• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 10 : Kommentarer og Prædikener over Johannes’ Åbenbaring

[KAPITEL 2-7] Tilhængere af Nikolaitternes Lære (Åb 2:12-17)

2021.05.17 187
Tilhængere af Nikolaitternes Lære(Åb 2:12-17)
 
Bileams Vej 
 
Det siges her, at blandt de syv kirker i Asien havde kirken i Pergamon nogle medlemmer, som fulgte nikolaitternes lære. Disse mennesker var kun optagede af deres behov for at opbygge deres egen verdslige rigdom og berømmelse og havde ingen interesse i at frelse sjæle. I særdeleshed må præster være meget påpasselige med ikke at ende med at følge Bileams doktrin. Bileam fik helgenerne til at tilbede verden og ledte dem til deres egen ødelæggelse. 
Gud gav os sit Ord om løftet, at til dem, som vil sejre, vil Han give den skjulte manna og en hvid sten. Sagt på en anden måde betyder det også, at de præster, som stræber efter verden, vil ende med at miste deres manna. Manna betyder her ”Guds eksklusive Ord” og at miste den skjulte manna betyder at miste Guds vilje, som er gemt i Hans Ord.
Når Guds genfødte tjenere stræber efter verden, mister de synet af Hans Ord. Det er en faretruende færd. Jeg er bange for denne mulighed, og det bør I også være. Gud fortæller os, at Han vil give den skjulte manna og den hvide sten til dem, som sejrer, men dem, som taber til verden ved at gå på kompromis med den og overgive sig til verdslig berømmelse eller nydelse, vil ikke få denne manna.
Bibelen fortæller os: ”Og give ham en hvid sten og indskrevet på stenen et nyt navn, som ingen kender undtagen den, der får det.” Hvor sandt er Guds Ord! Dem, som elsker den sekulære verden, er dem, som ikke er blevet frelst fra deres synder ved ikke at tro på Jesu Kristi dåb og hans blod på Korset. Disse mennesker kender ikke sandheden, at Kristus har tilgivet dem alle deres synder gennem dåben. 
Nogle menneskers tro på Jesus forbliver på et teoretisk plan. De tror, at Jesus fjernede deres synder, og at de derfor er retfærdige, men deres tro er tom, fordi der ingen Helligånd er i deres hjerter. Det er en teoretisk tro. Hvis man virkelig har modtaget frelsen, må man kæmpe og overvinde tingene i verden – den verdslige berømmelse, ære, rigdom og magt. At overvinde verden betyder at holde fast ved Guds Ord, som har tilladt os at blive født på ny, og kæmpe imod dem, som stræber efter rigdom og ære i denne verden, og beholde Helligånden i vores hjerter.
Gud fortæller os, at Han vil skrive navnene på dem, som er blevet frelste og i hvis hjerter Helligånden hviler, i Livets Bog. Som Bibelen fortæller os: ”Hvis man er i Kristus, er man en ny skabning; det gamle er forsvundet; se, alt er blevet nyt.” Dem, som er blevet født på ny, og som har Helligånden hvilende i deres hjerter ved, at de ikke længere er, som de plejede at være. De erkender selv, at deres gamle jeg nu er blevet til en ny skabning ved at tro på Jesu Kristi vand og blod. Med deres tro ved de, at deres navne står skrevet i Livets Bog. Det er sådan, at de kan se Guds skjulte manna, og det er sådan, at Guds tjenere og helgener kan høre Guds Ord om sandheden, Guds udsøgte stemme.
Manna blev givet til israelitterne, da de vandrede i ørkenen i fyrre år, før de nåede til Kanaans forjættede land. Ifølge Bibelens beskrivelse var manna lige som korianderfrø, runde og smalle. Da israelitterne vågnede op om morgenen, var overfladen i deres omgivelser dækket af manna, som om det havde sneet hele natten. Israelitterne samlede mannaen op og spiste det om morgenen. Det var deres daglige brød. Måske stegte de det, måske kogte de det eller måske bagte de det; uanset hvad så var det israelitternes daglige syn gennem de fyrre år, de vandrede i ørkenen. 
Fordi manna var små ligesom korianderfrø, kunne man ikke blive mæt af blot et mannafrø. Men Gud gav dem mok manna over natten, så alle israelitternes behov blev opfyldt om dagen – ikke mindre og ikke mere end til en dag, for manna kunne ikke gemmes. Men den sjette dag gav Gud dem manna nok til to dage, så israelitterne ikke skulle samle manna på sabbatten. 
 
 
Livets Brød
 
Guds Ord er vores manna, vores livets brød. I Guds Ord findes brødet for vores sjæle, livets brød. Det er ikke sådan, at i et specielt afsnit vil man finde et stort brød, men at Guds vilje findes igennem hele den hellige skrift selv i de mindste detaljer. 
Til de tjenere og helgener, som ikke gik på kompromis med verden, har Gud givet livets brød. Og Han fortsatte med at give hver og en af os dette daglige brød, som opfylder både vores fysiske og åndelige behov.
På grund af denne manna var israelitterne aldrig sultne i de fyrre år, de vandrede i ørkenen, selvom ørkenen ikke producerede noget som helst de kunne spise. På samme måde har Gud lovet, at Han vil give manna til dem, som forkaster nikolaitternes gerninger. Til de af Guds tjenere, som ikke stræber efter sådanne ting i verden som rigdom og status, har Gud givet sit udsøgte Ord, Ordet om Livet, som tillader dem at blive født på ny af evangeliet om vandet og Ånden. 
Vi må hade og forkaste nikolaitternes gerninger, som er fremherskende i nutidens kristne samfund. Vi må ikke følge troen hos dem, som ikke er født på ny, og vi må nægte at rette os ind efter verden. Selvom det er Guds lov, at vores kød stræber efter kødet, og vores ånd stræber efter Ånden, så må vi ikke desto mindre forkaste nikolaitternes doktrin, hade alle de gerninger, som tilpasser sig verden og i stedet leve af Guds manna ved at tro på Ordet om sandheden, som Gud har givet os. Ved at erkende, at vi nu er blevet retfærdige, og at vi nu har Helligånden i vores hjerter, må vi alle leve ved troen.
De genfødte må kæmpe imod verden. De må kæmpe imod nikolaitterne. Som I selv godt ved, så stræber for mange af nutidens præster efter deres egen rigdom og berømmelse og pynter sig selv, tilpasser sig verden og forsøger at få succes på verdslige betingelser. Vi må kæmpe imod disse falske profeter.
Også vi har vores kød, så vi har også lysten til at stræbe efter verdslige mål. Men dem, som har Helligånden i dem, må vide, at de ikke kan følge verden i deres hjerter, at de må fornægte verdens ting, og at de kun kan leve ved troen. Hvis jeres hjerter forener sig med dem, som følger verden, som bifalder deres tro og stræber efter verden, som de stræber efter den, så vil I ende med at følge Bileams vej og bevæge jer hen imod jeres egen ødelæggelse. Det er vejen til tilintetgørelsen af både jeres kød og ånd. Når I følger verden, vil I miste jeres tro. Gud sagde, at Han ville spytte sådanne mennesker ud af sin mund; disse mennesker vil ikke længere spise manna og vil ende med fuldstændigt at miste deres tro. 
Grunden til, at Gud skældte kirken i Pergamon ud, skyldtes, at dens medlemmer fulgte Bileams doktrin. Gud bebrejdede tjeneren i kirken i Pergamon, fordi han søgte at blive anerkendt af verden og ledte sin kirke, som om han var en verdslig person, selvom han var en genfødt tjener, hvis hjerte hvilede ved Helligånden. Og ikke nok med det; han plantede også den samme misforståede tro blandt sin flok og førte dem på afveje. En sådan tjener er ikke bedre end en verdslig præst, som ikke er genfødt. Med dette afsnit har Gud udstukket en klar og streng advarsel til den form for tjenere af Gud, hvis eneste interesse drejer sig om materiel vinding og at berige kirkens pengekasse: ”Omvend dig derfor! Ellers kommer jeg hastigt over dig og vil bekæmpe dem med min munds sværd.” 
 
 

Tro som Fører Jer til Ødelæggelse

 
Hvad ville der ske, hvis mennesket kæmpede imod Gud? I behøver ikke engang at tænke over det i ét sekund – det ville helt sikkert være den hurtigste vej til døden. ”Han, som har det skarpe tveæggede sværd” betyder, at Guds Ord er et tveægget sværd. Det er ligegyldigt, hvem man er: hvis man rammes af Guds Ord, vil man helt sikkert dø. Guds Ord er sværdets magt, som kan trænge igennem ”så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben”, (Hebr 4:12). Og det skelner mellem hjertets tanker og intentioner, så at folk kan iklædes frelsen gennem Kristi Jesu vand og blod. 
Der er mange som, selv mens de tror på Jesus, ikke desto mindre falder i lovlydighedens fælde, og som derfor bliver banket ihjel af Loven. For at undgå denne triste skæbne må vi kæmpe imod og overvinde sådan verdslig tro. Guds arbejdere må overvinde de falske lærere, og de må også sikre, at deres flokke ikke bedrages af sådanne løgne. Enhver, som elsker verden og falder i dens fælder, vil se sin tro forsvinde. 
Mange af nutidens kirker beskrives ikke som kirker, men som forretninger. Det er en trist, men gennemtrængende beskrivelse. Hvorfor er disse kirker endt med at blive betragtet som forretninger? Fordi nutidens kirker har for travlt med at stræbe efter verden og er de første til at følge og tilbede verdslige værdier. Jeg siger naturligvis ikke, at de genfødte absolut ikke ejer kødets lyst. Selv de genfødte troende nærer kødets lyst, men denne lyst holdes i skak af deres tro. De søger ikke kødets behov som de ikke-troende søger deres kødelige begær af hele deres hjerte.
Dem, som ikke er født på ny, sætter deres egne standarder og lever deres liv, mens de nyder alt som de kan inden for disse standarder. Afgudsdyrkelse og seksuel umoral er naturligt for dem. Og hvad værre er: nogle af dem tilbeder Djævelen. Kunne de genfødte gøre noget sådant? Det kan de aldrig gøre, fordi de genfødte ved, hvor beskidte og urene sådanne handlinger er. Fordi vi, som er født på ny, er grundlæggende anderledes end dem, som stræber efter verdens herlighed og enhver kødelig trang, så må vi ikke leve vores liv besatte ved tanken om verdslig fortjeneste, og vi kan heller aldrig leve sådan. 
Dem, som stræber efter nikolaitternes gerninger, er dem, som blot søger denne verdens rigdom. Der er selvfølgelig ikke noget galt i, at man forsøger at få et levebrød og endda at blive rig. Men når det eneste formål med livet bliver at skrabe penge sammen, og når man falder for afgudsdyrkelse og ender med at blive drevet af grådighed, så vil troen helt sikkert gå til grunde. 
Dem, som er præster for pengenes skyld, og dem, der går i kirke for verdens rigdoms skyld, følger alle nikolaitternes gerninger. Disse mennesker vil tabe til verden til sidst, fordi selvom de hævder, at de tror på Gud, så er deres hjerter endnu ikke udfriet af alle deres synder.
 
 
Fire Former for Grobund i Hjertet 
 
Matthæusevangeliet fortæller en ligning i hvilken, Jesus taler om en sædemand, hvis sæd falder på forskellige grunde. Den første grund, hvorpå sæden falder, er vejen; den anden er en klippegrund; den tredje er blandt tidsler og den fjerde er god jord. Lad os kigge på hver af dem. 
Vejsiden symboliserer et forhærdet hjerte. Denne person hører Guds Ord, men fordi han eller hun ikke optager det hurtigt i hjertet, snupper fuglene det. Med andre ord snupper fuglen (Satan) sæden, fordi sådan en person kun ser med intellektuelle briller på frelsens Ord, som kan tillade ham eller hende at blive født på ny, og dermed kan hans eller hendes tro ikke engang begynde at gro. 
Hvad menes der så med en klippegrund? Dette henviser til dem, som, imens de med glæde modtager Ordet, ikke udholder særlig længe, fordi de ikke kan slå rødder i klippegrunden. Mens dem, som modtager sæden blandt tidsler, henviser til dem, hvis hensyntagen til denne verden og rigdommens bedrag kvæler Ordet, som de i begyndelsen havde modtaget med glæde. 
Til sidst er der dem, som modtager sæden i god jord, og det er dem, som bærer frugter i deres hjerter ved fuldt og helt at acceptere Guds Ord og følge det.
Hvilken af disse grobunde repræsenterer jeres hjerter? Hvis jeres hjerter er ligesom vejsiden, som er fuldstændig uforberedt til at dyrke Ordets sæd, så vil den blive fejet til side eller fuglene vil tage den og gøre velsignelsen i dette Ord helt irrelevant for jer. Vi må indse, at fordi vi er syndens sæd, så ville vi være forblevet ligegyldige for Ham, hvis det ikke var for Guds Ord. Hvis vores hjerter derimod er som klippegrunden, så ville Ordets sæd ikke være i stand til at slå rødder og ville ikke overleve regnskyl, vinde eller træk. Disse mennesker må vende deres marker. Ligegyldigt hvor glade de var for at modtage Guds Ord til at begynde med, så er deres accept af Ordet ubrugelig, hvis det ikke kan vokse og visner ved den første modgang. 
Vi må også vinde tidslernes hjerter. Vi må bekæmpe og skære os igennem tornene, som truer vores liv. Hvis I blot lader dem være, så vil tornene dække os i løbet af kort tid og afskære os fra sollyset. Afskåret fra sollyset og fra jordens næring, som tornene tager fra os, vil Ordets Træ snart dø. 
Når vi ser prøvelser i øjnene i vores liv, så må vi modigt overvinde dem. Vi må med al vor styrke bekæmpe tornene, som blokerer vores vej og dækker vores ansigter, som om vores liv afhang af det. Når pengene i denne verden holder os tilbage, når berømmelse truer os, så må vi bekæmpe det hele og overvinde det. Fordi verdens bekymringer og dens grådighed er livstruende for vores sjæl, så må vi altid besejre dem. Når vi lever et sådant sejrrigt åndeligt liv, så vil vores krop og sjæl blomstre, for de vil modtage sollys og næring fra Gud.
For de genfødte helgener og Guds tjenere må der altid være et åndeligt slag mod verden. Vi må således ikke følge nikolaitterne. Om nikolaitterne sagde man, at de var meget involveret i at tilbyde tjenester til offentligheden. Men at tjene offentligheden i verden er ikke kirkens overordnede rolle. Det ville være et stort fejltrin at tænke, at kirkens overordnede rolle er at levere sociale tjenesteydelser. 
 
 
Afvis det modigt!
 
Gud siger til os, at vi er jordens salt. Hvad mener Han med det? Når Gud fortæller os, at vi er verdens salt, betyder det, at der er brug for os i verden. Saltets rolle er at prædike Ordet om Kristi vand og blod til synderne, så de kan blive udfriet fra deres synder, blive til Guds børn og komme ind i Himlen. Ligesom der er brug for salt i maden, har verden brug for de genfødte retfærdige som dens salt. Med andre ord må de genfødte retfærdige prædike Ordet om vandet og Ånden og føre folk til deres frelse. Vi må opfylde denne rolle som saltet og hjælpe sjælene med at blive født igen. Vi må forvandle synderne til de retfærdige. 
Hvad er Guds sande kirke? Guds sande kirke er der, hvor folk samles for at tilbede Ham; det er der, hvor de priser Gud; og det er der, hvor de beder til Ham. Når fristelsen kommer, må Guds tjenere være i stand til at modstå den. Også helgenerne må være i stand til at modstå verdens fristelser, som kommer fra Satan. Djævelen frister jer måske: ”Glem jeres tro; jeg vil gøre jer rige! I behøver ikke at komme i de genfødtes kirker; kom i en af mine kirker, og jeg vil endda give jer høje stillinger!” Men fordi Satan altid forsøger at få de retfærdige til at snuble og trække ham ind i deres fælder, så må vi altid være klar til at kæmpe mod ham og overvinde ham, så vi kan forsvare vores tro indtil enden. 
Dem, som nærer en falsk tro, forsøger ofte at friste de frelste med materielle goder. De frister med penge og berømmelse. Satan viser os de verdslige værdier og fortæller os, at vi skal forlade vores tro og Gud. Det vi må have i sådanne tider er troen på Herren og på, at Han vil opfylde vores behov, og med denne tro kan vi modigt afvise og overvinde Satans fristelser.
Roden til velsignelse findes i Gud. Gud er den, som velsigner os både åndeligt og fysisk. Idet vi ved, at Djævelen ikke er den, som velsigner menneskeheden, kan vi kæmpe imod ham. Der er også tider, hvor vi kæmper imod vores egne behov. Når grådighed og begår stiger op til overfladen, når vi lader vores hjerter flyde med af denne verdens strømme, må vi kæmpe imod os selv. Det er overflødigt at sige, at vi må kæmpe imod de verdslige folk, som søger at sabotere vores tro. Det er simpelthen vores skæbne at kæmpe åndelige slag mod alle de verdslige kræfter. 
Hvorfor? Fordi når en kristen ikke er involveret i et åndeligt slag, så kan det kun betyde, at hans eller hendes tro praktisk talt er død. Indtil verden ender og dommedagen over de retfærdige og over synderne er ovre, vil der fortsat være forsøg på at snyde os for at ødelægge vores tro. Det er derfor, at vi uophørligt må involvere os i åndelige slag. Hvis vi tolererer dem, som går imod Gud og søger at ødelægge vores tro, vil vi ende med at miste alt, også vores liv. Uden den stærke overbevisning om ikke at tillade noget andet end vores tro at herske over os, vil vi ikke blot miste alle vores ejendele, men vi vil også blive forladt af Gud. Vi må være i stand til klart at skelne, hvem der står sammen med os, og hvem der går imod os, for at vi kan kæmpe og overvinde vores fjender. Mens vi bør være generøse mod hinanden, må vi være faste i vores beslutning om at kæmpe imod vores fjender – til det punkt, hvor vores fjender ikke engang tør prøve at gå imod os.
Nikolaitterne er vores fjender. De er vores fjender, fordi de er ”Satans synagoge”, som vi hverken kan tolerere eller arbejde sammen med. Vi, som har fået tilgivelse for vores synder, må ikke tolerere nikolaitterne, som giver sig af med afgudsdyrkelse og kun søger materielle goder, men i stedet må vi vie vores liv til at tjene Herren og hans retfærdige arbejde med at bygge Guds Rige her på jorden.
 
 
Søg først Guds Rige
 
Jesus sagde til os, at ”vi først skal søge Guds Rige og Hans retfærdighed” og rådede os til at gøre Guds gerninger før vores køds gerninger. Vi, som er den genfødte, har åndelige behov. Det er ikke kødets behov, men Åndens behov. Det er sådan, at vi først kan tjene Guds arbejde og Hans Rige. Vi tjener Gud først, men vi gør også kødets gerninger. Som Bibelen siger til os: ”Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udspringer fra Gud.” Med andre ord lever vi ikke kun gennem vores kød, men både ved kødet og Ånden. Vi må være i stand til at balancere mellem de to. Hvis vi følger nikolaitternes gerninger og tror, at alt, der betyder noget, er vores lykke på denne jord, så vil vi ende med at se vores egen ødelæggelse i øjnene. Det er derfor, at vi først må søge vores åndelige behov.
Nogle mennesker bliver forholdsvis fjendtlige, når emnet om Himlen og helvede dukker op. De spørger: ”Har du været i helvede? Har du set det med dine egne øjne?” Men disse spørgsmål kommer fra Satans tanker. Ikke blot er almindelige mennesker sådan, men selv de fleste præster, som har tilbragt år med at studere teologi, leder deres flokke uden at have vished om Himlen og viden om, hvordan man bliver født på ny. Det er den mest uheldige og mest ulyksalige tilstand, for sådanne præster, som ikke har denne overbevisning og som selv ikke engang er født på ny, kan aldrig lede dem, som ikke ved noget om Gud, til genfødsel. Når så mange sjæle er indfanget af Satans tanker og går imod Gud, hvad kan de så lære af præster, som hverken tror på Himlen eller er overbeviste om deres egen frelse? 
”Dér, hvor Satan bor” betyder, at Satan nu hersker over hele verden. Det er denne form for tid, vi lever i, den form for æra, som er fyldt med nikolaittere, som lyser himlen op om natten med deres neonkors og leder deres kirker, som om det er ren forretning. Gud har sagt til os, at disse ikke er Hans kirker, men ”Satans synagoger.” Nutidens verden er nu fuld af utallige mennesker, som, fanget af deres egne tanker om Satan og i søgen efter verdens grådighed, foregiver at være præster, at gå i kirke og påkalder sig Herrens navn; men genfødslen af deres sjæle og deres håb for Himlen er for længst forsvundet. Det er denne form for tid, vi lever i nu og tjener Herren.
 
 

Åndelig Kamp imod dem, som ikke er Født Igen 

 
Vi lever her på denne jord, ”hvor Satan bor.” Vi må forsvare vores tro ved at være på vagt og modigt gå imod vores fjender, når vi bliver udfordret. Indtil den dag, hvor Vorherre vender tilbage, må vi omhyggeligt vogte og beholde vores ”hvide sten” - det vil sige vores tro – ved at tro på evangeliet, som har tilladt os at blive født igen ved dets vand og blod. 
Vi må leve af at spise manna, Guds Ord. For at gøre dette må vi kæmpe imod og overvinde nikolaitternes gerninger. Vi må afvise dem. Vi må ikke komme tæt på dem, som kun søger penge og verdslig berømmelse. Selvom vi kan udholde og tilgive deres svagheder, så kan vi ikke bryde brød med dem, som går imod sandheden og kun begærer penge, og vi kan slet ikke udføre Guds gerninger sammen med sådanne mennesker. 
Hvor er navnene på dem, som er blevet født på ny ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, skrevet? De står skrevet i Livets Bog. Hvad menes der så med at skrive et nyt navn på denne hvide sten? Det betyder, at vi er blevet Guds børn. Der står også skrevet, at ingen kender dette nye navn ”undtagen ham, som modtager det.” Det betyder, at ingen, bortset fra dem, som er blevet født på ny ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, kender Jesu frelse. Syndere ved ikke, hvordan de kan blive retfærdige – det vil sige, at kun dem, som modtager deres nye navne fra Jesus, ved, hvordan deres synder blev slettede. 
Vi må kæmpe imod nikolaitterne, ikke imod andre, men imod nikolaitterne. Kernen i dette afsnit er, at vi må kæmpe imod og overvinde nikolaitterne, som, selvom de tror på Gud og kender Ordet om sandheden, stadig fortsætter med ikke at adlyde og afviser Guds Ord og kun stræber efter penge, materielle goder, rigdom og berømmelse for deres køds skyld. 
Vi må også kæmpe imod os selv. Hvis vi ikke kan følge Gud på grund af vores forfængelighed eller stolthed, så må vi kæmpe imod sådanne hjerter. Og vi må også involvere os i en åndelig kamp imod dem, som hævder, at de tror på Jesus uden at være født på ny. 
På trods af den kendsgerning, at vi slet ikke er i nærheden af Hans storhed, har Herren frelst os ved sit vand og blod. Vi må forsvare vores tro ved at tro på dette Ord og leve vores liv som Guds tjenere og takke Ham for den fuldendte frelse, som Han har givet os. Vi må først søge Guds Rige og Hans retfærdighed. Lad os alle blive dem, som overvinder ved at kæmpe til enden i troen.
 
 
Dem som Sejrer skal gives Manna 
 
Det største forsvindingsnummer i historien vil ske, når bortrykkelsen kommer. På samme tid er Jesu genkomst det emne, som tiltrækker sig mest opmærksomhed fra alle dem, som tror på Kristus. Nogle mennesker tænker: ”Der vil ske det, at mange mennesker forsvinder, når helgenerne bliver rykket bort; folk fra alle samfundslag vil forsvinde, fra piloter til togkonduktører til taxachauffører, hele verden vil opleve alle former for uheld og katastrofer, og motorveje vil blive fyldt med trafikuheld.” En bog, som lagde sig tæt op ad dette, ved titlen ”Rapture”, plejede førhen at være en bestseller. Disse mennesker troede, at helgenerne ville forsvinde i den blå luft, når de blev bortrykket. Så de ikke blot angrede og forberedte deres tro på den dag bortrykkelsen ville ske, nogle af dem opsagde endda deres jobs og deres uddannelse, et ikke helt så grinagtigt fænomen.
For ikke så længe siden fik en sekt, som omfavnede doktrinen om før-prøvelsernes bortrykkelse, dens menighed til at opgive alle deres ejendele til kirken og blot vente på den dag, hvor bortrykkelsen skete, som dens ledere havde profeteret det. Selvfølgelig endte den dag, som de havde profeteret og så ivrigt ventet på, som enhver anden dag – al den venten for ingenting! Alt det, som de så inderligt havde troet på og ventet på, var ikke andet end en løgn. 
Men ukuelige erklærede nogle af dem en ny dag i 1999 som den dag, de ville blive bortrykket, og de ventede og ventede. Men som før blev det klart, at de alle var blevet snydt af løgne. Deres ledere, som måtte skamme sig over deres uforløste profeti, besluttede, at de aldrig igen ville fastsætte datoen for Kristi genkomst. Af disse begivenheder kan vi se, hvordan doktrinen om før-prøvelsernes bortrykkelse simpelthen overhovedet ikke passer ind i Guds Ord.
Den vigtigste pointe i Johannes’ Åbenbaring er Jesu genkomst og helgenernes bortrykkelse. For alle trofaste kristne er deres største håb og venten, når Kristus vender tilbage til verden og løfter sine troende op i luften. Faktisk er der ganske fornuftigt, at de kristne så ivrigt venter på Jesu genkomst i deres tro. Enhver, som virkelig tror på Jesus, må med stor forventning og stor iver vente på den dag, hvor Herren vender tilbage. 
Det er bedre at have den form for tro, som venter på Herrens genkomst og bortrykkelsen, end den, som slet ikke venter. Der, hvor de apokalyptiske dommedagstroende afveg fra den rette vej, er, at de fastsatte en specifik dato og tid for deres bortrykkelse. Som grundlag for deres beregning misforstod mange af dem 70-ugers profetien, som optræder i Daniels Bog kapitel 9, såvel som Zakarias, og nåede frem til deres egne datoer. 
I 1 Thess kapitel 4 siger Paulus, at når Kristus vender tilbage til denne jord, så vil helgenerne blive løftet op i luften for at møde Ham. Det er derfor kun passende, at dem, som virkelig tror på Jesus, vil vente på den dag, hvor de skal bortrykkes. Men at beregne og reservere en bestemt dato for bortrykkelsen var helt forkert, for det afspejlede deres stolthed, som ignorerede Guds visdom. Det var en stor fejltagelse at forsøge at løse og forstå profetierne i Bibelen med menneskeskabte matematiske formler. 
Hvornår ville den virkelige bortrykkelse da ske? Åb 6 taler om helgenernes bortrykkelse: ifølge det kapitel vil der i den fjerde æra i Guds syv æraer – det vil sige den gustengule hests æra – ske det, at helgenernes martyrium vil finde sted, og efter dette vil bortrykkelsen ske i den femte æra. Helgenernes bortrykkelse beskrives i detaljer, og det vil virkelig ske, når tiden kommer.
Gud har planlagt syv æraer for menneskeheden, og den første er den hvide hests æra. Det er i denne æra, at evangeliet om vandet og Ånden begynder og fortsætter med at triumfere. Den anden æra er den ildrøde hests æra. Denne æra markerer begyndelsen på Satans æra. Den tredje æra er den sorte hests æra, hvor verden bliver ramt af både fysisk og åndelig hungersnød. Den fjerde æra er den gustengule hests æra. Det er i denne æra, at Antikrist kommer frem, og hvor helgenerne bliver martyrer. Den femte æra er der, hvor helgenerne vil blive genrejst og rykket bort efter deres martyrium. Den sjette æra indebærer den komplette ødelæggelse af den første skabelse – det vil sige denne verden – af Gud, som så vil blive efterfulgt af den syvende æra i hvilken Gud vil åbne Tusindårsriget og den Nye Himmel og Jord for at leve sammen med sine helgener for altid. Gud har således etableret disse syv fremtrædende æraer for hele menneskeheden. Det er kun passende, at dem, som tror på Jesus, bør kende og tro på disse syv æraer, som Gud har etableret for dem. 
Alene i Korea er det skønnet, at mere end 100.000 mennesker, mod udgangen af forrige århundrede, lagde alt til side og ventede på deres egen dag og tiden for Jesu genkomst og deres bortrykkelse. Det siges, at omkring 12 millioner koreanere er kristne. Blandt dem var der 100.000, som ventede på Kristi genkomst og deres bortrykkelse. Sagt på en anden måde så er det de ortodokse troende, som troede på Guds Ord, som det var skrevet, og som ventede på Herrens genkomst – kun 100.000 ud af 12 millioner, det er mindre end 1 %. 
Men deres problem var, at de ikke havde den rette forståelse for de syv æraer, som Gud havde etableret for dem. Uden rigtigt at forstå evangeliet om vandet og Ånden begik mange mennesker i den Tidlige Kirke den fejl at forsøge at beregne datoen for Kristi genkomst baseret på deres fejlagtige viden om æraen, hvori Kristi genkomst og helgenernes bortrykkelse ville finde sted. Så apostelen Paulus advarede dem: ”Så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående.” (2 Thess 2:2).
Historisk set fortsatte mange i deres uvidenhed med Guds plan og blev ved med at fastsætte forkerte datoer en efter den anden helt forgæves. Jeg tror på, at der er behov for at rette deres misforståede tro. Men jeg har ikke noget ønske om at være hårde ved dem – jeg ønsker blot at rette dem. Hvorfor? Fordi deres fejltagelse skyldtes deres uvidenhed om de syv æraer, som Gud har etableret for menneskeheden. De fejlbedømte datoen for Jesu genkomst, fordi de misforstod og henviste forkert til de tal, som optræder i Bibelen og så dem kun i et menneskeskabt aspekt.
Denne fejltagelse er ikke begrænset kun til de kristne koreanere, men har været ganske almindelig for resten af verden. Kirkeledere fra alle dele af jorden, nogle af dem ret berømte, har begået samme fejl. Mit hjerte ønsker at bevidne Guds plan for alle dem, som således har troet på Jesus og ventet på datoen for bortrykkelsen, så de kan få en passende, ikke en fejlfortolket, forståelse for Guds plan med dem. jeg håber blot, at også de rent faktisk vil få den velsignelse at blive bortrykket af Gud. 
Guds sande bortrykkelse vil ske efter den gustengule hests æra, og helgenernes martyrium vil ske. Når den syvårige periode i den Store Trængsel begynder i den gustengule hests æra, så vil Antikrist opstå som den mest magtfulde leder i verden, og han vil regere over den. 
Antikrist vil begynde at forfølge helgenerne, når den Store Trængsel begynder, og den vil tage fart i den første halvdel af den Store Trængsel – det vil sige de første tre et halvt år – indtil den når sit højdepunkt i den syvårige periode. Det er da, at helgenerne vil blive martyrer for at forsvare deres tro. Og det vil snart følges af den sjette æra, når de martrede helgener vil genopstå og blive bortrykket. 
Dem, som tror på Jesus, må kende tiderne godt. Afhængigt af, om de tror på før-trængslernes bortrykkelse eller midt i-trængslernes bortrykkelse, vil deres liv i troen falde helt forskelligt ud. Om de troende klogt vil vente på deres bortrykkelse med den rette tro eller begå den fejltagelse at lægge sig fast på en bestemt absurd dato, som de selv har valgt – det vil helt afhænge af, om de har baseret deres tro på Guds Ord eller ej. 
Hvis man tilgår disse lektioner om Ordet om Åbenbaringen med et roligt sind, så kan man faktisk finde ud af, hvad de fornuftige proportioner er og således være i stand til korrekt at svare på alle spørgsmålene. Men hvis man ikke har den rette forståelse af bortrykkelsen og undlader at vente på den på den rette måde, så vil troen gå til grunde.
Teorien om før-trængslernes bortrykkelse blev udlagt af Scofield, en amerikansk teolog, som var den første til systematisk at etablere dens doktrinære position i sin Scofield Reference Bible. Denne Bibel, som var et opslagsværk, blev oversat vidt og bredt og anvendt over hele verden. Det er på grund af indflydelsen af Scofields Reference Bible, at teorien om før-trængslernes bortrykkelse blev så udbredt. Fordi Scofields Reference Bible blev skrevet af en så indflydelsesrig teolog i et magtfuldt land, blev bogen oversat til mange forskellige sprog og læst af et stort antal kristne.
Scofield selv havde ingen anelse om, at hans påstand om før-trængslernes bortrykkelse ville blive så udbredt over hele verden. Resultatet var den dominerende accept af teorien om før-trængslernes bortrykkelse af stort set alle kristne i verden. Men før Scofields teori om før-trængslernes bortrykkelse gjorde sin entré, var den dominerende teori i den kristne verden teorien om efter-trængslernes bortrykkelse. 
Teorien om efter-trængslernes bortrykkelse hævder, at Kristus vil komme tilbage efter afslutningen på syvårs perioden i den Store Trængsel, og at Han vil rykke helgenerne bort på den tid. Mange mennesker frygtede således den Store Trængsel forud for bortrykkelsen og Herrens genkomst. Når vækkelsesprædikanterne prædikede fra deres prædikestol om Kristi genkomst, løb folk hen for at angre, græd og vred sig i smerte over deres synder og pålagde dem selv at bede angrende bønner konstant. Så den, der græd mest, blev ofte brugt som målestok til at måle, hvem der var mest velsignet. Sådanne folk udgød alt for mange tårer, selvom de troede på Jesus. 
Men denne tidlige tro på efter-trængslernes bortrykkelse blev langsomt erstattet af før-trængslernes bortrykkelse. Hvorfor skete det? Folk fandt det helt og aldeles mere betryggende at skifte fra efter-trængslernes bortrykkelse til før-trængslernes bortrykkelse, for dette skifte betød, at de ikke behøvede at opleve alle de prøvelser og trængsler, som de ellers ville være nødt til at gå igennem. Det er ikke nogen stor overraskelse, at de ville foretrække at blive løftet op i luften, før de forfærdelige prøvelser i den Store Trængsel kommer ned over dem. På denne måde spredte teorien om før-trængslernes bortrykkelse sig som en steppebrand, for den tilbød en behagelig tro, som var meget mere fordøjelig end den forfærdelige udsigt til at skulle gå igennem lidelserne i den Store Trængsel.
Ligesom folk foretrækker søde sager fremfor det sunde, så foretrækker folk også at have det nemt, når det kommer til deres tro. De kan godt lide at vælge og tro på det, som bedst passer deres smag blandt de forskellige teorier, som akademikere har produceret. Det er sådan, at så mange mennesker så let endte med at tro på teorien om før-trængslernes bortrykkelse. Dem, som støttede dette syn på før-trængslernes bortrykkelse troede, at de måtte holde deres kroppe og sjæle fuldstændig rene for at kunne blive bortrykkede. Og derfor var de ganske glødende i deres trosliv. Men en alvorlig mangel spændte ben for deres tro på før-trængslernes bortrykkelse. Mens man kun kunne rose dem for deres tro på Jesus og deres venten på Herrens genkomst, så begik de ikke desto mindre to alvorlige og graverende fejl.
Idet de ikke troede på evangeliet om vandet og Ånden, ventede de på Herren, imens de stadig havde synd i deres hjerter. De holdt kun fast ved og stolede kun på blodet på Korset; men ingen form for anger kunne give dem absolut tilgivelse for de synder, de begår dagligt. Men alligevel ventede de dag og nat på Kristi genkomst. De samledes i deres kirker for at angre deres synder, for at bede og synge hele natten lang forenet i deres venten på bortrykkelsen. Der var ikke noget galt med den kendsgerning, at de således ventede og længtes efter deres bortrykkelse. Men de begik den alvorlige fejltagelse at vente uden den rette tro – det vil sige, at de ikke troede på evangeliet om vandet og Ånden, den eneste tro, som tillader os at stå foran Gud som Hans børn. 
Den anden fejl var, at nogle af dem plejede ganske tilfældigt at udråbe en dato for Jesu snarlige genkomst uden det rette forståelse for Guds plan. Dette fik ikke blot mange troende til forgæves at vente på Ham, men det skabte også alle former for postyr i samfundet og efterlod kun dårlige indtryk af kristendommen og ødelagde dets omdømme blandt de ikke-troende.
På grund af disse to fejl så endte det blot med, at mange mennesker begyndte at tænke dårligt om bortrykkelsen, da den bortrykkelse, som de så inderligt ventede på ikke materialiserede sig, og det skubbede dem endnu længere væk fra sandheden. Nu hvor tiden faktisk er kommet, hvor vi kan tale om Kristi genkomst, og hvor Hans tilbagevenden er nært forestående, taler næsten ingen om det mere – alt på grund af de få vildledtes fiasko. Det afsnit, som vi diskuterer lige nu, er det, som Gud skrev til englen i kirken i Pergamon gennem Johannes. Gud roste kirkens tjenere og helgener for at forsvare deres tro til enden med martyriet. Men Guds ros til kirken i Pergamon fulgtes også af ris, for blandt kirkens medlemmer var der nogle, som stræbte efter verden. Det er derfor, at Gud sagde til kirken, at de skulle angre, og det er derfor, at Han i modsat fald hurtigt ville komme efter dem og straffe dem.
Vi skal her lægge mærke til, hvad Gud sagde gennem Johannes til de syv kirker i Asien. ”Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menigheden.” Det betyder, at Gud sikrer sig, at Han taler sandheden til sine helgener og sjælene gennem sine kirker og sine tjenere. Det er værd at erindre, at Gud sagde til kirken i Pergamon: ”Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menigheden. Den, der sejrer, vil jeg give af den skjulte manna og give ham en hvid sten og indskrevet på stenen et nyt navn, som ingen kender undtagen den, der får det.” 
Lad mig understrege denne sætning: ”Den, der sejrer, vil jeg give af den skjulte manna.” Det betyder, at dem, som virkelig venter på Herren, må sejre over Guds fjender. Det betyder, at de må kæmpe imod dem, som følger verden, og at de må adskille sig fra dem, der elsker verden. Dem, som følger Bileam, er dem, som følger de falske profeter. Gud fortæller os, at disse mennesker kun søger efter verdens rigdom i deres syndige grådighed og kalder dem tilhængere af Bileams doktrin.
Ikke alle kirker er en af Guds kirker. Mange af nutidens kirkeledere accepterer, at Jesus er Søn af Gud, men de tror ikke på, at han er Gud. Der er mange, som ikke engang tror på, at Jesus Kristus skabte denne verden. 
Og i tilknytning til dette så er der mange mennesker, som kommer i kirken blot for at opnå materiel velstand. For mange kirkeledere fortæller deres menigheder, at de vil blive velsignet, hvis de giver flere penge til kirken. Narret af sådanne falske forsikringer tror mange troende faktisk på, at deres gaver til kirken reflekterer deres tro. Blot ved at give gaver og komme i kirken regelmæssigt bliver alt for mange af dem godkendt som trofaste troende. Og hvad der er værre, så får mange af dem ledende stillinger i kirken, såsom kirketjener eller menighedsrådsmedlem blot på grund af deres regelmæssige deltagelse i kirken, deres tjenester for kirken og deres store checks, som de skriver ud. Disse er alle veje til Bileam, noget, som vi alle må bryde med. 
Vi må kæmpe imod en sådan tro. Hvis I virkelig ønsker at spise den rigtige manna, så må I først konstatere, om jeres kirke er en kirke, som vitterligt følger Guds Ord. Hvis den ikke er det, så må I kæmpe imod den og overvinde den. Kun ved at gøre dette kan I næres af sandheden i vandet og Ånden, Guds sande Ord.
Kun ved at spise af Ordet om vandet og Ånden, den skjulte manna, kan I fødes på ny, og kun ved at blive født på ny kan I fortsætte med at næres af Ordet om sandheden givet af Gud. Det er på denne måde, at de genfødte kan diskutere, hvad Guds Ord er, næres af det ved at høre, se og dele det i fællesskab.
Hvis I virkelig ønsker at blive bortrykket af Gud, hvis I virkelig ønsker at blive født på ny, så er det kun tåbeligt at fortsætte med at komme i en kirke, som kun er en kirke af navn. Ved at komme i en kirke, som ikke tilhører Gud, vil I aldrig blive i stand til at blive næret af det sande Ord om livet, ligegyldigt hvor længe I har gået i denne kirke – hundrede år, tusind år eller endda mere, intet vil få jer på rette vej mod frelsen.
Sådanne mennesker kan ikke genfødes ved troen, men ender tværtimod med at begå den tåbelige fejl at vente på deres bortrykkelse uden at have opfyldt dens første krav – uden at være født på ny. Denne form for tro er simpelthen forkert. Ligegyldigt hvor ivrigt I venter på Kristi genkomst, ligegyldigt om I elsker Herren i jeres hjerter, ligegyldigt om I er villige til at opgive jeres liv for Jesus, så er alt dette omsonst. Sådanne mennesker vil ikke møde Herren. Deres kærlighed til Gud vil forblive ugengældt. 
Det er derfor, at Gud sagde til de syv kirker i Asien: ”Den, der sejrer, vil jeg give af den skjulte manna.” Gud siger ikke til os, at vi kan få Hans Ord om sandheden uden kamp. Hvis vi ikke kæmper imod og overvinder løgnerne, så vil vi aldrig blive i stand til at spise hans manna, Ordet om livet. Det er ligegyldigt, hvor trofast I er kommet i kirken; hvis ikke I kender sandheden, så betyder det, at det, som I har vidst indtil nu, kun har været løgne. I må undslippe disse løgne ved at kæmpe og overvinde dem i jeres søgen efter sandheden. Først når I møder denne sandhed ved at finde en kirke, som bevidner Guds Ord og prædiker evangeliet om vandet og Ånden, vil I være i stand til at spise livets manna. 
Vi har intet, som forhindrer os i vores hjerter at acceptere Ordet om sandheden om vandet og Ånden. Hjerterne hos dem, som prædiker og hører dette Ord om vandet og Ånden, bliver forenede, og Helligånden hviler i deres hjerter.
Gud har lovet os, at Han vil give sin skjulte manna til dem, som sejrer; så derfor må vi overvinde Satan i vores kamp imod ham og kæmpe imod og vinde over løgnerne. Hvis I ønsker evigt liv, så må I virkelig fødes på ny; og hvis I ønsker at blive rykket bort af Gud, så må I have den rette tro. I må kæmpe imod og sejre over de mange løgnere i denne verden såvel som de løgnere, der findes i den kristne verden. 
Jeres tro må ikke være ubeslutsom; en tro, som fortsætter med at hælde fra side til side og trækkes med af en hvilken som helst strømning, som flyder forbi. Hvis jeres kirke ikke er en kirke, som prædiker Guds Ord, som det er, så må I holde op med at komme i sådan en kirke. Gud vil kun møde dem, hvis hjerter elsker og stræber efter sandheden, igennem Ordet om mannaen, Ordet om sandheden om vandet og Ånden.
Jeg var en rigtig dygtig studerende, da jeg læste på seminariet. Jeg gik aldrig glip af en time, og mine karakterer var alle helt i top. Jeg studerede flittigt og vedholdende. Og alligevel var der for mange ting, som jeg ikke vidste. Fordi jeg og min familie havde været buddhister, før jeg mødte Jesus og troede på Ham, var min viden om Ham meget begrænset på den tid. Endnu mere begrænset var min viden om Ordet, så jeg var meget ivrig efter at lære om de hellige skrifter. Tørstende efter viden om Guds Ord søgte jeg at lære fra mine professorer på seminariet og spurgte dem om alt muligt og håbede, at deres svar ville kvæle min tørst efter Bibelen.
Men ingen af dem gav mig nogensinde et klart svar. Når jeg stillede mine spørgsmål til professorerne, som var kendt for deres bibelske viden, så plejede de bare at rose mig for min egen viden om Bibelen i stedet for at svare på mine spørgsmål. På seminarerne underviser professorerne ikke i Ordet, men de underviser i deres egne ”teorier” om Bibelen. Men alle deres teorier, fra det Gamle Testamentes teologi til det Nye Testamentes teologi, fra Systemisk Teologi til Kristendommens Historie, fra Calvinisme til Arminianisme, fra kristologi til pneumatologi og fra indledende studier til detaljerede fremlæggelser, er alle blot produkter af menneskets egne tanker. De underviser blot i forskellige teorier udviklet af akademikere ikke meget anderledes end jeres egne universitetserfaring med at lære forskellige teoretiske perspektiver inden for jeres akademiske felt.
Jeg var en person, som var uvidende om Bibelen. Det var lige meget, hvor intensiv min akademiske uddannelse havde været eller hvor mange, der havde kommenteret min brede viden om Bibelen, eller hvordan jeg selv havde baseret mine prædikener på denne viden - jo mere jeg studerede Bibelen og teologien, jo mere tvivlede jeg på min vej. Jeg kom til sidst til den erkendelse, at jeg var fuldstændig uvidende, og at jeg måtte begynde helt forfra igen. Så jeg begyndte at stille det, som dengang var underlige og akavede spørgsmål, i mine timer. Et af dem var: ”Hvorfor blev Jesus døbt?” Jeg fik aldrig et klart svar på dette spørgsmål. Ingen var i stand til at give mig det rette svar, at Jesus blev døbt i Jordanfloden af Johannes Døberen for at tage alle vores synder på sit eget kød.
Jeg havde også spørgsmål om de mirakler, som Jesus udførte, såsom da Jesus beværtede mere end 5000 mænd med kun fem brød og to fisk. Så jeg spurgte: ”Da Jesus velsignede de fem brød og to fisk, eksploderede de så til en stor masse af brød og fisk eller blev de ved med at materialisere sig, da hver enkelt fik maden?” Som oftest fik jeg skældud og blev bebrejdet, fordi jeg stillede sådan et spørgsmål. 
Sådan kom jeg til at indse, at ”Det er dette teologi handler om. Vi lærer blot det, som franskmanden Calvin systematiserede til en akademisk teori og fortolkning. Vi ved ingenting om Bibelen.” Så jeg involverede mig i en dybdegående research ved at samle alle de mange publikationer fra alle trossamfund og sammenlignede dem med Bibelen. Og alligevel fik jeg intet ud af det.
De kom alle til samme konklusion, at når folk tror på Jesus, så vil deres synder gradvist forsvinde, når de bliver helliget i bøn og anger, og de bliver fuldstændig syndfri ved deres død og kan dernæst træde ind i Himlen. Sekteriske forskelle betød ingenting – den samme konklusion for dem alle var, at kristne skulle efterstræbe angrende bønner og gradvis helliggørelse, noget, som intet havde med Ordet at gøre. Alle disse påstande afveg fra det, som Guds Ord havde at sige. Så jeg knælede ned foran Gud og søgte og bad om Hans sandhed.
Det var da, at Gud lærte mig det sande evangelium om vandet og Ånden. Denne sandhed forbløffede mig simpelthen. Og da jeg indså, at sandheden om vandet og Ånden findes i de 66 bøger i Bibelen, blev mine forblændede øjne åbnet, og jeg begyndte at se Ordet i Bibelen tydeligt. Jeg var i stand til at finde ud af, hvordan det Gamle og det Nye Testamente passer sammen, og Helligånden kom til at hvile i mit hjerte, da jeg fandt denne sandhed. Efter at have set og erkendt dette Ord om sandheden, så forsvandt alle de mange synder, som havde plaget mit hjerte og som havde tynget mig ned, i en fantastisk og vidunderlig handling ud af Guds nåde og kærlighed. 
Som ringe opstår, når man kaster en lille sten i en stille sø, så kom en ren og skær glæde og lys ind i mit hjerte. Ved lys mener jeg, at jeg kom til at erkende, hvad sandheden om Ordet var. I det øjeblik kom Helligånden ind i mit hjerte, og på grund af Helligånden kom jeg til at se Bibelens Ord tydeligt. Fra det øjeblik begyndte jeg at prædike evangeliet om vandet og Ånden.
Til i dag har evangeliet om vandet og Ånden beroliget mit hjerte, trøstet mig og styrket mig og holdt mit hjerte rent. Sådan kom jeg til at næres af Guds Ord. Når jeg hvilede ved Ordet sammen med min erkendelse af dets betydning, kom den rene velsignelse, som fyldte mit hjerte, og til gengæld begyndte mit hjerte at svømme i dette hav af nåde. På samme måde som mit hjerte således blev fyldt med denne velsignelse, så vil Guds Ord også bringe jer ind i Hans nåde og velsignelse, når I tror på Hans Ord om genfødselens frelse. 
Når jeg åbnede Bibelen og hvilede ved Ordet, så forsvandt alle mine bekymringer og urolige tanker og fyldte i stedet mit hjerte med glæde og fred. Jeg var i stand til altid at svare på, hvad Gud virkelig mente med Hans Ord, når som helst nogen spurgte om Bibelen. Kun ved at kende og tro på evangeliet om vandet og Ånden kan man næres ved Guds Ord, og kun ved at næres ved Guds Ord kan man fødes på ny. Fordi de genfødte ikke længere har synd tilbage i deres hjerter, uanset hvornår Herren vender tilbage til denne jord, så er de alle klar til bortrykkelsen, når Herren endelig løfter dem på i luften.
 
 
Troen som kan Føre Os til Bortrykkelse 
 
Bortrykkelse er det, som vi venter på, efter vi har modtaget vores frelse ved at kende og tro på evangeliet om vandet og Ånden. Og når vi venter, må vi vente med en klar forståelse for de tider, som Gud har etableret. De tider, som Gud har etableret, er de syv æraer, og blandt disse er martyriets æra den gustengule hests æra. Den gustengule hests æra er fjerde af de syv æraer, som Gud har etableret. Den æra, som vi nu lever i, er den tredje, den sorte hests æra. 
Når vi bestiger et højt bjerg, stoler vi på et kort til at guide os. Men for at vi sikkert kan nå vort mål ved hjælp af kortet, må vi først vide, hvad vores bestemmelsessted er. Det er ligegyldigt, hvor god man er til at læse kort, eller hvor præcist kortet i sig selv er – hvis man ikke ved, hvor man er, er kortet ubrugeligt. Kun når man ved, hvor man er, kan man sikkert nå sit bestemmelsessted. 
På samme måde kan man kun finde ud af, hvornår man bliver rykket bort, når man bliver født på ny gennem evangeliet om vandet og Ånden. Den præcise bibelske timing for bortrykkelsen er lidt over halvvejs i syvårsperioden i den Store Trængsel – det vil sige tre et halvt år inde i Prøvelserne. Det er det, som Gud planlagde i Jesus Kristus, da Han først skabte dette univers. 
Guds plan med frelsen i Jesus Kristus, hvor Han sendte sin enbårne Søn til denne jord, fik Ham døbt og dræbt på Korset og genrejste Ham fra de døde, er ikke den eneste plan, men Han har også etableret tiderne for universet fra skabelsen til enden med sine syv æraer. Selv vi laver planer, før vi bygger vores huse og planlægger vores forretninger – og hvad mere er, så skriver vi ind i vores kalendere, hvad vi skal hver eneste dag. Ville Gud så have skabt dette univers, mennesket, og I og jeg i Jesus Kristus uden en plan? Selvfølgelig ikke! Han skabte os med en plan! 
Denne plan åbenbares tydeligt i Ordet om Åbenbaringen. Når vi åbner og hviler ved dette Ord, så kan vi helt præcist finde ud af, hvad Guds plan er. Dette Ord er sandheden. Selvom Guds Ord er adskillige tusind år gammelt, er det stadig den uforanderlige og uændrede sandhed, som der hverken er lagt til eller trukket fra. Dem, som ikke ved dette, og som ikke er blevet født på ny af vandet og Ånden, forbliver uvidende om sandheden åbenbaret til os ved Guds Ord. Men dem, som hviler i Ordet, vil være i stand til at finde og erkende hele sandheden åbenbaret i Bibelen.
Afsnittet, hvor Gud lover sin manna til dem, som sejrer, betyder, at Gud kun vil kaste lys over sit Ord til dem, som kan skelne sandheden fra løgnen og overvinde løgnerne ved at kende Hans Ord om sandheden. Dem, som er undsluppet fra løgnene og har fundet sandheden, må overvinde disse løgne ved at prædike denne sandhed. Gud har lovet os, at til dem, som tror på evangeliet, vil Han give velsignelsen, at de kan spise Hans manna. ”Den, der sejrer, vil jeg give af den skjulte manna og give ham en hvid sten og indskrevet på stenen et nyt navn, som ingen kender undtagen den, der får det.” 
Den skjulte manna betyder her Guds Ord. Men den hvide sten derimod betyder, at vores navne vil blive skrevet i Livets Bog. Når folk tror på evangeliet om vandet og Ånden, som Gud har givet dem, så vil deres hjerter forandre sig. Med deres hjerter opfyldt af Ordet om Helligånden kommer de til at erkende, at ved at tro på Ordet er alle deres synder i hjertet forsvundet. Således renset ved vandet og Ånden skrives deres navne på den hvide sten.
Gud fortæller os, at ingen kender dette nye navn undtagen den, der får det. Dem, som er blevet tilgivet for deres synder, må indse, at deres hjerter ikke længere har synd i dem, og at deres navne nu er skrevet i Livets Bog. Med andre ord ved de, at evangeliet om vandet og Ånden har fjernet al synden i deres hjerter. Kun dem, som er blevet født på ny ved således at kende det sande Ord om vandet og Ånden og modtaget deres frelse, er i stand til at kende Herren og sandheden. Dem, som ikke er blevet født på ny, indser ikke, at de endnu ikke er blevet genfødt. Men de genfødte kan let skelne disse mennesker, at de endnu har til gode at spise Guds manna, og at deres navne ikke er skrevet på den hvide sten.
Ønsker I virkelig at blive rykket bort? Hvis I ønsker at blive rykket bort, så må I gøre jer fortjent til at spise mannaen. Ved at gøre jer fortjent til at spise manna mener jeg, at I skal fødes på ny af vandet og Ånden. For at spise manna må I også kæmpe imod og sejre over løgnene med jeres tro. De falske lærere skaffer ikke frelse til synderne, men kun udnyttelse af deres sjæle og materielle ejendele. Vi må kæmpe imod og sejre over sådanne falske kirker, falske profeter og falske tjenere i nutidens kristendom.
Baseret på Bibelen må vi vide præcist, hvordan Jesus har fjernet alle vores synder, hvorfor Han blev døbt, hvorfor Han tog verdens synd på sig, hvorfor Han døde på Korset, og hvorfor Han genopstod fra de døde igen. Vi må præcist vide, hvorfor Jesus kom til denne jord i menneskeskikkelse og gjorde alle disse ting, og vi må vide præcist, hvem Jesus er. Men i stedet for at undervise i disse sandheder så kalder de falske kirker af egen autoritet enhver, som kommer i kirken, en ”helgen.” De spørger blot: ”Tror du på Jesus?” Hvis svaret er ”Ja, det gør jeg”, så kalder disse falske kirker med det samme personen for helgen, døber ham eller hende efter et års tid og fortsætter så med at afkræve dem alle former for ofre, fra takofre til specielle ofre til at love gaver til den skinnende, spritnye kirke. Sådanne kirker som disse, kun besatte af penge og deres grådighed og lyst til at bygge en større, skinnende kirkebygning, er alle falske kirker.
Når vi næres af manna, må vi kæmpe imod sådanne falske kirker og imod dem, som spreder falsk lærdom. Hvis vi taber slaget, vil det ikke blot betyde, at vi ikke længere er Guds helgener, men også at vi ikke vil blive rykket bort af Ham. Ikke at være Guds helgener er det samme som ikke at være Guds børn; selvom Jesus skulle vende tilbage et hundrede gange, så vil vi aldrig blive rykket bort.
Matt 25 fortæller os lignelsen om de ti brude, fem af dem er kloge og fem af dem er tåbelige. Den fortæller os om, hvor tåbelige de fem brude var, som bar lamper uden olie og først tog ud for at købe olie, da brudgommens ankomst var blevet meldt. Vi må være som de kloge brude, som havde gjort olien klar på forhånd. Ved at have tiltro til at gøre olien klar mener jeg, at vi må være kvalificerede til at spise manna sammen med Jesus, overvinde løgnerne og blive født på ny af vandet og Ånden.
Når vi hører en prædiken, må vi spørge os selv, om pastoren prædiker Guds Ord eller ej. Vi må også spørge, om kirken bruger sine penge, som Gud ønsker den skal gøre det – det vil sige på Hans gerninger, ikke på kirken selv. Med andre ord må vi finde Guds sande kirke. Vær trætte af de kirker, som kun taler om det at prædike Guds Ord og Hans lærdom.
Ligegyldigt hvor gode de er til at tale og til at angre, så vil deres gerninger fortælle jer, hvad de virkelig står for – om de er mere interesserede i at bygge større kirkekomplekser end noget andet; om de tager sig af de fattige eller kun bekymrer sig om de rige; og om de overhovedet interesserer sig for at frelse sjæle. Gud har givet jer øjne og ører, så I kan se og dømme selv. Og når I når den konklusion, at jeres kirke ikke er den rette kirke, så tøv ikke med at komme ud af den med det samme for at fortsætte med at komme i sådan en falsk kirke er det samme som at komme i helvede. I kan lige så godt smide jeres liv bort.
Indser I, hvor godt evangeliet om vandet og Ånden er? Når I ved og accepterer denne sandhed, evangeliet om vandet og Ånden, i jeres hjerter, så bliver I helt nye personer. Dem, som før tilhørte jorden, tilhører nu Himlen, og dem, som blev plaget af dæmoner, er nu frie. 
Dæmoner kan komme ind i og pine de sjæle, som har synd i hjertet og som således er låst fast af deres synder. Men Herren kom til denne jord og fjernede alle vores synder med sit evangelium om vandet og Ånden. Fordi Han fuldstændigt har fjernet alle vores synder, kan dæmonerne ikke længere pine eller stjæle vores sjæl. Det er derfor, at dæmonerne bliver smidt ud, og jeres liv forandres, når I kender og tror på dette evangelium.
Med andre ord bliver de, som har været denne jords tjenere, frie af denne trældom. Gud har gjort det vidunderlige, at Han har forvandlet syndere til retfærdige, gjort dem, som var af denne jord, til dem, som er i Himlen, og når Herren vender tilbage, så vil Han løfte dem op i sit Rige.
Vores jordiske liv er ikke vores afslutning. Efter at have skabt os i Sit billede, satte Gud os ikke på denne jord for kun at leve på den en kort stund. Livet i kødet er faktisk meget kort. Når vi er gået ud af skolen, er vi allerede midt i 20erne. 30erne tilbringer vi med at etablere et grundlag for vores liv, og når dette grundlag er der til at bygge videre på, så er vi allerede i 40erne eller 50erne. Når vi endelig når det tidspunkt, hvor vi tænker ved os selv, at nu kan vi tage det mere roligt og nyde livet, er hele vores levetid ovre, og vi står ved enden. Som blomster blomstrer om morgenen og visner om aftenen, så er det, at ligesom vi endelig får styr på vores liv, så indser vi, at vores tid er gået, og at vi kun ser på dets snarlige endeligt. 
Så kort er livet. Men det, der er endnu mere ulykkeligt, er, at der er alt for mange mennesker, som ikke engang erkender denne korte levetid. Men livets afslutning i kødet er ikke vores afslutning, for det er kun begyndelsen på vores sjæls åndelige liv. Hvorfor? Fordi Gud, som om Han kompenserede os for vores korte jordiske liv, har forberedt os ikke blot på Tusindårsriget, men også på den Nye Himmel og Jord, hvor vi skal leve for evigt. Det er Guds velsignelse med evigt liv, som Han kun har givet til dem, som er født på ny ved at tro på Ordet om Hans vand og Ånd.
Kun når I spiser den skjulte manna, og jeres navn skrives på den hvide sten, kan I blive rykket bort. Gud fortæller os, at kun dem, som næres af Hans manna, vil være i stand til at sejre over Satan under den Store Trængsel, og at navnene på dem, som således sejrer, vil blive skrevet på den hvide sten. Dem, som ikke sejrer, kan ikke engang drømme om at blive rykket bort, og de kan heller ikke drømme om at blive født på ny.
Det kræver store ofre at opnå noget værdifuldt og dyrebart. Et godt eksempel er guld; det kræver stor indsats, tid og risiko at finde og udvinde guld. Mange mennesker er døde i guldminer, før de kunne finde endda den mindste lille klump guld. At udvinde det rene guld kræver stort besvær. At si en hel vognladning jord hele dagen lang frembringer kun en lille smule guld. Og hvad mere er: man kan ikke bare gøre det i hvilken som helst flod, men man skal finde en flod, som rummer guldårer. Med andre ord kræver det store anstrengelser at finde guld, nogle gange endda livet. Hvorfor forsøger folk så af alle kræfter at finde guld? Det gør de, fordi de tror, at guld er så værdifuldt, at det er værd at risikere livet for. 
Det, som er meget mere værd og dyrebart end guld og sølv, er den kendsgerning, at vi kan blive Guds børn. Guld kan måske gøre dig lykkelig et øjeblik, men ved at blive Guds børn får man evig lykke, som aldrig ophører. For at blive rykket bort i de sidste tider, at nyde velstanden, fremgangen og æren i Tusindårsriget og den Nye Himmel og Jord og at leve et sådant liv i al evighed skal I kæmpe imod alle løgnerne på denne jord, tro på evangeliet om vandet og Ånden og forsvare jeres tro og sikre jeres sejr. 
Der er så mange løgne i denne verden, som altid ligger på vagt for muligheder for at få fat på vores hjerter og forsøger at få os til at miste vores tro. Dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden og har sandheden i deres hjerter ved, hvor værdifuld deres tro er. Og fordi de kender værdien af denne tro, kæmper de imod al den falske lærdom, som forsøger at stjæle den fra dem. Hvis vi indså, hvor mange mennesker, der længes efter denne tro og endnu ikke er i stand til at opnå den, og hvis vi indser, at kun denne tro vil klæde os på, så vi kan blive budt velkommen til Lammets bryllupsmiddag og få Hans velsignelse om evigt liv, så må gøre den fuldstændigt til vores og aldrig lade nogen tage den fra os. Det er denne form for tro, der slås og sejrer.
Jeg var overbevist om behovet for at udbrede den rette viden og forståelse for Johannes’ Åbenbaring – for at sikre, at I er i stand til at forsvare det dyrebare evangelium om vandet og Ånden – fordi jeg vidste, at mange falske lærere ville forsøge at bruge Ordet om Åbenbaringen til at bedrage og forvirre ikke blot folk, men også de genfødte helgener. Det er derfor, at jeg prædiker Ordet om Åbenbaringen gennem mine prædikener og bøger for at sikre, at I kan leve jeres liv i troen med den rette viden om og tro på de sidste tider.
Johannes’ Åbenbaring tilbyder noget utrolig vigtigt. Men Ordet om Åbenbaringen røber intet for dem, som ikke kan spise Guds skjulte manna, og som ingen Helligånd har i deres hjerter. Fra tegnene på de sidste tider til bortrykkelsen, enhver kristens håb, til den Nye Himmel og Jord, er en usædvanlig plan nedskrevet i Johannes’ Åbenbaring. Men på grund af Guds visdom, som ikke røber Hans hemmeligheder for alle og enhver, forbliver Johannes’ Åbenbaring en vanskelig tekst, som ikke alle kan forstå. Ingen bortset fra dem, som har spist af Guds manna, og hvis navne står skrevet på den hvide sten ved at blive født på ny af vandet og Ånden og som har overvundet løgnene, kan forstå Johannes’ Åbenbaring.
Det er derfor, at dem, som ikke er født igen, i deres uvidenhed taler om før-trængslernes bortrykkelse og efter-trængslernes bortrykkelse, og derfor at vi endda nu har nogle mennesker, som hævder, at Tusindårsriget kun er symbolsk. Guds Ord er sandheden, og den hævder tydeligt, at bortrykkelse ikke vil finde sted uden den Store Trængsel. Den fortæller os, at bortrykkelsen vil ske lidt mere end halvvejs i syvårsperioden i den Store Trængsel – efter helgenernes martyrium og samtidig med deres genopstandelse.
At blive rykket bort, mens man passer sine daglige gøremål – piloter, som lige pludselig forsvinder, og mødre, som bliver revet bort fra middagsbordet over hele verden – er jeg ked af at måtte fortælle jer simpelthen ikke kommer til at ske. Bortrykkelsen vil snarere finde sted, når store ulykker sker rundt omkring i verden, jordskælv ryster overfladen, stjerner falder ned fra himlen, og jorden åbner sig. Med andre ord vil bortrykkelsen ikke ske på en fredelig dag, mens solen skinner.
Stjerner er endnu ikke faldet ned, en tredjedel af verden ikke nedbrændt, og havet er endnu ikke blevet til blod. Hvad mener jeg med dette? Jeg mener, at tiden endnu ikke er inde for bortrykkelsen. Gud fortæller os, at Han vil give os et tegn, så vi alle kan genkende, før bortrykkelsen kommer. Disse tegn er de katastrofer, som vil finde sted i verden – en tredjedel af havet og floderne vil blive til blod, en tredjedel af skovene vil blive brændt ned, stjernerne falder ned, vandet kan ikke drikkes osv. 
Når verden således er opslugt af disse forfærdelige hændelser, så vil Antikrist komme frem for at skabe orden. Først træder han frem som en usædvanlig verdensleder, men derefter vil han forvandle sig til en tyran, som vil regere verden med absolut magt. Bibelen fortæller os, at det er på den tid, hvor Antikrists tyranniske regime over verden etableres, at Herren vil vende tilbage til jorden for at tage sine helgener med sig. Bortrykkelsen vil ikke ske, når naturkatastroferne endnu ikke er sket og Antikrist ikke trådt frem endnu. 
Det er med andre ord forkert, at nogen siger deres job op, holder op med at gå i skole, og alle rundt omkring stopper med det, de plejer at gøre i deres liv, idet de tænker, at de skal rykkes bort lige om lidt, når de tegn, som Gud har lovet os, rent faktisk ikke har materialiseret sig endnu. I må ikke blive narret på denne måde, for det er en del af Satans fælder for os. 
Vu må kæmpe imod og overvinde alt, som sådanne falske lærere har gjort for at fange os. Den eneste tro, som kan triumfere over de falske lærere, er troen på evangeliet om vandet og Ånden. Kun dem, som tror på Jesu dåb, som har fjernet alle deres synder, er fuldstændigt frie af syndens lænker. Fordi Jesus tog alle vores synder på sig selv med sin dåb, og fordi Han har købt os med sit eget blod, som har renset vores synder bort, har vi modtaget Hans perfekte frelse ved at tro på alle disse ting, som Herren har gjort for os – ved tro og tro alene. Dem, som tror på dette Ord, er nu blevet Guds børn, og de vil triumfere i alle de planer, som Gud har lagt for dem.
Det eneste, der imod venter alle løgnerne, som hævder, at de tror på Jesus og alligevel har synd i deres hjerter, og som kun søger efter deres eget begær, mens de tjener Herren, er straffen, som de vil se i øjnene sammen med Satan. Det er derfor, at vores evangelium om vandet og Ånden er så dyrebart. Kun dem, som kender det, og som kan skelne mellem det sande og det falske evangelium, kan spise Guds skjulte manna, overvinde alle løgnene til sidst og træde ind i Tusindårsriget og den Nye Himmel og Jord. Læs Ordet og se selv, hvad der er den virkelige sandhed, som kan frelse jer, give jer håb og velsigne jer med evigt liv. Erkend det og tro på det. Det er sejrens tro. 
Sejr i vores åndelige kamp er utrolig vigtigt for os, fordi hvis vi taber slaget, så er det ikke et simpelt tab, men det betyder, at vi kommer i helvede. I andre slag kan vi måske komme ovenpå igen, men i dette slag om troen er der ingen mulighed for at komme sig. Således må I være i stand til at skelne mellem det, der er sandheden, og det, som er jeres egne tanker, jeres køds lyst, og de falske læreres løgne, og I må forberede jeres tro på enden ved at komme til at forstå den rette viden om tiderne i lyset af Ordet.
Gud har forberedt de syv basuners plager og de syv skåle, og Han har tilladt, at vi skal opleve den Store Trængsel. Når verden rammes af enorme naturkatastrofer – store brande, som hærger, stjerner, der falder ned, have, floder og strømme, som bliver til blod – så vil Antikrist komme frem, og I bør indse, at dette markerer begyndelsen på syvårsperioden i den Store Trængsel. Martyriet, genopstandelsen og helgenernes bortrykkelse vil ske, når de syv basuners plager er til ende, når den sidste basun lyder, men før de syv skåles plager sættes fri.
Når Guds fjerde segl fjernes, så vil Antikrist forlange, at helgenerne omvender sig. På den tid, så vil dem, hvis navne er skrevet i Livets bog – det vil sige de genfødte helgener, som har spist manna, og hvis navne er skrevet på den hvide sten – blive martret, men de er modige. Det er den sidste og den største tro, som giver al ære til Herren. Det er den modige tro hos dem, som tror på og lever efter evangeliet om vandet og Ånden. Det er kort sagt troen med hvilken vi kan sejre i vores åndelige kamp.
Vi må for alt i verden overvinde vores uoverensstemmelser. Efter at være født på ny må vi fortsætte med at kæmpe imod og overvinde løgnerne. For at gøre dette må vi leve den form for liv, som næres ved Guds manna og prædiker Herrens Ord indtil enden. For dem, som sejrer, har Gud lovet at give sin herlighed og sine velsignelser. Den tro, som fortjener at blive løftet op i luften af Gud, det største håb for alle troende, og overbevisningen om Tusindårsriget og den Nye Himmel og Jord - alt dette – vil kun blive tilgængeligt for dem, som har modtaget Guds skjulte manna ved at overvinde alle løgnene med troen på Guds Ord.
Dem, som ved, hvad der virkelig er dyrebart, sælger alt for at få det og ofrer meget for at beholde det. Fordi sådanne ofre ikke vil føles som smerte, men som en stor glæde for os, og fordi det er den virkelig uvurderlige skat, som til sidst vil give os alt, så er det alt værd at opgive alt, vi har, for at forsvare det. 
 Det er mit håb og min bøn, at I vil fortsætte med at håbe på Tusindårsriget og den Nye Himmel og Jord, og at I vil overvinde alle modstandere med dette håb og stige op som dem, der til sidst har vundet stor glæde og lykke.