• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 9 : Romerbrevet (Kommentar til Romerbrevet)

[Chapter 2-2] Dem Som Ignorerer Guds Nåde (Rom 2:1-16) 

2021.05.15 165
(Rom 2:1-16)
”Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan. Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme – tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse? Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares. Han vil gengælde enhver efter hans gerninger; Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv; og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme. Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker; herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker. For Gud gør ikke forskel på nogen. De, som har syndet uden loven, vil også gå fortabt uden loven. Og de, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven. For det er ikke dem, som hører loven, der er retfærdige for Gud, men de, som gør loven, vil blive gjort retfærdige. For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden – på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Jesus Kristus”
 
 

Lovfolk dømmer altid andre mennesker, mens de selv ikke er i stand til at overholde loven

 
Lad os tale om loven. apostelen Paulus sagde til jøderne, som hvilede i loven: ”Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan. Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme – tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom?”, (Rom 2:1-3). Lovlydige tror, at de ærer Gud. Disse mennesker tror ikke på Gud med deres hjerter, men med deres falske stolthed, som er baseret på deres egne gerninger. Disse mennesker kan godt lide at dømme andre og er gode til det. Men mens de dømmer andre med Guds ord, indser de ikke, at de gør nøjagtigt det samme som dem, de kritiserer og de begår de samme fejltagelser. 
For eksempel holder de ikke hviledagen hellig, selvom de siger til andre, at de skal gøre det i overensstemmelse med Guds bud. De siger til andre, at de skal adlyde loven, men de holder den ikke selv. Apostelen Paulus sagde til disse folk: ”men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme – tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom?”, (Rom 2:3). 
Lovlydige kan ikke frelses foran Gud. Loven kan aldrig udfri os, så Gud vil dømme os, hvis vores religiøse liv er baseret på loven. Liv baseret på loven vækker Guds vrede. Dem, som ikke er blevet frelst, er dem, som følger loven. De siger til andre, at de skal leve på bestemte måder ifølge loven, men i disse tider burde de ikke sige sådan. 
For lang tid siden i vores land plejede de fleste kristne at være sådan. Lovlydige præster plejede at skælde kvinder ud, som havde permanentet deres hår og sagde til dem, at de ville komme i helvede. Hvis vi skulle vejledes af præster, som underviste kirkemedlemmer om lovens gerninger på denne måde, så ville vi helt sikkert tro på, at alle dem med permanentet hår automatisk ville komme i helvede. Dette skete for blot 15-20 år siden. Hvis en kvinde brugte læbestift, betød det, at hun ville komme i skærsilden, hvis det stod til sådanne præsters vejledning. 
Disse mennesker holdt sig strengt til loven. Fysisk fremstod de som hellige foran Gud; de lærte kvinder ikke at bruge læbestift eller permanente deres hår; at gå stille og roligt og hverken købe eller sælge ting. De fortalte folk, hvad der var rigtigt og forkert i lyset af Guds ord, imens de selv var hyklere. 
 
 

Jøderne var sådan 

 
Jøderne var sådan. De dømte hedningerne med loven og sagde ting såsom: ”de kender ikke Gud og tilbeder afguder. De er dømt til helvede og er brutale folk”. Men de elskede selv materielle goder i denne verden og andre fremmede guder mere end Gud. 
”Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme”. Jøderne dømte andre på baggrund af loven, men de fulgte aldrig deres egen lærdom. Og endvidere tror dem, som ikke tror på Guds retfærdighed eller har frelsen i Jesus i deres hjerter, at de lever præcist ifølge Guds ord, men de er ligesom jøderne. 
 
 

Lovfolkene vil blive dømt 

 
Folk fra yngre generationer har sikkert aldrig levet religiøse liv på denne måde. Men dem fra de ældre generationer har sikkert hørt prædikener baseret på loven. Præster plejede at skælde dem ud, som havde permanentet hår blot fordi det så uanstændigt ud. I dag kan præster ikke gøre sådan noget. Det blev for længe siden et mål for kritik at sige sådan noget som ”de retfærdige” eller ”at blive fuldstændig helliggjort”. Men i dag er der alligevel mange mennesker, der bruger udtrykket ”de retfærdige”. Dette betyder, at kristendommen har ændret sig. Falske lærere kan ikke fortælle tilfældige løgne, fordi deres menigheder har fået det sande evangelium leveret gennem bøger og bånd. Derfor kan de ikke tale ufornuftigt til deres tilhørere.
Det vigtigste at vide er, at de lovfolk, som ignorerer Kristi fuldendte frelse, og som fører religiøse liv ifølge loven, vil blive dømt af Gud. 
Vers 4 taler om Guds dom. Lad os læse det: ”Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse?” Gud vil dømme de lovtro. Brødre, loven går imod Gud. De lovtro går imod Guds kærlighed med kriterier, som er baseret på deres egne gerninger. De lovtro ignorerer evangeliet om frelsen, som hævder, at Gud har tilgivet alle deres synder og overtrædelser gennem sin godheds rigdom, overbærenhed og langmodighed. 
Dem, som fører religiøse liv ifølge loven, vil blive dømt foran Gud. Men mange mennesker lever deres religiøse liv ifølge loven i Guds nærvær. Vi må ikke tænke: ”vi er udelukket fra Guds dom, fordi vi er blevet frelst”. Apostelen Paulus sagde, at de lovtro ikke kunne blive frelst, men i stedet ville de blive udslettet og dømt. Vi må vide, hvilke mennesker, der fører religiøse liv ifølge loven, så vi kan lave en plan for at udbrede evangeliet til dem.
 
 
Der er mange lovtro i verden også jøderne 
 
Apostelen Paulus talte ikke kun om den kendsgerning, at Jesus vaskede hele verdens synd bort. Han talte også om, hvordan folk, som lever religiøse liv indenfor loven, såsom jøderne, går imod Gud og vil blive dømt. De ignorerer Guds kærlighed gennem hvilken han viste os sympati. De ignorerer evangeliet om syndernes forladelse, som hævder, at Gud har renset al synd i verden bort, for han havde medlidenhed med os. 
Er der ikke mange lovtro omkring jer, som fører religiøse liv på denne måde? Der er mange lovtro, som tror på, at Gud ikke føler medlidenhed med verden, og at han ikke har vasket al synd bort. Ikke desto mindre er der nogen, som accepterer Guds kærlighed og kaldes ”retfærdige” i hans øjne. Selv i dette øjeblik er der også de lovtro, som ignorerer hans retfærdighed og afviser Guds frelse med deres egne tanker. Den sidstnævnte gruppe udgør klart de fleste, og de ser med kolde øjne på den førstnævnte gruppe. 
Jeg ønsker, at I skal vide, at der er mange mennesker omkring jer, som ignorerer rigdommen i Guds godhed, overbærenhed og langmodighed ligesom jøderne gjorde det. Er det sandt eller falsk? – Ja, der er mange, der er sådan. – En lovtro foragter andre foran Gud. Hvad foragter de lovtro? Guds fuldendte frelse. 
Så mange mennesker, der lever i denne verden, foragter den kendsgerning, at Jesus er Guds Søn, også jøderne. Jøderne er Israels folk. De siger: ”hvordan skulle han være Guds Søn? Han er blot en af profeterne”. De anerkender kun Jesus indtil dette punkt. Israelitterne foragtede Guds Søn og slog Jesus i ansigtet og sagde: ”Han har spottet Gud!”, (Matt 26:65). De foragter ham også nu. Jøderne foragter Gud, fordi de ikke tror på hans Søn. Det er forståeligt, at israelitterne så bort fra Jesus, fordi de ikke troede på ham. Men hvem foragter de lovtro blandt hedningerne? De foragter Guds overvældende kærlighed og retfærdighed. 
 
 
De lovtros liv er baseret på deres egne gerninger 
 
I en lovtro menighed lærer de lovtro deres tilhængere at vende den anden kind til, når de er blevet slået. De bør aldrig blive vrede. De bliver også instrueret i, hvordan de skal prædike doktrinen, at gå med blide skridt, hvordan de skal smile osv. De tror, de ved alt om de hellige skrifter og insisterer på, at deres oprindelige synd er blevet tilgivet, men de modtager tilgivelse for daglige synder ved angrende bønner hver eneste dag. 
Noget lignende dette er også en tro baseret på loven. Disse ting får også folk til at afsky Guds righoldige kærlighed og frelse. De siger: ”du er så stolt af at sige, at du er uden synd, at du er retfærdig, og at du har modtaget tilgivelse for al synd ved at tro på, at Jesus vaskede dem bort!” De tror, at Gud vil kalde dem retfærdige, selvom de faktisk ikke er retfærdige. Alle lovtro tror på disse falske kristne doktriner. Derfor må vi holde os væk fra sådanne lovtro.
Når man har fået troen på Jesus, er det så at følge loven, når man modtager tilgivelse for daglig synd gennem angrende bønner? Eller er det ikke? – Det er det. – stammer det fra loven, som omhandler gerninger eller gør det ikke? – Det gør det. – Det stammer ikke fra troen. Folk, som hævder, at de lever efter ordets handlinger, er lovtro. Der er utallige mennesker som dem rundt omkring os. 
Apostelen Paulus modtog den fuldendte tilgivelse for al synd blot ved at tro på Jesus Kristus. Men israelitterne, som troede på det Gamle Testamente ifølge loven, troede på judaismen. Var alle dem, som blev en del af dette folk, lovtro eller ej? Det var dem, der fulgte loven; de lærte handlinger udadtil som fx at gå rigtigt, hvad man skal gøre og ikke gøre. 
Derfor bebrejdede Paulus apostelen disse mennesker i skingre toner. Han gjorde det på en ordentlig måde. Nutidens kristne fører også liv, som følger loven. De tror på, at selvom de er helliggjorte gennem troen, så skal deres synder tilgives dagligt, når de beder angrende bønner for deres synders skyld. De er lovtro, og deres tro følger loven. 
Mange præster er gode til at prædike og siger: ”vi frelses gennem troen”. Men til sidst siger de: ”men vi må bekende vores synder og angre”. Disse præster er lovtro. De er afhængige af deres egne gerninger for at opnå frelsen, imens de ikke tror eller ikke stoler på Jesus Kristus. 
Var vi lovtro, før vi blev frelste? – Ja, det var vi. – Før vi blev født på ny, troede vi, at gode gerninger kunne frelse os. Der er mange mennesker i denne verden, som tænker sådan. Gud siger til dem, at de skal angre. ”Derfor skal I omvende jer og vende om, for at jeres synder kan blive slettet ud; så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit” , (ApG 3:19). Men disse mennesker angrer ikke. Hvor er de stædige! Så apostelen Paulus taler igen til de stædige.
 
 
De lovtro hævder, at de er syndere til de dør 
 
Lad os kigge på Rom 2:5: ”Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares”. Guds vrede vil samle sig indtil den dag, hvor Guds retfærdige dom endelig vil blive åbenbaret for de lovtro.
Men de lovtro er så stædige, at de ville bekende overfor Gud, at de er syndere, selv hvis de havde kniven for struben. Ansigt til ansigt med fare ville de stadig bekende, at de er syndere foran Gud. Nogle mennesker bekender, at de er syndere foran Gud, indtil den dag de dør. Hvor er de stædige! De siger, at de er syndere, fordi de ikke kan leve ifølge Guds ord, selvom de tror på Jesus Kristus. 
Hvad siger Gud? Han siger: ”fordi I ikke kan leve efter ordene, frelste jeg jer. Jeg rensede alle jeres synder bort og frelste jer helt og aldeles”. De besidder hverken troen på Jesus Kristus eller forsøger at acceptere Guds retfærdighed for at blive udfriet fra deres synder. I stedet for insisterer de på, at de er syndere indtil den dag, de dør, fordi de forsøger at blive frelst både gennem deres handlinger i loven og troen på Jesus Kristus. De må vide, at den tid vil komme, hvor de vil blive dømt for deres egen tro og handlinger. 
”Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares”, (Rom 2:5). Apostelen Paulus mente: ”hvor er I stædige. i skal dømmes for jeres hårde og ubodfærdige hjerter. I samler hans vrede sammen”. Jesus Kristus rensede alle vores synder ligegyldigt om man tror på det eller ej. Således kan alle frelses fra synden gennem Jesus Kristus. Vi blev frelst ved vores sande tro på den kendsgerning, at Jesus Kristus vaskede alle vores synder bort. Vi kunne ikke leve ifølge loven, mens vi angrende vores daglige synder for at modtage hans tilgivelse, så vi vendte tilbage til Jesus Kristus fra hedningernes religion. Vi er dømt til at synde til den dag, vi dør, så vi kan ikke blive retfærdige ved lovens gerninger, men ved troen på Herren.
Bekender I, at I er retfærdige overfor Gud indtil I dør? Eller bekender I, at I ikke kan andet end forblive syndige indtil I dør? – Vi bekender, at vi er retfærdige. – Er dette blot muligt gennem hjernevask? Nogle mennesker vil måske sige, at dette er som hjernevask. Hvem ville dog falde for denne form for indoktrinering? Ingen. 
Lad os antage, at nogen indoktrinerer jer hver eneste dag. I ville modsætte jer ved at sige: ”Hvorfor er det sådan? Og så? Og hvad så?” Ville de fleste mennesker ikke reagere på denne måde? Vi kommer kun til at tro på noget, når vi i hjertet bekræfter, at det er sandt. Hvis en person forsøger at narre os til at tro noget med smukke ord, som ikke er bibelsk, ville det aldrig gå. Overhovedet ikke. Vi ved, at mennesker er meget stædige, men vi bliver blide og tror på sandheden, hvis det er Guds ord. 
 
 
Hvor stædige de lovtro er
 
Hvor er de stædige. de hævder, at de er syndere indtil det sidste minut af deres liv. Der er mange mennesker, som tror på judaisme. Er der faktisk mange mennesker i nutidens kristendom, som tror på judaismen? Eller er der ikke? – Der er mange. - ”Herre, en synder kom forbi. Tilgiv mine synder”. Der er mange, som bekender, at de er syndere foran Gud, fordi de kigger på deres egne svagheder og daglige synder med egne øjne, selvom der er over en milliard kristne i verden og ti millioner kristne her i Korea. Disse mennesker er lovtro.
 
 
De lovtro er som farisæerne 
 
Jeg var også lovtro, før jeg troede på evangeliet om vandet og Ånden. Jeg plejede at tænke: ”hvordan kan jeg blive retfærdig, når jeg synder hver eneste dag?” Sådan er det ikke i dag. Mange mennesker, som I kender, er stædige. Hvor kommer disse mennesker hen ifølge Bibelen? De kommer i helvede, for de har samlet Guds vrede mod sig på grund af deres hårde og ubodfærdige hjerter. De lovtro må også angre én gang for at omvende dem selv, mens de lever i denne verden, ved at sige tak og vitterligt tro på, at Jesus Kristus fjernede alle deres synder. 
Men de er for stædige til at angre. Disse mennesker fortjener medlidenhed. De angrer ikke, selvom de burde. Der er så mange mennesker, der opfører sig som farisæerne. De hilser venligt på folk foran kirken og siger: ”hvordan har du det? Har du haft det godt?”, imens de holder Bibelen under armen. De har deres øjne halvt åbne på en arrogant måde, når de møder folk om søndagen. De forsøger at se endnu mere guddommelige ud end Jesus. Hvor ville det være godt, hvis de faktisk var så guddommelige hver eneste dag. 
Ved I, hvad de lovtro præsters hustruer siger? De siger, at de er lykkelige, når deres ægtemænd prædiker fra prædikestolen, fordi deres ægtemænd bruger milde ord og siger ting på ”hellige og barmhjertige” måder. Men de forandrer sig, så snart de kommer hjem. Engang lavede en lovtros hustru et lille hjem bag prædikestolen med ovn, tæpper og ris, fordi hendes mand var som en bølle derhjemme, men mild bagved prædikestolen. Præsten spurgte, hvad hun lavede der. Hans kone svarede, at hun kunne lide det der, for han var så venlig og hans stemme lød så mild bag prædikestolen, men derhjemme ville han forandre sig og chikanere hende.
 
 
Vi må prædike evangeliet 
 
Helt ærligt, så har jeg mistet mange stjerner hos min kone. Det er fordi min kone siger: ”det eneste du tænker på er evangeliet”. Jeg kan ikke gøre alt perfekt, for jeg er ikke en perfekt mand. Det første, som jeg må gøre godt, er Guds arbejde. Dernæst må jeg tage mig af mit hjem. Og for det tredje må jeg ordne andre ting. Dette er min foretrukne orden. Det er ikke kun fordi jeg er præst. Jeg gør det, fordi jeg har et ansvar for at tjene evangeliet. Jeg kan ikke tjene evangeliet efter at jeg har taget mig af alle andre private ting. Så jeg lægger stor vægt på at prædike evangeliet og ordner alle andre ting bagefter. Jeg tror heller ikke, at jeg kunne prædike evangeliet, imens jeg afsluttede alle mulige andre ting. 
Lovtro opfører sig som engle, når de træder op på prædikestolen. De lærer de troende at græde over deres synder. Enhver lovtro skulle modtage syndernes forladelse efter at have fået troen på Jesus Kristus, fordi først da kan man blive virkelig lykkelig over, at man er blevet syndfri. Det er den eneste måde, hvorpå ens sjæl kan blive lykkelig. Folk synder og handler umoralsk, imens de lever videre, og hvis man så stadig har synd i hjertet, så vil det være endnu værre end helvede for ham eller hende. Gud dømmer denne slags mennesker.
Jeg kan ikke andet end sige, at mange mennesker samler Guds vrede imod sig. Dem, som ikke angrer, omvender sig eller ikke tror på Jesus Kristus, imens de foregiver, at de tror, vil blive ramt af Guds vrede. De kan ikke narre Gud. Vi kan ikke narre ham, hvad enten vi har sand tro overfor ham eller ej. Vi vil blive dømt, hvis vi ikke tror. Guds vrede åbenbares for dem, som ikke besidder troen. De vil blive brændt i helvedes flammer. Der er mange mennesker, som vil brænde i helvede på grund af deres manglende tro. 
Derfor må vi prædike evangeliet. Vi skal også ustandseligt sprede Guds ord. Hver gang vi samles, skal vi tænke på evangeliet og ikke kun på os selv, men også tage os tid til at bekymre os om andre. Grunden til, at vi skal prædike evangeliet, er, at vi skal hjælpe andre med at undgå Guds vrede, selvom de forfølger os og afviser Guds kærlighed.
Vi må vide følgende. Der er mange mennesker omkring os, som vil modtage denne vrede. Vi må tænke omhyggeligt over, om vi virkelig vil bevidne det eller ej, over hvorfor vi må gøre vores bedste med at prædike evangeliet og bede for andre. Vil Gud blive glad, hvis vi lader dem blive dømt af hans vrede? Vi kan ikke bare lade dem være. Når vi nu ved dette, må vi prædike evangeliet over hele verden. 
Hvis der er en lovtro i din familie, så vil hele familien blive ramt af hans vrede. Hvad er vrede? Vi siger: ”hvis du ikke adlyder, så slår vi dig”, når børn ikke adlyder forældrene så vil forældrene slå deres børn, hvis de ikke længere kan holde det ud. Børnene bekender deres fejl og beder om tilgivelse. Forældrene tilgiver børnene, fordi de er deres afkom. I vers 4 står der: ”Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse?” Men hvor længe vil Gud bære over med dem? Gud bærer over med dem igennem 70-80 år på denne jord, men folk slår deres børn med stokke blot efter 2-3 gange. Gud bærer over med os til vores liv slutter.
 
 
Gud planlagde helvedes flammer til de lovtro 
 
Det vil være slutningen, når Herren tager en stok i sine hænder. Gud planlagde et smeltende fyrsted til de lovtro, som indeholder kogende sten og svovl. Med sin vrede lader Gud de døde genopstå i udødelige skikkelser. Gud gør deres kroppe udødelige, så de vil for evigt føle smerte, og han skubber dem ned i det smeltende flammehav, som aldrig slukkes. Guds vrede får dem til at genopstå i evige kroppe og får dem til at lide for evigt. De dør aldrig af den brændende ild, selvom de er alt for varme og siger: ”forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer”, (Luk 16:24). 
Vi må prædike evangeliet for dem, for det er indlysende, at de vil blive dømt. Grunden til, at vi må prædike evangeliet til disse lovtro omkring os, selvom vi måske foragter dem og bliver forfulgt af dem, er, for at frelse dem fra tilintetgørelse og vrede. Forstår I, hvorfor vi gør vores bedste, hvorfor vi er interesserede i at frelse andre, og hvorfor vi bruger størstedelen af kirkens økonomiske midler til den litterære menighed? Vi kunne være rige, hvis vi bare brugte pengene på kirken. Vi kunne spise og leve godt.
Men der er brug for mange ting for at sprede evangeliet over hele verden. Ved I hvorfor? Fordi på denne måde kan andre folk blive frelst. Derfor dedikerer vi os selv til at prædike evangeliet over hele verden. Hvis vi ikke gjorde dette, ville andre så være i stand til at modtage syndernes forladelse? 
Hvis vi ikke havde prædiket evangeliet for jer, ville I så være blevet frelst, selvom Gud allerede havde frelst jer? Nej, det kunne I ikke. Vi har alle været lovtro før vi blev født på ny. Vi var syndige, selvom vi troede, at vi troede på Jesus. Vi ville være forsvundet i denne verden, hvis ikke vi havde hørt de gode nyheder.
Kan vi blot lade dem komme i helvede og forsvinde? Nej, det kan vi ikke. Vi kan ikke lade dem komme i helvede, fordi vi kender til Herrens evangelium og frelsen. Vi ved, hvem der vil komme i helvede, og hvem der vil komme i himlen. Derfor bekymrer vi os for dem og beder og prædiker de gode nyheder. Grunden til, at vi samler penge ind og bruger så mange penge på denne menighed skyldes dette: at frelse en sjæl er bedre end at opnå alt i denne verden.
Grunden til, at vi prædiker evangeliet med overbærenhed og udholdenhed, selvom vi bliver foragtet og forfulgt af de lovtro, er, at vi vil frelse de sjæle, som vil blive dømt af Guds vrede. 
I tænker måske: ”I burde hellere skrive læsbare bøger om det sande evangelium og sprede dem over hele verden som hæfter”. Det ville vi have gjort, hvis det havde været en god måde at prædike det sande evangelium på. Men eftersom det ikke virker, så prøver vi ofte alle mulige måder og fortsætter med at bede. 
Vi, evangeliets prædikanter, forsøger ikke at prædike evangeliet for at opnå noget. Vi prædiker evangeliet for at frelse sjæle, fordi vi ved, at alle syndere helt sikkert vil komme i helvede. Men mange lovtro i denne verden søger faktisk verdslig tilfredsstillelse, imens de er stolte over deres hengivenhed overfor kristendommen. Vi må forstå årsagen til, at vi prædiker evangeliet til de lovtro. 
Vi må også forstå hvorfor, Herren beordrede os til at holde hviledagen hellig i De Ti Bud, og hvorfor dem, som ikke holdt hviledagen hellig, blev stenet til døde. Hviledagen er et symbol på det evangelium, at Jesus har vasket alle vores synder bort. Vi må huske på, at Jesus vaskede alle vores synder bort. Vi må også prædike det ved troen på Herren, som inkluderer den kendsgerning, at Herren rensede al synd i verden bort. 
Det virker til, at jeg på tilfredsstillende vis har formidlet min foragt for de lovtro i denne prædiken. Men vi må tilgive og være åbne overfor dem. De er dømt til at komme i helvede, hvis vi tier stille. Vi, evangeliets prædikanter, kan ikke tillade. At de lovtro foragter os med deres penge eller vifter deres materielle behov i vores øjne. 
 
 
Vi må prædike evangeliet for vores familier og andre sjæle 
 
Vi må prædike evangeliet for alle og det vil sige for rigtig mange mennesker. Vi ved, at alle sjæle er ligeså værdifulde som vores egen familie. Vi skal se andre mennesker som værdifulde, fordi vi er alle ens foran Gud.
Når jeg prædiker, kan jeg ikke gøre andet end tale om frelsens sandhed, fordi sjæle er på vej i helvede. Vi må frelse dem fra at komme i helvede. Vi må prædike evangeliet for vores venner og familie, prædike det med litteratur, hvis der er behov for uddybning, og bede om de ting, vi har brug for. Vi må prædike det på mange forskellige måder. Vi forbereder en fest, når en sjæl vender tilbage. Vi vinder sjæle, hver gang vi har et vækkelsesmøde for at prædike evangeliet. Nogle gange går folk tilbage til verden, selvom vi næsten ikke når at prædike evangeliet for dem. Så bliver vi meget sørgmodige. Men til sidst prædiker vi evangeliet uden at føle skuffelse. 
Jeg ønsker, at I skal vide én ting i dag. Husk på det faktum, at der er mange lovtro kristne blandt os, og at vi må prædike evangeliet for dem. De foregiver at overholde loven, selvom de synder hver eneste dag, og de tror, at de kan modtage tilgivelse for deres daglige synder ved at bede angrende bønner hver dag.
De afviser evangeliet, som siger, at Jesus allerede har renset deres synd bort. De tror, at Jesus kun fjernede arvesynden og ikke deres daglige synder, fordi de ikke kender til den sande forladelse for al synd. Dem, som ikke kender sandhedens frelse, kaldes de lovtro. Vi må frelse dem fra deres synder ved at prædike evangeliet om Guds retfærdighed.