• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 10 : Kommentarer og Prædikener over Johannes’ Åbenbaring

[KAPITEL 1-1] Hør Ordet om Guds Åbenbaring (Åb 1:1-20)

Hør Ordet om Guds Åbenbaring(Åb 1:1-20)
”Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske, og som han kundgjorde og sendte med sin engel til sin tjener Johannes, der hermed bevidner Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd, alt det, han har set. Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.
Fra Johannes til de syv menigheder i provinsen Asien. Nåde være med jer og fred fra ham, som er og som var og som kommer, og fra de syv ånder, som er foran hans trone, og fra Jesus Kristus, vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder. Amen. 
Se, han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de, som har gennemboret ham; og alle jordens folkestammer skal jamre over ham. Ja, amen. 
Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige. 
Jeg, Johannes, jeres broder, fælles med jer om trængslen og Riget og udholdenheden i Jesus, var på den ø, der hedder Patmos, for Guds ords og vidnesbyrds skyld. På Herrens dag blev jeg grebet af Ånden og hørte bag mig en høj røst som af en basun sige: ”Skriv det, du ser, ned i en bog, ogsend den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.”
Jeg vendte mig om for at se den røst, der talte til mig, og da jeg vendte mig om, så jeg syv guldlysestager og midt mellem lysestagerne en, der lignede en menneskesøn, iført en fodlang dragt og med et guldbælte om brystet. Hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld, som sne, og hans øjne var som luende ild, og hans fødder var ligesom skinnende malm, der gløder i ovnen, og hans røst var som lyden af vældige vande. I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke. 
Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som død; men han lagde sin højre hånd på mig og sagde: ”Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den, som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget. Skriv det, du har set, og det, som er, og det, som siden skal ske. Hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og om de syv lysestager er den: De syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lysestager er de syv menigheder.” 
 
 

Eksegese

 
Vers 1: ”Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske, og som han kundgjorde og sendte med sin engel til sin tjener Johannes”.
Johannes’ Åbenbaring blev skrevet af apostelen Johannes, som nedskrev Jesu Kristi åbenbaring, som det skete for ham under sit ophold på Patmos, en ø i det Ægæiske Hav, hvor han var blevet sendt i eksil i de sidste år af den romerske kejser Domitians herredømme (omkring 95 e.Kr.). Johannes blev sendt i eksil på Patmos, fordi han bevidnede Guds Ord og Jesu arv, og det er på denne ø, at Johannes så Guds rige vist til ham af Jesus Kristus under indflydelse af Helligånden og hans engle. 
Hvad er så ”Jesu Kristi åbenbaring?” Ved Jesu Kristi åbenbaring skal forstås, at Gud ville åbenbare for os, gennem sin repræsentant Jesus Kristus, hvad der ville ske med denne verden og med Himmeriget i fremtiden. Hvem er Jesus helt grundlæggende betragtet? Han er Gud Skaberen og Frelseren, som har udfriet menneskeheden fra verdens synd.
Jesus Kristus er Gud i det Nye Rige, som skal komme, den, som åbenbarer, som viser os alt om denne kommende nye verden, og Gud Faderens repræsentant. Gennem Åbenbaringens Ord nedskrevet af Johannes kan vi se, hvordan Jesus vil håndtere den gamle verden og åbne den nye.
 
Vers 2: ”Der hermed bevidner Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd, alt det, han har set.” Johannes kunne i særdeleshed bevidne sandhedens Ord, fordi han så, hvad Jesus ville gøre i fremtiden som Gud Faderens repræsentant. Johannes så og hørte det, som ville blive fuldendt gennem Jesus Kristus, og derfor kunne han bevidne alle sådanne ting. 
 
Vers 3: ”Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.” Her siges det, at dem, der læser og hører Guds Ord som bevidnet af Johannes, er velsignede. Hvem er de velsignede? Det er først og fremmest de troende, som er blevet Guds folk ved at blive udfriet fra deres synder gennem deres tro på Guds Ord. Kun helgenerne kan blive velsignede, fordi det er dem, der læser, hører og overholder vidnesbyrdet om Guds Ord – alt det, som skal komme gennem Jesus Kristus – nedskrevet af Johannes. Dem, som på denne måde er blevet Guds helgener, vil modtage Himlens velsignelser ved at høre Guds Ord og beholde deres tro på Ham. 
Hvis Gud ikke på forhånd gennem Johannes havde fortalt os hemmeligheden om sandheden om alt det, som skulle komme til denne jord og denne Himmel, hvordan kunne helgenerne nogensinde høre og se det? Hvordan kunne de have haft velsignelsen i på forhånd at vide og tro på alle de forandringer, som verden går igennem? Jeg takker og ærer Gud for gennem Johannes at vise os alt det, som venter denne jord og himmel. I vores tid er de velsignede dem, som kan se og med deres egne øjne læse Ordet om Guds åbenbaring gennem Jesus Kristus. 
 
Vers 4: ”Fra Johannes til de syv menigheder i provinsen Asien. Nåde være med jer og fred fra ham, som er og som var og som kommer, og fra de syv ånder, som er foran hans trone.” Her siger Johannes, at han sender sit brev til de syv menigheder i Asien. Efter at have nedfældet profetierne og åbenbaringerne, som Gud havde vist ham gennem eksilet på øen Patmos, sendte Johannes det til de syv kirker i Asien såvel som til alle Guds kirker i hele verden. 
 
Vers 5: ”Og fra Jesus Kristus, vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod.” 
Hvorfor kalder Johannes Jesus Kristus ”vidnet, den troværdige”? Vorherre kom til denne verden og blev døbt af Johannes Døberen for at udfri alle dem, som er syndige og som går deres egen undergang i møde. Gennem sin dåb tog Jesus hele verdens synd på sig på én gang, blødte på Korset for at betale syndens løn med sit eget liv og genopstod fra de døde på tredjedagen – alt for at frelse de troende og rense deres synder bort. Fordi det er ingen anden end Jesus selv, som har udfriet alle synderne i verden fra alle deres synder, er Kristus det levende vidne til denne frelse.
Ved ”den førstefødte af de døde” fortæller Johannes os, at Jesus blev den første afgrøde ved at komme til denne verden og opfylde alle lovens krav – betalte med andre ord syndens løn – ved at påtage sig alle synder gennem sin dåb, ved at dø på Korset og genopstå fra døden. Og eftersom Kristus ”elskede os og vaskede os med sit eget blod” har Gud udfriet alle dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, fra alle deres synder.
 
Vers 6: ”Har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder. Amen.”Som Gud Faderens repræsentant kom Jesus til denne verden i kød og blod og frelste synderne med sin dåb og blodet på Korset. Med disse nådehandlinger har Kristus renset os og gjort os til Guds folk og præster. Til Faderen, som har givet os disse velsignelser i sin utrolige nåde, og til Sønnen, som er Hans repræsentant og vores Frelser, skal al ære, pris og tak gives for evigt og evigt! Formålet med Kristi inkarnation var at gøre os til folket og præsterne i Gud Faderens kongerige. Vi er med andre ord blevet ”konger” i Himlens kongerige, hvor vi vil leve for evigt sammen med Gud.
 
Vers 7: ”Se, han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de, som har gennemboret ham; og alle jordens folkestammer skal jamre over ham. Ja, amen. ”
Her siges det, at Kristus vil komme med skyer, og det tror jeg absolut på. Det er ikke science fiction. Det er profetien, at Jesus Kristus virkelig vil vende tilbage til denne jord fra himlen. Det siges også her, at selv ”dem, som har gennemboret ham”, skal se ham. Hvem er de? Det er dem, som så Ordet om vandet og Ånden som blot en af de mange religiøse doktriner i verden, selvom dette Ord havde magten til at frelse dem alle. 
Når Kristus vender tilbage, vil dem, som har gennemboret ham med deres manglende tro, helt sikkert sørge. De vil græde og sørge, fordi når de indser, at evangeliet om vandet og Ånden virkelig er evangeliet om frelsen og udfrielsen fra deres synder, og at Jesus blev døbt af Johannes for at tage al synd i verden på sig, så vil det være for sent for dem.
 
Vers 8: ”Se, han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de, som har gennemboret ham; og alle jordens folkestammer skal jamre over ham. Ja, amen.” 
Ved ”Alfa og Omega” fortæller Johannes os, at Vorherre er dommens Gud fra hvem både universets begyndelse og ende og menneskehedens historie stammer. Herren vil vende tilbage for at belønne de retfærdige og dømme synderne. Han er den Almægtige Gud, som vil dømme folks synder og belønne retfærdigheden hos dem, som på Hans retfærdighed. 
 
Vers 9-10: ”Jeg, Johannes, jeres broder, fælles med jer om trængslen og Riget og udholdenheden i Jesus, var på den ø, der hedder Patmos, for Guds ords og vidnesbyrds skyld. På Herrens dag blev jeg grebet af Ånden og hørte bag mig en høj røst som af en basun.” 
Ordet ”broder” anvendes, når trosfæller tiltaler hinanden. I Guds genfødte kirke kalder dem, som er blevet familie ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, hinanden brødre og søstre, og disse titler gives til os ved vores tro på evangeliet om vandet og Ånden. 
”Herrens dag” henviser her til dagen efter sabbatten, da Jesus genopstod fra de døde. Det er denne dag på ugen, da Jesus genopstod, og det er derfor, at vi kalder søndagen for ”Herrens dag.” Denne dag markerer enden på Lovens tid og begyndelsen på en ny frelses tid. Og med sin genopstandelse fortalte Herren os, at hans Rige ikke er af denne verden. 
 
Vers 11 lyder: ”Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige” og ”Skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.”
Johannes nedskrev det, som han så gennem Jesu Kristi åbenbaring, og sendte det som breve til de syv kirker i Asien. Det fortæller os, at Gud taler til hele kirken gennem sine tjenere, som gik foran os.
 
Vers 12: ”Jeg vendte mig om for at se den røst, der talte til mig, og da jeg vendte mig om, så jeg syv guldlysestager.”
Fordi Guds Skrifter endnu ikke var fuldendte på apostlenes tid, var der et behov for at vise disciplene tegn og visioner. Da Johannes vendte sig om for at høre Guds stemme, så han ”syv guldlysestager”. Lysestagerne her symboliserer Guds kirker, forsamlingerne af helgenerne, som tror på åbenbaringen i evangeliet om vandet og Ånden. Gud var Herren over de syv kirker i Asien, og Han var og er Hyrden, som tager sig af alle helgenerne. 
 
Vers 13: ”Og midt mellem lysestagerne en, der lignede en menneskesøn, iført en fodlang dragt og med et guldbælte om brystet.”
”En, der lignede en menneskesøn”, som Johannes så ”midt mellem lysestagerne”, henviser til Jesus Kristus. Som helgenernes Hyrde besøger Jesus og taler Jesus til dem, som tror på Ordet om sandheden om hans dåb og korsfæstelse. Johannes’ beskrivelse af Jesus ”i en fodlang dragt og med et guldbælte om brystet” symboliserer Vorherres status som Gud Faderens repræsentant. 
 
Vers 14: ”Hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld, som sne, og hans øjne var som luende ild.” 
Vorherre er fuldstændig hellig, majestætisk og ærværdig. ”Hans øjne var som luende ild” betyder, at Han, som den Almægtige Gud, er den sidste Dommer af alle.
 
Vers 15: ”Hans fødder var ligesom skinnende malm, der gløder i ovnen, og hans røst var som lyden af vældige vande.” 
Hvem tror vi, at Jesus er? Helgenerne tror på, at han fuldt og helt er Gud. Vorherre er almægtig og har ingen svagheder. Men fordi han oplevede vores svagheder, da han levede på denne jord, har han en dyb forståelse for vores situation og betingelser og kan således bedre hjælpe os. At hans stemme var som lyden af vældige vande viser, hvor hellig og almægtig Vorherre er. Der er ikke et gran af ufuldkommenhed eller svaghed i Vorherre, og Han er kun opfyldt af hellighed, kongelighed og ære. 
 
Vers 16: ”I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke.”
At ”i sin højre hånd holdt han syv stjerner” betyder, at Herren holder Guds kirke. På den anden side symboliserer ”ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd”, at Jesus er den Almægtige Gud, som arbejdermed autoritetens ord og Guds magt. ”Som når solen stråler i al sin styrke” er Vorherre Guds Ord, en Almægtige.
 
Vers 17: ”Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som død; men han lagde sin højre hånd på mig og sagde: ”Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste.”
Dette vers viser os, hvor svage og dystre vi er foran Guds hellighed. Vorherre er altid almægtig og fuldendt, og nogle gange åbenbarer Han sig for Guds tjenere som en ven, og andre gange som den strenge doms Gud.
 
Vers 18: ”Den, som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget.”
Vorherre lever for altid og har hele Himlens autoritet som Gud Faderens repræsentant. Som både Frelser og Dommer over hele menneskeheden, er han den Gud, som har autoriteten over evigt liv og over døden. 
 
Vers 19: ”Skriv det, du har set, og det, som er, og det, som siden skal ske.”
Guds tjenere er forpligtede til at nedfælde Guds formål og gerninger, både i nutiden og i fremtiden. Således sagde Herren til Johannes, at han skulle sprede i troen det, som Han havde åbenbaret for ham, Guds kirkes tro, som ville belønnes med evigt liv, og alt det, som skal komme i fremtiden. Det er det, som Gud, gennem Johannes, også har beordret os til at gøre. 
 
Vers 20: ”Hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og om de syv lysestager er den: De syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lysestager er de syv menigheder.” 
Hvad er ”hemmeligheden om de syv stjerner?” Det er, at Gud vil bygge sit Rige ved at gøre os til sit folk gennem sine tjenere. ”De syv lysestager” symboliserer Guds kirker bygget gennem de helgener, som troede på evangeliet om vandet og Ånden, som Gud gav til menneskeheden.
Gennem sine tjenere og sine kirker har Gud vist de troende, hvad hans formål er, og hvad, der venter denne verden i fremtiden. Gennem åbenbaringens Ord, som han viste Johannes og fik ham til at nedfælde, vil også vi snart se hans gerninger med vores egne øjne. Jeg takker og priser Gud for Hans guddommelige forsyn, som har åbenbaret alle de ting, der vil komme til at ske i denne verden.