- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Emne 9 : Romerbrevet (Kommentar til Romerbrevet)
[Chapter 4-2] Dem Som har Modtaget Himmelsk Velsignelse gennem Troen (Rom 4:1-8)
(Rom 4:1-8)
”Hvad skal vi da sige om Abraham, vort folks stamfader? Hvad opnåede han? Hvis det var af gerninger, Abraham blev gjort retfærdig, har han noget at være stolt af; dog ikke over for Gud. For hvad siger Skriften? ”Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed”. Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste. Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed. Sådan priser David også det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger: Lykkelige er de, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner synd”.
Velsignet er dem, hvis synder er blevet tilgivet
Jeg takker Herren, fordi han i disse dage har frelst mange sjæle. Bibelen taler om de velsignede i Romerbrevets kapitel 4, så jeg vil gerne tale om dem, som er blevet velsignet.
”Sådan priser David også det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger: Lykkelige er de, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner synd”, (Rom 4:6-8). Bibelen taler om de mennesker, som er blevet velsignet foran Gud. Vitterligt velsignede er de, hvis synder er blevet udfriet foran Gud og som Gud ikke vil tilregne synd.
Før vi går dybere ind i skrifterne, så lad os undersøge vores nuværende tilstand, som den er. Bibelen taler om de velsignede, som har modtaget syndernes forladelse. Lad os derfor tænke over, om vi også fortjener at blive velsignede eller ej.
Der er ikke et eneste menneske i denne verden, som ikke synder. Menneskeheden begår så meget synd, at det ligner en stor tyk sky, som det står beskrevet i Esajas 44:22. Ingen er i stand til at undgå Guds dom uden Jesu Kristi nåde.
Vi blev udfriet fra vores synder og fra Guds dom ved Jesu dåb og blodet på korset gennem hvilket Gud gav os syndernes forladelse. Og endvidere er vi nu i stand til at leve på grund af det offer, som Jesus Kristus gav. Kan der være en eneste, som aldrig begår synd i denne verden gennem hele sit liv? Om man er en person, som har modtaget syndernes forladelse eller ej, så synder man gennem hele livet. Eftersom vi konstant begår synd endda uden at være bevidst om det, så er vores skæbne at modtage dommen på grund af synden.
Jeg tror på den kendsgerning, at en person, som besidder selv den mindste form for synd, vil komme i helvede. Hvorfor? Fordi Bibelen siger, at syndens løn er død (Rom 6:23). Syndens løn, hvad et så end måtte være, skal betales, og synden er først tilgivet, når man har betalt prisen. Synd medfører kun straf.
Vi lever blandt alle former for synd, både alvorlige og små synder, såsom synder begået på grund af uvidenhed, synd begået bevidst og synd, som skyldes svagheden. Helt ærligt, så kan vi ikke gøre andet end erkende vores synder for Gud, selvom vi kan komme op med gode undskyldninger. Er I enige med dette begreb? Det er ikke rigtigt at os at benægte vores synder, selvom alle vores synder er blevet tilgivet. Alle må indrømme de ting, der skal indrømmes.
Kun de retfærdige kan prise Herren
De retfærdige, hvis synder og overtrædelser allerede er blevet tilgivet og betalt, er syndfrie og kan takke Gud. Vi kan ikke andet end takke Gud hver time, hvert minut, når vi står foran ham, for Herren fjernede alle vores synder, selvom vores synder fylder lige så meget som en tyk sky. Vi takker Herren, som fjernede alle vores synder ved at blive døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden og ved at modtage dommen på korset i vort sted.
Hvis Herren hverken havde taget alle vores synder på sig gennem sin dåb eller var blevet korsfæstet og dermed døde for at betale syndens løn, kunne vi så med tillid kalde ham Fader? Hvordan kunne vi prise Herren? Hvordan kunne vi prise Guds navn og takke ham for frelsens gave og ære ham? Alt dette skyldes Guds nådegave.
Vi kan som helgener prise Herren og takke ham nu, fordi vores synder allerede er blevet vasket væk. Gennem Kristi offer og den kendsgerning, at Herren fjernede al vor synd også de små synder, kan vi prise Herren.
Selvom vi er blevet tilgivet for vores synder, så kan vi ikke blive fuldendte ved vores handlinger, imens vi lever på jorden. Vi er alle svage, men vi, de retfærdige, priser Herren, som betalte syndens løn for synderne med sin nåde. Er I i mørket? Hvis vi bekender for Gud, at vi har syndet, og hvis vi tror på Herren, som fjernede alle disse synder, så vil Herrens sandhed tillade os at prise og takke ham, ligegyldigt hvilken form for mørke, der eksisterer. Vi bliver helgenerne, som ikke kan lade være med at prise Jesus Kristus for hans nåde og syndernes forladelse. Og hvad mere er, så bliver vi Guds tilbedere, når vi har modtaget syndernes forladelse i vores hjerter.
Hvis vi bliver retfærdiggjorte uden handlinger, så er det Guds gave
”Hvad skal vi da sige om Abraham, vort folks stamfader? Hvad opnåede han? Hvis det var af gerninger, Abraham blev gjort retfærdig, har han noget at være stolt af; dog ikke over for Gud. For hvad siger Skriften? ”Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed”. Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste. Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed”, (Rom 4:1-5).
Menneskelig synd forsvinder først, når dens løn er blevet betalt. Er I sikre på, at jeres samvittighed er ren? Uanset hvilke former for synd, der findes der, så kan vores samvittighed først blive ren, når syndens løn er blevet betalt. Vi syndere havde ikke andet valg end at dø, men Herren døde for vores synd. Derfor blev syndere retfærdiggjorte for at blive frelste.
I Romerbrevets kapitel 4 sagde apostelen Paulus, at syndere blev frelst af Jesus Kristus, som tog al synd i verden på sig i Jordanfloden og blev korsfæstet for at blive dømt for deres synder, og brugte Abraham, troens forfader, som troede på Guds ord, som eksempel. Bibelen siger, at Abraham blev retfærdiggjort, fordi han troede på Gud. Han blev ikke frelst af sine egne gerninger, men ved troen på Guds ord. Derfor regnede Gud ham for retfærdig. Abraham opnåede frelsen ved at tro på Guds ord og blev faderen for alle dem, som tror. Han blev retfærdig ved at tro på Guds pagt.
Hvad er frelsen fra synd og Guds nåde, som blev givet til os syndere? Lad os tænke over det og gøre dette punkt klart. ”Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste”, (Rom 4:4). Dette vers taler om Guds frelse, som frelste os fra alle synder. Det taler om syndernes forladelse. ”Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste”. Hvis en mand modtager betaling for sit arbejde, vil han så betragte sin løn som en nådesbevisning eller som en fortjeneste? Apostelen Paulus forklarer frelsen og bruger Abraham som eksempel. Det er naturligt for en mand, som arbejder, at modtage løn for det arbejde til gengæld. Men hvis vi er skabt til at være så retfærdige som helgenerne, selvom vi ikke lever perfekte liv, så er det gennem Guds gave, at vi bliver retfærdige, og ikke gennem vores egne anstrengelser.
”Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste”, (Rom 4;4). Frelsen gennem syndernes forladelse skyldes Herrens dåb og blodsudgydelse efter offeret. Frelsen blev mulig gennem nåden og gaven i syndernes forladelse. Menneskeheden kan ikke afholde sig fra at synde, så de er nødt til at erkende, at de har syndet. De kan ikke vaske deres synder væk, ligegyldigt hvilke doktriner de end tror på eller ligegyldigt hvor meget de beder for deres synders skyld.
Den eneste måde, hvorpå syndere kan vaske deres synder væk, er at tro på frelsen, som siger, at Herren påtog sig hele verdens synd ved at blive døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden og blev korsfæstet i vort sted for at modtage dommen. Syndere har ikke kvalifikationerne til at betale for deres egne synder med nogen form for offer, som de selv bringer. Alt, syndere kan gøre, er at tro på frelsen gennem syndernes forladelse. Det eneste, de kan forlade dem på, er Guds nåde.
Ved at modtage dåben i Jordanfloden tog Jesus alle vores synder bort på den mest passende måde, og ved at ofre sig selv på korset blev alle syndere frelst fra deres synder. Dette indebærer også de små synder, som vi begår på grund af vores svaghed og fordi vi ligger under for Satans bedrag, og de synder, som er så store som huse. Så synderne modtog frelsen ved troen på dåben og Jesu Kristi blod. Gennem Guds frelsegave, blev vi syndere nu retfærdige.
Syndernes forladelse gives kun ved nåden og gaven
Apostelen Paulus talte om, hvordan en synder frelses fra sine synder. ”Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste”. Han forklarer frelsens nåde ved at sammenligne den med arbejderne i denne verden. Hvis en synder, som har arbejdet for Gud, siger, at han eller hun har opnået syndernes forladelse, så er det ikke på grund af Guds gave, men på grund af hans eller hendes arbejde. Syndernes forladelse gives kun ved nåden og som en gave. Ingen af vores gerninger er indeholdt i Guds nåde. Var frelsen fra synd, som vi modtog, Guds gave eller ej? Ja, det var det. Vi havde intet andet valg end at gå til grunde på grund af synden. Men Jesus Kristus, vor Frelser, tog alle vores synder på sig ved at blive døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden.
Vi blev frelst fra vores synder ved at tro på den kendsgerning, at Jesus Kristus betalte dødens løn og døde for os. Han helliggjorde os ved at fjerne al vores synd gennem sin dåb og frelste os fra alle vores synder ved at bære synden til korsfæstelsen. Alt dette skyldes Jesu frelses nåde. Vores udfrielse blev gjort mulig gennem Guds nåde. Det er en gave. Den koster ingenting. Syndere blev frelst ved guds kærlighed til synderne. Jesus fjernede alle vores synder gennem sin dåb og frelste syndere fra al synd i verden og fra alle Guds domme ved at blive korsfæstet.
”Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed”, (Rom 4:5). Før talte vi om den person, der arbejder. Udtrykket ”den derimod der ikke arbejder” henviser til dem, som ikke udfører nogle ærbare gerninger med det formål at blive retfærdiggjorte. Paulus fortsætter resten af verset med at sige: ”men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed”.
Han bruger de ugudelige som eksempler for at forklare Guds retfærdighed. Hvad betyder det at være ugudelig? En ”ugudelig” person er en, som ikke frygter Gud og blot fører et løsagtigt liv indtil sidste åndedrag, som er det helt modsatte af at være gudelig. Dette ord henviser til en, som synder foran Gud, indtil den dag vedkommende dør. det er sandt, at folk fødes fulde af synd. Og det var da også menneskers sande natur og skæbne at modtage Guds dom for deres synder.
Men der står skrevet: ”Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed”. Her betyder udtrykket ”den der ikke arbejder” ”selvom han ikke er gudelig”. Er vi gudelige foran Gud? – Nej, det er vi ikke. -
Herren siger til os, de ugudelige: ”I er uden synd og I er retfærdige”. Herren fjernede lønnen for al synd og betalte for dem. Tror I på, at Jesus allerede har betalt syndens løn helt ud? For den troende er hans eller hendes tro regnet til retfærdighed. ”I har ret. I tror virkelig på det. I er mine retfærdige folk. I har ingen synd, fordi jeg fjernede dem, da jeg blev døbt af Johannes Døberen og ved at blive dømt for alle jeres synder på korset”.
Gud fjernede al den ugudelige synd i denne verden ved Jesu dåb, selvom hele menneskeheden er ugudelig. Gud sendte sin enbårne Søn og fjernede al synd med hans dåb, og han blev korsfæstet i stedet for de ugudelige. Gud opfyldte både loven, som siger, at syndens løn er død, og Guds kærligheds lov på samme tid. Han frelste alle syndere fra deres synder.
Gud siger: ”I er uden synd. Min Søn frelste jer. I er blevet frelst” til dem, som tror på, at Jesus fjernede al synd i verden i Jordanfloden gennem sin retfærdige handling på syndernes vegne. Derfor er de blevet retfærdiggjorte, selvom de ikke har opført sig gudeligt. Gud siger, at de er hans syndfrie folk, selvom de er ugudelige, når han ser deres tro på Herrens frelse. Velsignet er den person, som Herren ikke vil tilregne synd.
Gud spørger os, om vi er gudelige. ”Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed”. Gør vi gode gerninger? Vi kan ikke gøre noget godt, men er kun indstillet på at synde. Ikke desto mindre frelste Gud selv os med frelsens gave. Vi tror på Herrens frelse nemlig Jesu dåb og blod!
Vi må leve ved troen på Herrens frelse
Vi priser Herren og takker ham for kærlighedens gave og for nåden ved syndernes forladelse, og fordi vi ved, hvor villigt han betalte syndens løn for os, de ugudelige. Vi kan ikke takke ham nok fordi han betalte synden løn for vores synder gennem sin dåb og korset, når vi erkender at foran Gud er vi ugudelige. Men vi kan ikke takke for Guds nåde, hvis vi tror, at vi er gudelige.
For den person, som tror på Jesus Kristus, som bevidner de ugudelige, regnes hans eller hendes tro for retfærdighed. Dem, som tror på udfrielsen og Jesu dom, som gør dem retfærdige, modtager Guds gaver. Ingen er gudelige foran Gud, fordi de begår mange fejltagelser, imens de forsøger at leve gudeligt.
Den kendsgerning, at mennesker ikke kan lade være med at synde, beviser deres ugudelighed. Derfor lever jeg ved troen på Guds frelse, selvom jeg er ugudelig. At leve ved troen betyder ikke, at man lever, som man har lyst til. Der er en bestemt måde at leve ved troen på for dem, som er blevet retfærdige ved troen.
Hver eneste dag har de genfødte helgener brug for evangeliet om Jesu frelse. Hvorfor? Fordi deres handlinger på jorden ikke er gudelige, og de kan ikke lade være med at synde hele deres liv igennem. Alle skal høre de gode nyheder, som fortæller, at Jesus fjernede al synd i verden gennem sin dåb. De retfærdige må høre og huske på evangeliet hver eneste dag. Så kan deres ånd leve og igen og igen blive styrket som en kilde. ”Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed”. Hvem er denne besked til? Beskeden er til alle mennesker i verden, også du og jeg.
Bibelen fortæller os i detaljer om hvordan Abraham blev retfærdiggjort. For den person, som arbejder, værdsættes Guds frelse ikke, og han eller hun vil i stedet afvise den. Sådan en person vil ikke takke for evangeliet. Først og fremmest er det, vers 4 beskriver, en person, som arbejder, og det vil sige, som forsøger at gøre ærbare gerninger for at træde ind i himmeriget. Denne person vil aldrig være taknemmelig for Jesu offer. Hvorfor ikke? Fordi han eller hun arbejder og gør mange ærbare gerninger, imens de beder angrende bønner for at opnå tilgivelse for deres daglige synder, og således tænker vedkommende, at hans eller hendes anstrengelser på en eller anden måde har virket, og at tilgivelsen for synd er blevet opnået, og derfor er han eller hun ikke taknemmelig for hans absolutte nåde, som er dette evangelium. Derfor kan denne person ikke virkelig modtage Guds frelses gave.
Bibelen siger: ”Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed”, (Rom 4:5). Dette betyder, at Herren fuldstændigt frelste dem, som var ugudelige, og hvis synder ikke kunne tilgives ved deres egne handlinger. Det viser os også, at Guds nåde åbenbares for de retfærdige, som blev frelst ved at modtage syndernes forladelse.
Men den person, der arbejder, anser ikke Hans nåde for nåde
Rom 4:5 omhandler den, som anerkender Gud og tror på hans ord, ligesom Abraham gjorde det. Vi tror på Herren, som frelste os ugudelige. Der er to slags mennesker blandt de kristne; dem, som stadig arbejder for at opnå tilgivelse for deres synder, og dem, som er blevet fuldstændigt udfriede fra deres synder. Som der står skrevet i vers 4 og 5: ”Den, der arbejder” og ”får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste” og afviser nåden i syndernes forladelse, fordi han kommer til Gud med sine gerninger, efter han har fået troen på Jesus.
Folk kan blot forblive syndere, fordi de tilbyder deres gerninger til Gud. Doktrinen om Retfærdiggørelse er en kristen doktrin, som hævder, at en troende kan og skal helliggøres gradvist, lidt efter lidt, indtil den dag han eller hun dør, og således får den de troende til at afvise gaven ved syndernes forladelse og får dem til at kæmpe imod Gud. Bibelen siger ikke, at en person bliver gradvist retfærdiggjort. Dem, som forsøger at blive gradvist helliggjort ved at bede for deres synders tilgivelse, ved at gøre gode ting, og ved at rense sig selv for snavs, er dem, som arbejder. Det er dem, som fortjener at komme i helvede som Satans tjenere. De kan ikke regnes for retfærdige, fordi de afviser Herrens nåde.
Ingen af os er gudelig. Men i dette øjeblik er der så mange mennesker, der går i den forkerte retning. De tror, at deres faktiske synd er blevet tilgivet, når de angrer dagligt og ved, at Jesus har vasket deres fortidige synd bort. De gør dette, fordi de tænker, at de er en smule gudelige. De praler af deres godhed og renlighed foran Jesus. Til slut vil de miste syndernes forladelse, Guds gave.
Hvem er velsignet?
Helgenerne, som er udfriede fra alle deres synder, bliver retfærdige ved at tro på Jesus. Svaret på spørgsmålet om, hvilken person, der kan blive retfærdiggjort, er dette: en person, som kender sine egne svagheder godt og ikke er i stand til at bede angrende bønner for sine synder er velegnet til at blive retfærdiggjort ved troen blandt mange andre. Kun dem, som ikke er gode til at udføre gode gerninger, bede, virke guddommelige og som er fattige i ånden, vil modtage syndernes forladelse som gave fra Jesus. De vil blive retfærdiggjorte. Disse mennesker har ikke gjort noget godt i Guds øjne.
Det eneste, de har gjort, er helt ærligt, at de har indrømmet deres synd og sagt: ”jeg er syndig. Jeg er en synder, som ikke har andet valg end at komme i helvede, når jeg dør”. så giver Jesus Kristus ham eller hende den fuldendte frelse som gave, frelsen, som han har opfyldt. At tro på den kendsgerning, at Herren blev døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden for at fjerne alle deres synder og blev korsfæstet, gør virkelig syndere i stand til at blive frelst fra alle deres synder i deres hjerter. De var iklædt den velsignelse, at de ville blive Guds børn. Det er Guds gave til alle syndere, at de skal frelses fra deres synd i hans øjne. Jeg takker Herren, Jesus Kristus, for at være blevet befriet fra udslettelsen.
I vers 6 beskriver apostelen Paulus den mand, som er velsignet af Gud ”den derimod, der ikke arbejder”. Han uddyber de næste tre sætninger, som omhandler ”det at arbejde”. Først ”den, der arbejder”, dernæst ”den derimod, der ikke arbejder” og endelig ”uden gerninger”. Bibelen siger: ”Sådan priser David også det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger: Lykkelige er de, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner synd”, (Rom 4:6-8). ”At Herren ikke tilregner synd” betyder ikke, at Gud betragter en person som syndfri, selvom han eller hun har synden i sig, men han mente virkelig, at denne person er uden synd.
Gud fortæller os om menneskehedens velsignelse. Folk, som er blevet tilgivet al deres synd, er lykkelige, er de ikke? Ingen er lykkeligere end os. Ingen er lykkeligere end en person, som har modtaget syndernes forladelse. Det betyder, at enhver, som er syndig, selv den mindste lille synd, vil blive dømt af Gud og kan aldrig nogensinde blive lykkelig. Men de retfærdige er lykkelige, fordi de har fået syndernes forladelse. Gud siger: ”Lykkelige er de, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner synd”, (Rom 4:8).
”Hvis synder er blevet skjult” betyder, at Herren rensede hele menneskehedens synd bort. David sagde også: ”Lykkelige er de, hvis overtrædelser er tilgivet”. Velsignet er de, hvis synder er tilgivet, selvom de synder hver dag i denne verden. De retfærdige, som har modtaget syndernes forladelse, er blevet frelst fra deres livslange synd gennem Jesus Kristus. De retfærdige er virkelig lykkelige.
Lykkelige er de, hvis synder er skjult
Dernæst: hvilken person er lykkelig? ”Lykkelige er de, hvis overtrædelser er tilgivet”. Vi synder altid, men det det betyder, at ens synder er skjult, er, at Jesus fjernede alle vores synder ved sin dåb og korsfæstelse. Vil Gud Faderen så dømme os? Er alle syndernes synd så skjult? Vi vil ikke blive dømt, for Jesus har fjernet alle vores synder, udgydt sit blod på korset og er død for vores skyld, fordi vi er i ham.
Lykkelige er de, hvis overtrædelser er blevet skjult. Død, som er syndens løn, falder ikke på os, fordi Jesus fjernede alle vores synder med sin dåb. Halleluja! Vi er lykkelige. Har vi synd? Nej. Dem, som hverken kender Jesus Kristus, som kom gennem vandet og blodet, eller ved, at verdens synd blev overført til ham, da han modtog dåben i Jordanfloden, vil altid være syndige, selvom de inderligt tror på Jesus.
Men dem, som kender til sandheden om frelsen og tror på den, besidder ikke synd. Lykkelige er de hvis synder er skjult. Velsignede er de, som har overført alle deres synder til Jesus Kristus dengang han blev døbt af Johannes Døberen. Hvem er virkelig lykkelige i denne verden? Lykkelig er de, som tror på Jesus, Frelseren, som fjernede alle deres synder, også de mindste synder, og som blev korsfæstet for at blive dømt i deres sted.
Lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner synd
Lykkelige er de, som tror på frelsens sandhed og har den gode Hyrde i sig selv. For det tredje sagde David: ”Lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner synd”, (Rom 4:8).
Vi, som besidder syndernes forladelse, er retfærdige, selvom vi er svage. Vores kød er stadig svagt, selvom vi er retfærdige ved troen. Fjernede Herren alle vores synder gennem sin dåb? Betragter Herren os som dem, der skal dømmes? Nej. Herren erkender ikke, at vi bør dømmes, selvom vi er utilstrækkelige og svage. Hvorfor tilregner Herren os ikke synd? Fordi han allerede har betalt syndens løn og blev dømt for os. Herren husker hverken på synden hos den person, som er retfærdiggjort ved troen, eller tilregner denne person dommen.
Lykkelig er den person, som er blevet retfærdig gennem troen. Velsignet er den, som er født igen af vandet og Ånden (Joh 3:5). Vi leder normalt efter materielle goder og taber hans velsignelse og glemmer den kendsgerning, at Gud frelste og velsignede os. Vi går imod Gud, når vi mister hans nåde. Vi må tænke på Guds nåde. Guds frelse eksisterer indeni de troende.
Guds Helligånd hviler indeni dem, hvis synder er blevet renset bort. Kun de retfærdige vil ikke blive dømt af Gud. Velsignet er de, som ikke bliver dømt af Gud i denne verden og i himmeriget. Hvorfor? Fordi de regnes for retfærdige af Gud, modtager hans kærlighed og bliver hans børn.
Vi velsignes ved troen
Velsignet er de, som er blevet retfærdige ved troen. Er de genfødte velsignede i Guds øjne? – Ja. – Apostelen Paulus sagde: ”Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold”, (1 Thess 5:16-18), fordi han var velsignet med troen som en af Abrahams efterkommere, troens fader. Vi er også Abrahams efterkommere. Abraham blev frelst ved at tro på Guds ord, ligesom vi gør det. Gud talte til Abraham: ”Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold!”, (1 Mos 15:1).
Men Abram sagde: ”Herre Gud, hvad vil du give mig, når nu du ser, at jeg er barnløs, og at Eliezer fra Damaskus er min arving?” Så sagde Abram: ”Du har ikke givet mig afkom, så min hustræl skal arve mig!” Og Herrens ord kom til ham og det lød: ”Nej, han skal ikke arve dig, dit eget kød og blod skal arve dig”. Så tog han ham med udenfor og sagde: ”Se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan”. Og han sagde til ham: ”Så mange skal dine efterkommere blive”. Abram troede på Guds ord.
Kan du som Abraham tro på Guds ord i denne verden? Virker det ikke umuligt for mennesker at gøre dette? Abrahams kone var for gammel til at give ham en søn. Men Abraham troede på Guds ord i en tid, hvor der kun var lidt håb. Derfor blev Abraham regnet for retfærdig i Guds øjne.
Jesus fjernede al vores synd. Jesus tog alle vores synder på sig med sin dåb og blev dømt for os med sit blod. Vi blev Abrahams efterkommere ved at modtage syndernes forladelse og Guds frelse, fordi vi var så ugudelige, imens andre ikke troede. Bibelen siger: ”For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker”, (1 Kor 1:25). Gud gør dem, som tror på evangeliet, til sine børn gennem deres tro på Jesu dåb (vandet) og hans kors (blodet). Dette virker måske tåbeligt for menneskeheden, men Guds frelse og hans visdom om syndernes forladelse er sådan. Det virker måske også tåbeligt fra menneskets synspunkt, men Gud frelste synderne fra deres synd med sin gratis gave.
Jesus kaldte på en ud af titusind mennesker fra de fire verdenshjørner og velsignede dem og frelste dem og modtog lovprisningen gennem dem. Blev vi velsignede eller ej? – Ja, det gjorde vi. – Glem ikke, at det ikke skyldtes jeres gerninger. Vi er velsignet, fordi vi troede på de velsignelser, Gud gav os, og fordi han gav os troen gennem sine ord. Gud gjorde os til sine børn ved at komme gennem vandet, blodet og Ånden (1 Joh 5:4-8) og fordi han gav os sin kærlighed.
Vi er velsignede, selvom vi lever med mange svagheder på jorden. Jeg takker virkelig Herren. Han gav os disse uvurderlige velsignelser, tilregnede os ikke synd, tilgav alle vores overtrædelser og skjulte os, selv når vi, de ugudelige, ikke var i stand til at arbejde for vores frelse. Vi er kun blevet velsignet med frelsen gennem troen.
Copyright © 2021 by The New Life Mission
