. Jeg blev endnu mere ulykkelig, og ligegyldigt hvor hårdt jeg forsøgte, kunne jeg ikke smile. Når jeg så på mig selv med et tomt hjerte, blev jeg deprimeret. På den tid hørte jeg evangeliet fra min ældre broder.
”Derfor skal I omvende jer og vende om, for at jeres synder kan blive slettet ud; så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit”, (ApG 3:19). Dette var lige præcis evangeliet om vandet og Ånden. Alt, hvad jeg havde lært på mine tidligere kirkemøder, var, at Jesus var død på korset for vores synder. Men dette evangelium fortalte mig, at Jesus blev døbt af Johannes Døber for at fjerne vores synder og blev dømt for vores synder på korset.
Jeg var kommet i kirken hele mit liv, og jeg havde foregivet at være et af Guds børn, men jeg havde fejlet. Jeg havde forsøgt at forstå meningen med Hans ord, men jeg havde fejlet. Men efter at jeg hørte det smukke evangelium om vandet og Ånden og troede på det, forsvandt synden i mig og alle de ting, som pinte mig, og mit hjerte blev fredfyldt.
Jeg troede, at hvis blot jeg ivrigt troede på Gud og kom i kirken regelmæssigt, så ville jeg komme i himlen. Men Gud sendte evangeliet om vandet og Ånden til mig, og alle mine synder blev tilgivet. Han gav mig Helligåndens gave. Før jeg modtog Hans frelse, kendte jeg intet til Helligånden og heller ikke til tungetale. Jeg gik blot i kirke og troede, at hvis jeg levede et ærligt liv og tjente min kirke, så ville Gud velsigne mig. Men jeg kom til at indse, at jeg kun kunne modtage Helligånden, når mine synder var blevet tilgivet gennem det smukke evangelium om vandet og Ånden.
I mit tidligere liv levede jeg stadig i synden, selvom jeg troede på Gud. Og jeg levede en form for lunkent liv og kendte ikke til betydningen af at modtage Helligånden. Men gennem Hans tjener, som prædikede det smukke evangelium ifølge Bibelen, fik jeg troen og kom til den erkendelse, at Helligånden også hvilede i mig.
Efter at jeg havde modtaget frelsen, kunne jeg først ikke finde ud af, om Helligånden hvilede i mig eller ej. Men jeg fortsatte med at studere Hans ord og indså, at en ny tro blomstrede i mit hjerte, og at jeg havde modtaget den iboende Helligånd. Nu er det sandt, og jeg føler mig overbevist om, at Helligånden hviler i mig! Da Han tilgav mine synder, vidste jeg, at kun dem, som var fri fra synden, kunne blive Guds børn og modtage Helligånden.
Jeg vidste også, at mine anstrengelser for at virke perfekt i Hans øjne eller for at leve perfekt aldrig ville tillade mig at modtage Helligånden. Gud kommer til dem, som ved, at de er syndere og alligevel ikke ved, hvad de skal gøre ved det. Han møder dem, som ivrigt søger og behøver Ham.
Han fik mig til at se, at troen på at gøre gode gerninger og troen på Gud med uforsvarlig fornægtelse af verden aldrig ville få mig i himlen, og at Jesus Kristus kom til denne verden for at frelse mig fra mine synder gennem det smukke evangelium om vandet og Ånden. Han gav mig Helligånden, som skal hvile i mig for altid.
Jeg takker Herren, fordi Han har gjort mig til Sit barn og velsignet mig med den iboende Helligånd. Hvis det ikke havde været for Herren, så ville jeg stadig have synd i mit hjerte og ville være fordømt til en evig livstidsdom i helvede”.
På samme måde troede jeg engang også kun på blodet på korset og kunne ikke modtage Helligånden, selvom jeg ønskede det. På den tid troede jeg på Jesus, men havde synd i mit hjerte, som forhindrede mig i at modtage Helligånden. En synder kan ikke modtage Helligånden i sit hjerte. Men alligevel forsøger mange syndere at modtage Helligånden på trods af, at deres hjerter er fulde af synd.
Hvis du virkelig ønsker at modtage Helligånden og få et fællesskab med Ham, så må du tro på det smukke evangelium om vandet og Ånden og opnå frelsen. Er du stadig syndig? Så kan du høre det sande evangelium fra dem, som allerede har modtaget Helligånden. Dem, som ønsker at få et fællesskab med Helligånden, må have et tørstigt hjerte og stole på det smukke evangelium om vandet og Ånden.
Kun de retfærdige kan høre ordene om Helligånden igennem kirken. De kan leve deres liv i troen ved at høre det smukke evangelium, men syndere lever deres forbandede liv dømt til helvede uden nogensinde at høre evangeliet.
Derfor må du lære om evangeliet om vandet og Ånden. Hvorfor skal du tro på dette evangelium? Det er nødvendigt, for at du kan undslippe fra lovens religion og bygge din tro på det smukke evangelium, som er baseret på Guds ord. Jesu disciple fulgte dette smukke evangelium, og nu tilhører det dem, som har modtaget Helligånden. Det smukke evangelium om vandet og Ånden er præcis det samme, som det apostlene fulgte på den tidlige kirkes tid. Alle kristne må modtage Helligånden. Kun da kan de blive Guds børn.
Dem, som endnu ikke tror på det smukke evangelium om vandet og Ånden, må have synd i deres hjerter. De kan ikke have et fællesskab med Helligånden. For at have et fællesskab med Ham må de først tro på evangeliet om vandet og Ånden, som Gud gav dem, og modtage Helligånden.
Bibelen nævner igen og igen Helligånden
Den iboende Helligånd begyndte efter Jesu genopstandelse. Nu er det frelsens dage, og nu er tiden for Hans uendelige nåde kommet. Men det er virkelig uheldigt, hvis vi ikke modtager evangeliet om vandet og Ånden, og hvis vi lever uden at have et fællesskab med Helligånden.
Har du et fællesskab med Helligånden? Er du blevet forhindret i at have et fællesskab med Helligånden på grund af dine synder? Så lær om evangeliet om vandet og Ånden, som Gud gav dig og tro på det. Hvis du tror på evangeliet om vandet og Ånden, så vil Helligånden hvile i dit hjerte og være din ledsager. Helligånden hviler kun i hjerterne hos dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden. Helligånden åbenbarer ofte Sin vilje i de retfærdiges hjerter. Paulus’ mission med Helligånden var at udbrede det smukke evangelium.
Hvordan kan du genkende en person, som har modtaget Helligånden? Hvad er kendetegnet? Kendetegnet er, om man tror på det smukke evangelium om vandet og Ånden eller ej. Hvis man kender og tror på det smukke evangelium om vandet og Ånden, så er man en person, som har den iboende Helligånd i sig.
Helligånden hviler ikke i dem, som ikke tror på det smukke evangelium. Helligånden hviler kun i dem, som tror på syndernes forladelse, som kommer fra den dåb, som Jesus modtog af Johannes Døber og Hans blod på korset. Ønsker du at få et fællesskab med Helligånden?
Ved du, hvilket evangelium du skal tro på for at modtage Helligånden og få et fællesskab med Ham? Det smukke evangelium findes indeni troen på Jesu dåb af Johannes Døber og Hans blod på korset. Hvis du ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, kan dine synder ikke blive tilgivet, og derfor kan Helligånden ikke hvile i dig. Helligånden forlanger, at folk skal tro på evangeliet om vandet og Ånden for at kunne modtage Ham.
Helligånden kan ikke hvile i synderes hjerter. Hvis du ønsker at modtage Helligånden, må du først tro på det smukke evangelium for at rense dig selv for alle dine synder. Og hvis du ønsker at få et fællesskab med Helligånden, skal du være trofast mod at prædike det smukke evangelium. Hvis du ønsker at blive ført af Helligånden, skal du altid elske det smukke evangelium og forsøge at udbrede det, hvor du end går. Helligånden er hos dem, som prædiker evangeliet om vandet og Ånden.
Den iboende Helligånd gives kun til de retfærdiggjorte, til dem, som tror på det smukke evangelium. Kun de retfærdiggjorte, dem, som tror på det smukke evangelium, kan have et fællesskab med Helligånden. Det smukke evangelium, som Helligånden anerkender, er det evangelium, som blev opfyldt ved Jesu dåb af Johannes Døber og Hans blod (1 Joh 5:3-7).
Peter troede også på det smukke evangelium og sagde: ”Det vand er et billede på den dåb, der nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse”, (1 Pet 3:21). I Bibelen refererer ”vand” sædvanligvis til den dåb, som Jesus modtog af Johannes Døber.
Dem, som er i stand til at modtage Helligånden, har modtaget frelsen gennem det smukke evangelium og er fri af synden. Dem, som tror på det smukke evangelium, kan tilbede Faderen i ånden og sandheden ved hjælp af Ånden (Joh 4:23). Helligånden hjælper de retfærdige med at leve deres liv opfyldt af Helligånden. Dem, som har den iboende Helligånd, kan leve for altid og prise Herren. Helligånden garanterer, at vi er Guds børn. Vi kan leve for altid i evangeliet om vandet og Ånden og i Helligånden.
Helligånden har ikke et fællesskab med dem, som bedrager dem selv
I 1 Joh 1:8 fortæller Helligånden synderne, at: ”Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os”. Helligånden kan ikke hvile i dem, som bedrager dem selv. Helligånden bebrejder synderne og siger: ”Hvorfor troede I ikke på det smukke evangelium, som blev opfyldt af Jesu dåb og Hans blod?”
Vi vil nu kigge på en bekendelse fra en genfødt kristen, som først troede, at han havde modtaget Helligånden uden vidnesbyrdet om Jesu dåb og Hans blod. Denne mand tror nu på evangeliet om vandet og blodet og har modtaget Helligånden. Her skal vi helt nøjagtigt gøre det klart, hvem det er Helligånden hviler i.
”Gud begyndte at leve i mit hjerte, da jeg erkendte grunden til min eksistens i denne verden. Når jeg ser på mig selv, tror jeg, at min angst for at leve alene i denne onde verden blev manifesteret i en længsel efter Gud. Jeg søgte ikke efter Gud, men naturligvis accepterede jeg Hans eksistens, for selvom Han ikke er synlig, er Han der. Selvfølgelig spurgte jeg mig selv: ”Er Han der virkelig?” men blot tanken om det skræmte mig fra vid og sans, for jeg tror fuldt og fast på, at Han er Skaberen af alt.
Dem, som fornægtede Gud, forekom mig at være tåbelige, men ikke desto mindre var de på mange måder meget stærkere end mig. Det virkede som om, at de kunne gå igennem hvad som helst på egen hånd, og jeg virkede blot som et svagt fjols. Men fordi jeg havde håb om et liv efter døden, så jeg på Gud med endnu større respekt. Jeg tænkte på, om himlen var et sted for folk som mig, som føler, at de altid mangler noget. Og det spørgsmål fik mig til at drømme endnu mere om det Himmelske Paradis.
Mine forældre så ned på religiøse mennesker, og mine søskende gik i kirke helt uden hengivenhed. De troede, at min hengivenhed for kirken hurtigt ville dø ud, så de forbød mig ikke at komme i kirken, indtil jeg var i de sidste klasser i folkeskolen. Så jeg gik fra kirke til kirke, og slutteligt begyndte jeg at komme i en kirke tæt ved mit hjem, indtil jeg kom i gymnasiet.
Grunden til, at jeg valgte at komme i denne kirke, var, at den lagde stor vægt på evangeliet. Præsten i kirken var vækkelsesprædikant, som øjensynligt intet gjorde for at ødelægge Bibelens ord. Jeg havde en god grund til ihærdigt at leve et religiøst liv, selv når jeg var presset og stresset af mine studier.
Grunden var, at når folk kaldte mine venner i kirken for kættere, troede jeg, at min kirke var den sande kirke, og at jeg helt sikkert ville komme i himlen. Denne vished var baseret på evangeliet. De sagde, at syndere ikke kan træde ind gennem himlens porte, men folk i andre kirker sagde også, at deres hjerter var fulde af synd. Jeg troede også på, at folk i min kirke var syndere, før jeg kom i kirken, så jeg tænkte ikke så meget over denne kritik.
Men disse såkaldte vækkelsesprædikanter var anderledes end dem, jeg førhen havde oplevet. De sagde, at hvis vi troede på Jesus på den rigtige måde, var vi uden synd. Og kun dem, som er uden synd, kan komme i himlen. De sagde også, at Jesus gav os retfærdigheden på korset, og derfor var vi ikke syndere, men retfærdiggjorte mennesker. Til at begynde med troede jeg ikke på dette, men da jeg tænkte nærmere over det, gav det god mening. Jeg var ung, og jeg tænkte, at hvis jeg gerne ville i himlen, så ville Gud kun give mig lov til det, hvis jeg var uden synd, for Gud hader synd.
Denne kirke havde nogle andre overbevisninger, end jeg var vant til, og selve gudstjenesten var også en smule anderledes. Men fordi himlen er et sted, hvor kun få udvalgte kan træde ind, virkede det som om, at folkene i denne kirke havde tilegnet sig den rette tro. Fordi kirken lagde vægt på Jesu kød og blod, tog vi hver søndag en bid brød og drak en smule vin. Fordi denne ceremoni var baseret på Bibelens ord, accepterede jeg den. Men jeg fandt senere ud af, at folk blot deltog i denne ceremoni uden at forstå dens sande betydning.
Jeg troede på, at Helligånden hvilte i hjerterne hos de troende og i hjerterne hos de retfærdiggjorte, og at Han hørte alle deres bønner. Så jeg troede, at Helligånden hvilte i mig. Jeg var så sikker på, at Gud var min ledsager, og jeg tvivlede aldrig på evangeliet, som jeg troede på. Da jeg gik igennem nogle hårde tider, talte jeg til Gud som om, at Han var lige ved siden af mig. Jeg troede på, at Han lyttede til mig, når jeg fortalte Ham ting, som jeg ikke kunne fortælle til andre. Så jeg stolede på Ham og var afhængig af Ham.
Jeg kunne ikke forstå dem, som gik til vækkelsesmøder for at tale i tunger, og jeg lo ad dem, som gik til bønnemøder, hvor man fastede. Når jeg så på sådanne anstrengelser, tænkte jeg: ”Hvorfor går de igennem sådanne meningsløse anstrengelser for at opnå Helligånden? Helligånden kommer kun til dem, når de er uden synd, og så bliver Ånden der for evigt. De må være syndere. Han vil ikke komme til dem ligegyldigt, hvor meget de anstrenger sig”. Jeg havde medlidenhed med dem. Jeg syntes, at de var så tåbelige. Med dette i tankerne kom jeg til at tro på, at min tro på evangeliet var den bedste, og andres tro var blot løgne.
Mit arrogante hjerte nåede et klimaks. Igennem 10 år havde jeg ført mit eget religiøse liv. Men som tiden gik, begyndte spørgsmål at trænge sig på i mit sind og i mit hjerte. Jeg tænkte: ”Jeg er syndfri på grund af evangeliet om blodet på korset, men er alle de andre troende også syndfri? Tror de virkelig også på dette evangelium?” Jeg ved ikke, hvorfor jeg begyndte at stille mig selv disse spørgsmål. Spørgsmålene dukkede bare op i mine tanker, og jeg kunne ikke spørge nogen. Dette var en personlig tro, og den skulle ikke forstyrres. Og det ville i øvrigt have været et meget uhøfligt spørgsmål at stille andre.
Men jeg begyndte at stille mig selv disse spørgsmål. Da jeg gik i gymnasiet, begyndte jeg at gøre ting, som plejede at være forbudte ifølge den religiøse overbevisning, og mit hjerte blev så dystert, at min tro begyndte at forsvinde. Jeg var ikke længere sikker på min overbevisning. ”Kan jeg kalde mig selv et retfærdiggjort menneske? Rensede Jesus mig virkelig for alle mine synder?” Midt i al min forvirring tvang jeg mig selv til at tænke på evangeliet om korset, og jeg hjernevaskede mig selv med det. Men jo mere jeg pressede mig selv, jo mere fortabt blev jeg, og jeg kom ikke længere i kirken. Jeg brugte mine aktiviteter i klubben som undskyldning.
Midt i al forvirringen og kaos mødte jeg endelig sandheden. Jeg hørte om evangeliet om vandet og Ånden, og det kom til mig som et lyn fra en klar himmel. Indtrykket var så stærkt, at jeg havde lyst til at græde. Men da jeg lyttede til evangeliet, måtte jeg indrømme, at alt det, som jeg havde troet indtil da, havde været falsk.
Jeg havde aldrig overført mine synder til Jesus. Jeg havde svagt troet på, at Han havde fjernet alle mine synder, og at jeg var en syndfri mand, men sådan var det ikke. Hvorfor kom Jesus til denne verden for at blive døbt? Fordi Han ønskede at vise os, at Han var så blid som et lam? For at bevise at Han kom som et menneske? Eller for at profetere om Sin uundgåelige død? Jeg havde aldrig drømt om, at ligegyldigt hvor lidt jeg vidste om dåben, så var den meget vigtig. Sandheden var, at Jesus blev døbt af Johannes Døber, menneskehedens repræsentant, og med den dåb blev alle vores synder overført til Ham.
”Åh! Det er derfor, at Jesus blev Guds Lam, som bar alle vores synder med Sig!” Nu gav alt mening. ”Jesus blev dømt for mine synder på korset. Det er derfor, at jeg er syndfri i mit hjerte”. I det øjeblik jeg fik kendskab til evangeliet om vandet (Jesu dåb), blodet (korset) og Helligånden (Jesus er Gud), så forsvandt synden i mit hjerte.
Nu er jeg i sandhed en syndfri og retfærdig mand, og Helligånden hviler endelig i mit hjerte. Troen, som jeg havde, på korset var ikke nok til at rense mig for synden, som jeg havde i mit hjerte. Hvis du ikke helt præcist ved, hvordan dine synder blev overført til Jesus, kan dine synder ikke blive tilgivet, og Helligånden kan ikke hvile hos dig. Jeg takker Herren. Jeg var i stand til at modtage Helligånden gennem det smukke evangelium.
Uden nogen form for anstrengelse blev jeg tilgivet gennem evangeliet om vandet og Ånden, og Helligånden hviler i mig nu og for altid. Nu er jeg stolt over at kunne kalde mig selv en syndfri mand og kan være stolt over, at Himmeriget er mit. Jeg vil benytte denne lejlighed til at takke Herren, fordi Han har givet mig denne velsignelse uden omkostninger. Halleluja!”
Dem, som modtager Helligånden, kan sige, at de er syndfrie i Guds nærvær. Ligegyldigt hvor længe du har troet på Jesus, har du helt sikkert synd i dit hjerte, hvis du ikke tror på det smukke evangelium, som Gud gav os. Sådanne mennesker bedrager dem selv og Gud. Disse mennesker har aldrig mødt Herren. Hvis en synder ønsker at få et fællesskab med Helligånden, må han først holde op med at bedrage sig selv og bekende, at han har syndet. Kun da vil han være kvalificeret til at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Dem, som tror på dette smukke evangelium, fortjener at modtage Helligånden.
Hvad siger Helligånden til syndere? Han råder dem til at opnå tilgivelse for deres synder ved at tro på det smukke evangelium, som blev opfyldt gennem Jesu dåb og Hans blod. Hvis du siger, at du ikke er syndig, når du har syndet, så vil du aldrig modtage Helligånden. Dem, som ikke tror på det smukke evangelium, og som siger, at de ikke har syndet, bedrager både Gud og dem selv. Syndere må kende til det smukke evangelium om vandet og Ånden og modtage Helligånden. Kun da kan de blive udfriet fra Guds alvorlige dom.
De retfærdiggjorte kan have et fællesskab med Helligånden ved at bekende deres synder
Jeg taler til dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden og således har modtaget Helligånden. Lad os se på, hvad Gud har sagt til de retfærdiggjorte. I 1 Joh 1:9 står der: ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed”. Dette vers betyder, at vi kan rense vores smudsige hjerter fra vores synder ved at huske os selv på og tro på det smukke evangelium, som fortæller, at Jesus tog al vores synd på Sig, da Han blev døbt, og Han sonede dem ved at blive korsfæstet. De retfærdiggjorte må bekende deres synder til Gud. Kun da kan de få et fællesskab med Helligånden. De retfærdige bør bekende deres aktuelle synder og fortsætte med at tro på det smukke evangelium.
For længe siden rensede det smukke evangelium om Jesu dåb og Hans blod alle vores synder bort, og derfor bør de retfærdiggjorte tro på dette evangelium og blive fri for alle deres synder. Herren har allerede tilgivet alle deres synder gennem evangeliet om vandet og Ånden. De retfærdiggjorte må tro på det smukke evangelium for at blive udfriet fra alle deres synder. De retfærdiggjorte kan rense deres hjerter ved at tro på det smukke evangelium om vandet og Ånden, når de er forurenet af deres aktuelle synder.
Vorherre rensede alle de retfærdiggjortes synder bort for længe siden med Sin dåb og Sit blod. Derfor er de, som tror, virkelig frie fra alle deres synder. Men de retfærdige bør bekende og indrømme deres synd i Guds nærvær. Og de retfærdige må vende tilbage til troen på Jesu dåb og Hans blod, som udgjorde det smukke evangelium, for at blive fri for al deres synd. Derfor kan de altid føre et frisk, nyt liv i selskab med Helligånden. Dem, som kan se op til Herren uden bekymring for deres egen svaghed, kan få det sande fællesskab med Gud takket være det smukke evangelium om vandet og Ånden.
Hvordan kan vi opnå en sand fornemmelse af fællesskab med Helligånden?
Der er mange mennesker, som ønsker at have et fællesskab med Helligånden. Men de ved ikke, hvordan de skal få dette ønske opfyldt, selvom de tror på Jesus. Alle mennesker kan modtage Helligånden ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden og kan begynde at have et fællesskab med Helligånden fra da af.
På samme måde er det kun muligt for en retfærdig person at få et fællesskab med Helligånden, hvis personen kender og tror på sandheden om evangeliet om vandet og Ånden. Fællesskabet mellem den retfærdige og Helligånden kan ikke opnås uden det sande evangelium. Hvad med fællesskab med Helligånden? Det er kun muligt ved at tro på sandheden i det smukke evangelium.
Gud siger at mennesket synder gennem hele sit liv
I 1 Joh 1:10 står der: ”Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os”. Der findes ikke nogen, som ikke har syndet foran Gud. Selv Bibelen siger: ”Intet menneske på jorden er så retfærdigt, at han kun gør det gode og aldrig synder”, (Præd 7:20). Alle mennesker synder foran Gud. Hvis nogen siger, at han ikke har syndet, så er han en løgner. Folk synder gennem hele deres liv indtil deres dødsdag, og det er derfor, at Jesus blev døbt af Johannes Døber for at bære al synden. Hvis vi ikke syndede, så ville det ikke være nødvendigt for os at tro på Gud som vores Frelser.
Herren siger: ”Mit ord er ikke i jer” til dem, som tror, at de ikke har syndet. Hvis en person ikke tror på det smukke evangelium om vandet og Ånden, så har han gjort sig fortjent til ødelæggelse. Hvis en retfærdig mand eller en synder siger, at han ikke har syndet foran Gud, så fortjener han ikke at tro på det smukke evangelium.
Herren gav alle og enhver den vidunderlige gave, som det smukke evangelium er. Vi bekendte alle vores synder og angrede for at modtage syndernes forladelse med det smukke evangelium. Vi kunne vende tilbage til det smukke evangelium, som Gav forærede os som tilgivelse for vores synder, og troede på det for at opnå fællesskab med Helligånden. En sand følelse af fællesskab med Helligånden findes i evangeliet om vandet og Ånden, og kun dem, som har evangeliet om vandet og Ånden kan opnå fællesskab med Gud.
Menneskeheden var langt væk fra Gud på grund af arvesynden fra Adam og Eva. Men nu kan vi, som har arvet syndens sæd, se frem til at få et fællesskab med Gud igen. For at gøre dette må vi vende tilbage til troen på Jesu Kristi evangelium om vandet og Ånden og få tilgivelse for vores synder, som har bragt os så langt væk fra Gud.
Dem, som tror på det smukke evangelium, vil blive frelst fra alle deres synder, og Gud vil fylde dem med Helligånden. De retfærdige kan opnå et fællesskab med Gud, for de har modtaget Helligånden. Derfor må de, som er blevet afskåret fra Gud på grund af deres synder, vende tilbage til det smukke evangelium om vandet og Ånden og tro på det. Kun da kan de begynde at få et sandt fællesskab med Ham.
Den iboende Helligånd kommer med troen på det smukke evangelium. Vi må vide, at den iboende Helligånd kun kommer gennem troen på evangeliet om vandet og Ånden. Troen på det smukke evangelium skabte en ny vej til Gud. Herren brød den mur ned, som adskilte os fra Ham på grund af arvesynden og de faktiske synder og tillod os at få et fællesskab med Gud gennem vores tro på det smukke evangelium om vandet og Ånden.
Vi må etablere et fællesskab med Helligånden igen. Sandt fællesskab med Helligånden kan opnås gennem at forstå evangeliet om vandet og Ånden og ved at adlyde troen. Fællesskab med Helligånden sker, når vi tror på den kendsgerning, at tilgivelsen for vores synder kommer fra det smukke evangelium. Dem, som ikke har fået tilgivelse for deres synder, kan ikke have et fællesskab med Helligånden. Med andre ord kan ingen have fællesskab med Helligånden uden at tro på evangeliet om vandet og Ånden.
Hvis det er svært for dig at få et fællesskab med Helligånden, så bør du først indrømme, at du ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, og at dine synder ikke er blevet tilgivet. Ønsker du at få et fællesskab med Helligånden? Så tro på evangeliet, som blev opfyldt gennem Jesu dåb og Hans blod. Kun da vil du få tilgivelse for alle dine synder, og som belønning vil du modtage Helligånden i dit hjerte. Dette smukke evangelium vil helt sikkert give dig fællesskab med Helligånden.