- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Emne 9 : Romerbrevet (Kommentar til Romerbrevet)
[Chapter 8-9] Alt Virker Sammen Til Gode (Romerbrevet 8:28-30)
(Romerbrevet 8:28-30)
“Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.”
I dag vil vi gerne tænke over det ovenstående afsnit i Romerbrevet kapitel 8. Det er blevet sagt, at Gud forudbestemte, kaldte og helliggjorde os, som er i Jesus Kristus, Guds søn. Vi vil tale om dette og også om, hvordan folk plejer at forstå Doktrinen om Gradvis Helliggørelse.
I Romerbrevet 8:28 står der: “Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.” Vi må tænke over, hvem “dem, der elsker Gud” er.
Virkede alting vitterligt sammen for det gode? Det sagde Gud. I begyndelsen, før Gud skabte mennesker, planlagde Han at gøre os til Sit folk i overensstemmelse med Sit formål og har også gjort det for det gode i Jesus Kristus, Sin enbårne søn.
Vi må huske på, at i Paradisets Have fandtes Kundskabens Træ, som vidste alt om godt og ondt. Hvorfor plantede Gud dette træ? Det ville have været bedre, hvis Gud fra starten af ikke havde plantet Kundskabens Træ, som vidste alt om godt og ondt. Mange mennesker undrer sig over dette.
Men bagved fandtes Guds beslutning og plan. Gud skabte menneskene i Sit eget billede. Faktisk var menneskeheden ikke anderledes end alle Guds andre skabninger, før vi modtog Guds retfærdighed.
Hvorfor plantede Gud Kundskabens Træ, som vidste alt om godt og ondt?
Det er på denne baggrund, at vi må vide hvorfor, Gud beordrede Adam og Eva til ikke at spise af Kundskabens Træ. Hvad var årsagen? Det var for at holde menneskene under Guds lov og gøre os til Hans børn ved at frelse os gennem Jesus Kristus. Al Guds retfærdighed er gemt i ordene: “at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud.” Eftersom Gud sagde, “at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet” (Rom 8:28), så må vi finde svaret på spørgsmålet i evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Jesus Kristus.
For at gøre dette må vi først anerkende Guds evangelium. Dernæst vil vi indse, at alt Gud planlægger og gør er godt. Men for at forstå denne sandhed må vi fødes på ny ved troen på evangeliet om vandet og Ånden. Vi må lede efter svaret i det evangelium, som Gud har givet os.
Grunden til, at Gud skabte os, at Han plantede Kundskabens Træ i Edens Have, at Han tillod Adam og Eva at spise af det og lod os kende loven, er, at Han ville gøre os til Sine børn. Vor Herre, som udfriede os alle, tillod alt dette at ske, så at Han kunne give os syndernes forladelse, evigt liv, herlighed og himlen. Gud skabte manden af støv, og menneskeheden blev skabt og født til at være svag. Bibelen sammenligner os ofte med lerkar. Gud, som er pottemageren, skabte mennesket af ler. Han formede manden fra støv og pustede vandet og Åndens kærlighed ind i ham. Gud har givet os alle sandheden om vandet og Ånden for at gøre os til Sine børn.
Keramik lavet af ler går let i stykker. På denne måde skabte Gud først mandens krop og ånd og gjorde ham svag, for at han skulle blive Hans barn. Hans formål blev opfyldt af Jesus, som vaskede al menneskehedens synd bort og iklædte menneskene Guds hellighed for at give dem evigt liv ved at gøre dem til de genfødte med evangeliet om vandet og Ånden. Det var derfor, at Gud gjorde os ufuldstændige og svage fra begyndelsen snarere end perfekte.
Hvorfor gjorde Gud mennesket svagt fra begyndelsen?
Hvorfor plantede Gud Kundskabens Træ i Edens Have og beordrede Adam og Eva til ikke at spise af det? Den bagvedliggende årsag må man forstå og tro på på baggrund af evangeliet om vandet og Ånden. Hvorfor sagde Gud, at kvindens slægt ville knuse Satans hoved, og at Satan ville skade sin hæl, når Adam og Eva faldt og syndede? Alt dette var for at gøre menneskene til Hans børn. Det var Hans plan for os i Jesus Kristus, Hans enbårne søn.
Hvem da er “kaldet” ifølge Guds beslutning? Det er dem, som anerkender deres synd og forseelser, og som søger Guds kærlighed og nåde. Vi må indse, at de teologiske krav i Doktrinen om Betingelsesløst Valg og Doktrinen om Gradvis Helliggørelse er forkerte. Doktrinen om Betingelsesløst Valg er forkert, fordi vores Gud er ikke en Gud, som bare ville vælge nogen uden betingelser, imens Han lader andre i stikken uden grund.
Det er snarere sådan, at dem Gud vælger og kalder til Sig, er dem, som er fortvivlede over deres synder og erkender, at de ikke har noget valg andet end at komme i helvede - det er dem, som Gud har medlidenhed med, og dem, som Han kalder til Sig med Sit evangelium om vandet og Ånden.
Blandt de utallige mange mennesker, som fødes ind i denne verden, og som vender tilbage til Gud, er der ikke en eneste, som er valgt eller ladt i stikken af Gud uden grund. Hvis Gud uden grund ikke valgte dig, ville du protestere mod Gud. Det ville være vrøvl at sige, at Gud gjorde dig eller en anden til djævelens barn uden grund. Det er ikke, hvad Gud har gjort.
Hvis du ikke er blevet valgt af Gud, er det fordi, at du ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden. Hvis du ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden givet af Gud, så vil Gud forlade dig, for Vorherre sagde: “Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere” (Matt 9:13). Hvad teologer uheldigvis har gjort er at gøre Gud til en fordømmende og fanatisk Gud.
Hvem er de kaldede ifølge Guds beslutning?
De, som er kaldet af Gud, er de syndere, som er bestemt for helvede. De kommer til Gud og bekender, at de fortjener at komme i helvede, fordi de er svage og ikke har andet valg end at bryde Hans bud, indtil de dør. Gud kaldte på synderne og rensede deres synd med evangeliet om vandet og Ånden. Han kaldte på dem, som ikke havde andet valg end at komme i helvede og udfriede dem fra deres synder med evangeliet om vandet og Ånden.
Gud kom ikke for at kalde på dem, som er gode og adlyder loven. Gud kalder på dem, som virkelig forsøger af al magt at leve i overensstemmelse med Hans vilje, men som anerkender, at deres svagheder tvinger dem til at begå synd, selvom de tror på Gud og er afhængige af Ham. Guds formål er at kalde på de svage, de vaklende og matte for at gøre dem retfærdige, for at gøre dem til Sine børn. Dette er Guds kalden i overensstemmelse med Hans vilje. Alting virker sammen for det gode for dem, som er kaldet ifølge Hans beslutning.
Vi må tro på Guds kalden. Vi må ikke sige, at vi tror på Jesus uden grund. En sådan tro er ikke den rette tro. Den rette tro er at tro på Herren i overensstemmelse med Guds beslutning, ikke i overensstemmelse med éns egen beslutning. Dette betyder at tro på, at Gud kender vores svagheder ud og ind, at Han fjernede al synd i verden én gang for alle, og at Han således gjorde os syndfri. Ved at indstille vores tro på Guds beslutning, dåben og Jesu Kristi blod, kan vi blive Hans børn. Det er Guds vilje at gøre os til Sine syndfri børn, når vi anerkender og accepterer Hans formål - det er disse mennesker, som Gud i sandhed elsker og dem, som Han kalder på.
Hvem er Guds udvalgte?
Gud får ikke menneskene til at stille sig op på to rækker for derefter at vælge alle dem, der står til højre, idet Han siger: “Kom og tro på Jesus og kom i himlen” for dernæst at vende Sig til venstre og sige: “Gå til helvede.”
Calvinister hævder, at Gud udvalgte bestemte folk uden grund og besluttede at forlade resten fra begyndelsen. Men sådan er Gud ikke. Gud fik alting til at virke sammen for det gode for dem, som er kaldet i overensstemmelse med Hans beslutning. Det er vrøvl at tro, at vi blev udvalgt betingelsesløst uden grund.
Er Gud da en uretfærdig Gud? Sandelig ikke. Alle er lige foran Gud og Hans lov. Alle er også lige overfor dommen. Vi har modtaget frelsens nåde fra Gud, som frelste os fra vores synder gennem Jesus Kristus. Muligheden for at tro på denne sandhed er også lige for alle. Han tillader dem, som accepterer Guds beslutning og kender deres egne svagheder, at erkende og tro på evangeliet om vandet og Ånden.
Hvad er da den sande guddommelige forudbestemmelse og udvælgelse? For os er det at blive kaldet i overensstemmelse med Guds beslutning i evangeliet om vandet og Ånden, som Han har givet os. Det var fordi, at Gud har fjernet vores synder gennem Jesus og planlagt at gøre os til Sine børn, at vi blev født ind i denne verden og givet en mulighed for at høre dette evangelium. Gud har planlagt alt dette i Jesus Kristus i forvejen. Dette var Guds plan. Når vi kommer i Guds nærvær, må vi derfor først overveje, om vi er som Jakob eller Esau.
De hellige skrifter fortæller os, at Gud elskede Jakob, men hadede Esau. De fortæller også om Kain og Abel, og at Gud elskede Abel, men hadede Kain. Hadede Gud Esau og Kain, og elskede Han Jakob og Abel uden grund? Nej. Det skyldtes, at Esau og Kain kun stolede på deres egen styrke og aldrig bad om Guds nåde, mens Jakob og Abel kendte deres egne svagheder og bad om Guds nåde og stolede på Hans ord.
De hellige skrifter forklarer Guds forudbestemmelse og udvælgelse ved at bruge disse mennesker som eksempel. Hvilken side hører vi til? Kan vi møde Gud, hvis vi stoler på vores egen styrke, ligesom Esau gjorde? Nej, det kan vi ikke! Den eneste måde, hvorpå vi kan møde Gud, er ved at møde Ham gennem evangeliet om vandet og Ånden, som er opfyldt af Guds barmhjertighed. På hvilken af de to sider står vi foran Gud? Vi er dem, som ønsker at blive velsignede i Guds nærvær, men som altid fejler på grund af vores svagheder. Selvom vi ønsker at leve i overensstemmelse med Guds beslutning, så er vi stadig svage og vaklende foran Gud, så det eneste, vi kan gøre, er at bede om Hans barmhjertighed.
Hvis vi ønsker at blive velsignede af Gud, må vi blive som Jakob og have den tro, som Abel havde. Vi må anerkende foran Gud, at vi er svage, vaklende og feje.
I Salmernes Bog 145:14 står der: “Herren støtter alle, der falder, og rejser alle de nedbøjede.” Det er sandt, at alle bøjer sig i Guds nærvær. Vi har intet mod. Vi indgår kompromiser for det mindste gode. Vi er underdanige. Vi kan måske indimellem virke modige, men det varer blot et enkelt sekund. Hvis vi ser nøje ind i os selv, så kan vi let opdage, hvor underdanige vi er. Vi giver efter for de stærke og selv for falske væsener, som tvinger os til at forkaste sandheden. Men Gud har kaldt de underdanige til Sig og elsker dem og giver dem frelsen i Jesus Kristus, og Han har gjort dem til Sine børn.
Vi må erkende, hvor svage og syndefulde vi er for at blive elsket af Gud. Vi må spørge, om vi virkelig kan adlyde loven til dens fuldkomne tilfredsstillelse. Dernæst må vi komme til den umiddelbare erkendelse, at vi simpelthen ikke er i stand til at overholde loven, og derfor kan vi ikke leve perfekte liv.
Hvis jeg var fuldstændig, ville jeg aldrig have brug for en Frelser. Hvis vi var fuldstændige, hvorfor skulle vi så have behov for Guds hjælp og velsignelser? Det er fordi, at vi er så svage overfor Gud, at vi har brug for Hans velsignelser. Vi behøver Hans barmhjertighed. Guds medlidenhed med os var så stærk, at Han sendte Sin enbårne søn og fik Ham til at overtage al vores synd for at vaske den bort. Og Gud overførte dommen for synd til Jesus i stedet for til os, så at vi kunne blive udfriet fra synd. Det er det, som vi må tro på.
Kun med denne tro kan vi blive Guds elskede børn. Det er på grund af denne nåde, at vi er iklædt Hans kærlighed og ikke på grund af vores egne gerninger, at vi har opnået vores frelse.
Selvom mange kristne prædiker og følger Doktrinerne om Forudbestemmelse og Udvælgelse, så er de samtidig bekymrede over disse doktriner. Det er fordi, at de hele tiden spekulerer over, om de er udvalgt af Gud eller ej.
Disse to doktriner udgør 90% af den calvinistiske teologi. Spørgsmålet er, om de virkelig er blevet udvalgt eller ej, på trods af deres tro på Jesus, og det er dette, som bekymrer dem. Men det er ikke det, om du er udvalgt eller ej, som er vigtigt. Det, der er vigtigt for dig, er at tro på evangeliet om vandet og Ånden for at blive frelst ved at modtage Guds retfærdighed. De, som har modtaget Guds retfærdighed gennem troen, er de udvalgte.
Der var engang en lærd teolog, som blev anset for at være en af mestrene i konservativ teologi. Han lagde stor vægt på calvinismens lærdom såsom Doktrinen om Forudbestemmelse og Guddommelig Udvælgelse.
En dag, da Han gave en forelæsning om disse emner, blev han spurgt af en af de studerende: “Ja så, er du udvalgt af Gud? Hvordan kan du vide, hvem Gud har valgt?”
Teologen svarede: “Hvordan jeg kan vide det? Det vil vi først finde ud af, når vi står foran Gud.”
Så spurgte den studerende igen: “Hvad vil du så gøre, når du står foran Gud, og Han siger, at du ikke er udvalgt?”
Professoren svarede: “Hvad kan jeg gøre ved det, som Gud allerede har bestemt? Det er derfor, at jeg siger, at du først kan vide det, når du står foran Gud.”
Den studerende tænkte ved sig selv: “Han er en meget ydmyg mand. Selv en stor mand som ham siger, at han ikke ved, om han er udvalgt eller ej. Så det er kun naturligt, at ingen kan vide, om han/hun er udvalgt eller ej.”
Men sandheden, i hvilken Guds retfærdighed var gemt, er nu klart manifesteret. Der var nogle få ting, som Gud havde skjult for menneskene, men Han har åbenbaret dem på rette tid. Hvordan kan evangelister prædike evangeliet, når de ikke engang ved, om de er frelst og udvalgt eller ej? De, som er kaldet af Gud, er dem, som tror på Guds retfærdighed.
I Romerbrevet 8:29 står der: “For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre.” Gud Faderen forudbestemte at forme os i billedet af Sin enbårne søn, Jesus Kristus, så at Han kunne blive den førstefødte blandt mange brødre. Her kaldes Jesus den “førstefødte.” Hvis vi tror på Jesus og på evangeliet om vandet og Ånden, som Han har givet os, så vil vi blive frelst fra alle vores synder og blive Guds børn. Hvad ville Jesus så være i relation til os? Han ville være vores ældste broder. Han er Guds førstefødte, og vi er Hans yngre brødre og søstre.
For længe siden, da jeg boede i et bedehus, besøgte en gammel evangelist mig. Han var begyndt at tro på Jesus, da han var i Kina, og derefter kom han til Korea. En dag overhørte jeg, at han bad, og dette er, hvad han sagde: “Broder Jesus, Gud Faderen, tusind tak fordi du frelste mig. Broder Jesus, hjælp mig venligst.” Jesus er vores broder!
Vi spørger måske, om Gud ved alt om os. Svaret er ja. Han ved virkelig alt om os. Gud Faderen ved alt om os. Han har planlagt at frelse os fra vores synder gennem Sin enbårne søn, selv før verden blev skabt. Dette var Guds plan. Hans søn Jesus kom til denne verden, blev døbt og korsfæstet for at frelse os fra vores synder. Gud havde allerede planlagt det.
Vi kan sige, at før skabelsen af denne verden indkaldte Gud til en “treenig konference.” Den treenige Gud - Faderen, Sønnen og Helligånden - planlagde at udfri alle dem, som tror på Hans retfærdighed. Hans plan var at skabe menneskene og gøre dem til Sine børn og leve sammen med dem i det perfekte kongerige.
Faderen, Sønnen og Helligånden enedes om planen. I processen med at tænke over hvordan Han skulle skabe mennesket og gøre menneskeheden til Sine børn, planlagde Gud at sende Sin søn, Jesus, til verden og få Ham døbt og dræbt på korset, så at menneskene kunne skabes i Hans billede.
Hvad var Guds formål med at skabe os? Det var for, at vi skulle blive Hans børn. Er Jesus Guds førstefødte? Ja, det er Han, og fordi vi er blevet Guds børn, er vi også Hans brødre.
Imens Han levede i denne verden i 33 år, oplevede Jesus alle menneskehedens svagheder og vaklen. Det er derfor, at vi siger, når vi beder: “Jesus, jeg er så svag. Sådan er jeg. Hjælp og beskyt mig. Gør menneskenes hjerter bløde for at de kan acceptere Dit ord, hold Din hånd over dem, vis barmhjertighed og hjælp dem.” Herren hører og besvarer vores bønner. At bede til Jesus og at bede til Gud er det samme.
Hvad var Guds formål med at skabe os? Det var for at gøre os til Sine børn. Gud ved alt om os. Han skabte os i denne verden og frelste os fra alle vores synder gennem Jesu dåb og Hans blod på korset, fordi Han forudbestemte os, selv før verdens skabelse, til at blive adopteret som Hans egne sønner og døtre. Derfor kender Han alt til ikke kun vores liv og død, men til hver eneste bevægelse vi gør. Han ved, hvornår vi blev født, hvem vi blev født af, hvornår vi blev gift, hvornår vi fødte vores egne børn, og hvad der sker med os i vores liv. Gud, som ved alt om vores liv, gav os evangeliet om vandet og Ånden, så at vi kan tro på Jesus Kristus og blive Guds børn.
Gud kendte os i forvejen og forudbestemte os. I Romerbrevet 8:30 står der: “Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.” Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er for os at forstå og tro på dette afsnit.
Mange mennesker tager det ovenstående afsnit til indtægt for Doktrinen om Gradvis Helliggørelse. Baseret på dette afsnit - at Jesus forudbestemte os, kaldte på os, retfærdiggjorde os, herliggjorde os - hævder de, at det er derfor, at Gud, på trods af at vi har synd i hjertet, anser os for at være uden synd, og at efter at vi er gået igennem en lang helliggørelses proces, vil vi blive herliggjorte, som om der er stadier igennem hvilke, vi kan blive hellige.
Forudbestemte Gud ikke alle syndere til at blive kaldet til Jesus Kristus? Han kaldte på os alle, og alligevel er der nogle mennesker, som ikke svarer på Hans kalden. De er som Esau og Kain. De er dem, som bliver sendt i helvede.
I Guds nåde
Gud planlagde at kalde på os igennem Sin enbårne søn Jesus Kristus og forudbestemte, at vi skulle adopteres som Sine egne sønner ved at vaske alle vores synder bort med vandet og blodet. Folk, som stadig ikke kommer til Gud, selvom Han har kaldt på dem, er alle udenfor Hans frelse. Sådanne mennesker er udelukket fra Hans nåde, bestemt for helvede. Men der findes også de mennesker, som adlyder Guds kalden. De siger: “Herre, selvom jeg er svag, vil du så acceptere mig, som jeg er?”
Gud svarer: “Selvfølgelig vil jeg det.”
“Virkelig? Vil du acceptere mig, når jeg er så svag?”
“Selvfølgelig vil jeg acceptere dig.”
“Gud, jeg har intet, jeg kan tilbyde dig, og jeg kan ikke engang love, at fra nu af vil jeg være god.”
“Jeg vil stadig acceptere dig.”
“Jeg er ikke sikker på, at jeg kan forbedre mig, og jeg har ikke engang evnerne til at gøre det.”
“Ikke desto mindre vil jeg acceptere dig.”
“Det er sikkert fordi, at du ikke kender mig. Du vil blive meget skuffet over mig.”
Bliver vi ikke sædvanligvis flove, som om vi ønsker at gemme os et sted, når vi ved, hvordan vi er, og alligevel er der nogen, som siger, at han/hun virkelig tror på os? Hvorfor ønsker vi at gemme os? Vi ønsker at gemme os, fordi vi ikke er i stand til at forbedre os, og vi kan ikke engang fastholde, hvad vi har opnået nu.
Det er derfor, at vi bliver ved med at spørge, “Vil du acceptere mig, selvom jeg er så svag? Vil du virkelig acceptere mig? Må jeg overhovedet tro på dig? Kan én som jeg opnå syndernes forladelse? Kan én som jeg blive retfærdiggjort, selvom jeg heller ikke vil være i stand til at være god i fremtiden?” Men vor Gud har magten til at forandre et vildt oliventræ til et forædlet oliventræ.
Oprindeligt var vi oliventræer, som af naturen er vilde, men vi blev forædlede oliventræer gennem evangeliet, som Jesus har givet os. Han kaldte på os, som ikke kan andet end at synde. Kaldte Han på os, da vi kun var en lille smule svage? Han kaldte på os, selv da vi fuldt og helt manglede evner. Han kaldte på os i Jesus Kristus på trods af vores alvorlige ufuldstændigheder og åbenlyse svaghed. Han kaldte på os, som var svage. Hvad gjorde Han efter, at Han havde kaldt på os? Han fjernede al vores synd og gav os Sin retfærdighed, så at vi kunne få det evige liv.
Hvordan gjorde Han alt dette? I kapitel 3 i Matthæus Evangeliet fortælles det, at Jesus kom til verden og blev døbt for at opfylde al retfærdighed, som Gud havde planlagt for menneskeheden. Jesus blev døbt af Johannes Døber, tog al synd i verden på Sig, døde på korset, idet Han bar alle menneskenes synder og genopstod fra de døde på tredjedagen for at frelse menneskeheden fra al synd i verden. Han gav os nye liv, og ved at gøre dette retfærdiggjorde Han os og vaskede alle vores synder bort. Jesus kaldte på os og vaskede al vores synd bort med vandet og blodet, gav os Guds retfærdighed, gjorde os syndfrie og herliggjorde os - os, som Han havde retfærdiggjort - og gjorde os til Guds børn.
Jesus herliggjorde os, så vi kunne træde ind i himlen og leve i al evighed som Guds børn. Forstår du dette? Men de religiøse doktriner hævder, at selvom du er syndig, så vil du gradvist blive helliggjort, hvis du tror på Jesus, og at når du dør, vil du stå foran Gud som en fuldstændig person. Dette går imod sandheden. Dette er ikke den sande tro. Den slags tro er Doktrinen om Helliggørelsen, og den er ikke sand.
Herren frelste os fra vores synder, og Gud forudbestemte os, kaldte på os, vaskede alle vores synder bort med vandet og blodet på én gang, gjorde os til Sine børn, som er helliggjorte, og velsignede os, så vi kan træde ind i Guds rige i herlighed. Dette er sandheden, og dette er hvordan, Han talte om sandheden ved at lægge alle velsignelser over på Jesus Kristus i én sætning. Dette afsnit taler ikke om de syv stadier i Doktrinen om Gradvis Helliggørelse. Det siger ikke, at vi vil gradvist blive perfekte, efter at vi har gennemgået de syv stadier for at blive fuldkommen helliggjorte.
Romerbrevet 8:30 siger ikke, at Gud først vil kalde på os, når vi tror på Jesus, eller at vi vil blive helliggjorte, efterhånden som vi bliver ældre. Der står heller ikke, at vi gradvist klatrer op ad helliggørelsens stige, trin efter trin, indtil vi endelig når den fuldendte helliggørelse. Da vi kendte Jesus Kristus, og Jesus Kristus kaldte på os, tilgav Han vores synder én gang for alle med vandet og blodet. Det er, når vi kommer til Gud med dette sandhedens evangelium, at vi vil blive omfavnet af Hans arme.
Nogle mennesker siger: “Jeg kendte ikke engang mine egne synder før, men efter at have hørt prædikenen begynder jeg at indse det. Der er en eller to synder, som jeg husker fra min fortid, og jeg bliver sikkert ved med at synde i fremtiden, så jeg tror ikke, at jeg kan tro på Gud.” Men det er ikke rigtigt. I stedet skal vi tænke således: “Åh! Det er rigtigt. Jeg kendte ikke engang mine egne synder, da jeg begik dem. Alle Guds ord er sande. Jeg må tro på Hans ord, men jeg er ikke i stand til at efterleve dem. Jeg er unægtelig en alvorlig synder, som er bestemt for helvede. Det er derfor, at Jesus kom.”
Vi er blevet gjort syndfrie ved at tro på Jesus og ved at modtage syndernes forladelse. Vi er blevet helliggjorte og Guds børn. Eftersom vi er blevet Guds børn, er vi i stand til at komme i himlen og blive herliggjorte. Dette er Guds retfærdighed og sandheden.
Gud forudbestemte os, kaldte på os, retfærdiggjorde os og herliggjorde os. Du tror måske, at Doktrinen om Gradvis Helliggørelse er sand og siger: “Jeg vil ændres gradvist og blive et syndfrit menneske.” Men i det øjeblik du tror på evangeliet om vandet og Ånden, bliver du retfærdiggjort og helliggjort på én og samme gang. Dit hjerte ændres ikke gradvist. Dit hjerte bliver syndfrit med det samme, og det er din tro, som gradvist vokser i takt med, at du tror på Guds ord og Hans kirke.
Vores tro vokser gradvist, som vi bliver fodret med Guds ord, og til slut når vi et punkt, hvor vi kan undervise andre. Men den antagelse, at vi vil blive Guds børn, efter at vi er blevet mere fuldstændige og mere syndfri, er ikke baseret på Bibelen. Vi bliver helliggjorte og syndfrie samtidigt.
Kaldte Gud på os ifølge Hans forudbestemmelse i Jesus Kristus? Ja, det gjorde Han. Han kaldte på os i Jesus Kristus og retfærdiggjorde os og gjorde os syndfrie. Gud retfærdiggjorde os og gjorde os syndfrie gennem Jesus Kristus, tog os til Sig som Sine børn og herliggjorde os, så vi kan træde ind i Hans rige.
Vi blev retfærdiggjorte med det samme ved at tro på Jesu Kristi frelse, som opfyldte al Guds retfærdighed. Vi er blevet velsignede, fordi vi adlød Guds kalden og troede på, at Jesus vaskede alle vores synder bort for, på trods af vores svagheder, at gøre os til de syndfrie og retfærdige Guds børn, Hans riges folk.
Det er derfor, at Doktrinen om Gradvis Helliggørelse ikke er sand. Det giver ingen mening. Bibelen fortæller os ganske klart, at “Dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.” Tro vokser gradvist, men syndernes forladelse, at blive Guds børn og at komme ind i himlen - alt dette sker på én og samme gang. Tror du på dette?
Vi var i stand til at blive Guds børn ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Gud har frelst vores værdiløse liv fra alle vores synder gennem vandet og Åndens nåde. Gjorde vi noget for Gud på nogen måde for vores frelse? Bidrog vi til at blive retfærdige? Der er intet, som vi har planlagt, og ingen beslutter at tro på Jesus, før han/hun er født. Er der nogen, som beslutter at tro på Jesus, mens han/hun ligger i moderens livmoder?
Det skete, at vi hørte sandheden fra dem, som prædikede evangeliet om vandet og Ånden og indså, at det er sandheden, og vi tænkte ved os selv: “Jeg har intet andet valg end at tro på det; en synder som jeg må tro på det.” Fra den tid begyndte vi at tro på evangeliet om vandet og Ånden, modtog syndernes forladelse og blev Guds børn.
Kun de retfærdiggjorte er Guds børn. Gud herliggører dem for evigt med himlens riges evige rigdom og udmærkelser. Det er det, som herliggørelsen handler om. Gud har givet disse velsignelser til de troende, som accepterer evangeliet om vandet og Ånden.
Pris Herren!
Copyright © 2021 by The New Life Mission
