- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Emne 9 : Romerbrevet (Kommentar til Romerbrevet)
[Chapter 7-6] Pris Herren, Syndernes Frelser
(Romerbrevet 7:14-8:2)
“Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden. For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov. Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov.”
Mennesket er en synder, som arvede synd
Alle mennesker arvede synden fra Adam og Eva og blev syndens sæd. Derfor er vi fra begyndelsen født som syndens efterkommere og vil uundgåeligt blive syndefulde skabninger. Alle mennesker i verden kan ikke undgå at blive syndere på grund af én forfader, Adam, selvom ingen af dem ønsker at blive syndere.
Hvad er syndens oprindelse? Den er nedarvet fra vores forældre. Vi bliver født med synd i vores hjerter. Dette er den syndernes nedarvede natur. Vi besidder 12 slags synd nedarvet fra Adam og Eva. Disse synder - utroskab, hor, mord, tyveri, begær, ondskab, bedrag, utugt, det onde øje, blasfemi, stolthed og tåbelighed - er inde i vores hjerter fra den dag, vi bliver født. Den grundlæggende menneskelige natur er syndig.
Således bliver vi født med 12 forskellige slags synd. Vi kan kun bekende, at vi er syndere, fordi vi bliver født med synden i vores hjerter. Et menneske fødes som synder og er uundgåeligt syndig, fordi han/hun har den oprindelige synd inden i sig, selvom han/hun ikke synder i hele livet. Man bliver syndig, fordi man fødes med synden i hjertet. Selv hvis vi ikke synder i kødet, kan vi ikke undgå synden, fordi Gud ser på vores hjerter. Så for Gud er alle mennesker syndere.
Mennesket begår overtrædelsens synd
Et menneske begår også overtrædelsernes synder. Han/hun begår synd med kødet, sprøjter arvesynden ud indefra. Vi kalder disse synder “misgerninger” eller “overtrædelser.” De er vores udvendige opførsels overtrædelser og stammer fra de tolv synder i vores hjerter. Den onde synd indefra får et menneske til at begå ulovlige handlinger og gør dermed os alle til syndere uden undtagelse. Et menneske virker i dets unge dage ikke til at være syndigt. Synden kommer ikke umiddelbart fra et lille barn, når det er meget lille, ligesom et ungt daddelblommetræ ikke bærer daddelblommer. Men jo ældre vi bliver, jo mere træder synden frem, og vi bliver bevidste om, at vi er syndere. Vi kalder disse synder misgerninger eller overtrædelser, og de er de synder, som vi begår gennem vores opførsel.
Gud siger, at begge er synder. Synden i hjertet og kødets synd er begge synder. Gud kalder et menneske en synder. Alle synder er inkluderet i hjertets synder og i opførslens synder. Så alle mennesker er født syndige i Guds øjne, hvad enten de synder gennem deres opførsel eller ej.
Ikketroende insisterer på, at mennesket oprindeligt er godt, og at ingen er født onde. Men David bekendte til Gud: “Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer. I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig” (Sl 51:6-7). Dette afsnit betyder: “Jeg kan ikke andet end begå synd som denne, fordi jeg er syndens sæd fra begyndelsen. Jeg er en stor synder. Så hvis Du fjerner mine synder, kan jeg frelses fra alle mine synder og blive retfærdig. Men hvis Du ikke fjerner dem, kommer jeg i helvede. Jeg er syndig, hvis Du siger, jeg er syndig. Men jeg er uden synd, hvis Du siger, at jeg er uden synd. Alt afhænger af Dig, Gud, og af Din dom.”
Strengt taget, i Guds øjne, kan ingen mennesker undlade at synde, fordi de arvede synden fra deres forældre. De er født som syndere uanset deres opførsel. Den eneste måde, hvorved man kan undgå synd, er ved at tro på Jesu frelse. Offentlig undervisning lærer vores børn falske læresætninger, hvis overordnede besked kan opsummeres på følgende måde: “Alle mennesker er født gode. Så lev et ærbart liv ifølge menneskets gode natur. Du kan gøre det gode, hvis du prøver.” De siger kun positive ting. Mennesker lever under de moralske princippers lærdom. Men hvorfor begår de synd i deres hjerter eller med deres kød i deres samfund eller i deres hjem? Det gør de, fordi de lever med arvesynden. Mennesker er født som syndens sæd. Et menneske kan ikke undgå at begå synd, selvom han/hun ønsker at gøre det gode. Dette beviser, at vi er født med synden.
Du må kende dig selv
Mennesker kan ikke undgå at begå synd med deres kød gennem hele deres liv, fordi de er født med synd. Dette er menneskehedens oprindelige tilstand - vi må først kende os selv. Sokrates sagde: “Kend dig selv!” Og Jesus sagde: “Du er syndig, fordi du blev undfanget i synd og blev født i synd. Så du må modtage syndernes forladelse.” Kend dig selv. De fleste mennesker misforstår dem selv. Næsten alle mennesker lever og dør uden at kende dem selv. Kun kloge mennesker kender dem selv. De, som forstår og tror på Jesu sandhed, efter at de har fundet ud af, at de er syndens sæd, er vise. De har ret til at træde ind i himlens rige.
De, som ikke kender dem selv, lærer folk at være hykleriske og ikke at synde mere. De lærer folk ikke at udtrykke den synd, som er inden i. Religiøse undervisere træner dem til ikke at synde og til at undertrykke deres synd, når de prøver at komme udenom dem. De er alle på vej til helvede. Hvem er de? De er Satans tjenere, de falske hyrder. Hvad de lærer er ikke, hvad Gud har lært os. Selvfølgelig sagde Vorherre ikke til os, at vi skal begå synd. men Han siger til os: “I er syndige. I er syndere og syndens løn er døden. I er på vej til ødelæggelsen på grund af jeres synder. Så I må modtage syndernes forladelse. Modtag frelsens gave, som redder jer fra al synd. Så vil alle jeres synder blive tilgivet, og I vil modtage evigt liv. I vil blive retfærdiggjorte, værdifulde helgener og Guds børn.”
Hvorfor gav Gud menneskene loven?
Paulus sagde: “Men loven kom til, for at faldet skulle blive større; og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større” (Rom 5:20). Gud gav os loven, så at vores synder gennem den ville blive åbenbarede endnu mere syndefulde (Rom 7:13). Han gav synderne Sin lov, så at de kunne tage deres synder alvorligt.
Gud gav loven til Israel, da Jakobs efterkommere levede i ødemarken efter Exodus. Han gav 613 bud. Hvorfor gav Gud menneskene loven? Gud gav dem først og fremmest loven for at lade dem se deres synder, og dernæst fordi de er født med synd.
De ti bud i loven viser, hvor alvorlige syndere menneskene er. “Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men de, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn. Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den. Ær din far og mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig. Du må ikke begå drab. Du må ikke bryde et ægteskab. Du må ikke stjæle. Du må ikke vidne falsk mod din næste. Du må ikke begære din næstes hus….eller noget som helst af din næstes ejendom” (2 Mos 20:3-17).
Gud gav os alle loven, og gennem den lærte Han os præcis, hvad slags synd vi har i vores hjerter. Gud lærte os, at i Guds øjne er vi komplette syndere, og Han oplyste os alle om den sandhed, at vi er syndere, fordi vi ikke kan overholde loven.
Kan et menneske på nogen måde overholde Guds lov? Da Gud fortalte israelitterne og hedningerne, at de ikke måtte have andre guder end Ham, ønskede Han at gøre det klart for dem, at de var syndere, som fra begyndelsen ikke engang kunne overholde det første bud. Gennem budene blev de klar over, at de elskede andre skabninger mere end Skaberen. De indså, at de tog Guds navn forfængeligt, at de skabte og tilbad afguder, som Gud hadede, og at de ikke hvilede, når Gud bad dem hvile for deres egen skyld. De fandt også ud af, at de ikke ærede deres forældre, de myrdede, de begik hor, og de gjorde alle de ulovlige gerninger, som Gud bad dem ikke at gøre. Med andre ord kunne de ikke overholde Guds lov.
Loven hersker over dem, som endnu ikke har fået tilgivelse for deres synder
Forstår du nu, hvorfor Gud gav os loven? Gud gav først loven til dem, som endnu ikke er født på ny. “Ved I ikke, brødre - jeg taler jo til mennesker, der kender loven - at loven kun er herre over et menneske, så længe det lever?” (Rom 7:1) Loven hersker over dem, som endnu ikke har opnået tilgivelse for deres synder. For hedningerne, som ikke kender Guds lov, bliver deres samvittighed en lov for dem. Når de handler ondt, fortæller deres samvittighed dem, at de har syndet. På samme måde fungerer de ikketroendes samvittighed som en lov for dem, og de genkender synden gennem deres samvittighed (Rom 2:15).
Hvorfor tjener du ikke Skaberen, når selv din samvittighed fortæller dig, at der er en Skaber? Hvorfor søger du ikke Gud? Hvorfor bedrager du dit hjerte? Du skulle skamme dig over dine synder og være bange for, at andre mennesker finder ud af, at du har syndet. Men syndere, som ikke anerkender Gud, og som bedrager deres hjerter, har ingen skam i livet.
Vi skammer os over os selv, når vi kigger op på himlen, jorden, andre mennesker eller på en hvilken som helst anden skabning, hvis vi er syndige. Gud gav mennesket samvittighed, og samvittighedens lov udpeger synden. Men de fleste lever uden Gud, spiller hyklere foran Guds øjne og lever, som de har lyst til. De kommer i helvede. Og Paulus minder dem om at tage hensyn til loven: “Ved I ikke, brødre - jeg taler jo til mennesker, der kender loven - at loven kun er herre over et menneske, så længe det lever?” Et menneske må fødes to gange - en gang som synder og derefter som genfødt ved Guds nåde og kan leve et retfærdiggjort liv.
Paulus forklarede på følgende måde, hvordan Herren frelste os fra syndens lovs forbandelse: “En gift kvinde er ved lov bundet til sin mand, så længe han lever; men dør han, er hun løst fra den lov, der bandt hende til ham. Hun vil altså stå som ægteskabsbryder, hvis hun bliver en andens, mens hendes mand er i live; men dør han, er hun fri fra loven, så at hun ikke er ægteskabsbryder ved at blive en andens” (Rom 7:2-3).
Hvis en gift kvinde har en affære, er hun ægteskabsbryder. Men hvis hendes mand er død, og hun ægter en anden mand, så er der ikke noget galt med det. Den samme logik passer på vores udfrielse fra syndens lov. Loven hersker over alle Adams efterkommere, hvis synder endnu ikke er blevet tilgivet. Den siger til dem: “I er syndere.” Så de bekender deres syndefuldhed under loven og siger: “Jeg kommer i helvede. Jeg er en synder. Det er rigtigt, at jeg skal i helvede, for mine synders løn er døden.” Men hvis vi bliver døde for loven gennem Jesu Kristi legeme, kan loven ikke længere herske over os, fordi vores gamle selv blev korsfæstet sammen med Kristus ved, at vi blev døbt til Ham.
Vores gamle selv er døde
Vorherre tog sig af vores gamle mænd, og Han gjorde os i stand til at gifte os med Ham. “Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde, og vi bære frugt for Gud” (Rom 7:4). Gud gav loven til alle mennesker, som blev født med synd grundet deres fælles forfader, Adam, så at synden gennem budene måtte blive endnu mere åbenbarede. Han havde fået dem til at hvile under Guds dom, men Han frelste dem gennem Jesu Kristi legeme. Jesus Kristus døde i vort sted. Er det ikke korrekt at ifølge Guds lov, skal vi i helvede? Jo, det er korrekt. Men Herren blev sendt til jorden, tog alle vores synder på Sig med Sin dåb i Jordanfloden, blev korsfæstet og forbandet ved lovens vrede i vort sted. Gennem dette, og kun dette, kan vi nu blive frelste og genfødte ved at tro på dette.
De, som ikke fødes på ny, kommer i helvede. De burde tro på Jesus og blive frelste. Vi må dø én gang med Jesus Kristus. Hvis vores gamle selv ikke dør én gang, kan vi ikke blive nye skabninger og træde ind i himmerige. Hvis vores gamle selv ikke var blevet dømt efter loven gennem vores forenede tro på Jesus Kristus, må vi dømmes og komme i helvede. Alle de, som ikke er blevet født på ny, bør komme i helvede.
De ikketroende lever godt, nyder alt, som et godt liv kan tilbyde, men de bekymrer sig ikke over den evige dom. Alle mennesker bør modtage Herrens tilgivelse og syndernes forladelse, mens de lever på jorden. Hver eneste sjæl må dø én gang i forening med Jesus gennem troen, fordi vi kan ikke fødes på ny, efter at vi har taget afsked med denne verden. Vi må dræbes én gang og blive udfriet fra vores synder gennem vores tro på Jesus Kristus. Gennem hvem? Gennem Jesu Kristi legeme. Hvordan? Ved at tro på, at Jesus kom til denne verden og fjernede alle vores synder. Er du død? Er der nogen, som endnu ikke er døde? Du tænker måske: “Hvordan kan jeg blive død? Hvordan er jeg i live nu, hvis jeg var død før?” Dette er hemmeligheden: det er det mysterium, som ingen religion nogensinde kan løse.
Kun de genfødte kan sige, at deres gamle selv allerede er døde i forening med Jesus. Syndere kan fødes på ny, og deres gamle selv kan kun dø, hvis de lytter til Guds ord fortalt af de genfødte. Og gennem dette kan de blive Guds tjenere. Alle mennesker må lytte til Guds ord igennem de genfødte helgener. Du kan ikke fødes på ny, hvis du ignorerer deres lærdom. Selv Paulus kunne ikke fødes på ny uden Kristus, selvom han havde lært Guds ord af Gamaliel, en af de dygtigste lærere i loven på den tid. Hvor taknemmelige vi dog er! Vi kan frembringe guds retfærdigheds frugter ved at tro på Jesus Kristus, som genopstod fra de døde, når vi dør gennem Jesu Kristi legeme i troen. Vi kan da frembringe Helligåndens ni forskellige frugter.
De syndefulde lidenskaber i vores lemmer arbejdede for at bære frugt til døden
“For dengang vi var i kødet, var de syndige lidenskaber, som loven kalder frem, virksomme i vore lemmer, så vi bar frugt til døden” (Rom 7:5). “Dengang vi var i kødet” betyder “før vi blev født på ny.” De syndefulde lidenskaber i vores lemmer arbejdede for at bære frugt til døden, da vi ikke havde troen gennem Jesu Kristi legeme. De syndefulde lidenskaber arbejdede konstant i vores lemmer dengang. Der er tolv slags synd i hjertet. Sagt på en anden måde betyder dette, at der er tolv slags afløb for synd i vores hjerter. I dag for eksempel kommer utroskabens synd måske ud af sit afløb og foruroliger hjertet. Så befaler hjertet hjernen : “Utroskaben er på vej ud af sit hul og beder mig om at begå utroskab.” Så svarer hjernen: “Okay. Jeg vil befale armene og benene at udføre ordren. Hør efter, arme og ben. Gør som I har lyst til. Skynd jer!” Hjernen befaler lemmerne at gå derhen, hvor utroskaben skal finde sted. Således gør kroppen som hjernen befaler. På samme måde sker det, når mord kommer ud af sit hul. Denne synd foruroliger hjertet, og hjertet får hjernen til at reagere ved at blive vred på en person. Så beordrer hjernen kroppen til at forberede synden. På denne måde arbejder synden i vores lemmer.
Dette er grunden til, at vi bør modtage syndernes forladelse. Hvis vi ikke har fået syndernes forladelse, kan vi ikke gøre andet, end hvad hjertet befaler, selvom det ikke er, hvad vi har lyst til at gøre. Alle bør fødes på ny ved det sande evangelium. Man kan blive hel igen, når man fødes på ny, ligesom en mide bliver til en cikade. Præster kan først virkelig tjene Herren, når de er blevet født på ny. Før de bliver født på ny, kan de kun sige: “Elskede helgener, I må gøre det gode.” Det er det samme som at sige til de syge, at de skal helbrede dem selv. De opfordrer deres menigheder til selv at rense deres hjerter, selvom de ikke selv ved, hvordan de skal rense deres egne syndefulde hjerter.
De syndefulde lidenskaber arbejdede for at bære frugt til døden. Begår en person synd, fordi han/hun har lyst til at synde? Som syndens tjenere begår vi synd, fordi vi blev født med synd, og fordi vi endnu ikke er døde igennem Jesu Kristi legeme. Vi synder, selvom vi hader at gøre det. Derfor må alle modtage syndernes forladelse.
Det er bedre for de præster, hvis synd endnu ikke er blevet tilgivet, at stoppe med at tjene Herren. Det vil være bedre for dem at sælge kinakål. Jeg anbefaler, at de gør dette. Det vil være bedre for dem at gøre dette end at bedrage folk ved at fortælle løgne for at tjene penge og opfordre folk til at give dem offergaver, imens de bliver så fede som grise.
Hvis man ikke er blevet frelst fra alle éns synder, så arbejder synden og dens lidenskab i lemmerne og bærer frugt til døden. Vi kan tjene Herren under Hans nåde ved at modtage Helligånden, efter at alle vores synder er blevet fjernet. Men vi kan ikke tjene Herren under loven. Vorherre fortæller os: “Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle” (Rom 7:6).
Herren gør vores synder endnu mere syndefulde
“Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: “Du må ikke begære!.” Men med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig. For uden lov er synden død. Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, og jeg døde. Budet, som skulle have ført til liv, viste sig at blive min død. For med budet fik synden et påskud og forledte mig og dræbte mig med det. så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. Blev dette gode da min død? Aldeles ikke! Men det blev synden, for at den kunne fremtræde som synd, og den brugte det gode til at volde min død, for at synden ved at bruge budet skulle vise sig at være syndig ud over alle grænser” (Rom 7:7-13).
Paulus sagde, at Gud gav os loven for at gøre vores synder endnu mere syndefulde. Han sagde også: “For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse” (Rom 3:20). Men de fleste kristne forsøger at leve ved loven, imens de forfølger lovens retfærdighed. Så mange præster, som ikke er blevet født på ny, er sikker på, at folk bliver syge og dårlige, fordi de har handlet ulydigt overfor loven, og at de kan blive raske, hvis de blot ville leve efter loven.
Kan vi virkelig konkludere, at vores ulydighed mod loven er årsagen til alle vores sygdomme? Mange kristne, præster såvel som menigheder, tror, at tingene ikke går godt, fordi de har fejlet i deres forsøg på at leve efter Guds ord. De tror, at de er syge på grund af deres synd. så de er bange for synd. De græder hver dag. De kan lige så godt tilføje et kapitel til Bibelen, som siger: “Græd altid. Græd ustandseligt. Græd for alt”, på trods af at Bibelen fortæller os, at “Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus” (1 Thess 5:16-18). Men falske lærere siger til folk, at de altid skal græde, græde uden ophør, som om rynkerne efter så megen gråd beviser deres tro.
De, som følger den lovlydige tro, hævder, at de grædende nærer den gode tro. Falske præster, som ikke er genfødte, udnævner en kvinde, som græder meget, til øverste diakonisse og en forgrædt mandlig kristen som ældsteråd. Græd ikke i kirken; græd derhjemme, hvis du virkelig skal græde. Hvorfor blev Jesus korsfæstet? For at gøre os til tudende børn? Selvfølgelig ikke! Jesus fjernede al vores smerte, forbandelser, sygdomme og smerter èn gang for alle, så at Hans korsfæstelse ville få os til at stoppe med at græde og i stedet leve lykkelige liv. Så hvorfor græder de? De skal sendes hjem, hvis de forsøger at græde i Guds genfødte kirke.
Hvad er forskellen på de genfødte og de ikke-genfødte?
Loven tager aldrig fejl. Loven er hellig. Den er i sandhed retfærdig, mens vi overhovedet ikke er retfærdige. Vi står i modsætning til loven, fordi vi er født med synd som Adams efterfølgere. Vi gør, hvad vi ikke bør gøre, mens vi ikke kan gøre det, som vi burde gøre. Så loven gør os endnu mere syndige.
“Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden. For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?” (Rom 7:14-24)
Forud for dette afsnit siger Paulus, at vi alle, også ham selv, bør dømmes af loven én gang. Han siger, at kun dem, som har modtaget al vreden og lovens dom gennem Jesu Kristi legeme, kan bære retfærdighedens frugter for Gud. Han siger også, at intet godt hviler i ham, og at den, som ikke er født igen, ikke kan gøre andet end at synde. Det gør den genfødte også. Men der er en åbenlys forskel på de to. De, som er født igen, har både kødet og Ånden, så der er to slags begær inden i dem. Men de, som ikke er født igen, har stadig kun kødets lyst inden i dem, og de ønsker kun at synde. Så alt, hvad de bekymrer sig om, er, hvor smukt og konstant de begår synd. Dette er deres mål i livet fælles for dem, som ikke er blevet født på ny.
Synd får folk til at begå synd. I Romerbrevet 7:20 står der: “Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.” Er der synd i de genfødtes hjerter? Nej. Er der synd i de ikke-genfødtes hjerter? Ja! Hvis du har synd i dit hjerte, så arbejder synden i kødet, og den får dig til at begå endnu flere synder. “For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.” Mennesker kan ikke gøre andet end at synde hele deres liv, fordi de er født med synden.
De genfødte kan spontant bære Helligåndens frugter. Men de, som ikke er blevet født på ny, kan ikke frembringe sådanne frugter. De har ikke medlidenhed med andre. Nogle af dem dræber endda deres egne børn, hvis deres børn ikke adlyder dem. Ondskaben strømmer ud af deres hjerter og dræber deres børn i hjertet, når deres børn ikke adlyder dem. Selvom de ikke rent fysisk dræber deres børn, dræber de dem i hjertet utallige gange.
Forstår du, hvad jeg forsøger at sige her? Men de retfærdige kan ikke handle således. De kommer måske op at diskutere, men de kan ikke og vil ikke have sådanne onde hjerter, fyldt med så megen bitterhed og vrede, som andre har.
I stedet ønsker de retfærdige at have medlidenhed med andre mennesker i deres hjerter, selv med dem, som de har diskuteret med og er uenige med. “For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.” Mennesker ønsker at gøre det gode, fordi de blev skabt i Guds billede. Men imens deres synder stadig eksisterer i deres hjerter, kommer kun ondskab ud af dem.
Kristne, som ikke er genfødte, taler med hinanden og beklager sig: “Jeg ønsker virkelig at gøre det gode, men jeg kan ikke. Jeg ved ikke hvorfor, jeg ikke kan.” De må vide, at de ikke kan gøre det, fordi de er syndere, som endnu ikke er blevet frelst. De kan ikke gøre det gode, fordi de har synd i deres hjerter. De genfødte har Åndens begær såvel som kødets begær i dem, men de, som ikke er blevet født på ny, har ikke Ånden. Dette er den væsentligste forskel, som adskiller de genfødte fra dem, som ikke er det.
Paulus taler i kapitel syv om den tilstand, han er i, den ikke-genfødtes tilstand. Fra Romerbrevet 7:1 forklarer han loven, og han siger, at han ikke kunne gøre det gode, som han ønskede at gøre, men gjorde det onde, som han ikke ønskede at gøre. Med andre ord havde Paulus ikke lyst til at synde og ønskede kun at gøre det gode, og alligevel kunne han kun gøre netop det, som han ikke ønskede at gøre, imens det var umuligt at gøre det, som han af hele sit hjerte ønskede at gøre. “Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?” Han klager over sin ulykkelige skæbne, men priser med det samme Herren, idet han siger: “Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!”
Forstår du, hvad det betyder? Vi, de genfødte, kan forstå, hvad han siger, men de, som ikke er født på ny, kan aldrig forstå det. En mide, som aldrig er blevet til en cikade, kan ikke forstå, hvad cikaden siger. “Wow! Jeg synger sange i flere timer hver dag i træet. Hvor kølig vinden dog er.” En mide svarer måske nede fra jorden: “Er det rigtigt? Hvad er vinden?” Den kan aldrig forstå, hvad cikaden siger, men cikaden ved, hvad vinden er.
Fordi Paulus var blevet født på ny, kunne han forklare præcis, hvad forskellen er mellem de, som er blevet født igen, og de, som ikke er det. Han siger, at Frelseren, som frelste ham, er Jesus Kristus. Frelste Jesus Kristus os? Selvfølgelig gjorde Han det! “Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov.”
De, hvis synder er blevet fjernet, tjener Guds lov med deres hjerter. Hvad tjener de da med kødet? De tjener syndens lov med kødet. Kødet kan lide at synde, fordi det overhovedet ikke har forandret sig. Kødet vil have kødets lyster, og Ånden Åndens lyster. Så de, hvis synder er blevet fjernet, kan og ønsker at følge Herren, fordi Helligånden nu hviler i dem. Men de, hvis synder ikke er blevet fjernet, kan ikke gøre andet end at følge synden både med hjertet og kødet. De genfødte, hvis synder nu er blevet fjernet, kan følge Gud med deres hjerter, selvom deres kød følger synden.
Loven om Åndens liv i Jesus Kristus har frigjort os fra loven om synd og død
Lad os lige kigge på Romerbrevet 8:1. De, hvis synder er blevet fjernet ved at tro på Jesu frelse, dømmes ikke længere ved Guds lov, selvom de blev født som syndere. “Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov” (Rom 8:1-2).
Derfor er der nu ingen fordømmelse for dem, som er i Jesus Kristus. Der er ingen fordømmelse. De, som er blevet født igen, har ingen synd, og de kan ikke fordømmes. Ingen synd bliver tilbage i deres hjerter, fordi loven om livets Ånd i Jesus Kristus har gjort dem frie fra syndens og dødens lov. Vorherre er livets oprindelse. Han blev Guds Lam, idet Han blev undfanget af Helligånden og tog al verdens synd på Sig selv i Jordanfloden gennem dåben af Johannes Døber. Dømt i vort sted blev Han korsfæstet for vores skyld. Gennem dette fjernede Han fuldstændigt vores synder.
Skal vi så dø igen på grund af vores synder? Har vi noget, der skal dømmes? Har vi synd inden i os, hvis alle vores synder blev overført til Jesus Kristus gennem dåben? Selvfølgelig ikke! Vi skal ikke dømmes, for Herren blev døbt i Jordanfloden, korsfæstet i vort sted og genopstod fra de døde på tredjedagen for at frelse alle syndere.
Guds frelse befrier os fra Hans dom, mens loven kun bringer vrede. “For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov.” Guds vrede åbenbares for dem, som er syndige. Gud sender dem i helvede. Men Herren har befriet os fra syndens lov og døden ved at fjerne alle vores synder fra vores hjerter. Han gjorde de troende, som er i Jesus Kristus, frie af synden. Er dine synder blevet fjernet?
“Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud; Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden” (Rom 8:3-4).
Vorherre fortæller os her klart, at kødet er svagt og ikke kan opfylde de retfærdige krav i loven. Guds lov er i sandhed god og smuk, men vi kan ikke efterleve den, fordi vores kød er for svagt. Guds lov kræver, at vi er perfekte. Den kræver, at vi skal opnå den fulde opfyldelse af Guds lov, men vores kød kan ikke efterleve alle kravene i loven på grund af dets svaghed. Dermed bringer loven dens vrede til os. Men hvad skal Jesus, hvis vi alligevel skal dømmes?
Gud sendte Sin enbårne søn til os for at frelse os. Gud gav os Sin retfærdighed på grund af vores synder og sendte Sin egen søn i skikkelse af det syndige kød. Jesus blev sendt til verden i kødets skikkelse. “Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed.” Gud overførte alle vores synder til Jesus, så at det retfærdige krav i loven kunne opfyldes i os, som ikke lever i ulydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. Vores synder bliver fjernet ved vores tro på Jesus Kristus med vores hjerter. Vores synder er renset bort, når vi indrømmer, hvad Jesus Kristus gjorde for os.
De, som lever i lydighed mod Ånden, og de, som lever i lydighed mod kødet
Der er to slags kristne: de, som følger deres egne tanker, og de, som følger sandhedens ord. De sidstnævnte kan frelses og blive retfærdige, mens de første vil forsvinde.
“De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred” (Rom 8:5-6). De, som tror, at det at tro på Gud er at leve efter loven, kan aldrig blive perfekte. “De kødelige vil det kødelige.”
I den kødelige tro renser man kun det udvendige selv. De støver Bibelen af og går i kirke hver søndag med deres hellige gang, selvom de skændes med deres hustruer og er ondskabsfulde derhjemme. Om søndagen bliver de engle.
“Hej, hvordan har du haft det?”
“Godt at se dig igen.”
De siger “amen” mange gange, når deres præst på barmhjertig vis beder med sin hellige stemme. De kommer blidt ud af kirken efter gudstjenesten, men så snart kirken forsvinder i det fjerne, forandrer de sig.
“Hvad sagde Guds ord til mig? Det kan jeg ikke huske. Lad os snuppe en drink.”
De er engle i kirken, men de bliver kødelige væsener på ingen tid, når de er væk fra kirken.
Derfor må syndere bede til Gud på denne måde: “Gud, vær god og frels mig, jeg er en elendig skabning. Jeg kan ikke komme i himmeriget og vil komme i helvede, hvis Du ikke frelser mig. Men hvis Du vasker alle mine synder bort, som jeg begår til den dag, jeg dør, så kan jeg komme ind i himmeriget ved troen.” De må helt og aldeles stole på Gud.
Enhver troende kan modtage syndernes forladelse og leve et åndeligt liv, når han/hun følger Guds ord. “De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred.” Hvis vi tænker og tror ifølge Guds sandhed, så vil freden komme til os. “For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag” (Rom 8:7-8). De, hvis synder endnu ikke er blevet fjernet, og som stadig lever i kødet, kan aldrig behage Gud.
“Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til” (Rom 8:9). Folk er forvirrede over disse afsnit, fordi Paulus taler i dybt åndelige vendinger. De, som ikke er blevet født på ny, er forvirrede over Romerbrevets kapitel syv og otte. De kan aldrig forstå denne del af Bibelen. Men vi, de genfødte, er ikke i kødet og lever ikke kun for kødet.
Læs omhyggeligt hvad Paulus siger i ovenstående afsnit. Hviler Helligånden i dig? Hvis man ikke har Kristi ånd i sig, tilhører man Ham ikke. Hvis man ikke er Hans, så betyder det, at man tilhører Satan og er en synder bestemt for helvede.
“Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer” (Rom 8:10-11). Amen.
Vorherre blev undfanget af Helligånden, blev sendt til verden i kødets skikkelse og fjernede alle vores synder. Herren er kommet ind i de troendes hjerter, som tror på syndernes forladelse og sidder i hvert eneste hjerte. Helligånden kommer ind i hjertet og beviser, at vor Herre Jesus vaskede alle vores synder bort, så hvide som sne. Gud vil også give liv til vores legemer, når Jesus kommer til verden igen. “Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.”
Helligånden er sammen med vores ånd vidne til, at vi er Guds børn
Vi må leve efter troen på Gud og Helligånden, efter at vi er blevet født på ny. “Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I med Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve. For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham” (Rom 8:12-17). Vi råber: “Abba, Fader,” fordi vi har modtaget adoptionens Ånd, ikke trældommens eller frygtens ånd.
“Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn.” Først og fremmest bevidner Helligånden, at vi har modtaget syndernes forladelse gennem Guds konkrete ord. Det andet vidnesbyrd er, at vi er uden synd. Helligånden har bevidnet, at vi er frelste. Helligånden har gjort dette i hjerterne på dem, hvis synder er blevet fjernet. “Der er ingen retfærdig, ikke en eneste” (Rom 3:10). Det er sandt, men dette er før, Gud udfriede os. Efter dette afsnit står der skrevet, at vi skal blive retfærdiggjorte ved Hans nåde gennem udfrielsen, som er i Kristus Jesus (Rom 3:24). Der står også skrevet, at Ånden selv bærer vidne til, at vi er Guds børn. Helligånden kommer til os, når vi i vores hjerter indrømmer, hvad Gud har gjort for os, men hvis vi ikke tror på det, kan Helligånden ikke findes i os. Hvis vi modtager, hvad Gud har gjort for os, i vores hjerter, så vil Helligånden bære vidne: “I er retfærdige. I er mine børn. I er retfærdige. I er mit folk.” “Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.” Det er helt og aldeles passende, at Guds børn skal lide med Herren, såvel som blive helliggjort med Ham. De, som har Helligånden, bliver ledt af Helligånden, hviler deres håb på deres indtræden i himmeriget.
Vi lever i håbet om Tusindårsriget og om himmeriget på trods af nutidens lidelser
Lad os kigge på Romerbrevet 8:18-25: “Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forfængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed.”
Vi er Helligåndens første frugter. Vi, som er født på ny, er de første frugter af genopstandelsen. Jesus Kristus er den første frugt i genopstandelsen, og vi er dem, som holder fast ved Ham. De, som er i Kristus, tager del i den første genopstandelse; derefter kommer enden. De ugudelige vil tage del i den anden genopstandelse for at blive dømt. Det er derfor, at Paulus siger: “Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os.” Herligheden, som han her nævner, er Tusindårsriget og himmeriget. Vi bliver alle forandrede, når de hellige tider indfinder sig. Guds børn vil rejse sig helt og fuldstændigt fra de døde, og hver af dem vil modtage Herrens evige liv. Kødet vil faktisk rejse sig fra de døde (vores sjæle har allerede rejst sig fra de døde). Gud vil forny alting, og de retfærdige vil leve som konger i tusind år.
Alle skabninger i universet venter på tilstedeværelsen af Guds børn. Skabelsen vil forandres, som vi vil forandres. Der vil ikke findes smerte, lidelse eller død i Tusindårsriget. Men vi klager os nu. Hvorfor? Fordi kødet stadig er svagt. Hvad klager vores sjæle for? De klager over udfrielsen af vores legemer.
Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed” (Rom 8:23-25).
Vi venter ivrigt på adoptionen, for vi bliver frelst med dette håb. Vi, hvis synder er blevet fuldstændigt renset bort, vil træde ind i Tusindårsriget og himmeriget. Vi vil ikke forsvinde, selv hvis verden pludselig gik under. Vorherre vil igen komme til denne verden ved dommedag. Han vil forny alting og vil genrejse de retfærdiges legemer. Han vil lade dem regere i tusind år.
Denne verdens undergang er fortvivlende for syndere, men nyt håb for de retfærdige. Paulus håbede på det. Klager du, og venter du på din krops udfrielse? Venter Helligånden også? Vi vil forandres til åndelige kroppe som Jesu Kristi genopstandne krop, og vi vil hverken føle smerte eller svaghed.
Helligånden hjælper de retfærdige til troen
Helligånden hjælper os til at have troen. Håber vi, på det vi ser? Nej, vi håber på det, vi endnu ikke kan se. “Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje” (Rom 8:26-27).
Hvad vil Helligånden egentlig inden i os? Hvad hjælper Han os med at gøre? Hvad håber du på? Vi håber på nye himle og en ny verden (2 Pet 3:13), himmeriget. Vi ønsker ikke længere at leve i denne verden, som svinder bort. Vi er trætte og håber derfor på Vorherres dag. Vi ønsker at leve evigt uden synd, ingen sygdom, ingen ond ånd; vi ønsker at leve lykkeligt med glæde, fred, kærlighed og blidhed i fuldt fællesskab med Herren Jesus og med hinanden.
Så Ånden klager sig og går i forbøn for os, imens vi venter på nye himle og en ny jord. Ærligt talt, så har vi, de retfærdige, ingen glæde i denne verden bortset måske fra at spille fodbold engang imellem sammen med vores venner i Guds fællesskab. Vi lever på jorden, fordi vi er interesserede i at prædike evangeliet. Men bortset fra denne Store Opgave har de retfærdige ingen grund til at blive i denne verden.
Gud lader alting virke sammen til gode for de genfødte, som elsker Ham
Lad os læse Romerbrevet 8:28-30: “Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også helliggjort.”
I Romerbrevet 8:28 siger Paulus: “Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.” Dette afsnit er meget vigtigt. Mange mennesker tænker: “Hvorfor blev jeg født? Gud skulle have skabt mig i en verden, hvor Satan ikke eksisterede, og Han skulle have tilladt mig at leve i himmeriget fra begyndelsen. Hvorfor skabte Han mig sådan?” Nogle mennesker, som bliver født ind i elendighed, bærer nag, først imod deres forældre og dernæst imod Gud. “Hvorfor lod Du mig blive født med sådan smerte?”
Dette afsnit giver os det rette svar til sådan et spørgsmål. Vi blev født som Guds skabninger. Er det korrekt? Vi er af Hans skabelse. Gud skabte os i Sit billede som Gud ville, men vi er stadig Hans skabninger. Gud har et formål med at placere os på jorden. De hellige skrifter siger: “Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.” På grund af arvesynden nedarvet fra Adam og Eva, vores forfædre, som var narrede af djævelen, blev vi født som syndere og led. Men Gud sendte Jesus Kristus for vores skyld for at gøre os til Sine børn gennem troen. Dette er formålet med, at Han skabte os. Han er også villig til at give os gudernes lykkelige og evige liv med Jesus Kristus og Gud Faderen i Tusindårsriget og himmeriget.
“Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.” Guds vilje for os blev opnået, da vores synder blev fjernet. Er dette ikke korrekt? Skulle vi ikke være lykkelige for, at vi blev født ind i denne verden? Når vi tænker på den herlighed, vi vil opnå i fremtiden, så kan vi kun være glade for, at vi blev født. Men de fleste mennesker er ikke glade, og det skyldes, at de afviser Guds kærlighed.
Ved du, hvorfor der er synder og sygdomme, og hvorfor alting virker til at gå rigtig godt for de onde mennesker, imens de, som forsøger at gøre det gode, lider? Det er fordi, at vi kun kan komme til at søge Gud, når vi lider. Først da vil vi møde Ham og blive Hans børn ved at modtage syndernes forladelse. Gud lader de onde mennesker leve i denne verden for at få alting til at virke sammen til gode for dem, som elsker Ham.
Tænk ikke således: “Jeg ved ikke, hvorfor Gud skabte mig således. Hvorfor lod Gud mig blive født ind i sådan en fattig familie, og hvorfor skal jeg lide?” Gud lod os blive født ind i denne verden under Satans og lovens herredømme for at gøre os til Sine børn og for at lade os leve i al evighed som konger sammen med Herren i Hans kongedømme. Alting virkede sammen for et højere gode, og Gud gjorde os til Sine børn. Dette er Guds formål med at skabe os på denne måde. Vi har ikke noget at klage over eller holde imod Gud. “Hvorfor blev jeg skabt således? Hvorfor er jeg sådan?” Guds gode vilje opnås gennem disse prøvelser.
Klag ikke over dine lidelser. Syng ikke pessimistiske sange om dit liv mere. “Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes” (Hebr 9:27). Mellem éns fødsel og dommen findes Guds frelses nåde. Vi tror på Jesus Kristus, alle vores synder er blevet fjernet ved Guds nåde, og vi vil for evigt regere i Tusindårsriget og i himmeriget. Vi skal kaldes “herren over al skabelse.” Forstår du nu, hvorfor Gud lod dig lide? Han gav os lidelser og prøvelser for at velsigne os til at blive Hans børn ved at få os til at vende tilbage til Gud.
Gud har forudbestemt os til at blive formet efter Sin Søns billede
Det tager ingen tid for os at modtage syndernes forladelse, at blive frelst fra Guds dom og at blive retfærdige. Vi er blevet retfærdiggjorte én gang for alle, og vi kan med det samme blive Guds børn i troen. Guds frelse er ikke resultatet af en langvarig proces omhandlende vores egen helliggørelse. Gud frelste os én gang for alle og gjorde os retfærdige på én gang.
“For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også helliggjort” (Rom 8:29-30).
Mange folk baserer “Calvinismens fem doktriner” på disse afsnit. Men de tager fejl. Her siger Paulus: “For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede.” Gud forudbestemte os til at blive Sine børn i Jesus. Gud forudbestemte, at vi skulle fødes ind i denne verden som led i Sin plan. Han skabte os. At blive formet efter hvis billede? At blive formet efter Guds billede, Sin søns billede.
Gud tillod os at blive født og planlagde at adoptere os som Sine børn gennem Jesus Kristus ifølge Hans gode vilje. Han lovede at sende Sin søn for at gøre os til Sine børn, som er skabt efter sønnens billede. Gud kaldte på os gennem Jesus Kristus, da vi var syndere som Adams efterkommere. “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11:28). Han kaldte os til Sig efter, at Han havde fjernet alle vores synder. Han kaldte os til Sig for at gøre os retfærdige gennem troen.
Gud gjorde os retfærdige og forherligede os
Gud kaldte synderne til Sig og retfærdiggjorde dem én gang for alle. Vi er skabt for at blive retfærdiggjorte én gang for alle ved at tro på Jesus Kristus som vores Frelser, ikke ved at blive helliget gradvist, som teologer insisterer på. Gud kalder syndere til Sig og gør dem retfærdige - dette er grunden til, at Han kalder synderne til Sig.
“Og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige.” De, som er kaldt til Gud, og som tror på det, Jesus gjorde, bliver retfærdige. Vi var ganske afgjort syndige som Adams efterkommere, men vores synder blev fjernet, da vi troede på den sandhed, at Jesus vitterligt havde fjernet dem alle. Er du da syndig eller ej? Selvfølgelig ikke! Vi har ikke længere synden i os. “Og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige.”
De retfærdige er dem, som er blevet Guds børn. Det er ikke sandt, at vi gradvist bliver Hans børn, skridt for skridt. I stedet bliver vi helliget på én og samme gang som Guds børn ved Hans udfrielse.
“Og dem, han har gjort retfærdige, har han også helliggjort.” Gud gjorde os til Sine børn. Jeg kan ikke forstå, hvorfor så mange kristne tror på det såkaldte “fem trin til frelsen.” At blive frelst og at blive Guds børn sker samtidigt og én gang for alle. Det tager noget tid for os at tage del i genopstandelsen af vores legemer, for vi må vente til Vorherres genkomst, men udfrielsen fra synd sker med det samme ved et blink med øjet. Vi kan opnå umiddelbar frelse, når vi svarer på ordet om syndernes forladelse som Gud, vores kalder, har tilbudt os og accepterer, hvad Han har gjort for at frelse os. “Tak, Herre. Halleluja! Amen! Jeg er frelst, fordi Du har frelst mig. Jeg kunne ikke være blevet frelst, hvis Du ikke havde vasket mine synder bort. Tak, Herre! Halleluja!” Vores synder er på denne måde renset bort.
Frelse kræver hverken vores handlinger eller vores tid. Vores handlinger spiller ingen rolle, ikke engang 0,1% af vores frelse. Calvinister hævder, at man skal retfærdiggøres skridt for skridt for at blive frelst og komme i himmeriget. Ligesom en orm ikke kan løbe 100 meter på et sekund, uanset hvor hårdt den prøver, så kan folk heller ikke blive retfærdige ved egen hjælp, uanset hvor gode mennesker de er, eller hvor hårdt de prøver at overholde loven. En orm er stadig en orm, ligegyldigt hvor meget den vasker sig og kommer dyrt sminke på. På samme måde er det med syndere: så længe syndere har synd i hjertet, så er de stadig blot syndere, ligegyldigt hvor gode de må forekomme.
Hvordan kan en synder blive fuldstændig retfærdiggjort ved at blive helliget skridt for skridt? Forbedrer kødet sig, som tiden går? Nej, kødet bliver ugudeligt og mere ondt, jo ældre det bliver. Men Bibelen siger: “Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også helliggjort.” Dette afsnit opremser kronologisk, hvad der sker på en og samme tid ved Guds nåde; det siger ikke, at frelsen og retfærdiggørelsen opnås i stadier. Man kan blive retfærdiggjort én gang for alle ved at tro på Herren, ikke gradvist.
Mange teologer, som ikke ved, hvad de gør, insisterer på ufornuftige teorier og sender folk i helvede. Gud lovede os frelse og kaldte på os igennem Jesus Kristus, gjorde os retfærdige og helliggjorde dem, som stod frem og besvarede Hans kalden. “Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn” (Joh 1:12). Helliggjorde Gud os? Selvfølgelig! Kan vi blive helliggjorte gennem gode handlinger og prøvelser? Skal vi forsøge endnu mere for at blive retfærdiggjorte? Selvfølgelig ikke! Vi er allerede blevet retfærdige.
Intet kan adskille os fra Guds kærlighed
Hvem kan være imod os, hvis Gud er for os? Ingen. “Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? - som der står skrevet: På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår. Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre” (Rom 8:31-39).
Intet kan adskille os fra Guds kærlighed. Intet kan få os, de retfærdige, til at blive syndere igen. Intet kan stå i vejen for dem, som er blevet Guds børn og som vil leve i Tusindårsriget og i himmeriget. Kan modgang gøre os til syndere? Kan fortvivlelse gøre os til syndere? Kan forfølgelse gøre os til syndere? Kan sult, nøgenhed, fare eller sværdet gøre os til syndere igen? “Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?” Gud giver os himmeriget. Han giver os frivilligt alle disse ting, fordi Han ikke sparede Sin egen enbårne søn for at frelse os. Da Gud var villig til at gøre det største offer for os, hvorfor skulle Han da ikke gøre os til Sine børn?
Frelsen som Gud giver os……
Gud siger, at for at blive udfriet fra vores synder må vi først og fremmest indrømme, at Jesus Kristus blev sendt i kødets skikkelse efter Faderen, Guds vilje. Dernæst må vi indrømme, at Jesus tog alle vores synder på Sig selv gennem Sin dåb i Jordanfloden. For det tredje må vi bekende, at Jesus blev korsfæstet for os og endelig, at Han genopstod. Vi kan ikke blive frelst, hvis vi ikke tror på hvert eneste af de ovenstående krav.
De, som ikke tror på, at Jesus er Guds søn eller, at Han er Gud og Skaberen, er udelukket fra Guds frelse. Hvis en person benægter Jesu Kristi guddommelighed, bliver han/hun Satans barn. De, som afviser det faktum, at Jesus tog alle vores synder på Sig, da Han blev døbt af Johannes Døber, kan ikke frelses. Jesus kan ikke bliver deres frelser. De kan ikke frelses i deres hjerter, selvom de tror på Jesus med deres tanker. De kommer i helvede, selvom de kender Jesus. Jesus Kristus døde i vort sted, fordi Han tog alle vores synder på Sig gennem dåben. Jesus døde på grund af vores synd, ikke på grund af Sine egne synder. Derefter steg Han op fra de døde for at retfærdiggøre alle dem, som tror og rejser dem igen i genopstandelsen.
Vi bliver frelste gennem troen på Hans dåb
Indtil nu har jeg prædiket over kapitel 7 i forbindelse med kapitel 8. Kapitel 7 beretter, at den, som synder, kan intet godt gøre. Men i kapitel 8 står der, at der nu ikke er nogen fordømmelse for dem, som er i Jesus Kristus, og at vores tro på Jesus Kristus gør os syndfrie. Vi er svage og kan ikke leve ifølge Guds vilje, så Gud Faderen sendte Jesus Kristus som vores frelser, og Han tog alle vores synder på Sig med Sin dåb, da vi stadig var syndere. Vi er blevet frelst fra al vores synd og gjort retfærdige gennem Jesus Kristus. Det er denne sandhed, som Paulus belærer os om i kapitel 7 og 8.
“Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov.” Nu har vi ingen synd. Er du i Jesus Kristus? Erkender du, hvad Jesus Kristus gjorde for dig? Ligesom Paulus blev udfriet fra sin synd, er alle vores synder også blevet fjernet gennem vores tro på Jesu dåb og Hans blod på korset. Vi er blevet frelst ved at tro på dåben, blodet og Jesu genopstandelse. Hvis en person arrogant afviser at tro på Jesu Kristi dåb, og hvis denne person insisterer på, at Jesus kun blev døbt for at vise os Sin beskedenhed, så vil Gud sende den person til helvede. Vær ikke arrogant overfor Guds ord. Hvordan kan præster ignorere Jesu dåb, når Paulus selv talte så meget om den? Hvordan kan de ignorere ingen ringere end Paulus og hans tro, en af troens største faddere? Hvordan kan de ignorere lærdommen fra en af Guds tjenere, som Gud selv gjorde til apostel?
Hvis vi ønsker at prædike om Jesus Kristus, så må vi prædike, som det står skrevet i Bibelen, og vi må tro ifølge Bibelen. Herren fortæller os: “Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie” (Joh 8:31-32). Du og jeg kom til at tro på Jesu dåb, ligesom Paulus gjorde.
Hvornår blev vores synder overført til Jesu Kristi legeme? Alle vores synder blev overført til Jesus Kristus, da Han blev døbt af Johannes Døber. Jesus sagde til Johannes: “Lad det nu ske, for således er det passende at opfylde al retfærdighed.” Her er “passende” “hutos” på græsk, som betyder “på denne måde” eller “passende” eller “der er ingen anden vej end denne.” Dette ord viser, at Jesus uomstødeligt tog hele menneskehedens synd på Sig gennem dåben, som Han modtog af Johannes Døber. Dåb betyder “at blive vasket.” For at alle vores synder i hjertet kunne vaskes bort, skulle de overføres til Jesus Kristus.
Jesus Kristus tog alle vores synder, blev korsfæstet i vort sted og blev begravet i forening med os. Således deklarerede Paulus: “Jeg er korsfæstet med Jesus” (Gal 2:20). Hvordan kunne vi blive korsfæstet, når det rent faktisk var Jesus, som døde på korset? Vi blev korsfæstet med Kristus, fordi vi tror på, at Jesus tog al vores synd på Sig og blev korsfæstet for disse synder.
Jeg priser Herren, som har frelst mig fra mine synder. Vi kan modigt prædike evangeliet, fordi Jesus har gjort os retfærdige. Jeg takker Herren, fordi Han har frelst os, hvis kød er så svagt, og som er så utilstrækkelige til at opnå Hans nåde, fra alle vores synder.
Copyright © 2021 by The New Life Mission
