• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 8 : Helligånden

[8-13] Helligåndens gerninger og egenskaber (Joh 16:5-11)

Helligåndens gerninger og egenskaber(Joh 16:5-11)
”Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerter fyldt af sorg. Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt”. 
 
 
Hvad er Helligåndens gerninger?
Han overbeviser verden om synd, om retfærdiggørelse og om dom.

I 1 Mos 1:2 står der skrevet: ”Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene”. Af dette afsnit kan vi se, at Helligånden ikke hviler i hjerter fulde af forvirring og synd, men kun lever i hjerterne hos dem, som tror på det smukke evangelium. Men i deres forvirring og tomhed falder mange mennesker under indflydelse af fanatiske trosretninger og siger, at de ønsker at modtage den iboende Helligånd, mens de synd i deres hjerter.
Den ånd, som modtages i en tilstand af fanatisk ekstase, er ikke den smukke Ånd. Satans gerninger hviler på de illegitime fanatiske troende, og fanatiske mennesker falder nemt under indflydelse af hans tricks og magt. Men Helligånden er den personlige Gud, som er intelligent, følelsesbetonet og som har en bestemt vilje. Han virkede sammen med Gud Faderen og Hans Søn Jesus Kristus, da de skabte denne verden. Vi vil nu lære mere om, hvilket slags arbejde Helligånden har udført i denne verden. 
 
 

Helligånden overbeviser verden om synd 

 
Hvad er det allerførste, som Helligånden gør? Han overbeviser verden om synd. De folk, som bliver overbeviste af ham, er dem, som ikke accepterer det smukke evangelium om Jesu dåb af Johannes Døber og Hans blod på korset. Han overbeviser alle syndere, og synden hos dem, som ikke tror på det smukke evangelium om vandet og Ånden. 
 
 

Han overbeviser verden om Guds retfærdighed

 
Hvad er det andet, som Helligånden gør? Han bærer vidnesbyrd om Guds retfærdighed og om Jesu arbejde med at frelse syndere fra deres synder. Joh 16:10 siger: ”Om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere”. Vi må vide, hvad Guds retfærdighed betyder i Bibelen. Det betyder sandheden, at Jesus fjernede al synd i verden gennem Sin dåb ved Johannes Døber, og at enhver, som tror på Ham, kan blive retfærdiggjort gennem Guds nåde. Jesus blev døbt af Johannes Døber og accepterede al synd i verden, udgød Sit blod på korset, genopstod og blev alle synderes Frelser. Dette er det smukke evangelium, som Gud har givet os. Jesus fjernede al synd i verden gennem vandet og blodet ifølge Guds vilje og blev Herren over vores liv. 
Helligånden hjælper folk til at tro på evangeliet om Jesu dåb ved Johannes Døber og Hans blod på korset, og således hjælper Han dem til at opnå tilgivelse for deres synder. Du bør vide, at Guds gerninger i treenigheden supplerer hinanden. Helligånden arbejder for det smukke evangelium og får folk til at tro på Guds kærlighed. Han garanterer også, at det smukke evangelium om vandet og Ånden, er sandt. 
 
 

Han overbeviser verden om dom 

 
Hvad er Helligåndens tredje opgave? Han ødelægger Satans værk. Satan hvisker ind i folks tanker og siger: ”Du kan tro på Jesus, men tænk bare på kristendommen som en af mange jordiske religioner”. Satan forsøger at forhindre folk i at tro på Jesu dåb og Hans blod på korset, så at de ikke vil være i stand til at opnå tilgivelse for deres synder, selvom de tror på Jesus. Fordi Satan reducerer kristendommen til en ”almindelig” religion, bliver mange mennesker ofre for Satans bedrag, at grunden til, at man skal tro på Jesus, er, at man skal være gode mennesker. Men det virkelige formål med at tro på Jesus er, at man skal genfødes som retfærdiggjorte mennesker. 
Du skal ikke nære den falske tro. Falsk tro kan ikke helliggøre dig, ligegyldigt hvor meget du tror på Jesus. Hvis du nærer falsk tro, kan du ikke kende eller se Jesus klart på grund af Satans løgne. Helligånden bliver garantien for frelse for dem, som er blevet frelst ved at tro på det smukke evangelium om vandet og Ånden. Troen hos alle dem, som har synd i deres hjerter, er ubrugelig. 
Helligånden bevidner sandheden i det smukke evangelium. Jesus blev døbt for at fjerne al synd i verden, og Han blev korsfæstet for at betale syndens løn. Helligånden bevidner denne sandhed. Helligånden råder alle mennesker i verden til at opnå tilgivelse for alle deres synder ved at tro på det sande evangelium. Men vi bør huske på, at Helligånden anklager og dømmer dem, som ikke tager det smukke evangelium ind i deres hjerter.
 
 
Alle bør have den velsignede tro
 
Hvad er den velsignede tro? Det er den tro, som fører os til at modtage den iboende Helligånd gennem syndernes forladelse. Men vi ser mange kristne over hele verden, som stadig har synd i deres hjerter, selvom de har beholdt deres tro på Jesus igennem lang tid. Jo længere de tror på Jesus, jo mere syndefulde bliver de. Det største problem, som forhindrer dem i at blive udfriet fra deres synder, er, at de tror, at tungetale og visioner er bevis på, at de har modtaget Helligånden. De er uvidende om Guds dom over deres synder. 
Mange mennesker i denne verden kan ikke adskille Helligåndens gerninger fra Satans. Satans gerninger fører folk ind i en forvirret tilstand ved at give dem en falsk tro og derefter føre dem hen imod ødelæggelsen. Det er det, som Satan forsøger at opnå ved at vende dem imod Gud. Satan får folk til at falde for overtro, og han tager dem som slaver. Satan indgyder et ønske i dem om at opleve overnaturlige mirakler og vidundere ved at få dem til at tro, at sådanne oplevelser er mere værd end at modtage den iboende Helligånd gennem troen på det smukke evangelium. 
Men Helligånden giver folk lov til at se Guds verden gennem Ordet. Gennem Helligånden kommer de til at kende og tro på, at Gud skabte mennesket, at Gud elsker dem, og at Gud ønsker at frelse dem. Hans plan for synderne var, at Jesus Kristus skulle frelse dem fra deres synder gennem evangeliet om vandet og Ånden, og dernæst ville Han bede dem leve i Hans kærlighed ved troen. 
1 Pet 3:21 siger: ”Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer”. Og 1 Pet 1:23 siger: ”I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord”. 
Helligåndens formål er at oplyse mennesker om syndens sandhed, om retfærdighed, og om dom og at få dem til at tro på disse sandheder. Helligånden lader dem få kendskab til Guds dom, og at de kan blive udfriet fra deres synder ved at tro på det smukke evangelium om Jesu dåb og Hans blod på korset. Helligånden giver dem den viden, at Han er indeni dem, når de tror på evangeliet om vandet og Ånden. 
Indtil videre har vi set nærmere på Helligåndens gerninger. Alle mennesker i denne verden kan modtage den iboende Helligånd og Guds kærlighed, men kun når de har opnået tilgivelse for deres synder ved at tro på Jesu smukke evangelium om vandet og Ånden.
 
 
Helligåndens personlighed
 
Helligånden er den Almægtige Gud. Han besidder de essentielle personlige karaktertræk såsom intellekt, følelse og vilje. Fordi Helligånden er i besiddelse af intellekt, ransager Han endda dybderne hos Gud og menneskenes hjerter, (1 Kor 2:10).
Fordi Helligånden er i besiddelse af følelse, er Han tilfreds med dem, som tror på Guds ord, men sukker dybt over dem, som ikke tror. Og de retfærdige kan også føle Guds kærlighed gennem Helligånden. 
Helligånden kaldes også ”Trøsteren”. Dette betyder, at Helligånden hjælper de retfærdige, når de er i vanskeligheder og giver dem sejren og tvinger deres fjender bort. Han besidder intellekt, følelse og vilje, præcis som os mennesker gør, og Han hviler i dem, som tror på det smukke evangelium om vandet og Ånden. 
 
 
Helligåndens gerninger er som følger 
 
Helligånden får folk til at indse sandheden om syndernes forladelse, og Han hviler i de troendes hjerter. Hans arbejde er at bevidne sandheden, at Jesus tog hele menneskehedens synd på Sig gennem Sin dåb og Sit blod (1 Joh 5:6-8). Han trøster også Sine tjenere og helgener, når de er i vanskeligheder og giver dem styrke til at stå imod. Han er selv på deres side, når de ikke ved, hvad de skal bede for (Rom 8:26). Og Han giver hvile til de retfærdige i Guds kirke og fører dem til Hans ords overflod (Sl 23). 
 
 
Helligåndens gerninger i relation til Bibelen
 
Helligånden fører de retfærdige til at indse og tro på sandheden i deres hjerter og til at prædike den for andre. ”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed”, (2 Tim 3:16).
”Søg i Herrens bog, og læs, ikke en eneste af dem mangler, ingen som helst savnes. Det har hans mund befalet, hans ånd har samlet dem sammen”, (Es 34:16).
”Men først skal I gøre jer klart, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften; for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud”, (2 Pet 1:20-21).
Helligånden havde inspireret Guds tjenere til at skrive Guds ord, så at vi kunne læse det. Han præsenterer folk for evangeliet om vandet og Ånden og fører os til at prædike det til verden. Derfor kan de retfærdige lide mange prøvelser i deres liv, men er alligevel i stand til at overvinde dem takket være Helligåndens kraft. 
 
 
Helligåndens gaver og frugter 
 
Helligåndens gaver betyder de evner, som Han giver til helgenerne for at udbrede det smukke evangelium om Gud til andre. Derfor hengiver helgenerne sig til Guds arbejde med de gaver, som Han giver dem, og Helligånden hjælper dem med at ære Herren. ”Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn”, (1 Kor 12:7).
Formålet med Helligåndens gaver var at udruste helgenerne med troen og hjælpe dem med at klare det løb, som de havde foran dem (Ef 4:11-12). Helligånden giver egenskaber til Guds tjenere og helgener for at hjælpe dem med at udbrede evangeliet. Guds kirke er et samfund af helgener, som er helliget Jesus Kristus (1 Kor 1:2).
Hver kristen, som har modtaget Helligånden, bør opføre sig i henhold til sin position og pligter, eftersom Jesus er kirkens overhoved. Helligånden giver åndelig modtagelighed og evne til helgenerne, så de kan arbejde for Guds rige. Han gør alt for at manifestere det storslåede i det evangelium, som Gud gav os. Han siger: ”Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære”, (1 Kor 10:31). 
 
 
Helligåndens forskelligartede gaver
 
Helligånden besidder 12 forskelligartede gaver. I Bibelen kan vi se, at disse gaver optræder i forskellige former til forskellige mennesker. En udførlig liste over alle gaverne optræder i Rom 12:6-8, 1 Kor 12:8-10 og Ef 4:11. De følgende er Helligåndens ni Åndelige gaver, som der tales om i 1 Kor kapitel 12. 
 
1) Ordet om kundskab: Dette giver os den Åndelige inspiration til at til at forstå evangeliet om vandet og Ånden og fører os til at prædike dette smukke evangelium.
2) Ordet om visdom: Dette er evnen til at løse de utallige problemer, som opstår i de retfærdiggjortes liv gennem Guds skrevne ord. 
3) Tro: Helligånden giver stærk tro og tillid til helgener, så de kan udføre mirakler med at frelse sjæle fra deres synder og Satan. En retfærdig person kan opnå tilgivelse for deres synder og hele deres åndelige uro gennem troens kraft.
4) Healing: Helligånden giver evnen til at heale de retfærdiggjorte mennesker gennem deres tro på Guds ord.
5) At udøve mirakler: Dette er den overraskende gave, som tillader helgenerne at gøre Guds arbejde ved at tro på Guds ord. Et mirakel er noget, som sker på en overnaturlig måde gennem troen og som overskrider menneskets viden om grænserne for naturlovene. 
6) Profeti: På denne tid er det kun dem, som tror på og adlyder Guds ord, som kan profetere ifølge det, som står skrevet. Ordene fra en person, som har en overbevisning, som ikke er baseret på det, der står skrevet i Bibelen, kan ikke være sand profeti. Guds tjenere, som har den iboende Helligånd, prædiker Guds ord og gør ordene opbyggelige og formanende og gør derved Hans arbejde gennem kirken, som er Guds krop. 
7) At bedømme ånder: Dette er evnen til at bedømme, om nogen har fået sine synder tilgivet. Det er muligt for os at blive ført på vildspor af Satan, hvis vi ikke besidder denne gave. Fordi verden er under Satans kontrol, kan vi kun besidde denne gave ved at tro på det smukke evangelium, som Gud gav os og således overkomme prøvelserne, byrderne og det onde i denne verden. En retfærdig person modtager denne gave ved at tro på det sande evangelium. Således kan han bedømme, om man har synd i hjertet. 
8) At tale i tunger: Bibelen siger til os om tungetale: ”Men i menigheden vil jeg hellere tale fem ord med min forstand og lære andre noget, end tusindvis af ord i tunger”, (1 Kor 14:19). En helgen bør vide, at det er meget vigtigere at forstå Guds ord om sandheden end at tale i tunger, som han ikke selv er i stand til at forstå. Derfor skal han afholde sig fra at tale i tunger.
9) At fortolke andre tunger: Denne gave blev givet til disciplene for at tillade dem at prædike evangeliet på den tidlige kirkes tid. I dag udbreder Helligånden evangeliet gennem menigheder, som oversætter og tolker til mange forskellige sprog. Der er ingen brug for en tolk, når personen, som prædiker evangeliet, kan tale alle andre sprog. Men når vi står foran sprogbarrierer, giver Gud altid os oversættere lov til at opfylde Hans arbejde. Gud virker ikke igennem forvirring eller ekstatiske tilstande. Helligånden virker i det smukke evangelium og fører også helgenerne til at oversætte evangeliet til forskellige sprog. 
 
 
Hvad er Helligåndens frugter?
 
I forhold til Helligåndens frugter, fortæller Bibelen os: ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!” (Gal 5:22-23). 
 
1) Kærlighed: Sand kærlighed er for den retfærdige at redde alle syndere fra deres synder ved at prædike det smukke evangelium om vandet og Ånden. Fordi retfærdige mennesker besidder det smukke evangelium, som er Jesu sande kærlighed, prædiker de evangeliet om sand kærlighed og har sand kærlighed til andre sjæle. 
2) Glæde: Dette er den ubeskrivelige strålende glæde, som strømmer op dybt nedefra i vores hjerter, når vi bliver født på ny. Den retfærdige person, som er blevet tilgivet for alle sine synder, har glæde i sit hjerte (Fil 4:4). Fordi der er glæde i de retfærdiges hjerter, har de evnen til at dele deres glæde med andre mennesker. 
3) Fred: Dette er det trøstefulde hjerte, som gives til den retfærdige person, som har fået tilgivelse for sine synder ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Helligånden får de retfærdige til at prædike det smukke evangelium om fred. Folk, som har hørt det smukke evangelium om fred, er i stand til at føre andre til at overkomme synden i denne verden og til at få en magtfuld følelse af tro og tillid til frelsens gave. De retfærdige, som skaber fred mellem Gud og menneskeheden, kaldes Guds sønner (Matt 5:9), og de fører andre til at modtage syndernes forladelse (Ordsp 12:20). Helligånden får de retfærdige til at leve retfærdige liv og velsigner andre med fred ved at udbrede det smukke evangelium.
4) Tålmodighed: Tålmodighedens gave er i de retfærdiges hjerter, som er blevet udfriet fra deres synder ved at tro på det sande evangelium. Vi kan besidde denne frugt ved at nære en følelse af længerevarende fællesskab med Helligånden. I de retfærdige findes tålmodighedens hjerter.
5) Venlighed: Gud havde medlidenhed med os, da vi var fulde af synd, og Han udfriede os fra alle vores synder gennem Jesu dåb og Hans blod på korset. Vi kan elske og have medlidenhed med andre, fordi Jesus havde medlidenhed med os og rensede alle vores synder, og fordi vi troede på Ham og modtog Hans nåde. De retfærdiges hjerter er fulde af venlighed og frugterne fra det smukke evangelium.
6) Godhed: Godhed betyder her ”dyd”. Retfærdige mennesker har godhed og tro på Herren dybt i deres hjerter.
7) Trofasthed: Trofasthed betyder at have et hjerte fyldt med troen på Gud. Trofastheden i en helgen stammer fra at være loyal overfor Jesus.
8) Mildhed: Dette betyder at have evnen til fuldt at forstå andre og holde dem varmt og kærligt i vores hjerte. De retfærdige har hjerter, som elsker deres fjender, og som beder for deres udfrielse. 
9) Selvbeherskelse: Selvbeherskelse er evnen til at kontrollere en selv, at undgå at leve et udsvævende liv og i stedet leve et kontrolleret liv i selvbeherskelse. 
 
 
At blive opfyldt af Helligånden
 
Hvad er resultatet af at blive opfyldt af Helligånden? At modtage denne velsignelse tillader helgener at leve som Jesu Kristi disciple, at tilslutte sig Guds kirke. Helligånden gør de retfærdige i stand til at blive retfærdighedens instrumenter og at hengive dem selv til at opfylde Kristi vilje. De retfærdiges vilje er kontrolleret af Herrens vilje, og de giver villigt alle deres ejendele og evner til Ham. Helligånden får de retfærdige til at leve liv, som er hengivet til at overkomme synden i verden med en følelse af sejr, glæde og tillid, ikke åndelig fattigdom, nederlag eller frustration (Rom kapitel 7). 
”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende”, (ApG 1:8). Helligåndens opfyldelse får de retfærdige til at prædike evangeliet.
Herren gav en magtfuld følelse af tro til dem, som Helligånden hviler i. Og Gud gav retten til at blive Hans børn til dem, hvis synder er blevet tilgivet ved deres tro på Jesu smukke evangelium (Joh 1:12). De retfærdige mennesker, som er blevet Guds børn gennem troen, kan prædike det smukke evangelium i verden.
Retfærdige mennesker har evnen til at vinde over Satan gennem evangeliet om syndernes forladelse. De har også evnen til at helbrede åndelig sygdom (Mark 16:18), til at trampe på Satans kræfter (Luk 10:19) og til at træde ind i himmeriget (Åb 22:14). Retfærdige mennesker lever med den samme autoritet som konger ved at tro på Guds ord om løftet (2 Kor 6:17-18).
Helligånden får retfærdige folk til at kaste alle deres verdslige lyster bort. Han fører dem også til at prædike det sande evangelium (Gal 5:6).
Helligånden får de retfærdige til at læse og tro på det smukke evangelium og til at undervise andre om det (1 Tim 4:13).
Helligånden samler de retfærdige ved Guds kirke hver eneste dag (Hebr 10:25).
Helligånden får de retfærdige til at bekende deres synder (1 Joh 1:9) for at få deres hjerter til at afsløres ved lyset (EFESERNE 5:13).
Helligånden leder de retfærdige til den rette vej i deres liv (Sl 23).
Helligånden fortæller de retfærdige, at de ikke skal drukne Hans gaver (1 Thess 5:19). 
Helligånden udretter store gerninger gennem det vidunderlige evangelium (Mark 16:17-18). 
Helligånden får de retfærdige til at leve som Herrens disciple ved at lade dem slutte sig til Guds kirke. Han får de retfærdige til at føre åndelige liv med at prædike det smukke evangelium og til at blive opfyldt af Helligånden. Dette er Helligåndens virke gennem det vidunderlige evangelium (1 Pet 2:9). 
Selv i dette øjeblik arbejder Han i helgenernes hjerter. Halleluja!