- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Emne 8 : Helligånden
[8-9] Evangeliet om Hans dåb som gjorde os rene (Ef 2:14-22)
”For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os. Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe ét nyt menneske af de to og således stifte fred og for ved korset at forsone dem begge med Gud i ét legeme, og derved dræbte han fjendskabet. Og han kom og forkyndte fred for jer, der var langt borte, og fred for dem, der var nær. For gennem ham har både vi og I i én ånd adgang til Faderen. Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden”.
Barnet som blev bortadopteret på grund af fattigdom
Hvad et det som har gjort mennesket fremmed for Gud?
Det er menneskets synd.
Et halvt århundrede er gået, siden Koreakrigen sluttede. Men blandt det koreanske folk efterlod krigen forfærdelige sår. I tiden efter Koreakrigen blev mange børn bortadopteret til fremmede lande. Selvom FNs styrker kom til Korea og hjalp os på en helt fantastisk måde dengang, blev mange børn faderløse, da soldaterne tog af sted.
Mange af FN-soldaterne, som havde koner og børn her, forlod deres familier, da de rejste tilbage. Mange af disse børn blev derefter efterladt på børnehjem af deres mødre og efterfølgende bortadopteret til fremmede lande. Det var faktisk en stor lykke, at disse unge mennesker kunne finde adoptivforældre og få en god opdragelse.
Da de voksede op, indså disse adoptivbørn, at de så meget anderledes ud end deres forældre og deres naboer, og de lærte, at de var blevet adopteret fra et land meget langt væk, som hed Korea. ”Hvorfor forlod mine forældre mig? Sendte de mig til dette land, fordi de hadede mig?” Med deres unge sind kunne disse børn ikke forstå, hvad der var sket.
Deres nysgerrighed og had overfor deres virkelige forældre begyndte at vokse samtidig med en længsel efter at møde dem. ”Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan mine forældre ser ud? Hvordan kunne de efterlade mig? Gjorde de det, fordi de hadede mig? Nej, der var nok en grund til det”. De havde sikkert mange misforståelser, og nogle gange følte de endda et ekstremt had. Og andre gange besluttede de nok ikke at tænke over det mere. Før de selv var klar over det, var tiden gået, og børnene var blevet voksne. De blev gift, fik børn og dannede deres egne familier.
Jeg blev interesseret i disse børn gennem et program på en lokal TV station. I dette program interviewede en journalist en adopteret kvinde, som nu levede i Tyskland. Kvinden var i 20erne på den tid og studerede teologi. Til at begynde med forsøgte kvinden ihærdigt at undgå journalisterne, fordi hun ikke ville have, at andre fandt ud af, at hun var adopteret. Journalisten overtalte hende til at forstå, at hvis hun indvilligede i et interview, ville det hjælpe med at standse strømmen af adoptioner til fremmede lande. Så sagde kvinden ja.
Et af journalistens spørgsmål var: ”Hvad ville du sige til at møde dine rigtige forældre? Hvad vil du være mest nysgerrig efter at vide?” Kvinden svarede: ”Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor de bortadopterede mig. Jeg vil gerne spørge dem, om de hadede mig”. Hendes rigtige mor så interviewet på TV og kontaktede TV stationen og sagde, at hun ønskede at møde sin datter. Sådan skete det, at de to mødtes.
Moderen tog meget tidligt til lufthavnen og ventede på, at hendes datter skulle ankomme. Da den unge kvinde kom ind i ankomsthallen, kunne hendes moder blot stå og græde.
Disse to mennesker havde aldrig set hinanden før ansigt til ansigt. Den første gang, moderen så sin voksne datter, var, da hun så hende i TV. Selvom de talte forskellige sprog, kunne de tale med deres hjerter og gennem de følelsesladede blikke, de sendte hinanden. De rørte ved hinandens ansigter, imens moderen bad om tilgivelse for det, hun havde gjort. Alt, hun kunne gøre, var at græde og gentage, at hun var meget ked af det.
Moderen tog datteren med hjem, og de spiste sammen. Selvfølgelig talte datteren kun tysk og moderen kun koreansk, så de kunne ikke kommunikere sprogligt. Men på en eller anden måde var den kendsgerning, at de var mor og datter, nok til, at de kunne forstå hinanden. De havde mange ordløse samtaler og udtrykte dem selv gennem fagter, ved at røre hinandens ansigter og de talte med øjnene og deres hjerter.
Da datteren vendte tilbage til Tyskland, vidste hun, at hendes rigtige mor elskede hende. De samme journalister, som havde interviewet hende før, mødte hende igen, før hun tog af sted. ”Der var ingen grund til, at jeg skulle spørge, hvorfor min mor havde overgivet mig til adoption. Selv i dag er min mor fattig. Rige mennesker i dette land er så rige, at de kører i udenlandske biler, men min mor lever stadig i fattigdom”. Hun fortsatte med at sige: ”Selvom jeg ikke stillede min mor det spørgsmål og dermed ikke fik noget svar, kunne jeg se, at hun sendte mig væk for at redde mig fra fattigdom. Det er derfor, at jeg ikke følte nogen grund til at spørge hende om det, og derfor at al min tvivl og mit had er forsvundet”.
Folk bliver fremmede for Gud på grund af synden i deres hjerter
Hvorfor bliver vi adskilte fra Gud, og hvorfor kan vi ikke komme tæt på Ham? Kvinden, som blev overgivet til adoption, lærte, at hendes rigtige mor sendte hende væk for at frelse hende fra fattigdom. Kan man sige det samme om Gud? Gud skabte os i Sit eget billede. Hvad kunne skille os fra Ham? Svaret er, at Satan fristede mennesket til at begå synd, og synden skilte mennesket fra Gud.
I begyndelsen skabte Gud mennesket i Sit billede og elskede Sin skabning højt. Mennesket var genstand for Guds kærlighed og var mere ophøjet end nogen anden skabning. Men en falden engel ved navn Satan arbejdede på at adskille mennesket fra Gud. Satan fristede mennesket til ikke at tro på Guds ord og fik ham til at spise frugten fra Kundskabens Træ.
Således blev mennesket skilt fra Gud på grund af synden. Mennesket adlød ikke Gud. Mennesket spiste ikke frugten fra Livets Træ, som giver evigt liv, og som Gud havde tilladt, men i stedet den forbudte frugt fra Kundskabens Træ, som gav mennesket viden om godt og ondt. Resultatet var, at mennesket blev adskilt fra Gud.
Tidligere var mennesket genstand for Guds kærlighed, men mennesket adlød ikke og blev adskilt fra Ham på grund af arrogance. På grund af synden, som kom til at hvile i menneskets hjerte, blev mennesket til sidst fremmedgjort fra Gud. Efter det levede mennesket væk fra Gud igennem længere tid og klagede sig: ”Hvorfor lod Gud os i stikken efter, at Han havde skabt os? Hvorfor lod Han os begå synd? Hvorfor sender Han os i helvede, når Han har gjort os svage? Det ville have været meget bedre, hvis Han overhovedet ikke havde skabt os”. Vi levede med mange spørgsmål såvel som nysgerrighed, tvivl og had, før vi blev født på ny.
Da jeg så den adopterede kvinde i fjernsynet, indså jeg, at forholdet mellem mennesket og Gud er det samme som det forhold, hun havde til sin rigtige mor. Ingen modgang, misforståelse, forbandelse eller synd af nogen art kunne under nogen omstændigheder adskille mennesket fra Gud. Og jeg kunne også forstå, at selvom forholdet mellem Gud og mennesket er baseret på kærlighed, var det stadig muligt at misforståelser kunne opstå.
Ligesom moderen ikke havde sendt sin datter væk på grund af had, skilte Gud Sig ikke fra mennesket på grund af had, men på grund af synden. Der er ingen grund til, at Gud skal hade mennesket og ingen grund til, at mennesket skal hade Gud. Vi elsker hinanden. Grunden til, at mennesket forbliver adskilt fra Gud, er, at mennesket er blevet syndigt efter at have givet efter for Satans bedrag.
Gud har omfavnet os gennem Jesus
”Men nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet nær. For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os. Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft”, (Ef 2:13-15). Herren blev døbt af Johannes Døber og fjernede al synd i verden for at afskaffe loven om budene. Derefter udgød Han Sit blod på korset for at frelse mennesket fra sine synder og tillod ham at blive omfavnet af Gud. Gud har nu omfavnet dem, som er blevet renset af Ham.
Har du nogensinde forestillet dig en verden uden vand? For ikke længe siden var jeg til et Bibelmøde i Incheon, en af de største havnebyer i Korea, og vandhanerne virkede ikke i et par dage, mens jeg var der, og jeg tænkte ved mig selv: ”Mennesket kan ikke live uden vand”.
Hvis Gud ville gøre denne verden uden vand i en måned, ville det være umuligt at leve i byerne på grund af stanken, møget og den gennemborende tørst. Vi må forstå betydningen af vandet, som Gud gav os. Ligesom vandet er en absolut nødvendighed for mennesket, er dåben, som Jesus modtog af Johannes Døber i Jordanfloden, ligeledes uundværlig.
Hvis Jesus ikke var kommet til denne verden for at blive døbt af Johannes Døber, hvordan kunne de mennesker, som troede på Jesus, da modtage syndernes forladelse? Ligesom folk ikke kan leve uden vand, ville alle i denne verden være døde på grund af deres synder, hvis Johannes Døber ikke havde døbt Jesus.
Men eftersom Jesu dåb fjernede alle vores synder, kan vi nu føle os trygge i vores viden om, at vores hjerter er blevet rensede, og at vi er blevet velsignet med frelsen. Jesu dåb er altafgørende for vores tro. Ydermere er Hans dåb absolut nødvendig for, at vi kan modtage den iboende Helligånd.
Peter, en af Jesu disciple, sagde: ”Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse”, (1 Pet 3:21). Peters udtalelse omhandler, at Jesus blev døbt af Johannes Døber og udgød Sit blod for at frelse os fra alle vores synder. Jesu dåb, som vaskede al synd i verden væk, er det sande evangelium.
Lad os nu se nærmere på afsnittet om bronzebækkenet i 2 Mos 30:17-21. ”Herren talte til Moses og sagde: Du skal lave et bronzebækken og et bronzefodstykke til det til afvaskning, og du skal stille det mellem Åbenbaringsteltet og alteret og komme vand i. Aron og hans sønner skal vaske deres hænder og deres fødder i det; når de går ind i Åbenbaringsteltet, skal de vaske sig med vand, så de ikke dør, og når de nærmer sig alteret for at gøre tjeneste og bringe ofre til Herren, skal de vaske deres hænder og fødder, så de ikke dør; det skal være en eviggyldig pligt for dem, for ham og hans efterkommere i slægt efter slægt”.
I Tabernaklet var der et bronzebækken, som stod mellem Åbenbaringsteltet og alteret, og som indeholdt vand, man skulle vaske sig i. Hvis bækkenet ikke havde været i Tabernaklet, så ville præsterne, som bar ofrene frem, være utroligt snavsede.
Hvor meget blod og snavs ville besudle præsterne, som ofrede mange daglige ofre for folket og lagde deres hænder på syndofrene og derefter dræbte dem? Hvis der ikke havde været et bækken i Tabernaklet, ville præsterne være blevet meget beskidte.
Det er derfor, at Gud befalede et bækken til dem, så de kunne komme tæt på Ham med rene hænder. Syndere overførte deres egne synder ved at lægge deres hænder på syndofrene, og dernæst ofrede præsterne dem til Gud på vegne af dem. Gud planlagde bækkenet, så at de kunne vaske sig med vand, ellers ville de dø. Selv en præst kunne ikke træde ind i det hellige sted besudlet af et dyrs blod. Det er derfor, at præsterne vaskede al snavset væk med vand fra bækkenet for at kunne komme nærmere på Gud efter at have udført folkets ofringer.
Jesu dåb vaskede al synd i verden bort
Gennem Jesu dåb af Johannes Døber i Jordanfloden blev al synd i verden overført til Ham. Og Hans totale nedsænkning i vandet symboliserede Hans død, og Hans opstigen fra vandet repræsenterede Hans genopstandelse. Med andre ord blev Jesus døbt af Johannes Døber for at tage al synd i verden på Sig, betale syndens løn og døde på korset. Hans død skulle betale prisen for vores synder, og Hans genopstandelse gav os evigt liv.
Hvis vi ikke troede på, at Jesus fjernede alle vores synder gennem Sin dåb, så ville vores hjerter være fulde af synd. I det tilfælde hvordan skulle vi så komme tættere på Gud? Evangeliet om syndernes forladelse er ikke en eller anden sekts doktrin, men Guds sandhed.
Vi kan ikke leve i vores tro uden den fuldendte viden, med andre ord kan vi ikke overvinde verden, hvis vi er ligeglade med, om Jesus blev døbt af Johannes Døber eller ej. Ligesom alt levende behøver vand for at kunne leve videre, behøver vi syndernes forladelse og vandet fra Jesu dåb for at kunne leve i troen og træde ind i himmerige. Jesus måtte døbes, dø på korset og genopstå for at frelse os fra vores synder. Det er evangeliet om vandet og Ånden, som vi må tro på af hele vores hjerte.
Selvom Jesus blev korsfæstet til døden på korset, havde Han intet gjort, som kunne berettige en sådan straf. Han kom til denne verden for at vaske alle vores synder bort, blev døbt, da Han var 30, og blev vores Frelser gennem Sin død på korset, da Han var 33. Gud ønskede at gøre menneskeheden til Sine børn på trods af vores skrøbelighed og syndige natur. Det er derfor, at Jesus blev døbt. Gud gav os syndernes forladelse og Helligånden som gave på samme tid.
”Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige”, (Joh 3:5). Du må vide og tro på, at Jesus blev døbt for at vaske alle vores synder bort. Selvom man er en genfødt kristen, så vil ens hjerte snart blive snavset, hvis man ikke tror på sandheden, at Jesus Kristus fjernede al synd i verden gennem Sin dåb. Fordi vi er kropslige væsener, er vi modtagelige for snavset fra synden selv i vores daglige liv. Det er derfor, at vi altid må leve ved troen og tænke over Jesu dåb, Hans blod og Hans genopstandelse. Denne tro holder os oppe indtil den dag, vi træder ind i himmerige.
Jesus havde ikke noget valg andet end at blive døbt og dø for vores synders skyld, så vi må tro på, at ved at gøre dette bragte Han frelsen til os. Der er ikke mere, vi skal gøre end tro på dette smukke evangelium for at blive udfriet fra hele verdens synder.
Vi takker Herren, som gav os evangeliet om vandet og Ånden. Den største gave, som Gud gav os, var at sende Sin enbårne Søn til os for at frelse os fra alle vores synder gennem Hans dåb og blod.
Grunden til, at vi ikke kunne komme tæt på Gud og blev tvunget til at leve væk fra Ham, var, at vi havde synd i vores hjerter. Jesus blev døbt af Johannes Døber for at fjerne al synd i verden og døde på korset for at bryde den mur ned, som adskilte Gud og mennesket. Forholdet mellem Gud og mennesket blev genoprettet ved Hans dåb og blod. Vi takker Ham for disse gaver. Forældres kærlighed til deres barn er stor, men den kan ikke sammenlignes med Guds kærlighed ved hvilken, Jesus frelste os syndere.
Jesu dåb og blod er begge vigtige. Hvis der ingen vand var i denne verden, kunne noget levende da overleve? Uden Jesu dåb ville der ikke være nogen, som ikke havde synd i sit hjerte. Hvis Jesus ikke var blevet døbt, og hvis Jesus ikke var død på korset, så kunne ingen modtage syndernes forladelse. Heldigvis blev Jesus døbt og udgjorde det ultimative offer for vores skyld. Selvom vi er mangelfulde og begår fejl, kan vi modtage Helligånden ved at tro på Hans dåb og blodet på korset.
Folk, som tror på Jesu Kristi dåb og døden på korset, kan komme tættere på Gud, bede og prise Ham. Vi er nu i stand til at prise Herren og tilbede Ham, fordi vi er blevet Hans børn. Det er Guds nåde og velsignelse. Evangeliet om Jesu dåb og Hans blod på korset er virkelig vidunderligt. Vi kan alle modtage frelsen og den iboende Helligånd ved at tro på dette smukke evangelium.
Copyright © 2021 by The New Life Mission
