- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Due to COVID-19 and disruption to international mail service
we have temporally suspended our ‘Free Print Book service’.
In the light of this situation we are not able to mail you the books at this time.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Emne 9 : Romerbrevet (Kommentar til Romerbrevet)
[Chapter 6-3] Brug Jeres Lemmer Som Retfærdighedens Instrumenter (Rom 6:12-19)
(Rom 6:12-19)
”Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så bruger I jeres lemmer for Gud som redskaber for retfærdighed. Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden. Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke! Ved I ikke, at den, I stiller jer til rådighed for som trælle og viser lydighed, må I også være trælle for og vise lydighed, hvad enten det er synden, og det fører til død, eller det er lydigheden, og det fører til retfærdighed? Men Gud ske tak for, at I, der var syndens trælle, er blevet lydige af hjertet imod den lære, I blev indført i! Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden”.
Vi kan ikke fortsætte med at synde for at opnå større nåde
I Romerbrevet kapitel 6 fortæller apostelen Paulus os, hvordan de retfærdige skal leve efter de er blevet frelst fra synden. Med Jesu dåb tydeliggør han ”troen”. Vores synder blev tilgivet én gang for alle gennem troen på dåben, korset og Jesu genopstandelse.
Vi kan ikke være opfyldte af Guds retfærdighed og frelse uden Jesu dåb. Hvis Jesus ikke havde fjernet alle vores synder, da han blev døbt, ville vi ikke være i stand til at sige, at vi er retfærdige efter vi har modtaget syndernes forladelse.
Vi kan tillidsfuldt sige, at vi er retfærdige, fordi alle vores synder blev overført til Jesus, og fordi han blev korsfæstet og dømt for alle vores synder. Romerbrevets kapitel 6 lærer os både om frelsen ved troen og om de retfærdiges praktiske liv. ”Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større?”, (Rom 6:1). I de foregående afsnit siger han: ”Og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større, for at nåden, ligesom synden har hersket i og med døden, skal herske ved retfærdighed til evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre”, (Rom 5:20-21). Verdens synd kan ikke overskygge Guds kærlighed og retfærdighed, ligegyldigt hvor alvorlige de end måtte være. Vores synder blev tilgivet ved Guds kærlighed og retfærdighed gennem troen på det sande ord.
Bibelen siger, at vi ikke kan fortsætte med at synde, så nåden bliver desto større, selvom vi, som lever i kødet, har modtaget tilgivelse for alle vores synder. ”Hvordan skulle vi, som er døde for synden, stadig kunne leve i den? Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden”, (Rom 6:2-4).
Vi er begravet med Jesus gennem dåben til døden
Vores gamle selv er blevet korsfæstet med Jesus. Dette betyder, at vi er døde for synden. Alle vores synder blev overført til Jesus, og han døde i vores sted. Derfor er Jesu død vores død til synden. ”Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden”. Vores gamle kødelige selv blev begravet sammen med ham gennem dåben til døden.
Herren tog vores synder på sig gennem sin dåb og døde på korset i syndernes sted. Han var fra naturens side uden synd. Men han tog alle syndernes synd på sig og blev dømt i deres sted. Tror I på dette? Han behøvede ikke selv at blive dømt, men vi, som var syndere, blev døbt ved ham, for vi blev døbt til Jesus Kristus.
Apostelen Paulus lagde stor vægt på Jesu dåb. Vi prædiker også om Jesu dåb. Det er ikke forkert at prædike om hans dåb fra en troendes synspunkt. Jesus tog syndernes synder bort gennem sin dåb og døde for dem, ligesom en synder overførte sin synd ved at lægge sine hænder på syndofferets hoved og dræbe det på det Gamle Testamentes tid.
Johannes Døberen døbte Jesus, Guds Lam. Han tog hele verdens synd på sig, da han blev døbt som syndofferet. Derfor var hans død vores død og alle troendes død. Alle, som blev døbt til Jesus Kristus, blev begravet med Jesus Kristus. Dem, som ikke er døbt til Jesus, kan hverken frelses, tro, fornægte sig selv eller overvinde verden.
Kun en person, som tror på Jesu Kristi dåb, ved, at han eller hun døde på korset med ham. Denne person regerer og overvinder verden, fornægter sig selv. Han eller hun kan stole på Guds ord og tro på det. Kun dem, som tror på, at Jesu dåb er den eneste måde, hvorpå han eller hun kan bære al synd i verden, modtager syndernes forladelse, som er hans perfekte frelse.
Kernen i frelsen gennem syndernes forladelse er dåben og Jesu blod. Hvis Jesus ikke havde fjernet syndernes synd gennem sin dåb, ville hans død ikke have haft noget med vores frelse at gøre. Frelsens omdrejningspunkt er Jesu dåb. Al synd i verden blev overført til Jesus, da Johannes Døberen døbte ham.
Vi kom til at leve med Gud og til at vandre i et nyt liv
Apostelen Paulus siger: ” Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden”, (Rom 6:4). Alle dem, som blev døbt til Jesus Kristus, har frelsen gennem troen, blev begravet sammen med ham og fik nye liv gennem ham. Denne tro er en stor tro. Troen på hans dåb er troen, som er etableret på stabil grund.
”Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans”, (Rom 6:4-5). Vi kan forenes med Gud ved troen på Jesu dåb.
Nu kan dem, som tror på Jesus Kristus, vandre i et nyt liv. Vores gamle selv, som eksisterede før vi blev født på ny, døde, og vi blev som nye, og vi er nu i stand til at handle på ny, leve på en ny måde og leve ved en ny tro. En genfødt person lever ikke på den gamle måde eller tænker som før. Grunden til, at vi må fornægte vores gamle måder at tænke på, er på grund af vores gamle jeg døde på korset sammen med Jesus Kristus.
I 2 Kor 5:17 står der: ”Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” Herren blev døbt i Jordanfloden for at fjerne vores synder, blev døbt og genopstod fra de døde. Således frelste han alle syndere fra deres synder for at få dem til at vandre i et nyt liv. Vores gamle ”ting” såsom elendighed, trængsler, bitterhed og sårede hjerter er forsvundet. Nu er vores nye liv begyndt. At blive frelst er et nyt udgangspunkt i vores liv.
Gud sagde til Israels folk, at de skulle fejre påsken, når de var undsluppet fra Egypten og kommet ind i Kanaans land. Flugten fra Egypten symboliserer frelsen fra synden. Gud sagde til Israels folk: ”Herren sagde til Moses og Aron i Egypten: ”Denne måned skal være jeres nytårsmåned. I skal regne den for den første af jeres måneder. Sig til hele Israels menighed: Den tiende dag i denne måned skal man tage et lam eller et kid til hver husstand i fædrenehuset. Hvis en husstand er for lille til et dyr, skal den være fælles med den nærmeste nabo om et dyr efter antallet af personer; I skal beregne det efter, hvad hver enkelt kan spise. Det skal være et lydefrit dyr, et årgammelt handyr; I kan tage det far fårene eller fra gederne. I skal tage vare på det til den fjortende dag i denne måned. Så skal hele Israels menighed slagte det, lige inden mørket falder på. De skal tage noget af blodet og komme det på de to dørstolper og på overliggeren i de huse, hvor de spiser det. De skal spise kødet samme nat; de skal spise det stegt med usyrede brød og bitre urter til. I må ikke spise noget af det råt eller kogt; det skal være stegt, med hoved, skanke og indvolde. I må ikke levne noget af det til om morgenen. Hvad der er til overs om morgenen, skal I brænde. Sådan skal I spise det: I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have sandaler på fødderne og stav i hånden; i al hast skal I spise det. Det er påske for Herren”, (2 Mos 12:1-11). Vi må huske på, at Gud beordrede dem til at spise kødet fra lammet med usyrede brød og bitre urter til i påskefesten.
Der sker mange bitre ting, efter man er blevet frelst fra synden. Bitre urter symboliserer selvfornægtelsen. Der er helt sikkert trængsler, men vi må huske på, at vi blev begravet sammen med Kristus. ”For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus”, (Rom 6:10-11).
Det er hjertet i det at være forenet med Jesus. Vi bliver forenede med Jesus ved at tro på hans dåb, korset og genopstandelsen, som han opfyldte. Hans mission inkluderer hans fødsel, at modtage dåben fra Johannes Døberen, korsfæstelsen, genopstandelsen, himmelfarten og hans genkomst for at dømme de døde. At tro på alt dette er den sande tro, som er troen på frelsen, dommen og Guds retfærdighed.
I rom 6:10 står der: ”For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle”. Jesus vaskede ikke alle vores synder bort ved to forskellige begivenheder. Jesus vaskede alle vores synder bort på én gang. Rom 6:10-11 proklamerer: ”Det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus”. Vi er vitterligt døde for synden, men levende for Gud. Nu er vi levende for Gud. Vi har fået nye liv og er blevet nye skabninger.
”Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så bruger I jeres lemmer for Gud. Som redskaber for retfærdighed. Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden”, (Rom 6:12-14).
”Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden”. Vi har ingen synd efter vi er blevet udfriet, ligegyldigt hvilke svagheder, der er blevet afsløret i vores liv. Vi har helt sikkert stadig svagheder, fordi vi lever videre i kødet. Men synden hersker ikke over os. Der er ingen fordømmelse for os, fordi vi har modtaget syndernes forladelse gennem troen på Jesu dåb og på syndens dom gennem hans blod, ligegyldigt hvor svage vi end er. Vores ufuldstændigheder er også synder.
Det er sandt, at synden ikke kan herske over os. Gud gjorde, at synden ikke kunne herske over de retfærdige. Herren rensede synden helt væk gennem Jesus dåb én gang for alle, så at synden ikke kunne herske over os, ligegyldigt hvor svage vi end må være. Han betalte syndens løn på korset. Troende er uden synd, fordi Herren har betalt syndens løn.
De retfærdige kan se, at mange svagheder og ufuldstændigheder afsløres hos dem, men synden kan ikke herske over dem, og der er ingen fordømmelse for dem, når de stoler på Herren igennem troen. Derfor kan vi altid vandre i vores nye liv.
Stil jeres lemmer til rådighed for Guds retfærdighed
Herren har velsignet de retfærdige, så de kan leve nye liv hver dag. Men kan de fortsætte med at synde? Aldeles ikke. I Rom 6:13 står der: ”Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så bruger I jeres lemmer for Gud som redskaber for retfærdighed”.
”Men Gud ske tak for, at I var syndens trælle”. Vi var fra naturens side slaver af synden, men Bibelen siger: ”I, der var syndens trælle, er blevet lydige af hjertet imod den lære, I blev indført i! Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden”, (Rom 6:17-18).
Vi, som er blevet retfærdige, er blevet frigjort fra synden og er blevet slaver for Guds retfærdighed, som kan være retfærdige ved nåden. Vi er fuldstændigt befriet fra synden og er i stand til at være retfærdige. Vi blev de retfærdige, som kan arbejde for hans retfærdighed.
Men hvad skal vi gøre med vores lemmer, når vi er blevet frelste? Hvordan skal vi opføre os i kødet, når vi er blevet udfriede? Bibelen siger: ”Nu skal I lade dem trælle for retfærdigheden”, (Rom 6:19). Hvad gør kødet, selvom vi er blevet frelst fra synden? Kødet falder for synden, selvom vi ikke har synd i vores hjerter. Derfor kan vi undslippe at falde for synden, når vi stiller vores lemmer, vores kroppe, til rådighed for retfærdigheden. Det betyder også, at vi simpelthen skal stille os til rådighed for retfærdigt arbejde, fordi vi er blevet retfærdiggjorte.
Vi skal træne os selv i gudsfrygt
Er vi uden synd, selvom kødet er så svagt, når vi er blevet frelst? Det er sikkert, at for dem, som tror på Jesu dåb, korset, genopstandelsen, genkomsten og Jesu endelige dom, er der ingen synd. De er syndfrie. Vi skal blot stille vores lemmer til rådighed for det retfærdige arbejde, og vores hjerter ønsker også at arbejde med retfærdigheden. Men kødet har det ikke godt med at arbejde for hans retfærdighed. Så i 1 Tim 4:7 står der: ”Øv dig i gudsfrygt”. Vi må træne os selv i at være mere gudfrygtige.
Det sker ikke på kort sigt. Når vi forærer bøger om evangeliet væk til folk, skammer vi os måske, hvis vi møder folk, vi kender. Vi undgår dem måske og går hjem, fordi vi skammede os. Men hvis vi forsøger at gøre det flere gange og tænker: ”mit gamle selv er allerede dødt”, og så får modet til at sige: ”du kommer i helvede, hvis ikke du bliver frelst, så tag imod denne bog og læs den, så du kan blive frelst!”, så kan vi stille vores lemmer til rådighed for retfærdigheden, når vi handler på denne måde.
Rom kapitel 6 fortæller os om, hvordan vi skal lade vores lemmer trælle som retfærdighedens slaver for hellighedens skyld. Vi må stille vores lemmer til rådighed som retfærdighedens slaver. Vi må gøre det mange gange. Det sker ikke på kort tid. Vi må prøve igen og igen. Vi vil komme til at se, hvor interessant det er at komme i kirken, hvis vi forsøger at komme i kirken. Vi skal ikke tænke: ”jeg tror på det, men jeg vil hellere tro på det derhjemme. Jeg ved jo, hvad præsten vil prædike om”. Både hjertet og kroppen bør være i kirken. Troen vokser kun i hjertet, når vi stiller vores lemmer til rådighed for retfærdigheden.
Ve må stille vores lemmer til rådighed for retfærdighedens arbejde. Forstår I, hvad jeg siger? Vi må ikke afholde os fra at mødes og møde lederne i kirken. Når I går til markedet, så må I hellere komme forbi kirken, åbne døren og sige: ”jeg gik lige forbi på min vej til markedet. Hvad sker der?” At komme forbi kirken ofte er at stille sine lemmer til rådighed som retfærdighedens slave.
Så vil en kirkeleder sige: ”Søster, vil du være venlig at gøre dette rent?” ”Ok”. ”Og kom venligst igen i aften”. ”Hvorfor?” ”Fordi vi har ungdomsmøde i aften”. ”Ok. Jeg kommer igen i aften”.
Vi har meget travlt i denne verden, men hvor skal vi først stille vores lemmer til rådighed, når folk i verden beder os om at deltage i deres møder?
Vi må stille os selv til rådighed for kirken. Vi må komme i kirken, selvom vi bliver bedt om at deltage i en forretningsmiddag med vores kolleger på arbejdet. Vi skal ikke lade vores kroppe gå på restaurant, når vores hjerter er i kirken. Hvis vi får vores kroppe til at undslippe verden og lader dem være i kirken, så vil både vores kroppe og vores hjerter være trygge.
Hvad tænker I? hvis jeres kroppe befinder sig på syndige steder, så vil I blive Guds fjender mod jeres vilje og selvom jeres hjerter ønsker at blive forenede med kirken.
Vi må øve vores gudsfrygt sammen med Ånden
Vi må stille vores kød til rådighed som retfærdighedens slaver, men det betyder ikke, at vores kød er fuldendt. Vi må stille vores lemmer til rådighed for retfærdigt arbejde igen og igen, selvom vores kød har en tendens til at gøre, som det passer det. Vi går sædvanligvis den samme vej. Det kommer an på, hvad vi stiller vores lemmer til rådighed for.
Apostelen Paulus siger: ”Stil jeres lemmer til rådighed for retfærdigheden for hellighedens skyld. Stil jeres lemmer til rådighed som instrumenter for Guds retfærdighed”. Det kommer an på, hvordan I tæmmer jeres kød. Hvis I tæmmer jeres kød ved at gå ud og drikke, så vil kødet automatisk gerne ud og drikke. Så derfor skynder kødet sig hen til en bar, mens I er i kirken. Hvis I sidder på en bar, har jeres hjerter det dårligt. Men hvis I sidder i kirken, har jeres kroppe det dårligt, mens hjerterne har det godt.
Kødet har også personlighed. Kødet kommer an på, hvordan hjertet tæmmer det. Kødet siger ”jeg kan godt lide alkohol”, når vi drikker igen og igen. Men kødet siger ”jeg hader det”, når vi ikke drikker. Hvorfor? Fordi kødet ikke er tæmmet. Det kommer an på, hvordan vi tæmmer kødet, selvom hjertet er helliggjort. Helligånden tager sig af vores hjerter. Helligånden holder stadig fast i os, selvom vi ikke er i kirken. Men vi må stille vores lemmer til rådighed for retfærdigheden for hellighedens skyld. Så kom i kirken igen og igen.
Dem, som er blevet frelst, må øve sig i gudsfrygt. Bibelen siger til os, at vi skal adlyde Guds ord og lade os føre af det. Grunden til, at vi skal lade os føre af Guds ord, er, at vi altid ønsker at lade os føre af kødets lyster og tænker, at kødet er vores. Fordi vi handler, danser og drikker, som vi har lyst til, er det svært for os at sidde og koncentrere os under gudstjenesten i kirken. Så en leder må lede os. ”Sæt jer derned og lyt til Guds ord”. ”Ok”.
Vi skal være tålmodige, selvom vi kommer til at kede os, når vi lytter til en prædiken, og tænker: ”jeg må sidde her og være tålmodig. Hvorfor keder jeg mig sådan, når jeg kan sidde tre timer i en bar? Hvorfor kan jeg ikke holde ud at sidde her blot en enkelt time? Der er kun gået én time, siden prædikenen begyndte. Jeg har drukket i fem timer i en bar og endda spillet poker i 20 timer uden en pause”.
Det hele kommer an på, hvordan man tæmmer kødet. Kødet, som sædvanligvis sætter sig ned i kirken, hader at gå på bar. Men for en person, som er vant til at drikke, er det at sidde ned i kirken et helvede. Jeg ønsker, at I skal holde ud i adskillige dage, og så kan I lære at holde ud. Det er meget hårdt, indtil I tæmmer kødet. Vi må tilbringe vores tid i kirken, når vi ønsker at lave andre ting med vores tid.
Vi tilbringer tiden i kirken med at snakke med ledere, brødre og søstre for at tæmme kødet. Jeg har det så godt i kirken, og der er intet, som forfører mig der. Men når jeg går på gaden, er der mange ting, der forfører mig! Der er mange fristelser såsom tøj i udstillingsvinduerne. Det tager mig to timer at komme hjem, når jeg kigger på alle de ting, jeg gerne vil kigge på, og til sidst kommer jeg måske på afveje.
Jeg går hen for at kigge på noget besynderligt, hvis jeg spotter noget besynderligt. Senere siger jeg til mig selv: ”hvornår kommer jeg egentlig hjem? Jeg vil have, at der er nogen, der fører mig hjem”. Så lad derfor være med at gå fra sted til sted, når I går hjem. Vi må gå lige hjem efter gudstjeneste, tage med kirkebussen og gå direkte derhen, hvor vi skal. Hvis I tænker: ”lad være med at samle mig op på vej til kirke. Jeg kommer alene i kirken. Jeg har stærke benmuskler, så der er ingen grund til, at jeg skal køre med bussen”, så husk på, at I måske kommer på afveje for at blive fristet. I skal være taknemmelige for, at I kan køre med kirkebussen til kirken og tilbage igen, så snart gudstjenesten er ovre og I behøver ikke bekymre jer om ubrugelige ting. I har bedre af at læse Bibelen, bede og gå i seng, så snart I kommer hjem.
Det ville være bedre for jer at leve sådan. En mand tænker måske: ”jeg har en stærk tro. Jeg har ingen synd. Jeg vil bevise noget over for mig selv. Jeg vil ikke drikke, selvom jeg går på bar. Hvor synden herskede, herskede nåden desto mere. Jeg er fyldt med nåde”. Hvis han tænker sådan og går på bar, så vil hans ven sige: ”hej, tag en drink”. ”Nej, har du nogensinde set mig drikke? Jeg drikker ikke mere”. ”Tag en drink alligevel”. ”Nej”. ”Hvorfor drikker du ikke bare et glas vin?” Hans ven hælder vin op i et glas og giver det til ham. Men han tænker: ”jeg drikker sodavand, selvom du frister mig til at drikke alkohol”. Så kommer han i tanke om, at engang drak han rigtig meget og tænker: ”hvor ville det være skønt. Hvorfor giver du mig ikke et glas mere? Jeg vil bare tage en drink”. Han drikker hurtigt sin sodavand.
Så bliver hans ven klar over, at han ønsker at drikke og hælder vin i det tomme glas. ”den er ikke så stærk. Du kan drikke det som en cocktail”. ”Nej. Jeg burde ikke. Ved du ikke, at jeg tror på Jesus?” Men til sidst drikker han et glas alkohol, og hans ven, at han godt kan drikke. ”Bare drik i dag”. ”Ok. Jeg drikker i dag, men du burde tro på Jesus. Ok? Jeg er syndfri, selvom jeg drikker. Men har du synd? Du burde blive frelst fra dine synder”.
Det vigtige er, hvor vi tæmmer kødet
Mennesker er sådan. De er ikke noget særligt. Det vigtige er, hvor vi stiller kødet til rådighed. Stil jeres lemmer til rådighed for retfærdigheden for hellighedens skyld. Stil jeres lemmer til rådighed for helligheden, fordi kødet ikke er helligt. Jeg brugte drikkeri som et eksempel her. Men det er det samme for andre ting. Det kommer an på, hvordan vi tæmmer kødet.
Vi frelses ved troen i ét åndedrag, og det er evigt, men guddommeligheden i vores hjerter og kroppe afhænger af, hvordan vi stiller kødet til rådighed. Vi føler, at hjertet også bliver beskidt, når vi bruger vores kød for snavsets skyld, selvom hjertet er rent. Så kommer vi til at forsage vores tro, går imod kirken, tager Guds navn forfængeligt og fjerner os fra Guds nærvær og bliver narret af Satan. Til sidst bliver vi tilintetgjort.
Derfor skal I passe på jer selv ellers bliver I tilintetgjort. I må passe på. hvordan kan vi håndtere vores daglige synder, når vi er blevet frelst fra synden? ”Hvor synden herskede, herskede nåden desto mere”. Herren fjernede også alle vores daglige synder godt og grundigt, så vi aldrig kunne blive syndere igen, selvom vi synder mange gange.
Men vi har måske et problem, hvis kødet igen og igen hælder mod det onde. Hvor skal vi gøre af vores kød? Kødet skal gå den rette vej. Jeg har talt indtil nu for at få jer til at forstå dette.
Kødet bliver helligt, ligesom hjertet er helligt, og det bliver slave af Guds retfærdighed også i Guds øjne, når vi stiller det til rådighed som retfærdighedens instrument. Vi må fokusere på kirken, når vi er blevet frelst, hvis ikke vi ved, hvordan vi skal leve, når vi er blevet frelst. Bibelen siger, at kirken er som en kro. Vi drikker vand, spiser åndelig føde og fortsætter i fællesskab, ligesom vi ville have drukket og snakket med hinanden på en kro.
Kirken er det samme som en kro. Vi fortsætter vores fællesskab og snakker med hinanden i kirken, så vi går alligevel i kirken. En person, som sædvanligvis går i kirke, bliver en åndelig person, og en person, som normalt ikke går i kirke, kan ikke vandre med Ånden, ligegyldigt hvor stor en tro vedkommende tidligere har haft. Den person, som normalt kommer i kirken, vokser helt naturligt i ånden, ligegyldigt hvor svag han eller hun end må være. Det skyldes det åndelige fællesskab, som man får efter frelsen.
Der er intet andet sted end kirken for os. Jeg vil have, at I kommer til Guds kirke så mange gange, som I kan, og fortsætter fællesskabet med hans folk. Kom forbi kirken, deltag i gudstjenesten, lyt til Guds ord og rådfør jer med kirkelederne, ligegyldigt hvad I planlægger at gøre.
Vi må koncentrere vores liv omkring Guds ord og mødes i fællesskabet. Så kan vi uden at fejle få held med vores liv i troen. Vi kan blive anvendt på en værdifuld måde og blive velsignet af Herren. Jeg ønsker, at I skal stille jeres lemmer og hjerter til rådighed som instrumenter for Guds retfærdighed.
