• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 9 : Romerbrevet (Kommentar til Romerbrevet)

[Chapter 7-1] Introduktion Til Kapitel 7

2021.05.15 181
Idet han tænkte på det faktum, at før hans frelse blev hans legeme dømt til døden ved Guds lov, bekendte apostelen Paulus, at han var, idet han troede på Jesus Kristus, død for synden. Før vi mødte Guds retfærdighed - det vil sige, før vi blev født på ny - plejede de af os, som tror på Kristus, at leve under lovens herredømme og forbandelse. Således ville loven have haft herredømme over os, hvis ikke vi var blevet udfriet fra vores synder ved at møde Jesus Kristus, som gav os Guds retfærdighed. 
Paulus talte om åndelige begreber, som ikke let forstås konkret - og det er, at de, som er død for synden, er ikke længere under syndens herredømme, ligesom en kvinde, hvis mand er død, er fuldstændig fri fra sin forpligtelse overfor manden. Dette afsnit lyder måske enkelt, men åndeligt er det et altafgørende afsnit. Det betyder at, hvad enten de kan lide det eller ej, så er dem, som ikke har mødt Guds retfærdighed, dømt til at leve under lovens forbandelse. Det er fordi, at de endnu ikke har løst problemet omkring deres synder. 
Romerbrevet 6:23 fortæller os, at “Syndens løn er død,” som betyder, at synden først vil forsvinde, når lønnen er betalt. Hvis man tror på Jesus, men endnu ikke kender til Guds retfærdighed givet af Jesus, så lever man stadig i synden og må betale syndens løn. Dette er grunden til, at vi må møde Guds retfærdighed gennem Jesus Kristus. Kun ved at møde Guds retfærdighed kan vi dø for vores egne synder, befriet fra loven, og gifte os med vores nye ægtemand, Jesus Kristus. 
Vi kan finde Guds retfærdighed gennem Jesus Kristus, men uden at tro på Guds retfærdighed kan ingen udfries fra loven. Den eneste måde, hvorpå man kan undslippe loven, er at kende og tro på Guds retfærdighed. Har du fundet denne retfærdighed gennem Jesus Kristus? Hvis ikke, så er tiden nu kommet, hvor du skal forlade din egen retfærdighed og ydmygt vende tilbage til Guds ord. 
 
 

Mod Kristus efter at være død for synden

 
Paulus fortalte sine brødre i Rom: “I er også blevet døde for loven gennem Kristi legeme.” Du må have en præcis forståelse af, hvad det betyder, at ‘I er også blevet døde for loven gennem Kristi legeme.’ Ingen kan komme til Kristus uden at dø for synden gennem Kristi legeme. Med andre ord må vores synder dø med Jesu Kristi legeme. Det er kun muligt, hvis man tror på Jesu dåb af Johannes Døber og Hans død på korset.
Vi kan dø med Kristus for synden ved at tro på Jesu dåb af Johannes Døber. Fordi Jesus døde med hele menneskehedens synd overført til Sin krop ved dåben af Johannes Døber, døde vores synder også sammen med Ham, da vi troede på dette. At alle synder i verden blev overført til Jesus gennem Hans dåb af Johannes Døber er sandheden. Denne sandhed skal ikke blot kendes, men bæres i hjertet med troen. Vi må beholde denne tro, indtil vi kommer ind i Guds rige. Det er derfor, at Paulus sagde, at vi dør for loven gennem Jesu Kristi legeme. De, som tror på denne sandhed, kan komme til Jesus Kristus, leve med Ham og bære Guds retfærdige frugter. 
Vi bør ikke tro på bogstavets anciennitet, men på den nye sandhed i Helligånden. Syndere begår faktisk flere synder på grund af loven. Det er fordi, at loven åbenbarer flere synder, som er gemt inden i den, og derved bliver folk mere bevidste om deres synder, og den tillader dem at synde endnu mere. En af lovens funktioner er at få os til at genkende vores synder, men den fungerer også ved at åbenbare mere af syndens natur og får os dermed til at begå flere synder. Hvis ikke det var for loven, som Gud gav os, så ville vi ikke vide, at der var så meget synd gemt inden i os. Men Gud gav os Sin lov, og denne lov gør ikke blot synden endnu mere syndefuld, men den får os også til at begå flere og flere synder. 
Derfor siger Paulus, at eftersom vi er døde for synden gennem Kristi legeme, så må vi nu tjene Herren med troen på Guds retfærdighed. Han fortæller os, at vi skal tjene Herren med hjælp fra Helligånden og udfrielsens gave givet til os for den tro, vi nærer dybt i vores hjerter, i stedet for at tjene Ham med troen på ordets bogstav. Som Bibelen fortæller os, at “Bogstavet dræber, men Ånden giver liv,” må vi følge Herren ved at erkende den sande mening med evangeliet om vandet og Ånden, som er Guds retfærdighed. Når vi tror på Guds ord, med andre ord, så må vi kende og tro på den sande mening gemt i det skrevne ord. 
 
 

Men er loven så syndig? Sandelig ikke!

 
Paulus forklarede Guds lov ved at understrege dens funktioner. Dette viser, hvor vigtigt det er at tro med den rette forståelse af lovens funktion. Før så Paulus på sine egne synder på sin egen måde, og på grund af dette kendte han ikke sine egne synder, men gennem Guds lov blev han i stand til at indse, at hans hjerte var begærligt. 
Jeg håber, at de, som tror på Jesus i dag, også er i stand til at opnå den samme forståelse om loven, som den Paulus opnåede. Der er så mange mennesker, som, idet de ikke har indset sandheden om loven, forsøger endnu hårdere at leve deres liv efter loven. De går i kirke og tror, at hvis de blot prøver lidt hårdere, så vil de være i stand til at overholde hele loven. Men faktisk er det sådan, at disse mennesker overhovedet ikke vil være i stand til at finde Guds retfærdighed. 
De har ikke erkendt den dybere mening med loven, som Gud har givet, og er derfor blevet strenge overholdere af loven. De er hykleriske og blinde og ude af stand til at se deres egne hjerter, og de ved ikke, at de går imod Guds retfærdighed i det kristne samfund. I dagens kristendom findes der mange af denne slags folk. De, som ikke i sandhed kender Guds retfærdighed og har accepteret Jesus som deres udnævnte frelser i den lovlydige tro, vil ikke blive undtaget fra den evige døds straf. 
Paulus erklærede, at gennem Guds bud indså han begærligheden i sit eget hjerte. Da han erkendte sine synder gennem budene, var Paulus stadig lovlydig og troede, at han måtte overholde Guds lov. Guds bud åbenbarede begærligheden i Paulus’ hjerte og gjorde Paulus’ synder endnu mere syndefulde. Dette er, hvordan Paulus kom til at erkende, at han ikke var andet end en alvorlig synder. 
Der er tolv arter af synd i det menneskelige sind. Da Paulus var uvidende om lovens faktiske funktioner, så han sig selv som en ærværdig person, idet han ikke indså, hvor syndefuld han faktisk var. Men resultatet af hans anstrengelser for at leve efter Guds bud viste ham, at han var langt fra at leve op til budene, og at disse bud blot åbenbarede hans synder endnu mere. 
Hvordan er folk, når de tror på Jesus? Da du først begyndte at tro på Jesus, så har du måske været fyr og flamme i din tro, men som tiden gik, vil du have stødt på de mange fundamentale synder, som er i dig. Hvordan fandt du disse synder? Det er gennem den skrevne lov og budene, at vi har fundet ud af, hvor fyldte vores hjerter er med alle de tolv synder. Og vi krymper os ved at se vores syndefulde sjæle foran loven. Det er fordi, vi ser, at gennem loven er vi vitterligt alvorlige syndere.
Det er derfor, at nogle mennesker skabte Doktrinen om Retfærdiggørelsen for at trøste dem selv. Denne doktrin hævder, at selvom vi har synd i vores hjerter, så vil Gud alligevel betragte os som retfærdige, blot fordi vi tror på Jesus. Dette er ikke andet end en menneskeskabt doktrin. Folk har skabt og troet på denne slags doktriner for at gemme deres synd, idet de forsøgte at leve i selvtilfredshedens doktrin. Men fordi de stadig i lovens øjne er syndere, så vil deres synder tynge deres samvittighed mere og mere. For at blive udfriet fra alle vores synder har vi intet andet valg end at tro på det evangelium, som indeholder Guds retfærdighed. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan blive udfriet fra alle vores synder. 
Som Paulus i sin fortid troede, at Gud gav budene for, at de skulle efterleves, anså han det kun for naturligt, at han ville forsøge at gøre sit bedste for at overholde dem. Ikke desto mindre, i modstrid med dette, fandt han, at disse bud slog hans sjæl ihjel på grund af synden. Til sidst indså Paulus, at han havde misforstået og fejlagtigt troet på Guds bud.
Alle har i hjertet de tolv forskellige slags synder, som nævnes i Markusevangeliet 7:21-23: “Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menn.9eskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.”
Paulus og alle andre indså til sidst deres synder gennem Guds bud. Igennem loven indså de deres synder og blev slået ihjel, og så opdagede de Guds retfærdighed gennem Jesus Kristus og troede på den. Hvad er din forståelse af Guds retfærdighed? Forsøger du stadig at følge budene, og tror du, at du kan overholde dem alle? Gud gav os Sin lov, for at vi kan indse vores synder og vende tilbage til Ham - at blive udfriet fra synd, med andre ord, ved at tro på Guds retfærdighed. Vi må have den rette forståelse af hvorfor, Gud gav os budene og tro på dem på den rigtige måde. Når du har indset denne sandhed, så vil du vide, hvor dyrebart evangeliet om vandet og Helligånden er. 
De, som tror på Guds bud kan erkende, hvor store syndere de er i Guds øjne. Folk, som ikke kender budenes rolle og ikke tror på Guds retfærdighed, vil støde på store problemer i deres religiøse liv og til slut blive ledt til deres egen ødelæggelse. Det er fordi, at det ganske enkelt er umuligt at afholde sig fra synd, når man lever i en verden, som er fuld af synd. Det er derfor, at nogle mennesker endda trækker sig tilbage til afsides liggende bjerge og forsøger at leve asketiske liv. De tror, at ved at leve i bjerge langt fra verdens synd, kan de undgå at begå synd, men sådan hænger det ikke sammen. 
Vi må indse at, selvom det er sandt, at alle i denne verden begår synd og derfor har synd i hjertet, så kan udfrielsen fra synd findes i viden om og troen på Guds retfærdighed. Selvom vi kunne undgå verden for at slippe for synden, så ville vi stadigvæk være ude af stand til at undslippe synden i vores hjerter. Det er fordi, at synden findes i vores hjerter. For virkelig at blive syndfrie må vi tro på evangeliet om vandet og Ånden. Guds lov og Hans bud gør vores synder endnu mere syndefulde. De, som kender alvoren af deres synder, må kende og tro på Guds retfærdighed, som er åbenbaret til os igennem evangeliet om vandet og Ånden. 
“Budet, som skulle have ført til liv, viste sig at blive min død. For med budet fik synden et påskud og forledte mig og dræbte mig med det” (Rom 7:10-11). Vi må have den rigtige forståelse af loven. De, som har misforstået loven, vil tilbringe hele deres liv nedsunket i loven, idet de forsøger at undslippe loven indtil deres sidste dag. Kun de, som kender lovens sande rolle, vil elske og tro på Guds retfærdighed opfyldt af Jesus. Kender du så Guds retfærdighed? 
Paulus, apostelen, sagde, at fordi han ikke var blevet genfødt i fortiden, havde han dengang tilhørt kødet og været solgt til synden. Han bekendte også, at selvom han ønskede at leve efter Guds lov, så endte han altid med at gøre det, som han ikke ønskede at gøre - at begå synd. Dette skete, fordi han ikke havde Helligånden i sig, eftersom han ikke havde Guds retfærdighed. Paulus indrømmede derefter, at grunden til, at han begik synd imod sin vilje, skyldtes synden i hans hjerte, for han manglede endnu på den tid at finde Guds retfærdighed.
Ikke desto mindre erkendte Paulus én lov, og den lov var syndens lov - hans mest grundlæggende erkendelse af det faktum, at mennesket, som har synd i hjertet, ikke kan undgå at synde. Han indså også, at den indre person stadig ønskede at leve ifølge Guds lov for altid. Men Paulus indrømmede, at ligesom syndens træ bærer syndens frugter, så var han en synder, som blot kunne fortsætte med at leve i synd, fordi han, idet han endnu ikke havde mødt Jesus, ikke havde modtaget syndernes forladelse. Det var med andre ord korrekt, at han skulle dø for sine synders skyld. 
Dette er grunden til, at han bekendte, at han var en ulykkelig mand, idet han klagede: “Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?” (Rom 7:24) Dette var Paulus’ erindring om sig selv, da han var syndig. Du burde overveje at overføre Paulus’ bekendelse til dig selv. Er du stadig fængslet i denne dødens krop, som ikke kan overholde loven? Vi må tro på Guds retfærdighed. I evangeliet om vandet og Ånden er Guds retfærdighed gemt, og vi kan opnå Hans retfærdighed ved at tro på dette evangelium. 
Paulus kunne udfries fra al denne elendighed ved at tro på Jesu Kristi dåb og Hans død på korset.