- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Emne 9 : Romerbrevet (Kommentar til Romerbrevet)
[Chapter 9-1] Indledning Til Kapitel 9
Evangeliet om vandet og Ånden både til hedningerne og til israelitterne!
Hvorfor sagde Paulus, at han følte stor sorg og bedrøvelse i sit hjerte over sine landsmænd? Det er fordi, at Paulus havde et ønske for sine brødre, så nær hans hjerte, at han var villig til at blive forbandet og afskåret fra Kristus for deres skyld. I sit eget kød ønskede Paulus inderligt at frelse sine landsmænd.
I disse sidste tider har vi stor interesse i at prædike evangeliet om vandet og Ånden til hele verden. At udbrede dette sandhedens evangelium er Guds største interesse og samtidig det vigtigste mål for de genfødte troende. Om israelitterne vil acceptere dette evangelium om vandet og Ånden i disse sidste dage, er et andet punkt, som har vores opmærksomhed. Vi må fortsætte med at bede på vegne af israelitterne, så at de kan blive frelst, for når de accepterer evangeliet, ved vi, at Vorherres genkomst er nært forestående.
Emnerne for mine bønner dette år er at bede for verdens evangelisering og Israels accept af det sande evangelium. Jeg beder også for, at israelitterne vil bære over med Guds tjenere fra deres egne folk. Engang gav Gud Sin lov til israelitterne, og Han gjorde dem også til et kongerige af præster i Guds øjne. Kristus selv stammede fra israelitterne i kødets skikkelse, og alligevel nægtede de at tro på Ham og er stadig imod Gud og fortsætter med at vende ryggen til Hans vilje.
Herren fortalte os, at Han vil få svært ved at finde troen, når Han kommer igen
Det er Guds vilje, at evangeliet om vandet og Ånden, som oprandt i Jerusalem, skulle spredes over hele verden. Men i dag er menneskenes hjerter hårde. Mange folk leder ikke længere efter sandheden.
For nylig udkom der en film i Korea, som hedder “Kristi Sidste Fristelse.” Filmen fremstillede Jesus som et barn født udenfor ægteskab. Den var fyldt med blasfemi, og filmens centrale budskab var, at Jesus aldrig var Gud, men en almindelig mand, som Prins Siddhartha af Indien, bedre kendt som Buddha, var. Denne film tramper på sandheden, at Jesus er Gud og vores frelser. Det er derfor, at Gud sagde: “Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?” (Luk 18:8).
Jesus Kristus, som vi tror på, er Gud, højere end nogen anden af Hans skabninger, og Han fortjener pris til evig tid. Født blandt israelitterne tog Han al synd i verden på Sig ved at blive døbt af Johannes Døber, blødte og døde på korset, steg op fra de døde på tredjedagen og blev frelseren for alle dem, som tror på Ham. Herren, som blev Guds retfærdighed, udfriede os fra alle vores synder ved at retfærdiggøre alle dem, som tror på Ham.
Paulus fortalte os, at uanset hvor mange israelitter der er, Abrahams efterkommere, så kan kun de, som tror på Jesus, blive Guds børn.
Israelitterne vil gå mange trængsler og prøvelser i møde i fremtiden. Guds vilje er, at til sidst vil nogle af dem komme til at tro på Vorherre som deres frelser. Selvom Vorherre har fjernet alle verdens synder, også israelitternes, så nægter de stadig at tro på Jesus som deres frelser.
Er du svag? Nogle af os er svagere eller stærkere end andre. Men foran Gud er vi alle ufuldstændige. Vi kan kun blive Guds børn, som er fri af synden, ved at tro på, at Herren kom til denne jord, tog vores synder på Sine skuldre ved dåben og blev dømt og straffet i vores sted ved at dø på korset. Vi må prise og tro på Guds magt, som har gjort os til Hans folk, fri af synden. Vores Herre er i sandhed stor.
Nogle mennesker tror, at alting eksisterer på grund af mennesket. For eksempel tror de, at lovene er vedtaget af menneskene og kun eksisterer for dem. Men vi må erkende, at ikke alt stammer fra mennesket; ting er kun mulige på grund af Guds vilje. Gud skabte denne verden og hele universet. Selv de menneskeskabte love, som regerer os, er i deres essens funderet i Guds vilje.
Fordi Gud arbejder i alting, og alting sker efter Hans vilje, må vi opdage Hans retfærdighed i alting. Da vi var svage, da vi syndede imod Gud, og da vi var afskåret fra Ham på grund af vores syndefuldhed, lovede Gud os at sende Jesus Kristus. Han opfyldte Sit løfte ved legemliggørelsen af Jesus og Hans dåb gennem hvilken, Han udfriede os fra al synd i verden.
Nu hvor evangeliet om vandet og Ånden udbredes til hvert eneste afkrog af verden, vil Guds oprindelige plan være fuldendt. Når vi ser på, hvordan tingene sker i denne verden, kan vi se, at USA og Israel er i centrum. Jeg tror, at uden Guds indgriben er der stor sandsynlighed for en ny verdenskrig.
Da World Trade Centre faldt sammen, kunne man føle den enorme betydning over hele verden. Hvis verden igen opsluges af krig, på denne tid og i denne tidsalder, hvad vil der så ske med os? Vi vil helt sikkert ikke være i stand til at rejse os igen fra endnu en verdenskrig. Selv naturen kan ikke komme sig efter alle de skader, som total ødelæggelse fører med sig. Jeg håber, at I alle vil bede, så vi kan være i stand til at udbrede evangeliet til hele verden i fred. Vores bekymring er, at uden fred i verden vil vi ikke være i stand til at gøre dette. Vi bør alle bede om fred og stræbe efter at udrydde krig og terrorisme.
Ingen menneskeskabt religion kan fjerne menneskets synder. Kun Jesus Kristus, og Han alene, kan udfri os fra vores synd. Kun gennem Hans dåb af Johannes Døber og Hans blod på korset kan vores synder renses og sones. Denne velsignelse gives til dem, som tror på Guds retfærdighed. Den eneste måde, vi kan blive udfriet fra vores synder, er ved at tro på Kristi dåb og Hans blod. Der er ingen anden måde. Vi kan ikke sones ved rituelle angrende bønner, som mange religiøse mennesker foretrækker at gøre. I stedet er den eneste vej til soningen af vores synder at tro på Guds retfærdighed, som har udfriet os fra alle vores synder, fuldstændigt og helt, gennem legemliggørelsen af Jesus, som fjernede alle vores synder med Sin dåb og døden på korset.
Vi frelses fra alle vores synder ved at tro på sandheden i evangeliet om vandet og Ånden
Denne sandhed må prædikes til hver eneste afkrog i verden. Vi må erkende, at det er israelitternes synd såvel som hedningernes synd ikke at tro på denne sandhed. Alle må tro på evangeliet om vandet og Ånden.
Begge folk, israelitterne og hedningerne, kan ikke gøre andet end at fortsætte med at synde, mens de lever i denne verden. Men Vorherre tog Sig af alle disse synder én gang for alle ved Sin dåb. Kan der være en mere enkel og mere klar sandhed end sandheden om Jesu dåb og Hans blod på korset? Hvorfor døbte Johannes Døber Jesus? Han blev døbt af Johannes Døber og korsfæstet, så at Han én gang for alle kunne påtage Sig alle vores synder. Ved ikke at tro på denne sandhed eller at acceptere den i hjerterne er folk på vej mod deres egen ødelæggelse på grund af deres synder.
Dåben, som Jesus modtog, opfyldte “således” (Matt 3:15) al retfærdighed. Ordet for “således” er “hutos” på græsk, som betyder ‘på denne måde,’ ‘mest passende’ eller ‘der er ikke nogen anden vej end denne.’ Dette ord viser, at Jesus uigenkaldeligt tog menneskehedens synd på Sig gennem dåben, som Han modtog af Johannes Døber. Fordi Jesus tog al synd i verden på Sig ved at blive døbt af Johannes Døber, var Han i stand til at bære korset og blødte på det i vort sted. Vi må indse, at dette er forsoningens sandhed ved hvilken, hele den menneskelige slægt kan blive udfriet fra dets synd.
Vorherre sagde til os: “Hvis I adlyder mit ord, så er I i sandhed mine disciple. Og I skal kende sandheden, og sandheden skal gøre jer frie.” Jesu dåb og Hans blod er Guds sandhed, som udfrier os fra vores synder; det er fuldstændigt funderet i Guds skrevne ord. Forsoningens sandhed vil bestå til evig tid med evangeliet om vandet og Ånden. At Gud Faderen besluttede, at syndernes synd skulle sones ved Jesu dåb og Hans blod på korset er Hans vilje. Når vi tror på Hans dåb og blodet for vores udsoning, så tror vi på det, som Gud har besluttet for os. Vores synder sones kun, når vi tror på sandheden om vandet og Ånden.
Hvis du i dette øjeblik tror på Kristi dåb og Hans blod på korset, forsoningens sandhed som din udfrielse, så er du nu retfærdiggjort. Men på den anden side hvis du ikke tror, så er du stadig en synder. “For alle har syndet og ikke opnået Guds herlighed.” Vi kan kun blive tilgivet for vores synder og blive Guds børn ved at tro på Jesus Kristus som vores frelser. Der er ingen grund til, at nogle ikke skal tro på sandheden i dette evangelium om vandet og Ånden. Der er ingen, som ikke har brug for dette evangelium om udfrielsen. Alle behøver det. Hvorfor vil nogen ikke tro på det, når sandheden om evangeliet om vandet og Ånden så klart er præsenteret for ham/hende, hvis ikke det var for hans/hendes uvillighed til at blive renset for synd?
Mange over hele verden har accepteret evangeliet om vandet og Ånden og prædiker det for at udbrede det endnu mere. Nogle af dem har bedt om at få lov til at uddele vores bøger frivilligt. Hvis du kunne blive udfriet fra din synd ved blot at tro på blodet på korset, så ville alle i denne verden være blevet retfærdiggjorte, fri fra synd. Hvis man kun tror på blodet på korset, så ville man fortsætte i synden på trods af dagligt gentagne angrende bønner, fordi sådanne bønner er rutine og blot en øvelse i et religiøst ritual.
Hvis du forsøger at vaske dine synder bort ved hjælp af daglige angrende bønner, så begår du faktisk en alvorlig synd imod Gud, for din handling nedgør Guds retfærdighed, som ikke kan opfyldes ved dine egne gerninger, men kun ved Jesu dåb og Hans offer på korset, gennem hvilket Jesus fjernede alle dine synder og blev straffet i dit sted.
Hvis du accepterer Jesus som din frelser, så tro på, at din forsoning sker gennem Jesu dåb og Hans korsfæstelse. Jesus lovede at udfri alle syndere fra deres synd, og Han levede op til dette løfte ved at blive døbt af Johannes Døber i Jordanfloden og ved at bløde på korset for at opfylde al Guds retfærdighed. Hvilken grund har vi til ikke at tro på denne sandhed? Du må tro på Jesu dåb og udgydelsen af Hans blod på korset som din udfrielse.
Den sandhed, at Jesus tog al verdens synd på Sig, da Han blev korsfæstet, findes i Matthæus Evangeliet 3:13-17. Kun de, som ikke er villige til at blive tilgivet for alle deres synder, vil nægte at tro på denne sandhed. Du kan blive Guds barn og modtage evigt liv, men kun hvis du tror på sandheden om evangeliet om vandet og Ånden - intet andet vil udfri dig fra dine synder. Der er ikke noget mere vidunderligt end at tro på denne sandhed, intet andet, som er en bedre gave fra Gud end Hans tilgivelse. Blandt de mange gaver, som Gud har givet os, er syndernes forladelse den bedste gave af dem alle.
Den næstbedste gave, som Gud har givet os, er det kommende Tusindårsrige, i hvilket vi vil regere, og den tredje gave er, at derefter vil vi leve i himlens rige og regere sammen med Gud i al evighed. Gud har tilladt, selv i denne sidste tid, at udfrielsens sandhed skal åbenbares til både israelitterne og hedningerne.
Som profeteret i de hellige skrifter vil to af Guds tjenere træde frem blandt israelitterne, og Gud vil udøve evangeliets vidunderlige mirakler igennem dem. Derefter vil israelitterne høre evangeliet om vandet og Ånden gennem de to tjenere, som Gud vil ophøje fra deres eget folk, og mange vil tro på Jesus som deres Messias. Vi venter på den dag, som Johannes ventede, idet vi siger: “Amen, kom, Herre Jesus!” (Åb 22:20)
Når tiden oprinder, hvor Herren vil komme igen, vil du indse, hvor taknemmelig du er for at have troet på denne sandhed, ved hvilken du vil blive tilgivet og frelst. Det er mit hjertes højeste ønske, at du vil blive udfriet fra alle dine synder ved at tro på sandheden om evangeliet om vandet og Ånden. Verden forandres måske, men evangeliet om vandet og Ånden, ved hvilket Gud har frelst os fra vores synder, er en uforanderlig og evig sandhed. Vi må tro på denne sandhed for at modtage forsoningens uforanderlige frelse. Må sandheden om Guds frelse blive din.
Gud har udfriet os ved at gøre os til barmhjertighedens kar
Romerbrevet kapitel 9 fortæller om, at Gud frelste Jakob, fordi Han elskede ham mere end Esau. Derfor blev Jakob til et barmhjertighedens kar, mens Esau blev vredens kar. Dette får os til at spørge hvorfor. Det vil sige, foretrak Gud Jakob fremfor Esau? Der er utvivlsomt mange mennesker, som vil sige: “Fordi Gud ensidigt og fordømmende valgte at elske den ene person, imens Han betingelsesløst hadede den anden, var Hans prædestination og udvælgelse forkert.”
Når vi kigger på den verden, som Gud skabte, kan vi se, hvor smukke og rene Hans skabninger er. Planter, dyr og alle andre ting, som blev skabt af Gud, virker så perfekte. Hvordan kunne Gud så elske én person og hade en anden med forudindtagethed? Men sådan var det heller ikke.
På grund af Adam og Evas ulydighed, kom synden ind i verden, og på grund af denne synd, blev alle, som fulgte efter dem, dømt til at leve i synd og kunne ikke undgå at blive fordømt til helvede. Bare fordi, at Gud frelste Jakob fra synd og ikke udfriede Esau, involverer det Ham ikke i en forkert handling. I Hans øjne havde Gud alle grunde til at handle således.
I det kristne samfund finder vi mange, som opfører sig ligesom Esau. Generelt ville en sådan person ikke gå glip af en gudstjeneste, ligegyldigt hvor eller hvornår den bliver holdt. Nogle tilbringer måske endda mere tid i kirken end hjemme, frem og tilbage fra arbejde til kirke, ikke hjem. Vi kan måske kalde dem “religiøse løbere.” Men blandt dem er der mange, som ikke tager Guds retfærdighed alvorligt. Det er fordi, at de forsøger at opbygge deres egen retfærdighed og ved at gøre dette, ignorerer de Guds retfærdighed.
Selv dem, som ignorerer Guds retfærdighed, ønsker stadig at komme i himlen og få tilgivelse for deres synder. Men deres gerninger går ud på at forsøge at etablere deres egen retfærdighed foran Gud og andre mennesker og ikke at forsøge at blive frelst fra deres synder. Gud sagde til dem, som ikke tror på Hans retfærdighed, at troen på Guds retfærdighed ikke er for alle.
Hvilke mennesker kan da tro på Guds retfærdighed? Det kan de mennesker, som erkender deres syndefuldhed, som i deres egne tanker indser, at de er intet værd. Det er den slags mennesker, som, når de opdager Guds retfærdighed gennem Hans forsoning manifesteret i evangeliet om vandet og Ånden, med det samme tror på det og giver Gud æren. At vi tror på Guds retfærdighed og således er frelste betyder, at vi er ynkelige mennesker, som har brug for Guds retfærdighed. Ellers ville vi være dømt til at leve i synd resten af vores liv.
Men dem, som søger deres egen retfærdighed foran Gud, er dem, som er opfyldt af stolthed. En sådan person siger måske: “Herre, jeg gav tiende til Dig, jeg var oppe hele natten for at bede til Dig, i ti år gik jeg aldrig glip af de daglige tidlige morgengudstjenester, og jeg har gjort gode gerninger for Dig.”
Men Gud ville have været mere tilfreds, hvis han havde indset, at han overhovedet ikke besad nogen retfærdighed, og derfor havde brug for at tro på Guds retfærdighed gennem forsoningen i vandet og Ånden i stedet for at prøve at bevise ved egne gerninger noget, som han ikke besad og ikke kan besidde.
Selv nu i det kristne samfund er der masser af mennesker, som gør alt muligt for at forsøge at fremvise deres egen retfærdighed. Nogle udfører endda troligt deres ord. Men fordi de ikke tror på Guds retfærdighed manifesteret gennem evangeliet om vandet og Ånden, er deres synder ikke vasket fuldstændigt bort. Gud vil beslutte deres endeligt. Vi håber alle, at de vil blive Guds børn gennem syndernes forladelse ved deres tro på Herrens dåb og blod som forsoningens sandhed.
Om frelsens kar sagde apostelen Paulus, at Gud har medlidenhed med alle, som Han vil have medlidenhed med, og Han forbarmer sig over alle, som Han vil forbarme sig over. Hvem er da dem, som modtager Guds medlidenhed? Alle mennesker kan ikke leve efter Guds ord, selvom de virkelig ønsker at gøre det. Igen og igen snubler de på trods af deres ærlige intention om at tro på og leve efter Hans ord. De ender med at føle sig skyldige og fuld af sorg foran Gud og tror, at de fortjener at blive dømt til at komme i helvede. Derfor beder de Gud om at udvise barmhjertighed med dem, idet de erkender, at de er ynkelige både i den jordiske verden og i Guds rige. Fordi de ved, at de ikke kan frelses medmindre, at Gud har medlidenhed med dem, beder de Ham desperat om den.
Med andre ord findes udfrielsen fra synd for dem, som Gud har medlidenhed med og med dem, som Han forbarmer Sig over. Gud begavede disse mennesker med evangeliet om vandet og Ånden ved at få Sin enbårne søn til at tage al synd på Sig med dåben, ved at Han døde på korset, og ved at Han genopstod fra døden - alt dette for at befri dem fra den sikre undergang. Vor Fader har medlidenhed med dem, som er ynkelige.
Men der ser ud til at være flere mennesker, som Gud er vred på, end mennesker Han har medlidenhed med i denne verden. Gud fortalte os, at i nutidens kristne samfund er der både barmhjertighedens kar og vredens kar. Med andre ord er der mennesker, som er elsket af Gud, og mennesker, som ikke er elsket af Gud.
I Romerbrevet 9:17 står der: “Skriften siger jo til Farao: ‘Jeg har ladet dig fremstå netop for at vise min magt på dig, og for at mit navn kan blive forkyndt over hele jorden.’” Gud tillod folk som Farao at stå frem, så at Hans magt kunne blive kendt. Men til barmhjertighedens kar har Han vist Sin kærlighed, så at Hans navn kunne blive forkyndt over hele verden. På grund af vores synder og Guds vrede er vi alle dømt til at komme i helvede. Men vi blev frelst fra vores synder, da Gud kastede Sin retfærdigheds kærlighed ned over os, for Han havde medlidenhed med dem af os, som troede på Ham.
De, som ikke tror på Guds retfærdighed og som kun er interesserede i at søge deres egen retfærdighed, vender sig imod Gud. Det er de mennesker, som Gud har overladt til Sin vrede; for at Hans mægtige vrede kan demonstreres, må der være nogen, som går imod Ham, og gennem dette vises Guds doms retfærdighed.
Folk som Faraoen er folk, som har afvist Guds retfærdigheds kærlighed. Gud gav Farao ti plager, og den sidste var døden. For dem, som har afvist Gud, venter kun den uendelige sø af ild. Dette er Guds magts vrede. Der er mange mægtige mennesker i denne verden, og mange, som fornægter Gud, men til sidst vil Gud slå dem ned for at fremvise Sin vredes magt. Det er derfor, at Han lader de forhærdede hjerter hos dem, som fornægter Ham, være i fred.
Hvad, der så er vigtigt for os, er, hvordan vi kan blive barmhjertighedens kar, fordi ved at blive dette kan vi tro på Guds retfærdigheds kærlighed. Vi har ikke noget at vise frem for Gud; vi var snarere født til at tro på Hans retfærdige kærlighed. Bibelen fortæller os en historie om en tolder og en farisæer, som beder til Gud. Gud havde medlidenhed med den første, mens Han ingen havde overfor den sidste. Folk, som er som tolderen, er dem, som foran Gud erkender, at de intet godt har gjort, og at de overhovedet ikke er kommet i nærheden af Hans herlighed; derfor beder de om Hans barmhjertighed.
Det er denne slags mennesker, som vil blive iklædt Guds retfærdigheds kærlighed. Men folk, som er som farisæeren, praler hele tiden af, hvor meget de har gjort for Gud - at de gav tiende, at de fastede to gange om ugen, at de bad, og at de var oprigtigt religiøse. Det kommer an på, hvor vi står overfor Gud, om vi vil blive iklædt Guds retfærdigheds kærlighed eller om vi vil falde under Guds vrede og dom. Hvis vi gør vores hjerter hårde overfor Gud, så vil vores synder forblive utilgivelige for altid. Uden tilgivelse er vores skæbne at komme i helvede.
Evangeliet om vandet og Ånden er blevet prædiket over hele verden. De ikke-frelste forbliver ikke-frelste, blot fordi deres hjerter er forhærdede. Der er intet retfærdigt i mennesker, og kun ved troen kan vi blive iklædt Guds retfærdige kærlighed. Gud hader dem, som, selvom Gud har skabt dem, nægter at erkende Hans retfærdighed. Men dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, Guds retfærdighed, vil alle blive elsket af Ham og modtage evige liv.
Mange kristne i denne verden i dag lever som vredens kar foran Gud. Det er derfor, at vi har brug for at lære fra Romerbrevet om, hvad Guds retfærdighed er. Grunden til, at Gud elsker nogle og andre ikke, er, at nogle mennesker tror på Hans retfærdighed, mens andre ikke gør det. Dette er sandheden, som jeg ønsker at tale om. Hvad Gud gjorde imod Jakob og Esau var rigtigt. Blandt dem, som tror på Jesus, er der mange, som ønsker at blive elsket af Gud uden at have troet på evangeliet om vandet og Ånden. Disse folk er som Esau, og Gud vil dømme dem for deres synder.
Gud har sendt Sin søn, for at Han skal døbes af Johannes Døber for at tage alle vores synder væk én gang for alle. Tror du på denne sandhed? Tror du virkelig på det dybt inde i dit hjerte? Vi vil med det samme blive udfriet fra vores synder, når vi tror på sandheden om evangeliet om vandet og Ånden ved hvilket, Guds retfærdighed er vist. Jesus fjernede al synd i verden og lagde dem på Sine skuldre, døde på korset og genopstod fra døden, på samme gang, for at vi også kunne blive fri af vores synd med det samme.
Men hvis vi forsøger at blive rensede uden at tro på Guds retfærdighed, så ville vi synde imod Ham. Hvis vi ikke tror på Hans retfærdighed, så ville det betyde, at Jesus Kristus måtte døbes og dø for vores synd hver dag. Ville Gud i Sin uendelige visdom vælge en sådan løsning? For at udfri os fra vores synder sendte Gud kun Sin søn én gang for at blive døbt, korsfæstet og genopstået for alle vores synder én gang, så at Han kunne frelse os fuldstændigt på én og samme gang.
Vores Gud er en retfærdig Gud. Gud planlagde vores synders forladelse indeni Sin retfærdighed. Gud renser ikke vores synder bort, blot fordi vi beder om Hans tilgivelse, hver gang vi synder. I stedet rensede Han alle synderne bort hos dem, som blev frelst med ét ved at tro på Hans retfærdighed én gang for alle.
Hvad sker der da med de daglige synder, som vi begår bagefter? Disse synder forsvinder, når vi taknemmeligt tilbeder Gud for Hans retfærdighed og kun giver Gud al æren. Fra Guds synspunkt tog Jesus med det samme al verdens synd på Sig ved dåben, Han blødte på korset og blev dømt i vort sted, og således fjernede Han på én gang alle vores synder for vores fuldstændige frelses skyld. Guds retfærdigheds kærlighed blev fuldendt ved Hans plan om at udrydde alle synderne i verden på én gang.
I Romerbrevet 9:25 står der: ‘Som det hedder hos Hoseas: Jeg vil kalde Ikke-Mit-Folk Mit-Folk, og kalde Ikke-Elsket Elsket.’” Ja, Gud sagde, at Han ville kalde dem, som ikke var Hans folk, for Sit folk. Fordi Guds retfærdighed, som vi tror på, ikke er en teori, men virkelighed, bliver vi udfriet fra alle vores synder ved at tro på Hans retfærdighed. Eftersom det er virkelighed, vil dem, som ignorerer Hans retfærdighed, blive lagt for had og dømt som Esau. Der er ingen, som kan prale af sin egen retfærdighed overfor Gud.
For at udfri os fra alle vores synder frelste Gud os med Sin retfærdighed. Hvordan kan vi da takke og prise Ham? Vi kan ikke gøre andet end at udbrede evangeliet om Guds retfærdighed i taknemmelighed og tro.
Copyright © 2021 by The New Life Mission
