(Åb 2:18-29)
”Og skriv til englen for menigheden i Thyatira: Dette siger Guds søn, der har øjne som luende ild, og fødder som skinnende malm: Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og trofasthed og tjeneste og udholdenhed, og dine sidste gerninger overgår de første. Men jeg har det imod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, der påstår at være profetinde, og som med sin lære forfører mine tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød. Jeg har givet hende tid til at omvende sig, men hun vil ikke vende om fra sin utugt. Nu kaster jeg hende på sygelejet, og dem, der horer med hende, styrter jeg ud i stor trængsel, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger, og hendes børn slår jeg ihjel. Så skal alle menighederne forstå, at jeg er den, der ransager nyrer og hjerter, og jeg vil give enhver af jer efter jeres gerninger. Men til jer andre i Thyatira, der ikke hylder den lære, og som ikke har loddet Satans dybder, som de kalder det, til jer siger jeg: Jeg lægger ikke nogen ny byrde på jer. Men hold fast ved det, I har, indtil jeg kommer. Den, der sejrer og trofast gør mine gerninger indtil enden, ham vil jeg give magt over folkene; han skal vogte dem med et jernscepter, som når lerkar knuses, ligesom jeg har fået magt til det af min fader, og jeg vil give ham morgenstjernen. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.”
Eksegese
Vers 18: ”Og skriv til englen for menigheden i Thyatira: Dette siger Guds søn, der har øjne som luende ild, og fødder som skinnende malm.”
Det, som menigheden i Thyatira gjorde forkert, var, at de tillod Jezabels lære i kirken. Jezabel, kong Akabs kone, bragte afgudsdyrkelse til Israel og forførte dets folk til at begå hor og spise offerkødet fra afgudsofrene. Ved beskrivelsen af Jesus med ”øjne som luende ild” advarer Gud om, at Han vil straffe og dømme dem, som har den forkerte tro i hans kirker.
Vers 19: ”Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og trofasthed og tjeneste og udholdenhed, og dine sidste gerninger overgår de første.”
Men på samme tid sagde Gud til sin tjener i menigheden i Thyatira og dens helgener, at deres gerninger var bedre før end nu.
Vers 20: ”Men jeg har det imod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, der påstår at være profetinde, og som med sin lære forfører mine tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød.”
Problemet for menigheden i Thyatira var, at den accepterede falske profetinders lære. Ved at tillade en skøge, Jezabel-lignende falske profetinder i kirken og ved at følge hendes lære, så endte helgenernes hjerter med at stræbe efter kødets lyst. Derfor kom Guds frygtelige vrede ned over dem.
Guds sande kirke kalder ikke dem, som ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, for helgener. Den tillader heller ikke folk, som ikke har Helligånden i deres hjerter, at få ledende stillinger i kirken. Fordi dem uden Helligånden søger efter deres kød i stedet for Gud, så kan de aldrig tillades eller tolereres i Guds sande kirke.
Vers 21: ”Jeg har givet hende tid til at omvende sig, men hun vil ikke vende om fra sin utugt.”
Det fortæller os, at dem, der lever i kødet, som ikke har modtaget Helligånden, kan ikke genkende og høre Helligåndens stemme. Det er derfor, at den falske profetinde ikke kunne angre sin seksuelle umoral. Og derfor blev hun ramt af Helligåndens sværd og blev fordømt både i kødet og ånden.
I Guds sande kirke kan kun dem, som tror på Ordet om evangeliet om vandet og Ånden, etableres som Guds tjenere. Dem, som ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, kan ikke, uanset hvor dygtige præster de end har været i denne verden, blive de trofaste ledere, som fører Guds børn til Ham. Vi må derfor udpege de falske profeter og jage dem ud af vores kirker. Kun ved at gøre dette kan Guds kirke overleve alle Satans tricks og følge Ham i ånden.
Vers 22: ”Nu kaster jeg hende på sygelejet, og dem, der horer med hende, styrter jeg ud i stor trængsel, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger.”
Dette afsnit fortæller os, at hvis en af Guds tjenere ikke udpeger og udstiller løgnerne, så vil Gud selv finde dem, som begår åndelig utroskab og styrte dem ud i store trængsler. Guds helgener og tjenere må indse, at Gud selv holder sine kirker rene og fører dem på rette vej.
Der er ikke plads til falske profeter i Guds sande kirke. Hvis der var falske profeter, ville Gud selv finde dem og dømme dem. Når forvirring skabes i Guds kirke af disse falske profeter, så vil Gud helt sikkert straffe dem med store trængsler.
Vers 23: ”Og hendes børn slår jeg ihjel. Så skal alle menighederne forstå, at jeg er den, der ransager nyrer og hjerter, og jeg vil give enhver af jer efter jeres gerninger. ”
Gud kaster alle de falske profeter ud af kirken, så at alle ved, at Han vogter sin egen kirke. Helgenerne vil finde ud af, at Gud tager sig af deres kirke, og at Han belønner deres gerninger, som udspringer af god tro.
Vers 24: ”Men til jer andre i Thyatira, der ikke hylder den lære, og som ikke har loddet Satans dybder, som de kalder det, til jer siger jeg: Jeg lægger ikke nogen ny byrde på jer. ”
Det betyder, at dem, som allerede er blevet Guds helgener ved at tro på Hans evangelium om vandet og Ånden, må holde fast ved deres tro indtil verdens ende. Dem, som tror på dette evangelium, har ingen anden vej men at leve deres liv ved at forene deres hjerter med Guds kirke og helgener og ved at forsvare deres tro til enden. Guds sande kirke må ikke blot altid prædike evangeliet om vandet og Ånden, men den må også udstille løgnerne i deres tro på dette evangelium.
Vers 25: ”Men hold fast ved det, I har, indtil jeg kommer.”
Troende må aldrig miste deres tro på evangeliet om vandet og Ånden og de skal holde fast ved det, indtil den dag Herren vender tilbage. Der er stor magt og autoritet i deres evangelium om vandet og Ånden, og det er mere end nok til at overvinde Satan. Helgenerne kan glæde Gud med denne tro. Hvis helgenerne lever ved deres tro på evangeliet om vandet og Ånden og forbliver i Guds sande kirke, kan de sejre og triumfere selv i de sidste tider.
Vers 26: ”Den, der sejrer og trofast gør mine gerninger indtil enden, ham vil jeg give magt over folkene;”
Helgenerne kan overvinde alle deres fjender ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, som Gud har givet til dem. Denne troskamp er en kamp, som altid giver os sejren. Alle helgenerne vil således kæmpe imod Antikrist og blive martyrer i de sidste tider, og derfor vil de få magt til at regere sammen med Herren.
Vers 27: ”Han skal vogte dem med et jernscepter, som når lerkar knuses, ligesom jeg har fået magt til det af min fader.”
Herren vil give de martrede helgener sit kongeriges magt. Dem, som således sejrer, vil regere med en magt, som afsnittet beskriver, er så stærk som et jernscepter, som kan knuse lerkar.
Vers 28: ”Og jeg vil give ham morgenstjernen.”
Dem, som kæmper imod fjenderne ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, vil få den velsignelse, at de indser sandheden om Guds Ord.
Vers 29: ”Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.”
Alle helgenerne kan høre Helligåndens stemme komme gennem Guds kirke, fordi Ånden taler til alle helgenerne gennem Guds tjenere. Helgenerne må genkende det, de hører gennem Guds kirke, som Hans stemme.