(Tit 3:1-8)
”Påmind dem om at underordne sig under øvrigheder og myndigheder, adlyde og være rede til enhver god gerning; de må ikke forhåne nogen eller være stridbare, men skal være milde og vise sagtmodighed mod alle mennesker. Vi var jo også selv engang uforstandige, ulydige og på afveje, vi lå under for alle mulige tilbøjeligheder og lyster; vi levede i ondskab og misundelse, vi var forhadt og hadede hinanden. Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv—troværdigt er det ord! Og det vil jeg, du skal indprente, så de, der er kommet til at tro på Gud, lægger vægt på at handle godt og rigtigt; det er godt og gavnligt for mennesker”.
Hvordan kan vi leve et liv opfyldt af Helligånden?
Vi skal forstå Guds vilje og prædike evangeliet ifølge den.
Dem, som tror på Jesus og har den iboende Helligånd, må leve et liv opfyldt af Helligånden. For kristne er et liv opfyldt af Helligånden, hvad Gud kræver. Vi må følge Hans ordrer. Hvordan kan vi da leve et liv opfyldt af Helligånden? Vi skal være opmærksomme på, hvad apostelen Paulus sagde om dette.
Hvad er nødvendigt for at leve et liv opfyldt af Helligånden?
I Tit 3:1 sagde Paulus: ”Påmind dem om at underordne sig under øvrigheder og myndigheder, adlyde og være rede til enhver god gerning”. Først og fremmest sagde han til os, at vi skal underordne os autoriteter og myndigheder, at adlyde og være parat til at gøre gode gerninger. Hvad han mente var, at vi ikke kan leve et liv opfyldt af Helligånden, hvis vi ikke adlyder reglerne i verden. Selvfølgelig hvis verdens herskere og lovene går imod sandheden, så bør vi ikke adlyde dem. Men hvis lovene ikke går imod vores tro, så må vi adlyde dem for at tjene evangeliet i fred.
Vi er dem, som har modtaget den iboende Helligånd. Hvordan ville vi være i stand til at leve et liv opfyldt af Helligånden, hvis vi forbrød os mod verdslige love? Derfor må vi følge verdens love for at leve et liv opfyldt af Helligånden. Dem, som modtager den iboende Helligånd, må adlyde samfundsnormerne. Vi kan kun vandre med Gud, når vi overholder verdens love.
Hvad nu hvis en af os havde begået en forbrydelse på vej til kirke? Ville han være i stand til trygt at tjene Herren? Hvordan i alverden ville han kunne leve ifølge Herrens lærdom, hvis han selv stod udenfor loven? Vi må ikke forbryde os mod samfundsnormerne, når vi vandrer med Ånden. Der kommer ikke noget godt ud af at forbryde sig mod loven. Vi må holde fred ved at adlyde loven. Vi må stræbe efter at leve lovlydige liv, imens vi prædiker evangeliet. For at leve med Helligåndens fylde er det klogest for helgenerne at adlyde samfundets love.
Vi må være ydmyge i vores hjerter
Paulus sagde: ”De må ikke forhåne nogen eller være stridbare, men skal være milde og vise sagtmodighed mod alle mennesker”. For at leve et liv opfyldt af Helligånden må vi ikke tale ondt om nogen, være fredselskende, venlige og vise mildhed overfor alle.
I hjerterne hos dem, som er blevet født på ny, er der ydmyghed, selvbeherskelse og mildhed. Det er muligt på grund af Helligånden, som hviler i os. Paulus fortalte os, at vi ikke må underminere evangeliet ved at slås med hinanden. Selvfølgelig må vi slås, når samfundsnormerne går imod evangeliet. Vi må få andre til at tænke om os, at ”Selvom han indimellem virker så vild som en løve, er han virkelig ligeså fredelig som en due. Måske er det hans tro på kristendommen, som har gjort ham så høflig og så fornuftig”.
Der er ingen mildhed eller ydmyghed i kødets lyst. Men gennem den iboende Helligånd og gennem Herren, som frelste os fra vores synder, kan vi være venlige mod andre. At tilgive nogen, som har gjort en forfærdelig ugerning imod mig, er virkelig ”tilgivelse” og at behandle ham med ydmyghed fra dybt inde i mig selv er virkelig ”ydmyghed”. Det er ikke ydmyghed for mig at foregive at være venlig mod nogen, når jeg i virkeligheden føler had til denne person. At have et hjerte fuldt af ydmyghed og tilgivelse er den indre moral, som de genfødte kristne har.
Vi må også udvise mildhed, når folk handler forkert imod os. Så længe de ikke forsøger at forhindre evangeliet, må vi være milde mod alle. Men hvis de gør, så må vi erstatte venlighedens lys med sandhedens lys. Venlighed findes kun i Guds sandhed, så dem der går imod denne, blander sig i eller forvrænger Guds ord, fortjener ikke at blive behandlet med venlighed.
Gud tilgiver ikke dem, som går imod Ham, men får dem til at betale prisen. Gud sagde til Abraham: ”Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande”, (1 Mos 12:3). Folk, som går imod sandhedens evangelium, kan ikke frelses. De vil ikke være i stand til at undgå den ødelæggelse, som vil ruinere ikke blot deres liv, men også deres efterkommere helt op til tredje generation.
Hvorfor skal vi være tolerante og ydmyge? Som der står skrevet i Tit 3:3: ”Vi var jo også selv engang uforstandige, ulydige og på afveje, vi lå under for alle mulige tilbøjeligheder og lyster; vi levede i ondskab og misundelse, vi var forhadt og hadede hinanden”. Vi var ligesom disse mennesker, før vi blev født på ny. Så vi må tolerere og tilgive dem, fordi vi var ligesom dem engang.
I Tit 3:4-8 står der: ”Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv—troværdigt er det ord! Og det vil jeg, du skal indprente, så de, der er kommet til at tro på Gud, lægger vægt på at handle godt og rigtigt; det er godt og gavnligt for mennesker.”
Ifølge Bibelen frelste Gud os ikke fra vores synder, fordi vi gjorde gode gerninger. Han gav os velsignelsen at blive født igen, fordi Han elskede os og havde ondt af os. Med andre ord kom Jesus Kristus til denne verden, blev døbt, døde på korset, genopstod og vaskede således alle vores synder væk. Jesus genopstod og sidder nu ved Guds højre hånd. Ved at genopstå fra de døde blev alle de komplicerede ting i verden fuldendte.
Gud velsignede os med Helligånden gennem Jesus Kristus vor Frelser. Jesus Kristus blev døbt af Johannes Døber for at fjerne al synd i verden og døde på korset, så alle vores synder kunne blive tilgivet. Vi blev frelst og er blevet retfærdiggjorte.
Bibelen siger også ”For at vi skulle blive arvinger til evigt liv”. Dette betyder, at vi, som Guds arvinger, er dem, som arvede al Hans rigdom og ære. For at leve dette velsignede liv må vi leve livet i Helligåndens fylde. Du må tro på evangeliet om vandet og Ånden, blive tilgivet for dine synder og prædike evangeliet til andre.
Når vi derfor er blevet tilgivet for vores synder, må vi arbejde for andres gode, vi må overholde verdens love og prædike evangeliet til dem, som søger efter Gud. Og vi må tilgive folk, som behandler os forkert og behandle dem med godhed og ydmyghed, så de ikke kan blande sig i, at vi prædiker det smukke evangelium. ”Det er godt og gavnligt for mennesker”. Hvis du længes efter Helligåndens fylde, så må du huske på, hvad Paulus sagde til os. Det lyder måske ikke som noget særligt, men det er meget vigtige ord.
Eftersom vi lever i denne verden, kan vi ikke blive opfyldt af Helligånden, hvis vi er i klammeri med andre, fordi vi nægter at adlyde lovene i denne verden. Derfor må vi adlyde loven, medmindre den går imod Guds ord. Vi må adlyde lovene i denne verden. Selvom vi har troen, så er det at adlyde loven det bedre valg, hvis vi ønsker at leve liv, som er opfyldt af Helligånden. For at vi kan gøre gode gerninger, så må vi adlyde verdens love og enes med vores naboer.
Ønsker du at leve et liv fyldt med Helligånden?
Ef 5:8-11 siger: ”For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed; lad kun det gælde, som behager Herren, og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem”.
Dernæst i Ef 5:12-13 står der: ”For man skammer sig ved blot at nævne, hvad de gør i det skjulte, men alting kommer for dagen, når det afsløres af lyset”. Her siger Paulus, at alting, som bliver afsløret, kommer for dagen ved lyset. Hvis en retfærdiggjort person ikke kan leve retfærdigt, vil han blive afsløret enten af Gud eller sig selv. Hvad sker der, når man opdager, at en person udfører mørkets gerninger og så bliver afsløret af lyset? Efter at have indrømmet sine fejltrin er hans hjerte lettere, når Han igen ser Gud. ”Men alting kommer for dagen, når det afsløres af lyset”. Det er godt at blive afsløret af lyset. Så kan vi indrømme vores overtrædelser og vende tilbage til Gud.
Hvis vi virkelig ønsker at leve et liv opfyldt af Helligånden, så må vi have venlighed i vores hjerter. Selvom man ikke har synd i hjertet, så betyder det ikke, at man ikke skal være venlig. Vi må leve med godhed og venlighed i vores hjerter. Vi må prædike med visdom og bede for folk, som ikke kender evangeliet om vandet og Ånden, så de kan forstå det og blive tilgivet for deres synder. Og vi må heller ikke gøre andre fortræd. Vi må spise, drikke og leve for evangeliet og også tjene andre.
For at leve et liv opfyldt af Helligånden så må vi tænke på betydningen af tid og tjene evangeliet som kloge mennesker. Når vi elsker verden, er vi ofre for mørkets bedrag og kan undlade at gøre Guds arbejde. Derfor må vi holde vores blik fast på Herren og gøre det, som Han ønsker. Imens vi tror på den frelse, som Gud gav os, må vi også konstant være på vagt. En klog mand i Ånden bør hellige sig at prædike det smukke evangelium over hele verden, før verden bliver fyldt med mørke.
Forstå Herrens vilje
Vi må forsøge at finde ud af, hvad der behager Gud. Vi må lære, hvad Han ønsker, vi skal gøre gennem Hans kirke og ord. Vi bør vide, hvad vi kan gøre for at behage Gud og regne Hans vilje ud for os.
Folk, som er blevet tilgivet for deres synder, er dem, som er genfødte, og dem, som er genfødte, er dem, som har den iboende Helligånd. Dem, som har den iboende Helligånd indeni, er virkelig hellige mennesker og Guds børn. De må leve et liv opfyldt af Helligånden. Det er alle helgeners pligt. Vi skal ikke spilde vores evner og energi på os selv og være ligeglade med andres behov. Vi bør ikke hindre Guds arbejde ved at følge med tidens strømninger.
Hvis vi er blevet hellige og har modtaget genfødslen gennem Guds kærlighed, så må vi blive gode mennesker for at kunne fortsætte med at udføre Hans arbejde. Hvis vi er blevet Guds børn ved at tro på Ham, er det rigtigt af os, at vi skal være godhedens mennesker.
Guds børns kød er langt fra fuldendt, men det behager Gud, hvis vi er interesserede i at gøre gode gerninger og lytte efter Guds vilje. Men selv dem, som er genfødte, er tilbøjelige til at gøre ondt mod andre, hvis de kun lever for dem selv. ”Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden”, (Ef 5:18). Det betyder, at vi ikke skal blive berusede i kødets lyster, men at vi skal gøre gode gerninger.
I Ef 5:19-21 sagde Paulus: ”Tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn. I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus”. Hvis vi ønsker at leve et liv opfyldt af Helligånden, så må vi tro på og prædike evangeliet om frelsen og åbenbare, hvad Gud har gjort for os.
Guld velsigner os, når som helst vi beder, og Han har nedskrevet alle disse velsigner i salmer og hymner og åndelige sange for os, så vi kan prise Ham med én stemme. Vi må anbefale, takke og prise Ham. Vi kan leve velsignede liv opfyldt af Helligånden, når vi beder for dem, som endnu ikke er blevet frelst og for hverandre. Vi må takke Gud fra dybt indeni vores hjerter og respektere Jesus Kristus, som frelste os. Med disse tanker i vores hjerter må vi være i stand til at indrømme vores fejl, udtrykke vores taknemmelighed for at Han har renset alle vores synder bort og adlyde Ham. Det er det, der menes med at leve et liv opfyldt af Helligånden.
Vi må tjene det smukke evangelium resten af vores liv
Vi må planlægge gode gerninger og stræbe efter dem for det smukke evangeliums højere ære. Når vi er samlet i Guds kirke, skal vi bede sammen og kalde på Gud for at frelse alles sjæl. Der er stadig mange mennesker, som ikke kan fødes igen, fordi de ikke kender det smukke evangelium, selvom de har søgt efter Gud. Vi må bede for disse mennesker og sige: ”Kære Gud, frels også dem”. Og vi må ikke stræbe efter selviske ting, men tilbyde vores ejendele for at tjene evangeliet og frelse de fortabte. At leve for andres sjæl og for at udvide Guds kongerige er en god gerning.
At gøre denne form for arbejde betyder at leve et liv opfyldt af Helligånden. At leve med Helligåndens fylde betyder ikke, at man har evnen til at tale i tunger og udøve mirakler, men i stedet at man lærer, hvordan man behager Gud. Det betyder at tro på frelsen, som Gud gav os, at prise og ophøje Gud af hele vort hjerte og at tjene Ham med vores kroppe som instrumenter for retfærdigheden—det er Guds vilje. At følge Hans ordrer betyder at leve et liv opfyldt af Helligånden.
For at leve et liv opfyldt af Helligånden må vi adlyde hinanden. Hvis nogen giver os et råd, må vi lytte til, hvad han siger. På samme måde hvis jeg giver ham et godt råd, skal han lytte, selvom han muligvis ikke er enig. På samme måde skal vi leve et liv opfyldt af Helligånden ved at adlyde hinanden og gøre Guds arbejde.
At leve et liv opfyldt af Helligånden betyder at lovprise Jesus Kristus
At leve et liv opfyldt af Helligånden betyder at overholde Jesu Kristi bud. Lad os se på, hvad det betyder ved at læse Ef 6:10-13: ”I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå”.
Hvad betyder det at leve et liv opfyldt af Helligånden? Det betyder at være stærk i Herren og tro på Hans magt. Det betyder at leve ved Helligåndens magt, som hviler indeni os og ikke kun ved vores egen vilje. Og det betyder også at leve et liv i bøn. Ved at bede kan vi leve et livskraftigt liv og modtage de forskellige muligheder og velsignelser, som Gud giver. At leve dette liv betyder, at man ifører sig Guds rustning. Vi er så svage, at selvom vi forsøger at vandre med Ham, at tjene og adlyde Gud, så kan vi ikke leve et liv fyldt af Helligånden medmindre, vi holder fast ved Hans ord.
Troen på Guds ord er essentiel for at opildne vores åndelige magt. Selvom vi har troen, så må vi tage Guds fulde rustning på ved at sige: ”Jeg er sikker på, at det vil ske, som Gud har sagt, det vil”. Det er troen, som gør os i stand til at leve et liv opfyldt af Helligånden.
Er der nogle af jer, som har et problem med at leve et sådant liv? Så husk på ordene i de Hellige Skrifter og tag Guds fulde rustning på. Gud sagde til os, at vi skulle tage Hans fulde rustning på. Uagtet hvilket samfund vi bevæger os i, må vi holde fast ved Guds ord. På denne måde kan vi leve et liv opfyldt af Helligånden.
Hvor kan vi få denne tro? I Åb 3:22 står der: ”Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne”. Vi skal lytte til, hvad Ånden siger til menighederne. Med andre ord kunne vi ikke høre Guds ord og heller ikke leve et liv opfyldt af Helligånden, hvis det ikke var for Guds tjenere. Gennem hvem taler Helligånden? Gud taler til helgenerne og alle mennesker i verden gennem Sine tjenere i Sine menigheder.
Dette er for at sige, at du bør tro på, at lærdommen i Guds kirke er baseret på Guds ord. Du skal acceptere kirkens lærdom med denne tro for øje. Hvis Helligånden ikke hvilede i en prædikant, så ville han blot undervise i sine egne ideer og forestillinger. Den prædikant, som har den iboende Helligånd, prædiker Guds ord under Helligåndens påsyn. Hvis han ikke gør det, men blot prædiker ord, som ikke er funderet i Bibelen, så vil Helligånden standse ham, fordi Han hviler i hans hjerte.
Helligånden er Gud. Guds tjeners autoritet er ualmindelig stor, fordi Gud hviler i ham. I Det Nye Testamente siger Jesus Kristus til Peter: ”Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget”, (Matt 16:19). Nøglerne til Himmeriget er evangeliet om vandet og Ånden. Med andre ord er dette evangelium nøglen til at træde ind i Himlen. Gud gav ikke kun Peter autoritet til at prædike Guds ord, men også til hver eneste af Guds tjenere og alle helgenerne, så længe de fødes på ny og har den iboende Helligånd i sig.
For at leve et liv opfyldt af Helligånden må vi tage Guds rustning på os. Hvis vi ikke har troen, må vi tænke på kirkens lærdom hver dag ved at tro på i kirkens autoritet og på Guds tjenere. Selvom du ikke kan bruge den prædiken, du hører i dag, til noget, og den ikke er direkte forbundet med dit liv, så må du alligevel lytte til den og tage den ind i dit hjerte. Find de ord i Bibelen, som er nødvendige i dit liv, og hold fast ved dem. På denne måde vil du blive et troens menneske. Så vil du være i stand til at leve et liv opfyldt af Helligånden, du kan vandre med Gud og vinde slaget mod mørkets herskere og fyrster i denne verden.
Du er måske blevet forvirret, fordi du er blevet fortalt, at du skal adlyde verdens herskere, men nu siger jeg til dig, at du skal kæmpe imod mørkets herskere i denne verden. På Romerrigets tid kaldte den romerske kejser sig selv for Gud, og loven krævede, at alle behandlede ham som en Gud. Men dette kunne de kristne ikke gøre, for det gik imod Guds ord. Så dengang havde kristne intet andet valg end at slås mod den romerske kejser, som fik folk til at bøje sig i støvet for ham, som om han var Gud.
For at vinde kampen mod djævelen må vi tro på og holde fast ved Guds ord. Hvis vi lever ifølge Guds ord, vil vi opnå Hans velsignelse og være i stand til at vinde over djævelen. Selvom vi bliver frelst, vil vi tabe krigen mod Satan medmindre, vi holder fast ved Guds ord. Gud advarer os: ”Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge”, (1 Pet 5:8). En person, som ikke tror på Guds ord, kan let blive angrebet af djævelen.
Selv Jesus kunne ikke have vundet over Satan, hvis ikke det var for Guds ord. ”Der står skrevet: ”Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund””, (Matt 4:4). Han jog djævelen væk gennem troen på, hvad der står skrevet. Og hvad med os? Vi mangler visdom og kan ikke sammenlignes med Jesus. Derfor må vi tro på og holde endnu mere fast på Guds ord.
Vi skal ikke bare sige: ”Jeg tror, at ordene er sande, men jeg kan ikke helt tro på dem”. Vi må holde fast på ordene. ”Jeg tror på, at alt vil vise sig at være sandt, som der står skrevet”. Dette er den rette tro og tillader os at iføre os Guds rustning. Folk, som siger ”Alt vil blive præcist, som Vorherre sagde” vil blive velsignede. Hvis man holder fast ved Guds ord og stoler på det, så vil tingene udvikle sig godt og ifølge ens tro. Selv hvis djævelen forsøger at friste os, så vil han helt sikkert gå væk, hvis vi siger: ”Jeg tror på Guds ord. Jeg tror, at Hans ord er det rette svar”. Således vinder man krigen imod djævelen.
Vi må holde fast ved Guds ord
”Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord”, (Ef 6:13-17).
I afsnittet ”Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden” sammenlignes Guds ord med et bælte, som spændes om lænden. Dette betyder, at vi må spænde vores sind fast med Guds ord. Han fortæller os, at vi skal følge sandhedens ord, så vi kan være som et hele sammen med Gud. Men som dette bælte sidder stramt om lænden, må vi også binde os selv stramt fast til Guds ord. Når vi er som et i tankerne med Gud, bliver vi naturligvis i stand til at tro og til at sige: ”Jeg tror på, at alt vil udvikle sig godt. Jeg er sikker på, at alt vil ske, som Gud sagde, det ville”.
Næste skridt er at iføre os en brynje af retfærdighed. Vi må iføre os brynjen af evangeliet om vandet og Ånden, som siger, at Gud frelste os. Vi må spænde vores lænder fast med sandheden, når vi har iført os retfærdighedens brynje. Vi må iføre os den brynje, som består af værdifulde juveler. Vi må tage dem på i den tro, at Gud har tilgivet alle vores synder. Vi må tro på Guds ord af hele vores hjerte. Vi må også prædike evangeliet om frelsen, som giver fred.
Efter at have holdt fast i alle ordene ovenfor, må vi tage de sko på vores fødder, som er villigheden til at gå med fredens evangelium og prædike evangeliet om frelsen, som giver Guds fred til alle mennesker. Hvis vi er blevet frelst fra alle vores synder, vil vi bekende vores tro gennem vores mund. Og hver gang vores synd og vores ondskab åbenbares, må vi tørre den bort ved at tænke over den sandhed, at Gud allerede har tilgivet alle vores synder. Det gjorde Han gennem Jesu dåb og Hans blod på korset. Vi må prædike evangeliet om vandet og Ånden, som giver fred til alle, som ikke er blevet udfriet fra deres synder.
Og vigtigst af alt må vi bekæmpe de onde med troens skjold. Når Satan angriber, må vi jage ham bort med troens skjold i den ene hånd og sandhedens ord i den anden.
Så må vi tage frelsens hjelm på. Vi må acceptere frelsens ord ved at sige: ”Jeg blev frelst fra alle mine synder gennem evangeliet om vandet og Ånden. Gud tilgav mine synder på denne måde”. Vi må anerkende sandheden i vores hoveder. Vi må gøre Guds ord, frelsens hjelm og Åndens sværd til vores våben imod djævelen.
Hvis Satan angriber os, må vi trække sværdet og slå ham ned. ”Gud sagde dette! Og jeg tror på, at det er sådan!” Vi jager Satan bort gennem troen på Guds ord. Hvis vi tror på Guds ord og trækker vores åndelige sværd, så vil Satan flygte, imens han skriger: ”Av! Hvor gør det ondt!” Vi kan afværge hvert eneste af Satans angreb, hvis blot vi tror på Guds ord.
Du bør leve et sådant religiøst liv, idet du bekender: ”Mit kød er langt fra perfekt, men jeg er en af Guds tjenere, som har modtaget frelsen. Jeg lever ved troen og holder fast ved de ord, som Gud har fortalt mig”. Hvis vi har denne form for tro, kan vi drive Satan væk med sandhedens sværd, hver gang han kommer for at chikanere og forstyrre vores fredfyldte liv. Satan blinker ikke engang med øjnene, hvis vi blot angriber ham med jordiske ord. Så derfor må vi slås imod ham ved at sige: ”Dette er, hvad Gud sagde”. Så vi Satan overgive sig overfor Guds ords autoritet.
Hvis vi ønsker at leve et liv opfyldt af Helligånden, må vi bede til Gud om, at kirken, helgenerne og Guds tjenere vil hellige sig at prædike evangeliet. Ved at sige en bøn som denne: ”Lad mig modigt åbenbare evangeliets hemmeligheder”, vil vi leve et liv med det formål at tjene evangeliet. Det er et liv opfyldt af Helligånden. At leve et liv opfyldt af Helligånden er essentielt for alle helgener. Hvis vi skal være sande helgener, må vi leve et liv opfyldt af Helligånden. At leve et sådant liv er essentielt for alle helgener, ligesom syndernes forladelse er essentielt for hver eneste sjæl. Dette er Guds befaling.
Dem, som er blevet frelst fra deres synder, men som ikke ved, hvordan de skal leve et trofast liv i troen, skal vide, at de skal leve et liv opfyldt af Helligånden. Det er det, som Gud ønsker. Helgener må leve et liv opfyldt af Helligånden, som er Guds vilje. Et liv opfyldt af Helligånden får helgenerne til at prædike evangeliet ved at gøre gode gerninger. De elsker at prædike evangeliet, at bede til Gud og at tro på og holde fast ved Guds ord. Vi må tage frelsens hjelm på og retfærdighedens brynje og jage Satan væk ved at sige: ”Jeg er retfærdiggjort hele tiden”.
Eftersom helgenerne er i besiddelse af den iboende Helligånd, vandrer de i Ånden og er i stand til at modtage magt fra Helligånden. De gør Hans arbejde med Guds velsignelse, som de har fået på grund af deres bønner i troen. Og de skal vandre i Ånden, indtil de slår Satan ned og står foran Gud. De folk, som kan tage hele Guds rustning på, er de genfødte kristne, som kan leve et liv opfyldt af Helligånden.
”Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet”, (Ef 6:12). Det slag, som dem, der er født på ny, skal udkæmpe, er ikke en kamp mod kød og blod. Men den kamp, som de, der har den iboende Helligånd, skal kæmpe, står imod ondskabens åndemagter og imod dem, som forstyrrer vores fredfyldte liv, mod dem, som ikke tjener evangeliet og genererer os.
Når vi går ud for at kæmpe den åndelige krig for Herrens evangelium, så må vi tage Åndens hjelm og rustning på. Hvis vi blot har almindeligt tøj på i denne krig, vil vi blive såret. Så derfor må vi tage rustning på. Vi har brug for sværd, skjolde og hjelme. For at vinde denne krig må vi være fuldstændigt forberedte før slaget. Vi må tage brynjen på, binde bæltet om vores lænder og bære sko på begge fødder. Så med sværdet og skjoldet i vores hænder må vi bekæmpe vores fjender. Dette er et liv, som er opfyldt af Helligånden.
Vi må beholde det smukke evangelium
Paulus sagde til os: ”Den skønne skat, som er betroet dig, skal du tage vare på ved Helligånden, som bor i os”, (2 Tim 1:14). Hvad er den skønne skat? Det er evangeliet om vandet og Ånden, som frelste os fra vores synder. I Tit 3:5 står der: ”Det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden”. Vorherre vaskede alle de synder bort, som vi havde begået i denne verden, døde på korset og genopstod. Vi må beholde dette smukke evangelium. Vi må tage frelsens hjelm på og retfærdighedens brynje og binde vores lænder fast med sandheden. Vi må tro på evangeliet om vandet og Ånden.
Efter at have bevæbnet os selv på denne måde må vi vinde slaget mod Satan. Kun da vil vi være i stand til at opnå sejr og dele den med andre. Vi bliver nødt til at udkæmpe mange åndelige kampe imod Satan og tage mange trofæer fra ham, indtil den dag vi træder ind i Herrens rige, som er vores arv. Jo flere slag vi vinder over vores modstander, jo lettere vil den næste kamp blive. Vi må alle bede for, at Hans rige vil få fremgang og blomstre. Da vil vi have fået et liv opfyldt af Helligånden.
Vi må ikke stille os tilfredse med at have fået tilgivelse for vores synder, men må leve et liv fyldt med Helligånden. For evangeliet og vores gode gerninger må vi tro på Guds ord. Vi skal føres af Helligånden og leve ved at overholde Guds ord og tro på det, så vi ikke taber kampen mod Satan og dermed blive destrueret.
Forstår du mig? Kun da vil vi få liv opfyldt af Helligånden. Jeg håber, at også du vil tjene evangeliet om vandet og Ånden og stole på og følge Guds ord. Lad os alle arbejde på at frelse sjæle fra Satan. Vi kan leve liv opfyldt af Helligånden, indtil Herren vender tilbage. At modtage Helligåndens fylde er det andet bud, som Gud gav os. Tak Ham. Vi kan få den iboende Helligånd takket være vores synders forladelse i vores hjerter. Og hvis det ikke var for den iboende Helligånd, kunne jeg ikke leve et liv opfyldt af Helligånden. Jeg takker Gud for, at Han har tilladt os at leve liv opfyldt af Helligånden.
Tror du på, at du kan modtage den iboende Helligånd? Dem af os, som har modtaget tilgivelse for vores synder, har også modtaget den iboende Helligånd. Men dem, som ikke er blevet renset for deres synder, har endnu ikke modtaget den iboende Helligånd. Dem, som ikke kender eller ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, har ikke den iboende Helligånd. Alle mennesker i hele verden vil blive kastet ned i helvede, hvis de ikke modtager den iboende Helligånd.
Eftersom vi ikke har synd i hjertet, har vi den iboende Helligånd i os. Og fordi Helligånden hviler i vores hjerter, kan vi leve et liv fyldt af Helligånden. Vi, som har den iboende Helligånd, må adlyde Åndens ønske for at blive opfyldt af Helligånden. Jo mere vi adlyder Åndens ønske, jo stærkere vil vores tro blive som en kriger i fuld udrustning. Men hvis vi undlader at adlyde Ånden, vil det være det samme som, at rustningen tages fra os.
Lad os vokse gennem Helligåndens ord og blive troens folk. Når vi hører Helligåndens ord, udvikler vores tro sig, for Gud siger: ”Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord”, (Rom 10:17). Derfor er vi beskyttede, selvom Satan angriber os, ved vores tro på disse ord. Satan kan ikke angribe dem, som er blevet iført troens skjold ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Trofaste mennesker har magten til at afværge Satans angreb med deres tro.
Lad os leve liv opfyldt af Helligånden med troen. Et liv opfyldt af Helligånden betyder et liv, hvor vi trofast prædiker evangeliet om vandet og Ånden over hele verden. Sådan er et liv opfyldt af Helligånden.