• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 9 : Romerbrevet (Kommentar til Romerbrevet)

[Chapter 10-1] Introduktion Til Kapitel 10

Findes der mennesker, som ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, mens de forfølger deres egen retfærdighed? De hellige skrifter fortæller os, at sådanne mennesker ved ikke at tro på Guds retfærdighed og i stedet søge efter deres egen retfærdighed er dem, som vender sig imod Gud. Hvad skal disse mennesker gøre?
Planlagde Gud at give hele menneskeheden Sin frelse, som er Guds retfærdighed, og planlagde Han at sende Sin søn Jesus Kristus gennem israelitterne? Selvfølgelig gjorde Han det! Jesus ønskede inderligt at frelse hver eneste synder fra synd, så Han steg ned til jorden, blev korsfæstet på korset og genopstod fra de døde. Med andre ord kom Han for at frelse alle dem, som tror på Ham. 
Gud Faderen sendte Jesus Kristus til israelitterne for at frelse dem fra deres synder, og alligevel modtog israelitterne ikke Jesus, Guds retfærdighed. I stedet var de besatte af at søge deres egen retfærdighed. Selv i dag er de ikke i stand til at acceptere Ham som deres folks Messias og deres sjæles Frelser.
Paulus sagde, at der findes dem, som er sendt af Gud, og at det er igennem dem, at det smukke evangelium kan høres. Evangeliet hørt fra Guds tjenere, som Gud sendte, er evangeliet, som indeholder Guds retfærdighed. Du må ikke gå glip af denne chance. Kun ved at høre evangeliet om vandet og Ånden, prædiket af Guds tjenere, som kender og tror på Hans retfærdighed, kan du tro på, at Gud har givet dig syndernes forladelse og Sin retfærdighed. 
Evangeliet om vandet og Ånden er den bedste og den smukkeste nyhed i verden. Det er disse gode og smukke nyheder, som har frelst syndere fra deres synder. Denne smukke nyhed nærer menneskenes sjæle, fordi evangeliet om vandet og Ånden givet af Gud er den sande føde for sjælene. 
I dette smukke evangelium om frelsen, som Gud har givet os, findes magten til at tilgive alles synder. Evangeliet om vandet og Ånden har magt til at velsigne og give os fred i sjælen ved vores synders forladelse. 
Med fokus på Guds lov havde israelitterne travlt med at søge deres egen retfærdighed. Fordi de troede, at deres egen retfærdighed var rigelig sammen med deres lydighed overfor loven, modtog de ikke Jesus som deres frelser. De var så optagede af deres jagt efter lovens gerninger, at de ikke engang kunne tolerere Guds retfærdighed. De begik en fejl ved at nægte at modtage Herren som deres frelser, og selv nu forsøger de at stræbe efter deres egen retfærdighed. 
Fortæller de hellige skrifter os, at israelitterne vendte sig imod Guds retfærdighed for at etablere deres egen retfærdighed? Da Paulus talte om israelitterne, som var besatte af loven, sagde han: “For Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror” (Rom 10:4). 
En legalistisk tro, som stræber efter éns egen retfærdighed, er ikke den rette tro overfor Gud. Da israelitterne var travlt optagne af kun at følge Det Gamle Testamentes love, forsømte de at indse, at Jesus, som blev Guds retfærdighed, skulle være deres frelser, og i stedet vendte de sig mod Ham. I deres nidkærhed efter at prale af, at de var det udvalgte folk til hvilket, Guds ord var blevet givet, og som de skulle følge, endte israelitterne med at blive en nation, som vendte sig imod Guds retfærdighed. 
 
 

Er du besat af at etablere din egen retfærdighed?

 
Problemet med israelitternes nidkærhed overfor loven var, at deres lidenskab brændte for at etablere deres egen retfærdighed. På grund af deres egen retfærdighed, blev Guds retfærdighed, etableret af Vorherre, fuldstændig ignoreret.
Resultatet af israelitternes legalistiske tro var, at de endte med at vende sig imod Guds retfærdighed; faktisk har de endnu ikke indset, hvor ødelæggende og uomstødeligt dette resultat har været. Hvad godt eller hvilke goder har deres stræben efter lovens gerninger bibragt dem? Deres lidenskab for at følge Guds ord endte med at være en forhindring for at kende og tro på Guds retfærdighed. Igen må vi erkende, at “målet” for dem, som ikke har den rette forståelse af loven, vil kun føre dem til at vende sig imod Guds retfærdighed til slut. 
De hellige skrifter fortæller os ganske klart, at, for alle der tror, blev Jesus enden på loven til retfærdighed. Vorherre fuldendte Guds retfærdighed ved at overtage al synd i verden med Sin dåb og blodsudgydelse på korset, alt dette for at rense både israelitternes og hedningernes synd bort. Derfor er evangeliet om vandet og Ånden, som indeholder Guds retfærdighed, ikke loven, blevet en oase i ørkenen for alle syndere. Det er evangeliet om vandet og Ånden, som har renset alle vores synder bort og givet os den sande helliggørelse. Hvordan kan alle syndere i verden ellers finde sand helliggørelse i deres hjerter end ved evangeliet om vandet og Ånden? 
Her i Romerbrevet fortæller Paulus os, at det at etablere sin egen retfærdighed uden at tro på Guds retfærdighed er en alvorlig synd. Hvilket slags evangelium ville have været et smukt evangelium for os, hedningerne? Det er evangeliet, som har fortalt os, at Vorherre fjernede al synd i verden med Sin dåb. 
Dette evangelium er evangeliet nedfældet i Matthæus Evangeliet 3:13-17, som bærer vidne til Jesus, som tager al synd i verden på Sig: “Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ‘Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?’ Men Jesus svarede ham: ‘Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.’ Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: ‘Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!’” Således tog Jesus al synd i verden på Sig med Sin dåb af Johannes Døber. 
Paulus skældte ud på legalisterne, som ikke troede på Guds retfærdighed, ved at spørge: “Hvem vil stige op til himlen? (Det vil sige at bringe Kristus ned fra det høje).” Sagt på en anden måde spurgte Paulus: “Hvem kan frelses fra synden ved kun at følge loven?” Formålet med Paulus’ spørgsmål var at understrege pointen, at hvis man følger loven, kan man aldrig blive udfriet fra synden. Han fortæller os med andre ord, at der er intet vi kan gøre for at komme af med synden. 
I sine epistler talte Paulus ofte om Guds retfærdighed. Paulus’ svar på sand tro findes i Romerbrevet 10:10, hvor der står: “For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse.” Evangeliet, som Paulus prædikede, var det evangelium, som fortæller os, at vi kan modtage Guds retfærdighed ved at tro på Vorherres dåb og Hans blod på korset, gennem hvilket Guds retfærdighed åbenbares. Vi må tro på, at Herren gav os evangeliet om vandet og Ånden, og at Han tillod dem, som tror på dette evangelium, fred i sindet. 
 
 

Sand tro kommer af at høre Guds ord

 
Hvad siger Paulus til os om sand tro? Romerbrevet 10:17 siger: “Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.” Med andre ord kommer sand tro, når vi hører evangeliet, som Hans tjenere, gennem hvem Gud taler, prædiker med Hans ord. 
Vores overbevisning om sand tro kommer ved at høre Guds ord, så for at blive den sande tros folk, må vi høre og tro på Hans ord. Kun ved at høre Guds ord kan vi nære den sande tro, og kun ved dette kan vores tro vokse. Det er derfor, at Gud har sendt Sine tjenere til os, som prædiker om Hans retfærdighed. 
Når vi tror på evangeliet om vandet og Ånden givet til menneskeheden af Gud, så kan vi modtage syndernes forladelse og hvile i vores hjerter. Udfrielse fra synd er kun mulig ved at tro på Guds retfærdighed, fra hvilken vi vil finde fred i sjælen. 
Er vi ikke blevet fortalt, at Vorherres retfærdighed vil tørre vores tårer bort og udfri os fra alle vores pinsler og smerter? Selvfølgelig er vi det. Ved at tro på retfærdigheden i evangeliet om vandet og Ånden givet af Gud vil alle vores pinsler forsvinde. Evangeliet om vandet og Ånden er den smukkeste nyhed i verden og opfyldelsen af Guds retfærdighed. 
Gud sendte Vorherre, som opfyldte Hans retfærdighed, til israelitterne, men idet de stræbte efter deres egen retfærdighed, afviste de Ham. Hvad gjorde Gud så? For at provokere israelitterne til jalousi gav Gud evangeliet, opfyldelsen af Hans retfærdighed, til hedningerne, så de kunne tro på det. Gav Gud virkelig hedningerne muligheden for at tro på evangeliet om vandet og Ånden? Ja, Han gav dem virkelig muligheden for at tro på evangeliet om vandet og Ånden, selv da de hverken søgte Ham eller kaldte på Ham eller tilbad Ham i endnu mindre grad end israelitterne. 
Det er derfor, at hedningerne var i stand til at blive Guds børn ved at tro på de smukke nyheder om opfyldelsen af Hans retfærdighed. Det er også derfor, at de hellige skrifter fortæller os, at Guds retfærdighed blev æret og hædret udenfor Israel. 
Hvor mange mennesker takker rent faktisk Herren for at give os evangeliet om vandet og Ånden, som opfyldte Guds retfærdighed? Vorherre har fjernet al synd i verden med det smukke evangelium om vandet og Ånden. Alligevel er der alt for mange kristne, som ikke tror på denne sandhed. Har vi da nogen retfærdighed i os overhovedet, som vi kan vise Gud? Nej, det har vi ikke! Men hvorfor tror vi så ikke? Er det fordi, at vi ikke ved, hvad evangeliet om vandet og Ånden, som har opfyldt Guds retfærdighed, er? Men at kende dette evangelium er så enkelt!
Også vi er den slags mennesker, som ville have efterstræbt vores egen retfærdighed, ligesom israelitterne har gjort det, men Gud frelste os fra alle vores synder ved at give os det smukke evangelium om vandet og Ånden. Vi takker Herren, fordi Han har givet os evangeliet om vandet og Ånden, opfyldelsen af Guds retfærdighed, så vi kan tro på det. 
 
 
Sig ikke: Hvem vil stig e op til himlen?
 
Vers 6 siger: “Sig ikke i dit hjerte: Hvem vil stige op til himlen?, nemlig for at hente Kristus ned.” Både vores frelse og vores trofasthed mod sandhedens evangelium er mulig på grund af vores tro på evangeliet om vandet og Ånden, ikke på grund af vores gerninger. Var det ikke for vores tro på sandheden, som opfyldte Guds retfærdighed, så ville vi ikke have været andet end syndere, som, ligesom legalisterne som efterstræber deres egen retfærdighed, kun generer Gud. 
Ligesom vores frelse skete ved at tro på Guds retfærdighed, kan vi også leve for Herren ved at tro på denne retfærdighed. Styrken til at fortsætte med vores liv kommer fra vores tro på Guds retfærdighed, eftersom vores viden om denne retfærdighed steg med vores tro på evangeliet om vandet og Ånden. 
Er der nogen anden sandhed andet end troen på Guds retfærdighed for dem, som skal frelses? Der er ingen. Kristendommens kerne er centreret omkring troen, og det er ikke nogen overdrivelse at sige, at Guds retfærdighed handler om kristen tro. De, som er blevet retfærdiggjorte, kan leve og prædike evangeliet ved deres tro på denne retfærdighed. Møder de, som tror på Guds retfærdighed, da også problemer? Det gør de. Men ved troen på Guds retfærdighed kan de overkomme alle trængsler, eftersom de tror og stoler på, at Gud vil hjælpe dem med deres problemer. Sådan tro stammer fra troen på Guds retfærdighed. 
Hvad med andre former for tro, som ikke indeholder Guds retfærdighed? Er de alle forkerte baseret på menneskelige gerninger? Det er de i høj grad. Troen hos dem, som tror på Jesus uden at tro på Guds retfærdighed, er ikke den sande tro. 
Kunne du og jeg blive udfriet fra vores synder uden først at tro på Guds retfærdighed? Kunne vi leve ved vores tro på Gud uden at have troen på Hans retfærdighed? Ingen af delene ville være mulige. Styrken hos de retfærdiggjorte til at tjene Herren kommer fra Helligåndens styrke givet til dem som gave som tak for deres tro på Guds retfærdighed. Kan du leve i denne verden kun med din egen styrke eller dine egne jordiske ejendele? Kan du virkelig finde fred i sindet med disse ting? 
Vi kan tjene evangeliet i fred ved at tro på Guds retfærdighed. De, som tjener evangeliet om vandet og Ånden, har tro, mod, styrke og fred. De retfærdiggjorte mennesker, som ikke tjener evangeliet om vandet og Ånden, som opfylder Guds retfærdighed, har hverken fred eller mod. Behøver de retfærdiggjortes sind fred? Det gør de. De har brug for fred ikke blot til at udbrede evangeliet om vandet og Ånden, men også til at leve deres liv til det yderste. 
Er der fred i dit sind? Hvis du kun skulle leve for dig selv, ville der ikke være nogen grund til, at freden i dit sind skulle vokse. Hvorfor skulle du have brug for mere fred eller tro, når du kun har brug for at tilfredsstille kødet og leve i kødet? Men hvis du skal tjene Gud, skal freden i dit sind også vokse. For at tjene evangeliet, som har opfyldt Guds retfærdighed, må og vil din tro og fred også vokse. 
De, som tror på evangeliet om Guds retfærdighed, er ansvarlige for at udbrede deres fred i hele verden. Fordi dette ikke er et emne, som handler om individuelle behov, men om nødvendigheden af at udbrede fred i sjælen som givet af Jesus Kristus til alle, må vi prædike evangeliet om Guds retfærdighed til hele verden. Andre har lige så meget brug for Guds fred som os. Vi har brug for flere ordrer fra Gud i forsøget på at udbrede denne fred til andre. Når vi lever for at udbrede Guds retfærdighed, vil vores fred i sindet vokse, og vi vil finde det klare og sande mål med vores liv.
Hvis du har lyst til at lære om den sande fred givet af Gud, må du kende og tro på evangeliet, som har opfyldt Hans retfærdighed. Du må selv opleve freden i sindet, som Gud har forberedt for dig. 
Indtil videre har du tjent Herren godt, men du har brug for at fortsætte med at tjene Ham godt, indtil du bliver kaldt til Ham, så at andre kan få del i din fred. Når du rækker ud efter freden med din tro på Guds retfærdighed, kan de troende, som følger i dine fodspor til frelsen, også leve for andres fred. 
De, som er unge i deres tro, er novicer i troens rige og er begrænsede i deres evner til at forstå den. Men når vi lever ved vores tro, så vil dem bag os, selvom det måske tager tid, til sidst opnå en forståelse af, hvordan de frelste kan leve deres liv i fred, ved at følge i vores fodspor i troen.
Finder du det vanskeligt at lære dem, som følger dig, hvordan de skal leve deres liv i troen? Livet som underviser kommer man ikke til på ingen tid. Det tager måske endda lang tid, før du kan lede dine tilhængere til den slags tro, som er nødvendig for at leve i fred. Men med tiden vil dem, som er blevet frelst ved at tro på Guds retfærdighed, lære at leve i fred som folket i troen, ligesom de tidligere troende, som tjente Gud, fandt fred i sjælen ved Ham ved at lære af dem af os, som er foran. 
Du og jeg, vi må alle leve ved troen på Guds retfærdighed. De retfærdige må leve ved deres tro på ordet. Både vores nuværende og fremtidige liv må bestemmes af troen. De hellige skrifter spørger os: “Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?” Fordi vi tror på Guds retfærdighed, må vi prædike evangeliet til verden. Ved troen kan vi se alle udfordringer i øjnene, som vi møder, når vi udbreder evangeliet.
De retfærdige, som ikke lever ved troen, har mistet freden i deres sind. At tro på Guds retfærdighed tillader folk at opnå fred i sindet. Når vi tror på Guds ord og Hans retfærdighed for alt, vil vi modtage fred i sindet.
Du må stå fast på din fred og tro ved at tro på Guds retfærdighed. Du må også prise Gud, for Herren har tilladt dig at leve ved Hans retfærdigheds og freds udfrielse. Må du leve dit liv ved at prædike evangeliet, med troen på Gud, fra hvem, du har modtaget fred. 
Har vi været i stand til at lære, hvor perfekt Guds retfærdighed er, fra Romerbrevet? Romerbrevet forklarer i detaljer, hvad Guds retfærdighed er. Guds retfærdighed, som vi taler om, er ikke den menneskeskabte retfærdighed, men Guds, og kun Hans. 
Guds retfærdighed er perfekt og mere end nok til at frelse os fra alle vores synder. Ved at tage al synd i verden på Sig gennem dåben tog Jesus Sig fuldstændigt af dem. At vi kan tro på Jesus Kristus skyldes det faktum, at Guds retfærdighed er perfekt og fuldkommen. Eftersom Guds retfærdighed frelste os helt og aldeles fra vores synder, er det absolut nødvendigt for os at tro på det evangelium, som har opfyldt Hans retfærdighed. 
Ved at tro på Guds retfærdighed kan vi leve vores liv ved at beundre, takke og prise denne retfærdighed. Folk kan kun hvile i Guds hellighed ved at tro på Hans retfærdighed. Ved at tro på denne retfærdighed bliver vort sind renset, og vi kan takke Gud, og vores liv kan leves til Hans ære. 
Havde Guds retfærdighed ikke været perfekt, ville vi ikke have været i stand til at blive udfriet fra vores synd. Selvom arvesynden er blevet tilgivet ved at tro på Jesus, så ville alle vores daglige synder herefter have krævet daglige angrende bønner. 
Men efter at vi er blevet frelst ved at tro på Guds retfærdighed, åbenbaret i evangeliet om vandet og Ånden, kunne vi da indse, at Guds retfærdighed er absolut. Det er derfor, at jeg blev uendelig taknemmelig for den kendsgerning, at Guds retfærdighed er fuldendt i al evighed. Fordi Guds retfærdighed har udfriet os fra alle mulige synder, som vi kunne begå i vores levetid, kan vi blive frelst fra synden ved at tro på Hans retfærdighed. 
De, som ikke sammenligner Guds retfærdighed med vores menneskelige snavs, kan ikke tro på Hans retfærdighed, fordi de simpelthen ikke begriber, hvor stor den er. Selv den mest fuldendte person er intet, når han sammenlignes med Guds retfærdighed, og det er derfor, at vi tror på Hans retfærdighed, og derfor har vi lov til at hvile i Hans hellighed. Med andre ord blev vi dem, som ærer Gud ved at tro og hvile i Hans retfærdighed. 
Vi har brug for at have den rette forståelse af Guds retfærdighed i vores hjerter, og det vil sige, at vi må erkende, at Guds retfærdighed har helt og aldeles udfriet os fra vores synder. Begår vi ikke utallige synder igennem hele vores liv? Hvordan udførte Gud da den retfærdige handling, som har udfriet os fra sådanne utallige synder? Han opnåede dette ved at komme til denne jord i menneskeskikkelse, ved at overtage al vores synd, ved at blive døbt at Johannes Døber, døde på korset og genopstod fra døden, og kort sagt opfyldte Han dermed Guds retfærdighed. 
Alle, unge og gamle, rige og fattige, stærke og svage, begår synd. Hvem var det, der frelste os fra alle disse synder i verden? Det var Jesus Kristus, som ved at opfylde Guds retfærdighed udfriede os fra alle vores synder. At Gud sendte Jesus for at overtage al vores synd og fuldstændigt udrydde dem er Guds sande retfærdighed. 
Intet andet end dette er præcis Guds retfærdighed, som har frelst os fra alle vores synder. Guds retfærdighed har udfriet os fra al synd i verden på én gang. Er Hans retfærdighed ikke ganske og aldeles perfekt? Vi kalder den kærlighed, som Gud har givet os, som ikke blot varer i vores levetid, men i al evighed, for Guds retfærdighed. 
Som Johannes Døber udbrød, da han så Jesus dagen efter, at han havde døbt ham: “Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd!” Som Jesus sagde til Johannes Døber, da han først nægtede at døbe Ham: “Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed” (Matt 3:15). Hvad betyder disse to afsnit? De betyder intet mindre end sandheden, at Jesu dåb og Hans død på korset er Guds sande retfærdighed. Guds retfærdighed svigter os ikke, når vi er svage eller ufuldstændige i Hans herlighed.
Vi kan kun prise Gud og ære Ham for denne uendelige kærlighed, som har frelst os og tilladt os at hvile i Hans retfærdighed. De, som tror på Guds retfærdighed, kommer til at leve for Hans retfærdighed i resten af deres liv. Det er meget bedre for os at stole på Gud end på mennesker eller verden. Et smukt liv er et liv, som prædiker dette evangelium om fuldstændig udfrielse fra synd. Det er derfor, at vi absolut må kende og tro på Guds retfærdighed.
De, som har modtaget syndernes forladelse, vil bevidne: “Jesus har fjernet alle mine synder ved at blive døbt af Johannes Døber! Og Han blev dømt i mit sted for al synd i verden!” Når vi tror på Guds retfærdighed, kan vi kun takke Ham for sådanne velsignelser. 
Når du snubler på grund af din svaghed, falder ned i synden på grund af kødet eller når du mister modet eller skammer dig på grund af dine synder, så se hen mod Guds retfærdighed, som har gjort dig fuldstændig. Gjorde Guds retfærdighed ikke også dig retfærdig? Fjernede Jesus ikke fuldstændigt alle dine synder gennem Sin dåb? Frelste Hans udfrielse os ikke fra alle vores synder også de synder, som vi vil begå i fremtiden? 
Kun når vi tror på, at Jesus Kristus har frelst os fuldstændigt, tror vi på Guds retfærdighed. Kun når vi tror på Guds retfærdighed, bliver vi retfærdiggjorte. De, som tror på Guds retfærdighed, kan blive instrumenter for Hans retfærdighed. Guds retfærdighed er perfekt og fuldstændig. De, som søger deres egen retfærdighed, imens de er uvidende om Guds retfærdighed, er blot fjolser, som venter på deres egen ødelæggelse, på at blive forbandet af Gud.
 
 
Vær opmærksom på Paulus’ udsagn: “De har nidkærhed for Gud, men uden forstand”
 
Hvordan kan vi leve et liv i troen og blive Guds folk, hvis vi forbliver uvidende om Hans retfærdighed? De, som følger loven, må vide, at deres synder vil føre dem til deres ødelæggelse, og de bør være taknemmelige for, at Guds retfærdighed har frelst dem fuldstændigt. At Jesus er blevet vores frelser, at vi tror på Ham, og at vi ærer Ham, er fordi, at vi kender og tror på Guds retfærdighed. Kun ved at kende og tro på Hans retfærdighed bliver vi Hans børn, syndfrie, og modtager evige liv. De, som hævder at tro på Jesus og leve trofaste liv, forbliver alligevel uvidende om Guds retfærdighed og vil blive forbandet. 
Paulus bevidnede i Romerbrevet, at israelitterne, imens de var uvidende om Guds retfærdighed, søgte at etablere deres egen retfærdighed, og ved at gøre dette adlød de ikke Guds retfærdighed. Også de må tro på Guds retfærdighed.
Vi må tro på, at Gud har udfriet os fra al synd i verden. Alle vores synder indgår i al synd i verden. Alle er forsvundet med opfyldelsen af Guds retfærdighed. Tror du på denne sandhed? 
 
 
“For Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror”
 
Guds retfærdighed er enden på loven. Grunden til dette er, at Jesus Kristus opfyldte alle krav i loven ved at tage al synd i verden på Sig med Sin dåb og korsfæstelse. 
Det er ganske vist, at resultatet af synd er døden, og alligevel står der, at Guds retfærdighed er enden på loven. Hvorfor? Det er fordi, at Gud Faderen har frelst os fuldstændigt ved at sende Sin enbårne søn til jorden for at blive døbt og tage al menneskehedens synd på Sig, dø på korset og genopstå fra de døde. 
At tro på Guds retfærdighed med dit hjerte og at følge lovens retfærdighed er to forskellige ting. Modtog du syndernes forladelse ved dine gerninger? Modtog du frelsen ved dine egne gode gerninger? Alle andre religioner i denne verden hævder, at måden man skal behandle synden på er ved at gøre gode gerninger. Den buddhistiske forståelse af synd for eksempel lærer, at du kan udfri synder i dit tidligere liv ved at gøre gode gerninger i dit nuværende liv. Giver dette nogen mening for dig? 
En person fødes kun én gang og dør kun én gang, og dommen vil komme bagefter. Fordi alle fødes ind i denne verden kun én gang og derefter vender tilbage til Gud, kan ingen vende tilbage til jorden i et andet livsforløb. Det er derfor, at folk må frelses ved at tro på Guds retfærdighed, imens de er på denne jord. Hvad er det for noget vrøvl, som buddhisterne kalder karma? 
At tro på, at vi er blevet frelst fra vores synder, er at tro på Guds retfærdighed. At tro på Guds retfærdighed er at tro kun på Hans retfærdighed og ikke på vores egne gerninger. Hvordan taler så Guds retfærdighed om troen? Som der står skrevet i Romerbrevet, taler den således: “Sig ikke i dit hjerte: Hvem vil stige op til himlen?” Dette siges, fordi Guds retfærdighed findes ved at tro i sit hjerte og ikke ved nogen form for fysisk styrke. 
Vi bliver Guds børn og syndfrie mennesker, som modtager evige liv, ved at tro på Guds retfærdighed. Fordi vi ikke selv kan løse problemet med synd, ligegyldigt hvor mange gode gerninger vi gør, kan vores anstrengelser kun ende med at blive synder foran Gud. Det er derfor, at vi må kaste troen på os selv bort og i stedet tro på den retfærdige Gud for at søge Hans retfærdighed. Nogle mennesker spørger: “Kan vi ikke frelses blot ved at tro på Jesus, selvom vi er uvidende om Guds retfærdighed? Står der ikke skrevet, at den, der kalder Herrens navn, vil blive frelst?” Men frelsen kommer ikke blot ved at kalde i Jesu navn, men ved at kende og fuldstændig tro på Guds retfærdighed. 
 
 
Ingen, som tror på Ham, skal blive til skamme
 
I vers 11 står der: “Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.” Hvad betyder dette afsnit? Ingen, som tror på Ham, skal blive til skamme, fordi han/hun tror på Guds retfærdighed. “Ingen, som tror på ham” hentyder til de troende i Hans retfærdighed.
Hvad så med dette afsnit: “Enhver, som påkalder HERRENS navn, skal frelses”? Dette betyder, at de, som kender og tror på evangeliet om vandet og Ånden, påkalder Jesus, eftersom de tror på Ham som Gud Frelseren. Eftersom vi modtog vores frelse gennem Guds retfærdighed, tror vi på, at vores frelse er givet gennem troen på denne sandhed. 
Med andre ord vil vi ikke blive frelst fra vores synder, uanset hvor mange gange vi påkalder Jesu navn forgæves, hvis vi ikke har denne tro. Fordi de hellige skrifter som et hele taler om Guds retfærdighed i Jesus, vil det at påkalde Herrens navn ikke alene give os udfrielsen.
Bibelen fortæller os om Guds retfærdighed fra begyndelsen. Som der står skrevet i Første Mosebog plantede Gud Kundskabens Træ i Edens Have og sagde til Adam og Eva, at de ikke måtte spise af det. Hvad Gud gjorde var at forlange, at de troede på Hans ord. For at sige det på en anden måde beordrede Gud dem til at spise af livets træ, for at de kunne få evige liv. 
Guds ord siger: “De retfærdige skal leve ved troen.” Også vi lever ved troen på Guds retfærdighed gennem hele vores liv - fra da vi først troede på Ham for at blive frelst, til når vi modtager vores frelse, og endelig indtil vi når Guds rige. 
Mange kristne i denne verden siger, at syndernes forladelse opnås ved at tro på Jesus, men i virkeligheden er alt for mange af dem ikke udfriet fra deres synd, fordi de forbliver uvidende om Guds retfærdighed. Hvad sker der, når folk tror på Jesus uden at kende til Guds retfærdighed? Sådanne mennesker viser måske udadtil, at de er hengivne troende gennem deres bønner og tilbedelse. Men fordi de er uvidende om Guds retfærdighed, vil de blot forblive udøvere af religion såvel som ikke-udfriede syndere. 
Mange både fra det kristne samfund og det israelitiske samfund forbliver uvidende om Guds retfærdighed, og således adlyder de ikke Hans retfærdighed. De, som tror på Jesus og alligevel ikke tror på Guds retfærdighed, tramper på denne retfærdighed. Det er ikke ved at gøre gode gerninger eller ved at give store donationer eller andre gerninger foran Gud, at de troende i Jesus modtager denne retfærdighed, ikke så længe at de forbliver uvidende om Guds retfærdighed. 
De, som tror på Guds retfærdighed, tror på den, uanset hvilke omstændigheder de befinder sig i, og således lever de deres liv og priser Gud og takker for Guds herlighed. For dem af os, som tror på Guds retfærdighed, er det sådan, at jo mere vores ufuldstændigheder åbenbares, jo mere blændende skinner Hans retfærdighed foran vores sjæl. Jeg beder om, at også du må opleve en sådan vækkelse. 
Kan vi modtage Guds retfærdighed, fordi vi på en eller anden måde havde en form for retfærdighed i kødet? Naturligvis ikke! Der er intet retfærdigt i os bortset fra Guds retfærdighed. Fordi Gud fuldstændigt har frelst os fra alle vores synder med Sin retfærdighed, tror vi på og priser vi denne retfærdighed. Hans retfærdighed har frelst os fuldstændigt fra synden.
Fald ikke for den gerningsbetonede tro, når du ser mørke tider i øjnene i dit liv, men tro altid på Guds retfærdighed, uanset hvad omstændighederne er. Guds retfærdighed er perfekt i al evighed. Alle i denne verden må kende Hans retfærdighed, og de må tro på den ved at adlyde evangeliet om vandet og Ånden. Eftersom mange, som bekender sig til troen på Jesus, stadig kun lever ved lovens retfærdighed, må de være sikre på, at de kender Guds retfærdighed. 
Paulus konkluderer ved at sige, at Guds evangelium opfylder Hans retfærdighed. Uden denne viden om Guds sande evangelium kan ingen forklare, hvad Hans retfærdighed er. Sådanne mennesker siger måske, når de bliver spurgt om at forklare, hvad Guds retfærdighed er: “Jesus er min frelser, som døde på korset, genopstod fra de døde og frelste mig fra alle mine synder.” Men de vil tilføje, at de hver dag beder angrende bønner om tilgivelse for deres daglige synder, og at for at blive fuldendte må de gradvist helliggøres. 
Du må først kende dig selv for at kende Guds retfærdighed. Hvis du kender både dig selv og Guds retfærdighed, vil du ikke have andet valg end at tro på Hans retfærdighed, fordi du vil indse, hvor stor, høj og udbredt Guds retfærdighed er sammenlignet med dig selv. Men hvis du ikke kender Hans retfærdighed, vil du blive besat af at søge efter din egen retfærdighed. De, som er besatte af deres egen retfærdighed, adlyder ikke Guds retfærdighed, da de blot ønsker at søge efter deres egen retfærdiggørelse. 
Vi må kende Guds retfærdighed, før vi kan tro på den og takke for den. Ved at kende Guds retfærdighed kan vi tro på, at Jesus fjernede al synd i verden ved at tage dem på Sig selv med Sin dåb og ved at dø på korset. Hvis vi kan blive retfærdige ved vores egne gode gerninger, behøver vi ikke frelsen ved Guds retfærdighed. Men når vi indser, at dette ikke er muligt, kan vi påskønne Hans retfærdighed endnu mere, fordi Gud har frelst os, som ikke kunne leve vores liv baseret på gode gerninger. 
Er dine tanker og gerninger kun gode? Selvfølgelig ikke! Det er fordi, at vi er så utilstrækkelige, at Gud har frelst os med Sin retfærdighed. Eftersom troen på Guds retfærdighed har frelst os, ønsker vi at prædike Hans retfærdighed til alle i verden, som ikke kender den. 
Én, som ikke kender sig selv, finder fejl hos andre og taler dårligt om dem. Men hvis han/hun troede på Guds retfærdighed, måtte han/hun stolt fremsige denne retfærdighed og ville ikke prale af sin egen retfærdighed. Men dem, som ikke tror på Guds retfærdighed, begår den synd at klandre Hans retfærdighed. Gud vil dømme dem for deres synder. 
Gud sendte Sin søn til denne jord og har givet dig Hans retfærdighed. Idet vi nærmer os de sidste dage, bør vi ikke skændes med hinanden om, hvis retfærdighed i loven er bedre eller dårligere. De, som tror på Guds retfærdighed, skal ikke tage sig af deres kødelige lyster, men i stedet være taknemmelige overfor Gud for at tro på Hans retfærdighed. 
Lad os takke vores Gud, som helt og aldeles har frelst os ved Sin retfærdighed. Fordi Guds retfærdighed har tilgivet alle dine synder, må du ikke blive som dem, som har vendt sig imod Gud ved at stræbe efter deres egen retfærdighed.