- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Due to COVID-19 and disruption to international mail service
we have temporally suspended our ‘Free Print Book service’.
In the light of this situation we are not able to mail you the books at this time.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Emne 9 : Romerbrevet (Kommentar til Romerbrevet)
[Chapter 8-13] Hvem Kan Skille De Retfærdige Fra Kristi Kærlighed? (Romerbrevet 8:35-39)
(Romerbrevet 8:35-39)
“Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? - som der står skrevet:
‘På grund af dig dræbes vi dagen lang,
vi regnes for slagtefår.’
Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.”
Vers 35 siger: “Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd?” Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed givet til dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, som indeholder Guds retfærdighed? Kan forfølgelse og farer skære denne kærlighed bort? Kunne de syv års trængsler adskille os fra den kærlighed? Selvfølgelig ikke!
Ingen forfølgelse eller fare i verden kan adskille os fra vor Herres kærlighed, som har frelst os fra vores synder. Selv når vi i vores træthed ønsker at være alene, og nogen spørger os, om Jesus har frelst os alle fra vores synder eller ej, så ville vi alle svare, at Jesus sandelig har frelst os, og at vi er uden synd. Ligegyldigt hvor trætte eller deprimerede vores hjerter er, så har Han stadig frelst os og er stadig vores evige frelser. Selv hvis vi var for trætte eller syge til at holde vores egne kroppe oprejste, så ville vi stadig takke for Guds retfærdighed. Ingen træthed kan adskille os fra Guds retfærdighed, som har udfriet os fra vores synder.
Hverken forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværdet kan afskære os fra Guds retfærdighed. At vi nogle gange bliver afskyet eller fordømt af religiøse mennesker, er den forfølgelse vi står overfor. Vores forfølgelse består i, at vores venner, naboer, familiemedlemmer og selv vores tætte familiemedlemmer forlader os, fordi de anklager os for at være kættere. Kan disse forfølgelser adskille os fra Jesu Kristi frelse? Det kan de i hvert fald ikke!
Ligegyldigt hvor meget vi bliver forfulgt, så kan det ikke afskære os fra Guds retfærdighed, som har frelst os. Fordi Guds retfærdighed har gjort os syndfrie, og fordi det er den uforanderlige sandhed, så kan ingen eller intet adskille os fra Guds kærlighed.
Sult, hvad enten den er åndelig eller fysisk, kan ikke adskille os. Fordi vi tror på evangeliet om vandet og Ånden, så vil Guds retfærdighed altid forblive i vores hjerter - og det vil sige troen på Vorherre, og at Han har gjort os syndfrie med evangeliet om vandet og Ånden. Denne tro er troen og velsignelsen, som kommer af at tro på Guds retfærdighed. “Fordi Herren har fået alle mine synder til at forsvinde, har jeg ingen synd! Gud har gjort mig retfærdig og syndfri og iklædt mig Sin egen retfærdighed fuldstændigt!” Det er derfor, at vores tro på Guds retfærdighed ikke vil forsvinde, ligegyldigt hvor alvorlig sulten må være.
Guds retfærdighed ved evangeliet om vandet og Ånden
Medmindre man tror på evangeliet om vandet og Ånden, er der stadig synd i hans/hendes hjerte. Men en, som tror på Guds retfærdighed, har ikke synd. Det er derfor, at vor Herre sagde, at vi kunne kende et træ på dets frugter. De, som ikke tror på Guds retfærdighed, opgiver deres tro på Jesus, så snart de støder på den mindste forhindring, sult eller forfølgelse.
Der er folk, som tænker: “Selvom Jesus blev dømt på korset på grund af mine synder, så var det kun arvesynden, som forsvandt, og jeg må dagligt bede om tilgivelse for de andre synder, som jeg begår hver dag.” Dem, som nærer denne slags tro, forsynder sig faktisk imod Gud ved ikke at tro på, at Jesus har fjernet alle deres synder, og efterhånden dømmer de, og ødelægger de sig selv. Det er de selvsamme mennesker, som fornægter Jesus, og som ikke tror på Guds retfærdighed.
Men dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, er dem, som tror på Guds retfærdighed, og uanset hvilke omstændigheder de står overfor, så vil de stædigt holde fast på deres tro, idet de siger: “Gud har sandelig frelst mig fra al synd i verden. Jeg er syndfri!” Selv hvis vi skal se døden i øjnene i de sidste dage i vores åndelige sult, så vil vi aldrig benægte, at Gud har gjort os syndfrie, og at vi er blevet Hans folk. Guds retfærdighed, som har fjernet alle vores synder, vil forblive i vores hjerter som vores tro. Evangeliet om vandet og Ånden er så magtfuldt og så stort. Ligegyldigt hvilke trængsler vi står overfor i vores liv, så vil vi aldrig adskille os fra Kristi kærlighed, fordi Guds retfærdighed er i Kristus.
Hvad menes der med “nøgenhed” i det ovenstående afsnit? Nøgenhed refererer til det at miste alle vores personlige ejendele. Indtil middelalderen kastede folk sig ofte ud i heksejagt, når der var problemer i en landsby eller i et land i Europa. Folk brugte syndebukke til at lægge al skylden over på; folk tog alt væk fra dem og anklagede dem for at være kættere. Det er derfor, at Paulus her bruger ordet “nøgenhed.”
På den tid var det muligt at anklage nogen for kætteri og med blot et eller to vidner at dømme den anklagede til døden på bålet, at beslaglægge alle personens ejendele og ødelægge hans/hendes omdømme.
Selv hvis vi blev drevet til vores egen nøgenhed på denne måde, til at miste alt hvad vi ejer og til at blive slået ihjel, så vil Guds retfærdighed, som har fjernet alle vores synder ved Hans kærlighed for os, aldrig forsvinde fra os - så fuldendt er evangeliet om vandet og Ånden.
Hverken fare eller sværd kan adskille os fra Kristi kærlighed. Selv hvis vi kommer under sværdet og bliver dræbt af det, så har vi, som tror, ingen synd. Mange kristne i den tidlige kirke blev uretmæssigt anklaget for at have sat ild til Rom og blev henrettet offentligt i Colosseum ved at blive kastet for løverne. Selv da de var døende, priste de Herren, som havde frelst dem. De var i stand til dette, fordi de troede på evangeliet om vandet og Ånden. De, som er blevet frelst ved at tro på sandheden, at Gud elskede dem og fjernede alle deres synder, kan prise Herren, selv mens de bliver dræbt og ædt af løver.
Denne styrke kommer fra troen på Guds retfærdighed, som har fjernet alle vores synder, og på Hans kærlighed. Det er fordi, at Gud er i os, taler til os, gør os stærke, beskytter os og trøster os, at en sådan styrke kan findes. Hverken fare eller sværd, eller trusler, eller martyriet kan adskille os fra Guds kærlighed.
De, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, er dem, som tror på Guds retfærdighed, og de er Kristi folk. De, som tror på Guds retfærdighed, er dem, som elskes af Kristus. Men nogle mennesker laver Kristi kærlighed om til blot følelsesmæssig kærlighed, ser kun på Hans død, er kede af og græder over Hans lidelser. Men menneskets følelser kan ændres fra den ene dag til den anden.
Selvom vores følelser ændrer sig hver morgen og hver nat, så kan den kærlighed med hvilken Herren har frelst os ikke ændres af noget. Hans kærlighed er evig og uforanderlig. Så magtfuldt er evangeliet om vandet og Ånden, og så stor er Guds retfærdighed. Ingen kan adskille os fra vor Herre, som har gjort os hele og har iklædt os Sin perfekte kærlighed. Dette er magten af evangeliet om vandet og Ånden, og det er også magten af vor tro på Guds retfærdighed.
Det græske ord for evangelium er “euaggelion,” og det skulle efter sigende indeholde Guds “dunamis” - dette græske ord betyder styrke, magt eller evne, fra hvilket ordet “dynamit” stammer (Rom 1:16). En håndfuld dynamit er nok til at ødelægge et hus og lægge det i ruiner. Et Tomahawk missil affyret fra et krigsskib kan ødelægge en stor betonbygning og sende det ud i forglemmelsen. Ligegyldigt hvor forstærket bygningen end må være, så er det ikke nogen forhindring for missilets ødelæggende magt.
To civile fly ødelagde tvillingetårnene i The World Trade Centre i New York. Hvad skete der, da flyene ramte tårnene? Tændt af eksplosionen fra flyene blev ilden næret af flyenes brændstof og var så intens, at den smeltede alt på de etager, som blev gennemboret af flyene. Fordi etagernes stålkonstruktioner og støttepiller alle nedsmeltede, faldt etagerne pludselig sammen, og bygningerne kunne ikke bære vægten af de sammenstyrtede etager, så til sidst opløstes de i deres helhed. Hvis etagerne var styrtet sammen langsomt, så ville bygningerne ikke være styrtet sammen. Men fordi etagerne faldt hurtigt og pludseligt, styrtede bygningerne sammen på få sekunder, mens vi alle så på.
Magten i Guds evangelium ligger i evangeliet om vandet og Ånden. Det er også den magt, som indeholder Hans retfærdighed. Måske er det ikke passende at bruge denne tragedie til at illustrere Guds retfærdighed, men magten i evangeliet om vandet og Ånden givet af Guds retfærdighed er som dynamit, som kan fuldstændig udradere alle vores synder. Guds retfærdighed er, at vor Herre har frelst os ved at fjerne alle vores synder ved at komme til denne jord, blive døbt, dø på korset og genopstå fra døden.
Evangeliet om vandet og Ånden er Guds retfærdighed, med hvilken Jesus har fjernet alle menneskehedens synder fra universets begyndelse til dets afslutning. Det er derfor, at intet kan adskille Gud fra dem, som er elsket af Ham gennem deres udfrielse ved deres tro på evangeliet om Guds retfærdighed. Også Paulus’ tro var en tro funderet i Guds retfærdighed.
Kan vi da modtage Guds retfærdighed ved evangeliet kun om blodet på korset? Det kan vi ikke. Kun at tro på evangeliet om blodet på korset kan ikke give os Guds retfærdighed. De, som tænker andet, vil let opgive deres tro på Jesus ved den mindste provokation.
For eksempel når deres jordiske ejendele bliver taget fra dem, eller hvis de støder på vanskeligheder på arbejde på grund af deres religiøse overbevisning, så vil de let bukke under og afvise deres tro. Dette er uundgåeligt og passer på mange kristne. De som, ved ikke at tro på evangeliet om vandet og Ånden, ikke har Helligånden i deres hjerter og ikke er udfriet fra deres synder, er dømt til at bukke under ved den mindste trussel.
Grunden til, at nutidens kristendom er så svag i denne verden, skyldes denne tro, som er begrænset til blodet på korset. Denne slags tro har ikke modtaget Guds retfærdighed gennem evangeliet om vandet og Ånden.
En retfærdig troende, som er blevet udfriet fra alle sine synder ved at modtage Guds retfærdighed, kan arbejde for mange sjæle. Eftersom han/hun tror på evangeliet om vandet og Ånden og har Helligånden, og fordi Gud er med ham/hende i Sit ord, kan den person udføre mange åndelige gerninger og vende mange fortabte sjæle tilbage til Gud. Det er troen på Guds retfærdighed, troen på evangeliet om vandet og Ånden. Evangeliet om vandet og Ånden er givet af Gud, ikke ved vores egne gerninger, og således er det også gennem Gud, at vi kan udføre Hans arbejde.
I vers 36 står der: “På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår.” Blandt dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, findes dem, som rent faktisk bliver behandlet på denne måde, imens de lever på jorden. Faktisk bliver de, der tror på evangeliet om vandet og Ånden, ofte hadet af andre, især af dem, som har den forkerte tro, som hævder selv at være kristne.
Med andre ord er de genfødte kristne ofte mere forhadte af kristne af navn end af buddhister. Dette afsnit “På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår” er Guds ord talt til dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden. Selv vor Herre blev “regnet for slagtefår” ved at følge Faderens vilje med dåben og døden på korset. Herren frelser os ved at komme til og leve et sådant liv på denne jord.
Guds retfærdighed har vundet over al synd i verden
Vers 37 siger: “Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.” Hvordan kan vi vinde over alt dette? Vi får vores sejr ved magten i vores tro på Guds kærlighed.
Den, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, har Guds magt. Men den, som ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, har kun synd i sit hjerte. Troen og frelsen af dem, som er syndige, kan ikke andet end gå op og ned grundet deres følelser, og derfor har de ingen magt. Men dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden har magten. De har ikke magten i dem selv, men de har magten i evangeliet om vandet og Ånden givet af Gud, og med denne magt kan de stå imod og triumfere over alle forfølgelser og trængsler. De retfærdige må involvere sig i en åndelig kamp mod syndere og prædike evangeliet om vandet og Ånden til dem. De retfærdige må også udholde at leve og blive forfulgt på grund af evangeliet, for det er deres naturlige lod. Et liv, som leves for Vorherre, er vores lod.
Et orientalsk ordsprog siger: “Hvis en person ved et tilfælde undlod at læse en enkelt dag, så ville han udtale sårende ord.” Hvad så med os? Også vi er modtagelige for at fare ind i fordærvelse, hvis en dag går, uden at vi lever for Gud og Hans evangelium. Sådan ville vi leve alle vore dage indtil døden. Men hvis vi lever for Kristus, ofrer os selv og bliver forfulgt for Gud, og hvis vi begynder en åndelig krig imod de onde ånders magter, så vil vores hjerter blive fyldt med åndelig føde, fra hvilket vi vil finde ny styrke til at fortsætte.
Når kristne falder, er det fordi, at de ikke levede for Herren. Men når vi lever for Herren, vokser vores åndelige styrke endnu mere, og vores psykiske helbred bliver også stærkere.
I vers 38-39 står der: “For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” Som troende på evangeliet om vandet og Ånden var Paulus overbevist om dette. Den samme sandhed passer på os: hverken død eller liv kan adskille os fra Kristus.
I de gamle dage forsøgte dem, som udøvede verdslig magt, såsom de romerske kejsere, at overbevise de kristne om, at de skulle forkaste deres tro og anmelde deres medtroende til myndighederne ved at tilbyde dem alle mulige fristelser, fra høje embeder, hustruer og ejendomme - alt til gengæld for deres forkastelse. Men de sande troende på evangeliet om vandet og Ånden gav aldrig efter for magtens fristelse, ejendom eller ære.
Tro er ikke noget, som kan byttes for, hvad verden kan tilbyde. Hvis nogen viste os en blankocheck og sagde: “Jeg vil give dig denne check, hvis du vil holde op med at udbrede evangeliet”, så ville vi på grund af vores håb for fremtiden og stærke tro på Gud være i stand til at svare: “Du har selv brug for den check. Brug den. For mig er den blot et stykke papir.”
Kun evangeliet om vandet og Ånden er det evangelium, som indeholder Guds retfærdighed
Der er mange mennesker, som har sagt til mig: “Hvis du blot indrømmer, at vores tro på blodet på korset er lige så rigtig en tro, så vil vi også anerkende din tro. Vi vil ikke blot holde op med at anklage dig for kætteri, men vi vil også hjælpe dig.” Disse såkaldte religiøse ledere har i særdeleshed søgt et sådant kompromis fra mig. Men Guds retfærdighed er præcis og sikker, når man måler efter Hans egne ord. Hvad der er forkert er forkert, og hvad der er sandt er sandt. At anerkende en forkert tro er i sig selv et oprør mod Gud, og derfor er jeg ikke alene ude af stand til at anerkende deres tro, men jeg må også konstant udpensle dens mangler.
“Tror du kun på blodet på korset? Så må du have synd i dit hjerte. Du kommer i helvede. Jeg kan ikke gøre noget ved det, selvom du synes, at jeg er for alvorlig og ikke giver efter; hvad der er sandt er sandt.” På grund af sådanne ord holder folk sig væk fra mig - eller rettere, de kan ikke være nær mig. Mange mennesker plejede at komme hen til mig og troede, at jeg var ligesom dem. men hver gang fortalte jeg dem: “I er falske hyrder og svindlere, som handler i Guds navn for at skrabe sammen til livets underholdning, ikke andet end simple tyveknægte.” Hvem ville så kunne lide mig, når jeg sagde sådanne ting? Men hvad ikke er, er ikke, og det er derfor, at jeg har stået fast og ikke veget fra min opfattelse.
Jeg er også blevet fristet af dem, som siger, at hvis blot jeg ville tro på blodet på korset, så ville de give mig så og så meget magt. Men som det ovenstående afsnit siger, “Hverken noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning,” så har vi ikke brug for nogen kræfter, højde eller dybde. Vi har ikke brug for den helende magt, som nogle svindlere hævder at have. De af os, som er blevet født på ny, har ikke brug for noget sådant, og vi synes ikke engang om dem.
Afsnittet fortæller os også, at ingen anden skabning kan adskille os fra Guds kærlighed i vor Herre Jesus Kristus. Selvom der var fremmede væsener i dette univers, så ville de ikke være i stand til at adskille os fra Guds kærlighed, som har frelst os.
Der er nogle kristne, som tror på eksistensen af rumvæsener. Selv blandt præster er der mange, som tror på deres eksistens. Men der findes ikke noget sådant som et rumvæsen. Da jeg gik på præsteseminariet, var der en af mine professorer, som underviste i græsk, som troede på eksistensen af fremmede væsener. Så jeg spurgte ham: “Kan du understøtte din overbevisning med hjælp fra de hellige skrifter?” Selvfølgelig kunne han ikke svare på min indvending. Der findes absolut ikke rumvæsener. Gud elskede verden så meget, at Han gav os Sin enbårne søn. Hvis der virkelig fandtes rumvæsener, så ville der ikke være nogen grund til, at Jesus skulle fødes på denne jord.
Efter massive investeringer og forskning har vi allerede været i stand til at nå månen, og vores sonder er endda landet på Mars, men vi har ikke opdaget et eneste bevis, som indikerer en anden livsform udenfor jorden. Jeg kan helt sikkert sige, baseret på de hellige skrifter, at uanset hvor udviklet menneskehedens forskning er, og hvor teknologisk vores viden er blevet, og ligegyldigt hvor langt vi undersøger universet, så vil vi aldrig finde rumvæsener. Bibelen siger til os, at ingen anden skabning kan adskille os fra Guds kærlighed i vor Herre Jesus Kristus. Hvad er da denne Guds kærlighed? Det er evangeliet om vandet og Ånden. Det er Guds kærlighed. Frelsen, som har frelst os og gjort os syndfrie med evangeliet om vandet og Ånden, er Guds kærlighed, og intet kan adskille os fra denne kærlighed.
Igen i kapitel 9 taler Paulus om troen, men det er i konklusionen i kapitel 8, at troens højdepunkt nås. Kapitel 1 til 8 i Romerbrevet danner et tema, og med kapitel 8 som dets afsluttende kapitel nås troens højdepunkt. Som Guds ord i kapitel 8 viser os, vil kun dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden blive uadskillelige fra Guds kærlighed.
Men dem, som ikke tror på denne måde, vil aldrig blive sådan. De er måske i stand til i korte øjeblikke at leve for Herren, men de kan ikke forsvare deres tro og leve for Ham indtil deres død. De lever måske religiøse liv i 10, 20 år, men deres tro vil efterhånden forfalde og uddø og adskille dem fuldstændigt fra at have noget at gøre med Gud. Det er ikke fordi, at deres gerninger er mangelfulde, men at deres kærlighed i deres hjerter for Kristus vil forsvinde fra dem. Eftersom de ikke har Helligånden i deres sjæl, har de heller ikke kærligheden til Herren i deres hjerter. Kort sagt er der i stedet synd i deres hjerter.
Som dagene går indser jeg mere og mere, hvor dyb og fuldendt frelsens kærlighed er, med hvilken Vorherre har frelst os gennem evangeliet om vandet og Ånden. Da jeg først mødte Herren, var dybden af min påskønnelse af Kristi kærlighed rolig og stille, som en sten kastet ned i en sø skaber små, næsten usynlige bølger. Mit svar var kun en rolig erkendelse af det faktum, at Jesus havde fjernet alle mine synder, og at jeg derfor var blevet syndfri. Men siden da har jeg levet et liv, hvor jeg har prædiket evangeliet, og bølgerne i mit hjerte er blevet ubegribeligt store og dybe, som om en bombe er eksploderet i mit hjerte.
Hvem siger, at vi kun skal tro på blodet på korset? Siger Paulus det? I Romerbrevet siger Paulus klart og tydeligt om evangeliet om vandet og Ånden: “Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv” (Rom 6:3-4).
Er evangeliet om vandet og Ånden ikke bare stort og gennemgående perfekt? Ligegyldigt hvor lille éns tro er, så er han/hun frelst fra synden, hvis man tror på evangeliet om vandet og Ånden. Ligegyldigt hvor mange ufuldstændigheder du besidder, så bliver din tro hel gennem evangeliet om vandet og Ånden. Ligegyldigt hvor svag du er, så bliver du frelst ved din tro på evangeliet om vandet og Ånden. Selvom vi ikke i os selv har nogen magt, så vil alt snavset blive fjernet fra vores hjerter, hvis vi lever for Gud og med Gud.
Men dem, som ikke tror fra begyndelsen, vil til sidst vende sig imod Gud og forlade Ham, selvom de har hørt dette evangelium og levet med det i 10 år. De, som har besluttet sig for hverken at se eller høre Guds sandhed ved at lukke deres øjne og ører, er så tåbelige, at de afviser Guds velsignelser med deres egne hænder og går hen imod deres egen død. De korsfæster Jesus hver dag med deres synd, selvom der ikke ville have været nogen død på korset, hvis ikke det havde været for Jesu dåb.
Hver eneste dag indser jeg, hvor stort og fuldendt dette evangelium er - jo svagere jeg bliver, jo mere erkender jeg, hvor fantastisk og hel Vorherres kærlighed er, som vist i dette evangelium, og jeg takker Ham endnu mere for det. Jo mere jeg prædiker dette evangelium, jo højere taler jeg; jo mere jeg prædiker dette evangelium, jo stærkere bliver jeg; og jo mere jeg prædiker dette sande evangelium, jo mere overbevist bliver jeg.
Selv hvis du bliver født på ny, og du ikke lytter til Guds ord og ikke tjener Ham, så vil ukrudt begynde at vokse i din sjæl, og på grund af dette ukrudt vil din sjæl blive forladt. Når dette sker, så syng de sange, som priser Gud og tænk på Jehova. Ved at synge Guds pris vil din sjæl blive renset, og du vil atter være i stand til at rejse din ånd.
Du skal ryste din sjæl for at kaste alt urent bort, og forny dit hjerte ved at fylde det med Guds ord. Vores hjerter er allerede rene, men når verdens urenheder trænger ind i vores sjæl og forsøger at forvirre os og lede os på afveje, så kan vi tilbede Gud og bede til Ham igen ved at synge Hans pris og dermed forny og genrejse vores hjerter.
Ligegyldigt hvor vi befinder os, så er det at prise Gud en glædelig og frydefuld beskæftigelse. Der er ingen synd i sjælen hos dem, som er blevet udfriet, så pris og glæde kommer naturligt til dem. Vores glædesfyldte hjerters sange kan få ukrudtet, som gror i vores sjæl, til at forsvinde.
Nogle gange åbenbares vores svagheder. Fordi vores tanker og følelser let kan forandres gennem forskellige omstændigheder, selvom vi er lykkelige og i godt humør, når vi er sammen med vores brødre i Kristus, så tænker vi måske urene og syndige tanker, når vi er alene. Det er derfor, at Paulus udbrød: “Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!”
Paulus var blevet hel ved at blive frelst af evangeliet om vandet og Ånden, selvom han stadig var svag i kødet. Var Paulus den eneste, som var sådan? Jeg er også som Paulus. Er du ikke også som ham?
Når verdslige mennesker forsamles, så kan mændene godt lide en drink og taler ofte om deres job, om hvem der er blevet forfremmet, og hvem der ikke er osv. Kvinderne har travlt med at prale af deres mænd, børn, hjem osv. Men samtalerne blandt de retfærdiggjorte er kvalitativt anderledes end de samtaler, de verdslige fører. Selv når vi deler vores brød sammen, taler vi om de sjæle, som er blevet frelst i hele verden: i Indien, i Japan, Europa, Afrika, USA osv. Vi priser Gud og deler fællesskabet med vores sjæl.
Når vi læser Romerbrevet, kan vi opleve og i vores hjerter dele Paulus’ tro. Vi kan også finde ud af, hvor stor frelsen, som Gud har givet os, er. Vi kan føle storheden i dette evangelium. Vi kan forstå afsnittene og opdage meningerne gemt i teksten. Fordi vi indser, hvor fuldendt og perfekt vor Herres frelse er, kan vi ikke gøre andet end prise Hans retfærdighed.
Selv hvis hele verden skulle forandres lige nu, så ville evangeliet om vandet og Ånden, som har frelst os, forblive uændret. Fordi Kristi kærlighed har frelst os, og fordi denne kærlighed aldrig har forladt os og stadig forbliver i os, er alt, hvad vi skal gøre, at vende vores hjerter væk fra verden og igen fokusere på Gud. Vi er svage, og på grund af denne svaghed falder vi sommetider for verdens gang, men hver gang det sker, skal vi blot vende vores tanker mod Gud og tro på den sandhed, at Gud har frelst os alle. Vores legemer er endnu ikke forandrede og lever stadig under syndens lov. Derfor må vi fortsat fornægte vores legemer og leve vores liv gennem åndelige tanker. For at stoppe ukrudtet fra at vokse i vores hjerter, må vi altid vende tilbage til Gud og prise Hans retfærdighed.
Indser du nu, hvor mægtigt dette evangelium om vandet og Ånden er? Eftersom hele Romerbrevet er baseret på evangeliet om vandet og Ånden, kan vi ikke åbne op for Guds ord uden først at tro på dette evangelium.
Jeg takker Herren for at give os lov til at åbne og se Ordets hemmeligheder. Ingen kan adskille os fra Guds retfærdighed, som er Kristi kærlighed. Hvis du ønsker at tro på Guds retfærdighed, så tro på Jesu dåb af Johannes Døber og Hans blod på korset som din udfrielse og frelse. Så vil også du modtage Guds retfærdighed.
Må vor Guds retfærdigheds velsignelser være med dig.
