(Romerbrevet 8:26-28)
“Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.”
Helligånden er i hjerterne hos dem, som tror på Guds retfærdighed. Helligånden får dem til at bede og hjælper dem med at gøre det. Han går også i forbøn for dem med uudsigelige sukke. Dette betyder, at Helligånden hjælper dem med at bede i overensstemmelse med Guds vilje. Det er derfor, at de, som tror på Guds retfærdighed, kaldes Guds børn. Herren lover dem, at Han altid vil være hos dem til evig tid.
Helligånden bor i de retfærdige og går i forbøn for dem i overensstemmelse med Guds vilje. Hvordan tror du, at du kan modtage Helligånden? Ved at bede? Tror du, at du kan modtage Ånden på trods af al din synd? Helligånden arbejder og bor kun i hjertet på dem, som tror på Guds retfærdighed.
Kristne, som ønsker at bede i overensstemmelse med Guds vilje, modtager hjælp fra Helligånden. De lærer og forstår, hvad de skal bede om. Hvis du har modtaget Helligånden ved at tro på Guds retfærdighed, så vil Helligånden gå i forbøn for dig og lede din vej.
Alt virker sammen til gode
“Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet” (Rom 8:28).
Gud er på de troendes side og får alt til at virke sammen til gode for dem, som elsker Gud. Gud elsker de genfødte troende. Nogle gange bruger Han måske vores fjender for vores egen skyld, men til sidst straffer Han dem for deres synder. Alle vores fjender vil således forsvinde i Hans evige dom, fordi alt, hvad Gud tillader, er kun til gode for de troende.