- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Emne 10 : Kommentarer og Prædikener over Johannes’ Åbenbaring
[KAPITEL 2-6] Brev til Kirken i Pergamon (Åb 2:12-17)
”Og skriv til englen for menigheden i Pergamon: Dette siger han, som har det skarpe tveæggede sværd: Jeg ved, hvor du bor: dér hvor Satans trone står; og dog holder du fast ved mit navn og har ikke fornægtet troen på mig, selv i de dage, da Antipas, mit trofaste vidne, blev slået ihjel hos jer, dér hvor Satan bor. Men lidt har jeg imod dig: Du har nogle, som holder fast ved Bileams lære, ham der lærte Balak at stille fælde for Israels børn, så de spiste afgudsofferkød og bedrev utugt. Sådan har du også nogle, der ligeledes holder fast ved nikolaitternes lære. Omvend dig derfor! Ellers kommer jeg hastigt over dig og vil bekæmpe dem med min munds sværd. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give af den skjulte manna og give ham en hvid sten og indskrevet på stenen et nyt navn, som ingen kender undtagen den, der får det.”
Eksegese
Vers 12: ”Og skriv til englen for menigheden i Pergamon: Dette siger han, som har det skarpe tveæggede sværd.”
Pergamon by var centrum for administrationen i Lilleasien, og en by, hvis indbyggere tilbad mange hedenske guder. I særdeleshed var det en by, som tilbad kejseren. Ved ”Han, som har det skarpe tveæggede sværd” menes der Herren, som kæmper imod Guds fjender.
Vers 13: ”Jeg ved, hvor du bor: dér hvor Satans trone står; og dog holder du fast ved mit navn og har ikke fornægtet troen på mig, selv i de dage, da Antipas, mit trofaste vidne, blev slået ihjel hos jer, dér hvor Satan bor.”
Pergamon var en fæstning for kejsertroen, men det var også det sted, hvor en af Guds tjenere ved navn Antipas blev martret for at have fornægtet den kejserlige tilbedelse for at forsvare sin tro mod Herren. Tiden vil komme igen, hvor folk vil blive tvunget til at tilbede Antikrist, men helgenerne og Guds tjenere vil forsvare deres tro til enden, ligesom Antipas havde forsvaret sin tro med sit eget liv. For at have sådan en modig tro må vi aktivere vores tro nu, selvom vi blot begynder med små skridt. Når forfølgelsens tid kommer, må helgenerne og Guds tjenere i særdeleshed stole på Helligånden. De må stole på Gud og villigt omfavne deres martyrium i håbet, så de kan ære Gud og modtage den Nye Himmel og Jord af Ham.
Vers 14: ”Men lidt har jeg imod dig: Du har nogle, som holder fast ved Bileams lære, ham der lærte Balak at stille fælde for Israels børn, så de spiste afgudsofferkød og bedrev utugt.”
Gud bebrejdede kirken i Pergamon, fordi nogle af dens medlemmer holds fast ved Bileams doktrin. Bileam var en falsk profet, som førte israelitterne væk fra Gud og fik dem til at tilbede afguder ved at friste dem til at indlede forhold med de hedenske præstinder, som tilbad afguder. Herren skældte dem ud, som havde forladt troen på Gud. Folks hjerter havde forladt Ham, og i stedet tilbad de falske afguder. Og afgudsdyrkelse er den alvorligste synd i Guds øjne.
Vers 15: ”Sådan har du også nogle, der ligeledes holder fast ved nikolaitternes lære.”
Ordene ”nikolaitter” og ”Bileam” er stort set synonyme i Bibelen og betyder ”dem, som hersker over folket.” Når Gud sagde, at der er ”dem, som holder fast ved nikolaitternes lære”, så var det en anden måde at sige, at Guds kirke må afvise ”dem, der holder fast ved Bileams doktrin”. Dem, som fulgte disse doktriner, nikolaitternes eller Bileams, var dem, som stræbte efter materiel rigdom og afgudsdyrkelse. Sådanne folk må selvfølgelig drives ud af Guds kirke.
Vers 16: ”Omvend dig derfor! Ellers kommer jeg hastigt over dig og vil bekæmpe dem med min munds sværd.”
Derfor sagde Gud til kirken i Pergamon, at den skulle forlade dyrkelsen af de falske guder og dens stræben efter verdslige goder og vende tilbage til den rette tro, og Han advarede dem og sagde, at medmindre de angrede, ville Han kæmpe imod dem med sin munds sværd. Det er med andre ord en alvorlig advarsel, hvor Gud netop advarer dem om, at Han vil straffe dem, som ikke angrer og stopper med at følge Bileams doktrin, selvom de var troende. Dem, som hørte Guds advarsel og vendte tilbage til Ham, ville leve, både fysisk og åndeligt, men dem som ikke gjorde det, måtte forberede sig selv på deres fysiske og åndelige ødelæggelse. For at helgenerne og Guds tjenere kan velsignes her på jorden og på den anden side, må de høre Guds Ord og følge Herren med deres tro.
Vers 17: ”Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give af den skjulte manna og give ham en hvid sten og indskrevet på stenen et nyt navn, som ingen kender undtagen den, der får det.”
De sande helgener vil omfavne deres eget martyrium. Gud fortæller os, at for dem, som bliver martyrer i Hans navn, vil Han give Himlens frugter og skrive deres navne i Hans Rige. For at vi kan leve fysisk og åndeligt, må vi lytte til det, som Helligånden har sagt til Guds kirke. For dem, som sejrer – det vil sige dem, som vinder slaget mod Satans tilhængere – vil Gud give troens retfærdighed, som udfrier dem fra synden, og for deres tro vil han indskrive deres navne i Livets Bog.
Bibelen fortæller os igen og igen i mange forskellige passager, at dem, som holder fast indtil enden, vil modtage frelsen. Med andre ord skal helgenerne være tålmodige i de sidste tider, så de kan forsvare deres tro på evangeliet om vandet og Ånden. De genfødtes navne er indskrevet i Livets Bog. Derfor må de troende træde ind i Guds Rige ikke ved at stræbe efter materielle eller verdslige goder, men ved at overvinde dem ved troen, indtil den dag hvor de endelig vil stå foran Gud.
Copyright © 2021 by The New Life Mission
