(Rom 1:17-18)
”For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: ”Den retfærdige skal leve af tro”. For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed”.
Vi må leve af troen
Der står skrevet ”Den retfærdige skal leve af tro”. Lever vi af troen eller ej? Den eneste måde, hvorpå de retfærdige kan leve, er gennem troen. Vi kan leve og fortsætte med det hele, når vi tror på Gud. Kun de retfærdige lever ved troen. Ordet ”kun” betyder, at ingen bortset fra de retfærdige kan leve ved troen. Men hvad så med synderne? Syndere kan ikke leve ved troen. Lever I ved troen nu? Vi må leve ved troen.
Det tager lang tid at lære sand tro. Hvad vi må erkende er, at vi lever, når vi tror på Gud og dør, når vi ikke tror på Gud. Vi må indse, at det er de retfærdiges skæbne at leve ved troen.
Fugle har vinger, men hvis de ikke bruger dem, vil de blive fanget og dræbt af vilde dyr, som kravler rundt på jorden. Derfor er det, at de retfærdiges skæbne er at leve ved troen. Gud har givet de retfærdige den skæbne at leve ved troen. Hvis de undlader at leve ved troen, så vil deres sjæle dø.
En kristens liv og den sande vej begynder med troen. Hvordan er de retfærdige i stand til at tilpasse sig samfundet, efter at de er blevet født på ny af vandet og Ånden? Vi må vide, at den eneste vej for os er at leve ved troen.
Forstår I? Det er liv til de retfærdige. Uden tro dør vi, og vi har ingen kræfter til at håndtere modgang. Hvis en person, som ikke lever ved troen eller bruger troen, går igennem modgang, så vil han eller hun til sidst dø. Når man tror på Gud og bekender ”Herre, jeg tror på dig”, så kan man leve, selvom man er ufuldstændig og svag. Han eller hun kan leve på grund af troen på Gud. Gud hjælper den person og arbejder så meget som den person, der tror på ham.
Når vi mærker vores begrænsninger, kommer vi til at lære troen
Jeg ønsker, at I skal tænke på, om I har levet ved troen eller ej. En person lever ikke ved troen lige efter, at han eller hun er blevet født på ny. Man lever først i situationen, så man lærer ikke at leve ved troen. Hvorfor? Fordi man kan leve på denne jord og skaffe penge med arme og ben, og så er det ikke nødvendigt at tro på Gud. Men vi kommer til at mærke vores begrænsninger, når vi tænker over om vi kan leve kun ved vores fysiske anstrengelser og gerninger. Vi føler, at vi ikke kan leve. Men hvordan skal vi så leve? Vi må bruge troen. Vi kan aldrig virkelig leve, medmindre vi bruger troen og tror på Gud.
Selv i de små ting må vi leve ved troen og sige: ”Herre! Jeg tror på dig. Hjælp mig”. Når vi tror på Gud i dagligdags ting og siger: ”Herre, jeg tror på dig. Jeg tror på, at du vil hjælpe mig. Jeg tror på dig”, så beviser vi, at vi kan leve ved troen, selv når det handler om små spørgsmål.
Vi kan kun opleve at blive stærkere og forvente, at ting bliver gjort, når vi tror. Men når vi ikke tror på Gud, så indser vi ikke, at Gud tillod, at det blev gjort, så vi taber, fordi vi ikke oplever noget gennem troen. Vi kan ikke løse problemet, selvom det nemt kan løses med troen. At leve ved troen er godt på alle måder, så vi må lære at leve ved troen.
Folk i det Gamle Testamente levede ved troen, og det er også passende for folk i det Nye Testamente at blive frelst ved troen. Hvordan har vi tillid til vores frelse? Er vi blevet retfærdiggjorte ved at tro på det, som Jesus Kristus gjorde? Ja, det er vi. Gud hjælper os, når vi lever ved at tro på ham. Først skal I blot tro på Gud og bede om det, som I har brug for, og så hjælper Gud os. Gud giver os andre ting, ligesom han gav os frelsen. Tro er tilgængelig i alle dele af vores liv. Det er livet. Livet for de retfærdiggjorte er troen. Tro er liv. Det er det samme som kødets blod. Når en person, som er genfødt, ikke har troen, dør hans eller hendes sjæl, ligesom et menneske dør, når hans eller hendes kød mangler blod. Vi bør tro på Gud og bekende: ”Gud, jeg tror på dig. Jeg tror på, at du hjalp mig og løste problemet”.
Det er tro, der søger Guds rige først, før vi søger efter det, vi har brug for og tror på, at Gud helt sikkert vil svare på vores bønner. Vi må leve ved troen. De retfærdige kan ikke andet end leve ved troen. Det vi har i kødet vil en dag blive udmattet, imens vi lever på jorden. Og vi vil uvægerligt møde fare en eller anden dag. På den tid er det vigtigste, vi har brug for, troen på Gud: troen på, at Gud frelste os, hjalp os, og at han er god.
Derudover behøver vi også troen på, at Gud giver os det, vi beder for og søger, hvis det passer Gud. Tro fører os til at leve i hans nåde, når vores kød ikke kan mere. Troen på Gud bliver en motiverende faktor for os til at nå det, som vi håber på foran Gud.
Vi må bruge troen i de små ting
Hvordan skal vi leve? Vi skal bede således: ”Gud, jeg tror på dig. Jeg mangler dette og hint, så hjælp mig Herre”. Jeg taler ikke om vores oprindelige svaghed. Lad os leve ved troen og sige: ”jeg har brug for dit og dat i mit daglige liv. Hjælp mig Herre. Jeg tror på, at du vil gøre det for mig”. En person, der lever ved troen, må søge Gud og begynde med de små ting. For eksempel: ”Herre, jeg har ikke noget tandpasta. Jeg tror på dig”. Vær sød at give mig tandpasta. Jeg tror på dig”. Derfor kommer vi til at erkende, at Gud svarer, når vi tror på ham og søger ham.
Men ved hvad lever syndere? Syndere lever ved deres egne styrker, men de retfærdige lever ved troen. Vi kan bruge troen i vores liv, når vi ved, at de retfærdige lever ved troen. Vi lever ikke ved det, vi har, men ved troen. Ser I det? ”De retfærdige skal leve af tro”. Hvad de retfærdige mest har brug for er tro., men vi kommer kun til at bruge troen, når vores ressourcer slipper op.
Vi kommer til at bruge troen, når al vores styrke og alle vores ressourcer er blevet opbrugt. Men vi bør vide at at leve ved troen er sandheden, og det er Guds bud baseret på hans løfte, som vi helt bestemt har brug for i vores liv. Lev ved troen. Tro på Gud og søg. Så kan vi modtage og få det, som vi har brug for. Vi må lære at leve ved troen gennem de små ting, og så kan vores tro gradvist blive stærkere.
David dræbte Goliat med fem glatte sten og med troen. Han dræbte Goliat med troen på, at Gud var med ham og tænkte: ”Gud, jeg tror på dig. At dræbe ham er din vilje”. Og han råbte til Goliat: ”Du kommer mod mig med sværd og spyd og krumsværd, men jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn”, (1 Sam 17:45). Ved troen adlød Abraham, da han blev kaldet, og gik hen til et sted, som han skulle modtage som arv; og han gik derhen uden at vide, hvor han var på vej hen.
De retfærdige skal leve ved troen. Der er mange lignende udtryk som fx ”leve af troen” i de fire evangelier. Men hvor mange ved, at at leve ved troen er de retfærdiges liv, de kristnes liv? Jeg siger ikke, at vi skal opgive alle vores fysiske styrker og ejendele, som vi er afhængige af. Jeg råder jer blot til at opgive jeres afhængighed af noget på jorden og leve ved troen. Men tro på hvad? Gud. Gud arbejder, når vi tror på ham og søger det, vi har brug for. Tro på, at han svarer på vores bønner og tro på kirkens leder. Slut jer til kirken og tjen Herren. Tror I? vi må leve ved troen, for vi er hver især retfærdig.
Vi må opgive det, som vi med vores hjerter er afhængige af. Vi må tro på Gud, søge og opnå gennem troen, ligegyldigt hvor triviel opgaven end må være. Vi må leve ved troen og opleve den. Så kan vi regere sammen med Herren og ikke blive hånet af folk i verden. Gud siger, at han: ”dækker et bord for mig, for øjnene af mine fjender”, (Sl 23:5). At få stor belønning er at blive velsignet foran Gud. Det er ikke at leve i forhold til udviklingen i situationen, men ved troen.
Har I nogensinde levet ved troen? Utallige mennesker har aldrig levet ved troen, men der er folk, som har oplevet Guds arbejde, mens de bad. Vi må fortsat opleve dette ikke blot én gang. Igen og igen. Det er den måde, hvorpå de retfærdige skal leve. Vi må ikke forlade os på de verdslige ting, men tro på Gud. Det er de retfærdiges liv. Vi må leve sådan. Kun ved troen kan vi leve og få alle Guds velsignelser.
Det vi mest har brug for foran Gud er tro
At have troen ser ud til at være meget svært, men faktisk er det let. Man behøver ingenting, kun troen på Gud. Vi skal blot tro på Gud. Folk tror, at det er svært at tro på Gud, men det er faktisk ikke så svært. Jeg kalder min fader ”fader” og tror på, at han er min fader, for han er min virkelige fader for mig. At han er min fader afhænger ikke af min tro. Troen på Gud begynder på dette punkt. Jeg tror på Gud. Hvorfor? Fordi Gud altid står de retfærdige bi, elsker dem og bliver deres Fader og Frelser. For det andet så hvis vi tror på ham, beder vi ham om det, vi har brug for, ligesom et barn spørger sin fader om det, barnet behøver. Og slutteligt så hører Faderen os og svarer på vores søgen. At tro på Gud er baseret på og starter med simpel tillid.
Vi må leve ved troen, fordi Gud er Alfa og Omega, den første og den sidste. Alle vores liv er forbundet med troen. Vi er blevet frelst ved troen og vi bliver taget hånd om af ham gennem troen. Det er tro, som tillader os at sige: ”Herre, jeg tror på dig. Tag mig til dig og pas på mig”. Hvad skal vi gøre, når vi er svage og bange på grund af Satans trusler? Vi skal tro på Gud og sige: ”Herre, jeg tror på dig”. Måske tror vi det helt forkerte, og som resultat deraf bliver vi fanget ind og overvundet af Satan. I det tilfælde skal vi bede og tro på Gud og sige: ”Herre, pas på mig. Jeg tror på, at du helt sikkert vil passe på mig”, og fordi Gud er vores Fader, passer han på os. Gud tager sig af os, selvom vi beder på den forkerte måde, fordi han kender os så godt. Det vigtigste er at tro. Det er meget enkelt. Brug blot jeres Gudgivne tro og han vil føre jer fra tro til tro. Det er ubrugeligt, hvis vi ikke tror, når Gud eksisterer. Vi kommer til at leve ved troen, hvis vi tror på Gud.
Fra tro til tro
I Romerbrevet 1:17 står der: ”For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro”. Når vi bruger vores tro igen og igen, så bliver vi troens folk. Jeg vil have, at I forstår dette. Gud eksisterer ikke for os, hvis vi ikke tror på Gud, selvom han virkelig eksisterer. I opnår tro ved tro, når I konsekvent tror på, at Gud er i live og har frelst os.
Når I bliver troende personer, så vil alle Guds ting blive jeres gennem troen. Det, som Bibelen siger i Rom 1:17 er, at begyndelsen og enden på tro er tro. ”For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro”. Derfor kan vi blive frelst og kan blive troens folk, hvis vi tror på, at Gud frelste os. Vi kan ikke blive troens børn, hvis vi ikke tror. Gud svarer, når vi ærligt søger det, vi har brug for i vores liv, når vi tror på ham.
Det, som apostelen Paulus taler om i Romerbrevet 1:17 er meget signifikant, selvom afsnittet er kort. Forstår I nu, hvordan de retfærdige lever? ”Den retfærdige skal leve af tro”. Tro er overordentligt essentielt for den retfærdige, men ikke for synderen.
Det første, som synderne har brug for, er troen på, at Jesus er deres Frelser. Men vi, de genfødte kristne, kan have troen i vores liv. Har vi brug for kun en eller to ting, når vi lever? Nej. Der er meget, der skal gøres, hvad enten det er store eller trivielle ting. De retfærdige skal leve ved troen i alle ting. Forstår I dette? Vi må leve ved troen. Vi bliver frelst ved troen og frelses fra farer ved troen. Når vi beder ved troen, svarer Gud. Vi må leve ved troen og bede, selvom vi er svage. I alting, fra at blive gift til at prædike evangeliet, har vi brug for tro. Når vi prædiker evangeliet for nogen, så får troen os til at bede således: ”Gud, jeg tror på, at du frelste min sjæl”. Vi gør alt ved troen.
Vi kan ikke prædike evangeliet uden tro. Vi kan kun prædike evangeliet ved troen. Folk bliver frelste, når vi prædiker evangeliet ved troen. Har I nogensinde levet ved troen? Folk lever uden tro og ved ikke, at de må leve ved troen, så de rammer bunden, når de oplever modgang. De søger kun, når de har opbrugt alle deres kræfter, så til sidst mangler de altid noget. De har ikke tillid til troen og lever i uvillighed og siger: ”jeg lever uvilligt, for jeg kan ikke dø”.
Men de retfærdige lever deres liv i troen spontant og positivt: de tror, de søger og de får svar. Ubrugelige tanker og manglende tro bliver aktuelt, hvis ikke vi har troen. Så kan vi ikke gå sammen med kirken. Hvordan kan vi følges med Herren uden tro? Er der noget at tro på i kødet? Overhovedet ikke. Hvordan kan vi tro? Vi kan ikke tro, hvis vi ikke tror på Gud. Vi kan følge kirken, når vi lever ved troen og at leve ved troen skyldes troen. Ser I det? Tror I på Gud? Så søg det, I har brug for. Tro på Gud og alt vil gå godt. Det eneste problem er at erkende, at vi skal leve ved troen.
Jeg takker Gud, som har fået os til at leve resten af vores liv i troen.