• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 9 : Romerbrevet (Kommentar til Romerbrevet)

[Chapter 7-5] Kødet Tjener Syndens Lov (Romerbrevet 7:24-25) 

2021.05.15 194
(Romerbrevet 7:24-25)
“Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov.” 
 
 

Det er en lov, at kødet tjener synd 

 
Hvordan er dit liv i troen? “Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt” (Matt 26:41). Er du ikke også sådan?
Bibelen fortæller os også: “Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov.” Og det er disse love, som dominerer os. Vores hjerter er skabt til at elske Gud og til at elske sandheden, men det er kun naturligt for kødet at tjene syndens lov. Guds ord fortæller os, at hjertet tjener evangeliet og Hans retfærdighed, mens kødet kun tjener synden. 
Ved du, hvad syndens lov er? Vi vil gerne leve trofaste liv, så vi, helgenerne og Guds tjenere, føler os så modige som løver, når vores kød rent faktisk ikke tjener synden. Men vi har ingen magt, når vores kød tjener og er optaget af synden. Vi tror måske, at vi vil blive lykkelige og fulde af mod ved ikke mere at synde, men i virkeligheden har vi ikke tillid til, at vi ikke mere vil synde. Helgenernes hjerter og Guds tjeneres hjerter krymper på grund af dette. 
“♬Alle mine synder er borte! ♪ Gennem Golgatas nåde!♬” Selvom vi er frelste og priser Gud på denne måde, har vi ingen selvtillid til at leve, når vi tænker på vores fremtidige liv i troen. Vi tænker på kødets svaghed og kommer til denne konklusion: “Jeg burde ikke leve på denne måde i fremtiden; Jeg burde ikke mere synde.” Men når vi igen forlader os på Herren og står fast på Guds retfærdighed, giver vi Gud løfter, idet vi siger: “Herre, tak. Halleluja. Jeg vil følge Dig til den dag, jeg dør.” Dernæst tjener vi af al kraft Gud i en rus, men den varer ikke længe, for snart bliver vi skuffede over os selv igen, når vi synder på ny. Faktisk er alle helgener og Guds tjenere, som er blevet frelst, således. På denne måde bliver vi nedtrykte af det faktum, at kødet kun tjener synden. 
Jeg ved, at Herren ikke ønsker, at vi bliver bundet til kødets svaghed. Dette er også grunden til, at Paulus adskilte ånden fra kødet. “Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov.” Vores kød kan ikke forbedres. Kødet tjener kun syndens lov. Paulus siger, at dette er loven. Kødet er skabt til at tjene og følge synd og kun synd. Forstår du dette? Det er loven. Hvem kan forandre loven? Hverken du eller jeg kan. Hvem skal vi da tjene med vores hjerter? Vi bør tjene Gud. Vi bør elske Gud, sandheden, sjælene og Hans retfærdighed af hele vores hjerte. 
 
 

Forvent ikke meget af kødet 

 
Kødet ønsker kødelige fornøjelser, tryghed, fred, glæde og stolthed - ikke Guds retfærdighed. Kødet ønsker, at alt skal gøres, som det har lyst til. 
Forvent ikke meget af kødet og sig ikke: “Hør her, kød, jeg vil have, at du opfører dig bedre.” Opgiv dine forventninger om, at kødet vil forbedre sig. Stol ikke på, at vores kød elsker Gud og Hans retfærdighed eller, at det ønsker at tjene Guds retfærdighed og lide for Ham. 
De, som forventer noget godt fra kødet, er tåbelige. Hvad skal vi da gøre? Alt gøres ifølge Guds lov. Selv hvis vi kender den, kan vi da ændre Guds lov? Selvfølgelig kan vi ikke ændre den, for det er Herrens lov. 
Det er Guds lov, som får kødet til at tjene synden. Hvis vi føler os deprimerede, og vores ansigt er mørkt, så skyldes det, at vi tjener kødet. Vores kød vil have, at vi lever godt, så kødet retfærdiggører altid sig selv. Lad os ikke retfærdiggøre os selv; lad os snarere lade kødet være som det er. Jeg vil have, at du skal leve efter troen på Herren med dit hjerte. Kødet kan ikke undgå synden, før den dag det dør, fordi kødet tjener altid synden. Vi kan ikke slippe bort fra selv at synde. Du tænker måske: “Kødet forandres måske til det bedre.” Men sådan er det aldrig. Eller når du ubevidst begår synd, tænker du måske: “Det er på grund af den dårlige stemning.” Nej! Det har overhovedet ikke noget med omstændighederne at gøre - kødet er bestemt til at tjene synd fra begyndelsen! 
Kødet gør aldrig noget godt. Kødet synder, indtil det dør. “Vil kødet forbedre sig?.” Forvent det ikke, for du vil blive ganske skuffet. Ligegyldigt hvor ofte du beslutter dig og siger til dig selv: “Jeg vil ikke opføre mig på denne måde” kan kødet ikke gøre andet end onde ting selv imod dine egne ønsker. Hvem blandt os har ikke i deres sind besluttet sig for ikke at synde? Det har vi alle! Men det er Guds lov, at kødet kun skal tjene synden. 
Katolske præster og nonner, såvel som munke og eneboere i alle religioner forsøger at leve hellige liv med deres kød. Men det er umuligt for kødet at leve et ubesmittet liv. De lever deres liv som hyklere. Det er umuligt for os at handle godt med kødet. Kødet tjener syndens lov. Det er den lov, som Gud har etableret. Ligesom en mide ikke kan flyve, imens en cikade nyder at flyve i luften, så er det loven. Ligesom en mide kan lide at spise beskidt mudder, kan det menneskelige kød lide at begå synder. Kan du helt ærligt sige, at der er noget, du kan forvente af dit kød? Selvfølgelig ikke. Det er derfor apostelen Paulus sagde: “Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov” (Rom 7:25).
Vores kød synder, indtil vi dør. Det kan ikke gøre andet end at synde. Ville kødet ikke synde mere efter en lang trænings periode? Nej! Kødet kan ikke forbedres. Er det dermed i orden, at kødet synder, så meget det vil? Nej! Det er ikke det, jeg her siger. Jeg mener blot, at kødet ikke kan undgå at synde. Vores synd afhænger ikke af vores vilje eller egenskaber. Vi kan ikke gøre andet end at synde, selvom vi ikke ønsker at synde, og vi synder mere, hvis vi prøver ihærdigt ikke at synde. 
“Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?” (Rom 7:23-24) Det er umuligt for kødet at gøre noget godt, fordi kødet bringer os ind i syndens fangenskab.
Folk hader at sige denne sandhed, og de skammer sig over den. De siger: “Hvordan kan du sige dette ganske åbenlyst?.” Men var det ikke Paulus selv, som sagde det ganske klart? Kødet tjener syndens lov. Vi tjener synd på trods af vores vilje, indtil vi dør. Vi fødes ikke blot for at synde. Ikke desto mindre er det umuligt at nægte, at kødet ikke er syndens instrument. 
 
 
Herren gjorde os i stand til at tjene Ham i tilstrækkelig grad
 
Elskede helgener, hvad tror I? Tror I, at I kan tjene Herren med jeres kød, hvis I bliver ved med at prøve? Er det muligt? Nej!
Hvem frelste os fra alle vores synder? Det gjorde Jesus. Udfriede Jesus Kristus så os fra alle kødets synder, os, som tjener syndens lov? Frelste Jesus Kristus virkelig os, som tjener syndens lov og begår synd igennem hele vores liv, fra alle kødets synder? Frelste Herren os virkelig fra alle vores synder? Svaret er et bestemt ja! Selvfølgelig gjorde Han dette! Det er umuligt for kødet ikke at synde, og det er umuligt for dig at opnå syndernes forladelse og blive udfriet fra Guds fordømmelse gennem dit kød. Men Herren gjorde det muligt. Herren retfærdiggjorde os, og Han frelste os fra alle vores synder, selvom vi synder konstant. 
Jesus Kristus, Vorherre, har frelst os. Hvem er Herren, som har frelst os? Det er Jesus Kristus. Hvem er så Jesus? Han er Guds Søn og alle troendes Herre. Han er Herren, som har frelst os. Jesus Kristus, Vorherre, gjorde os fuldendte til forskel fra synden. Jesus Kristus gjorde os i stand til at tjene Ham. 
Herren gjorde os i stand til at leve uden synd. Den allestedsnærværende Herre, som skabte os og frelste os fra alle vores synder. Vor Herre frelste os fuldstændigt og retfærdiggjorde os, selvom kødet tjener syndens lov, indtil det dør. Det er derfor, at Paulus, apostelen, takkede Gud gennem Jesus Kristus, Herren. Vi kan heller ikke takke Herren nok for at sende Jesus Kristus, Vorherre, til os.
Vi må vide, hvor fantastisk Herrens frelse er, hvor stor og nådig den er. Vi kan ikke gøre andet end takke Herren for Hans almægtige magt, som har frelst vores fordærvede kød, som ikke gør andet end at synde, indtil det dør. Herren frelste os med Sin magt og gjorde vores lemmer til instrumenter, som skal tjene Ham i troen. Herren frelste os fuldstændigt, så at vi ikke længere ville være syndens tjenere. 
Har vores Herre ikke frelst os fuldstændigt? Selvfølgelig gjorde Han det! Han har frelst os fuldt og helt. Han har gjort os i stand til at tjene Ham i tilstrækkelig grad. Hvem gjorde dette fantastiske? Det gjorde Vorherre! Hvem vendte de, som ikke kan gøre andet end at synde med deres kød, til retfærdigheden og til at tjene Gud? Det gjorde Vorherre! Herren frelste os, som synder gennem hele vores liv, fra alle vores synder. Han forandrede os også, så at vi kunne tjene Hans retfærdighed. 
 
 

Herren har frelst os fra alle vores synder

 
Vi må tænke over dette, fordi vi er mennesker. Jeg tænker over, hvor fantastisk Herrens frelse er, fordi jeg er et menneske. Havde jeg ikke vidst, at kødet kun tjener synd, så ville jeg altid have været skuffet over det. Jeg ville sikkert have opgivet livet i troen på grund af mine synder, selvom jeg allerede havde modtaget syndernes forladelse. 
“Før jeg blev frelst, kunne jeg holde det ud, selvom jeg syndede. Men hvis jeg stadig synder nu, gør det ikke nogen forskel, om jeg blev frelst eller ej. Hvad er formålet med at blive født på ny?” Du tror måske, at du bliver et bedre menneske end før. Du føler måske, at dit kød vil blive bedre, nu da du er blevet frelst, bedre end da du ikke var frelst. De, som endnu ikke er blevet født igen, forstår ikke, hvad jeg siger. 
Vi kan kun takke Jesus, når vi ved og tror på, at alle kødets synder er blevet tilgivet. Jeg takker Herren, som fjernede alle de synder, som jeg begår, indtil jeg dør. 
I den tidligere udgave af den koreanske salmebog, er der en salme, som lyder således: “Halleluja. Pris Ham! Alle mine tidligere synder er blevet tilgivet! Og jeg går med Herren Jesus, så hvor jeg end går hen, er det Himlens Rige.” Hvad betyder dette? Hvis Herren blot fjernede alle vores tidligere synder, hvad skal vi så gøre nu? Vi skal ikke synde med kødet mere; vi må bede for tilgivelse af hele vores hjerte, når vi begår synd, og vi skal leve godt samtidig. Men dette er blot Satans frygtelige trick. 
Intet er sødere end dette trick. Satan narrer os, idet han siger: “Alle dine tidligere synder er blevet tilgivet. Så hvis du går med Jesus, og hvis du ikke synder mere, så kan du komme ind i Himmeriget. Men når du synder i fremtiden, må du angrende bede om tilgivelse, så at du kan komme ind i Himmeriget. Forstår du?” De fleste tror så på dette, når de læser Bibelen. De synger salmer og græder: “♪Halleluja! Pris Ham! ♬Alle mine tidligere synder er blevet tilgivet! Og jeg går med Herren Jesus, så hvor jeg end går hen, er det Himlens Rige♪”. 
Men de kan ikke holde op med at synde. Det er Guds lov om kødet. Kødet kan ikke undgå at synde igen og igen. Så de tror, at de må bede om tilgivelse. De fremsiger dygtigt angrende bønner for at modtage tilgivelse for deres daglige synder. Efter bønnerne synger de salmer: “♪Halleluja. Pris Ham! ♬Alle mine tidligere synder er blevet tilgivet! Og jeg går med Herren Jesus, så hvor jeg end går hen, er det Himlens Rige ♪” Men varer det så længe som to dage eller tre dage? De synder igen efter få timer, ikke engang dage. De kan bede og faste for at opnå tilgivelse, men de kan ikke undslippe Guds uforanderlige lov, mens de lever i kødet. 
Er ordene i salmen sande? Er det kun vores synder i fortiden, som er blevet tilgivet? Vorherre har fjernet alle vores synder ikke blot de tidligere synder. Vi kan nu prise Ham: “♪Halleluja! Pris Ham! ♬ALLE mine synder er blevet tilgivet! Og jeg går Herren Jesus, så hvorhen jeg går er det Himlens Rige.♪”
De, som er blevet frelst, bliver måske forvirrede, når de synder igen, hvis de ikke ved, at det er Guds lov, at deres kød skal synde, indtil de dør. De mister hurtigt roen i sindet, når de finder ud af, at deres kød er lige så ondt, som hos dem, der ikke er blevet født på ny. De er kun rolige, når de ikke synder. Det er et fænomen, som kan findes hos alle de kristne, som endnu ikke har modtaget syndernes forladelse. De synger med deres læber: “♬Alle mine synder er borte.♪ Alle dine synder er også borte. Alle vores synder er borte!♬” Men hvis de synder igen, tror de, at de skal bede om tilgivelse igen. Jo oftere de synder, jo lavere synger de: “♬Alle mine synder er borte, ♬Alle dine synder er også borte….,” og som tiden går, bliver de mere og mere skuffede over dem selv. 
Vorherre har frelst os fuldstændigt fra vores synder. Vorherre har frelst os fra alle synderne, så at vi kunne prise og takke Ham, hvornår vi vil og i hvilken som helst situation. Vi kan nyde freden med Ham og bede Gud om hjælp altid gennem Jesus Kristus. 
 
 

Hvis vi ved, at kødet kun tjener syndens lov, så kan vi undslippe synden gennem tro

 
Hvorfor er dit liv i troen så hårdt? Du er besat af troens hårde liv, fordi du ikke kender sandheden, at kødet kun tjener syndens lov. Vi må leve vores åndelige liv ved at kende denne sandhed. 
Vi kommer til at kende Guds sandhed og forandrer os, når vi flittigt lytter til Hans ord og har fællesskab med hinanden. “Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie” (Joh 8:31-32). “Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!” Herren har frelst os fuldstændigt fra alle vores synder, så at vi kan takke Gud hele tiden. Tror du på dette? Herren har frelst os fra alle vores synder. 
Alle mine synder er borte. Alle dine synder er også borte. Bliv aldrig overvældet eller nedtrykt af dine egne tanker - de vil ikke føre dig noget sted hen. Vi kan følge Herren, takke Ham og leve et liv i troen, når vi ikke er under syndens åg. Hvis vores tro skal stemme overens med vores handlinger, og hvis vi ved, at vi vil synde igen, så kan vi ikke altid glædes og følge Herren. Hvis Herrens frelse var den mindste smule ukomplet, så ville vi ikke være i stand til at følge Herren med megen fortrøstning.
Vi takker Herren, fordi Han fjernede alle vores synder. Vi priser og følger Ham med kraft. Hvis jeg ikke kan løse problemet med mine egne synder, hvordan kan jeg så frelse andre fra deres synder? Hvordan kan jeg prædike evangeliet til andre? Hvordan kan en druknende mand frelse andre druknende mænd? Hvis vi erkender, at vores kød ikke kan andet end at synde, så kan vi undslippe synden. Men hvis vi ikke indrømmer denne sandhed, så vil vi blive påvirket af de falske doktriner i en religion kaldet “kristendom.” 
Der er en sjov historie, og du kender den måske. Engang steg en ung katolsk præst op i en vogn sammen med to nonner fra hans kirke for at besøge en troende, som var ved at dø, i en landsby langt væk. Han sad mellem de to for at styre hestene. Den kønne unge nonne sad til højre for ham, og den grimme gamle nonne sad til venstre for ham. Der var ikke noget problem, da vognen kørte afsted på den jævne, brede vej ud af byen, men så snart de var på den smalle og ru vej i bjergene, begyndte vognen at svinge frygteligt fra side til side. Gæt hvad den katolske præst tænkte i sit sind. Når vognen var ved at svinge til højre, bad han: “Åh Gud. Gør som du vil.” Men når den svingede til modsatte side, græd han desperat i sit hjerte: “Åh Herre, led mig ikke ind i fristelse.” Han bad om to ting: “Åh Herre. Gør som du vil” og “Åh Herre, led mig ikke ind i fristelse.”
Vi er alle som ham. Vores kød tjener kun syndens lov, men vi må kende Herrens vilje og følge Ham i troen ifølge Hans vilje, fordi vi intet kan forvente af os selv. Vi er døde, og der er ingen mulighed for vores kød for forbedring. 
 
 
Vi følger Herren, fordi Han har frelst os fuldstændigt
 
Hvor tunge ville vi føle os, hvis vi kunne komme ind i himmeriget ved at handle godt, eller hvis vores frelse afhang af, hvor mange gode gerninger vi gjorde, eller synder vi begik? Herren siger til os: “I begår synd igennem hele jeres liv. Men jeg har fjernet alle jeres synder, som I vil begå til den dag, I dør. Jeg har gjort jer retfærdige. Jeg har gjort jer til retfærdige mennesker, som er uden synd. Jeg har frelst jer fuldstændigt. Takker I mig?” Hvad er vores svar? “Ja, vi takker Dig, Herre!” Han spørger igen: “Vil I følge mig?” Hvad svarer vi? “Ja, selvfølgelig vil vi det.” 
Vil du følge Gud? Selvfølgelig vil vi følge Herren, fordi Han fjernede vores synder. Hvis Herren kun havde fjernet 90% af al din synd, så ville du ikke være i stand til at følge Ham. Du kan klage til Gud, idet du siger: “Du skulle også have fjernet de sidste 10% af mine synder! Hvordan kan jeg selv løse dette problem? Hvordan kan jeg følge Dig, når jeg skal vaske mine urenheder bort selv?” Så på grund af disse synder, må vi stoppe med at følge Gud. 
Men nu vil vi frivilligt følge Herren, fordi Han har frelst os fuldstændigt fra al vores synd. “Ja, Du har frelst mig fuldstændigt. Jeg kan følge Dig fra nu af! Tak Herre! Jeg priser Dig. Jeg ærer Dig. Jeg elsker Dig!” Vi hengiver os selv til at tjene Herren, fordi vi elsker Ham, og fordi vi ønsker at følge Ham. Vi ønsker at følge Herren af hele vores hjerte, fordi Han har frelst os fra alle vores synder, og fordi vi er blevet rørt af Hans kærlighed. 
Det er det samme, når det handler om at gå i kirke. At komme til søndagens gudstjeneste er helt klart lettere, hvis vi ønsker at komme; hvis vi af en eller anden grund ikke har lyst til at deltage, så bliver det at gå i kirke blot én gang om ugen en stor byrde for os. Hvis du skal lytte til de samme tragiske ord igennem hver eneste gudstjeneste - “Mine damer og herrer, I skal angre alle de synder, som I har begået hele ugen” - så vil du efter nogle år stoppe med at gå i kirke. De, som har en stærk vilje, vil måske holde ud i længere tid, måske et årti eller endda to, men også de vil til sidst forlade kirken. Mange falske profeter tvinger folk, som lider på grund af deres synder, til at angre. Det er derfor, at så mange mennesker forlader kirken, fordi de synes, at det er for besværligt og vanskeligt at tro på Jesus.
Vi følger Herren og er påvirket af Hans kærlighed. Vi kan ikke gøre andet end prise Herren og synge: “♪Jeg elsker Jesus! Jeg vil ikke bytte Jesus med noget andet i denne verden♪” Vi følger Jesus, fordi vi virkelig elsker Ham.
Hvor fantastisk er Hans frelse. Herren gjorde os i stand til at tjene Ham uden den mindste smule synd. “Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Jesus Kristus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov” (Rom 8:1-2). Herren velsigner os til altid at takke og prise Ham. Han vil have os til at glædes og følge Ham hele tiden. Tror du på dette? 
Vær ikke plaget af dine egne svagheder. Herren fjernede synden hos alle dem, hvis temperament er ude af kontrol. Han fjernede også synden fra de utugtige og de ondskabsfulde folk. Får dette dig ikke til bare at ville følge Herren? Det er derfor, at vi elsker vores Herre. Vores Herre tvinger os ikke til at følge Ham eller pådutter os at tilbede Ham. Gud har velsignet os. Han blev vor Fader, og vi blev Hans børn, og Gud beder os om at følge Ham. Han fortæller Sine tjenere, at de skal tjene Ham.
Alle de, som er blevet frelst af Gud, er Hans tjenere. Gud velsigner alle Sine arbejdere og beder dem følge Ham. Herren kalder os ikke til Sig på grund af vores handlinger. Herren siger til os: “Jeg frelste jer fuldstændigt fra alle synder. Jeres temperament er ukontrollabelt. I har utugt inden i jer. Det kan overhovedet ikke beskrives. I er tåbelige. I burde forbandes på grund af jeres forfædres synder. Men jeg frelste jer, og jeg er ligeglad med de andre ting. I kan ikke gøre andet end synde hele jeres liv igennem, og alligevel fjernede jeg al jeres synd. Jeg led for jeres skyld og genopstod fra de døde for at rense jeres synd. Jeg gjorde alt dette, fordi jeg elsker jer. Jeg elsker jer, elsker I mig?” Hvad er svaret? “Ja, vi elsker dig, Herre. Du ved, at vi også elsker dig. Tak, Herre.” 
“Følg mig, og jeg vil gøre jer til menneskefiskere.” “Vær sikre, når jeg siger til jer, at han, som tror på mig, mine handlinger, det vil han også gøre; og han vil gøre større handlinger end jeg, for jeg skal hjem til min Fader,” sagde Herren. Tror du på dette? Hvor ondskabsfulde vi dog er! Hvor mange synder har vi begået foran Gud? Foregiv ikke, at du ikke synder. 
Igennem vores liv synder vi utallige gange. Men Herren har fjernet alle vores synder for evigt, selv når vores synder er lige så mange som stjernerne på himlen. Herren Jesus har fjernet alle vores synder fuldstændigt og tilstrækkeligt.
 
 
Gud gjorde os til Sine arbejdere ved at iklæde os retfærdighed 
 
Der er tider, hvor vi måske tror, at vi ikke kan følge Gud mere, når vi kigger på os selv. Nogle gange er vores hjerter så lyse som solskinsdage, men temmelig mørke andre dage. Fra tid til anden finder vi os selv i mørket, imens vi følger Herren efter vores genfødelse. Vi forandres, som om vi gik igennem fire årstider. Gud gav Noa otte forskellige årstider, da Noa gik ud af arken. Gud sagde: “Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre” (1 Mos 8:22). 
Opgangen og nedgangen i vores tro ophører heller ikke. Nogle dage priser vi Jesus i glæde, mens andre gange bliver vi vrede, når vi møder modgang. 
“Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud. Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer.” Dette er, hvad Herren sagde (Hebr 10:17-18). 
Kødet kan ikke gøre andet end at synde, indtil det dør. Det er kødets lov. Kødet tjener syndens lov. Dette betyder, at kødet kun kan synde. Men Gud gjorde dem, som kun kan synde, til Sine egne tjenere. Hvordan gør Gud os til Sine tjenere? Han kan da vel ikke gøre dem, som synder, til Sine tjenere?
Gud gjorde jer til Sine tjenere ved at fjerne alle de synder, som jeres kød begår til den allersidste dag, og Han betalte syndens løn for at gøre jer fuldendte. Han helliggjorde og kaldte jer til Sig, så I kunne blive Hans hellige arbejdere. Han gjorde os til Sine tjenere. Selvom vi er svage, har vi nu magten. “Hvilken magt?” spørger I måske. Vi har Hans retfærdigheds magt. Vi har den fuldendte magt ved at iklæde os Herrens retfærdighed. Med andre ord er vi blevet perfekte. Selvom vi er svage i kødet, er vi stærke i Ånden. 
 
 
Hvem kan tjene Herren?
 
“Som bedrøvede, dog altid glade, som fattige, der dog gør mange rige, som de, der intet har og dog ejer alt” (2 Kor 6:10). Vi har ingen synd, selvom vi virker syndige. Vi har ingen synd, selvom vi synder. Derfor kan vi hjælpe mange mennesker til frelsen med evangeliet om vandet og Ånden. Dette er Kristi mysterium og himmerigets hemmelighed. 
Jeg priser Herren, som har frelst os fuldstændigt. Hvem kan tjene Herren? De, som har lyst til at tjene Herren ved at prøve at undgå synd eller de, som tror, at Herren fjernede alle deres synder begået i hele deres levetid? Kun de sidste kan tjene Herren og behager Ham. Kun de, som tror på, at Herren vaskede alle deres synder bort fuldstændigt, kan tjene Ham. De hengiver sig frivilligt til Herren og investerer alle deres ejendele i Hans arbejde. De er stolte af at være Hans arbejdere, at være i stand til at gøre noget, uanset hvor lidt, for Herren. 
Nogle mennesker er bange for, at deres egen retfærdighed skal ødelægges, så de bliver aldrig vrede, selv når de er i en situation, hvor de burde blive vrede. Deres selvretfærdighed burde ødelægges. Vi bør kaste vores egen retfærdighed bort i skraldespanden, som vi kaster andet affald bort. Vores retfærdighed må ødelægges. Vi må trampe på den, skære den ud og smide den i skraldespanden. Vi kan kun takke Herren og ophøje Hans retfærdighed, når vi kaster vores egen retfærdighed bort. 
Sådanne mennesker kan prise og takke Herren, idet de synger: “Gå ind ad hans porte med takkesang, ind i hans forgårde med lovsang, tak ham, pris hans navn!” (Sl 100:4). De, som har deres egen retfærdighed, selvom de måske bliver frelst, kan ikke tjene eller elske Herren til dommedag. De, som ved, at kødet kun tjener synden igennem hele deres liv og tror på, at Herren fjernede al synd også de, som vil komme, ønsker at elske og tjene Herren tålmodigt. I deres hjerter er der en trang til at elske Herren. 
Har du det hjerte, som elsker og ønsker at tjene Herren? Har du det hjerte, som takker Ham?
 
 
Herren gjorde os i stand til at leve lykkelige liv uden synd 
 
Vi, Guds tjenere, lever i overflod og er lykkeligere end dem, som tjener en million dollars om året. Vi spiser vandmeloner om sommeren og ferskner og druer, når der er sæson for det. Vi kan spise, hvad vi vil. Vi er ikke fattige. Har du nogensinde levet et fattigt liv, efter at du er blevet udfriet? Vi har levet i overflod. 
Hvis vi følger Herren, kan vi leve i overflod. Den, som følges med Herren, skal intet fattes. Tror du på dette? Vi lever uden mangel på noget, selvom vi i verdens øjne ikke er rige. Tror du på dette? Nærer du uopfyldte behov og begærer ting, efter at du har mødt Herren? Vi mangler intet. Vi lever et mere rigt liv nu end før. Jeg selv, for eksempel, har sovet og levet bedre, end jeg nogensinde gjorde før.
Vor Herre har frelst os fuldstændigt. Ord kan ikke udtrykke denne velsignelse. Vor Herre har frelst os fuldstændigt og har gjort dig og mig i stand til at takke Gud gennem Ham. Hvor stor Hans nåde dog er!
“Jeg elendige menneske!” sagde Paulus, da han så på sit eget kød. “Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?” Vi synder gennem hele vores liv. Hvem frelste os fra alle de synder, som vi begår i kødet? Herren Jesus Kristus frelste os. Som Paulus også gjorde, takker jeg Gud gennem Jesus Kristus, Vorherre. Tak, Herre. Tak, fordi Du fjernede alle vores synder. 
Efter at apostelen Paulus opnåede Guds retfærdighed, levede han ikke længere med sin egen retfærdighed. Han bekendte mange gange, at hans kød var solgt til synden. Nogle mennesker hævder, at Paulus skrev kapitel 7 før, at han blev frelst, og kapitel 8 efter, at han blev frelst. Det er simpelthen ikke korrekt. 
Guds ord kan både anvendes på dem, som er frelste og dem, som ikke er frelste. Det kan anvendes på alle. De fleste teologer, som ikke kender Guds ord, er tilbøjelige til at adskille kapitel 7 fra kapitel 8 og tildele det første kapitel til dem, som endnu ikke er frelste, og det sidste kapitel til dem, som er frelste. De inddeler efter forgodtbefindende Guds ord i afsnit, selvom de ikke ved, hvordan afsnittene skal deles. Der er mange kloge og dog bedrageriske mænd på dette område. 
Herren har fuldstændigt og absolut fjernet alle vores synder. Jeg vil have, at du skal leve i troen ved at takke Gud. Jeg vil have, at du skal glatte rynkerne i dit ansigt. Herren har fjernet alle de mørke synder fra dit hjerte. Jeg takker Herren, som frelste os alle fra kødets synder.