- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Emne 10 : Kommentarer og Prædikener over Johannes’ Åbenbaring
[KAPITEL 2-9] Er I Blevet Frelst Af Vandet og Ånden? (Åb 2:18-29)
Menigheden i Thyatira tjente Guds gerninger med kærlighed, tro og tålmodighed, og deres gerninger blev bedre med tiden. Men på samme tid var det en kirke, som blev plaget af en ond profetinde. Sagt på en anden måde var dens misgerninger, at nogle af dens medlemmer blev narret af denne ikkeangrende falske profetinde til at dyrke afguder og begå seksuelle umoralske gerninger. Herren forlangte således, at menigheden i Thyatira skulle angre og holde fast ved dens første tro indtil enden. Herren lovede også, at dem, som forsvarede deres tro til enden, ville han give magt over folkene og morgenstjernen.
Jezabels Ba’al
Jezabel var en hedensk prinsesse, som tog sin hedenske gud Ba’al med til Israel, hvor hun blev gift med Kong Akab (1 Kong 16:31). Ba’al var en hedensk solgud, en afgud blandt fønikerne, som folk tilbad for at få mere velstand. Billeder af denne gud var skåret ud og tilbedt, og tilhængerne bad om frugtbarhed for deres familie og deres jord. Dette lignede den almindelige hedenske praksis, som fandtes over hele jorden, hvor man tilbad jorden og naturen. For eksempel ser man ofte, at en stor sten blev forbundet med guddommelighed, hvorefter man tilbad den, og det var en almindelig hedensk skik at tilbede elementer i naturen. Sådan religiøs praksis og tro findes blandt dem, som er tilhængere af panteismen.
Med introduktionen af denne hedenske religion, som Jezabel præsenterede, blev Ba’al en stor afgud for folk i Israel. Kong Akab, som plejede kun at tilbede én gud nemlig den sande Jehova Gud, kom til at tilbede Ba’al på grund af sit ægteskab med denne hedenske kvinde. Mange israelittere fulgte i hans fodspor og viste deres sande Gud ryggen og begik i stedet den syns at dyrke Ba’al som en afgud. Således bragte de selv Guds vrede over dem.
Gud bebrejdede tjeneren i menigheden i Thyatira, at han tillod den falske profetinde Jezabels tro i kirken. Gud advarede Jezabel og hendes tilhængere om, at de skulle angre, eller ville Han kaste store prøvelser og ødelæggelse ned over dem, hvis de ikke adlød.
Det betyder, at Guds sande kirke ikke kan tillade rigdom og materielle ejendele at dominere dens overvejelser. Det betyder, at nutidens troende ikke kan tilbede verden som deres gud, som israelitterne tilbad Ba’al, solguden, for at få frugtbarhed og velstand.
3 Joh 1:2 siger: ”Min kære, frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt.” Når vi ser på apostelen Johannes’ tro, så ser vi, at hans første interesse var den åndelige trivsel. Trivsel for alt andet kom bagefter, ikke før Johannes’ bekymring for sjælens trivsel. Hvordan har denne tro ændret sig i nutidens verden? Den er blevet ødelagt og er nu kun en tro, som søger kødets velsignelse og som sætter alt verdslig fremgang forrest i troen og ignorerer alle bekymringer for åndelig trivsel. Mange tror på Jesus ikke for at berige deres sjæl, men først og fremmest for at berige deres kød.
Der er mange religiøse sekter omkring os, så giftige som narkotika, som hævder at berige deres tilhængere i rigdom og helbred til gengæld for deres tilbedelse. Jezabels tilbedelse af Ba’al var sådan. Folk fulgte kun sådanne kulter for at stræbe efter rigdom og frugtbarhed i deres eget kød.
I vore dages genfødte kirker vil nogle måske give efter for Jezabels tro for at tilgodese udvidelsen af deres menigheder. Men logikken svarer til afgudsdyrkelse i Guds Tempel.
Jezabel bragte ikke blot den hedenske gud Ba’al til Israel, men endda ind i Jehovas Tempel. Denne form for tro, som efterstræber kødets trivsel og materiel rigdom, mens den forbliver uvidende om frelsen for synd i Jesus er lige så forkert en tro som at tilbede afguder lige foran Guds egne øjne.
Nutidens kirker over hele jorden prædiker fra Joh 1:29 og siger: ”Alle jeres synder er tilendebragt, for Jesus fjernede dem på Korset.” De har gjort Jesu dåb til et tilbehør og hævder, at frelsen blot opnås ved at tro på Jesus på en eller anden måde, selvom man ikke tror på Hans dåb. Men dåben, som Jesus modtog af Johannes, dåben gennem hvilken Han tog al synd i verden på sig, er ikke valgfri, og noget, som vi tilfældigt kan inkludere eller ekskludere. At behandle og prædike Jesu dåb som blot et tilbehør til evangeliet svarer til at tilbede Ba’al.
Hvorfor prædiker disse mennesker så evangeliet uden Jesu dåb? Det gør de, fordi deres håb ikke findes i Guds rige, men i deres verdslige rigdom her på jorden. Folk, som nærer denne form for tro, er præcis som dem, som tilbad den hedenske gud Ba’al.
Dem, som tidligere troede på evangeliet om vandet og Ånden, prædiker nu kun om blodet på Korset, og de må indse, at de begår en synd så alvorlig som det at tilbede Ba’al.
Ingen kan være en rigtig prædikant, hvis han eller hun sætter materiel velstand i verden som sit mål. Hvis præsterne skulle udelade Jesu dåb og kun prædike om Hans blod på Korset, så er de måske i stand til at akkumulere verdslig rigdom i denne verden. Men de må indse, at det hverken er den sande tro eller den sande måde at prædike på.
Når vi kigger på afsnittet i Johannes’ Åbenbaring, så kan vi se, at lederen af menigheden i Thyatira tilbad Ba’al i sin kirke, ligesom Jezabel havde tilbedt Ba’al.
Hvis folk ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, så kan Helligånden hverken hvile i deres hjerter eller arbejde i dem. Som apostelen Paulus siger: ”Hvis man ikke har Kristi Ånd, så er man ikke Hans”, om man er eller ikke er Guds barn afgøres af, om han eller hun har Kristi Ånd i hjertet. Bibelen fortæller os, at dem, som ikke har Kristi Ånd, er de forladte.
Dem som Kender og Prædiker Jesu Dåb
Når man tror på Jesu dåb (vandet), gennem hvilket Han tog al synd i verden på sig selv, og på Hans blod på Korset, så kan Helligånden hvile i hjertet.
Men hvis man ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, så selv hvis han eller hun skulle blive martyrer for Jesus, så ville dette ikke være det sande martyrium, men blot et forsøg på at etablere en form for retfærdighed. Nogle mennesker, som kun tror på blodet på Korset, rejser til de mest øde steder i verden for at prædike evangeliet og tilbringer hele deres liv dedikeret til missionen, og nogle gange bliver de endda martret for deres tro.
Inspireret af Kristi kærlighed kan mennesker således blive martret, selvom de kun tror på Kristi blod på Korset. Men som Matt 7:23 fortæller os, hvad godt vil det gøre, hvis Herren selv nægter at anerkende alle deres gerninger og ofre? Det er ligegyldigt, hvor ivrigt og trofast de udbreder evangeliet som fx mormonske missionærer gør det. Fordi de ikke prædikede evangeliet om vandet og Ånden, så vil deres tro og alle deres anstrengelser være forgæves.
Gud skældte ud på tjeneren i menigheden i Thyatira, fordi han havde tilladt tilhængerne af Jezabels tro at brede sig i kirken og accepterede dens vækst. Der er mange religiøse ledere i dag, som er på samme måde, som søger at bedrage sjæle. I Kristi fødsel, Hans dåb, Hans korsfæstelse, Hans død, Hans genopstandelse og Hans stigen til himmels – i alle disse ting må Guds sande kirke have den rette tro og udbrede det rette evangelium. Ellers ville deres tro være ubrugelig.
De falske profeter hævder, at for at blive frelst er det nok kun at tro på Kristi blod på Korset uden at indse vigtigheden af Hans dåb. Fordi de udelod sandheden om vandet, blev kristendommen ødelagt og forvandlet til en ud af mange religioner i verden. Det er derfor, at kristendommen ikke længere kunne bringe frelse til alle mennesker i verden.
Uden Jesu dåb og Hans blod på Korset er kristendommen blot blevet til en religion, som understreger etik og moral i verden. I Europa og Nordamerika, hvor absolut flertallet af befolkningen har været kristne, er østens religioner nu blevet meget populære. Hvorfor? Fordi en sådan religionsorienteret kristendom ikke kunne give syndernes forladelse og sand tro på Gud, og således er mange mennesker blevet tiltrukket af mystikken i østens religioner og tror, at de har mere at tilbyde og bedre alternativer til de vestlige religioner. Men kristendom er hverken en vestlig eller østlig religion.
Nu er tiden kommet, hvor vi skal genoverveje evangeliet om vandet og Ånden og status for nutidens kristendom. Vi skal spørge og tænke over, hvorfor sandhedens kristendom er blevet så værdiløs og besværlig i mange menneskers øjne. Svaret findes i evangeliet om vandet og Ånden. At tro på Jesus uden at kende evangeliet om vandet og Ånden er som at tilbede Ba’al lige foran Guds egne øjne. Det ondeste i Guds øjne er at afvise at tro på evangeliet om vandet og Ånden som sandheden om den sande frelse.
Nutidens kristendom er fortryllet ikke af skønheden i evangeliet om vandet og Ånden, men af verdens skønhed. De syv kirker i Asien havde tjent Herren ved at tro på Jesu dåb og Hans blod på Korset. Men, som det ses i Bibelen, så gav også de efter for verden, da evangeliet om vandet og Ånden mere og mere blev skubbet til side, og i dets sted kom verden til at udgøre mere og mere af folks hjerter.
Hvad ville der ske, hvis en kirke ikke prædiker sandheden om frelsen, evangeliet om genfødsel af vandet og Ånden, og i stedet kun prædiker blodet på Korset? Jeg stiller dette spørgsmål, fordi selv Guds kirke vil snart blive ødelagt af verden, hvis den stræber efter verden og ikke længe efter begynder at påstå, at det er i orden at være uvidende om Jesu dåb for at blive frelst. Det er derfor, at jeg igen undersøger og gentager denne vigtige pointe gennem Guds Ord.
Forskellen på Evangeliet med Jesu Dåb og Evangeliet uden Hans Dåb
I og jeg har modtaget syndernes forladelse ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Dette evangelium om vandet og Ånden er Herrens sandhed, mens Jesu dåb, Hans blod på Korset og Helligånden er beviser på vores frelse.
1 Joh 5:5-7 og 1 Pet 3:21 fortæller os, at ”vandet” – dvs. dåben – er beviset på vores frelse, og det er det samme Ord om Frelsen, der dukker op i Matt 3:15, hvor Jesus tog hele menneskehedens synder på sig selv med sin dåb. Når Jesu dåb er så vigtig, hvordan kan man så ignorere Kristi dåb og kun prædike Hans blod på Korset, og hvordan kan det føre os til den fuldendte og perfekte frelse? Dem, som er udfriet fra synd, må trække en klar grænse for frelsen ved at tro på dette Ord. De må igen og igen huske sig selv på det, så denne grænse bliver mere og mere tydelig.
Hvis man ikke kan trække en grænse, som tydeligt markerer, hvor ens frelse er, så kan det kun betyde, at denne person ikke er blevet frelst endnu. Det er forkert at tro, at vores udfrielse fra synd blot er et avanceret niveau i vores tro. Udfrielse fra synd er ikke en overgang, hvor den åndelige tro bliver bekræftet, men er selve grundlaget for vores tro, det vigtigste skridt, når vi bygger vores tros hus på klippen.
Ydermere må vi ikke tænke på emnet om frelsen blot som et spørgsmål om ”doktrinære holdninger” i forskellige menigheder. Doktriner kan variere fra menighed til menighed, men Bibelens sandhed, den sandhed, at Jesus tog alle vores synder på sig selv med sin dåb, kan ikke variere fra tro til tro. Det er derfor, at vi ikke kan udelade den afgørende betydning af Jesu dåb, når vi prædiker evangeliet om vandet og Ånden
Vi kan ikke udelade Kristi dåb og kun prædike om Jesus som ”Guds Lam, som fjerner al synd i verden” eller prædike, at folk kan blive frelst ved kun at tro på blodet på Korset. Vi må modtage vores synders forladelse ved at tro både på Jesu Kristi dåb og Hans blod på Korset. Hvordan kunne nogen få synderne til at forsvinde blot ved at tro på Kristi blod på Korset uden også at tro på Hans dåb? Når folk kun tror på blodet på Korset, forsvinder synden i vores samvittighed så også? Selvfølgelig ikke!
Gennem Bibelen bevidner Jesus Guds retfærdighed, vores synder og deres dom. Den sande tro, som vi må have, er troen på denne sande viden om Kristi testamente. Hvad mener jeg med sand viden? Jeg mener, at man har en klar forståelse af, hvad vores synder er, som skal dømmes af Gud, hvad der er Hans retfærdighed, og hvad det er for en tro, som er fortabt i Guds øjne. Kun ved at vide dette kan den sande tro udspringe af vores sande viden.
Hvis vi udelukker enten Jesu dåb eller Hans blod på Korset, når vi prædiker evangeliet, så ville det, som vi prædikede, ikke være evangeliet om vandet og Ånden. Hvis vi behandler Guds sandhed med vores egne menneskeskabte betegnelser og prædiker, at enhver kan blive syndfri blot ved at tro på Jesus, så vil både dem, der prædiker, og dem, der hører det, forblive syndere. Forskellen på, om vi prædiker Jesu dåb eller ej, er forskellen på, om vi frelser sjæle eller ej.
Når vi kigger på apostlenes tro, ser vi, at de ikke kun prædikede om Jesu blod på Korset. De troede alle både på Jesu dåb og Hans blod på Korset som en samlet frelsegerning. At hævde, at Jesus tog sig af alle vores synder på Korset uden at tro på, at Han først tog dem alle på sig selv med sin dåb, er ikke blot ulogisk i forhold til menneskelig forståelse, men det passer heller ikke med sandheden om vandet og Ånden. Dem, som tror på et sådant halvfyldt evangelium, kan ikke blive udfriet fra deres synder.
Evangeliets Prædikants Gerninger
I bibelsk forstand er de åndelige giftemagere dem, som prædiker evangeliet om vandet og Ånden. Den åndelige frelses giftemagere må mægle mellem Herren og hans brude. Det første de skal gøre er at prædike for synderne om det, som Herren har gjort for dem. De må lære dem, at Jesus blev døbt for at tage deres synder på sig selv, og at Han blev dømt for disse synder på Korset. De må også helt præcist vurdere, om brudene tror på dette eller ej, og når brudene tror, så er giftemagerens rolle opfyldt.
For at opnå dette er det meget vigtigt for giftemagerne at forklare brudene, hvem brudgommen er, og hvad Han har gjort for dem, så at brudene let kan forstå det. Når brudenes hjerter erkender, hvad brudgommen har gjort for dem, så må giftemagerne lære dem den kendsgerning, at brudgommen har fjernet alle deres synder med sit vand og blod.
Når brudene således accepterer alle de ting, som brudgommen har gjort for dem, så bliver de og kaldes de Kristi brude. Dem, som er blevet Jesu Kristi brude, må indse, at brudgommen købte dem med løsesummen fra evangeliet om vandet og Ånden. De må indse, at for at gøre dem til sine, har brudgommen renset alle deres synder bort med sit vand og blod og gjort dem så hvide som sne og accepteret dem som sine brude.
Først da kan brudene respektere og genkende brudgommen for altid. Dem, som har modtaget tilgivelsen for alle deres synder, er de retfærdige, de retfærdige er syndfri, og de syndfri er Jesu Kristi brude. Når brudene har denne tro, kan de blive gift med brudgommen, og brudgommen kan tage dem i sine arme. Så derfor er det først, når giftemagerne forbereder brudene med Ordet om sandheden, at de kan arrangere et lykkeligt bryllup.
For at få succes med det må giftemagerne, som arbejder for den åndelige frelse, vide, hvilken form for brude brudgommen ønsker. Jesus, vor brudgom, har ingen synd. Han er hellig. Det er derfor, at Jesus ønsker lydefrie, syndfrie brude. Og det er derfor, at giftemagerne bruger brudgommens gerninger til at rense og pynte brudene. Dette at pynte brudene betyder, at de kun vil blive bragt til brudgommen, når deres synder er fuldstændigt renset bort af evangeliet om vandet og Ånden opfyldt af brudgommen. Hvis de blev bragt til Ham, når deres synder kun var halvt renset bort, så ville brudgommen ikke tage imod dem, for Han ønsker, at brudene skal være fuldstændig syndfrie. Guds tjenere, som udfylder denne rolle, er den åndelige frelses giftemagere.
Derfor må Guds tjenere fortsætte med at forberede brudene på deres åndelige frelse. På samme tid må vi også erkende, at i nutidens kristendom er der mange giftemagere, som udnytter og afpresser for at opnå materiel rigdom overalt. Disse giftemagere, som styres af kødet, vil blive slået ned både af Jesus Kristus og de afviste brude. Vi må ikke blive kødets giftemagere.
At Kende Satans Dybder
Selv blandt Guds folk og tjenere er der mange, som ikke kender dybden af Satans bedrag. Der er med andre ord mange, som ikke indser præcist, hvor meget Satan arbejder på at få os til at snuble. For mange af Guds tjenere har ikke indset, hvordan Satan har forandret og ødelagt evangeliet om vandet og Ånden, og hvordan han har narret de troende til at følge sin falske tro. Så derfor er mange af dem, der troede på Jesus, endt med et forvansket evangelium i stedet for det sande evangelium om vandet og Ånden, og deres sjæle er blevet ødelagte stik imod Guds ønske.
Gud siger til os: ”Følg ikke Jezabels doktrin. I skal tro på og trofast prædike jeres evangelium om vandet og Ånden, indtil jeg vender tilbage. Så vil jeg give jer magt over nationerne.” Men dem, som bliver narret af Jezabels tro, vil Han kaste lige lukt ned i trængslerne og opbygge dem igen, siger Han.
Når tiden for Kristi genkomst kommer, så vil vi se dem, som har troet på og prædiket frelse kun ved Jesu blod, forråde deres tro. Disse mennesker er tilbøjelige til at prale af deres tro og føler sig altid hævet over resten, hvis tro er anderledes end deres. Men Gud skelner og gør forskel på deres tro og troen hos dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden. ”Den, der sejrer og trofast gør mine gerninger indtil enden, ham vil jeg give magt over folkene; han skal vogte dem med et jernscepter, som når lerkar knuses, ligesom jeg har fået magt til det af min fader.”
Når Vorherre vender tilbage til denne jord, vil der være mange kristne, som vil blive nødt til at møde Herren uden at være født på ny. Fordi de ikke troede på evangeliet om vandet og Ånden, vil de møde Herren med synd i deres hjerter. Men dem, hvis hjerter er blevet tilgivet for deres synder ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, vil derimod blive forandret med Herrens komme og vil regere sammen med Ham. Som det siges her, er Herren og hans folks magt som et jernscepters kraft, der knuser et lerkar.
Gud vil helt sikkert give magten over folkene til dem, som forsvarer deres tro på evangeliet om vandet og Ånden til enden. Vorherre fortæller os, at denne magt er den samme som den magt, Han har modtaget fra Faderen. Vi må kæmpe imod og sejre over de falske profeter som Jezabel og Bileam, så vi kan regere for evigt med denne magt over folkene, som Herren vil give os.
Sandhedens Tydelige Frelse!
For at frelse synderne måtte Vorherre komme til denne jord, og for at tage menneskehedens synd på sig selv måtte Han døbes af Johannes Døber. Fordi Herren blev døbt for at tage vores synder på sig, ville Han bære vores synder med sig til Korset, dø på det og genopstå fra de døde. Han gjorde disse retfærdige gerninger for os, fordi Han ikke længere kunne bære at se menneskeheden fortsætte med at begå og kæmpe med deres synder. Evangeliet om vandet og Ånden er sandheden, som kan udfri jer fra alle jeres synder.
Og Vorherre kunne blive Frelseren for alle dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden. Fordi Herren måtte døbes af Johannes Døber, kunne Han levere dette fantastiske resultat, som bevidnes i Joh 1:29 og Joh 19:30: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd!” og ”Det er fuldbragt!” Dem, som er overbevist om deres udfrielse gennem Guds Ord, er i stand til at have en stærk tro på Ham, fordi de ved, at Jesus tog sig af alle deres synder med sin dåb. Vi må med alvor kigge dybt ind i vores egne hjerter, for hvis vi ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, så forbliver vores synder til stede i vores hjerter.
Når vi kigger nærmere på hjerterne hos dem, som ignorerer Jesu dåb og kun tror på Hans blod på Korset, ser vi, at syndens tilstedeværelse i deres hjerter ikke kan benægtes. Vi må være specielt opmærksomme på Jesu dåb ved Johannes Døber og tro endnu stærkere på det, for vi kan ikke tilføje eller trække vores egne tanker fra Guds Ord. Vi må alle kæmpe imod de falske evangelier, for de kan ødelægge troen hos dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden.
Jesus selv sagde til os: ”Pas på og tag jer i agt for farisæernes surdej.” Surdejen henviser her ikke til den slags, som anvendes til at lave snaps eller brød, men til det evangelium, som ikke indeholder Jesu dåb. Vi må kende og tro på den kendsgerning, at Jesus bar verdens synd til Korset ved at tage synden på sig selv med sin dåb, og at Han er blevet vores sande Frelser ved at blive korsfæstet på Korset og genopstå fra de døde.
For sin del modtog Jesus al synd i verden med sin dåb af Johannes Døberen og fik dem alle til at forsvinde med sit blod på Korset. Men hvad folk angår, kan deres synd kun fortsætte med at eksistere, fordi de ikke tror på dåben, som Jesus modtog af Johannes. Uden at tro på sandheden, at Jesus blev døbt af Johannes for at tage al synd i verden på sig selv, så kan deres synder grundlæggende ikke renses bort. Evangeliet om vandet og Ånden er evangeliet om magt, som renser alle vores synder bort og gør os hvide som sne, når vi tror på Jesu dåb og Hans blod på Korset som ét.
Lad Os blive Dem som Sejrer.
Fra hovedafsnittet har vi set Guds Ord, som de blev talt til menigheden i Thyatira. Gud lovede tjeneren i menigheden i Thyatira, at Han vil give ham magt over folkene. Enhver genfødt helgen lever på en åndelig kampplads og er involveret i et åndeligt slag. Vi må altid triumfere i dette åndelige slag med vores tro på evangeliet om vandet og Ånden. Det åndelige slag begynder i selvsamme øjeblik, som man tror på evangeliet om vandet og Ånden.
Dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, må sejre over Satan i deres kamp imod ham. Nogle af os kæmper imod Satan og vil overvinde de falske evangelier indtil den dag, hvor de står foran Gud. Dem, som sejrer, tror på, at Vorherre har fjernet alle vores synder ved at komme til denne jord, ved at blive døbt, ved at dø på Korset og genopstå fra de døde. Ligegyldigt hvad andre siger, så vakler de ikke i deres tro på, at stedet, hvor deres synder blev renset bort, er Jordanfloden, og at alle deres synder blev overbragt til Jesus gennem dåben, som Han modtog af Johannes.
Vorherre har beordret os til at kæmpe imod og sejre over Satan. Vores kød arbejder hårdt og bliver nogle gange træt, men vores tro på evangeliet om vandet og Ånden kan aldrig tabe krigen mod de falske evangelier.
Vorherre siger til os: ”Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, som fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!” (Matt 7:13-14). Det Gamle Testamentes profet Elias kæmpede imod og vandt over mere end 850 af Ba’als præster.
Apostelen Paulus sagde også, at der ikke var noget andet evangelium end det, som Han havde udbredt (Gal 1:7). Paulus’ evangelium var intet andet end troen på Jesu dåb og Hans blod på Korset. Dem, som tror på dette evangelium, selvom de stadig har nogle utilstrækkeligheder, selv efter at de er blevet født på ny, har for evigt overhovedet ingen synd i deres hjerter. Vorherre har renset alle vores synder bort med sit vand og har modtaget hele dommen for dem med sit blod. Jesu dåb og Hans blod på Korset har bragt evig frelse til dem, som tror.
Til dem, som er frelste, giver Vorherre styrken til at forsvare deres tro, til at kæmpe og sejre til sidst.
Copyright © 2021 by The New Life Mission
