Vi mĂ„ erkende sandheden om Jesu dĂ„bÂ
Â
Kender I og tror I pĂ„ hemmeligheden ved den dĂ„b, som Jesus modtog af Johannes DĂžberen? Jeg vil gerne fortĂŠlle jer om dette gennem Romerbrevet 6:1-4: âHvad fĂžlger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nĂ„den kan blive sĂ„ meget stĂžrre? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er dĂžde fra synden, stadig kunne leve i den? Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet dĂžbt til Kristus Jesus, er dĂžbt til hans dĂžd? Vi blev altsĂ„ begravet sammen med ham ved dĂ„ben til dĂžden, for at ogsĂ„ vi, sĂ„dan som Kristus blev oprejst fra de dĂžde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt livâ.Â
For at forstĂ„ dette skrift og grave sandheden frem, sĂ„ mĂ„ vi fĂžrst og fremmest forstĂ„ Paulusâ tro, som den er beskrevet i Galaterbrevet 3:27 og nĂŠre den samme tro som ham. Han siger: âAlle I, der er dĂžbt til Kristus, har jo iklĂŠdt jer Kristusâ. Hvad betyder dette skriftsted? Nu kan vi forstĂ„ disse ord gennem Matt 3:13-17.Â
Paulus spĂžrger, om vi skal fortsĂŠtte med at synde, fordi vi har modtaget syndernes forladelse Ă©n gang for alle ved at tro pĂ„ Guds retfĂŠrdighed. Paulusâ svar var nej, og det er ogsĂ„ det, som dem, der virkelig tror pĂ„ Guds retfĂŠrdighed, skal svare. Dette betyder ikke, at de retfĂŠrdige aldrig synder i kĂždet. Det er ikke sandt.Â
Det betyder heller ikke, at fordi vores synder er blevet tilgivet, sĂ„ kan vi planlĂŠgge at synde endnu mere. De retfĂŠrdige er allerede blevet dĂžbt til hans dĂžd. Hvordan kan dem, som tror pĂ„ hans retfĂŠrdighed, stadig hvile i synden? Dette kan ikke vĂŠre sandt. Paulus forklarer dette i Galaterbrevet 3:27 og siger: âAlle I, der er dĂžbt til Kristus, har jo iklĂŠdt jer Kristusâ.Â
Med andre ord tog Jesus alle vores synder pĂ„ sig med sin dĂ„b og dĂžde pĂ„ korset, sĂ„ at dem, der troede pĂ„ ham, kunne blive dĂžbt âtil Kristusâ ved troen. Derfor mĂ„ vi besidde denne form for tro.
Â
Â
Vi mÄ besidde en tro, som er forbundet med Jesu dÄb
Â
Vi mĂ„ besidde en tro, som er forbundet med Jesu dĂ„b og hans dĂžd. Det siges: âAlle I, der er dĂžbt til Kristus, har jo iklĂŠdt jer Kristusâ. Dette skriftsted betyder, at da Jesus blev dĂžbt af Johannes DĂžberen i Jordanfloden, sĂ„ tog han alle vores synder pĂ„ sig pĂ„ Ă©n gang. Det betyder ogsĂ„, at Jesu dĂžd pĂ„ korset var soningen for vores synder, fordi han havde overtaget hele verdens synd gennem sin dĂ„b. At forstĂ„ og tro pĂ„ denne sandhed er at have troen, som er forbundet med Vorherre.Â
Vi blev adskilt fra Guds retfĂŠrdighed pĂ„ grund af vores overtrĂŠdelser. Ved I, at Jesus overtog alle vores synder og overtrĂŠdelser, da Johannes DĂžberen dĂžbte ham? Jesus overtog alle vores synder pĂ„ Ă©n gang gennem sin dĂ„b og dĂžde pĂ„ korset for at betale syndens lĂžn. Vi er skabninger, som ikke kan undgĂ„ at synde foran Gud hele vores liv. Derfor mĂ„ vi besidde den tro, som er forbundet med Kristus ved at lĂŠgge grundstenen til troen pĂ„ Jesu dĂ„b og hans blod pĂ„ korset. Vi vil kun blive forbundne med Kristus, nĂ„r vi tror pĂ„, at Jesus opfyldte Guds retfĂŠrdighed gennem sin dĂ„b.Â
Hvem opfyldte Faderens vilje, opfyldelsen af hans retfĂŠrdighed? Det var Jesus Kristus selv. Jesus opfyldte Guds retfĂŠrdighed pĂ„ Ă©n gang. Jesus kunne kun betale syndens lĂžn med sin dĂ„b og ved at overtage al synd gennem den dĂ„b, som han modtog af Johannes DĂžberen. Hvis vi Ăžnsker at blive forenet med Kristus, sĂ„ mĂ„ vi tro pĂ„ hans dĂ„b, som overtog al synd Ă©n gang for alle.Â
Vi mĂ„ forenes med Vorherre og tro pĂ„ ham, fordi han blev vores evige Frelser gennem sin dĂ„b. Den eneste mulighed, der er tilbage for dig nu, er, om du accepterer denne sandhed eller ej. At blive Guds barn ved at tro pĂ„ hans dĂ„b og blodsudgydelse pĂ„ korset eller at blive fordĂžmt til evig dĂžd i helvede ved at afvise sandheden er helt og aldeles op til dig. Jesus blev dĂžbt for at tage alle vores synder bort (Matt 3:13-15).Â
Hvis vi ser pĂ„ Matt 3:15, sĂ„ betyder âfor sĂ„ledesâ at sĂ„dan skal al Guds retfĂŠrdighed opfyldes. Udtrykket âfor sĂ„ledesâ hedder pĂ„ grĂŠsk âhooâ-tos garâ, og det betyder âpĂ„ denne mĂ„deâ, âmest passendeâ eller âder er ingen anden vej end denneâ og indikerer, at hans dĂ„b var den sikreste mĂ„de at overtage al synden. Dette ord tydeliggĂžr, at Jesus uomtvisteligt overtog menneskehedens synd gennem den dĂ„b, som han modtog af Johannes DĂžberen.Â
Da Jesus blev dÞbt, blev vores synder overfÞrt til ham. Vi mÄ tro pÄ sandheden i Rom 6:5-11, at Jesus blev dÞbt, sÄ vores synder kunne udryddes, og at han dÞde pÄ korset for at frelse menneskeheden.
For at du skal betale nogen tilbage, mĂ„ du betale det, som du skylder. PĂ„ samme mĂ„de mĂ„ vi vide, pĂ„ hvilken mĂ„de og hvor meget Vorherre betalte for at komme af med vores synd.Â
Da Jesus blev dĂžbt, tog han alle de synder, som vi har begĂ„et fra vi var 10 Ă„r, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90 Ă„r, og alle de synder, som vi ville begĂ„ til vores sidste Ă„ndedrag. Gennem sin dĂ„b overtog han alle vores synder og betalte lĂžnnen for dem. Jesus overtog alle vores overtrĂŠdelser pĂ„ Ă©n gang, alle dem, som vi havde begĂ„et bĂ„de bevidst og ubevidst. Jesus blev dĂžbt for at vaske alle vores synder vĂŠk, og han betalte syndens lĂžn pĂ„ korset. Det er sandheden, som er indeholdt i evangeliet om vandet og Ă
nden, og det er det, som skrifterne taler om.
Vi kan her se, at de fleste kristne forsĂžger at acceptere Jesus som deres Frelser ved at etablere og stĂžtte Doktrinen om HelliggĂžrelse, fordi de ikke forstĂ„r hemmeligheden om âdĂ„benâ, som Paulus talte om. Hvis Jesus ikke var kommet til jorden og modtaget âdĂ„benâ, som Johannes DĂžberen gav ham, sĂ„ ville menneskehedens synder vĂŠre forblevet for evigt. Derfor skal vi ikke tro pĂ„ sĂ„dan en falsk doktrin, som lĂŠrer os, at vores hjerter og kroppe kan blive helliggjorte med tiden.Â
Den eneste og den evige sandhed pĂ„ denne jord er, at Jesus blev dĂžbt og overtog alle vores synder. Troen pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden hjÊlper os med at overvinde alle de falske doktriner og hjÊlper dem, der tror, med at sejre. Derfor skal vi tro pÄ denne sandhed. Nogle kristne kommer i helvede, fordi de ikke er blevet fÞdt pÄ ny, fordi de ikke er blevet forenede med Jesu dÄb.
Har I nogensinde set et billede af et hjerte gennemboret af en pil? Det viser Guds altopofrende kĂŠrlighed. Gud elskede os sĂ„ meget, at han frelste os fra alle synder med evangeliet om vandet og Ă
nden. âFor sĂ„ledes elskede Gud verden, at han gav sin enbĂ„rne sĂžn, for at enhver, som tror pĂ„ ham, ikke skal fortabes, men have evigt livâ, (Joh 3:16).
I mÄ acceptere den kÊrlighed, som Jesus gav os ved at blive dÞbt og udgyde alt sit blod pÄ korset. Vores hjerter mÄ forenes med Guds retfÊrdighed. Vi mÄ leve i forening med Jesus. Et trofast liv i forening med Kristi retfÊrdighed er smukt. Paulus siger definitivt i Rom kapitel 6, at vi skal leve i troen i forening med Guds retfÊrdighed.
GĂžr vi, som Paulus siger i Rom 7:25, og tjener Guds lov med vores hjerner, men syndens lov med kĂždet? GĂžr vi det? Ja, det gĂžr vi. Det er derfor, at vi, som Paulus, altid mĂ„ have hjerter, som er forenede med Guds retfĂŠrdighed. Hvad sker der, hvis vi ikke forener vores hjerter med Vorherres retfĂŠrdighed? Total ĂždelĂŠggelse.Â
Dem, som forener sig med Guds retfĂŠrdighed, lever forenet med hans kirke. Hvis I tror pĂ„ Guds retfĂŠrdighed, sĂ„ mĂ„ I forene jer med hans kirke og hans tjenere. KĂždet forsĂžger altid at tjene syndens lov, sĂ„ vi mĂ„ leve ved troen og igen og igen fundere over Guds lov om livet. Hvis vi husker pĂ„ og spekulerer over Guds retfĂŠrdighed hver dag, vil vi blive forenede med ham. Det er derfor, at Bibelen siger, at bĂŠsterne, som tygger drĂžv, er rene (3 Mos 11:2-3).Â
Foren jer med Guds retfĂŠrdighed. FĂžler I en ny styrke, der stiger op, eller gĂžr I ikke? ForsĂžg at forene jer med Guds retfĂŠrdighed nu! Lad os sige, at I med jeres hjerter havde forenet jer med Jesu dĂ„b. Har I sĂ„ stadig synd i jeres hjerter eller ej? â Det har vi ikke.- Nu er Jesus Kristus dĂžd pĂ„ korset. Tro pĂ„ dette af jeres hjerter. Er I ogsĂ„ i hjertet blevet forenede med denne kendsgerning? SĂ„, er vi dĂžde eller ej? â Vi er dĂžde. â Og er Kristus genopstĂ„et fra de dĂžde? â Ja. â Jamen, sĂ„ er vi ogsĂ„ genopstĂ„ede fra de dĂžde. NĂ„r vi forenes med Kristus i vores hjerter, sĂ„ bliver vores synder vaskede bort; vi dĂžde pĂ„ korset sammen med ham og er genopstĂ„et fra de dĂžde med Kristus.
Men hvad sker der sĂ„, nĂ„r vi ikke forenes med Kristus? âHvad snakker du om? NĂ„ ja, du snakker om Jesu dĂ„b. Du mener, at i det Gamle Testamente var det hĂ„ndspĂ„lĂŠggelsen pĂ„ sonofferet, og i det Nye Testamente var det dĂ„ben, som Jesus modtog af Johannes DĂžberen. MĂ„ske er det sandt! Men hvad er der sĂ„ fantastisk med det, at alle gĂžr sĂ„dan et stort nummer ud af det?âÂ
Dem, som kun i teorien tror pĂ„ hans dĂ„b, har ikke den sande tro, sĂ„ til slut forlader de Kristus. Den teoretiske tro, som den information de studerende fĂ„r i skolen af lĂŠrerne, er ikke nok til at gĂžre sig fortjent til Guds retfĂŠrdighed. Men der er studerende, som virkelig respekterer deres lĂŠrere og forsĂžger at lĂŠre af deres lĂŠreres personlighed og ledelsesevner. Vi mĂ„ ikke acceptere Guds ord blot som viden, men forankre det i vores hjerter sammen med hans personlighed, kĂŠrlighed, barmhjertighed og retfĂŠrdige ord. Vi mĂ„ forkaste vores trang til kun at lĂŠre om viden, nĂ„r vi undervises i Guds ord.Â
Sindet hos dem, som allerede er dybt forenede med Guds ord, er mÄlbevidst og vil tjene Herren og have et godt fÊllesskab med ham, og de berÞres ikke let af situationer. De bevÊger sig kun med stor varsomhed for at opfylde Den Store Opgave. Men smÄ ting berÞrer let dem, som endnu ikke har forenet deres hjerter med ham.
Vi mĂ„ fĂ„ vores tro forenet med Vorherres retfĂŠrdighed. Vi mĂ„ ikke lade vores hjerter blive rystet af de smĂ„ ting i verden. Dem, som forenede deres hjerter med Kristus, blev dĂžbt til Jesus, dĂžde pĂ„ korset med ham og genopstod sammen med ham for at blive frelst fra deres synder. Vi er ikke folk af denne sekulĂŠre verden, og derfor mĂ„ vi tro. Vi mĂ„ forenes med hans retfĂŠrdighed for at gĂžre ham tilfreds, ham, som kalder os sin retfĂŠrdigheds tjenere.Â
Hvis I forener jer med Guds retfĂŠrdighed, vil jeres hjerter altid have fred og vĂŠre opfyldt af glĂŠde, fordi Herrens magt vil vĂŠre vores. Vi kan leve fantastiske, velsignede liv, fordi Gud i overflod hĂŠlder sine velsignelser og sin guddommelige magt ud over os.
Lad jeres hjerter forene med Guds retfĂŠrdighed. SĂ„ vil I vĂŠre i stand til at forene jer med Guds tjenere, som jeg, fĂ„ en stĂŠrk tro pĂ„ hans ord gennem gensidigt fĂŠllesskab og ivrigt tjene hans arbejde. Herren har vasket jeres synder bort, selvom jeres tro mĂ„ske er sĂ„ lille som et sennepsfrĂž. Forbliv forenet med ham, isĂŠr med hans dĂ„b, selvom I er utilstrĂŠkkelige.Â
Vi takker Gud for at give os troen forenet med Herren gennem Jesu dĂ„b og hans blod pĂ„ korset. Vi mĂ„ forene vores hjerter med Herren fra nu af og til vi mĂžder Vorherre. Vi er svage pĂ„ egen hĂ„nd, sĂ„ vi bliver nĂždt til at forene os. Har I lĂŠrt om troen, som forener jeres hjerter med den retfĂŠrdighed, som Jesus opfyldte? Har I fĂ„et den tro, som er forenet med Jesu dĂ„b? I mĂ„ nu besidde den tro, som er forenet med Jesu dĂ„b og blodsudgydelse. Dem, som ikke besidder en sĂ„dan tro, vil ikke blive frelst og lever liv, som ikke er trofaste. Derfor er Guds retfĂŠrdighed essentiel i jeres liv.Â
At forenes med Herren medfĂžrer velsignelsen i syndernes forladelse, og at vi kan leve som Guds bĂžrn gennem troen pĂ„ Guds retfĂŠrdighed. Det er mit ĂŠrlige Ăžnske, at Guds retfĂŠrdighed bliver jeres retfĂŠrdighed. Jesus Kristus er jeres tros Herre og Guds retfĂŠrdighed. Tro! Og modtag Guds retfĂŠrdighed. SĂ„ vil Guds velsignelser vĂŠre med jer.Â
Â
Â
Vi mĂ„ ikke blot tilbyde Gud vores tilbedelseÂ
Â
Nogle kristne tror ikke pĂ„ Guds retfĂŠrdighed og priser kun Herren. âGud tag det, der er mit, og gĂžr det til dit. Min tilbedelse, mit liv, mit offer. Selvom det ikke er meget, sĂ„ giver jeg det hele til dig, min Konge. Jeg vil kun leve for dig min Herre. Ă
h, HelligĂ„nden kommer som ildâ. Vi mĂ„ ikke blive som disse kristne. De kommer for at lovprise hver eneste dag og for at tilbede Gud, sĂ„ Gud har ingen chance for at gĂžre noget for dem.Â
Mennesker generer Gud ved at vĂŠre for dedikerede. Gud er trĂŠt af vores blinde tilbedelse. De opfordrer Gud til at modtage deres âmenneskeligeâ retfĂŠrdighed. De rĂ„ber konstant til Herren: âĂ
h Gud, accepter vores tilbedelse!â imens de vasker gulvet, fejer trappen, beder og lovpriser, ja spiser endda imens. Det er besynderligt, at de fleste kristne i dag blot fortĂŠller Jesus, at han skal acceptere deres tilbedelser med deres kĂžd, imens de ikke kender Guds retfĂŠrdighed eller tror pĂ„ den. Vi mĂ„ for en tid sĂŠtte vores tilbedelser til side og acceptere Guds retfĂŠrdighed, som bestĂ„r af Jesu dĂ„b og hans blod pĂ„ korset.
Vores tilbedelser i kÞdet har ingen effekt for Gud. Men mennesker beder alligevel Gud om at acceptere deres tilbedelse og til gengÊld tilgive dem deres synder. Det er lige sÄ tÄbeligt som hvis en grim og beskidt tigger giver alle sine ejendele til en millionÊr og sÄ til gengÊld beder om at fÄ lov til at bo i herskabsboligen som kompensation for hans vÊrdilÞse og beskidte ejendele. Gud Þnsker ikke, at vi skal prale af vores egen retfÊrdighed. Gud Þnsker, at vi skal tro ved at tro pÄ Jesu dÄb og hans blod pÄ korset.
Kristendommen er ikke den form for religion, som mennesker skabte i denne verden. Kristendommen er ikke som andre religioner i verden sĂ„som buddhismen, som krĂŠver, at man fortsĂŠtter med at bede, bukke og rense sig selv. Vi skal ikke nĂŠre en sĂ„dan tro; at bukke og bede om velsignelse til en, der har grundlagt en verdslig religion. Vi mĂ„ ikke tilbyde vores tilbedelse og bede om hans velsignelse til gengĂŠld, men i stedet kende og acceptere Guds retfĂŠrdighed, fordi han Ăžnsker at give den til os.Â
Vi vil modtage syndernes forladelse, nÄr vi tror pÄ Jesu dÄb af Johannes DÞberen og hans blodsudgydelse pÄ korset. Jesus blev dÞbt for at overtage al synd i verden og dÞde for at rense synden bort én gang for alle. Derfor behÞver han ikke at gentage sin dÄb og dÞd.
I Hebr 10:18 stĂ„r der: âMen nĂ„r synden er tilgivet, er der ikke lĂŠngere brug for syndofferâ. Jesus tog al vores synd pĂ„ sig ved at blive dĂžbt og dĂžde Ă©n gang og opfyldte al Guds retfĂŠrdighed. Nu har vores tro pĂ„ dĂ„ben og Kristi blod genoprettet vores forhold til Gud.
Paulus taler videre: âLad derfor ikke synden herske i jeres dĂždelige legeme, sĂ„ I adlyder dets lysterâ, (Rom 6:12). Vi vil regere sammen med Jesus Kristus, som er Vorherre og den evige Kongernes Konge. Synd skal ikke herske over jer. Den tid, hvor synden herskede over os, er ovre. Vi mĂ„ ikke fĂžlge kĂždets onde begĂŠr eller ambitioner. Vi kan sagtens overvinde alle disse ting, fordi Gud gav os sin fuldendte retfĂŠrdighed.
Â
Â
Stil jeres hjerte og lemmer til rĂ„dighed som redskaber for Guds retfĂŠrdighedÂ
Â
âStil heller ikke jeres lemmer til rĂ„dighed for synden som redskaber for uretfĂŠrdighed, men stil jer selv til rĂ„dighed for Gud som levende, der fĂžr var dĂžde, sĂ„ bruger I jeres lemmer for Gudâ, (Rom 6:13).Â
Paulus fortĂŠller os om tre vigtige betingelser for at modstĂ„ synd. FĂžrst og fremmest skal vi ikke adlyde vores dĂždelige krop og dens lyster. Vi mĂ„ afvise, hvad vores gamle selv forsĂžger at gĂžre i lystens vold. For det andet mĂ„ vi ikke stille vores lemmer til rĂ„dighed for synden. Vi mĂ„ bremse vores lemmer, som er vores evner, fra at blive brugt som redskaber for uretfĂŠrdighed. For det tredje skal vi stille vores lemmer til rĂ„dighed som redskaber for Guds retfĂŠrdighed.Â
FĂžr vi troede pĂ„ Jesus, stillede vi vores hĂŠnder, fĂždder, mund og Ăžjne til rĂ„dighed for synden. Vi blev syndens redskaber og fulgte, hvor end den ledte os. Men nu mĂ„ vi beslutte at afholde os fra at bruge vores lemmer som redskaber for uretfĂŠrdighed og synd. Vi mĂ„ ikke lade synden herske over os uden modstand. NĂ„r fristelsen fra synden nĂŠrmer sig, mĂ„ vi sige: âSynd, du dĂžde med Kristusâ. Og vi mĂ„ bekende, at Gud er Herren over hele vores eksistens.Â
I et troens liv skal vi bĂ„de huske pĂ„ de ting, som bĂžr gĂžres og de ting, som ikke bĂžr gĂžres. Vi mĂ„ ikke stille vores lemmer til rĂ„dighed for synden, men til rĂ„dighed for Gud. Hvad vi skal gĂžre, er lige sĂ„ vigtigt, som det vi ikke skal gĂžre. Hvis vi ikke stiller noget til rĂ„dighed for Gud betyder det, at vi faktisk stiller det til rĂ„dighed for synden. For eksempel hvis vi stiller vores tid til rĂ„dighed for Gud, sĂ„ vil vi ikke have tid til at stille den til rĂ„dighed for synden. Vi mĂ„ blive syndens fjender og tilhĂžre Ă©n familie sammen med Gud.Â
Vi kunne mĂ„ske sige: âJeg har ikke modet til at overvinde syndenâ. Men i Romerbrevet 6:14 fortĂŠller Paulus os, at vi ikke skal tĂŠnke pĂ„ den mĂ„de: âSynden skal ikke vĂŠre herre over jer, for I er ikke under loven, men under nĂ„denâ. Hvis vi stadig er under syndens herredĂžmme, sĂ„ vil vi helt sikkert synde igen. Men hvis vi er under Guds nĂ„de, sĂ„ vil det holde hĂ„nden over os og bringe os sejren. SĂ„ salmeskriveren fortĂŠller: âLad ingen uret fĂ„ magten over mig!â, (Sl 119:133).Â
SÄ lÊnge som vi lever pÄ denne jord, sÄ vil synden finde vej til os. Selv efter, at vi har bekendt, at vi allerede er dÞde i Kristus, vil synden forsÞge at vÊlte os og herske over os. Hvis vi forsÞger at vÊre retfÊrdige for os selv og lever under loven, kan vi ikke blive frie for syndens magt. Men vi skal huske pÄ, at vi har troen, troen pÄ Guds retfÊrdighed. SÄ synden kan ikke herske over os. Vi mÄ vide dette og rÄbe det ud.
I mĂ„ alle tro pĂ„ Guds retfĂŠrdighed og bekende det med jeres mund. âFor med hjertet tror man til retfĂŠrdighed, med munden bekender man til frelseâ, (Rom 10:10). Det er virkelig vigtigt for jer at tro pĂ„ Guds retfĂŠrdighed med jeres hjerter og bekende det med jeres mund.
SĂ„ nĂ„r som helst synden forsĂžger at herske over os - hver gang vreden forsĂžger ar styre vores tanker, hver gang utroskab og liderlighed forsĂžger at nedbryde os, grĂ„digheden trĂŠder ind og frister os til at bedrage andre for at forbedre vores liv, had og mistro vokser frem, eller misundelse griber om vores hjerter â sĂ„ mĂ„ vi rĂ„be: âJesus har fjernet alle disse synder!â Vi mĂ„ rĂ„be ved vores tro: âSynd! Du kan ikke herske over mig. Gud har med sin retfĂŠrdighed frelst mig helt og aldeles fra mine synder, fra ĂždelĂŠggelse, fra forbandelse og fra Satanâ.Â
Udtrykket âvi lever for Gudâ betyder, at vi lever retfĂŠrdigt pĂ„ grund af vores tro pĂ„ hans retfĂŠrdighed. Guds retfĂŠrdighed gjorde dem, som troede pĂ„ Jesu dĂ„b og blod, fuldendte. Det er derfor, at vi dĂžde for synden og levede for Gud ved troen pĂ„ hans retfĂŠrdighed. Der er intet sĂ„ vigtigt som at vide og bekende, at vi er Ă„ndeligt genopstandne ved at tro pĂ„ Guds retfĂŠrdighed.
Paulus sagde, at hvor synden fandtes i overflod, fandtes nÄden desto mere (Rom 5:20). Paulus blev sÄ misforstÄet og folk sagde, at man skulle synde endnu mere for at fÄ mere nÄde. Men Paulus afviste dem. Tingene hÊnger ved selv efter vi har fÄet troen pÄ hans dÄb og blod. De verdslige synder vil omkranse os og forsÞge at overtage vores hjerter.
Men nÄr det sker, sÄ kan vi forlade os pÄ Guds retfÊrdighed og overvinde vores svagheder eller manglende tillid med troen. Vi kan leve som Guds bÞrn, og han vil vÊre tilfreds med os. Med en sÄdan tro var vi i stand til at dÞ for synden og leve med Gud. Vi kan leve resten af vores liv i troen pÄ og i vores strÊben efter Guds retfÊrdighed og vi vil leve for altid i hans rige, nÄr vi er der.
Rom 6:23 siger: âFor syndens lĂžn er dĂžd, men Guds nĂ„degave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herreâ. Amen. Dem, som har bekendt, at Kristus er deres Frelser, tror pĂ„ magten ved hans dĂ„b og effekten af dommen pĂ„ korset. Amen.
Halleluja! Pris Herren!