(Rom 8:16-25)
”Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham. Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed”.
Dette er tiden uden håb
Hvorfor har de retfærdiggjorte et håb i Helligånden?
Fordi vi, de genfødte kristne, vil besidde den nye himmel, selvom de, som ikke er født på ny, vil forsvinde med denne verdens undergang.
Er der et reelt håb i verden? Nej, det er der ikke. Det findes kun med Jesus. Denne tid er præget af usikkerhed og håbløshed. Alt ændres dagligt og hurtigt, og folk forsøger hårdt at holde trit med disse hurtige forandringer. De søger hverken åndelig sandhed eller bekymrer sig om åndelig lykke. I stedet kæmper de for at undgå fiasko og lever som denne verdens slaver.
Nye jobs opstår, og gamle jobs forsvinder. På samme måde går menneskene også igennem en dramatisk forandring. Derfor lever de meget travle og bange liv. Og efterhånden svinder deres håb for denne verden bort. En af grundene til dette er, at de lever liv uden nogen sikker garanti for fremtiden. Vi lever i en meget usikker verden.
Vi må håbe på evigt liv i Helligånden
Hvordan kan vi få et reelt håb? Det kan vi ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Det håb, som dem, der har modtaget Helligånden, nærer, er ikke på jorden, men i himlen. Apostelen Paulus talte om himlens sande håb. Vi, som allerede har modtaget den iboende Helligånd, håber på det himmelske. Det gør vi, fordi vi tror på, at Jesus Kristus kom for at fjerne alle vores synder og frelste os syndere gennem Sin dåb af Johannes Døber og Hans blod på korset. Herren gav himmelsk håb til dem, som tror på evangeliet om syndernes forladelse.
Romerbrevet 8:19-21 fortæller: ”For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden”. Alle skabninger håber på at blive udfriet fra korruptionens og dødens slaveri.
Alt i denne verden er ufuldstændigt, så de sukker og længes efter, at Guds sønner skal åbenbares. Dertil kommer, at de også ønsker at blive udfriet fra korruptionens slaveri og leve for evigt. Alle skabninger venter på den dag, hvor de aldrig går i forfald eller sygner hen, men i stedet lever evigt.
En dag vil alle Guds skabninger blive som nye. Selvom en blomst visner og forgår i denne verden, vil den altid blomstre og leve for altid i en ny verden. Vi, som har den iboende Helligånd, vil også se denne nye verden.
Jesus Kristus lovede, at Han ville komme igen, genrejse dem, som har den iboende Helligånd, og give en ny krop, som er uforgængelig og udødelig, til hver enkelt af dem og give dem evigt liv. Han lovede dem også, at de ville leve for evigt i himlen sammen med Gud. Alle skabninger i denne verden venter på den dag. De vil også leve for altid sammen med os, Guds sønner, når den dag kommer.
Denne verden set igennem håbet
Hvornår går denne drøm i opfyldelse for de retfærdiggjorte? Det gør den, når Vorherre vender tilbage. Vi må bevare håbet, når vi ser på denne verden. Jesus siger, at der vil være sult, pest, jordskælv og krig mange steder, (Matt 24:7). Men enden er endnu ikke her. På den sidste dag i denne verden vil Vorherre vende tilbage, vil forny alting og skænke den udødelige åndelige krop til os. Dette betyder, at planter og dyr også vil blive udødelige. Ved at tro på dette må vi se verden med fornyet håb.
I denne verden sukker selv dem, som har den iboende Helligånd, og sammen med alle skabninger venter de ivrigt på den storslåede frelse af vores kroppe og til at blive Hans børn. Vi ser på verden med håb, fordi Herren vil gøre os til Sine børn, som aldrig vil forgå eller dø, når Han vender tilbage.
Selvom verden en dag vil blive ødelagt, vil alting genopstå, når Herren vender tilbage. Vi må leve i håbet ved at tro på dette. Den fornyede verden vil være ligeså lykkelig og vidunderlig, som de fantastiske verdener du har læst om i eventyr. Tænk dig at leve i sådan en verden i tusind år. Og vi har også fået det evige liv som Hans børn, når vi træder ind i Himmerige. Vi må leve med et sådant håb.
Ser du noget håb i denne verden? Nej. Folk lever i en det-går-jo-nok-verden, fordi de intet håb har for denne verden. Men Vorherre har givet himlens håb til dem, som er blevet tilgivet og retfærdiggjort. ”Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed”. Dette betyder, at vi må være tilpas tålmodige og vente på Jesu genkomst, fordi vi blev frelst ved vores tro på Guds ord.
Vi har den iboende Helligånd i vores sjæl, fordi vi er blevet frelst fra vores synder. Det vil sige, at dem, som Jesus har tilgivet, har Helligånden i deres hjerter i stedet for synd. Hvad med vores kroppe? Vores svage kroppe vil også genopstå, modtage nyt liv og udødelighed. Vi vil leve sammen med Gud for altid, når Jesus vender tilbage. Kun dem, som er født på ny, har det privilegium at leve med håbet, og derfor vil vores ånd og legeme blive fuldendt. Vores legeme vil blive evigt, og vi vil aldrig blive syge. Vores verdslige kroppe er svage, og derfor er det umuligt for os at leve et fuldendt liv. Men når den tid kommer, vil vi leve et fuldendt liv. Lad os se frem imod Herrens Genkomst. Kun dem, som har den iboende Helligånd, kan nære et sådant håb og leve et sådant liv.
De retfærdiges håb er ikke blot i himlen, men bliver også virkelighed i denne verden. Bibelen siger, at Vorherre vil vende tilbage, når denne verden forgår efter de Store Trængsler. Han vil helt sikkert komme. Da Han kom første gang, blev Han døbt for syndernes skyld, døde på korset for at gøre dem retfærdige og steg til sidst til himmels. Nu er tiden kommet, hvor Herren snart vender tilbage.
På den tid vil Han vække alle de sovende helgener, som troede på Jesus og modtog den iboende Helligånd, og vil befri dem fra ødelæggelsens slaveri. Han vil give dem nye himmelske legemer, som aldrig forgår eller bliver syge. Og dertil vil Han løfte dem op i skyerne, så de kan møde Ham i luften, og Han vil skabe alting på ny.
Efter det vil vi leve sammen med Jesus, Vorherre, og regere sammen med Ham i den nye verden i Tusindårsriget som belønning for at have tjent evangeliet. Dette er en øvelse for dem, som skal i himlen. Dette er himlens håb og virkelighed. På den tid vil alle de ufuldendte ting blive fuldendte, og ting, som skal forgå, vil aldrig forgå. Ordene ”Hvad der bliver sået i forgængelighed, op står i uforgængelighed”, (1 Kor 15:42) vil blive opfyldt til den tid gennem Jesus Kristus.
Lad os, som har den iboende Helligånd, nære et håb! Du skal huske på, at selvom man forvitres og dør, er det ikke enden. Vi må have troens håb på, at Vorherre vil skabe verden på ny. Vi må leve i håbet om en ny himmel og jord. Når vi har dette håb, er vi i stand til at prædike evangeliet.
Vi har den iboende Helligånd, fordi vi blev frelst fra al synd i verden. På samme måde ser Helligånden i os frem til Herrens genkomst. Han går i forbøn for os hos Gud Faderen, så vi kan leve med håb og tro uden skuffelse i vores hjerter.
Vi bør leve i håbet i Helligånden
Hvor skal de retfærdiggjorte hen? De skal til [5]Tusindårsriget, som Herren vil genopbygge ved at forny denne jord, når Han vender tilbage, og i himmeriget. Derfor bør vi være tålmodige og vente på, at Dagen oprinder. Vi må tro på, at Herren vil gøre vores kroppe fuldendte, når denne jord går under. Vi må nære et håb om en vidunderlig fremtid.
|
5Når Vorherre Jesus kommer ned til denne jord for anden gang i overensstemmelse med Sit løfte, så vil Han stige ned fra himlen og først oprejse de døde i Kristus. Derefter vil Han forvandle alle helgenerne, de levende og de opståede, til evige legemer uforgængelige og udødelige, og Han vil tage alle helgenerne op i skyerne, så de kan møde Herren i luften (1 Thess 4:16-17, 1 Kor 15:51-53).
Så vil Han skabe alt som på ny efter at have tømt de syv skåles vrede ud over de tilbageblivende syndere. Han vil etablere Sit Rige på den fornyede jord og vil regere i tusind år med dem, som har del i den første genopstandelse (Åb 20:4-5). Efter Tusindårsriget vil Han dømme alle de døde og kaste dem ned i ildsøen (Åb 20:11-15). Så vil Han føre Sit folk til den himmelske by, det Nye Jerusalem, og vil bo sammen med dem for altid (Åb 21:1-4).
|
Paulus havde det samme håb som os, fordi han havde den iboende Helligånd i sig. Vi lever med det samme håb i vores tanker og venter på Tusindårsriget og himmerige. Dem, som ikke er født på ny, vil gå bort med denne verdens undergang, men os, de genfødte kristne, vil besidde den nye verden og jord. Dette håb vil helt sikkert blive virkelighed. Vores legemer vil blive perfekte, og vi vil leve og regere sammen med Jesus i tusind år i den nye verden. Når vi ser frem til denne dag, kan vi nære et håb og leve uden angst i verden.
Lad os være tålmodige og vente. Selvom vores liv er udmattende, vil vores håb blive virkeligt, fordi vi tror på Gud. Dem, som intet håb nærer, er ikke andet end mennesker, som allerede er døde. Du må nære håb og holde fast i dine drømme ved at tro på Guds ord.
Ligesom vores tilgivelse var virkelig, vil forandringerne i vores kroppe være virkelige, og det er virkelighed for alle skabninger at gøre sig fortjent til evigt liv. Vores håb er også virkeligt. Hav tillid til det, du tror på. Dem, som har håb, er smukke og lykkelige. Folk bliver ulykkelige, hvis de intet håb har. Vi kan leve lykkeligt, fordi vi har et håb om Tusindårsriget og himmerige, den nye himmel og jord.
De retfærdiggjorte må have håb og prædike om dette håb i Helligånden. Vi må håbe på, at vores evangelium bliver udbredt over hele verden. Hvis din tro er fast, vil du indse, at verden faktisk ikke er så stor. Selvom vores begyndelse var ubetydelig, vil vi være i stand til at prædike evangeliet over hele verden, hvis vi har håb og bøn. Ligesom Paulus må vi tro.
Dem, som har håb, er trofaste mod deres gerning om at prædike dette smukke evangelium. Vi må håbe, at evangeliet spredes i denne tid, hvor alt er håbløst. Vi må prædike det smukke evangelium til de udmattede, de håbløse, de fattige og de ydmyge. Vi må befri dem fra mørket ved at prædike håbet om himmerige, hvor kun dem, som har fået tilgivelse for deres synder ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, kan træde ind. Vi må inspirere dem til at nære et håb, om at Guds verden vil pludselig dukke op som en tyv i natten efter disse hårde tider.
Tjenere og helgener, som er blevet født på ny, vær venlige at prædike dette evangelium til verdens afkroge og hold godt fast i håbet om Himlen. Ligegyldigt hvor hurtigt denne verden forgår, så kan dem, som har håb, aldrig forsvinde, fordi de besidder noget evigt udover dette jordiske liv. De vil helt sikkert få et andet liv af Herren.