(Jos 4:23)
”Fordi Herren jeres Gud udtørrede Jordanfloden foran jer, indtil I var kommet over, ligesom Herren jeres Gud gjorde med Sivhavet, som han udtørrede foran os, indtil vi var kommet over”.
Hvad lærer begivenheden ved Jordanfloden os?
Den lærer os, at Jesus Kristus havde fuldstændigt udryddet døden med synden
som årsag og efterfølgende dommen for menneskeheden.
Jeg vil nu gerne tale om det smukke evangelium om sandheden, som tillader os at modtage den iboende Helligånd. Efter Moses’ død udpegede Gud Josva som leder af Israel. Moses var lovens repræsentant i Det Gamle Testamente. Hvis Moses havde krydset Jordanfloden med Israels folk og var nået til Kana’an, ville det ikke have været nødvendigt for Josva at blive folkets leder. Men Gud fik Moses til at nå området lige udenfor Kana’an og forhindrede ham i at komme derind.
Vorherre gav os Moses og Josva
Moses, lovens repræsentant i Det Gamle Testamente, kunne ikke føre Israels folk ind i Kana’an. Hvis han havde gjort dette, mens han endnu blev vejledt af loven, så ville det have været imod Guds plan for vores frelse. Ingen kan blive fri fra synden under Guds lov, for ingen kan overholde loven. Loven skal kun bruges til kendskab om synden, (Rom 3:20).
Grunden til, at Gud gav mennesket loven, er for, at han skal have kendskab til synden, for at han skal bruge loven som vejleder og føre ham til Kristus, så at han kan blive retfærdiggjort gennem troen (Gal 3:24). Eftersom loven ikke var andet end en vejledning til at finde Jesus, havde folk brug for Jesus, og det er derfor, at Jesus er kommet til denne verden. Hvad Gud beordrede Josva til at gøre var at beordre Israels folk til at krydse Jordanfloden og træde ind i Kana’ans land.
Gud førte dem til at træde ind i Kana’ans land sammen med deres nye leder, Josva, efter Moses’ død. Josva gav ordrer til folkets officerer og sagde: ”Gå igennem lejren, og sig til folket, at de skal sørge for proviant, fordi de om tre dage skal gå over Jordan for at erobre det land, Herren, deres Gud vil give dem i eje”, (Jos 1:11).
Gud beordrede Josva til at træde ind i Kana’an efter, at det havde vist sig at være umuligt gennem Moses. Gud gav Josva ordrer og sagde: ””Du skal befale de præster, som bærer pagtens ark, at standse i vandkanten, når de kommer ned til Jordan”. Så sagde Josva til israelitterne: ”Kom herhen, og hør Herren jeres Guds ord!” Han sagde: ”Sådan skal I vide, at den levende Gud er iblandt jer, og at han vil drive kana’anæerne, hittitterne, hivvitterne, perizzitterne, girgashitterne, amoritterne og jebusitterne bort foran jer””, (Jos 3:8-10).
Efter Moses’ død udnævnte Gud Josva til leder af Israel og beordrede ham til at træde ind i Kana’ans land med Israels folk. Navnet Josva betyder ”Frelseren” og er synonymt med ”Jesus” eller ”Hoseas”. Som Guds tjener beordrede Josva præsterne til at bære Pagtens Ark og krydse Jordanfloden, imens han ledte folket. Da præsterne, som bar Arken, dyppede tæerne i vandet (Jordanfloden flyder over sine bredder i høsttiden), standsede vandet, som kom oppefra og steg meget langt væk ved byen Adam, den by, som ligger i nærheden af Saretan. Så vandet, som flød helt ned i Salthavet, blev standset, og folk kunne krydse floden ud for Jeriko, (Jos 3:15-16).
Gennem denne begivenhed fortæller Gud os, at Han havde fuldstændigt bortskaffet døden, som skyldes synd, og den efterfølgende dom fra menneskeheden. Med andre ord fjernede Jesus Kristus vores Frelser hele menneskehedens synd, da Han blev døbt af Johannes Døber og blev korsfæstet. På denne måde frelste Han menneskeheden fra dets synder ved at føre dem ind i Kana’an, som er det samme som Himmerige.
Jordanfloden er det sted hvor menneskeheden blev renset
De historiske begivenheder, som omhandler krydsningen af Jordanfloden, som de er beskrevet i Det Gamle og Det Nye Testamente, var utroligt vigtige begivenheder, som skulle føre til mulig frelse fra forbandelse og dom, som opstod af menneskehedens synd.
Jordanfloden blev omtalt som dødens flod, og endestationen for floden er Det Døde Hav. Ordet ”Jordan” betyder ”en flod, der kun flyder nedad, mod døden” eller ”at være nedsænket, undertrykt, holdt nede, falde ud”. Dette henviser tydeligt til historien om menneskehedens synder. I denne flod modtog Jesus gennem Johannes Døber den strøm af synd, som intet menneske kan standse, og Han døde senere på korset og accepterede derved dommen for disse synder i menneskehedens sted.
Hvor er vi, Adam og Evas efterfølgere, på vej hen? Eftersom alle skabninger er født med synd, begår de synd, og eftersom syndens løn er død, marcherer de hen imod døden. Gennem hele menneskehedens historie er alle skabninger fra deres fødsel på vej imod ødelæggelsen. Selvom de forsøger at kontrollere deres syndige natur, kan de ikke, og det er derfor, at de bevæger sig hen imod en endelig dom over deres synder.
Men Gud standsede strømmen af synd og dom. Gud førte Josva til at tage Israels folk med ind i Kana’ans land ved at krydse Jordanfloden. Dette var Guds vilje for Josva. Denne historie antyder, at for at blive udfriet af synden, må vi betale syndens løn, som er døden, og at gennem denne pris bliver vi renset for alle vores synder og træder ind i himlen.
I Det Gamle Testamente blev floden standset, og den blev forandret til tørt land, da præsterne, som bar Pagtens Ark, dyppede deres fødder i vandet. Dette tillod Israels folk at krydse floden. Dette var syndernes forladelse, som kun blev givet til dem, som troede på det smukke evangelium. Det var evangeliet om vandet og Ånden, som betalte syndens løn for menneskeheden, og vi er kommet til at modtage den iboende Helligånd ved tro på dette smukke evangelium.
Hærfører Na’aman
Na’aman, som optræder i kapitel 5 i Anden Kongebog, var en stor og meget anset hærfører i Syriens hær, og han havde frelst sit land fra dets fjender. Han var også spedalsk og var dømt til at miste alt på grund af denne forbandelse. Men senere hørte han de fantastiske nyheder, at han kunne blive befriet fra denne forbandelse. Det blev sagt, at han kunne blive helbredt, hvis han tog hen til en af Guds tjenere, som boede i Israel. Det var en lille tjenestepige, som overbragte ham nyheden. Hun sagde: ”Gid min herre kunne komme til profeten i Samaria. Han skulle nok befri ham for hans spedalskhed!”, (2 Kong 5:3).
Han troede på nyheden og tog til Israel. Da han ankom til Elisas hus, sendte Elisa et bud ud til ham, som sagde: ”Gå hen og bad dig syv gange i Jordan, så bliver din krop rask, og du bliver ren”, (2 Kong 5:10). Da Na’aman havde forventet en mirakelkur, blev han rasende og besluttede at vende tilbage til sit hjemland. Men på grund af sin tjeners ivrige opfordringer, adlød han Elisa og tog ned og dyppede sin krop syv gange i Jordanfloden. Der blev hans legeme rask og blev igen som et lille barns hud.
På samme måde er vi kommet til den erkendelse, at for at vi kan opnå tilgivelse for alle vores synder, må vi først give afkald på vores egne tanker og acceptere det, som står skrevet i Bibelen. Så vil vi modtage smukke velsignelser. Den, som ønsker at blive frelst, må adlyde Guds ord og tro fuldt og fast på dem.
Bibelen siger, at al synd i verden blev vasket bort ved evangeliet om Jesu dåb og blod. Vi må ikke tænke på samme måde som Na’aman, som ikke adlød. Vi kan ikke renses for vores synd uden evangeliet om vandet og Ånden. Derfor må vi tro på det smukke evangelium om vandet og Ånden for at opnå tilgivelse for vores synder. Ligesom Na’aman blev renset ved at dyppe sin krop i vandet syv gange, tror vi på, at vi kan blive renset for vores synder ved at tro på det smukke evangelium om Jesu dåb, korsfæstelse og genopstandelse. Vi må tro på det smukke evangelium, som det er.
Miraklet i Jordanfloden giver alle Adams efterkommere en velsignelse, som standsede strømmen af synd og endte dommen. Hele menneskeheden blev udvist fra Edens Have, fordi Adam og Eva havde syndet, efter at Satan havde fristet dem. Men begivenheden i Jordanfloden var det smukke evangelium, som fører hele menneskeheden til at vende tilbage til Edens Have.
Begivenheden i Jordanfloden
Bibelen beretter de smukke nyheder, at Jesus fjernede al synd i Jordanfloden. ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”, (Matt 3:15). Bibelen proklamerer, at al synd blev overført til Jesus, da Han blev døbt i Jordanfloden. Med andre ord var Jesu dåb den begivenhed, som skar syndens bånd over, den synd, som bandt hele menneskeheden. Således standsede Jesus synden og tilbød os senere frelsen med Sit blod på korset.
Jordanfloden var dåbens flod, som rensede alle vores synder. Vi blev i stand til at opfylde Guds lov, ”Syndens løn er død”, (Rom 6:23), fordi Jesus betalte lønnen ved at blive døbt i Jordanfloden og ved at dø på korset. Det er det smukke evangelium, som Vorherre gav menneskeheden.
Al menneskehedens synd fortsatte fra Adam, men standsede helt og aldeles med Jesu dåb i Jordanfloden og Hans blod på korset. Ingen synd er tilbage takket være Jesu dåb. Hvor er det velsignede og smukke nyheder. Vi er frelst fra den brusende strøm af synd ved at tro på dette smukke evangelium og er blevet rensede for alle vores synder og er blevet helliget i Guds frelsende lov. Så derfor er Jesu dåb og blod på korset det evangelium, som frelser hele menneskeheden. ”Alt, hvad der ikke er af tro, er synd”, (Rom 14:23), siger Herren. På samme måde er vi kun velsignede, når vi tror på dette smukke evangelium.
Har du stadig synd i dit hjerte på trods af den kendsgerning, at al synd blev overført til Jesus, da Han blev døbt af Johannes Døber? Jesus fjernede al synd i verden. Du bør acceptere det, der står skrevet i Bibelen. Kun evangeliet om Jesu dåb og Hans blod på korset kan rense din synd bort og afværge døden og alle andre forbandelser. At døbe betyder ”at blive vasket, at blive nedsænket, at blive begravet, at overføre til og at give videre”.
Hele menneskeheden kan opnå tilgivelse for deres synder ved at tro på det smukke evangelium, som Jesus gav os. Det er derfor, at Jesus kaldte Sig selv for ”vejen til Himlen”. Vi kan træde ind i himlen og få det evige liv ved at tro på Ham. Han er Vorherre, som gav os den iboende Helligånd. Vi blev undtaget fra al dom for vores synder ved at tro på Hans dåb og blod.
Forbandelsen stoppede, og floden blev tørlagt, fordi præsterne, som bar Pagtens Ark, dyppede deres fødder i vandet i deres tro. Det var det, som Gud havde planlagt, og Jesu dåb og Hans blod opfyldte denne plan. Hvor er det dog et smukt evangelium. Dette var frelsens lov og uden dette, var vores frelse umulig. Dem, som tror på dette smukke evangelium, kan nu krydse Jordanfloden og træde ind i Kana’ans land. At vandet tørrede fuldstændigt op betyder, at al synd i verden blev overført til Jesus, og Han blev dømt for os. Det er det evangelium, som giver os den iboende Helligånd.
Gud, som skabte menneskeheden, ved, at det gennemsnitlige menneskes IQ kun er omkring 110-130. Derfor kan Han ikke gøre denne sandhed om at modtage Helligånden kompliceret. Gud fjernede alle deres synder med Jesu dåb og Hans blod på korset. Han gjorde det muligt at modtage Helligånden ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, så at alle kunne kende det. Du vil også komme til at erfare den iboende Helligånd ved at tro på dette smukke evangelium.
Ifølge det, der står skrevet i Bibelen, kan vi ikke modtage Helligånden blot ved at bede angrende bønner. Folk tror, at Helligånden er noget, som gives, når de beder forskellige former for bønner. Men det er simpelthen ikke sandt. Helligånden gives til dem, som tror på det smukke evangelium, og det er nødvendigt for at gøre dem til Guds børn. Det vil sige, at den iboende Helligånd var en garanti for, at en person er blevet Guds barn. Gud giver Helligånden til dem, som tror på det smukke evangelium, for at man kan være sikker på, at de er Hans børn.
Hvis folk tror på Jesus, men ikke kender eller tror på dette evangelium, kan de ikke have tillid til, at alle deres synder blev overført til Ham. Derfor må alle mennesker kende og tro på, at Jesu dåb og Hans blod på korset er det smukke evangelium, som rensede alle deres synder bort.
Hvem bevidner, at Jesus fjernede al synd i verden? Det gør Johannes Døber. At Han blev døbt af Johannes Døber og fjernede al synd i verden er det, som Gud vor Fader havde planlagt, (3 Mos 4:13-21, 16:1-30). Hvem udførte Hans plan? Det gjorde Jesus. Hvem garanterer endeligt for opfyldelsen af denne plan? Det gør Helligånden. Gud i Treenigheden opfyldte syndernes forladelse med Jesu dåb og Hans blod på korset for at gøre os til Sine børn. Helligånden hviler inden i os og garanterer, at vi er blevet frelst fra alle vores synder, da Jesus opfyldte Guds plan.
Virker ting i denne verden til at være åndeløst besværlige? Og hvor forvirrede er dine tanker? Man kan ikke tro på dette smukke evangelium, medmindre man opgiver sine egne tanker. Den doktrin i nutidens kristendom, som mange mennesker tror på, er ”at arvesynden forsvandt, men de aktuelle synder bliver først tilgivet, når man beder i anger”. Men dette er langt fra den fuldstændige sandhed: det er faktisk et falsk evangelium. Hvis du tror på det, kan du ikke forstå Bibelen fra begyndelsen til enden, og som tiden går, vil du opleve flere og flere vanskeligheder med at følge Jesus. Det er derfor, at der blandt kristne er nogen, som tror på forskellige evangelier og en anden Gud.
Nogle mennesker siger, at de modtager den iboende Helligånd ved at ”bede”. Det virker logisk, men Bibelen siger, at Helligånden steg ned til Jesus som en due, da Han blev døbt og steg op af vandet. Det er det sande evangelium, og Helligånden kommer til dem, som tror på evangeliet.
Dertil kommer, at nogle mennesker siger, at de modtager Helligånden ved at bede angrende bønner. Gives Helligånden, når folk blot beder om tilgivelse? Gud er retfærdig. Helligånden kommer ikke blot fordi, at Han har medlidenhed med dem. Ligegyldigt hvor meget folk græder eller beder, kan Helligånden ikke komme til dem. Han kommer til dem, som tror på, at Gud opfyldte Sin plan for at frelse dem. Du må huske på, at du ikke kan modtage Helligånden ligegyldigt, hvor længe du græder og kalder på Gud eller ligegyldigt hvor hårdt du beder. Helligånden er uafhængig af menneskets vilje.
Selv menneskehedens historiske beslutninger i denne verden kan ændres, men det smukke evangelium og loven om den iboende Helligånd er uforanderlige; det vil sige, at de aldrig kan forandres. Hvis folk ikke forstår det smukke evangelium, er det meget svært for dem at vende tilbage til den sande praksis i troen. Det er af denne grund, at mange mennesker ikke kan modtage den iboende Helligånd. Hvor ærgerlig vil du ikke føle dig, hvis du troede på Jesus, men gik til grunde blot fordi, at du ikke kendte til det smukke evangelium? Bibelen siger, at for nogle mennesker er det smukke evangelium om Jesus en anstødssten og en forhindring.
Hvis du er kommet til en forståelse af mysteriet om Jesu dåb af Johannes Døber, kan du også opnå tilgivelse for dine synder og få den iboende Helligånd. Han frelste alle syndere ved at blive døbt, ved at dø på korset og ved at genopstå. Frelsen, som Jesus gav os, var den retfærdige metode for opnåelse af frelse. Han blev syndernes sande Frelser og bekræftede den iboende Helligånd.
Kun hvis du tror på det!
Der står skrevet i Det Gamle Testamente, at da præsterne dyppede deres fødder i Jordanfloden, blev floden tørlagt. Det er mirakuløst nok, at vandet standsede, men noget endnu mere mirakuløst skulle følge. Det er endnu mere utroligt, at floden blev tørlagt. Denne begivenhed tjente som garanti for Guds frelse, som førte til syndernes forladelse gennem Jesu dåb og Hans blod på korset. Det tørre land repræsenterede den måde, hvorpå al synd i verden skulle tilgives takket være Jesu dåb og Hans blod på korset. Al synd fortsatte fra Adam til menneskeheden, men forbandelsen endte med Jesu dåb. Nu er alt, vi skal gøre, at opnå tilgivelse for vores synder ved at tro og modtage den iboende Helligånd. Tror du på denne smukke sandhed, at Jesus fjernede alle dine synder gennem Sin dåb i Jordanfloden?
Du bør tro på, at Jesus Kristus blev døbt for at fjerne al synd i verden. Derudover skal du også kende, forstå og tro på, hvor vigtig Hans dåb var. Hvis præsterne ikke var trådt ud i Jordanfloden, så ville israelitterne aldrig have været i stand til at komme ind i Kana’ans land med held. Det allerførste skridt til at erobre Kana’an var at krydse Jordanfloden. Derfor kan vi kun træde ind i Kana’ans land, når vi krydser floden med Pagtens Ark. Dette lærer os, at man kan opnå tilgivelse for sine synder ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden.
Bibelen siger, at Jesu dåb var Guds gerning. Dette skete også i relation til præsterne. Ligesom vandet i Jordanfloden standsede, da præsterne dyppede deres fødder i vandet, er mennesker i denne verden blevet frelst fra deres synder ved at tro på dette evangelium.
Den iboende Helligånd gives på baggrund af troen på dette smukke evangelium. Jesu dåb og Hans blod på korset vil føre dig til at modtage tilgivelsen for dine synder og Helligånden. Dette smukke evangelium om vandet og Ånden er uerstatteligt for at kunne opnå den iboende Helligånd.