- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Due to COVID-19 and disruption to international mail service
we have temporally suspended our ‘Free Print Book service’.
In the light of this situation we are not able to mail you the books at this time.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Emne 9 : Romerbrevet (Kommentar til Romerbrevet)
[Chapter 5-1] Introduktion til Romerbrevet Kapitel 5
Doktrinen om Retfærdiggørelse er ikke sandheden
Ved troen hævder Paulus i dette kapitel, at kun dem, som tror på Guds retfærdighed, ”har fred med Gud”. Grunden til dette er, at Gud Faderen fik Jesus døbt for vores skyld og fik ham endda til at udgyde sit blod for os på korset.
Men vi ser ofte i dag, at de fleste kristne ikke er i stand til at have fred med Gud, fordi de ikke har den mindste viden om Guds retfærdighed. Det er virkeligheden for dem, som tror på nutidens kristendom. Derfor er Doktrinen om Retfærdiggørelse i Guds øjne ikke korrekt.
At opnå Guds retfærdighed ved at tro på den er mere passende end at tro på Doktrinen om Retfærdiggørelse. Gud Faderen sagde ikke, at han ville kalde dem, der tror på Jesus, for sit folk, selv de havde synd i hjertet. Gud accepterer ikke syndere som sine børn. Gud er ikke sådan et væsen. Han er Frelseren, som aldrig betragter en syndig person som en af sine folk. Den Gud, som vi tror på, er Almægtig. Ville den allestedsnærværende og almægtige Gud ikke kende alt til folks falske tro? Vi skal da vide og tro på, at han ikke kalder en kristen synder, som nærer en falsk tro, for en af sine folk.
Alle skal være sandfærdige foran Gud. Doktrinen om Retfærdiggørelse, som folk kender og tror på helt uberettiget, er noget, der håner Gud. Derfor skal vi tro på Jesus som vor Frelser, når vi helt har forstået sandheden om Guds retfærdighed. Gud Faderen siger ikke, at det er helt i orden, at man er syndig uanset om man tror på Jesus eller ej. Han er et Væsen, som helt korrekt dømmer en synder for hans eller hendes synd.
Derfor for at du skal løse problemet omkring din synd, skal du kende og tro på Guds retfærdighed. Gud vil se vores tro på Jesu dåb og blod på korset og udfri os fra vores synder. Fordi vi tror på Guds retfærdighed, kalder Gud os for sit folk, omfavner os og velsigner os endda. Gud Faderen anerkender, at vores tro på hans retfærdighed er korrekt.
Gud er ikke en jordisk dommer
Troen på Guds retfærdighed er baseret på Abrahams tro, som kun troede på Guds ord. De fleste kristne misforstår Doktrinen om Retfærdiggørelse, og derfor skal vi have en tydelig forståelse af den på dette punkt. I ved helt sikkert, at der ikke findes en helt korrekt er rigtig dom i nogen retssal i denne verden. I må huske på, at en dommer i denne verden altid kan tage fejl i sine beslutninger.
Grunden til dette er, at alle menneskelige dommere er utilstrækkelige og endda uvidende om Guds retfærdighed, som er det absoluttet kriterium for godt og ondt. De fleste kristne er tilbøjelige til at misforstå Guds retfærdighed, som dømmer os ”retfærdige ved vores tro” (Romerbrevet kapitel 5), fordi de tror, at hans dom bruger den samme logik som en dom besluttet i en retssal af en dommer overfor en synder.
Doktrinen om Retfærdiggørelse er en doktrin om misforståelse. Det er fordi, denne doktrin blev baseret på menneskets ideer. Folk er gode til at træffe den forkerte beslutning, fordi de ikke er almægtige. Derfor tror de på Gud, som rent faktisk har gjort dem retfærdige, på den helt forkerte måde med deres tanker baserede på Doktrinen om Retfærdiggørelse. Det får dem til at tro, at Gud siger: ”Jeg betragter jer som syndfrie, fordi I på en eller anden måde tror på mig”.
Men Gud kan aldrig gøre noget sådant. Fok tror ofte, at selvom de besidder synd, så vil Gud alligevel anerkende dem som sit folk, fordi de på en eller anden måde tror på Jesus. Det er noget, der er baseret på deres egne tanker og ikke mere end en falsk tro, som er resultatet af at være blevet bedraget af en dæmon.
Derfor skal de bygge deres huse af tro på deres tro på Guds retfærdighed. Hvordan kunne den hellige og almægtige Gud dømme den, som besidder synd i sit hjerte, syndfri? Beslutter Gud, at dem, som har synd i deres hjerter, er syndfrie? At tænke og tro på, at noget lignende dette kunne være sandt, er ikke andet end ens egne tanker. Gud er sandhedens Gud og tager aldrig fejl. Hvordan kunne Gud, som er sandheden selv, begå fejl i sin vurdering, som mennesker gør? Dette kan aldrig ske. Gud er den retfærdige Gud, som dømmer dem, som tror på hans retfærdighed, som syndfrie baseret på hans retfærdighed.
Kender du til Guds retfærdighed? Kender du og tror du på hans retfærdighed? Retfærdigheden kan findes til fulde i ordene i evangeliet om vandet og Ånden. For at forstå Guds retfærdighed, som der tales om i Romerbrevet, skal du forstå og tro på evangeliet om vandet og Ånden. Du kan aldrig forstå Guds retfærdighed uden at gøre dette. Alle skal erkende denne sandhed. Den, som forstår Guds retfærdighed, er den, som korrekt forstår den sandhed, som gjorde ham eller hende retfærdig.
Vi skal alle tro på Guds retfærdighed, som er åbenbaret i Bibelen, hvis ikke vil jeres tro komme på afveje, som er baserede på falske menneskeskabte domme og tanker. Hvis du indtil videre har næret denne form for tro, så skal du fra nu af tro i overensstemmelse med Guds ord om retfærdigheden.
De fleste kristne har lært Doktrinen om Retfærdiggørelse at kende fra teologer og har indtil nu troet, at den var sand. Men nu skal I vende tilbage til den sande tro ved at tro på Guds retfærdighed. Guds retfærdighed åbenbares tydeligt gennem troen på den dåb, som Jesus modtog af Johannes Døberen og Hans blod på korset.
Det siges, at trængslen skaber udholdenhed
I Romerbrevet 5:3-4 står der skrevet, at: ”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb”. Alle genfødte kristne håber, at Gud helt sikkert vil frelse dem fra alle former for trængsler. Dette håb skaber udholdenhed og udholdenhed fasthed. Derfor glæder de retfærdige, som tror på Guds retfærdighed, sig selv i tider med trængsler.
Paulus sagde, at troen på Guds retfærdighed håber på Guds kongerige, og den skuffer ikke det håb. Hvilket håb har de retfærdige? De har det håb gennem hvilket de kan træde ind i og leve i Guds rige. Hvor kommer denne form for tro fra? Den kommer fra troen på Jesu Kristi retfærdighed gennem Gud Faderens kærlighed.
Herren siger, at vi plejede at være ugudelige
”For mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde”, (Rom 5:6).
Fra den tid, hvor vi blev undfanget, eller da vi var i vor moders livmoder, eller da vi blev født, men ikke kendte Herren, havde vi ikke noget andet valg end at begå synd gennem hele vores liv til døden og til slut endte vi i helvede.
Da vores forfædre Adam og Eva havde syndet, lovede Gud at sende Frelseren til os og sagde: ”Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen”, (1 Mos 3:15). I overensstemmelse med dette løfte kom Jesus Kristus til denne verden, endda før vi syndede, og frelste os fra alle vores synder. Han blev døbt af Johannes Døberen for at tage al synd i verden på sig og rensede dem bort ved at udgyde sit blod på korset. Han udryddede vores synd ved sin genopstandelse fra døden. Herren overtog menneskehedens synd og de ugudeliges synd, som du og jeg, gennem sin dåb og frelste troende fra alle deres synder ved at dø på korset.
Er vi gudelige? En gudelig person er en, som ærer Gud, og holder sig væk fra synd. Det var Guds fuldendte retfærdighed, som tillod Jesus at blive døbt for dig og mig, de ugudelige, og blev korsfæstet og genopstod. Det var også Guds kærlighed, som frelste os, da vi endnu ingen styrke havde.
Ligesom israelitternes årlige synd, som blev overført til offerdyret ved ypperstepræstens håndspålæggelse i det Gamle Testamente (3 Mos 16:20-21), således tog Jesus Kristus ikke blot hele menneskehedens synd på sig på én gang ved at blive døbt af Johannes Døberen, han gik også til korset for at blive korsfæstet, fordi han bar verdens synd i det Nye Testamente. Guds retfærdighed henviser til den kendsgerning, at Jesus Kristus vaskede alle syndernes synd bort ved at blive døbt og ved at udgyde sit blod.
Er du og jeg gudelige? Kom Herren ikke for at frelse os syndere, fordi vi var ugudelige? Gud ved udmærket, at vi alle er ugudelige. Vi er ugudelige, fordi vi ikke kan lade være med at begå synder fra den vi blev født, til vi dør. Men ved at blive døbt af Johannes Døberen og ved at udgyde sit blod på korset, demonstrerede Kristus sin kærlighed for os, da vi stadig var syndere.
Jesus har forandret vores skæbne
Vi bør tænke over, hvilken form for skæbne vi mennesker kan se frem til fra den dag, vi bliver født. Hvad var vores skæbne fra den dag, vi blev født? Vi ville komme i helvede. Men hvordan kunne du og jeg så blive frelst fra denne skæbne og ikke komme i helvede? Vores skæbne blev forandret, fordi vi troede på Guds retfærdighed. Den sandhed, der ændrede vores skæbne, er evangeliet om vandet og Ånden. Vores skæbner blev velsignede, fordi vi troede på Jesus Kristus, som havde opfyldt Guds retfærdighed.
I kender måske de berømte vers fra den følgende salme: ”Amazing grace! How sweet the sound, that saved a wretch like me! I once was lost, but now am found, was blind, but now I see”. Guds barmhjertighed og retfærdighed er sandheden, som bevidner vores frelse. Enhver kan få synden i hans eller hendes hjerte tilgivet og nyde evig himmelsk fred, når han eller hun kender og tror på Guds retfærdighed. Nu skal alle i denne verden, som stadig besidder synd i deres hjerter, selvom de tror på Jesus, vende tilbage til evangeliet om vandet og Ånden for at kende Guds retfærdighed.
Faktisk er det sådan, at kristne, som ikke kender evangeliet om vandet og Ånden, også er uvidende om, at deres synder er blevet overført til Jesus. Derfor er de ikke i stand til at opnå Guds retfærdighed. Selvom de tror, at Jesus kom til denne verden og frelste dem fra deres synder ved at dø på korset, så er de ikke sikre på deres frelse. Så de føler sig blot lettede ved svagt at formode, at Gud sikkert har valgt dem før verden blev skabt. Med andre ord tror de kun på kristendommen, som om den blot er en af mange religioner i verden.
I vers 11 står der: ”Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forligelsen”. Hvem forligede os, synderne, med Gud? Jesus Kristus forligede os med Faderen. Hvordan? Ved selv at komme til denne verden, blive døbt som 30-årig af Johannes Døberen, ved at blive korsfæstet, ved at genopstå fra de døde og derved fuldendte han alt det arbejde, som har opfyldt al Guds retfærdighed. Jesus blev vores Frelser, for dem, der tror på Guds retfærdighed, ved at komme til denne verden som den himmelske ypperstepræst og tage menneskehedens synd på sig. Ved at blive døbt af Johannes Døberen, den jordiske ypperstepræst, ved at udgyde blod på korset og dernæst genopstå fra døden, blev Kristus vores Frelser.
Eftersom Jesus Kristus allerede har udryddet alle vores synder, var vi i stand til at modtage Guds retfærdighed gennem vores tro. Enhver, som tror på, at Jesus allerede har frelst os fuldstændigt fra alle vores synder, vil glædes i Gud. Enhver, som har det mindste gran af synd i sit hjerte, er ikke Guds barn.
I brødre ved sikkert allerede, at folk i denne verden tror, at Doktrinen om Retfærdiggørelse og Doktrinen om Helliggørelse er sande. Er det korrekt, hvis Gud beslutter, at vi er uden synd, hvis vi blot siger, at vi tror på Jesus, selvom vi har synd i vores hjerter? Eller er det endnu mere korrekt at blive omtalt som Guds folk, fordi vi blot identificerer os selv som kristne?
Vi siger: ”Vor Fader, som er i himlen, helliget være dit navn” i Fadervor. Denne sætning betyder, at dem, som har synd i deres hjerter, overhovedet ikke kan kalde Gud ”vor Fader”. Skal vi stadig tro på Doktrinen om Retfærdiggørelse? Kan en person, som lige nu er syndig, kalde Herren hans eller hendes Frelser? Han eller hun vil måske kalde på Herren et års tid eller to, men vil til sidst forlade Gud, fordi han eller hun konstant skammer sig over at være kristen. Derfor skal I vide, at Doktrinen om Retfærdiggørelse vil adskille jer fra Guds retfærdighed.
Doktrinen om Helliggørelse er også forkert. Denne doktrin hævder, at vi gradvist går gennem forandringer, indtil vi bliver fuldstændigt hellige i sidste øjeblik, før vi dør, og således kan vi møde Gud som en hellig person. Tror I, at I gradvist kan blive hellige nok på egen hånd og møde Gud uden jeres synder? På ingen måde. Sandheden fortæller os, at man kun kan træde ind i Guds rige ved at kende og tro på Guds retfærdighed.
Selvom synden kom ind i verden ved ét menneske!
Lad os nu læse vers 12. ”Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede”. Gennem hvem kom synden ind i menneskenes hjerter og gennem hvor mange mennesker kom synden ind i verden? De hellige skrifter siger: ”Synden kom ind i verden ved ét menneske”.
Med andre ord siges det, at syndens eksistens fandt sted på grund af ét menneske, Adam, og vi er alle hans efterkommere. Men gennem hvem forsvandt så al synd i verden? Det kan siges, at det skete på samme måde som den første synd kom ind i verden.
Menneskehedens synd blev vakt til live, fordi én mand ikke troede på den lov, som Gud havde etableret. Selv nu vil den, der ikke tror på Guds ord, forblive syndig og komme i helvede.
Derfor skal vi vide det følgende. Vi er ikke syndere på grund af vores egne synder, men på grund af vores forfædre, som var syndige. I skal vide, at grunden til, at folk synder, er fordi de er svage og har synd i deres hjerter. De synder, som folk begår, kaldes overtrædelser. Grunden til, at de synder, er, at de er født ind i denne verden som syndere. Fordi alle er ufuldendte og født som syndere ind i verden, så kan man ikke andet end synde.
Oprindeligt blev vi syndere, syndens sæd, fordi vi arvede al synden fra vores forfædre. Men I skal vide, at alle kan blive hellige og retfærdige med det samme ved at tro på Guds retfærdighed.
Hvornår begyndte synden at eksistere i mennesket?
”For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov”, (Rom 5:13). Fandtes synden før vi kom til at kende Guds lov? Før vi kendte Guds lov, forstod vi ikke, hvad der blev regnet for en syndig handling i Guds øjne. Gud sagde til os: ”I skal ikke have andre guder end mig, I skal ikke dyrke afgudsbilleder – eller noget, der ligner noget helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden; I må ikke tilbede eller dyrke dem; I skal ikke bruge Herrens navn til løgn, og husk sabbatsdagen og hold den hellig”. Før vi genkendte Guds love og de 613 forordninger, som fortæller os, hvad ”vi skal gøre og ikke gøre”, kendte vi faktisk ikke vores synder.
”For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov”. Fordi vi hedninge ikke havde loven og således ikke kendte den, begik vi synd uden at være klar over det. De fleste koreanere har bedt til en sten, idet de troede, det var en Buddha, og alligevel indser de ikke, at de tilbeder et afgudsbillede. De vidste ikke, at når man tilbad andre guder, var det en synd i Guds øjne.
Men før loven kom, var der allerede synd i verden. Gud gav os loven ca. 2500 år efter, at han skabte Adam. Selvom Gud gav loven til israelitterne gennem Moses omkring 1450 f. Kr., var synden allerede til stede i verden gennem én mand, Adam, og kom til at eksistere i menneskenes hjerter fra begyndelsen, selv før loven kom.
Jesus er sit folks Frelser
Udryddede Jesus Kristus helt alene al synd i verden? Ja. Her i vers 14 siges det, at døden herskede over dem, som ikke havde syndet eller begået overtrædelser, som lignede dem, Adam havde begået. Derfor var Adam et billede på Ham, som skulle komme. Menneskeheden blev syndig gennem ét menneske. På samme måde kom Jesus Kristus til denne verden og frelste os alle fra vores synder gennem evangeliet om vandet og Ånden.
Jesus blev Frelseren, som frelste sit folk fra deres synder. Der er kun én Frelser, der frelste os, Adams efterkommere, fra synden. ”Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved”, (ApG 4:12). Hans navn er Jesus Kristus, vor evige Frelser.
Vi må forstå, at vi automatisk blev syndere gennem én mand, Adam. Ved I, at Jesus Kristus er Frelseren, som udryddede al synd i verden på én gang? Tror I på, at Jesus Kristus er Frelseren, som rensede al synd i verden bort ved sin dåb og blodsudgydelse på korset på én gang? Tror I på, at Jesus blev den sande Frelser for hele menneskeheden ved at udrydde synden i verden, ligesom Adam blev kilden til alle synder ved at begå én overtrædelse?
Jesus kom til denne verden for at frelse alle dem, som var blevet syndere på grund af én mand, Adam, og overtog al menneskehedens synd ved at blive døbt af Johannes Døberen, ved at modtage dommen for synden på korset ved at udgyde sit blod og opfyldte al Guds retfærdighed, som udryddede alle vores synder. Derved blev han vores fuldendte Frelser.
Vi fik ikke frelsen ved at tro på Doktrinen om Retfærdiggørelse eller Doktrinen om Helliggørelse, da vi troede på Jesus. Jesus gav os evig frelse på én gang. Jesus sagde, at kun dem, som er blevet født igen af vandet og Ånden, kunne træde ind i og se Guds rige.
Hvad er den fikse ide, som eksisterer på bunden af menneskets bevidsthed? Det er princippet om årsag og virkning. De tror, at dybt nede i deres tanker vil deres handlinger og anstrengelser på en eller anden måde føre dem til frelsen. Men alle modtager kun sand frelse fra synd ved at tro på én gang, når han eller hun tror på evangeliet om vandet og Ånden. Jesus kom til denne verden og blev korsfæstet for at frelse os fra synd. Han blev Frelser for dem, som tror på det sande evangelium.
Gør jer selv fri fra den urimelige tanke, at man kan opnå helliggørelse og til sidst blive retfærdig gennem angrende bønner. I Bibelen kom én mand, Jesus Kristus, til denne verden, blev døbt for at overtage alle vores synder og opfyldte al vor frelse gennem sin soning for synden på korset.
Jesus gav os evig tilgivelse for synd, som ikke lignede vores overtrædelser
I vers 15 står der: ”men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus”.
Blev dine og mine synder overført til Jesus, da han blev døbt? Det blev de. Jesus gik til korset og bar verdens synd og modtog dommen for de synder i vort sted.
Guds frelse er en gratis gave og den siges at være anderledes end overtrædelsen.
Jesus har frelst os, som ikke kan andet end at begå synd igennem hele vores liv, gennem sin dåb og blodet på korset gennem de 33 år han levede. Selv når vi har fået frelsen ved at tro på syndernes forladelse, som blev opfyldt på én gang, vil vores kød muligvis fortsætte med at synde, fordi det er utilstrækkeligt og svagt. Men selvom vores kød fortsætter med at synde, så kan vi stadig opnå syndernes evige tilgivelse, hvis vi tror på den kendsgerning, at Jesus tog al vor synd på sig på én gang ved at blive døbt, og at han har opfyldt al Guds retfærdighed ved at udgyde sit blod.
Nådegaven i syndernes forladelse er ikke som Adams overtrædelse. Guds gave i form af syndernes forladelse bliver ikke givet dagligt, som de daglige synder menneskene begår. Sandheden om syndernes forladelse siger, at Herren allerede frelste os fra alle vores synder på én gang ved at blive døbt og ved at udgyde sit blod omkring 2000 år siden.
Guds gave, syndernes forladelse, som frelste os fra alle vores synder, er retfærdigheden, som blev opfyldt på én gang ved Jesu dåb og blodet på korset. Den evige tilgivelse for synd er ikke som den daglige tilgivelse gennem angrende bønner, som de fleste kristne søger i dag. Denne sandhed siger, at Herren har forudset, at vi ville synde hver dag og har derfor overtaget al synd i denne verden på én gang, da han blev døbt. Derfor opfyldte Gud Faderen hele sin retfærdighed ved Sønnens dåb og korsfæstelse. Hele Guds retfærdighed er blevet opfyldt, fordi Jesus blev døbt, udgød blod på korset og genopstod.
I dag tror de fleste kristne, at deres synder tilgives, når de beder angrende bønner. Er det virkelig sandt? Overhovedet ikke. En person, som tror, at han eller hun kan få tilgivelse for synd, fx hvis de har begået et mord, ved at fremsige angrende bønner, tager fejl. Denne måde at tænke på er blot menneskeskabt. For at udrydde synden på Guds side skal man altid betale syndens løn. For at gøre dette fik Gud sin Søn til at blive døbt af Johannes Døberen, og han udryddede alle synder ved at udgyde sit blod på korset. Menneskehedens synd kan vaskes væk og udryddes ved at tro på Jesu dåb og blodet på korset; ikke ved at fremsige angrende bønner.
Derfor siger Bibelen: ”for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus”. Guds frelsegave flyder over. Ligesom vandet flyder over, når vandhanen løber hele natten, ligegyldigt hvilke synder vi har begået. Hans frelse flyder nok over til at frelse os fra alle vores synder.
Jesus har overtaget al synd i verden ved at blive døbt. Og fordi Guds frelse er så meget større end de overtrædelser, vi har begået, så findes hans frelse til overflod, selv efter vi er blevet frelst. Er det klart?
Gennem ét menneske, Jesus Kristus
I vers 16-17 står der: ”Og med gaven forholder det sig ikke som med følgerne af den enes synd; for dommen blev på grund af den ene til fordømmelse, men nådegaven, givet på grund af manges overtrædelser, er blevet til retfærdighed. Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus”.
Død har hersket over hele menneskeheden gennem én mands overtrædelse. Dette henviser til, at én mand synd, Adam, fik alle til at være syndige og på grund af denne synd må alle stå ansigt til ansigt med Guds forbandelse. Enhver, som havde syndet, måtte dø og komme i helvede. På samme måde hersker Guds retfærdighed i livet på grund af én mand, Jesus Kristus. Dem, som har modtaget nådens overvældende gave og retfærdighed, er dem, som er blevet givet frelsens gave for deres tro på evangeliet om vandet og Ånden. De modtager en meget større nåde fra Gud og vil herske i livet.
I vers 18 står der: ”Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker”.
Her skal vi stille et spørgsmål og besvare det: ”Er det sandt at tro, at gennem én mands synd er vi alle blevet syndere?” Er du blevet syndig på grund af dine egne synder eller på grund af din forfader Adams overtrædelse imod Gud? Hvis vi alle er blevet syndige på grund af Adams overtrædelse, så bliver dem, som tror på den retfærdige handling, som Jesus Kristus udførte for at frelse os fra vores synd, retfærdige. Hvis man tror på Guds retfærdighed, bliver hans eller hendes synd så virkelig udvisket? – Ja. – Han eller hun bliver syndfri.
”Sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker”. At modtage den gratis gave i form af Guds retfærdighed betyder ikke, at man hver dag skal fremsige angrende bønner for at opnå helliggørelse, når man på en eller anden måde har fået troen på Jesus Kristus. Aldrig! Det drejer sig heller ikke om en såkaldt kristen doktrin om ”at opnå retfærdiggørelse ved troen”, når apostelen Paulus taler om, at ”være blevet retfærdiggjort gennem troen”.
De fleste kristne har synd i deres hjerter, fordi de kun tror på Jesu blod på korset. Derfor accepterer de og støtter de Doktrinen om Retfærdiggørelse for at skjule synden i deres hjerter, imens de trøster dem selv ved at sige: ”Selvom der er synd i vores hjerter, så anser Han os for at være uden synd”. Men denne doktrin er latterlig og skal forbandes.
I vers 19 står der: ”For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed”.
Her optræder én, der ikke adlød, og én, der adlød. Den ene var Adam, og den anden var menneskehedens Frelser, Jesus Kristus. Adams ulydighed gjorde hele menneskeheden til syndere, og derfor adlød Jesus sin Faders vilje og forligedes folk med Gud ved at modtage dåben af Johannes Døberen, ved at dø på korset for verden synd og ved at genopstå for at frelse os fra vores synder. Gud Faderen gjorde alle dem, som tror på Jesus, fuldstændigt retfærdige gennem sin retfærdighed.
I vers 20 står der: ”Men loven kom til, for at faldet skulle blive større; og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større”.
Det er blevet sagt, at loven kom for at gøre vores overtrædelser større. Som Adams efterfølgere er folk født med synden, og alligevel har de ikke vidst, at de har syndet, imens de syndede. Uden loven ved man ikke, at en synd er en synd overhovedet, og kun gennem Guds lov kom man til at se sin egen synd. Men da vi så lærte loven at kende, blev vi mere og mere bevidste om vores synder. Selv folk oprindeligt var fulde af synd, så kendte de ikke til deres syndighed, indtil de gradvist kom til at erkende deres syndige gerninger, efter de modtog loven. Derfor siger Bibelen: ”Men loven kom til, for at faldet skulle blive større”.
”Og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større”. Dette betyder, at gennem Guds lov erkender man sine synder og bliver hans barn ved at tro på hans retfærdighed. Menneskeheden kan kun erkende Guds nåde gennem det sande evangelium, som indeholder Guds retfærdighed, når de bliver bevidste om deres utilstrækkelighed og syndighed gennem loven. Dem, som er fuldt bevidste om deres synder i lovens øjne, anerkender, at de skal i helvede, og derfor tror de med større taknemmelighed på Jesus, som frelste dem gennem sin dåb og døden på korset. Jo mere vi erkender vores syndighed gennem loven, jo mere taknemmelige bliver vi for etableringen af sådan en stor frelse ved Guds retfærdighed.
I vers 21 står der: ”ligesom synden har hersket i og med døden, skal herske ved retfærdighed til evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre”.
Det siges i Bibelen, at synden hersker indtil døden. Men Guds nåde, som består af vand og Jesu blod, er af retfærdighed. Fordi hans retfærdighed har fuldstændigt frelst os fra alle vores synder, er vi blevet Guds børn.
Doktrinen om Retfærdiggørelse og Doktrinen om Helliggørelse er meningsløst vrøvl, som er skabt af menneskelig logik og skabt af dem, som ignorerer Guds ord. Det er ikke for meget at sige, at sådanne doktriner ikke er mere end filosofiske betragtninger af filosofiske teologer, som aldrig kan åbenbares. Guds sandheder er klare og solide.
Vi frelses fra synden i denne verden ved at tro på den kendsgerning, at Jesus, som er Gud i menneskeskikkelse, har frelst os alle fra vores synder. Dem, som har troen på ham, er frelst. Tror I på dette? – Ja. –
Hvis I tror på Guds retfærdighed, så er I frelste. I er helt sikkert udfriede og frelste fra alle jeres synder. Hvis I insisterer på, at endeløse angrende bønner og at leve et uplettet liv for at opnå helliggørelse kan frelse jer, så insisterer I stædigt på, at I kan frelses uden Jesus. Jesus er den eneste port til frelsen, ligegyldigt hvilken form for bedrag Doktrinen om Helliggørelse lærer jer om at være i stand til at blive frelst ved ens egne handlinger og anstrengelser, og ignorerer sandheden.
At være ude af stand til at udføre blot 1% af loven er det samme som at være ude af stand til at udføre 100%. Gud fortæller os, at vi er ude af stand til at adlyde selv 1% af hans love. Dem, som tror, de udfører ca. 5% af loven og planlægger at forhøje det til 10% med tiden, er fuldstændigt uvidende om deres egne evner og går imod Guds retfærdighed. Forsøg ikke at forstå Guds retfærdighed med jeres egne betragtninger og logik. Hans retfærdighed har frelst os fra vores synder og afventer, at vi skal tro på den, så vi kan blive hans børn.
Gud er almægtig og barmhjertig, så han har frelst os med sin retfærdighed på én gang. Vi takker Gud for Jesu dåb og blod på korset, som fuldstændigt frelste os fra alle vores synder.
