• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 9 : Romerbrevet (Kommentar til Romerbrevet)

[Chapter 8-7] Herrens Genkomst Og Tusindårsriget (Romerbrevet 8:18-25) 

2021.05.15 143
(Romerbrevet 8:18-25)
“Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forfængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed.”
 
 
De, som er retfærdige ved at tro på Guds retfærdighed, har modtaget himlens herlighed. Det er derfor, at de lider med evangeliet om vandet og Jesu Ånd for at iklæde alle mennesker himlens herlighed. Troende hengiver sig selv til Guds retfærdighed og lider på jorden, fordi at deltage i Kristi lidelser er ærværdigt og retfærdigt. 
Er det ikke ærefuldt for os at lide for Gud, som vi ærer dybt og respekterer? Det er det sandelig; det er en ærefuld pine. Det er derfor, at de, som tror på Guds retfærdighed, lider for Hans retfærdighed. For hvem lider du lige nu? Lider du for verden og for dit legemes synd? Hvad godt vil det gøre din sjæl at bære verdens lidelser? Lid for Guds retfærdighed og tro på den. Så vil Guds herlighed være med dig. 
 
 

Arv med hvilken vi vil blive velsignet i fremtiden

 
Lad os tænke på den arv, som vi vil modtage. Arven, som vi vil modtage i himlen, er belønningen for at regere sammen med Jesus i den nye himmel og på den nye jord. Herligheden, som vi vil modtage i Tusindårsriget og Guds evige kongerige, er så stor, at den ikke kan måles. Kun de genfødte troende selv kan vide og vil eje denne ære, som venter dem. 
 
 
Den usammenlignelige herlighed 
 
“Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os” (Rom 8:18).
Idet han sammenlignede herligheden, som troende skal modtage, med lidelserne i den nuværende tid, sagde Paulus, at deres herlighed ville langt overstige deres nuværende lidelser. Dette er fuldstændigt sandt; herligheden, som venter os, er ganske afgjort langt større end de lidelser, som vi bærer nu. 
 
 
Skabningen venter med længsel 
 
“For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forfængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden” (Rom 8:19-21).
Alle Guds skabninger længes efter at blive frelst fra syndens ødelæggelse. For at blive frelst må Guds kongerige skabes på denne jord. Disse skabninger venter også på, at Guds børn skal blive herrer over Tusindårsriget. Således venter alle skabninger på den dag, hvor Guds sønner vil regere sammen med Ham iklædt Guds herlighed og på, at Guds rige skal komme. 
 
 
Vi venter på forløsningen af vort legeme 
 
“Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed” (Rom 8:22-25).
De, som tror på evangeliet om Guds retfærdighed, er frelst fra alle deres synder. De venter på Guds rige, på den dag, hvor det vil komme, med udholdenhed gennem alle deres lidelser. De lider ustandseligt for evangeliet, og gennem lidelsen bliver deres håb om Guds rige endnu mere ærligt. Dette er kun naturligt for dem. De venter ikke på det håb, som findes gennem kødets øjne, men i stedet på Guds rige, som ikke kan ses, og de venter på deres egen forvandling. 
Folk og alt andet i dagens verden lever et ubeskriveligt udmattende liv. Som tiden går, forandres verden, og som teknologi og civilisation vokser, så vokser folks håb for fremtiden i deres hjerter. De forventer at se paradis på jord i fremtiden, men bliver alligevel bange, nervøse og triste, når de tænker på, hvorfor processen tager så lang tid på trods af alle fremskridt. Computere, biler og andre teknologiske og videnskabelige fremskridt fortsætter, men alligevel er det blevet sværere og sværere at høre folks latter. 
Er der håb for menneskeheden i fremtiden? Svaret er desværre nej. Ifølge Johannes’ Åbenbaring, såvel som ifølge mange forskere, så venter katastroferne i fremtiden såsom mangel på vand, ødelæggelse af ozonlaget, tørke og skovdød, som vil få mange mennesker til at dø af tørst og varme. Kan du i dit hjerte føle, at katastroferne lurer forude? 
Lever vi en behagelig verden? På mange måder virker den måske behagelig. Findes der noget, som ikke kan købes for penge? Men vi har brug for rent vand og et sundt miljø. Alligevel er ozonlaget ved at blive ødelagt og livstruende stråler skærer sig igennem atmosfæren, imens ultraviolette stråler får planter til at mutere sig og folks hjerter til at stivne. Folk bekymrer sig konstant: “Hvad vil der ske med denne verden?” Men til forskel fra folk i verden har vi, de genfødte troende, troen på, at vi vil tage del i den første genopstandelse og regere sammen med Jesus i tusind år. 
Bibelen fortæller os, at Herren selv vil stige ned igen fra himlen med et skrig, en ærkeengels stemme, og Guds basun (1 Thess 4:16). Spørgsmålet er, “hvornår” Han kommer. Vorherre lovede, at Han ville stige ned og tage dem, som tror på evangeliet om vandet, blodet og Ånden, så vi venter på den dag. 
De, som er blevet født på ny, tror på dette evangelium: “Mine synder blev overført til Jesus, da Han blev døbt, og jeg tror på Herren som Frelseren, som blev dømt for mine synder, i mit sted.” Gud har givet os frelsen gennem Sin enbårne søn, Jesus Kristus. Han kommer igen for at lade Sit folk genopstå og for at lade folket regere i tusind år på denne jord. Bibelen er som et puslespil, som skal sættes sammen af dens læsere.
Da Jesus først steg ned på jorden, kom Han for at få synderne til at omvende sig. Han bar deres synd i Sin egen krop ved dåben og blev dømt for dem gennem blodet, som Han udgød på korset. Når Herren, som nu er i himlen, kommer igen, vil Han lade alle dem, som tror på Guds retfærdighed, genopstå, så de kan regere sammen med Ham i tusind år. 
 
 

Tusindårsriget

 
De, som vitterligt elsker andre i denne verden, er Guds børn. De er de eneste, som bringer evangeliet om Guds retfærdighed til hver eneste fortabt sjæl for at vinde dem til Kristus. Belønner folk i denne verden Guds børn? Nej. Men hvem gør så? Når Jesus kommer igen, vil Han belønne dem ved at lade de genfødte genopstå og tillade dem at regere i tusind år. 
Tusindårsriget er for os, de genfødte troende. Selvom den nuværende verden er ved at være fortabt, når Vorherre kommer igen, vil vi leve i en ny verden. Dér vil Herren tillade os at regere sammen med Ham og leve lykkelige og glædesfyldte liv så længe, som vi ønsker det. 
I Romerbrevet 8:23 sagde Paulus: “Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.” Venter du på denne dag? Selv vi, som har Åndens førstegrøde, sukker inden i os selv, imens vi spændt venter på vores legemers forløsning. Gud sagde, at Han ville lade os genopstå, forandre vores legemer og tillade os at leve sammen med Ham. Vi, som er blevet født igen som de retfærdige, håber og venter på Hans næste komme gennem Helligånden. 
Vi sukker inden i os selv. De genfødte troende ved, hvordan denne verden vil blive. Hvad spåkonerne fortæller om fremtiden betyder intet. De genfødte troende ved nøjagtigt, hvad der vil ske i fremtiden. Selv hvis verden ændrede sig nøjagtigt til det, som vi havde forudsagt, så ville ingen tro os nu. Men de, som tror på Guds skrevne ord, venter blot uden at prale. Selv hvis andre mennesker, som ikke anerkender Guds ord, betragter dem med afsky, lever de med håbet. 
Derfor må de, som ikke tror, modtage frelsen, før deres liv er til ende. De må tro på, at Jesus fjernede alle deres synder ved Sin dåb og blev dømt i vort sted på korset. Først da vil de være i stand til at træde ind i Guds rige, når dommedag kommer. Da vil vi blive belønnet og komme ind i Hans rige for at leve i evigt liv. 
Er du ked af det? Er du trist? Eller er du tilfreds med dit liv? Vi må klart vide og tro på, hvordan Jesus blev vores frelser, før vi dør. Vi må også forberede os på vores liv i himlen. Det er det, de vise gør. Lever du behageligt dag efter dag? Hvis du gør det, er du et fjols. De, som begærer noget bedre, og det vil sige, et himmelsk land, og forbereder sig på, at deres drømme skal gå i opfyldelse ved at træde ind i det, er de kloge, som i sandhed bygger deres hus på klippen. 
 
 

I Tusindårsriget

 
Gud skabte os i Sit eget billede og vil have, at vi skal leve med Ham for altid. Det er derfor, at Herren kom til denne verden, modtog Sin dåb og udgød Sit blod for at udfri os fra alle vores synder. De, som tror på Guds retfærdighed, lever med Herren, og Herren vil belønne dem for det. Vorherre vil tørre vores tårer væk fra øjnene og belønne os for al den lidelse og ensomhed, som vi har udholdt. 
Gud fornyer alt. Han vil lade en ny verden komme, hvor et lille barn kan stikke sin hånd i slangens rede uden at blive bidt (Es 11:8). Vi må tro på og tålmodigt vente på det, som ikke kan ses og håbe på den dag med udholdenhed. Hvis vi siger, at vi venter på det, som kan ses, er vi tåbelige. Men hvis vi derimod venter på det, som ikke kan ses og tror på Guds ord, så er vi kloge. Efter vores frelse venter vi på den herlighed, som ganske vist ikke kan ses med vores øjne nu, men som vil komme. 
Gud selv sukker mere, end vi gør, men lader os stadig vente. Vi venter spændt på, at vores legemer skal forandres til åndelige kroppe og på at regere, når vores tid kommer. Hvad siger Helligånden, som bor i os? Hvorfor lader Han os vente? Han lader os vente på Tusindårsriget. Herren venter på at forny vores legemer og på at leve sammen med os. Vi venter også på at regere i tusind år sammen med Gud. 
Halleluja! Vi takker Vorherre.
Kristne lever med håbet om himlen og har tillid til deres håb. Denne tillid er baseret på Guds ord, som ikke lyver, og ikke på vores egne følelser.