- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Emne 9 : Romerbrevet (Kommentar til Romerbrevet)
[Chapter 5-2] I Det Ene Menneske (Rom 5:14)
(Rom 5:14)
”Men døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme”.
Syndere må først og fremmest have viden om synden
I dag ønsker jeg at tale om syndens oprindelse. Tænker I måske ikke ved jer selv: ”du taler om de samme ting hver dag. Fortæl mig noget andet”. Jeg ønsker, at I skal lytte godt efter. Evangeliet er det mest værdifulde. Hvis en helgen, hvis synder er renset bort, ikke hører evangeliet igen og igen for at minde ham eller hende om det hver dag, så vil han eller hun dø. Hvordan kan man leve uden at høre om evangeliet om vandet og Ånden? Den eneste måde man kan leve på er ved at høre evangeliet. Lad os åbne Bibelen og dele den sande mening.
Jeg tænkte: ”hvad er det synderne, hvis synder endnu ikke er blevet tilgivet, har mest brug for?” Så fandt jeg ud af, at de har brug for den sande viden om synd i overensstemmelse med Guds ord, fordi de kun kan modtage syndernes forladelse, når de kender til synden. Jeg tror på, at syndere først og fremmest har brug for viden om synd.
Et menneske synder så mange gange fra fødslen af, uanset om han eller hun ønsker det. Han eller hun tænker ikke nærmere over den synd, som hviler inden i ham eller hende, selvom han eller hun er syndig i Guds øjne, fordi han eller hun synder alt for mange gange gennem opvæksten. At synde er lige så naturligt som et æbletræ, der gror, blomstrer og med tiden bærer æbler. Men vi må vide, at syndens løn er død ifølge Guds lov.
Hvis man tænker på og virkelig kender til resultatet af synden, så kan man blive udfriet fra synden og Guds dom og modtage alle hans åndelige velsignelser. Så det en synder mest har behov for er at kende til synden og resultatet af den og at lære sandheden om syndernes forladelse, som Gud gav os.
Hvordan kom synden ind i verden?
Hvorfor synder et menneske? Hvorfor synder jeg? I Romerbrevet 5:12 taler Bibelen om dette: ”Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede”. Hvad kom ind i verden gennem synden? Døden. Folk har en tendens til at tro, at død kun betyder kødets død. Men her betyder død den åndelige adskillelse fra Gud. Det betyder også helvede og Guds dom sammen med kødets død. Rom 5:12 viser os, hvordan mennesker blev syndere.
Bibelen siger: ”Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede”. Guds ord er sandheden. Gennem et menneske kom synden ind i verden og døden gennem synden.
Vi blev født som Adams efterkommere. Har vi eller har vi ikke synden som Adams efterkommere? – Ja, vi har synden. – Er vi født som syndere? – Ja, fordi vi er Adams efterkommere, som er vores forfader.
Adam fik hele menneskeheden, men Adam og Eva havde syndet imod Gud og var underlagt Satans bedrag, da de befandt sig i Edens Have. Gud sagde til dem, at de ikke måtte spise frugten af Kundskabens Træ, men for at få evigt liv skulle de i stedet spise af Livets Træ.
Men de blev narret af Satan og vendte ryggen til Guds ord og spiste af Kundskabens Træ. Adam og Eva syndede ved at svigte Guds ord, som er ordet om evigt liv. Efter Adam og Eva havde syndet, sov Adam med Eva, og alle mennesker blev på den måde efterkommere af Adam og Eva. Vi er deres efterkommere. Vi arvede ikke kun deres menneskeskikkelser, men også deres syndige natur.
Derfor siger Bibelen, at mennesket er syndens sæd. Alle mennesker i verden har arvet synden fra Adam og Eva. Bibelen siger: ”Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede”. Så alle mennesker er født syndige.
Men folk ved ikke, at de er født syndige. De har ikke viden om synden, selvom de er blevet født syndige. Et træ begynder at blomstre ved dets frø og bærer frugt, men folk synes, at det er mærkeligt, at de skulle synde, fordi de ved ikke, at de er blevet født af syndens sæd. Det er fuldstændigt det samme princip for et æbletræ, hvis det tænkte: ”Det er mærkeligt. Hvorfor skal jeg bære æbler?”
På samme måde er det naturligt for mennesker at synde. Tanken, at et menneske kan undgå at synde, er fuldstændig forkert. Det er naturligt for et menneske, som har arvet synden, at begå synd gennem hele livet og at bære frugten af synden, men man tænker ikke dybt over det at være en synder. Hvad siger Gud? ”Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede”.
Vi synder gennem hele livet, fordi vi blev født som syndere. Derfor fortjener vi at blive dømt af Gud. I tænker måske: ”Er det ikke uretfærdigt af Gud at dømme os, når vi ikke har andet valg end at synde?” Men når I har modtaget syndernes forladelse, så vil I vide, at Gud har planlagt dette for at gøre os til sine børn.
Vi er alle efterkommere af en mand, Adam
Hvordan kan det så være, at mennesker, som er efterkommere af en mand, Adam, har forskellige hudfarver? Er deres sæd forskellig? Hvorfor er der hvide, gule og sorte mennesker? Nogle mennesker tror, at da Gud skabte mennesket fra støvet på jorden og brændte det, så skabte Gud et hvidt menneske, fordi han tog det for hurtigt ud af ovnen, et gult menneske, fordi han tog det ud af ovnen på rette tid og et sort menneske ved at tage det ud for sent.
I undrer jer måske også over, hvorfor der er sorte, hvide og gule racer, selvom alle mennesker nedstammer fra én mand. Bibelen siger tydeligt, at i begyndelsen skabte Gud én mand, Adam, da han skabte jorden og himlene. ”Adam” betyder mand. Gud skabte en mand. Hvorfor er der forskellige racer i verden, hvis Gud skabte én mand, Adam, og alle folk i verden blev født gennem ham? Vi spørger hvorfor, og her er svaret.
Forskere siger, at der et pigment i huden, som kaldes melamin, og det kommer ud af huden for at forhindre, at huden bliver solskoldet. Når jorden bevæger sig rundt om solen, så bliver dem, der lever i områder med meget sol, sorte, og dem, der lever i områder med lidt sol, bliver hvide, og dem, der lever i områder med passende solskin, bliver gule. Men vores forfader er stadig ét menneske, Adam.
Forskere har proklameret, at melamin automatisk kommer ud af huden og beskytter den mod solens stråler. Så med tiden kom jeg til at forstå dette. Jeg vidste, at mennesker var Adams efterkommere, men jeg kendte ikke til melamin. Vi har ikke blot arvet kødet, men også synden, fordi vi er efterkommere af ét menneske, Adam.
Kender I til synd? Lad os undersøge, om mennesker er syndere eller ej fra da de blev født ind i denne verden. ”Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter”, (Matt 7:17-18). Gud siger, at falske profeter kun bærer dårlige frugter og aldrig kan bære gode frugter. Vi var oprindeligt dårlige træer, fordi vi var født syndige, så vi kan kun bære dårlig frugt, fordi vi blev født som dårlige træer.
Vi har arvet synden gennem ét menneske. Vi er dårlige træer, hvis vi skal sammenligne os med træer. Et menneske, som blev født som synder, kan kun begå synd, selvom han eller hun forsøger at leve et godt liv og forsøger ikke at synde, ligesom et dårligt træ ikke kan bære gode frugter. Forstår I? Mennesker ønsker virkelig at leve venlige, blide og dydige liv. Men en person, som ikke har fået syndernes forladelse og blev født som en synder, kan ikke leve et retfærdigt liv. Han eller hun kan ikke være god, selv med de største anstrengelser. Nogle alkoholikere forsøger ikke at drikke så meget, men til sidst lider de af alkoholisme, og deres familier efterlader dem på hospitalerne.
En dag så jeg et program på TV, som hed ”Jeg ønsker at vide det”. En mand var blevet spærret inde på et sindssygehospital i 13 år. Da en journalist spurgte til hans familie, sagde han, at de ikke havde besøgt ham for at få ham med hjem, selvom han var blevet afvænnet fra alkoholen, og hans læge forsikrede ham, at han var kureret. Han fik at vide af journalisten, at hans familie forhindrede ham i at komme ud af hospitalet ved at bestikke lægen. Han var rasende. Hans familie lod ham i stikken, fordi de var så trætte af ham. Journalisten sagde, at patienterne på hospitalet ikke kunne lade være med at drikke på trods af deres gode intentioner, og de drak så meget ind imellem, at ingen kunne håndtere dem.
Hvorfor kan en mand ikke styre sit drikkeri? Han ved, at det ikke er godt for helbredet og forsøger at stoppe; og alligevel drikker han igen og igen. Grunden er, at han allerede er alkoholiker, men den oprindelige grund er, at hans sind altid er tomt. Han drikker, fordi han føler tomhed i sit hjerte. Man føler konstant smerte og er ude af stand til at gøre det gode, fordi han eller hun er syndig. Så man bliver pessimistisk og drikker igen. Man tænker måske: ”Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør dette. Jeg burde ikke gøre dette”. Og jo mere man føler sig forrådt af sig selv, jo mere drikker man i selvforsagelse.
Man kan ikke holde op med at drikke, uanset hvor meget man prøver. Så man bliver desillusioneret og drikker til sidst mere og mere og indlægges slutteligt på den lukkede afdeling. Et menneskets tale er blot udtryk for menneskets indre natur. Et menneske er født som synder og kan derfor ikke lade være med at synde uanset om man ønsker det eller ej gennem hele livet som et æbletræ blomstrer og bærer æbler, fordi det har arvet generne fra æbletræet. Folk ønsker at være gode, men dem, som ikke har fået syndernes forladelse, kan ikke være gode, fordi de ikke har evnen til at være gode. De tror ikke, at deres synder er alvorlige, så de gemmer dem selv, og det bliver først alvorligt, når deres synder afsløres.
Det er naturligt, instinktivt og helt korrekt, at en synder synder, fordi han eller hun er født som en syndig masse og har arvet den helt naturligt. Det er helt og aldeles naturlift at et menneske synder, fordi han eller hun er genetisk disponeret for synden, ligesom det er naturligt for en rød peberplante at for et appelsintræ at bære appelsiner. Et menneske kan ikke lade være med at synde, fordi man er født syndig. Hvordan kan et menneske leve uden at synde, når man er født med synden?
Mennesket er født med tolv slags onde tanker
I Markusevangeliet kapitel 7 sagde Jesus, at et menneske er født med tolv slags onde tanker nemlig utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod og tåbelighed. Vi fødes med en trang til at stjæle. Tanken om at stjæle hører hjemme i syndens arv. Stjæler I? Alle stjæler. Hvis man ikke stjæler, så skyldes det, at der er nogen, der holder øje med en. Men når der ikke er nogen, der kigger, og der er noget, der frister, så kommer tyveriets synd frem og får ham eller hende til at begå en synd ved at stjæle.
Så menneskene har etableret etik og regler, som skal overholdes. Mennesker har skabt deres egne regler, som indikerer, at det ikke er rigtigt at skade andre. Der er behov for regler, når mange mennesker lever sammen i et samfund. Vi må leve i overensstemmelse med sociale normer. Men vi stjæler, når vi er alene, udenfor andres blikke.
Der findes ingen, som ikke stjæler. Alle stjæler. For længe siden bad jeg på et vækkelsesmøde min menighed om at række hænderne i vejret, hvis de aldrig havde syndet i hele deres liv. En bedstemor rakte sine hænder i vejret og sagde: ”Jeg har aldrig stjålet noget”. Så jeg spurgte hende, om hun nogensinde havde taget noget på vejen hjem. Hun blev befippet ved det uventede spørgsmål og svarede: ”Jeg så engang et frisk græskar på min vej hjem. Jeg tænkte, at det ville være lækkert, så jeg så mig omkring, og så, at der ikke var nogen i nærheden, og så plukkede jeg det og gemte det i min nederdel, kom det i en gryderet og spiste det”. Hun vidste ikke, at hun havde begået en synd – nemlig at stjæle.
Men Gud sagde, at det er en synd at tage andres ejendele uden at spørge om lov. Gud beordrede: ”I må ikke stjæle” i Moses’ lov. Alle har oplevet at stjæle noget. Et menneske er god til at myrde og stjæle, når han eller hun får mulighed for det. Man stjæler husdyr såsom harer og høns fra andres hjem. Dette er også at stjæle. Man har ikke engang bevidstheden om at synde, selvom han eller hun stjæler eller slår ihjel. Det er naturligt at gøre det, fordi man har arvet synden ved fødslen.
Et menneske arvede synden
Mennesket arvede også den synd, som omhandler utroskab, fra sine forældre. Man er født med trangen til at begå utroskab. Man vil helt sikkert være utro, når der ikke er andre mennesker omkring én. Folk kan godt lide at befinde sig i mørke rum såsom cafeer og barer. Disse steder er populære for synderne. Hvorfor? Fordi det er gode steder at dyrke synden.
Selv fine herrer kan lide disse steder. Derhjemme er de gode familiefædre og mænd i høje sociale lag, men de besøger mørke steder, som er fulde af synd. De besøger steder, hvor de kan dyrke deres syndige natur og bærer syndig frugt. De mødes sådanne steder og bliver snart som gamle venner, når de har fået et par glas. De bliver tæt forbundne, så snart de mødes, fordi de har den samme syndige tilbøjelighed. ”Har du også dette?” Jeg har dette”. ”Det har jeg også. Du er min ven”. ”Hvor gammel er du?” ”Alder har ingen betydning”. ”Hyggeligt at møde dig”.
Mænd viser deres arvesynd frem for hinanden, når de møder andre syndere, fordi de blev født ind i denne verden med de syndige tilbøjeligheder. Det er naturligt for dem at synde. Hvorfor? Fordi de har synd i deres hjerter og blev skabt til at være sådan fra naturens side. Det er unormalt for dem ikke at synde. Men de afholder sig fra at leve syndige liv, når de lever i et samfund, fordi ethvert samfund har sine egne sociale normer. Så de er hykleriske og lægger facader op og handler i overensstemmelse med de sociale normer, som deres samfund har etableret. Folk lever på denne måde og betragter dem, som ikke gør det, som tåbelige og onde. Et menneske fødes uundgåeligt som synder, som Bibelen siger: ”Synden kom ind i verden ved ét menneske”, (Rom 5:12).
Det er sandt. En mand siger måske: ”jeg er ikke liderlig. Jeg er ligeglad med kvinder i korte nederdele”. Er han virkelig ligeglad? Han foregiver måske at være ligeglad, når der er mange mennesker omkring ham, men han kan ikke lade være med at begå synd, når der ikke er nogen omkring ham.
Et dårligt træ bærer dårlig frugt ligesom et godt træ ikke kan bære dårlig frugt og visa versa. Et menneske må vide, at han eller hun er syndig. Hvis man kender sine synder, så kan man blive frelst fra synden gennem Jesus. Men han eller hun vil blive dømt af Gud og komme i helvede, hvis han eller hun foregiver ikke at synde og forsøger at skjule synden uden at kende synden. Mennesker er født som syndere. Derfor er der dårlige træer, som bærer syndig frugt fra dengang de blev født.
Derfor er dem, som udvikler deres syndige natur fra barndommen af, gode til at synde hele deres liv. Dem, som sent udvikler deres syndige natur, begynder at bære dårlig frugt i de sidste år af deres liv. Der var en kvindelig præst i Taegu City i Korea. Da hun omvendte sig til kristendommen i sin ungdom, svor hun, at hun ville leve alene hele livet for at tjene Herren som kvindelig præst. Men hun brød sit løfte og giftede sig med en enkemand, da hun var over 60 år gammel. Hun udviklede sin syndige natur sent. Hun udviklede utroskabens synd sent.
De fleste mennesker udvikler deres syndige natur i barndommen. I disse dage er der en tendens til, at unge mennesker udvikler deres syndige natur i barndommen. De føler, at der er en generationskløft mellem dem og den ældre generation. De kaldes X-generationen. Forresten har vi lært fra Guds ord, at vi er født som syndere, og at vi er skabninger, som ikke kan gøre andet end synde hele vores liv. Indrømmer I dette?
Loven om spedalskhed
For det andet siger Gud: ”Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede”, (Rom 5:12). Synd får et menneske til at blive dømt af Gud. Så en synder må kende sig selv og få syndernes forladelse. Hvordan kan man kende sig selv? Hvordan kan alle ens synder blive tilgivet af Gud?
Gud lærte Moses og Aron om, hvordan de skulle undersøge for spedalskhed i Tredje Mosebog kapitel 13. På det Gamle Testamentes tid var der mange spedalske. Jeg ved ikke meget om spedalskhed, men jeg så mange spedalske, da jeg var ung. En af mine venner led også af spedalskhed.
Gud sagde til Moses og Aron, at de skulle undersøge alle for spedalskhed og isolere de spedalske fra Israels lejr. Gud lærte dem, hvordan de skulle undersøge hver eneste spedalsk. ”Når et menneske på sin hud får en hævelse eller udslæt eller en lys plet, og det kan være et angreb af spedalskhed, skal han føres hen til præsten Aron eller til en af hans sønner, præsterne”, (3 Mos 13:2). Hvis præsten mente, at manden havde en hudsygdom, så isolerede præsten ham i syv dage. Hvis såret ikke bredte sig på huden, så ville præsten erklære, at han var ren, og han ville sige: ”du er ren. Du må gerne leve i denne lejr”.
Hvis hævelsen på huden var hvid, og håret blev hvidt, og en smule åben hud kunne skimtes i hævelsen, så var der tale om spedalskhed, og præsten ville erklære ham for uren. I 3 Mos 13:9-11 står der: ”Når et menneske bliver angrebet af spedalskhed, skal han føres hen til præsten. Præsten skal undersøge det, og vis det viser sig, at der er en hvid hævelse på huden, og at hårene er blevet hvide, og at der har dannet sig dødt kød på hævelsen, er der kronisk spedalskhed på huden, og præsten skal erklære ham uren”. Præsten isolerede ham fra Israels lejr.
Det er det samme i vores land. Der findes isolerede landsbyer for spedalske i Korea såsom Blomsterlandsbyen eller Sorok Øen. For længe siden på vej hjem i bilen drillede min kone mig og sagde, at vi skulle kigge forbi Blomsterlandsbyen, da han så et vejskilt til det på motorvejen. Så tænkte jeg ved mig selv: ”du ved ikke, hvad Blomsterlandsbyen er”. Jeg sagde til hende: ”skat, mener du, at du gerne vil besøge byen?” Hun svarede: ”ja”. Men hun var dybt overrasket over at høre, at Blomsterlandsbyen var et sted, hvor de spedalske levede, og hun drillede mig aldrig mere med, at vi skulle besøge byen. Spedalske er isoleret fra samfundet i afsides liggende landsbyer.
Her skal vi være opmærksomme på, at præsten erklærede personen for ren, når spedalskheden bredte sig til hele kroppen og dækkede hele huden. Giver dette mening, synes I? Præsten isolerede personen, når spedalskheden kun havde spredt sig en lille smule, og præsten sagde, at personen kunne leve i Israels lejr, når spedalskheden dækkede hele kroppen fra top til tå.
Gud fortalte præsten, hvordan han skulle klassificere spedalskheden. ”Men hvis spedalskheden bryder frem på huden og, så vidt præsten kan se, dækker hele huden på den angrebne fra top til tå”, (3 Mos 13:12). Det var måden, hvorpå Gud lærte præsten at klassificere spedalskhed.
Hvad loven om spedalskhed fortæller os….
Den fortæller os dette. Folk er født syndige med syndige tilbøjeligheder og synder hele deres liv, men nogle mennesker afslører kun få af deres synder. De synder først med deres hænder, dernæst med deres fødder og med tankerne den tredje gang efter lange pauser, så de ikke afslører deres synder. Hvem vil sige, at det er alvorligt, når spedalskheden breder sig blot som en plet der og en anden der? Ingen kender hans eller hendes symptom på spedalskhed.
Et menneske er født syndigt på grund af arvesynden. Men han eller hun ved ikke, at han eller hun er syndig, før han eller hun synder adskillige gange, på trods af, at Gud har erklæret, at han eller hun er syndig. Han eller hun kommer til sidst til den erkendelse, at han eller hun er syndig i verden.
Men en person, som ser sig selv som for dydig, holder godt ud og synder kun lidt og ved ikke, at han eller hun er syndig. Gud sagde til præsten, at han skulle erklære, at den person, hvis spedalskhed kun bredte sig lidt, var uren og skulle holdes adskilt. Syndere bliver adskilt fra Gud. Forstår I? Gud er hellig. En person, som tror, at hans eller hendes synd kun er en bagatel, kan ikke træde ind i himmeriget.
Hvem kan leve i himmeriget? Kun dem, hvis synder breder sig til hele kroppen og som erkender, at de uundgåeligt er syndere, kan komme ind i himlen. Alle deres synder tilgives ved troen på Jesus, og de vil træde ind i himmeriget og regere sammen med Gud.
Bibelen siger, at Gud erklærer den person, hvis synder kun breder sig en lille smule, for uren. Gud kalder på den person, som igen og igen synder på trods af sin intention om ikke at synde, og bekender, at han eller hun er syndig. Jesus sagde: ”Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere”, (Matt 9:13). Gud kalder synderne til sig og vasker deres synder bort. Gud har tilgivet alle deres synder. Gud har allerede vasket alle deres synder bort én gang for alle. Jesus tog alle deres synder på sig gennem sin dåb, blev dømt på korset for dem og gjorde dem retfærdige gennem sin genopstandelse for at tage dem med sig til himmeriget.
Vi må kende os selv
vi må vide, om vi er helt eller delvist syndige. Gud erklærer en person for ren, når spedalskheden breder sig over hele kroppen. Gud lavede loven om spedalskhed på denne måde. En person, som ved, at han eller hun er fyldt med synd, kan ikke andet end tro på evangeliet om vandet og Ånden og modtager syndernes forladelse, når Jesus kommer til ham eller hende og siger, at han vaskede al synden bort gennem sin dåb og korset. Men en delvis synder, som tror, at han eller hun ikke er fuld af synd, håner evangeliet.
Ville der være synd, hvis Jesus havde vasket dem alle bort? Nej. Vi kan modtage syndernes forladelse én gang for alle. Derfor skal en synder kende sig selv. Alle hans eller hendes synder kan udryddes, når han eller hun kender sig selv. Folk er tilbøjelige til kun at tage deres små synder med til Gud. ”Herre, jeg har syndet. Jeg ville ikke, men han fik mig til det. Tilgiv mig bare for dette og jeg vil aldrig synde igen”. De tager kun de små synder med til Gud. Så siger Gud: ”Du er uren”.
Et menneske har ingen retfærdighed foran Gud. ”At være eller ikke at være afhænger helt og aldeles af dig Gud. Jeg er en synder og skal i helvede. Gør som du ønsker, men Gud vær barmhjertig og frels mig. Frels mig, hvis du er Gud. Så vil jeg tro på dig og jeg vil leve i overensstemmelse med din vilje”. Gud frelser en person, som indrømmer, at han eller hun er fuld af synd.
Et menneske arvede synden, som har 12 former for onde tanker
Lad os kigge på Mark 7:20-23: ”Det er det, der kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent”. Indefra, fra et menneskes hjerte, kommer de onde tanker. Et menneske arvede synden fra fødslen. Forstår I? Man har onde tanker gennem hele livet. Der er ingen måde hvorpå, man kan blive udfriet, hvis ens synder ikke bliver tilgivet én gang for alle.
Et menneske er født med 12 slags synd: utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Så man kan ikke andet end synde gennem hele livet. En person, hvis synder ikke er blevet tilgivet, lever i synd, selvom han eller hun ikke ønsker at leve på den måde. Alt det, der stammer fra et menneske såsom tanker og opførsel, er syndigt foran Gud.
Det er hyklerisk af en synder at være god. Han eller hun foregiver blot at være dydig. Det er at snyde Gud. Et menneske, som er født syndigt, må kende sig selv for at blive frelst. Men hvis en person ikke kender sig selv og ser sig selv som syndig, så bliver han eller hun frustreret, når han eller hun synder og siger: ”åh, hvorfor gør jeg dog disse ting?” Han eller hun narrer sig selv.
Et menneske har onde tanker. En mand tænker måske: ”hvorfor har jeg onde tanker? Nej, jeg skal ikke have disse tanker. Hvorfor tænker jeg på så urene ting? Min lærer sagde til mig, at jeg skulle være god”. Han tænker på den måde, fordi han ikke ved, hvorfor han gør bestemte ting. Han er frustreret over, at han stjæler og begår ægtskabsbrud, fordi han ikke ved, at han har arvet synden. Utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed kommer ustandseligt ud af ham og igen og igen. Så han hader sig selv og bliver skamfuld uden at vide hvorfor.
Vi er syndige masser og bærer på 12 slags synd gennem hele vores liv, fordi vi var født som syndere, som arvede synden fra vores fælles forfader Adam. Velsignet er dem, som ved, a de er syndere.
Et menneske søger Jesus, frelseren, som frelser ham eller hende fra synden, når han eller hun ved, at han eller hun er en synder, som man ikke kan stole på. Det er den eneste måde man kan blive velsignet af Gud. Men et menneske søger ikke Frelseren, hvis han eller hun ikke kender sig selv. En person, som kender sig selv godt, kommer til at fornægte sig selv, forsage sine egne anstrengelser, holder op med at være afhængig af andre mennesker og søger Jesus, som er Gud, Frelseren og Profeten, og tilgives ved Jesu Kristi nåde.
Syndere har brug for at kende sig selv, fordi dem, der kender sig selv, kan velsignes i Guds øjne. Den, som ikke kender sig selv, kan ikke blive velsignede. Derfor skal syndere kende sig selv, som de er. Forstår I? Har I nogensinde gjort noget ondt, før I modtog syndernes forladelse? Hvis I har, ved I så hvorfor? I gjorde onde ting mod jeres vilje, fordi I arvede synden.
Gennem et menneske kom synden ind i verden og døden gennem synden
Døden er uundgåelig for mennesker, fordi de er syndige. Et menneske skal søge Jesus og møde ham for at blive udfriet fra synden, så hans eller hendes synder kan blive renset bort. Så kan han eller hun få evigt liv. Ønsker I at blive udfriede fra alle jeres synder?
”Men døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme; men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus. Og med gaven forholder det sig ikke som med følgerne af den enes synd; for dommen blev på grund af den ene til fordømmelse, men nådegaven, givet på grund af manges overtrædelser, er blevet til retfærdighed. Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus. Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed. Men loven kom til, for at faldet skulle blive større; og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større, for at nåden, ligesom synden har hersket i og med døden, skal herske ved retfærdighed til evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre”, (Rom 5:14-21).
”Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede”, (Rom 5:12). Hvem er denne mand? Adam. Eva kom også fra et menneske, Adam. Så Bibelen siger: ”Ved ét menneske”. Gud skabte i begyndelsen et menneske og gennem dette ene menneske kom synden ind i verden. Der var to mennesker i Edens Have i vores øjne, men i Guds øjne var der kun ét. Alle menneskelige racer stammer fra én mand, Adam.
Ordene ”ved ét menneske kom synden ind i verden” betyder, at alle Adams efterkommere blev syndere, fordi Adam havde syndet. Døden kom til hele menneskeheden, fordi alle har syndet. Døden blev idømt alle mennesker på grund af synden. Gud kan ikke bære over med en person, som er syndig.
Gud er almægtig, men kan ikke gøre to ting: Han kan ikke lyve eller lade en syndig person træde ind i himmeriget. Han udfører sin lov, som han har lovet. Gud dømmer helt sikkert en syndig person, fordi Gud ikke kan lyve eller ignorere den lov, som han selv har etableret. Alle mennesker er blevet syndere gennem én person, Adam, som faldt og syndede foran Gud. Guds dom og døden bredte sig til hele menneskeheden, fordi de var blevet syndere og født som efterkommere af en mand, Adam. Døden kom til at brede sig til dem alle på grund af dette.
Da Gud skabte mennesket i begyndelsen, var der ingen død. Der var ikke blot Kundskabens Træ, men og Livets Træ. Gud gav Adam ordre til at spise frugten fra Livets Træ og leve for evigt. Men Adam blev narret af Satan og spiste frugten fra Kundskabens Træ, som Gud havde beordret ham til ikke at spise af, og udfordrede Gud ved at forsage hans ord, så døden bredte sig til alle mennesker i hele verden på grund af synden. Døden kom ind i verden gennem én mand,
Hvorfor gav Gud mennesket loven?
Hvis synden ikke var kommet ind i verden gennem Adam, så kunne døden ikke have bredt sig til alle mennesker. Hvorfor dør et menneske? Han eller hun dør på grund af synden. Synden kom ind i verden gennem én mand, og på den måde spredte døden sig til alle mennesker. Indtil loven kom, var synden i verden, men mennesker kendte ikke noget til synden, før loven kom.
Guds lov kom til alle mennesker gennem Moses. Selv på Adam og Noas tid fandtes synden, men Gud etablerede ikke loven, indtil på Moses’ tid. Men Bibelen siger, at der var synd i hjerterne hos dem, der levede på den tid.
Lad os kigge på Rom 5:13: ”For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov”. Der fandtes synd, selv da der ingen lov var i verden. Derfor måtte alle mennesker dø, fordi de havde syndet foran Gud. Gud gav dem loven, som består af 613 forskellige bud, som skulle holdes foran ham og blandt folk, for at give dem kendskab til synd. Hvad fik folk viden om gennem Guds lov? De følte, at de var syndige i Guds øjne og fik den viden, at de var syndige. Folk indså, at de ikke kunne overholde Guds lov.
Så de fik kendskab til deres synd. Adam og Evas efterkommere vidste, at de var syndere, og at kun Gud kunne tilgive deres synder. Men med tiden glemte de, at de blev syndere og arvede synden fra deres forgænger Adam. På den tid fandt de ud af, at de var syndere, da de havde syndet, men de vidste ikke, at de var syndere, da de ikke syndede. Men de tog fejl. I vore dage er der mange, som tror, at de bliver syndere, hvis de synder, og at de ikke bliver syndere, hvis de ikke synder. Men faktisk er alle mennesker syndere uanset om de synder eller ej, fordi de har arvet synden fra fødslen.
Mennesker er uundgåelige syndere før de bliver udfriet fra synden. Så Gud gav dem sin lov for at de kunne få viden om synd. En person, som kender Gud gennem loven og anerkender loven, ved, at han eller hun er en stor synder. Et menneske bliver en stor synder, så snart han eller hun kender Guds lov helt og fuldt.
Døden bredte sig til alle mennesker gennem én mand
I Rom 5:13-14 står der: ”For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov. Men døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme”.
Gud siger, at alle mennesker blev syndere ved ét menneske, og døden bredte sig til dem gennem én mand. Døden bredte sig til dem gennem synden. Det skyldtes én mand. Hvem er denne mand? Adam. Vi ved det i vores fællesskab. Men mange mennesker ved det ikke. Selv mange kristne ved det ikke. De skelner mellem arvesynden og de aktuelle synder, og de tror, at deres aktuelle synder kan blive tilgivet dagligt gennem angrende bønner. De ved ikke, at grunden til, at de bliver dømt og kommer i helvede, skyldes Adam.
Adams efterkommer har intet forhold til Gud på grund af deres synder, ligegyldigt hvor meget de forsøger at være gode. Gud dømmer dem alle, fordi de er Adams efterkommere, og det er lige meget, at de inderligt forsøger at leve gode liv. De vil blive kastet ned i helvedes evige flammer på grund af deres fælles forfader Adam.
Adam var et billede på ham, der skulle komme
Der står skrevet, at Adam var et billede på, der skulle komme. Alle folk blev syndere, og døden kom til dem gennem ét menneske. Men hele menneskeheden bliver retfærdiggjort gennem en mand, Jesus Kristus, ligesom alle mennesker blev syndere gennem en mand, Adam. Dette er Guds lov.
Folk skabte religioner, fordi de ikke kendte Guds lov. De siger, at de skal gøre gode gerninger for at blive frelst, mens de tror på Jesus. Hvor kommer det vidt omkring i verden og hvor de fortæller løgne! De belærer folk og siger: ”Som kristne skal I være gode”. Vores synder renses aldrig bort gennem handlinger.
”Adam er et billede på ham, der skulle komme”. Hvem er den mand, som skulle komme for at frelse os fra vores synder? Han er Jesus Kristus. Jesus blev sendt til denne verden, og i overensstemmelse med loven fjernede han al synd i verden gennem sin dåb én gang for alle for at gøre os retfærdige og blev korsfæstet for at frelse os fra dommen.
Synden kom ind i verden, fordi Satan bedrog Adam, en skabning. Synd kom ind i verden gennem Adam. Men Jesus Kristus, Frelseren, Skaberen og Kongernes Konge, den Almægtige, blev sendt i skikkelse af et menneske for at frelse menneskeheden fra deres synder én gang for alle. Han rensede hele verdens synd bort én gang for alle. Han tog hele verdens synd på sig gennem sin dåb én gang for alle og betalte syndens løn ved at blive korsfæstet.
Et menneske modtager nyt liv og får frelsen, hvis han eller hun tror på, at Jesus blev sendt til os for at rense al synd bort, ligegyldigt hvor alvorlig synden måtte være. Gud planlagde og besluttede at skabe himlen og jorden og opfyldte fuldstændigt sit løfte. Så vi har helt sikkert ingen synd. Gud har aldrig begået en fejl. Adam var et billede på ham, der skulle komme. Jeg forstår ikke, hvorfor folk stoler på deres egne gerninger. Vores frelse afhænger helt og aldeles af Jesus. Mennesker blev syndere gennem en mand, Adam, og blev frelst gennem en mand, Jesus.
Det eneste, vi skal gøre, er at tro på frelsen gennem syndernes forladelse. Det er det eneste, vi skal gøre. Vi har intet andet at gøre end at glæde os over den kendsgerning, at Jesus rensede alle vores synder bort. For resten, hvorfor tvinger du andre til ustandseligt at gøre gode gerninger? Kan folk blive udfriet fra deres synder gennem deres gerninger? Nej. Frelsen afhænger kun af troen på syndernes forladelse.
Nådegaven er ikke som faldet
I Rom 5:14-16 står der: ”Men døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme; men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus. Og med gaven forholder det sig ikke som med følgerne af den enes synd; for dommen blev på grund af den ene til fordømmelse, men nådegaven, givet på grund af manges overtrædelser, er blevet til retfærdighed”.
Hvad betyder disse afsnit? Bibelen siger: ”Men nådegaven er ikke som faldet”. Nådegaven henviser til Guds frelse. Det betyder, at alle mennesker, som arvede synden gennem Adam, var dømt til at komme i helvede, men deres synder kunne helt og aldeles blive tilgivet gennem troen på Jesus, som rensede alle deres synder bort. Det betyder også, at Jesus allerede rensede alle vores fremtidige synder bort.
Et menneske, som er født som Adams efterkommer, er en synder, selvom han eller hun ikke synder. Derfor kan han eller hun ikke undgå at komme i helvede, selvom han eller hun ikke synder. Jesus kom til verden og blev vores Frelser. Nådegaven er, at Jesus gav os uendelig frelse og tilgav alle de synder, som mennesker fortsætter med at begå til verdens ende.
Derfor er nådegaven, givet af en mand, større end en mands fald. Hvis man begår den synd at være imod Gud, så er den synd alene stor nok til at man bliver dømt af Gud og kommer i helvede. Men Herrens gave, som allerede rensede alle vores synder og overtrædelser bort, er større end en mands fald.
Det betyder, at Jesu kærlighed og gaven ved syndernes forladelse er større end alle menneskers overtrædelser. Herren udryddede helt og aldeles hele verdens synd. Jesu kærlighed, som frelste os, og frelsens gave er så overvældende og så meget større end én overtrædelse begået af en mand. Herren udryddede allerede de synder, som var blevet begået mod Gud, selvom vi er imod ham i kødet. Nu ønsker Herren, at vi skal tro på, at han allerede har renset hele verdens synd på én gang. Det er derfor, at han frelste syndere fra alle deres synder som Guds Lam, som fjernede hele verdens synd.
Den teori, som hævder, at vores synder er renset bort, når vi tror på Gud, og ikke renset bort, når vi ikke tror på ham, er usand. Gud rensede selv ikke-troendes synder bort, fordi han elsker alle mennesker i verden, og alligevel ønsker folk ikke at modtage Guds kærlighed. Ingen er udelukket fra Guds kærlighed og frelse. Guds frelse kommer til dem, som tror på sandheden i evangeliet, som hævder, at Jesus rensede alle vores synder bort.
Vi er så svage skabninger. Gud regner dem, som tror på, at Jesus rensede alle vores synder bort, for syndfri. Vi har stadig mange svagheder i kødet, selv efter alle vores synder er blevet tilgivet. Mange gange kæmper vi imod Gud og forsøger endda at kaste hans retfærdighed bort, når vi ikke er enige med ham. Men Gud siger: ”Jeg elsker jer og jeg frelste jer. Jeg har allerede renset de synder bort, som I har begået helt indtil nu”. ”Åh, er det sandt Herre?” ”Ja, jeg har renset al synden bort”. ”Tak, Herre. Jeg priser dig. Jeg kan ikke andet end prise dig, fordi du elskede mig så meget, at du rensede mine synder bort, selv den synd, hvor jeg fornægtede dig”.
Dem, som blev syndere, blev retfærdige og blev kærlighedens slaver. De gav efter for hans kærlighed. De kan ikke lade være med at tro på Jesus, fordi Herren vaskede den synd bort, hvor de fornægtede ham, selvom de fornægtede ham på grund af deres svaghed ligesom Peter gjorde det. Det får dem til at prise Herren. Så apostelen Paulus siger, at Guds frelse er større end én mands fald.
Jesus fjernede alle synderne; arvesynden, som netop blev nedarvet, og de aktuelle synder, som blev begået gennem vores handlinger til verdens ende. Så hvor stor er Guds kærlighed ikke? Så Bibelen siger indforstået: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd”, (Joh 1:29).
De retfærdige vil regere i livet gennem den Ene, Jesus Kristus
Verdens synd kan ikke blive tilgivet gennem angrende bønner. Troende har ingen synd og modtager tilgivelsen for alle synder, fordi Herren allerede har udryddet selv de synder, som vil blive begået i fremtiden. Rom 5:17 siger: ”Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus”.
Vi er velsignet med nåden. Hvem er dem, som modtager den overvældende nåden og retfærdighedens gave? Det er dem, som tror på Herren, og hvis synder er blevet tilgivet ved at tro på ham. Vi priser Herren, fordi vi modtag den overvældende nåde. ”De, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, [vil] få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus”. Vi er konger, som regerer i livet.
Kun konger regerer. Vi regerer nu. Hvem kan kæmpe imod konger? Vi, som modtager den overvældende nåde og retfærdighedens gave, regerer hver dag. Vi regerer i dag, og vi vil regere i morgen. Den, som viser venlighed mod os konger, er velsignede og kan blive konger sammen med os. Men den, som ikke tror på evangeliet om sandheden, som kongerne prædiker, vil komme i helvede.
Der har været mange konger, som blev frelst i verden, og der har været mange mennesker, som er kommet i helvede, fordi de var imod kongerne. De burde have været venlige overfor kongerne, men det var de ikke. De kunne have været konger, hvis de havde øjnene og hjertet som hos en, der søger sandheden.
Regerer I? Vi praler med stor selvtillid af at være konger i verden. Vi proklamerer, at de ikke-troende vil komme i helvede, når de bekriger os. Kun konger kan gøre dette. Vi er sande konger. Er der nogen, som ikke regerer blandt de retfærdige? Det er upassende for dem ikke at regere som konger. En konge skal regere som en konge. ”Du nærer falske tanker. Du kommer i helvede, hvis du ikke accepterer sandheden”. En konge må opføre sig som en konge. En konge må være værdig og beordre synderne til at tro på sandheden.
En konge kan og skal beordre og dømme syndere til helvede, som er imod Guds retfærdighed, ligegyldigt hvor ung kongen end er. Han eller hun har magten til at udstede dommen og sende de ikke-troende til helvede foran Gud, men det betyder ikke, at kongen må misbruge sin magt, som han eller hun har lyst til. Herren beder os regere i verden. Derfor, lad os regere og træde ind i himmeriget.
Men nogle af de retfærdige er for milde til at bruge deres magt. Herren vil skælde dem ud, når han kommer igen. ”I opgav jeres tro. Hvorfor opførte I jer som slaver? Jeg gjorde jer til konger”. Der er nogle mennesker i verden, som opfører sig som slaver. Giver det mening for en konge at sige ”hr.” til sine undersåtter? Men nogle af de retfærdige taler sådan, selvom det ikke giver mening at gøre sådan. På deres knæ beder de verden om tilgivelse, selv efter Gud har udfriet dem fra synden. En konge skal opføre sig som en konge.
Jeg proklamerede den uafhængige kongelighed for verden, så snart jeg blev konge. Jeg troede på, at jeg blev konge og opførte mig som en konge, selvom jeg var ung.
Ved én enestes lydighed, Jesus Kristus
Rom 5:18-19 siger: ”Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed”.
”Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker”. Her betyder fordømmelse dom. En person, som er født som Adams efterkommer, og som ikke er født igen af vandet og Ånden, selvom han eller hun tror på Jesus, er fordømt. ”Sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker”.
Alle mennesker bliver retfærdiggjorte ved den ene retfærdige handling, som Jesus begår, Jesus, som blev født af Jomfru Maria og blev døbt i Jordanfloden for at bære hele verdens synd. Han ofrede sit liv ved at blive korsfæstet i deres sted for at gøre dem alle retfærdige. Ved én mands lydighed overfor Guds vilje, Faderen, blev mange gjort retfærdige.
Helt ærligt, er alle mennesker i verden syndere eller er de retfærdige, hvis vi ser på det fra troens synspunkt? De er alle retfærdige. Nogle mennesker bliver sure og kæmper imod mig, når jeg siger sådan ud fra troen. Faktisk er der ikke nogen, som i Guds øjne er syndige. Gud sendte sin Enbårne Søn til verden og overførte hele verdens synd til ham og lod ham blive dømt som alle menneskers stedfortræder.
Folk kommer i himlen eller helvede på baggrund af deres tro
Gud dømmer ikke længere verden, fordi han dømte Jesus i alle menneskers sted. Men nogle mennesker tror på dette, og nogle gør ikke, selvom Guds Søn fjernede alle synder og rensede dem bort ved sin lydighed overfor Guds vilje. Troende kommer i himlen ved at tro på Guds retfærdighed. Gud regner dem for at være retfærdige og siger: ”I er retfærdige. I tror på, at jeg virkelig fjernede alle jeres synder. Kom nu. Jeg har gjort himlen klar til jer”. De træder ind i himmerige.
Men nogle mennesker tror ikke på ham og afviser evangeliet og siger: ”Gud er det sandt? Jeg kan ikke tro på det. Er det sandt? Jeg forstår virkelig ikke”. Gud vil så sige: ”Hvorfor gør I mig vred? Tro på mig, hvis I ønsker at tro, men tro ikke, hvis I ikke ønsker at tro”. ”Er evangeliet om vandet og Ånden sandt, Herre?” ”Jeg frelste jer”. ”Jeg kan ikke tro det. Jeg kan tro på det 90%, men jeg tvivler på de sidste 10%”.
Så vil Gud sige til dem: ”I tror ikke på det, selvom jeg allerede har frelst jer. Gør som jeres tro byder jer. Jeg har besluttet mig for at sende dem, som er syndige på grund af, at de er Adams efterkommere, til helvede. Jeg har også skabt himmeriget. Træd ind i himmeriget, hvis I ønsker det, og træd ind i helvede, hvis I ønsker at blive kastet ned i helvedes ild”. Det kommer an på deres tro, om de kommer i himmeriget eller i helvede.
Tror du på, at Jesus frelste dig fra alle dine synder med sin dåb og blod, som blev udgydt på korset? Det kommer an på din tro. Der er ikke nogen mellemstation mellem himmerige og helvede. Der er ikke noget, der hedder ”nej”, når man står foran Gud. Gud siger heller aldrig ”nej” til os. Gud lovede alting og opfyldte alting. Han rensede alle syndernes synder bort.
Hvor synden herskede, er nåden så meget større
Lad os kigge på Rom 5:20-21: ”Men loven kom til, for at faldet skulle blive større; og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større, for at nåden, ligesom synden har hersket i og med døden, skal herske ved retfærdighed til evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre”. Hvorfor kom loven til? For at gøre synden større. Som efterkommere af Adam synder mennesker ustandseligt – det er deres natur. Men de kendte ikke deres syndige natur, og derfor gav Gud dem loven for at give dem kendskab til synden, fordi loven byder dem, hvad de skal gøre og ikke gøre, og det bliver en synd ikke at adlyde loven med deres tanker og handlinger.
Loven kom til, så faldet blev større. Gud gav os loven for at vi skulle vide, at vi er alvorlige syndere og syndige masser. Men hvor synden herskede, blev nåden endnu større. Det betyder, at en person, som er født med synd som Adams efterkommer, men som ser på sig selv som en ubetydelig synder, har intet at gøre med den kendsgerning, at Jesus frelste ham eller hende.
Men den, som tænker, at han eller hun har mange svagheder og ikke i kødet kan leve i overensstemmelse med Guds ord, takker Herren, som frelste ham eller hende. Evangeliet, som siger, at Herren fjernede alle synder i verden på én gang, er en stor gave for sådan en person. ”Og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større”. Nåden blev større, så alvorlige syndere bliver fuldstændig retfærdiggjorte. De mindre syndere, som tror, at de ikke er fulde af synd, vil komme i helvede. Kun alvorlige syndere bliver fuldstændig retfærdiggjorte.
Så en person, som ved, at han eller hun er en stor synder, priser sandelig Jesu frelse. Der er få godhjertede prædikanter blandt evangelister i denne verden. ”Og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større”. Dette betyder ikke, at vi bevidst må synde, så at nåden kan blive det større.
I Romerbrevet 6:1 siger apostelen Paulus: ”Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større?” Paulus mener: ”Vi bliver frelst, hvis vi blot tror på Guds retfærdighed. Herren har allerede fjernet alle vores synder og til overflod frelst syndere fra deres synder. Vi bliver retfærdige, når vi tror med vores hjerter. Vi kan frelses, hvis vi tror på det, som Herren gjorde. Ligegyldigt hvor onde vi end må være eller hvor mange gange vi synder, så bliver vi retfærdige uden gerninger ved at tro på sandheden”.
Vi bliver retfærdige ved troen. Hvor onde er vores gerninger? Hvor mange gange synder vi? Hvor mange utilstrækkeligheder har vi, hvis Gud, som er uden synd, kigger på vores gerninger? Jeg kan ikke andet end prise Herren. Rom 5:20-21 siger: ”Men loven kom til, for at faldet skulle blive større; og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større, for at nåden, ligesom synden har hersket i og med døden, skal herske ved retfærdighed til evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre”.
Gud gav os evige liv gennem Jesus Kristus. Herrens retfærdighed lod os regere sammen med ham. Jeg priser Herren, som til overflod frelste syndere fra alle deres synder. Tak, Herre.
Copyright © 2021 by The New Life Mission
