• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 9 : Romerbrevet (Kommentar til Romerbrevet)

[Chapter 1-5] Dem der Undertrykker Sandheden med Uretfærdighed (Rom 1:18-25)

(Rom 1:18-25)
”For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen”. 
 
 

For hvem åbenbares Guds vrede?

 
Vi kan se, at apostelen Paulus prædikede det samme evangelium, som vi prædiker. For hvem åbenbares Guds vrede? Guds dom åbenbares for syndere, som undertrykker sandheden med uretfærdighed nemlig for dem, som er syndige og blokerer sandheden med deres egne tanker. 
Apostelen Paulus siger klart, at Guds vrede først og fremmest åbenbares for dem, som blokerer for sandheden med uretfærdighed. De vil blive dømt af Gud. Hvordan vil Guds vrede være? Guds vrede vil kaste deres kød og ånd i helvede.
Vi må ikke tro, at kun kødet vil blive dømt, fordi mennesket også har en ånd. Derfor vil Gud dømme både kødet og ånden. Der er dem, som blokerer for Guds sandhed med deres verdslige tanker. Der er dem, som er imod de retfærdige, og de er syndige. Guds vrede og hans dom åbenbares for dem, som har synd i deres forhærdede hjerter, som ikke er bange for Gud. 
I Rom 1:17 siger Paulus: ”den retfærdige skal leve af tro”. Han siger også, at dommen og Guds vrede åbenbares for dem, som blokerer for sandheden med deres synder. 
 
 

Ikke-troende vil mærke Guds vrede 

 
Gud gav sandheden om frelsen til hele verden. Sandheden og Guds kærlighed gennemtrængte hele jorden. Derfor er der ingen undskyldning for at ignorere Guds sandhed og kærlighed. Gud vil dømme alle dem, som ikke tror på evangeliet om sandheden, og dem, der er imod det. 
Lad os tænke over de folk, som ikke har modtaget det sande evangeliums kærlighed. Vi ser, hvad Gud har skabt: nemlig vandet, græsset, træerne, himlen, fuglene osv. Hvordan kan disse ting eksistere uden Guds skabelse? Bibelen siger: ”ethvert hus har en bygmester, men den, der har bygget alle ting, er Gud”, (Hebr 3:4). Er det ikke deres fejl, når de ikke tror på Gud og ordet om sandheden? 
Derfor er det rimeligt, at dem, som ikke tror på tilgivelsens nåde og syndernes forladelse, skal dømmes af Gud. De insisterer på evolutionsteorien. De hævder, at universet naturligt har udviklet sig selv. De siger også, at først var der en eksplosion kaldet ”Big Bang” for ca. 15 milliarder år siden, og at dengang kom et levende væsen til live. De siger, at dette oprindelige levende væsen forandredes og udviklede sig til fisk, dyr og slutteligt til mennesket. Hvis denne teori var rigtig, så ville menneskeheden til slut udvikle sig til en anden livsform efter tusind eller to tusind år. 
”For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning”, (Rom 1:20). Folk fornægter og afviser Gud, selvom de helt tydeligt kan se, at Gud er i live, når de betragter naturens undere og mysterier. Ikke-troende falder under Guds vrede. Mange mennesker ærede ikke Gud og var ikke taknemmelige, så i deres tanker blev de indholdsløse. Deres tåbelige hjerter blev formørkede; de mente selv, at de var kloge, men de blev fjolser og forandrede den uforanderlige Guds ære til billeder af fordærvede mennesker, fugle, firefodede dyr og krybdyr. Guds dom venter åbenlyst disse mænd. Alle de mennesker, som ikke er blevet født på ny, er under Guds dom, hvad enten de tror på Jesus eller ej. 
 
 
Gud prisgiver de ikke-troende til urenhed
 
”Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen. Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derfor den straf for deres vildfarelse, som de fortjente”, (Rom 1:24-27).
Hvad er det, man forsøger at sige i dette afsnit? Gud overlader mændene, som tilbeder og tjener skabninger, til synden. Han overgiver dem til Satan. Gud tillader Satan at gøre, som han lyster. Derfor må vi tro på Gud og blive frelst. ”Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden”. Det er at fornægte Gud, og det er det, der skabte AIDS. 
Gud befalede den naturlige omgang med hinanden. En mand skal leve med en kvinde. Men den kendsgerning, at mænd har forhold til mænd og kvinder med kvinder, viser, at de fornægter den naturlige omgang, som Gud havde befalet. Romerbrevet blev skrevet for ca. 1900 år siden. Apostelen Paulus forudså, at dem, som ikke har naturlig omgang med det modsatte køn, ville betale straffen for deres seksuelle afvigelse. Guds ord opfyldes i vore dage. Vi ved, at AIDS er fremherskende blandt homoseksuelle. 
Det er passende, at de skal betale boden for deres seksuelle synder. Guds vrede åbenbares mod de mænd, som afviger fra den naturlige seksuelle norm. De modtager dommen i form af AIDS. Sygdommen skyldes helt sikkert manglende tro på Gud. Gud kaster en fordømmelse over de ikke-troende. Med andre ord er det helt sikkert Guds forbandelse.
 
 
De er imod Guds retfærdighed
 
Mennesker, som ikke bryder sig om at beholde Gud i deres tanker, er som de følgende: ”De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det”, (Rom 1:29-32).
Hvad gør ”dem, der lever sådan” mod dem, der praktiserer samme ondskab? De ”bifalder” dem. Hvad gør mænd, som er imod Guds retfærdighed, mod de retfærdige, som adlyder Guds ord? De forfølger de retfærdige og siger: ”I er kættere”. De retfærdige forfølges på grund af deres retfærdighed, som de fik ved troen på Jesus. De er velsignede. 
Folk sympatiserer med dem, som følger kødet. Men mærkeligt nok kan vi se, at de er imod og forhindrer andre i at tro på Jesus og blive retfærdige ved syndernes forladelse. Det er som at kunne lide en syndens tjener, fordi de hverken tror på Gud eller adlyder ordet om sandheden. 
Derfor siger ikke-troende og Satan, at vi hverken skal blive helliggjorte eller opnå den fuldendte tilgivelse for synd, selvom de tillader os at tro på Jesus Kristus. Ikke-troende og dem, der ikke adlyder, tænker og siger, at man skal tro på Jesus for at komme ind i himlen, selvom de har synd i deres hjerter. Det er derfor, at de føler sig godt tilpas, når de tror på Jesus som syndere. Dem, der ikke kender og tror på Gud, selvom de er kristne, modtager ikke Gud i deres viden og går imod ham. De går imod Guds retfærdighed. De tilbeder også Satan og alle synderne. Dem, som ikke er født på ny, selvom de tror på Jesus, er sådan. Der er så mange kristne af navn, som ikke er blevet født på ny. Dem, som tror på Jesus med synd i deres hjerter, adlyder ikke Guds sandheds ord og er imod de genfødte kristne, som har opnået syndernes forladelse og er blevet helliggjorte ved at tro på sandheden om Jesus Kristus.
 
 
Dem, som ikke er født på ny, trodser de genfødte 
 
I Bibelen sagde apostelen Paulus, at Guds vrede åbenbares for dem, som undertrykker sandheden med uretfærdighed. Han siger også, at Guds dom åbenbares fra himlen imod al ugudelighed og uretfærdighed. Alt gøres i overensstemmelse med sandheden. Sandheden er, at Herren har renset al vores synd bort. Guds dom åbenbares for dem, som er imod sandheden og blokerer for den. Vi lærer gennem Guds ord, at alle de troende, som ikke er født igen, vil blive dømt af ham. Gud vil dømme dem, som ikke er født igen, selvom de tror på Jesus. 
Troende, som ikke er født på ny, elsker at sladre om de genfødte med onde hjerter. De kommer i helvede. Gud forviser dem til helvede. De er fulde af ondskab og hvisker til hinanden. Syndere, som hvisker sammen mod de retfærdige, som besidder syndernes forladelse, vil blive dømt. Forstår I, hvad jeg mener? Vi bør have sympati for dem. De går imod Gud med deres synder og ved ikke, at de går imod ham, og hvisker: ”det er mærkeligt, at de er uden synd. Det lyder underligt”. 
Guds dom åbenbares for dem, som er imod Gud med deres ondskab. Disse folk finder velbehag i dem, som gør sådan. De mener, at sladder og hvisken og tisken er rigtigt. Kristne, som ikke er født på ny, hvisker til hinanden og bagtaler de retfærdige. De bagtaler og hader de retfærdige, er stolte af dem selv og planlægger onde ting sammen. Ved I, hvordan de planlægger onde handlinger? De begår onde handlinger ved at forene sig med hinanden. De går imod de retfærdige med gode slogans såsom: ”Lad os tro rigtigt på Jesus. Lad os nære den rette tro. Lad os blive verdens lys”. De begår sådanne synder ved at forene sig, fordi det er sjovere at synde sammen. 
Derfor siger Gud i Salmernes Bog 2:4: ”han, som troner i himlen, ler, Herren spotter dem”, fordi jordens konger er imod Gud. ”Åh! Det er morsomt. Intet vil ske mig, ligegyldigt hvad din trussel er imod mig. I afpresser mig til at blive dømt”. Gud venter på tiden for dommen, for den er også til at le ad. 
 
 
Dem, som dømmer de retfærdige, vil blive dømt af Gud 
 
Dem, som er imod Guds sandhed, og som ikke er blevet født igen, begår synd. Dem, som er født igen, er også onde og er ufuldstændige i kødet. Men det er grundlæggende anderledes. Vi tror på Gud og sandheden. Vi har modtaget syndernes forladelse gennem Gud. Men de tror slet ikke på Gud. Disse mennesker er imod ”Guds retfærdighed og Guds sandhed”. ”Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme”, (Rom 2:1). 
Apostelen Paulus taler til jøderne og de kristne, som ikke er blevet født igen, men som kun har holdt sig til loven. De dømmer andre og siger: ”slå ikke ihjel, begå ikke utroskab, stjæl ikke og tjen kun Gud”, imens de ikke selv overholder loven. Kun Gud dømmer retfærdigt, og kun hans børn, som er blevet født igen, kan dømme ifølge Guds ord.
Disse mennesker skal dømmes, fordi de tilfældigt dømmer de retfærdige. Gud vil dømme alle dem, som ikke er blevet født på ny, og det vil sige jøderne og de kristne, som er lovtro. Guds vrede åbenbares for dem, som fører religiøse liv ved at overholde loven, imens de ikke er født på ny, og som tror på, at de vil komme i helvede, hvis de ikke adlyder Gud, og at de vil komme i himlen, hvis de gør, som Gud siger. En person, som tror, er en person, som bliver retfærdiggjort, når han eller hun tror på Jesus Kristus. Vi må skelne. Dem, som kan tro på Gud og føre ærværdige liv uden at blive født på ny, dømmer de retfærdige ifølge deres egne kriterier. 
Men Gud vil helt sikkert dømme dem. De ved ikke, at de dømmer sig selv ifølge deres egne kriterier. Åh I mænd, som dømmer de retfærdige uden selv at have modtaget syndernes forladelse, som har den forkerte tro, som ikke har modtaget nåden gennem Guds sandhed, tror I, at I kan undslippe Guds dom? Disse mennesker vil blive dømt af Gud. 
 
 
Guds dom er retfærdig 
 
”Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan”, (Rom 2:2). Vi er sikre på, at Guds dom er i overensstemmelse med sandheden, imod dem, som dømmer andre mennesker uden at være født på ny, selvom de tror på Jesus. Vi må vide, at Gud sender disse mennesker til helvede, og at han dømmer dem ifølge sin egen sandhed. 
Gud sender syndere til helvede, fordi hans sandhed er rigtig, og fordi Guds dom er korrekt. Om man kommer i helvede eller ej afhænger ikke af Doktrinen om Prædestination, som siger ”Gud elsker nogle, men hader andre betingelsesløst”. Gud udvalgte alle mennesker i Jesus Kristus før verden blev skabt (Ef 1:4). 
Enhver, som tror på, at Jesus Kristus rensede alle vores synder bort, modtager syndernes forladelse. Gud forudbestemte dette. Derfor er det, at alle dem, som ikke er blevet født igen, selvom de tror på Jesus Kristus, vil komme i helvede. De kommer i helvede ifølge Guds dom, og det er sandheden.
Guds dom, som sender syndere i helvede, er rigtig. Hvorfor? Fordi de fornægtede Guds store kærlighed og hverken modtog frelsen fra Gud eller troede på ham. Det er kun passende og sandt for ham at sende dem, som ikke er født igen, til helvede. 
Nogle ville sige: ”hvorfor prædikede Gud ikke evangeliet for mig?” ”Gjorde han ikke det?” Gud prædikede evangeliet for dig så mange gange. Forsøg at opnå frelse ved at åbne jeres øjne helt op. Der er få kirker i denne verden, som prædiker det sande evangelium. Men I kan møde sandheden, hvis I virkelig leder efter den. I mit tilfælde forsøgte jeg virkelig at finde den! Jeg bad: ”Åh Herre. Jeg er syndig i Guds øjne, selvom jeg har prædiket dit ord til folk på denne måde. Det jeg sagde til folk var det, jeg sagde til mig selv. Jeg er syndig. Mød mig jeg beder dig. Frels mig”. 
Jeg ved ikke, hvor meget jeg forsøgte at finde sandheden. Gud ønsker at møde enhver, som søger ham. Gud ønsker også at frelse dem, som ikke søger ham. ”Jeg vil kalde Ikke-Mit-Folk Mit-Folk, og kaldet Ikke-Elsket Elsket”, (Rom 9:25). Gud siger, at han er vores Frelser, som kom til denne verden for at frelse os. Folk, som inderligt har søgt Gud, vil helt sikkert møde ham. Andre har ikke søgt Gud, men får en mulighed for at møde Herren, når evangeliske præster kommer til dem og prædiker evangeliet. Nogle vil være interesseret i evangeliet og andre ikke. Mænd, som kommer i helvede, ender der, fordi de afviste de gode nyheder. 
Det er passende for dem, som fortjener at komme i helvede, at de ender der ifølge Guds sandhed. Dem, som fortjener at komme i himmerige, når det ved at tro på Jesus ifølge den rette udvælgelse, selvom de ikke har nogle usædvanlige meritter. Det sker gennem Guds rette dom. 
Gud sender ikke en person til helvede og en anden til himmerige helt tilfældigt, fordi han har en forkærlighed for nogen og ikke for andre. I stedet dømmer han ifølge den rette dom med baggrund i sandheden. Derfor må vi prædike dette evangelium: ”Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme – tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse?”, (Rom 2:3-4). 
 
 
Jesus har allerede fjernet al synd i verden gennem sin kærlighed
 
Apostelen Paulus sagde til synderne, jøderne og de lovtro kristne, som hverken modtager Jesu kærlighed eller bliver født på ny, at de vil blive dømt. De er forudbestemt til at komme i helvede. Men hvad er evangeliet? I Rom 2:4 siger Gud: ”eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse?”. Guds kærlighed har vist sig præcist for alle mennesker og har følgelig været fremherskende. 
Ingen udelades fra Guds nåde og frelse. Jesus rensede al synd i verden. Jesus helliggjorde os fuldkomment. Renser han blot arvesynden bort og tilgiver os vores daglige synder, når vi beder om tilgivelse for dem? Nej. Herren har allerede renset alle synder bort én gang for alle. Ikke desto mindre ignorerer dem, som er imod Gud, hans godhed og kærlighed. ”Hvordan frelste Jesus os? Hvordan kan jeg sige: ”jeg er uden synd”, selvom jeg konstant synder? Det er vrøvl. Hvordan kunne Gud rense alle mine synder bort, når jeg fortsætter med at synde, selvom han er Frelseren og Vorherre?” 
Folk tænker ifølge kødet på denne måde, og alligevel har Gud allerede vasket al synd i verden bort med sin kærlighed. Herren kom til denne verden og rensede fuldstændigt al vores synd væk. Herren kender menneskets ufuldstændigheder og fejl (kødet kan ikke andet end synde). Derfor vaskede han al vores synd bort én gang for alle med sin dåb og ved at udgyde sit blod på korset. Herren kender vores ufuldstændigheder ganske godt. ”Jeg frelste jer, fordi jeg kendte jer og vidste, at I ville synde igen og igen, indtil I dør”. 
Herren vaskede al synd i verden bort. Herren har accepteret os alle ved at frelse os. Herren betalte syndens løn for synderne og helliggjorde dem med sin magt og retfærdighed (Jesus blev døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden). Herren gav os lov til at blive velsignede, blive hans børn og gjorde os i stand til at komme i himlen ved at betale syndens løn med sit liv (blod). Herren forvandlede syndere til sine retfærdige børn.
 
 
Ikke-troende må angre og vende deres hjerter mod Herren 
 
”Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse?”. Gud dømmer dem, som foragter og fornægter Guds godheds rigdom, overbærenhed og langmodighed, til at komme i helvede. Det er sikkert, at Jesus Kristus vaskede al synd i verden bort, og at evangeliet hersker over hele verden. Men folk kommer stadig i helvede, fordi de ikke tror på det. Jesus frelste os ved at vaske alle vores synder væk for at forhindre os i at komme i helvede, selvom vi ønskede at komme i helvede ved at afvise hans godheds rigdom og overbærenhed. Selv hvis vi ønskede at komme i helvede, frelste han os. 
Derfor må vi tro på vandet og Jesu Kristi blod for at blive frelst. Tro og bliv frelst. Dem, som afviser Guds kærlighed og frelse, vil komme i helvede. Helvede er et sted, som Gud har skabt for dem, som afviser hans frelses nåde og hans godheds rigdom. Ikke-troende har allerede købt deres billet til helvede. Folk, som er bestemt for helvede, må angre og vende deres hjerter mod Herren. I må også sige farvel til himmerige, medmindre I tror på det sande evangelium.
 
 
Folk kommer i helvede, fordi de afviser Guds kærlighed
 
”Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares”, (Rom 2:5). Dem, som har forhærdede hjerter, og folk, som ikke angrer, kommer i helvede. Nogle mennesker kommer i helvede, fordi de har afvist Guds store kærlighed. Syndere, som afviser sandheden med stædige hjerter og følger deres egne tanker, vil komme i helvede på grund af syndens løn. Dem, som nægter at modtage Guds kærlighed og fastholder at fremsige angrende bønner for at opnå gradvis helliggørelse, vil til sidst komme i helvede. Man har opsamlet Guds vrede indtil åbenbaringens dag, og man modtager hans retmæssige dom, fordi man har afvist Herrens kærlighed.
I sin plan om frelsen besluttede Gud at frelse synderne og gøre dem retfærdige, selv før Satan fordærvede os med synden. Gud sendte sin søn for at frelse og helliggøre os. Men synderne har ikke accepteret dette. De har opsamlet hans vrede helt til kanten af bægeret ved at afvise Guds kærlighed, og de vil blive dømt på vredens dag og modtage hans retmæssige dom. Guds retmæssige dom er at sende dem, som har synd i hjertet, til helvede.
Hvorfor? Fordi Gud vaskede al synd i verden bort og frelste alle i hele verden gennem troen. Ikke-troende vil helt sikkert komme i helvede. De er stædige og melder sig selv frivilligt til at komme i helvede, så de vil til sidst fortryde deres tåbelighed. Syndere vil komme i helvede, hvis de ikke accepterer Guds store kærlighed. 
Folk synes, at Gud er urimelig, fordi han helt tilfældigt og efter sin egen vilje sender nogle mennesker i helvede and andre i himmeriget. Men dette er ikke sandt. Gud opfandt helvede for dem, som er så stædige, at de afviser hans kærlighed og sandhed, så der skulle være et passende sted at placere dem.
Bibelen siger, at helvede er en brændende sø. Der er beskidte mider, som vrider sig for dem, som foretrækker at være syndige. De græder måske og siger: ”nej, nej, jeg hader dette sted”. Men Gud vil sige: ”jeg havde vasket alle jeres synder væk, men I sagde, at det var lige meget, for I var stadig syndige. Derfor får I miderne som gave, som jeres venner, fordi I ikke kunne lide syndernes forladelse”. ”Nej, jeg hader det, Herre”. 
”I har selv bedt om det, selvom I hader det. Jeg er retfærdighedens Herre. Jeg gav jer, hvad I ønskede. Jeg giver helvede til alle dem, som gerne vil have synden i deres hjerter”. Det er Guds rette dom. Mennesker synder, mens de lever i denne verden, og alligevel skal de ikke ignorere evangeliet om Guds frelse, som har vasket al synd i verden bort. 
Folk kommer i helvede, fordi de er hårdhjertede. Vi skal ikke være stædige overfor Gud. Vi skal tro på, at han allerede har vasket al synd i verden bort. I må tro, selvom troen ikke er synlig. 
 
 
Gud fortæller os, at han allerede elskede os
 
Gud fortæller os, at han allerede elskede os. ”Jeg har allerede vasket jeres synd bort”. I må tro på dette faktum. Når Gud siger, at han skabte himlen og jorden, så må vi tro på det, fordi Guds ord er sandt. Tro begynder med troen på Guds ord. Folk tror kun på noget, når de forstår det i deres små hoveder og tror ikke på det, som de ikke forstår. Ikke-troende, som ikke tror på, at Gud frelste alle syndere fra synden, vil komme i helvede. Det er dem, som beslutter sig for at komme i helvede.
Der var en fremtrædende kristen mand, som engang offentligt proklamerede: ”jeg bekender foran Gud, at jeg er syndig, indtil den dag jeg dør”. Han døde og kom helt sikkert i helvede. Han sagde til Gud: ”jeg bekender, at jeg er syndig i Guds øjne, og jeg kan aldrig blive retfærdiggjort foran ham”. Han vedblev at være syndig indtil døden. Han afviste Guds kærlighed og sandheden indtil sidste åndedrag. Så sagde Herren: ”du er så trofast mod din egen tro! Det er kun passende, at du skal i helvede på grund af din tro. Jeg sender dig til helvede, for syndere kan aldrig træde ind i himmeriget”.
 
 
Hvis jeg havde troet, 
 
Manden, som sagde: ”jeg er syndig, indtil den dag jeg dør” kom i helvede. Selv Gud kan ikke hjælpe disse mennesker. De har ikke blot erklæret, at de er syndere, selvom de måske ender i helvede i morgen, men de underviste også troende, som havde tillid til dem. ”Vi er syndere, indtil vi dør og vil være syndere, når vi står foran Gud”. Derfor følger mange troende samme religiøse vej. Gud sagde, at syndere ville komme i helvede. Men utallige kristne følger denne lære i nutidens kristendom. Gud sagde, at de syndere ville fortryde for evigt og skære tænder i helvedes varme flammer og de ville sige: ”hvis jeg havde troet; hvis blot jeg havde troet”. 
”Hvis jeg havde troet på den kendsgerning, at Jesus havde vasket alle mine synder bort og givet afkald på mine egne ideer, så ville jeg være kommet i himlen!”. ”Hvis jeg havde troet; hvis jeg blot havde troet”. Der vil være mange mennesker, som siger sådan i helvede. De vil sige: ”hvis, hvis, hvis jeg havde troet. Hvis jeg havde modtaget sandheden, ville jeg have været han søn. Hvorfor var jeg så stædig…”. 
Vi de retfærdige vil på den tid spørge Gud: ”Herre, vis os, hvad synderne laver lige nu. De har forfulgt os, de retfærdige”. ”Nej, mine børn, det ville ikke være godt for jer, fordi jeres hjerter vil lide, når I ser jeres bekendte blandt dem. Ønsker I virkelig at se folk, I kender, lide?” ”Vis os det bare én gang!” Herren vil måske en dag vise os det, fordi han er så gavmild. Så lad os antage, at vi ser det. Man ville høre en masse udråb såsom: ”Hvis jeg havde troet, hvis jeg havde troet”. Vi ville så undre os over larmen ”hvad er det for en larm? Synger de?” ”Lyt omhyggeligt om de synger eller fortryder”. Mænd og kvinder i flammerne synger i kor og fortryder: ”hvis jeg havde troet”. 
Stædige mennesker kommer i helvede, medmindre de er stædige på den rigtige måde. Vi har virkelig brug for vedholdenhed, når vi skal holde fast i sandheden. Mennesket skal ikke være ubeslutsomt. Vi skal være vedholdende, når det er nødvendigt at være vedholdende. Vi skal alle være vedholdende på den rigtige måde, og vi må bryde vores vedholdenhed, når det kræves.
 
 
Gud vil gengælde enhver efter hans gerninger 
 
Gud ”vil gengælde enhver efter hans gerninger: Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv”, (Rom 2:6-7). Gud gengælder enhver efter hans gerninger og dømmer enhver efterfølgende. ”At gengælde” betyder her ”at belønne i overensstemmelse med ens handlinger”. Hvilken person bruger tålmodighed til at fortsætte med at gøre gode gerninger, imens han eller hun søger herlighed, ære og uforgængelighed? Det gør den, som tror på Jesu fuldendte frelse.
Der er mange mennesker i verden, men Gud giver kun evige liv til dem, som holder ud for retfærdighedens skyld og tror på hans sandhed, ligegyldigt hvad andre siger. Gud giver det evige himmeriges storhed til dem, som ønsker at blive de retfærdiggjorte og ønsker at leve evige lykkelige liv. De fortsætter med at handle godt og søger herlighed og ære og uforgængelighed; ønsker at blive Guds sønner. De ville udholde og fortsætte med at gøre gode gerninger for at følge og stræbe efter Guds retfærdighed. Gud giver disse mennesker evige liv. Gud tillader dem at leve evigt og gør dem til sine børn. Guds sønner er guder i hans kongerige. 
”Og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme”, (Rom 2:8). ”Og over dem” refererer til den gruppe af mennesker, som går imod de velsignede. Guds harme og vrede rammer dem, som ikke adlyder hans retfærdighed, som er stridbare og ikke adlyder sandheden. Gud sender dem til helvede. Dem, som ikke er født igen og ikke adlyder sandheden, er stridbare og imod sandheden som en gruppe.
Dem, som ikke er født igen, er de stridbare og kan godt lide at danne grupperinger. Igennem hele den koreanske historie har vores forfædre dannet grupperinger og har strides imod hinanden i politiske problemer. Den herskende gruppe ville regere alt efter hvem der var konge. Når en fra Lee-slægten blev konge, blev mænd fra Lee-slægten indsat i ledende positioner, mens andre blev bortvist eller forfulgt. Men når så tronen kom på familien Kims hænder, blev alt lavet helt om. Folk dannede grupperinger til egen fordel ikke for at forfølge de rette mål. 
Nutidens kristendom ligner dette. De danner menigheder og sekter. Hvorfor? For som gruppe at undlade at adlyde sandheden. De siger i kor, at de er syndige, selvom Jesus vaskede al synd i verden bort. De foregiver at være retfærdige og frelste, men de adlyder ikke sandheden. De fordømmer de retfærdige som kættere og siger, at de retmæssigt er syndige. Herren siger, at syndere, som er stridbare mod de retfærdige, tager fejl, og at de skal i helvede. 
Dem, som adlyder Gud og sandheden, adlyder Herrens ord. Vi, de retfærdiggjorte, tror på, at Guds dom er i overensstemmelse med sandheden.
 
 
Kan kristne menigheder sende os til Himmerige? 
 
Sekter kan ikke sende os i himmerige. Min hustru provokerede sin svigermor og gjorde hende rasende, da hun sagde til hende: ”en religiøs sekt kan ikke sende dig i himmerige”. Helt ærligt, så ved jeg stadig ikke, hvorfor min mor blev så rasende over den anskuelse. Tror I, at en religiøs sekt kan sørge for, at I kommer i himlen? Vi bliver frelst som individer og træder ind i himmeriget ved at tro på Guds ord. Kan de religiøse sekter fra den presbyterianske kirke sende jer til himmerige? Kan en sekt indenfor baptistkirken sende jer? Kan Hellighedskirken? Kan Adventistkirken? Nej. Vi kan kun træde ind i himmeriget, når vi tror på syndernes forladelse, som Jesus forberedte for os. 
 
 
Vi må holde fast ved Guds kirke
 
Apostelen Paulus delte åbenbart alle kristne op i syndere, som ville komme i helvede, fra de retfærdige, som ville træde ind i himmeriget. Evangeliet er lige for alle, for jøder og grækere. Her står grækerne for hedningene og jøderne for israelitterne. Gud kigger ikke på, hvordan folk ser ud. Gud ser efter et menneske, som tror på Gud af hele sit hjerte. Tror I på, at Jesus er Gud? Tror I på, at Jesus er vores Frelser? Vi kan kun komme i himlen, når vi tror på, at Jesus fjernede al synd i verden med sin dåb. Vi må tro på dette og ikke forråde det. Helligånden inden i os afholder os fra at forråde vores tro og hjælper os med at bekæmpe vores fjender, når faren nærmer sig. Vi må passe på. 
I Bibelen er der en ligning om fire forskellige marker, men nogle marker symboliserer dem, som ikke kan frelses. Sæden, som bliver sået på disse marker dør, så snart de kommer op af jorden. Det er dødt sæd. Det har det samme resultat, som er døden. Kan vi selv nære vores tro? Nej. Vi kan kun holde vores tro, når Herren giver os kræfterne til at udholde modgang og medicinen til at overkomme enhver åndelig sygdom, imens vi holder fast i den sande vinstok. 
Guds kirke er vinstokken. Herren giver os velsignelser, kure, trøst og troen på at udholde forfølgelse, mens vi holder fast i Guds kirke. Men hvad vil der ske med os, hvis vi ikke holder fast i vinstokken? Vi ville hurtigt dø. De retfærdiges hjerter kan ikke holde stand mod Satans angreb og til sidst bliver de syge, hvis de ikke frivilligt går med kirken, selvom de måske har mange evner og ressourcer. Ser I det? De falder gradvist og bliver mere og mere ubrugelige. Bibelen siger: ”I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det dur ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker”, (Matt 5:13).
Selv de retfærdige dur ikke til noget, hvis de lever adskilt fra kirken. De kan lyse og er velsignede, når de deltager i kirken. Men de går til grunde, når de lever adskilt fra kirken og kan ikke overkomme verden, når de farer vild i verden uden at følges med kirken. Hvor længe kan I opretholde jeres egen tro? Hvor længe kan I stå udenfor Guds kirke? Selv Guds tjenere kan ikke magte det. Men hvis vi holder fast i vinstokken, så kan vi redde vores familie, og mange mennesker kan opnå syndernes forladelse gennem os. Hvor gik Lot hen efter, at han have efterstræbt kødeligt begær? Han tog til Sodoma. Han levede godt der. Hvad var resultatet? Han blev ødelagt. Bibelen fortæller, at alle Lots efterkommere gik til grunde. Moabitterne og ammonitterne stammede fra Lots døtre. 
Hvorfor var efterkommerne, som var imod Gud, født af en retfærdig person, Lot? Det var fordi han afveg fra kirken. Grunden til, at jeg selv i modgang ikke er skuffet, er, at Gud etablerede sin kirke. Gud velsigner kirken, hvor de retfærdige samler sig og bliver kirkens Hyrde og Herre for hver eneste helgen. Det er hans løfte og forsikring. 
”De, som har syndet uden loven, vil også gå fortabt uden loven. Og de, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven. For det er ikke dem, som hører loven, der er retfærdige for Gud, men de, som gør loven, vil blive gjort retfærdige. For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden”, (Rom 2:12-15).
En person, som ikke går i kirke, kender i dag ikke loven. Så hans eller hendes samvittighed bliver loven, fordi han eller hun ikke kender loven. Han eller hun gør det onde, selvom han eller hun godt ved med samvittigheden, at det er rigtigt eller forkert. Så det er en synd, og man må opsøge Herren for at få tilgivelse for synden. Gud møder enhver, som virkelig søger ham. 
Vi må søge hans medlidenhed foran Gud og tro på ham. Vi må tro på ham og sætte stoltheden til side. Vi må leve i troen. Vi må ikke forlade Guds kirke; vi må søge, tro på og stole på kirken. Gud udviser os ikke, når vi holder fast i kirken, selvom vi er ufuldstændige og svage. 
 
 
Jødernes synd 
 
Nu begynder apostelen Paulus for fuldt blus at prædike evangeliet for jøderne, efter at han har adskilt dem fra dem, som skal i himmerige. 
”Men du, som kalder dig jøde og sætter din lid til loven og er stolt af Gud, du, som kender hans vilje og kan afgøre, hvad der er væsentligt, fordi du er oplært ud fra loven, du, som tiltror dig selv at være vejleder for blinde, lys for dem i mørke, opdrager for uforstandige og lærer for umyndige, fordi du i loven ejer det fuldkomne udtryk for kundskab og sandhed – du, som belærer andre, du belærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler selv! Du, som siger, at man ikke må bryde et ægteskab, du gør det selv! Du, som afskyr afguderne, du begår selv tempelran!”, (Rom 2:17-22). 
Vi må vide følgende. Gud talte oprindeligt til jøderne, så de havde Guds ord og offersystemet. Han lovede, at Messias skulle komme gennem jøderne og åbenbarede sin plan gennem sine jødiske tjenere. Så Moses og alle profeterne var jøder. Men jøderne troede, at de forstod, hvad der ville glæde Gud, og hvad hans lov var, og de fremsagde dygtigt og huskede Guds ord udenad. Ikke desto mindre sagde apostelen Paulus: ”Men du, som kalder dig jøde og sætter din lid til loven og er stolt af Gud”. Jøderne blev ikke frelst, selvom de pralede af Gud og ofrede i al oprigtighed. Dem, som ikke fuldt og helt tror på Jesus som deres Frelser er som de ikke-troende. Det betyder, at de hverken troede på Guds løfte om, at han ville frelse dem som i deres offersystem, og ej heller troede på Jesus, Frelseren. 
Jøderne vil komme i helvede, fordi de ikke tror på Jesus, Frelseren. Det var ubrugeligt for dem igen og igen at lægge hænderne på hovedet af et får. På Malakias’ tid, ved slutningen af det Gamle Testamente, troede de ikke rigtigt på, at ”håndspålæggelse” betød ”at overføre synd”. De havde troet på det helt til Davids tid, men far Salomon af begyndte deres tro at vakle. Gennem den tid, hvor rigerne var delt, tilbad de andre guder såsom Baal og Ashera, mens de stadig praktiserede ofringerne ved templet. At praktisere ofringer er det samme som ikke at tro på Gud. Gud er tilfreds, når vi tror og stoler på hans ord. 
I Tabernaklets offersystem blev en persons synd overført til hovedet af et offerdyr, når han lagde sine hænder på det. Men de troede ikke på det, men lærte andre om det, selvom de godt vidste, hvad der var rigtigt og forkert. Det var jødernes synd. Ikke at tro på sandheden i Guds ord, at kende hans ord til mindste bogstav og prædike ordet til andre mennesker var jødernes synd. 
Det er det samme som ikke at tro på Gud. Det er en fatal synd. ”Men du, som kalder dig jøde og sætter din lid til loven og er stolt af Gud, du, som kender hans vilje og kan afgøre, hvad der er væsentligt, fordi du er oplært ud fra loven, du, som tiltror dig selv at være vejleder for blinde, lys for dem i mørke, opdrager for uforstandige og lærer for umyndige, fordi du i loven ejer det fuldkomne udtryk for kundskab og sandhed”. 
 
 
At tro på Jesus med synd i hjertet er at fornedre Gud 
 
Vi kan tilskrive samme fejltagelse, som jøderne begik, til de fleste kristne i dag. Jøderne er de samme som dem, der ikke tror på, at Jesus helliggjorde dem alle ved at rense al deres synd bort. ”Du, som er stolt af loven, du vanærer selv Gud ved at overtræde loven! For ”på grund af jer bliver Guds navn spottet blandt folkene”, som der står skrevet”, (Rom 2:23-24). Det er at fornedre Guds navn, hvis vi tror på Jesus på den forkerte måde. Det er at fornedre Guds navn, hvis vi ikke helt præcist tror på, hvad Jesus gjorde, og hvis vi ikke bliver født på ny. 
Dette r at fornedre Gud at tro på Jesus uden at være født på ny. ”Vel gavner omskærelse, hvis du holder loven. Men overtræder du loven, er du trods din omskærelse blevet som en uomskåret. Hvis derfor en uomskåret mand holder lovens forskrifter, skal han så ikke anses for en omskåret, selv om han ikke er det? Og den, der i det ydre er uomskåret, men som opfylder loven, skal dømme dig, som overtræder loven, skønt du har lovens bogstav og er omskåret. For jøde er man ikke i det ydre, og omskærelse er ikke det, som ses på kroppen. Jøde er man i det indre, og omskåret er den, som er det i sit hjerte, i Ånden, ikke efter bogstaven. Hans ros kommer fra Gud, ikke fra mennesker”, (Rom 2:25-29). Vi må alle modtage ordet om Jesus med vores hjerter.
 
 
Hvad kom først: omskærelsen eller loven? 
 
Hvad kom først: omskærelsen eller loven? Hvad gav Gud først til Israel? Omskærelsen. Gud befalede Abraham at blive omskåret. Abraham havde ingen søn, selvom han var 99 år gammel. Men Gud havde lovet Abraham en søn, da han blev 75 år gammel. Gud sagde til Abraham: ”kom udenfor, jeg vil give dig så mange efterkommere som der er stjerner på himlen”. Abraham troede på Guds ord og ventede i 25 år. Efter 25 år blev løftet endelig indfriet. Derfor fik han en søn, da han var 100 år gammel. Han ventede 25 år, selvom han var en smule skuffet og begik mange fejltagelser, mens han ventede. Gud lovede også at give ham og hans sønner det forjættede land, Kana’an, som i åndelig forstand er himmeriget. 
Efter at have lovet ham himmeriget så befalede Gud Abraham og alle mændene i hans hus, at de skulle omskæres. Gud sagde, at omskærelsen ville være et tegn på pagten mellem Gud og dem. Derfor omskar Abraham sin forhud. Alle mændene i huset udførte dette ritual. Omskærelse er det samme som troen, ved hvilken vi tror og modtager sandhedens evangelium. 
 
 
Israel nægtede at blive omskåret i hjertet 
 
Men Israel pralede af at være Abrahams efterkommere og af at være omskårne og spurgte arrogant hedningene: ”er I blevet omskåret?” Vi skal omskæres i hjertet. Vi bliver frelst, når vi modtager ordet om, at Jesus rensede alle vores synder i verden bort og tror på det af hele vores hjerte. 
Intet andet land har været invaderet mere end Israel. I næsten to tusind år var de i dyb sorg over at være et hjemløst folk. Gud trådte på Israel. Hvorfor? Fordi de ikke troede. 
De fornedrede Guds navn, fordi de ikke troede, selvom Gud elskede Israel og ville have, at de skulle tro på, at Gud vaskede alle deres synder bort. Han ønskede at bekæmpe deres fjender som Israels hyrde og ønskede at velsigne, elske og give dem herlighed. 
Gud lovede at give herlighed til alle mennesker og gøre dem til sine børn, hvis de troede på ham med deres hjerter og har opnået syndernes forladelse. Gennem Israels eksempel advarer Gud alle mennesker i verden om, at han vil sende dem i helvede, hvis de ikke tager imod hans løfte. 
Gud har lovet, at enhver, som tror på evangeliet om hans sandhed, kan modtage alle de velsignelser, som Jesus lovede, selvom man ikke slår til i sine handlinger. Den eneste måde, hvorpå man kan undgå Guds dom, er at tro på evangeliet. Tro på det og I skal blive frelste og kan undgå helvede.
Jeg ønsker, at Herrens nåde skal være med alle sjæle.