- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Emne 8 : Helligånden
[8-10] Lev i Ånden! (Gal 5:16-26, 6:6-18)
”Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst. For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil. Men drives I af Ånden, er I ikke under loven. Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af den slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige. Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden”.
”Den, der undervises i ordet, skal dele alt godt med den, der underviser. Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden. Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op. Så lad os da gøre godt mod alle, så længe der er tid, især mod vore trosfæller. Se, med hvor store bogstaver jeg skriver til jer med min egen hånd: De, der tvinger jer til omskærelse, er dem, der vil skaffe sig anseelse i det ydre, blot for at undgå forfølgelse på grund af Kristi kors. For de, der lader sig omskære, holder ikke engang selv loven, men de vil have jer omskåret for at kunne være stolte af det, der sker på jeres krop. Men gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors; ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden. For om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør en ny skabelse. Og alle, som vil leve efter denne regel: Fred og barmhjertighed være med dem, og med Guds Israel! Herefter må ingen volde mig besvær; for jeg bærer Jesu sårmærker på min krop. Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jeres ånd, brødre! Amen”.
Hvad skal vi gøre for at leve i Ånden?
Vi skal prædike og følge det smukke evangelium.
Apostelen Paulus skrev om Helligånden i sin epistel til galaterne. I Gal 5:13-14 sagde han: ”Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed. For hele loven er opfyldt i det ene ord: ”Du skal elske din næste som dig selv””.
Kort sagt er beskeden, at eftersom vi er blevet frelst og udfriet fra synden ved at tro på det smukke evangelium, så må vi ikke misbruge denne frihed som en mulighed for at hengive os til kødets lyster, men gennem kærlighed må vi tjene hinanden og følge det smukke evangelium. Eftersom Gud har frelst os fra alle vores synder, er det kun passende, at vi skal prædike evangeliet. Paulus sagde også: ”Men hvis I bider og slider i hinanden, så pas på, at I ikke æder hinanden helt!”, (Gal 5:15).
Lev i Ånden for at blive opfyldt af Helligånden
I Gal 5:16 sagde Paulus: ”I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst”. Og i vers 22-26 sagde han: ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden”. Her fortæller Paulus os, at hvis vi går i Ånden, vil vi bære Åndens frugter. Helligånden kræver af os, at vi vandrer i Ånden. Men vi lever i kødet.
Vi mennesker er af kød og blod, som ikke kan bære Åndens frugter. Selv hvis vi forsøgte at vandre i Ånden, kan vi ikke ændre vores natur. Det er derfor, at kun dem, som modtager den iboende Helligånd ved at tro på det smukke evangelium, kan vandre i Ånden og bære Åndens frugter.
Når Bibelen siger til os, at vi skal vandre i Ånden, betyder det, at vi skal prædike det smukke evangelium, så andre også kan opnå tilgivelse for deres synder. Hvis vi lever for dette smukke evangelium, så vil vi bære Åndens frugt. Med andre ord er det ikke et spørgsmål om at ændre sin natur. Når vi vandrer med dette smukke evangelium, kan vi bære Åndens frugt, som er kærlighed, glæde, fred, venlighed, godhed, trofasthed, ømhed og selvbeherskelse. Åndens frugt hjælper os med at frelse andre fra deres synder, så de kan få evige liv.
Kødets lyst imod Åndens ønsker
Paulus sagde: ”For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil”, (Gal 5:17). Eftersom vi, som er blevet frelst, besidder kødets lyst og Ånden på samme tid, kæmper disse to elementer altid imod hinanden. Resultatet er, at hverken det ene eller det andet kan fuldstændigt fylde vores hjerter.
Ånden fører os til at ønske, af hele vores hjerte, at prædike det smukke evangelium og tjene Herren. Det gør os ihærdige at blive involveret i åndeligt arbejde. Det hjælper os med at frelse mennesker fra deres synder ved at prædike det smukke evangelium fra Gud.
Men på den anden side får vores ønsker kødets lyster til at dukke frem i os, så vi ikke kan gå i Ånden. Det er den evige konflikt imellem Ånden og kødets lyst. Når en person er opfyldt af kødets lyst, ender han med at tage hensyn til kødet. Kødet sætter sit begær op imod Ånden. De står i modsætning til hinanden, så vi muligvis ikke gør de ting, som vi ønsker at gøre.
Hvad indebærer det så at vandre i Ånden? Og hvad behager Gud? Gud sagde, at det at prædike og følge det smukke evangelium er livet, hvor man vandrer i Ånden. Han giver hjerterne, som kan vandre i Ånden, til dem, som har den iboende Helligånd i sig, så de kan leve åndelige liv. Det bud, som Gud gav os, om at vandre i Ånden, var en henstilling og en ordre til os om at frelse andre fra deres synder ved at prædike det smukke evangelium. At gå i Ånden betyder at leve et liv, som behager Gud.
For at vandre i Ånden må vi først og fremmest have den iboende Helligånd i os. Først må vi tro på det smukke evangelium, som Gud gav os, hvis vi ønsker at modtage Helligånden, som hviler i os. Hvis vi ikke dybt nede i vores hjerter tror på det smukke evangelium, så vil vi hverken modtage den iboende Helligånd eller opnå syndernes forladelse, og det betyder, at vi ikke vil være i stand til at gå i Ånden.
Ånden giver os trangen til at prædike det smukke evangelium, til at tjene Herren og gøre Gud ære. Trangen kommer fra et hjerte, som er hengivent overfor Gud og for at prædike det smukke evangelium til hele verden. Den kommer også fra et hjerte, som er villigt til at gøre det, der skal til for at prædike det smukke evangelium. Dem, som tror på det smukke evangelium og modtager Helligånden, efter at de er blevet tilgivet for deres synder, er i stand til at gå i Ånden og hengive dem selv til at prædike evangeliet. Det er deres åndelige arv fra oven.
Dem, som har den iboende Helligånd, kommer til at adlyde Helligånden og til at gå i Ånden, selvom de stadig besidder kødets lyster, fordi Helligånden hviler i dem. Paulus sagde: ”I skal leve i Ånden”. Hvad han mente med dette var, at vi skal prædike det smukke evangelium om vandet og Helligånden, som Jesus gav os, så vi kan hjælpe andre til at opnå tilgivelse for deres synder.
Nogle gange når vi vandrer i Ånden, vandrer vi efter kødets lyst. Kødets lyst og Åndens ønske kæmper imod hinanden i vores liv, men hvad vi skal vide og klart erkende er, at dem, som har den iboende Helligånd, bør leve et liv i overensstemmelse med Ånden. Kun på denne måde vil vi være i stand til at leve liv, som er opfyldt af Guds velsignelser. Hvis dem, som har den iboende Helligånd, nægter at bære Åndens frugt, så ender de med at gå til grunde, fordi de bærer kødets frugt. Deres frugt er forgængelig og elendig. Deri ligger årsagen til, hvorfor vi skal gå i Ånden.
Vi har hørt ”Lev i Ånden”, men nogle af os tænker måske: ”Hvordan skulle jeg kunne gøre det, når jeg ikke føler Helligånden indeni mig?” Nogle af os tror måske, at vi kun kan genkende den iboende Helligånd, hvis Gud åbenbarer Sig og taler direkte til os. Men det er en misforståelse. Ånden giver os trangen til at leve for det smukke evangelium om vandet og Ånden.
Der er måske tidspunkter, hvor vi er sikre på, at Han hviler i os, men hvor vi ikke kan føle Ham, fordi vi vandrer efter kødets lyst. Nogle tror måske endda, at Han sover indeni os. Det er dem, som har modtaget Helligånden, men som stadig følger kødet.
Disse mennesker behager kun deres eget kød og gør, som det befaler, men til sidst lider de på grund af kødets stigende krav. Selv dem, som har den iboende Helligånd i sig, har en tendens til at leve efter deres køds lyster, fordi de tror, at det er naturligt. Men dem, som giver efter for kødet, vil til sidst blive kødets slaver.
Herren siger til os, at vi skal leve i Ånden. Dette betyder, at vi skal tjene det smukke evangelium. Det betyder også, at vi må dedikere os selv fuldstændigt til det smukke evangelium om vandet og Ånden. At glædes ved evangeliet og leve i det er at leve i overensstemmelse med Ånden. Vi må leve på denne måde ved at lære, hvad det betyder at leve i Ånden. Lever du i Ånden?
Kan en person som ikke har den iboende Helligånd i sig leve i Ånden?
Dem, som ikke er blevet født på ny, ved ikke, hvad det vil sige at leve i Ånden. Så derfor er der mange mennesker, som forsøger at modtage Helligånden og længes efter den på den forkerte måde. De tror, at selve det at ønske Helligånden er det samme som at blive opfyldt af Helligånden.
Et eksempel er, når folk samles i bestemte kapeller til gudstjeneste, hvor præsten beder højlydt, og alle begynder at råbe Herrens navn. Nogle af dem taler i tunger, som om de er opfyldt af Helligånden, men ingen, heller ikke dem selv, kan forstå, hvad det er, de siger. I mellemtiden falder nogle af dem om på gulvet, og deres kroppe begynder at vride sig i ekstase. De er ganske tydeligt blevet besat af dæmoner, men de tror, at de har modtaget Helligånden. Så opstår et værre postyr, hvor folk råber: ”Herre, Herre!” De kalder på Herren, græder og klapper i hænderne. Dette fænomen kaldes sædvanligvis ”at blive opfyldt af Helligånden”.
Præsten taler i tunger, imens han hamrer på prædikestolen, og folk skriger ”Herre, Herre!” De elsker denne stemning, og nogle siger endda, at de havde en åbenbaring, hvor de så Kundskabens Træ i Edens Have og Jesu ansigt i deres uhellige trance. De misfortolker disse ting som måder, hvorpå man kan opnå Helligånden, opnå at blive opfyldt af Ham og at leve med Ham. Deres misforståede gerninger stammer fra deres misfortolkninger af Guds ord og Helligånden.
”Lev i Ånden”. Det er det, som Gud siger til dem, som er blevet født på ny. Det betyder, at vi skal gøre de ting, som behager Ham. Paulus sammenlignede kødets gerninger med Helligåndens frugt. Han sagde: ”Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse”, (Gal 5:22-23).
At ”Leve i Ånden” betyder at prædike det smukke evangelium og frelse andre fra deres synder. Hvis vi gør dette, vil vi være i stand til at bære Åndens frugt. Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse, og vi vil kun være i stand til at bære denne frugt, når vi lever i overensstemmelse med det smukke evangelium. Hvis man tjener og prædiker det smukke evangelium, ofrer sig selv for det, så kan man leve et åndeligt liv fyldt med Helligånden.
Som en af Åndens frugter betyder ”godhed” at gøre gode gerninger. Det betyder også dyd. At værne om det smukke evangeliums dyd og udføre handlinger, som gavner andre, er godhed. Det højeste gode i Guds øjne er at prædike evangeliet, så det gavner andre.
Og ”venlighed” er at føle medfølelse med andre. Den, som er god imod andre, tjener evangeliet med sin tålmodighed og venlighed og vil have fred med sig selv. Han, som vandrer i Ånden, er glad for at se Herrens arbejde blive opfyldt, og elsker at gøre Hans arbejde, elsker andre og er trofast imod alt. Selvom ingen har påbudt dem at gøre dette, så er den, som har den iboende Helligånd i sig, trofast mod Hans arbejde, indtil det er udført. Han er venlig og bevarer sin selvbeherskelse. Han har Åndens frugt. Den person, som har Helligånden indeni sig, må vandre i Ånden. Kun hvis han gør dette, vil han være i stand til at bære Åndens frugt.
Du kan også bære Åndens frugt, hvis du lever i Ånden. Men hvis du ikke gør det, vil du til sidst gå med kødets lyst. I Galaterbrevet 5:19-21 i de Hellige Skrifter står der: ”Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af den slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige”.
Kødets gerninger er velkendte
Kødets gerninger er velkendte. Kødets første gerning er ”utugt”, som betyder at involvere sig i et upassende forhold til det modsatte køn. Den anden er ”urenhed”. Den tredje er ”udsvævelse”. Den fjerde er ”afgudsdyrkelse”, som betyder at tilbede andre guder end Gud. Den femte er ”trolddom”. Den sjette er ”fjendskaber”. Hvis en person uden Helligånden følger kødet, kan han ikke andet end hade andre på grund af sin syndige natur. Den syvende er ”kiv”. Det betyder, at man skændes med venner eller familie. De andre er ”misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab og svir”. Mennesker, som følger kødet, indeholder alle disse egenskaber.
Den tiende er ”selviskhed”. Når et menneske kun følger kødet, er det umuligt for ham at udføre kirkens arbejde, og til slut vil han forlade kirken af egen vilje. Endelig er der ”splid”. Den, der følger kødet, gør det for at tilfredsstille sin egen vilje. Men det liv er så anderledes fra Guds vilje, at han slutteligt vender sig bort fra det smukke evangelium. Splid betyder at skabe splid mellem en selv og den bibelske sandhed. Ingen, som tror på Guds ord og vandrer i Ånden, kommer til at vende sig bort fra Guds vilje. ”Misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af den slags” er også kødets gerninger. Dem, som kun følger kødets lyst, praktiserer til slut sådanne ting. Det er derfor, at Herren siger: ”Lev i Ånden”. Vi, som er blevet født på ny, må leve i Ånden.
Dem, som ikke er blevet født på ny, har ikke andet end kødets lyst i deres hjerter. Det er derfor, at de kaster sig ud i ”utugt, urenhed, udsvævelse og afgudsdyrkelse”. False præster, som ikke er blevet født igen, praktiserer ”trolddom” for at overtale deres tilhængere til at give dem en masse penge. De uddeler vigtige ansvarsområder og indflydelsesrige stillinger i kirken til dem, som donerer flest penge. Dem, som lever i kødet, viser deres ”had” mod andre. De opdeler kirker i mange sekter, praler af deres egen sekt og afviser andre som værende kættere. ”Selviskhed, misundelse, splid, kliker og nid” er i hjerterne hos dem, som ikke er blevet født på ny. Det vil blive det samme for os helgener, hvis vi kun følger kødet.
Ånden får genfødte kristne til at bære Helligånden frugt
Dem, som er blevet født igen, må leve for at prædike det smukke evangelium. Eftersom det er for svært for os kun at følge Herren, må vi arbejde med at tjene det smukke evangelium ved at blive en del af Guds kirke. Vi må bede sammen og hellige vores energi til at blive personer, som vandrer ved det smukke evangelium om Ånden. Folk, som lever i Ånden, lever for at prædike evangeliet om vandet og Ånden. Med andre ord betyder at leve i kødet at leve et liv kun for en selv, mens det at leve i Ånden betyder at arbejde for at frelse andres sjæl. Mange genfødte kristne lever for dette smukke liv. De lever for andres gode.
Der er utrolig mange mennesker over hele verden, som aldrig nogensinde har hørt om det smukke evangelium. Vi elsker mennesker i Afrika og Asien. Vi elsker alle i Europa og Amerika såvel som dem, som bor på afsides liggende øer. Vi bør vise vores kærlighed ved at præsentere dem for evangeliet om vandet og Ånden.
Vi må vandre i Ånden. Der er ingen lov imod dette. ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!”, (Gal 5:22-23). Er der nogen lov, som kan være imod dette? Nej. Dette er Åndens lov, som vi må adlyde. Paulus sagde til os, at vi skal leve i Ånden. Ligesom Vorherre gav Sit liv for os syndere, må vi prædike evangeliet til andre. At frelse andre fra deres synder er at leve i Ånden. Vi bør leve i Ånden.
I Gal 5:24-26 sagde Paulus: ”De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden”. Vi må leve for at frelse andres fortabte sjæle, hvis vi skal leve i Ånden. Vi bør gøre Åndens arbejde og vandre med Ham. Helligånden, som Gud gav os, fører os til at leve med Jesus Kristus i vores hjerter. Helligånden er kærlighedens Konge. Gud bruger os som redskaber for Sin kærlighed.
Paulus sagde: ”De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne”, (Gal 5:24). Han sagde også, at dem, som er blevet født på ny, døde sammen med Jesus Kristus. Dem, som virkelig er blevet født på ny, er allerede døde sammen med Jesus. Vi kan ikke erkende det, men vi døde sammen med Jesus Kristus, da Han blev korsfæstet for at sone vores synder. Med andre ord betyder den kendsgerning, at Jesus blev korsfæstet, at du og jeg døde sammen med Ham på korset. Hans død var vores død, og Hans genopstandelse symboliserer vores genopstandelse som lovet. Du og jeg lever og dør i Jesus Kristus gennem vores tro. Vi behøver troen. Vores tro fører os til at leve i Ånden.
Gud har givet os kraften til at vandre i Ånden. Derfor bør vi, som er blevet tilgivet for alle vores synder, vandre i Ånden. Dem, som har modtaget Helligånden, må være taknemmelige for, at deres synder blev tilgivet og må hellige sig til at prædike det smukke evangelium for de fortabtes frelses skyld. Selvom man er blevet tilgivet for sine synder og genfødt, vil man blive adskilt fra Herrens kirke og ikke være i stand til at tjene Ham, hvis man lever ifølge kødets lyst. Du og jeg bør leve ved evangeliet om vandet og Ånden til den dag, Vorherre Jesus Kristus kommer.
Bliv aldrig indbildsk men lev i Helligåndens fylde
Paulus sagde: ”Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden”. Hvad er indbildskhed? Det er at vandre ifølge kødets lyster. Der er mange mennesker i denne verden, som lever for deres egen indbildskheds skyld. Mange mennesker skraber penge sammen, kæmper for at komme ovenpå, elsker materiel skønhed og lever kun for nuet. Der er ingen troværdighed i dem, og de vil forvitre og forsvinde, som tiden går. Det er derfor, at folk, som følger kødets lyst, kaldes indbildske. Selv hvis mennesker har rigdom, er der så virkelig fred og tilfredshed i deres hjerter? Kødets frugt dør efterhånden bort. Materielle goder kan ikke bruges til at frelse andres sjæle, og man eksisterer kun for en selv. De kommer kun en selv til gode.
Bibelen siger: ”Den ene strør ud og får stadig mere, den anden er urimeligt sparsommelig, det fører kun til mangel”, (Ordsp 11:24). Dem, som ikke er født på ny, forsøger alt for ihærdigt at holde fast på penge. Fordi materielle goder betyder alt for dem, har de ikke plads indeni dem selv til at bekymre sig for andre. Det er derfor, at de kun ønsker at bekymre sig for deres eget liv. Men i Bibelen står der, at der er en, som er mere end urimeligt sparsommelig, og det fører kun til fattigdom. Mennesker følger kødets lyst, men resultatet er det samme som at støde ind i en tyv og blive dræbt. Alt dette er resultatet af indbildskhed.
Dem som følger Åndens lyst
Paulus ønskede at leve et liv i Ånden. Og det gjorde han. Han lærte os at leve godt igennem Guds ord. I Galaterbrevet 6:6-10 sagde han: ”Den, der undervises i ordet, skal dele alt godt med den, der underviser. Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden. Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op. Så lad os da gøre godt mod alle, så længe der er tid, især mod vore trosfæller”.
Paulus rådede dem, som kender Guds ord, til at dele alt godt med deres lærere. Det han mente med ”alt godt” var at behage Herren ved at frelse fortabte sjæle gennem et liv, hvor man vandrede med Ånden og prædikede evangeliet. Dem, som er blevet født på ny, bør slutte sig til dem, som underviser og vandrer i Ånden, og som har den samme overbevisning, kærlighed og den samme mening.
”Den, der undervises i ordet, skal dele alt godt med den, der underviser”. Alt godt betyder at frelse andre fra deres synder gennem kirken. Paulus sagde til os, at vi skal gøre alt i den samme overbevisning, i den samme bøn og i den samme hengivenhed. Vi må gøre Herrens arbejde sammen.
Paulus sagde: ”Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste”. Her betyder ”at spotte” at ”gøre til grin og håne”. Så ”Gud lader sig ikke spotte” betyder, at man ikke skal gøre nar ad og håne Gud. For eksempel må man ikke tage let på Guds ord, oversætte dem til sine egne ord og undlade at tro på dem. Paulus sagde: ”Hvad et menneske sår, skal det også høste”. Det betyder, at den, der sår i kødet, vil høste ødelæggelse, men den, som sår i Ånden, vil høste evigt liv.
Hvad vil vi høste, hvis vi lever efter det smukke evangelium om vandet og Ånden? Vi vil modtage evigt liv og frelse fra vores synder. Vi vil høste Åndens frugt ved at føre andres sjæle til frelsen fra deres synder og evigt liv gennem Guds velsignelser.
Men hvad med mennesker, som kun lever for deres kød? De høster ødelæggelse, og til sidst er der ikke andet for dem end døden. Efter døden er der intet tilbage af dem. Mennesket fødes med tomme hænder og dør med tomme hænder.
Hvis man udfører arbejdet med at frelse andre fra deres synder, vil man høste Åndens frugt og få evigt liv. Men hvis man fortsætter med at vandre efter kødets lyst, vil man høste ødelæggelsen. Så vil man høste forbandelser og overføre forbandelserne til andre. Derfor rådede Paulus, som vidste alt om at leve i troen, os til ikke at vandre i kødets lyst.
”Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op”. Paulus var Guds tjener og vandrede i Ånden. Når folk læser i Bibelen, at han vandrede i Ånden, så tror nogle måske, at Helligånden ville have beordret ham til at gøre ting såsom ”Paulus, gå til venstre og mød nogen” eller ”Du skal undgå denne mand”. Men dette er ikke sandt.
Han vandrede i Ånden ved at prædike frelsens evangelium for andre og hjalp med at frelse deres sjæl. Paulus tjente også Herren ved at slutte sig til dem, som også vandrede i Ånden. Blandt kristne er der mennesker, som ikke lever i Ånden, men som følger kødets lyster. De bød ikke Paulus velkommen, men gik imod ham og bagtalte ham endda. Paulus sagde, at han ikke ville have noget at gøre med dem, som kæmpede imod og bagtalte Jesu Kristi disciple.
Hvis du ønsker at leve i Ånden, skal du leve ifølge evangeliet. De omskårne forfulgte Paulus. I Galaterbrevet 5:11 står der: ”Brødre, hvis jeg stadig prædiker omskærelse, hvorfor bliver jeg så forfulgt? Så var forargelsen ved korset jo borte”. De omskårne var dem, som hævdede, at man skulle omskæres, og de sagde: ”Selv hvis man er født på ny ved troen på Jesus, skal man omskæres. Hvis man ikke har fået omskåret sin forhud, er man ikke Guds barn”. Hvorfor forfulgte de ham? Paulus troede på, at frelsen og velsignelsen med det evige liv kun kom fra troen på Jesu dåb og Hans blod på korset. Det er det, som han prædikede.
Den tro, som gør mennesker retfærdige, kommer fra at lære om sandheden og prædike den. Paulus anså sandheden om vandet og Ånden for at være meget vigtig. Han troede på, at dem, som kendte sandheden, kunne leve i Ånden, og at der ikke var nogen grund til at blive omskåret. Det er det, som han prædikede. Men de omskårne troede, at omskærelsen var en vigtig del af en persons tro på frelsen. Men der er ikke andet evangelium end det, som Gud gav os, så derfor må vi ikke lægge til det eller trække noget fra.
Da Paulus vandrede i Ånden, blev han overset og forfulgt af de andre jøder. ”De, der tvinger jer til omskærelse, er dem, der vil skaffe sig anseelse i det ydre, blot for at undgå forfølgelse på grund af Kristi kors. For de, der lader sig omskære, holder ikke engang selv loven, men de vil have jer omskåret for at kunne være stolte af det, der sker på jeres krop. Men gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors; ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden. For om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør en ny skabelse”, (Gal 6:12-15). Og Paulus sagde til de omskårne: ”De, der tvinger jer til omskærelse, er dem, der vil skaffe sig anseelse i det ydre, blot for at undgå forfølgelse på grund af Kristi kors”.
Paulus skældte ud på dem, som fulgte kødets lyster. De fulgte kødets lyster i deres gerninger, og der var mange mennesker som dem. Men Paulus afbrød sit forhold til dem. Paulus sagde: ”Men gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors”. Jesus Kristus blev døbt af Johannes Døber for at fjerne al synd i verden og døde på korset for at frelse Paulus og alle mennesker, så mange som Herren vores Gud kalder til Sig. Paulus sagde: ”Ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden. For om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør en ny skabelse”. Paulus, som døde i verden, levede igen igennem Jesus Kristus.
Vi dør faktisk i Jesus Kristus. Men nogle gange glemmer vi denne sandhed. Vi må tro på den. Hvis vi ikke tror på denne sandhed, er vi bundet af vores køds lyster og af vores familier, og dette forhindrer os i at vandre i Ånden. Vores kød er så svagt, at selv vores familier ikke kan hjælpe os med at følge Ham. Kun Herren kan hjælpe os. Men nu er vi korsfæstet til verden. Hvordan kan en død mand hjælpe mennesker på jorden med jordiske anliggender? Folk, som er døde i denne verden, kan ikke herske over verdens goder.
Jesus genopstod. Hans genopstandelse tillod os at blive født på ny til et nyt åndeligt liv. Her har vi nyt arbejde, ny familie og nyt håb. Vi er de genfødte. Vi har et ansvar, som himlens soldater, for at prædike Guds ord. Paulus bekendte, at han blev et menneske ved at hjælpe andre til at opnå frelsen ikke gennem fysiske gerninger, men ved hjælp af åndelige metoder. Han sagde, at han allerede var død og var blevet genfødt igennem Jesus Kristus. Lad os kæmpe for at blive den slags mennesker, som tør at gå til samme bekendelse om vores tro.
I Galaterbrevet 6:17-18 siger Paulus: ”Herefter må ingen volde mig besvær; for jeg bærer Jesu sårmærker på min krop. Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jeres ånd, brødre! Amen”. Paulus bar Herren Jesu sårmærker. Han tog sig ikke af sit helbred for at vandre i Ånden for Herren. Han kunne ikke engang skrive, da han gradvist mistede sit syn. Så ikke så få af Paulus’ epistler blev skrevet af hans ledsagere såsom Tertius, imens han talte Guds ord. Selvom han var fysisk svag, var han glad for at være i stand til at vandre i Ånden og sagde: ”Selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag”, (2 Kor 4:16).
Paulus råder os til at være den slags mennesker, som vandrer i Ånden. Han siger også: ”At vandre i Ånden betyder at leve for evangeliet”. Du og jeg må huske på, hvad at vandre i Ånden betyder. Vi må ikke stræbe efter forfængelige mål og i stedet tjene og leve for evangeliet. Lad os leve i Ånden ved troen i resten af vores liv.
Ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden er den sande Ånd i vores hjerter. Gud vil hellere end gerne svare, hvis vi beder i overensstemmelse med evangeliet. At bære Åndens frugt betyder at vandre i Ånden og frelse sjæle. Du kan bære Åndens frugt, som er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse, når du lever i Ånden og lever for evangeliet. For at prædike evangeliet om vandet og Ånden må vi lide, forblive tolerante, udvise godhed og gøre det gode for de fortabte.
Åndens frugt kommer til dem, som redder de fortabte sjæle ved at gøre det gode og ved at prædike evangeliet, som får dem til at modtage den iboende Helligånd. Det er det, som kræves for at bære Åndens frugt og leve i Ånden.
Copyright © 2021 by The New Life Mission
